Boksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
|
|
- Vibeke Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
2 Sammenfatning Boksforsøg nr. 82 blev gennemført fra den 6. august til den 13. september Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Hver type drikkeventil blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). Kyllingerne blev tildelt standardfoder, der blev fortyndet med 21 % hel hvede. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepude pointsum er vist i tabel 3. På 7. dagen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 161 g, som ikke var signifikant forskellig for de fire ventiltyper. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l, mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l. Disse forskelle blev afspejlet i vandfoderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. Der var dog en tendens til, at Corti Stempel-ventilerne medførte en 21-dages vægt, der var højere (20 g) end den vægt på 841 g, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. LifeLine ventilerne medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21- dages vægt i dette forsøg. Kyllingernes vandforbrug var signifikant højere i bokse med Corti Stempel- end med Corti Kugle ventiler (2,2 l versus 1,8). Med de to andre ventiltyper lå vandforbruget fra dag 0-21 på 2,1 l pr. kylling. Det skal dog bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr. kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette blev bekræftet ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på g, hvilket var signifikant højere end de og g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71-1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Forsøget viste at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog g pr. kylling i manglende slutvægt, samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste endvidere fundet at Corti Kugle-ventilernes ydelse varierede mere end Corti Stempel-ventilerne. Ydelsesvariationen skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en meget høj ydelse. 2
3 1. Indledning 1.1. Formål Formålet med boksforsøg nr. 82 var at undersøge, hvilken betydning forskellige typer at drikkeventiler har for slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed Baggrund Boksforsøg nr. 82 er det andet af en forsøgsserie bestående af tre forsøg med fem forskellige drikkeventilsystemer (Corti Stempel, LifeLine, Val, Ziggity og Corti Kugle). Denne forsøgsserie udføres i sidste halvdel af De fem drikkeventilsystemer fungerer på meget forskellig vis og kan være vanskelige at sammenligne. De tre forsøg er derfor tilrettelagt så de fem typer af drikkenipler kan sammenlignes med Corti Stempel og Corti Kugle ventiler som referencegrundlag. Det har ligeledes været et krav, at hver ventiltype skulle afprøves mindst 2 gange. Det første forsøg i serien var boksforsøg nr. 81, hvor vi sammenlignede drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity. I boksforsøg nr. 82 sammenlignes drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Det tredje forsøg i serien er boksforsøg nr. 83. Her sammenlignes Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Boksforsøg nr. 83 afsluttes den 27. oktober og afrapporteres derefter med månedsbrevet fra Dansk Slagtefjerkræ. Boksforsøg nr. 81 viste, at de undersøgte typer af drikkeventiler medførte store forskelle i kyllingernes vandforbrug og foderoptagelse, selvom vandtrykket var tilpasset den enkelte ventiltype. Ved forsøgets slutning var der ingen forskel i trædepude pointsummen for de fire typer af drikkeventiler. Der er ikke nogen entydig forklaring herpå. I den sidste halvdel af vækstperioden blev der dog observeret trædepude pointsummer i intervallet fra 62 til 97. Dette var højere end i tidligere boksforsøg og kunne måske forklares af det regnfulde og kolde sommervejr i kyllingernes 3. og 4. leveuge. I boksforsøg nr. 81 var der på dag 21 signifikant forskel på kyllingernes vægt afhængig af drikkeventiltypen. Corti Stempel medførte således en 21-dages vægt, der var 57 g højere end de 785 g, der blev opnået med Corti Kugle. Ved afslutningen af forsøg nr. 81 var der en tendens til, at kyllinger i bokse med Corti Stempel-ventiler vejede mere end dem, der fik vand fra Corti Kugle- og Val-ventiler. I bokse med Ziggity-ventiler opnåede kyllingerne forsøgets næsthøjeste slutvægt. Alle kyllingernes 36-dages vægt lå i intervallet fra til g, men var ikke signifikant forskellig for de fire ventiltyper. I boksforsøg nr. 81 blev der endvidere fundet store forskelle i ydelsesvariationen for hver ventiltype. