Boksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede

Transkript

1 Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Som en opfølgning på to tidligere linieafprøvninger med Ross 708 (boksforsøg 99 og 102) blev der i foråret 2009 gennemført et udvidet boksforsøg, hvor Ross 708 kyllingen blev sammenlignet med den velkendte Ross 308 kylling. Foruden forskel mellem linier blev det testet, hvordan de respektive linier reagerer på forskellig tildeling af hel hvede. Der blev anvendt hhv. normal og høj tilsætning af hel hvede. Ved høj tilsætning af hel hvede blev der anvendt fem procent mere hel hvede end ved normal tilsætning. De ekstra fem procent tilsætning af hel hvede betyder at det fabriksfremstillede færdigfoder fortyndes og at koncentrationen af næringsstoffer dermed reduceres i den samlede foderration. Produktionsresultaterne viste, at Ross 308 kyllingerne opnåede en højere slutvægt end Ross 708 kyllingerne. Denne forskel svarer til, at Ross 708 behøver 1,3 dag længere end Ross 308 til at opnå en slagtevægt på g. Foderudnyttelsen ved gram var tre procentpoint dårligere hos Ross 708 end hos Ross 308. Som forventet resulterede tilsætning af fem procent ekstra hel hvede i at tilvækst og foderudnyttelse blev forringet. Den opnåede trædepudescore var generelt god, og der kunne ikke registres nogen forskelle i resultaterne. Ross 708 kyllingerne opnåede en brystkødprocent, der var 1,9 procentpoint højere end hos Ross 308 kyllingerne. Det blev endvidere fundet, at Ross 708 opnår et mindre slagtesvind end Ross 308. Den forskellige hvedetildeling havde ikke den ventede effekt på de opnåede slagteresultater, da der stort set ikke var nogen forskel på resultaterne opnået ved normal og høj hvedetildeling. Resultaterne pegede på, at Ross 308 formentlig er mere følsom overfor ekstra tildeling af hel hvede end Ross 708, men det kan ikke understøttes statistisk. Hønerne havde et mindre slagtesvind og et højere brystkødeudbytte end hanerne. Forskellen i brystkødudbytte mellem kønnene var mere udtalt hos Ross 308 end hos Ross 708. Det samme billede blev fundet vedrørende slagtesvind, men dette kunne ikke påvises statistisk. De dårligere produktionsresultater samt en merpris på den daggamle kylling betyder, at brug af Ross 708 koster kyllingeproducenten ca. 20 øre pr. kylling (ca. 8 øre pr. kg levende vægt). Konsekvensberegninger vedr. slagteværdi viser, at denne omkostning kan indtjenes på slagteriet, og at der er potentiale for et økonomisk løft i hele kæden ved indførelse af Ross 708. Hvis 80 procent af alle kyllinger parteres, viser beregningerne i denne rapport, at merværdien af Ross 708 kyllingen vil være 21 øre pr. kg levende vægt. 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med forsøget var at sammenligne produktions- og slagteresultater hos slagtekyllinger af linierne Ross 308 og Ross 708. Derudover var formålet at undersøge, hvordan de to kyllingelinier reagerer ved forskellige fodringsbetingelser. I dette forsøg blev effekten af fodring med hhv. et normalt hvedeprogram og et hvedeprogram med en høj tildeling af hel hvede undersøgt. Ved høj tilsætning af hel hvede blev der anvendt fem procent mere hel hvede end ved normal tilsætning. 1.2 Baggrund I foråret 2008 blev der gennemført en afprøvning, hvor Ross 308 og Ross 708 blev fodret med hhv. standardfoder og konceptfoder. Slagteresultaterne indikerede, at det ikke havde nogen betydning, om Ross 708 kyllingerne fik standardfoder eller konceptfoder. Derfor blev det besluttet at gennemføre et opfølgningsforsøg, hvor betydningen af at anvende fem procent ekstra hel skulle afprøves. For fortsat at evaluere forskelle mellem Ross 308 og 708 er det 2

