Boksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.

Transkript

1 Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammenfatning Formålet med boksforsøg nr. 79 var at sammenligne effekten af to tyske og to danske foderprogrammer på slagtekyllingers vækst, produktionsøkonomi og trædepudesundhed. I sommeren 2003 var der et forholdsvist begrænset antal producenter, som tegnede kontrakt med tyske foderstofproducenter om levering af slagtekyllingefoder. I 2002 derimod fik ca. 10 % af de danske kyllinger foder, der var produceret i Tyskland. Der er ingen tvivl om, at danske foderleverandører er meget opmærksomme på de tyske leverandørers tilstedeværelse på det danske marked. Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ besluttede derfor, at foretage en sammenligning af foder fra to tyske foderleverandører - nemlig Getreide AG (Karstädt) og Raiffeisen HaGe (Flensborg) samt af foder fra to danske foderleverandører, nemlig DLG (Svendborg) og PPH (Gødstrup). Forsøget blev udført fra den 26. marts til den 3. maj 2004 i 12 bokse med Ross 308 kyllinger i et kommercielt kyllingehus hos Henning Fynboe Madsen. Der blev anvendt en hvedeandel på 19,7 og 19,8 % for Getreide og PPH foder samt på 31,3 % for det koncentrerede foder fra Raiffeisen og på 22,1 % for DLG, hvor slutfoderet var beregnet til høj hvedetilsætning. Foder fra DLG og Getreide medførte en 7-dages vægt (166 og 165 g), der var signifikant højere end den, der blev opnået med foder fra PPH og Raiffeisen (150 og 145 g). Kyllingernes foderoptagelse var ligeledes signifikant højere ved Getreide og DLG end ved de to andre fodertyper (jvf. tabel 7). Ved forsøgets afslutning på dag 38 opnåede DLG kyllingerne en korrigeret vægt på g. Denne var signifikant højere (27 g) end den vægt, der blev opnået med foder fra Getreide (2.050 g). Foder fra Raiffeisen medførte en korrigeret 38-dages vægt på g, hvilket var signifikant lavere end de g, der blev opnået med foder fra PPH. Det korrigerede foderforbrug på dag 38 var signifikant lavere for Getreide (1,64 kg foder/kg kylling) end for de øvrige fodertyper (1,68-1,69 kg foder/kg kylling), som det ses i tabel 7. Den gennemsnitlige foderpris blev beregnet for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til samt en hvedepris på 108 kr./100 kg. Den gennemsnitlig foderpris blev således 145,50, kr./100 kg. for Getreide, 147,08 for Raiffeisen, 154,17 for PPH og 157,88 for DLG (se tabel 8 og 9). Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,87 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide og 1,32 kr. med foder fra DLG og PPH. Med foder fra Raiffeisen blev der opnået et dækningsbidrag på 1,23 kr. pr. indsat kylling (tabel 7). Forskellen i det økonomiske udbytte ved Raiffeisen og DLG eller PPH skyldes, at kyllinger fodret med Raiffeisen foder ikke opnåede et noteringstillæg for GMO-frihed. På dag 7 var trædepudepointsummen signifikant højere hos de kyllinger, der fik foder fra DLG (53 point) sammenlignet med dem, der fik foder fra Raiffeisen og PPH (18 og 20 point). På dag 21 og 38 lå trædepudepointsummen i intervallet fra I den sidste halvdel af vækstperioden opnåede kyllingerne altså en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet uanset hvilken fodertype, de fik. Fælles for dette og tidligere forsøg med et lignende resultat er, at strøelsen var særdeles tør og løs igennem hele vækstperioden. Boksforsøg nr. 79 viste altså at der forekommer store forskelle i slagtekyllingeproducenternes økonomiske udbytte som følge af, hvilken pris foderet er indkøbt til. 2