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempel-ventilerne. Ydelsesvariationen skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en meget høj ydelse. På baggrund af resultaterne fra boksforsøg nr. 81 blev det besluttet at udføre boksforsøg nr. 82 med Corti Kugle, Val og LifeLine samt Corti Stempel. 3
4 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 82 blev udført i hus 3 hos slagtekyllingeproducent Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Der blev anvendt 12 bokse i den boksrække, hvor Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt udfører forsøg. Boksene er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget startede den 6. august og sluttede den 13. september 2004, hvor kyllingerne var 38 dage gamle. Alle kyllinger var af Ross 308 afstamning og blev leveret af DanHatch afdeling i Vrå fra en forældredyrsflok på 42 uger. Ved indsættelsen havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 43,4 g. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og var strøet med snittet hvedehalm (1 kg/m 2 ). Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks Fodring Hver boks var udstyret med én fodersilo, hvorfra kyllingerne blev tildelt standardfoder fra DLG (Sabro Mini Start, Sabro Vokse og Rosso Finale). Færdigfoderet blev fortyndet med hel hvede, der blev høstet i 2003/2004 og opbevaret i en gastæt silo. Hvedefortyndingen foregik i henhold til et traditionelt program for hvedetilsætning, som vist i tabel 1. Der blev indsendt en prøve af alle foderblandingerne til Steins Laboratorium i Holstebro for at få bestemt foderets kemiske sammensætning. Resultater vedrørende foderets kemiske sammensætning ses i tabel 8. Den første dag efter indsættelsen blev alle kyllingerne tilbudt startfoder på papir. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % Drikkeventiler og vandtildeling I boksforsøg nr. 82 blev følgende fire drikkeventiler afprøvet: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Hver ventiltype blev anvendt i tre bokse (tre gentagelser). I hver boks med Corti Stempel, Val, Corti Kugle ventiler, blev der anvendt fem drikkeventiler monteret med en afstand på ca. 22 cm. Her var der 14,4 kyllinger pr. drikkeventil. I LifeLine bokse var der 4 kopper, da denne ventiltype ifølge leverandøren er konstrueret til at kunne forsyne ca. 45 kyllinger pr. ventil. I LifeLine bokse var der altså 18 kyllinger pr. drikkeventil. Der blev anvendt ét gennemgående bærerør i alle 12 bokse. I bokse med Corti Stempel ventiler og LilfeLine kopper blev vandrøret dog monteret på et 2 eller 5 cm lavere hængende bærerør, der var fastgjort til det gennemgående bærerør. Herved hang Corti Stempel ventiler og LifeLine kopper altid lavere end de to andre ventiltyper. Højden på det gennemgående bære- 4
5 rør blev indstillet i forhold til kyllingernes størrelse, så de skulle strække hals for at nå ventilen i bokse uden drypbakker/kopper. I figur 1a 1d ses bokse med hver af de fire drikkeventilsystemer. LifeLine drikkesystemet består af en ventil placeret i bunden af en kop, hvor der kan være et åbent vandspejl. LifeLine ventiler skal ifølge leverandøren (DACS) anvendes med et arbejdstryk på 2-3 meter vandsøjle. Vandforsyningen til boksene kommer fra vandtanke, der er ophængt ca. 3 m over jordoverfladen, hvilket burde medføre et tilfredsstillende arbejdstryk. Vandstanden i LifeLine kopperne blev derfor ikke styret med en trykregulator. I de første dage efter at kyllingerne var indsat, blev der placeret en kugleformet svømmer i koppen, som sørger for, at de nyindsatte kyllinger her har