3 valgt at inkludere både Ross 708 og Ross 308 i afprøvningen. Dette forsøg er således en opfølgning på Boksforsøg 99 og Boksforsøg 102, som begge viste, at Ross 708 kyllingen er et interessant alternativ til Ross 308 når værdien af forbedrede udbytter på slagteriet indregnes. Produktionsmæssigt har begge tidligere forsøg vist, at Ross 708 kyllingen har en lavere tilvækst end Ross 308, og dermed kræver længere produktionstid i stalden. Endvidere har man i rugeægsproduktionen erfaret, at omkostningerne til produktionen af en Ross 708 kylling er højere end for Ross 308 kyllingen. Derfor koster den daggamle Ross 708 kylling 10 øre mere end Ross 308. De forøgede omkostninger i primærleddet har dog til fulde være kompenseret på slagteriet, hvor der opnås et forbedret slagteudbytte og en højere andel af det værdifulde brystkød. Forudsætningen for, at merværdien på slagteriet reelt udnyttes er selvfølgelig, at de slagtede dyr reelt parteres og sælges med den tilhørende merværdi. 2. Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 24 bokse, opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 14. maj 2008 og sluttede på dag 38, den 21. juni Alle kyllinger blev leveret af DanHatch A/S. Forældredyrsalderen var 34 uger. Der blev indsat 64 kyllinger i alle bokse (32 høner og 32 haner). Da Ross 708 kyllingerne vokser lidt langsommere, var det planlagt, at der skulle have været indsat 68 kyllinger. Det blev der imidlertid ikke. Derfor var slutbelægningen hos Ross 708 kyllingerne lidt lavere end hos Ross 308 kyllingerne. Kyllingerne blev fodret med to forskellige hvedeprogrammer (hhv. normal og høj hvedetildeling). Dvs. at der i forsøget indgik to kyllingelinier og to foderprogrammer (tabel 1). I slagteundersøgelserne blev også effekten af køn inddraget. Alle forsøgsbehandlinger blev gentaget fire gange. Tabel 1. Forsøgsbehandlinger Behandling Kylling Hvedeprogram normalt normalt højt højt I forbindelse med indsætning blev der vingemærket 14 tilfældige kyllinger pr. boks. Disse kyllinger blev ved forsøgets afslutning udtaget til slagtning og opskæring på forsøgsslagteriet ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum på dag 39. Forud for indsættelse var hver boks blevet strøet med træspåner svarende til ca. 1 kg/m Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne fik konceptfoder indkøbt fra DLG (optima start, medio, vokse og slut). Foderet blev produceret på DLG s fabrik i Svendborg. Ved indsættelse blev der tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Kyllingerne fik startfoder de første syv dage. Fra dag 8 fik kyllingerne mediofoder frem til dag 15. Fra dag 16 til 31 fik kyllingerne voksefoder, hvorefter der blev skiftet til slutfoder. Alle kyllinger fik stigende tildeling af hel hvede fra dag 8 og frem til slagtning. Halvdelen af kyllingerne fik tildelt hvede efter et normalt hvedeprogram, mens den anden halvdel fik tildelt ca. fem procent mere hel hvede. De anvendte hvedeprogrammer fremgår af bilag 1, og den reelt opnåede hvedeandel fremgår af tabel 3 og 4. Foderet blev analyseret for vand, protein, fedt, aske, stivelse, sukker og energi (beregnet). Analyseresultaterne fremgår af tabel 2. I tabel 2 er der endvidere beregnet et 3

4 næringsstofindhold for den samlede fodermængde, som kyllingen optager dvs. når foderet er opblandet med helt hvede. Beregningerne er foretaget ud fra den gennemsnitlige hvedetildeling i perioden. Tabel 2. Analyseresultater for det indkøbte foder, samt beregnede næringsstofindhold i den samlede foderration når der tages højde for opblanding med hel hvede. Startfoder Prevokse Voksefoder Slutfoder Oms. energi (MJ/kg)* 12,5 12,4 12,4 12,6 Vand, % 11,9 12,7 13,1 12,1 Råprotein, % 22,0 22,5 23,0 22,2 Råfedt, % 6,6 6,9 7,0 7,4 Råaske, % 4,9 4,8 4,8 5,1 Sukker, % 4,5 4,9 5,1 5,4 Stivelse, % 37,5 35,4 34,6 35,5 Beregnet næringsstofkoncentration efter opblanding med hel hvede Normal Høj Normal Høj Normal Høj Normal Høj Procent hel hvede (gennemsnit for perioden) 0,0 0,0 5,8 11,1 19,1 23,9 32,5 38,4 Oms. energi (MJ/kg) 12,5 12,5 12,4 12,5 12,5 12,5 12,7 12,7 Vand, % 11,9 11,9 12,8 12,8 13,2 13,2 12,6 12,7 Råprotein, % 22,0 22,0 21,7 21,0 20,3 19,6 17,8 17,0 Råfedt, % 6,6 6,6 6,6 6,3 6,0 5,7 5,5 5,2 Råaske, % 4,9 4,9 4,6 4,4 4,1 3,9 3,8 3,6 Sukker, % 4,5 4,5 4,8 4,7 4,7 4,6 4,7 4,6 Stivelse, % 37,5 37,5 37,0 38,5 40,1 41,5 44,6 46,3 * Omsættelig energi er beregnet på baggrund af analyser på råprotein, råfedt, sukker og stivelse 2.3 Vandtryksprogram Der blev anvendt højt vandtryk de første tre dage, hvorefter trykket blev sænket indtil dag 10. Fra dag 10 og frem var der daglige stigninger i vandtrykket frem til slagtning. 2.4 Registreringer Kyllingernes vægt og foderforbrug blev bestemt på dag 7, 28 og 38. Trædepuderne blev vurderet på dag 36. Antal døde blev registret dagligt. 2.5 Gennemførelse af slagteundersøgelser I slagteundersøgelserne indgik der ca. 12 kyllinger fra hver boks. Kyllingerne blev mærket op ved indsættelsen for at sikre en fuldstændig tilfældig udvælgelse på slagtetidspunktet. Da der er risiko for, at enkelte af disse dyr dør, mister vingemærket eller beskadiges i slagteprocessen, blev der mærket én ekstra høne og én ekstra hane op for hver boks. Alle kyllinger blev slagtet på dag 39 dagen efter slutvejningen i produktionsforsøget. Kyllingerne blev slagtet og parteret på Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets (DJF) forsøgsslagteri i Foulum. Ved slagteundersøgelserne blev der bestemt slagtesvind og udbytte af brystkød. Slagtesvindet blev bestemt ud fra vægten af kyllingerne umiddelbart inden aflivningen og vægten af kyllingen umiddelbart efter slagtning (varm slagtevægt). Efter køling af dyrene og inden den videre partering blev kyllingerne standardpræsenteret. Standardpræsentation består i, at kyllingen skæres til, så man fjerner hals og halsskind, rester af flommefedt, samt overskydende knogle på underlåret. Standardpræsentationen reducerer den variation, der opstår ved slagteprocessens indvirkning på de enkelte slagtekroppe. Det opnåede brystkødudbytte er bestemt i forhold til vægten af den standardpræsenterede kylling. Endvidere er der på basis af den standardiserede slagtekrop beregnet et svind, som inkluderer både slagtesvind, kølesvind og en fraskåret rest fra standardpræsentation. Det 4