3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 79 var at sammenligne effekten af to tyske og to danske foderprogrammer på slagtekyllingers vækst, produktionsøkonomi og trædepudesundhed Baggrund I sommeren 2003 var der et forholdsvist begrænset antal producenter, som tegnede kontrakt med tyske foderstofproducenter om levering af slagtekyllingefoder. I 2002 derimod fik ca. 10 % af de danske kyllinger foder, der var produceret i Tyskland. Der er derfor ingen tvivl om, at danske foderleverandører er meget opmærksomme på de tyske leverandørers tilstedeværelse på det danske marked. Tiden nærmer sig, hvor der igen skal tegnes kontrakter om foderlevering. For at styrke producentens beslutningsgrundlag inden der vælges foderleverandør, besluttede Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ, at der i boksforsøg nr. 79 skulle foretages en sammenligning af foder fra to tyske foderleverandører nemlig Getreide AG (Karstädt) og Raiffeisen HaGe (Flensborg) samt to danske foderleverandører, nemlig DLG (Svendborg) og PPH (Gødstrup). 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 79 blev som sædvanligt udført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i Horsens. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 26. marts og sluttede den 3. maj 2004, hvor kyllingerne var 38 dage gamle. Alle kyllingerne var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 55 uger, der havde genoptaget æglægningen efter en fældningsperiode. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,2 g. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2, og der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. Huset var opvarmet til 32 o C, og betongulvets temperatur var 26 o C, da boksene blev strøet med fint snittet hvedehalm (1000 g/m 2 ). Halmen blev snittet i huset med en finsnitter fra den lokale maskinstationen. Prisen for finsnitningen var ca. 100 kr./bigballe (450 kg). Efter kyllingerne var aflæsset, blev der 1,5 m over kyllingehøjde målt en lufttemperatur på 35 o C. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir Anvendelse af foderblandinger fra de fire foderleverandører Foderprogrammerne fra Getreide og DLG bestod af tre blandinger (start-, vokse- og slutfoder). Foderprogrammerne fra Raiffeisen og PPH bestod af fire blandinger (start, vokse-i, vokse-ii og slutfoder). Der blev skiftet fra en foderblanding til en anden i henhold til anbefalingerne fra den enkelte foderleverandør (jvf. indlægssedlerne, der er vedlagt som bilag til denne rapport). Slagteriernes krav om dokumentation for oprindelsesland for den anvendte soyaskrå var opfyldt for foderprogrammerne fra Getreide, DLG og PPH, men ikke for Raiffeisen foderet. Dette afspejles i foderets pris samt i den notering, kyllingerne forventes at kunne afregnes med efter slagtning (der ses mere herom i afsnit 3). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003 og opbevaret i en gastæt silo. Kyllinger, der fik foder fra Getreide og PPH, blev fra dag 6 tildelt hel hvede efter et traditi- 3

4 onelt program for hvedetilsætning. Til foder fra Raiffeisen og DLG blev der anvendt programmer med ekstra tilsætning af hel hvede. Alle hvedeprogrammerne ses i tabel 1. Tabel 1. Hvedeprogrammer til foder fra Getreide, PPH, Raiffeisen og DLG Hvedeandel, % Periode, dage Getreide og PPH Raiffeisen DLG Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 38 samtidig med, at foder- og vandoptagelsen blev bestemt for hver boks. Det blev tilstræbt at anvende det samme tryk i vandstrengene i alle boksene. Trykket blev justeret tre gange i løbet af vækstperioden (på dag 0, 14 og 28). Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen. Vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (nærmest forrummet). I 30 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. På dag 7, 21 og 38 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af foderprogram (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af foderprogram, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af foderprogram, var mindre end 0, Resultater 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning Den kemiske sammensætning af alle de undersøgte foderblandinger samt af den hele hvede blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultaterne heraf ses i tabel 2-6. Indlægssedlerne for alle de anvendte blandinger er vedlagt bagerst i denne rapport som bilag