adgang til et åbent vandspejl i koppen. Efter 2-3 dage blev svømmerne fjernet, hvorefter kyllingerne selv aktiverede ventilen i bunden af koppen. Når kuglerne fjernes bliver kopperne tørre. Dette varer ved til midt i vækstperioden. I den sidste del af vækstperioden var LifeLine kopperne halvfyldte med vand. I figur 2a og 2b ses LifeLine kopper indstillet til daggamle og 11 dage gamle kyllinger. For LifeLine ventilerne blev der anvendt et konstant tryk igennem hele vækstperioden. På grund af at de tre øvrige drikkeventilers konstruktion og funktion var forskellig, var det ikke muligt at anvende det samme vandtryk (vandsøjlehøjde) for disse drikkesystemer. For Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventilerne blev vandtrykket derfor tilpasset, så vandydelsen var passende lav i den første halvdel af vækstperioden og passende høj i den sidste del af vækstperioden. I den første leveuge anvendtes en vandsøjlehøjde, der var så lav som muligt (indikatorkuglen kunne lige akkurat ses i vandstandsrøret, og var placeret 12 cm over den nederste kant af vandrøret). I resten af vækstperioden blev vandtrykket reguleret efter en plan, der så vidt muligt svarede til de vandtryk, der blev anvendt i boksforsøg nr. 81 (ses i tabel 4). Vandydelsen blev kontrolleret på dag 11 og 38, som det ses i tabel 5. I tabel 2 ses en mere teknisk beskrivelse af de fire ventiler. Tabel 2. Beskrivelse af de fire typer af drikkeventiler Drikkeventil Beskrivelse Corti Stempel Corti 110 g med spildbakke Val Val Rooster, VR 150 g med tyk triggerpind Corti Kugle Corti 65 g LifeLine LL-PL110 lille kop 5
6 Figur 1a Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Stempel med spildbakke. Det ses, at ventilerne sidder på et ekstra rør monteret under det oprindelige bærerør Figur 1b Boks med fem drikkeventiler af typen Val Rooster Figur 1c Boks med fem drikkeventiler af typen Corti Kugle Figur 1d Boks med fire drikkeventiler/kopper af typen LifeLine. Det ses, at kopper og ventiler sidder på et ekstra rør, der er placeret under det oprindelige bærerør 6
7 Figur 2a LifeLine ventiler indstillet til daggamle kyllinger. I de første dage efter indsættelsen placeres en kugle/svømmer i 3 ud af 4 kopper. Figur 2b LifeLine ventiler i boks med 11 dage gamle kyllinger. Det ses, at kopperne på dette tidspunkt er tørre og uden vandspejl. 7
8 2.4. Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 21 og 38 samtidig med, at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 11, 28 og 38 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse. For at opretholde ens belægningsgrad, blev døde kyllinger erstattet med en tilfældig kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt ved hjælp af et manometer. Manometeret registrerede den mængde vand, der blev ledt ned i boksens vandbeholder, hvor der til stadighed blev opretholdt en konstant vandstand. Vandforbruget omfatter både den mængde vand, kyllingerne reelt drak og den mængde, der blev spildt i strøelsen, da det ikke var muligt at adskille disse to størrelser. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem ventiler der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 11 og 38 for alle ventilerne Corti Stempel, Val og Corti Kugle. Vandydelsen ved lodret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Vandsøjlens højde blev målt fra den nederste kant af vandrøret til den øverste kant af indikatorkuglen Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af ventiltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af ventiltype, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem ventilerne, var mindre end 0,05. 8