5 samlede svind giver en mere præcis forskel i svind mellem de to kyllingelinier, end slagtesvindet gør, fordi slagteprocessens indvirkning på resultaterne minimeres. 2.6 Statistisk analyse af data Produktionsresultaterne er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af linie og foder. Slagtedata blev analyseret statistisk ved hjælp af proceduren PROC MIXED i SAS (SAS 9.1). I den anvendte model blev linie, foder og køn inddraget som systematisk effekt og boks som tilfældig effekt. Alle analyser på slagtedata blev foretaget med vægtkorrektion. Modellen med vægtkorrektion blev anvendt, fordi slagtekroppens sammensætning i høj grad afhænger af kyllingens vægt på slagtetidspunktet. Når det ønskes at sammenligne slagtekroppenes indhold af f.eks. brystkød, er det derfor nødvendigt at korrigere data for kyllingens vægt ved slagtning. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af behandling, var mindre end 0,05. 3 Resultater 3.1 Foderanalyser Resultater af foderanalyserne fremgår af tabel 2. Af tabellens nederste del ses det, at den ekstra tildeling af hvede på ca. fem procent betyder, at proteinindholdet reduceres 0,7-0,8 procentpoint. Modsat stiger stivelsesindholdet, og energiniveauet er næsten upåvirket af, at blandingerne opblandes ekstra hvede. Resultaterne i tabel 2 er vist som gennemsnit over den periode, hvor der fodres med de fire foderblandinger. I figur 1 er det illustreret, hvordan proteinindholdet dagligt reduceres, når der anvendes hhv. normal og høj tildeling af hel hvede. Figur 1. Indhold af protein i det tildelte foder fra dag 0 til 38 ved hhv. normal og høj hvedetildeling. Den sorte kurve illustrerer Aviagens anbefaling. 3.2 Produktionsresultater En stikprøvevejning af kyllingerne ved indsættelse viste, at vægten var nogenlunde ens. Både Ross 308 og Ross 708 vejede ca. 43 gram, og der var ingen forskel på vægten af haner og høner ved indsættelse. Ved udgangen af 1. leveuge vejede Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 14 gram mere end Ross 708 kyllingerne (se tabel 3). 5

6 Tabel 3. Produktionsresultater for hver af de to kyllingelinier samt ved normal og høj hvedeprocent Ross 308 Ross 708 p-værdi Antal bokse for hver linie Antal bokse for hver linie og fodertype 12 6/6 12 6/6 Vægt dg 7, g/kyll. Foderopt. dg 0-7, g/kyll. FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. Vægt dg 28, g/kyll. Foderopt. dg 0-28, g/kyll. FU, dg 0-28, kg foder/kg kyll. 184 a 170 b p<0, / / 169 ns 165 a 152 b p<0, / / 152 ns 0,90 0,90 ns 0,90 / 0,90 0,90 / 0,90 ns a b p<0, / / ns a b p<0, / / ns 1,36 1,37 ns 1,35 / 1,38 1,36 / 1,38 ns Vægt dg 38, g/kyll a b p<0, / / ns Foderopt. dg 0-38, g/kyll a b p<0, / / ns FU, dg 0-38, kg foder/kg kyll. 1,57 1,57 ns 1,55 / 1,59 1,55 / 1,59 ns Vægt korrigeret, dag a b p<0, / / ns FU korrigeret, dag ,63 1,63 ns 1,61 / 1,65 1,61 / 1,65 ns Alder ved gram 1 FU ved gram 35,0 a 36,3 b p<0,05 34,7 / 35,2 36,1 / 36,6 ns 1,58 a 1,61 b p<0,05 1,55 / 1,60 1,58 / 1,63 ns Hvedeprocent (hel hvede), % 23,2 23,2-20,7 / 25,7 20,8 / 25,6 - Trædepudepoint dag / 8 5 / 2 - Dødelighed, % ab ,5 2,7-3,6 / 3,4 2,9 / 2,6 - Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret, dag 38: Slutvægten på dag 38 er fratrukket et forventet faste- og transportsvind på 90 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder v gram er ligeledes beregnet udfra slutvægten fratrukket faste- og transportsvind. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse samt den korrigerede vægt v. dag 38. 6