5 Tabel 2. Kemisk sammensætning af startfoder fra de fire leverandører Startfoder Indhold Getreide DLG Raiffeisen PPH Råprotein, % 22,8 21,1 22,8 23,6 Råfedt, % 5,6 5,5 6,7 4,2 Stivelse, % 39,8 41,2 37,1 38,8 Træstof, % 3,0 3,5 3,6 3,1 Råaske, % 5,7 6,0 5,2 5,6 Vand, % 10,7 9,8 11,9 12,4 NFE 52,2 54,1 49,8 51,1 Oms. E. (MJ/kg) 12,6 12,5 12,5 12,1 Tabel 3. Kemisk sammensætning af voksefoder-i fra de fire leverandører Voksefoder-I Indhold Getreide DLG Raiffeisen PPH Råprotein, % 23,2 22,4 21,5 21,5 Råfedt, % 5,3 6,0 7,5 5,8 Stivelse, % 35,6 36,9 36,9 36,6 Træstof, % 3,4 3,1 3,4 3,4 Råaske, % 5,7 5,5 5,0 5,5 Vand, % 12,0 12,1 13,0 13,8 NFE 50,4 50,9 49,6 50,0 Oms. E. (MJ/kg) 11,9 12,2 12,6 11,9 Tabel 4. Kemisk sammensætning af voksefoder-ii fra Raiffeisen og PPH Voksefoder-II Indhold Raiffeisen PPH Råprotein, % 25,5 23,7 Råfedt, % 7,6 7,3 Stivelse, % 28,1 36,2 Træstof, % 3,9 2,9 Råaske, % 6,5 5,2 Vand, % 12,5 11,0 NFE 44,0 49,9 Oms. E. (MJ/kg) 11,8 12,7 Tabel 5. Kemisk sammensætning af slutfoder fra de fire leverandører Slutfoder Indhold Getreide DLG Raiffeisen PPH Råprotein, % 23,4 24,4 26,4 23,4 Råfedt, % 7,3 6,0 6,4 6,1 Stivelse, % 34,9 32,8 27,5 34,4 Træstof, % 3,0 3,5 4,1 3,4 Råaske, % 5,2 5,5 6,6 5,5 Vand, % 11,6 12,1 12,9 13,1 NFE 49,5 48,5 43,6 48,5 Oms. E. (MJ/kg) 12,5 11,8 11,4 12,0 5

6 Tabel 6. Kemisk sammensætning af hvede fra høsten 2003 Indhold Hvede 2003 Råprotein, % 8,8 Råfedt, % 2,2 Stivelse, % 59,2 Træstof, % 2,7 Råaske, % 1,6 Vand, % 14,6 NFE 70,1 Oms. E. (MJ/kg) 12, Produktionsresultater og produktionsøkonomi Vækst og foderforbrug Kyllingernes produktionsresultater er vist i tabel 7. Heraf fremgår, at foder fra DLG og Getreide medførte en 7-dages vægt (166 og 165 g), der var signifikant højere end den, der blev opnået med foder fra PPH og Raiffeisen (150 og 145 g). Dette kan forklares ved, at kyllingernes foderoptagelse var signifikant højere med Getreide og DLG foder sammenlignet med de to øvrige fodertyper. Da kyllingerne blev vejet på dag 21, viste det sig, at der med foder fra DLG blev opnået en vægt på 759 g, som var signifikant højere end de 718 g, der blev opnået med Getreide, som igen opnåede en vægt, der var signifikant højere end de 689 g, der blev opnået med PPH foder. Raiffeisen foder medførte en vægt på dag 21 på 646 g. Dette var signifikant lavere end det, der blev opnået med de øvrige fodertyper. Også på dag 21 var foderoptagelsen signifikant lavere for kyllinger, der fik foder fra Raiffeisen og PPH sammenlignet med DLG og Getreide. Ved forsøgets afslutning på dag 38 opnåede DLG kyllingerne en korrigeret vægt på g. Dette var signifikant mere (27 g) end det, der blev opnået med foder fra Getreide (2050 g). Foder fra Raiffeisen medførte en korrigeret 38-dages vægt på g, hvilket var signifikant lavere end de g, der blev opnået med foder fra PPH. Det korrigerede foderforbrug på dag 38 var signifikant lavere for Getreide (1,64 kg foder/kg kylling) end for de øvrige fodertyper, hvor foderforbruget var 1,68-1,69 kg foder/kg kylling. I tabel 11 ses Effektivitetskontrollens gennemsnitsresultater for de fire foderleverandører. Det fremgår, at den korrigerede vægt på dag 38 var lavere ved anvendelse af foder fra Raiffeisen end for de øvrige fodertyper. Produktionsøkonomien ved at anvende de undersøgte foderblandinger blev sammenlignet ved at beregne en gennemsnitlig foderpris for hver fodertype ud fra de priser, producenterne har oplyst, at de har indkøbt foderet til. Det blev endvidere anvendt en hvedepris på 108 kr./100 kg, hvilket svarer til den pris man i april/maj kunne sælge sin hjemmeavlede hvede for. Alle foderpriserne ses i tabel 8. Ved at anvende disse priser og de mængder, der i gennemsnit blev anvendt for hver fodertype (ses i tabel 9) kunne der beregnes en gennemsnitlig foderpris på 145,50, kr./100 kg. for Getreide, 147,08 for Raiffeisen, 154,17 for PPH og 157,88 for DLG. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,87 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide, 1,32 kr. med foder fra DLG og PPH samt 1,23 kr. ved anvendelse af foder fra Raiffeisen. Disse tal ses i tabel 7 og 10. I løbet af vinteren har hvedeprisen som bekendt været meget højere, end det har været tilfældet i de seneste år. Hen over foråret er hvedeprisen dog igen begyndt at falde. Det er derfor vanskeligt at sige, hvilken hvedepris der er mest rigtig at anvende, når der beregnes produktionsøkonomi i boksforsøg nr. 79. For at tage højde derfor, er det i tabel 10 vist, hvad den gennemsnitlige foderpris ville have været, hvis der havde været anvendt en hvedepris på 90, 108 eller 126 kr./100 kg. Det ses, at variationen i hvedeprisen får den gennemsnitlige foderpris til at 6