9 3. Resultater 3.1. Produktionsresultater og trædepudesundhed Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepude pointsum er vist i tabel 3. I kolonnen længst til højre ses p-værdien, som viser, om der er statistisk sikker effekt af, hvilken ventiltype kyllingerne havde. Dette anses for at være tilfældet, hvis p-værdien er mindre end eller lig med 0,05. Der er altså statistisk sikker forskel mellem de undersøgte ventiltyper, hvis p-værdien er 0,05 eller derunder. Ved egenskaber, hvor p-værdien er 0,05 eller mindre, er det med bogstaver vist, hvilke ventiltyper, der førte til signifikante forskelle for den pågældende egenskab. Det fremgår af tabel 3, at kyllingerne på 7. dagen havde en gennemsnitsvægt på 161 g. Det fremgår endvidere, at 7-dages vægten ikke var signifikant forskellig for de fire ventiltyper, eftersom der blev fundet en p-værdi på 0,09. Man kan dog sige, at der var en tendens til, at Corti Stempel og Val nipler medførte en lidt højere 7-dages vægt end Corti Kugle og LifeLine. Det samme gjaldt kyllingernes foderoptagelse. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang derimod i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l, mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Denne forskel blev afspejlet i vandfoderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. Der var dog en tendens til, at Corti Stempel-ventilerne medførte en 21-dages vægt, der var højere (20 g) end den vægt på 841 g, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne. Det ses endvidere i tabel 3, at LifeLine medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21-dages vægt i dette forsøg. Kyllingernes vandforbrug var signifikant højere i bokse med Corti Stempel- end med Corti Kugle ventiler (2,2 l versus 1,8). Med de to andre ventiltyper lå vandforbruget fra dag 0-21 på 2,1 l pr. kylling. Det skal dog bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette er tankevækkende. Ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på g, hvilket var signifikant højere end de og g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71 til 1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Når slutvægten fratrækkes svind - som følge af faste og transport inden slagtning - fås en gennemsnitlig slutvægt på g og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,73 kg foder pr. kg kylling. 9
10 Resultatet af trædepudebedømmelserne er vist i tabel 3. Det fremgår, at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog g pr. kylling i manglende slutvægt samt et let forhøjet foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. I figur 3, 4 og 5 er det vist grafisk, hvordan vand- og foderoptagelsen stiger midt i vækstperioden for LifeLine ventilerne samtidig med at kyllingernes tilvækst øges. 10
11 Tabel 3. Kyllingernes vægt samt foder- og vandforbrug og trædepudesundhed opgjort på dag 7, 21 og 38. Vist for hver af de fire drikkeventiler Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Nippeltype Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine p-værdi m. bakke Antal bokse, n Vægt dg 7, g/kyl ,09 Foderoptagelse dg 0-7, g/kyl ,15 Vandoptagelse dg 0-7, l/kyl. 0,322 a 0,323 a 0,284 b 0,308 c <0,01 Dødelighed dg 0-7, % 0,9 0,5 0,5 0,9 - FU dg 0-7 0,907 0,909 0,923 0,905 0,68 Vand/kg kylling dg 0-7 1,95 a 1,95 a 1,83 b 1,98 c 0,07 Vand/foder dg 0-7 2,15 a 2,14 a 1,99 b 2,19 a 0,02 Trædepude point dg ,63 Vægt dg 21, g/kyl ,11 Foderoptagelse dg 0-21, g/kyl a 1127 b 1118 b 1162 a 0,01 Vandoptagelse dg 0-21, l/kyl. 2,189 a 2,075 b 1,838 c 2,069 cb <0,01 Dødelighed dg 0-21, % 1,9 2,3 0,9 2,3 - FU dg ,33 a 1,32 a 1,33 a 1,37 b 0,04 Vand/kg kylling dg ,51 2,43 2,19 2,44 <0,01 Vand/foder dg ,90 a 1,84 b 1,64 c 1,78 d 0,02 Tilvækst dg 7-21, g/kyl ,45 Foderoptagelse dg 7-21, g/kyl a 975 b 975 b 1021 a 0,02 Vandoptagelse dg 7-21, l/kg 1868 a 1750 b 1554 c 1760 b <0,01 Vand/foder dg ,86 a 1,79 a 1,59 b 1,83 a 0,04 Trædepude point dg a 15 b 9 b 27 ab 0,04 Vægt dg 38, g 2240 ac 2190 ab 2142 b 2285 c <0,01 Foderoptagelse dg 0-38, g ,15 Vandoptagelse dg 0-38, l/kyl. 6,829 a 6,524 b 5,854 c 6,714 ab <0,01 Dødelighed dg 0-38, % 3,2 2,8 2,3 3,7 - FU dg ,64 1,67 1,68 1,65 0,15 Vand/kg kylling dg ,05 a 2,98 a 2,73 b 2,94 a <0,01 Vand/kg foder dg ,87 a 1,79 b 1,64 c 1,81 ba <0,01 Tilvækst dg 21-38, g/kyl. 1369a 1335 ab 1301 b 1436 c 0,01 Foderoptagelse dg 21-38, g/kyl ,07 Vandoptagelse dg 21-38, l/kyl. 4,566 a 4,407 a 3,958 b 4,588 a <0,01 Vand/foder dg ,83 a 1,75 b 1,62 c 1,79 ab <0,01 Hvedeandel, % 21,2 21,2 21,0 21,2 - Trædepude point dg a 38 ab 13 cb 68 a 0,02 Korrigeret vægt 38 dg, g 2155 ac 2105 ab 2057 b 2200 c <0,01 Korrigeret FU dg 0-38* 1,71 1,74 1,75 1,71 0,11 * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: 668 og 2.803). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abcd Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 11