7 På dag 28 var Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 131 gram større end Ross 708. Foderoptagelsen fulgtes med vægten. På dag 28 havde Ross 308 kyllingerne ædt 166 gram mere end Ross 708 kyllingerne. Foderudnyttelsen var ens for de to linier. Ved udvejning på dag 38 var Ross 308 kyllingerne i gennemsnit 143 gram større end Ross 708. Foderoptagelsen fulgtes igen med vægten, og Ross 308 havde nu ædt 218 gram mere end Ross 708 kyllingen. Foderudnyttelsen for de to linier var fortsat ens. Ved beregning af kyllingernes alder til en fast slagtevægt var Ross 708 1,3 døgn længere om at nå en slagtevægt på gram end Ross 308 kyllingerne. Når foderudnyttelsen blev beregnet ved gram, var foderudnyttelsen tre procentpoint bedre hos Ross 308 end hos Ross 708. Strøelsen var i hele forsøget meget fin, og der kunne ikke registreres forskel imellem linierne i kyllingernes trædepudepoint. En samlet økonomiberegning skal afgøre, hvilken kyllingelinie det bedst kan betale sig at benytte (se afsnit 4). Som beskrevet tidligere blev der anvendt forskellige hvedeprogrammer til hver af de to kyllingelinier. Resultaterne af forskellig hvedetildeling er også vist i tabel 3. Af tabellen fremgår det, at effekten af forskelligt hvedeprogram ikke afhænger af kyllingelinie. Dvs. at de to kyllingelinier reagerer nogenlunde ens på de to forskellige niveauer for tilsætning af hel hvede. Det er derfor valgt at præsentere resultaterne for de to kyllingelinier samlet i tabel 4. Tabel 4 viser således de gennemsnitlige produktionsresultater fra forsøget opnået ved hhv. normal og høj hvedetildeling. Produktionsresultaterne på dag 7 var som ventet ens i de to grupper. På dag 28 var vægten 37 gram højere hos de kyllinger, der fik normal hvedetildeling end hos kyllingerne, der fik høj hvedeandel. Foderoptagelsen var ens men foderudnyttelsen blev forringet tre procentpoint ved at anvende høj hvedetildeling. På dag 38 var vægten 53 gram højere hos de kyllinger der fik normal hvedetildeling end hos kyllingerne der fik høj hvedetildeling. Foderoptagelsen var ens, men foderudnyttelsen blev forringet fire procentpoint ved at anvende høj hvedetildeling. Der var en lille forskel i den beregnede alder ved gram, og foderudnyttelsen ved gram var forringet fem procentpoint. Forskellen i den opnåede hvedeprocent var knap 5 %. 7

8 Tabel 4. Produktionsresultater for normal og høj hvedeprocent Normal hvede Høj hvede p-værdi Antal bokse Vægt dg 7, g/kyll ns Foderopt. dg 0-7, g/kyll ns FU, dg 0-7, kg foder/kg kyll. 0,90 0,90 ns Vægt dg 28, g/kyll a b p<0,05 Foderopt. dg 0-28, g/kyll ns FU, dg 0-28, kg foder/kg kyll. 1,35 a 1,38 b p<0,05 Vægt dg 38, g/kyll a b p<0,05 Foderopt. dg 0-38, g/kyll ns FU, dg 0-38, kg foder/kg kyll. 1,55 a 1,59 b p<0,05 Vægt korrigeret, dag a b p<0,05 FU korrigeret, dag ,61 a 1,65 b p<0,05 Alder ved gram 1 35,4 a 35,9 b p<0,05 FU ved gram 1,57 a 1,62 b p<0,05 Hvedeprocent (hel hvede), % 20,8 25,6 - Trædepudepoint dag Dødelighed, % 3,3 3 - ab Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. Vægt korrigeret, dag 38: Slutvægten på dag 38 er fratrukket et forventet faste- og transportsvind på 90 g. Herefter er der foretaget omregning til korrigeret vægt på dag 38. Alder v gram er ligeledes beregnet udfra slutvægten fratrukket faste- og transportsvind. Korrigeret FU: Er beregnet ud fra den samlede foderoptagelse samt den korrigerede vægt v. dag Slagteresultater Slagteresultaterne fra boksforsøget ses i tabel 5, 6 og 7. Det opnåede slagtesvind hos Ross 708 var ét procentpoint mindre end hos Ross 308 kyllingerne. Det samlede svind, der er beregnet som forskellen mellem vægten af den levende kylling og den standardpræsenterede kylling, var 1,4 procentpoint mindre hos Ross 708 kyllingen end hos Ross 308. Brystkødprocenten hos Ross 708 kyllingerne var 1,9 procentpoint højere end Ross 308 kyllingerne. Da kyllingerne er standardpræsenteret i forbindelse med disse slagteundersøgelser, skal det bemærkes, at opskæringsresultaterne vil være lidt bedre end under kommercielle forhold. Hvad angår forskellene mellem linierne, har det dog ingen betydning. 8