7 variere fra 142 til 149 kr., når der anvendes normal hvedetilsætning og fra 141 til 153 kr. for Raiffeisen, hvortil der anvendes ekstra høj hvedetilsætning. Det økonomiske udbytte ved kyllingeproduktionen er selvfølgelig meget følsomt overfor disse foderprisforhold. Tabel 7. Produktionsresultater, trædepudepointsum og produktionsøkonomi. Gennemsnit for tre bokse med foder fra hver af de fire leverandører Fodertype Getreide DLG Raiffeisen PPH p-værdi Antal bokse, n Vægt dg 7, g/kylling 165 a 166 a 150 b 145 b 0,01 Foderopt. dg 7, g/kylling 148 a 148 a 140 b 142 b <0,01 FU (kg foder/kg kylling), dg 0-7 0,895 0,893 0,929 0,979 0,06 Trædepudepoint, dg 7 38 ab 53 a 18 b 20 b 0,01 Vandsøjlehøjde dg 7, cm Ydelse dg 7, ml/min Vandopt. dg 7, l/kylling 0,293 0,285 0,268 0,304 0,29 l vand/kg foder, dg 7 1,99 1,92 1,92 2,15 0,34 l vand/kg kylling, dg 7 1,78 1,72 1,79 2,11 0,16 Vægt dg 21, g/kylling 718 b 759 a 646 d 689 c <0,01 Foderopt. dg 21, g/kylling 954 a 982 a 876 b 909 b <0,01 FU, dg ,329 a 1,293 b 1,357 c 1,319 ab <0,01 Trædepudepoint, dg ,44 Vandsøjlehøjde dg 21, cm Ydelse dg 21, ml/min Vandopt. dg 21, l/kyl. 1,977 a 2,016 a 1,865 b 1,908 b <0,01 l vand/kg foder, dg 21 2,07 2,05 2,13 2,10 0,05 l vand/kg kylling, dg 21 2,75 a 2,66 b 2,89 c 2,77 a <0,01 Vægt dg 38, g 2135 a 2162 b 1962 c 2063 d <0,01 Foderopt. dg 38, g 3358 a 3514 b 3155 c 3323 a <0,01 FU, dg ,57 a 1,63 b 1,61 b 1,61 b 0,01 Hvedeandel, % 19,7 22,1 31,3 19,8 - Antal døde dg 0-38, % 3,7 4,2 2,8 2,8 - Trædepude point dg ,18 Vandsøjlehøjde dg 38, cm Ydelse dg 38, ml/min Vandopt. dg 38, l/kylling 6,106 ac 6,217 c 5,795 b 5,735 b 0,02 l vand/kg foder, dg 38 1,84 1,78 1,85 1,74 0,05 l vand/kg kylling, dg 38 2,860 2,876 2,954 2,780 0,13 Korrigeret vægt dg 38, g * 2050 a 2077 b 1877 c 1978 d <0,01 Korrigeret FU, dg 0-38* 1,64 a 1,69 b 1,68 b 1,68 b 0,01 Gns. foderpris, kr./100 kg** 145,50 157,88 147,08 154,17 - DB-II pr. indsat kylling, kr.*** 1,87 1,32 1,23 1,32 - * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret foderforbrug, hvor foderoptagelsen er opjusteret iht. antal døde kyllinger ** Gennemsnitlig foderpris beregnet udfra data i tabel 8 og 9. *** Dækningsbidrag-II beregnet v. en pris på dgl. kyl. = 2,07, diverse udg. = 0,51kr./kyl, notering = 4,54 kr. /kg + evt. Non-GMO-tillæg = 0,06 kr./kg. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige 7