12 Vægt, g Akk. vandopt., l Akk. foderopt., g , ,5 5 4, , ,5 2 Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine , , Alder, dg Alder, dg Figur 3 Akkumuleret vandoptagelse i løbet af vækstperioden (l pr. kylling) vist for hver ventiltype Figur 4 Akkumuleret foderoptagelse i løbet af vækstperioden (g pr. kylling) vist for hver ventiltype Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine Alder Figur 5 Vækstkurver (g pr. kylling) vist for hver ventiltype 12
13 3.2. Drikkeventilernes vandydelse I tabel 4 ses den vandsøjlehøjde, der blev anvendt i løbet af vækstperioden for tre af ventilerne (Corti Stempel, Val og Corti Kugle). Det fremgår, at der allerede på dag 7 blev foretaget en opregulering af vandsøjlehøjde/vandtryk for de to ventiltyper uden spildbakke (Val og Corti Kugle). Vandsøjlehøjden/vandtrykket var endvidere højere i den sidste del af vækstperioden for Val og Corti Kugle ventiler end for Corti Stempel-ventilerne. Tabel 4. Gennemsnitlig vandsøjlehøjde (cm) i løbet af vækstperioden, vist for tre af ventilerne Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Tabel 5. Vandydelse (ml/minut) bestemt på dag 11 og 38 for Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Tabel 6. Variationskoefficient i procent af gennemsnitsydelsen for fem drikkeventiler bestemt på dag 7 og 38 for Corti Stempel, Val og Corti Kugle ventiler Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle Variationen i de forskellige drikkeventiltypers vandydelse blev også undersøgt i boksforsøg nr. 82. På dag 11 og 38 blev foretaget en registrering af vandydelsen for alle fem ventiler 9 bokse. Vandydelsen blev målt ved lodret aktivering (nedefra og op) af hver ventil i 30 sekunder. For at få et udtryk for variationskoefficienten for niplernes vandydelse, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem ventiler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem ventiler og til sidst ganget med 100. Det ses i tabel 6, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de undersøgte ventiltyper. Variationen i Corti Kugle-ventilernes ydelse var således markant højere end for Corti Stempelventilerne. Denne store ydelsesvariation skyldtes, at nogle ventiler havde en meget lav vandydelse, mens andre havde en høj ydelse. Det kan ikke udelukkes, at denne ydelsesvariation har reduceret kyllingernes vandoptagelse og tilvækst i bokse med Corti Kugle-ventiler. Vandstrengshøjden blev reguleret jævnt igennem vækstperioden. Afstanden fra strøelsesoverfladen til den nederste kant af drikkeventilen blev endvidere målt for hver boks, da kyllingerne var 7 og 38 dag gamle. For LifeLine kopperne var det afstanden mellem den øverste kant af koppen og strølesesoverfladen, der blev målt. Resultatet af disse målinger ses i tabel 8. 13
14 Det fremgår, at Corti Stempel og LifeLine ventilerne hele tiden hang lavere end de tre andre ventiltyper. Årsager hertil er, at disse ventiler var udstyret med spildbakker og kopper, som det tidligere er nævnt. I de første 4 uger var der 5 cm mellem den øverste kant af LifeLine koppen og den nederste kant af ventilen på Val og Corti Kugle niplerne. I 4. leveuge blev LifeLine bærerøret sænket med yderligere 2 cm i forhold til de øvrige ventiltyper. Tabel 7. Vandstrengshøjde vist for hver ventiltype Alder, dage Corti Stempel Val Corti Kugle LifeLine Foderets kemiske sammensætning Foderets indhold af næringsstoffer blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af den kemiske analyse viste, at foderblandingernes indhold af næringsstoffer stort set svarede til det, der var angivet på foderleverandørens indlægssedler. Tabel 8. Kemisk sammensætning af start-, vokse og slutfoder samt hel hvede Indhold Startfoder Voksefoder Slutfoder Hvede 2003 Råprotein, % 21,5 23,3 25,8 8,7 Råfedt, % 5,4 6,1 6,5 2,1 Stivelse, % 42,4 36,5 32,2 60,9 Træstof, % 3,1 3,3 3,0 3,3 Råaske, % 6,0 5,3 5,3 1,6 Vand, % 9,1 11,6 13,6 14,1 NFE 54,9 50,4 45,8 70,2 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,8 12,3 12,1 12,7 14