9 Tabel 5. Slagteresultater 1. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold standardiseret slagtevægt på gram. Antal bokse, n Antal dyr 2, n Kold slagtevægt, g Ross 308 Ross 708 p-værdi (143) 145 (154) Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % Svind (slagt., køl, std. præs.) 5, % Brystkød 6, %* 26,8 b 25,8 a p<0,05 1,5 1,2 P=0,08 30,9 b 29,5 a p<0,05 30,9 b 32,8 a p<0,05 ab Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 12 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde standardiserede slagtevægt (1.723 g). Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. (Varm slagtevægt (kold slagtevægt+fraskær fra standardtilskæring)) / varm slagtevægt * 100. Gram bryst / kold standard slagtevægt * 100. * Der blev fundet følgende vekselvirkninger: Brystkød: Vekselvirkning mellem linie og køn. Brystkød: Tendens til vekselvirkning mellem linie og kold slagtevægt Brystkød: Tendens til vekselvirkning mellem køn og kold slagtevægt Ved den statistiske analyse blev der fundet vekselvirkning mellem kyllingelinie og køn. Det betyder, at forskellen mellem linierne afhænger af, om der er tale om haner eller høner. I tabellen ovenfor er det valgt at præsentere de opnåede gennemsnit samlet, men i tabel 7 ses resultaterne opdelt på høner og haner. I tabel 6 er de gennemsnitlige slagteresultater for de to kyllingelinier og forskellige hvedeprogrammer præsenteret. Der var ikke nogen vekselvirkning mellem kyllingelinie og det anvendte hvedeprogram. Derfor kunne man reelt godt have slået resultaterne for de to kyllingelinier sammen. Men da formålet var at undersøge om Ross 708 responderer mindre på en høj tildeling af hel hvede end Ross 308, er det relevant at præsentere data hver for sig som i tabel 6. Inden for hver af de to kyllingelinier havde hvedetildelingen ingen statistisk sikker betydning for slagtesvindet. Resultaterne viser endvidere, at ekstra tildeling af hel hvede heller ikke havde nogen statistisk sikker effekt på det opnåede brystkødudbytte. 9

10 Tabel 6. Slagteresultater 1 for Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj hvedeprocent. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold standardiseret slagtevægt på g. Linie Ross 308 Ross 708 Hvedeprocent Antal bokse, n Antal dyr 2, n Kold slagtevægt, g Normal Høj Normal Høj p-værdi (67) 71 (76) 73 (77) 72 (77) Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % Svind (slagt., køl, std. præs.) 5, % Brystkød 6, % 26,5 b 26,8 b 25,7 a 25,6 a p<0,05 (vv ns) 1,6 1,5 1,3 1,1 ns (vv ns) 30,5 b 30,9 b 29,3 a 29,4 a p<0,05 (vv ns) 31,1 b 30,6 b 32,7 a 32,8 a p<0,05 (vv ns) ab Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 12 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde standardiserede slagtevægt (1.723 g). Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. (Varm slagtevægt (kold slagtevægt+fraskær fra standardtilskæring)) / varm slagtevægt * 100. Gram bryst / kold standard slagtevægt * 100. I tabel 7 er de gennemsnitlige slagteresultater for de to kyllingelinier og køn præsenteret. Som tidligere nævnt blev der fundet vekselvirkning mellem kyllingelinie og køn for parameteren brystkød. Derfor er resultaterne med høner og haner præsenteret for hver kyllingelinie. Resultaterne viser, at der er et mindre slagtesvind hos hønerne end hos hanerne. Det ser ud til at være mere udtalt hos Ross 308 end hos Ross 708, men da den statistiske analyse viser, at der ikke er vekselvirkning mellem kyllingelinie og køn, kan dette ikke påvises statistisk. Resultatet for brystkødudbytte viser, at brystkødydbyttet hos hønerne er højere end hos hanerne. Endvidere ses det, at forskellen mellem haner og høner er mest udtalt for Ross 308, hvor der er en forskel på 1,6 procentpoint mellem haner og høner. Hos Ross 708 er forskellen kun 0,7 procentpoint. 10