8 Tabel 8. Gennemsnitlig fodermængde optaget i hver boks. Vist for hver foderblanding fra de fire foderleverandører Getreide DLG Raiffeisen PPH Startfoder, kg/boks Voksefoder-I, kg/boks 116,2 126, Voksefoder-II, kg/boks ,5 109,8 Slutfoder, kg/boks 43,63 37,06 32,73 44,5 Hvede, kg/boks 47,11 55,41 70,63 46,94 Tabel 9. Pris (kr. pr. 100 kg) vist for hver foderblanding fra de fire foderleverandører samt hel hvede Getreide DLG Raiffeisen PPH Startfoder 156,00 193,50 162,00 187,00 Voksefoder-I 155,00 168,50 153,00 182,00 Voksefoder-II ,00 162,00 Slutfoder 153,00 165,50 162,00 159,00 Hvede 108,00 108,00 108,00 108,00 Gns. Foderpris (inkl. Hvede) 145,50 157,88 147,08 154,17 Tabel 10. Hvedeprisens betydning for den gennemsnitlige foderpris og dækningsbidraget pr. indsat kylling. Følsomhedsanalysen er udført med en hvedepris på 90, 108 og 126 kr./ 100 kg. Alle andre priser er konstante og på samme niveau som i tabel 7 Getreide DLG Raiffeisen PPH Hvedepris kr./100 kg DB-II pr. inds. kyl. DB-II pr. inds. kyl. DB-II pr. inds. kyl. Foderpris Foderpris Foderpris Foderpris DB-II pr. inds. kyl. 90,00 141,95 1,99 153,90 1,46 141,45 1,41 150,61 1,44 108,00 145,50 1,87 157,88 1,32 147,08 1,23 154,17 1,32 126,00 149,05 1,75 161,86 1,18 152,71 1,05 157,73 1,20 Tabel 11. Produktionsresultater for hver af de fire foderleverandører, gennemsnitstal registreret i Effektivitetskontrollen ved Det Danske Fjerkræraad jvf. 2- måneders rapporten for marts/april 2004 Getreide Karstädt DLG Svendborg Raiffeisen Flensborg Antal registrerede hold, i alt/med foder 9/1 58/39 7/4 123/61 Beregnet vægt v. dg FU kg foder/kg kylling v. dg 38 Ej oplyst 1,77 Ej oplyst 1,77 Døde og manglende, % 3,5 3,7 3,3 3,6 Trædepudepoint v. slagtning PPH Nørresundby 8

9 Trædepudepoint dag Klimaregistreringer samt kvalitet af strøelse og trædepuder På dag 7 viste det sig, at trædepudepointsummen var signifikant højere hos de kyllinger, der fik foder fra DLG (53 point) sammenlignet med dem, der fik foder fra Raiffeisen og PPH (18 og 20 point). Det ses i figur 1, at fodertypernes betydning for trædepudekvaliteten var ens for de tre bokse (gentagelser), hvor den samme fodertype blev anvendt. Som det ses i tabel 7, blev der på dag 21 og 38 fundet trædepudepointsummer i intervallet fra I den sidste halvdel af vækstperioden opnåede kyllingerne altså en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet uanset hvilken fodertype, de fik. Vi har også i tidligere forsøg set foderbetingede forskelle i trædepudekvaliteten på dag 7, der ikke kunne genfindes senere i vækstperioden. Fælles for dette og tidligere forsøg er, at strøelsen var særdeles tør og løs igennem hele vækstperioden. Det skal endvidere bemærkes, at den fintsnittede halmstrøelse var langt mere løs og tør igennem hele vækstperioden, end det tidligere er set ved anvendelse af halmstrøelse. I figur 2 er strøelsen fotograferet, da kyllingerne var 21 dage gamle. I figur 3 er den relative luftfugtighed og lufttemperatur afbildet sammen med temperaturen på strøelsesoverfalden. Temperaturen på strøelsesoverfladen er et gennemsnit af en række målinger foretaget med et lasertermometer i et område af strøelsen på 5x10 m uden om våd- og tørtermometer, hvor luftens temperatur og fugtighed blev registret. Det fremgår af figur 3, at temperaturen i huset var fra o C, indtil kyllingerne var 9 dage gamle, og at den relative luftfugtighed ikke oversteg 60 %, før kyllingerne var 25 dage gamle. Det fremgår endvidere, at strøelsens overfladetemperatur var lavere end lufttemperaturen, indtil kyllingerne var 21 dage gamle. Derefter var strøelsens overfladetemperatur højere end lufttemperaturen. Dette bekræfter, at det er vigtigt for at opnå en tilfredsstillende trædepudekvalitet, at strøelsen producerer varme fra kyllingerne er minimum 3 uger gamle Getreide DLG HaBeMa PPH Foderleverandør Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 Figur 1. Trædepude pointsum på dag 7 efter anvendelse af start foder fra Getreide, DLG, Raiffeisen og PPH. De tre forskellig farvede søjle for hver foderleverandør viser pointsummen for hver boks, hvor den pågældende foderblanding blev anvendt. 9