11 Tabel 7. Slagteresultater 1 for Ross 308 og Ross 708, opdelt på haner og høner. Alle opskæringsdata er beregnet ved en kold standardiseret slagtevægt på g. Linie Ross 308 Ross 708 Køn Høner Haner Høner Haner p-værdi Antal bokse, n Antal dyr 2, n 66 (68) 69 (74) 69 (76) 74 (76) - Kold slagtevægt, g Slagtesvind 3, % Kølesvind 4, % Svind (slagt., køl, std. præs.) 5, % Brystkød 6, % 26,2 b 27,5 c 25,4 a 26,2 b p<0,05 (vv ns) 1,5 1,5 1,2 1,2 ns (vv ns) 30,3 b 31,5 c 29,2 a 29,8 b p<0,05 (vv ns) 31,7 b 30,1 c 33,1 a 32,4 b p<0,05 (vv p<0,05) abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver er signifikant forskellige. Slagteundersøgelserne er foretaget på stikprøver á ca. 12 kyllinger fra hver boks. Alle resultater er korrigeret til samme kolde standardiserede slagtevægt (1.723 g). Tallene i parentes gælder for parameteren slagtesvind. (Levende vægt - varm slagtevægt) / levende vægt * 100. (Varm slagtevægt kold slagtevægt) / varm slagtevægt * 100. (Varm slagtevægt (kold slagtevægt+fraskær fra standardtilskæring)) / varm slagtevægt * 100. Gram bryst / kold standard slagtevægt * Økonomi Som det fremgår af produktionsresultaterne, er Ross 708 kyllingen 1,3 døgn længere om at opnå en slagtevægt på gram end Ross 308 kyllingen. Ved omregning af foderudnyttelsen til gram var foderudnyttelsen tre point dårligere hos Ross 708 kyllingen. Den ekstra tid, der går til produktion af en slagtefærdig Ross 708 kylling og den forringede foderudnyttelse, betyder en forringelse af økonomien i primærleddet. Dertil kommer, at den daggamle Ross 708 kylling koster 10 øre mere end Ross 308 kyllingen. I tabel 8 er der gennemført en dækningsbidragsberegning for hver af de to kyllingelinier. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i de opnåede produktionsresultater i forsøget samt med prisforudsætninger fra juli og august I beregningen er slagtevægten (2.462 gram) fastsat til den gennemsnitlige levende vægt, der blev registreret på forsøgsslagteriet. Det fremgår af beregningen, at det potentielt koster kyllingeproducenten 20 øre pr. kylling (32 kr. pr. m 2 pr. år) at udskifte Ross 308 kyllingen med Ross 708. I dette beløb er ekstraudgiften til den daggamle kylling medregnet. Den beregnede merudgift i primærproduktionen skal selvfølgelig kompenseres, for at det er attraktivt for kyllingeproducenten at anvende Ross 708. Ross 708 har samlet set en højere slagteværdi end Ross 308. Den højere slagteværdi kommer fra et mindre slagtesvind og en højere andel af det værdifulde brystkød. Forskellen i slagteværdien mellem de to linier vil afhænge af givne prisforudsætninger (salgspriser på kød) samt af, hvor stor en andel af de slagtede kyllinger der parteres. Hvis kyllingerne f.eks. sælges som hele kyllinger, vil man ikke kunne udnytte værdien af et forbedret brystkødudbytte og opskæringsudbytte. Det anslås, at ca. 80 procent af de kyllinger, der slagtes i Danmark, parteres. 11

12 Tabel 8. Opgørelse af økonomi hos slagtekyllingeproducenten ved at anvende hhv. Ross 308 og Ross 708 i produktionen*. Ross 308 Ross 708 Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,63 1,63 Alder v. slagt gram, dage 37,6 39,1 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,62 1,65 Hold pr. år 7,7 7,4 Indsatte kyllinger, pr. m 2 16,75 16,75 Forbrug af foder, kg 65,0 65,8 Procent hvede, % 23,2 23,2 Forbrug af færdigfoder, kg 49,9 50,6 Forbrug af hvede, kg 15,1 15,3 Afregning 5,25 5,25 Pris daggammel kylling 2,36 2,46 Pris for færdigfoder 2,21 2,21 Pris for hvede 1,07 1,07 Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder Udgift til hvede Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,64 0,64 Dækningsbidrag II pr. indsat kylling 1,87 1,67 DB II pr. m 2 pr år * De anvendte prisforudsætninger stammer fra juli/august * Gennemsnitlig levende vægt ved slagtning er fastsat til gram (se tekst). Den økonomiske betydning af forbedrede udbytteresultater er vist i tabel 9. Af tabelkolonnen yderst til højre ses merværdien af Ross 708 kyllingen (pr. kg levende vægt). Hvis 80 pct. af alle kyllinger parteres, vil der være en værdistigning på 21 øre pr. kg levende vægt. Denne værdistigning skal være med til at dække de øgede omkostninger hos rugeri og hos slagtekyllingeproducenten på 20 øre pr. indsat kylling (8 øre pr. kg levende vægt). Tallene viser således, at der fortsat er potentiale for en økonomisk forbedring i alle kædens led ved at anvende Ross 708 kyllingen i dansk kyllingeproduktion. Det skal bemærkes, at beregningerne i tabel 9 delvist er foretaget ud fra anslåede værdier. Begrundelsen er, at der kun er foretaget en reel bestemmelse af det totale brystudbytte. Udbyttefordelingen på yder- og inderfilet, samt andelen af lår, vinger og skrog er gættet ud fra tidligere forsøg. 12

13 Tabel 9. Beregning af værdistigning forårsaget af forbedrede udbytteresultater*. Ross 308 Ross 708 Værdi Merværdi, Ross 708 g g Kr./kg kød Kr./grill-kyll. Kr./kg grill-kyll. Kr./kg lev. kyll. Yderfilet ,5 0,71 0,41 0,29 Inderfilet ,8 0,15 0,09 0,06 Lår og vinger ,2-0,19-0,11-0,08 Skrog ,5-0,01 0,00 0,00 Værdistigning, hvis alle kyllinger parteres (sum) 0,38 0,26 Værdistigning, hvis 80 % af alle kyllinger parteres 0,30 0,21 Værdistigning, hvis 60 % af alle kyllinger parteres 0,23 0,16 * Beregningen inddrager ikke gevinsten af reduceret slagtesvind. Endvidere er de eksakte udbytter delvist estimeret ud fra tidligere forsøg (se tekst). * Beregningen inddrager ikke gevinsten af reduceret slagtesvind. Endvidere er de eksakte udbytter delvist estimeret ud fra tidligere forsøg (se tekst). Beregningen i tabel 9 inddrager alene fordelene af de forbedrede udbytteresultater ved selve opskæringen af kyllingen. Gevinsten fra det reducerede slagtesvind hos Ross 708 er ikke indregnet. Gevinsten fra reduceret slagtesvind svarer i dette forsøg til ca. 10 øre pr. kg levende vægt, og har derfor også stor betydning for slagteriet (beregninger ikke vist). Vedr. alle ovennævnte beregninger er det væsentligt at bemærke, at der vil være en vis variation omkring de opnåede resultater, og at man derfor ikke altid kan forvente de omkostninger / gevinster, der er præsenteret. Som beskrevet tidligere var effekten på produktionsresultaterne ved forskellig hvedetildeling nogenlunde ens. Når foderudnyttelsen blev beregnet ved gram, betød fem procent stigning i hvedetilsætningen, at foderudnyttelsen blev forringet fem procentpoint. Denne forringelse i foderudnyttelsen opvejes af, at foderet bliver billigere, når der anvendes mere hvede. Fra kyllingeproducentens synsvinkel er det derfor stort set ligegyldigt, om hvedeprocenten øges, men der tjenes ikke på overdreven hvedetilsætning. Tabel 10 viser produktionsøkonomien hos slagtekyllingeproducenten ved at anvende hhv. normal og høj hvedetilsætning. Forsøget kunne ikke dokumentere en statistisk sikker forringelse i slagtekvaliteten ved at anvende høj hvedetildeling. De opnåede gennemsnitsværdier peger dog i samme retning som tidligere forsøg, der har vist, at overdreven tildeling af hel hvede forringer slagtekvaliteten. Da der ikke kunne påvises en statistisk sikker forskel, er der ikke foretaget konsekvensberegninger på de opnåede gennemsnit. 13

14 Tabel 10. Opgørelse af økonomi hos slagtekyllingeproducenten ved at anvende hhv. normal og høj hvedetilsætning*. Normal hvede Høj hvede Vægt v. 38 dage FU v. 38 dage 1,61 1,65 Alder v. slagt gram, dage 38,1 38,6 FU v. slagt gram, kg foder/kg kylling 1,61 1,66 Hold pr. år 7,6 7,5 Indsatte kyllinger, pr. m 2 16,75 16,75 Forbrug af foder, kg 64,4 66,3 Procent hvede, % 20,8 25,6 Forbrug af færdigfoder, kg 51,0 49,4 Forbrug af hvede, kg 13,4 17,0 Afregning 5,25 5,25 Pris daggammel kylling 2,36 2,36 Pris for færdigfoder 2,21 2,21 Pris for hvede 1,07 1,07 Indtægt ved salg af kyllinger Udgift til kyllinger Udgift til færdigfoder Udgift til hvede Diverse udg. (varme, el, strøelse etc.) 0,64 0,64 Dækningsbidrag II pr. indsat kylling 1,82 1,81 DB II pr. m 2 pr år * De anvendte prisforudsætninger stammer fra juli/august Diskussion Resultaterne i denne afprøvning af Ross 308 og Ross 708 bekræfter overordnet de resultater, der tidligere er opnået i boksforsøg 99, 102 og i storskala. De tidligere resultater har vist, at det tager ca. 1 døgn ekstra for Ross 708 at opnå en levende vægt på gram. I dette forsøg var forskellen 1,3 døgn. I de tidligere boksforsøg (99 og 102) har vi ikke fundet en statistisk sikker forskel i foderudnyttelsen korrigeret til gram. Men resultaterne i boksforsøg 99 og en samtidig storskalaafprøvning pegede i retning af, at foderudnyttelsen hos Ross 708 kunne være et par point dårligere end hos Ross 308. I det aktuelle forsøg var foderudnyttelsen tre procentpoint dårligere ved gram hos Ross 708. For de hold kyllinger, som indgår i Fjerkræraadets e- kontrol er der ikke registreret nogen forskel i den opnåede foderudnyttelse til gram mellem de to kyllingelinier. Det samlede forsøgsmateriale peger dog i retning af, at vi kan forvente en mindre forringelse i foderudnyttelsen hos Ross 708. Med resultaterne fra to tidligere boksforsøg og dette, er det efterhånden velafprøvet, at andelen af det værdifulde brystkød er højere hos Ross 708 end hos Ross 308. I dette forsøg var forskellen 1,9 procentpoint. I boksforsøg 99 og i den samtidige storskalaafprøvning var forskellen hhv. 2 og 1,4 procentpoint. I boksforsøg 102 var forskellen 1,8 procentpoint. Endelig 14