10 Figur 2. Strøelsen bestod af fint snittet hvedehalm. Dette førte til en særdeles god strøelseskvalitet igennem hele forsøget her fotograferet da kyllingerne var 21 dage gamle Lufttemp. Luftfugt-%, Strøelses temp. Figur 3. Luft temperatur ( o C), procent luftfugtighed (RH) og gennemsnits temperatur på strøelsesoverfladen ( o C), afbildet for hver dag igennem hele vækstperioden. 4. Konklusion Formålet med boksforsøg nr. 79 var at sammenligne to tyske foderleverandører (Getreide AG, Karstädt og Raiffeisen HaGe, Flensborg) og to danske foderleverandører (DLG, Svendborg og PPH, Gødstrup). Foder fra DLG og Getreide medførte en 7-dages vægt (166 og 165 g), der var signifikant højere end den, der blev opnået med foder fra PPH og Raiffeisen (150 og 145 g). Kyllingernes foderoptagelse var ligeledes signifikant højere ved Getreide og DLG foder end ved de to andre fodertyper. Ved forsøgets afslutning på dag 38 opnåede DLG kyllingerne en korrigeret vægt på 10

11 2.077 g. Denne var signifikant højere (27 g) end den vægt, der blev opnået med foder fra Getreide (2.050 g). Foder fra Raiffeisen medførte en korrigeret 38-dages vægt på g, hvilket var signifikant lavere end de g, der blev opnået med foder fra PPH. Det korrigerede foderforbrug på dag 38 var signifikant lavere for Getreide (1,64 kg foder/kg kylling) end for de øvrige fodertyper (1,68-1,69 kg foder/kg kylling). På dag 7 var trædepudepointsummen signifikant højere hos de kyllinger, der fik foder fra DLG (53 point) sammenlignet med dem, der fik foder fra Raiffeisen og PPH (18 og 20 point). På dag 21 og 38 lå trædepudepointsummen i intervallet fra Der blev anvendt en hvedeprocent på 19,7 og 19,8 for Getreide og PPH foder samt på 31,3 for det koncentrerede foder fra Raiffeisen og på 22,1 % for DLG, hvor slutfoderet var beregnet til høj hvedetilsætning. Den gennemsnitlig foderpris blev således 145,50, kr./100 kg. for Getreide, 147,08 for Raiffeisen, 154,17 for PPH og 157,88 for DLG. Dækningsbidraget pr. indsat kylling blev 1,87 kr. ved anvendelse af foder fra Getreide og 1,32 kr. med foder fra DLG og PPH. Med foder fra Raiffeisen blev der opnået et dækningsbidrag pr. indsat kylling på 1,23 kr. Forskellen i det økonomiske udbytte ved Raiffeisen og DLG eller PPH skyldes, at kyllinger fodret med Raiffeisen foder ikke opnåede et noteringstillæg for GMOfrihed. Boksforsøg nr. 79 viste således store forskelle i det økonomiske udbytte ved slagtekyllingeproduktionen som følge af, hvilken pris foderet var indkøbt til. Ved forsøgets afslutning viste det sig endvidere, at kyllingerne opnåede en særdeles tilfredsstillende trædepudekvalitet uanset hvilken fodertype, de fik. Strøelsen var særdeles tør og løs igennem hele vækstperioden. 5. Anerkendelser Der skal rettes en stor tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for levering og afhentning af foder. Vi siger ligeledes mange tak til Laurits Rokkedal og Hans-Henning Kraack for velvillig levering af foder til forsøget. 11