15 har udbytteforsøg, gennemført i regi af Rose Poultry A/S, vist stigninger i brystkødandelen mellem 1,3 og 1,8 procentpoint. I dette boksforsøg var halvdelen af kyllingerne fodret med normal tildeling af hel hvede, mens den anden halvdel var fodret med en høj hvedetildeling. Betydningen af hvedetildeling blev inddraget for at undersøge, om de to kyllingelinier kvitterer forskelligt som følge af at næringsstofindholdet i foderet ændres. Begrundelsen for at inddrage forskellig hvedetildeling var, at vi i et tidligere boksforsøg (nr. 102) ikke fandt de forventede forskelle ved brug af hhv. koncept- og standardfoder til de to kyllingelinier (konceptfoder indeholder især en højere proteinandel end standardfoder). Boksforsøg 102 pegede på, at især Ross 708 slet ikke kvitterede for et højere næringsstofindhold i foderet. I det aktuelle forsøg fandt vi en ventet negativ effekt på foderudnyttelsen ved ekstra tildeling af hel hvede. De fem procent ekstra hvedetildeling svarede til en forringelse i foderudnyttelsen på ca. fem procentpoint, hvilket stemmer godt overens med tidligere erfaringer og forsøgsresultater (boksforsøg 88 og 104). Hvad angår effekten af hvedetildeling på foderudnyttelsen, blev der ikke fundet nogen forskel mellem Ross 308 og Ross 708. Som anført havde hvedetildelingen ingen statistisk sikker betydning for slagtesvind eller brystkødudbytte for hver af de to kyllingelinier (se tabel 6). Ser man på de opnåede gennemsnitsværdier for svind og brystkødudbytte, ser det dog ud til, at Ross 308 er mere følsom overfor hvedetildeling end Ross 708. Der skal imidlertid et større forsøg eller en højere hvedetildeling og dermed fortynding af næringssstoffer til for at påvise dette. I boksforsøg 102 pegede slagteresultaterne også på, at Ross 308 er mere følsom overfor næringsstoffortynding end Ross 708. Ingen af forsøgene har dog kunnet præsentere statistisk sikre konklusioner vedrørende dette. Det kan imidlertid heller ikke udelukkes, at Ross 708 kyllingens udprægede evne til at aflejre brystkød gør, at den kan aflejre samme brystkødandel, selvom næringsstofforsyningen er lettere reduceret. Dette vil i praksis betyde, at Ross 708 kyllingen ville kunne tildeles et billigere foder. De økonomiske konsekvensberegninger viser, at der fortsat er potentiale i at indføre Ross 708 frem for Ross 308. Det er selvfølgelig afgørende, at Ross 708 kyllingerne reelt anvendes til opskæring. I den nuværende situation, hvor begge kyllingelinier er tilgængelige, er det især vigtigt at planlægge efter, at Ross 708 anvendes til opskæring. 6. Konklusion Produktionsresultaterne viste, at Ross 308 kyllingerne opnåede en højere slutvægt end Ross 708 kyllingerne. Denne forskel svarer til, at Ross 708 behøver 1,3 dag længere end Ross 308 til at opnå en slagtevægt på g. Foderudnyttelsen ved gram var tre procentpoint dårligere hos Ross 708 end hos Ross 308. Som forventet resulterede fortynding med fem procent ekstra hel hvede i, at tilvækst og foderudnyttelse blev forringet. Den opnåede trædepudescore var generelt god, og der kunne ikke registres nogen forskelle i resultaterne. Ross 708 kyllingerne opnåede en brystkødprocent, der var 1,9 procentpoint højere end hos Ross 308 kyllingerne. Det blev endvidere fundet, at Ross 708 opnår et mindre slagtesvind end Ross 308. Hvedetildelingen og den deraf følgende forskel i foderets næringsstofindhold havde ikke den ventede effekt på de opnåede slagteresultater. Der var stort set ikke nogen forskel på resultaterne, opnået ved normal og høj hvedetildeling. Resultaterne pegede på, at Ross 308 formentlig er mere følsom overfor ekstra tildeling af hel hvede end Ross 708, men det kan ikke understøttes statistisk. 15

16 Hønerne havde et mindre slagtesvind og et højere brystkødudbytte end hanerne. Forskellen i brystkødudbytte mellem kønnene var mere udtalt hos Ross 308 end hos Ross 708. Det samme billede blev fundet vedrørende slagtesvind, men dette kunne ikke påvises statistisk. De dårligere produktionsresultater samt en merpris på den daggamle kylling betyder, at brug af Ross 708 koster kyllingeproducenten ca. 20 øre pr. kylling (ca. 8 øre pr. kg levende vægt). Konsekvensberegninger vedr. slagteværdi viser, at denne omkostning kan indtjenes på slagteriet, og at der er potentiale for et økonomisk løft i hele kæden ved indførelse af Ross 708. Hvis 80 procent af alle kyllinger parteres, viser beregningerne i denne rapport at merværdien af Ross 708 kyllingen vil være 21 øre pr. kg levende vægt. Dertil kommer en gevinst fra et reduceret slagtesvind hos Ross 708 som ikke er medtaget i denne beregning. 7. Anerkendelser Der rettes en stor tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne i boksforsøget. Ligeledes tak til Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) for samarbejdet omkring slagteundersøgelserne. Boksforsøg 108 blev finansieret af midler fra Fjerkræafgiftsfonden. 16

17 Bilag 1. Det anvendte hvedeprogram. Levedag Normal hvedepct. Høj hvedepct