15 4. Konklusion Boksforsøg nr. 82 blev gennemført fra den 6. august til den 13. september Formålet var at undersøge, hvordan fire typer at drikkeventiler (Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine) påvirker slagtekyllingers produktionsresultater og trædepudesundhed. Corti Stempel drikkeventilen blev afprøvet med spildbakke. Vandforbruget fra dag 0 til 7 afhang i høj grad (signifikant) af, hvilken nippeltype kyllinger fik vand fra. I bokse med Corti Stempel og Val-ventiler var vandforbruget pr. kylling fra dag 0 til 7 således 0,322 l. mens det med Corti kugle-ventiler kun var 0,284 l pr. kylling. Med LifeLine ventilerne var vandforbruget 0,308 l, Denne forskel blev afspejlet i vand-foderforholdet, der ligeledes var signifikant lavere i bokse med Corti Kugle-ventiler sammenlignet med de tre andre ventiltyper. På dag 21 opnåede kyllingerne en vægt, der varierede fra 841 til 871 g, men var uafhængig af ventiltypen. LifeLine medførte en 21-dages vægt på 849 g, hvilket var den næstlaveste 21- dages vægt i dette forsøg. Det skal endvidere bemærkes, at foderoptagelsen fra dag 0-21 var signifikant højere i bokse med LifeLine kopper sammenlignet med de øvrige ventiltyper. Dette afspejles i et foderforbrug pr. kg kylling fra dag 0-21 på 1,37 - hvilket må betegnes som ekstremt højt. Data tyder altså på, at LifeLine kyllingerne har taget gevaldigt for sig af foderet, uden at det umiddelbart har medført en tilsvarende tilvækst i denne del af vækstperioden. Dette blev bekræftet ved forsøgets slutning på dag 38 var der signifikant forskel i vægten ved de forskellige typer af drikkeventiler. I bokse med LifeLine ventiler opnåede kyllinger en slutvægt på g, hvilket var signifikant højere end de og g, der blev opnået med Val og Corti Kugle ventiler. Corti Stempel-ventiler førte til slutvægt på g, hvilket var forsøgets næsthøjeste slutvægt. Resultaterne viser altså, at kyllinger i bokse med LifeLine ventiler har øget deres foderoptagelse gevaldigt lige før dag 21 og frem til forsøgets slutning. Dette kan hænge sammen med, at der fra dette tidspunkt begyndte at være et åbent vandspejl i kopperne. Forsøget viste endvidere, at LifeLine kyllingernes stigende foderoptagelse resulterede i, at de opnåede den højeste slutvægt i forsøget. På dag 38 opnåede kyllingerne et gennemsnitligt foderforbrug pr. kg kylling på 1,71-1,75. Dette afhang ikke signifikant af drikkeventiltypen. Der var dog en tendens til, at kyllingerne med den højeste slutvægt (og den højeste vandoptagelse) opnåede det laveste foderforbrug pr. kg kylling. Forsøget viste at trædepudekvaliteten på dag 11 og 28 var tilfredsstillende for alle de undersøgte ventiltyper. På dag 38 viste det sig, at der med LifeLine og Corti Stempel niplerne blev opnået trædepudepointsummer på 68 og 50 point. Dette var signifikant højere end den pointsum på 13, der blev opnået med Corti Kugle ventiler. Boksforsøg nr. 82 viste altså, at kyllinger opnår den bedste trædepudekvalitet, når de har den laveste vandoptagelse. Den fine trædepudekvalitet, der blev opnået med Corti Kugle ventilerne kostede dog g pr. kylling i manglende slutvægt, samt et forøget foderforbrug, når der sammenlignes med Corti Stempel og LifeLine ventiler. Det bliver spændende at se om disse forskelle kan genfindes i det ingangværende boksforsø (nr. 83). 5. Anerkendelser Tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af nye drikkeventiler og vandrør i boksene. Vi siger ligeledes mange tak til Søren Andersen/Landmeco, Niels Bjerre, og Brdr. Dybdahl/DACS dels fordi de velvilligt stillede drikkeventiler til rådighed for forsøget, dels fordi de bidrog ved forsøgsplanlægningen. 15
Boksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex 10025-2 og Impex 10012. Udført for Dansk Slagtefjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereForeløbige ulykkestal august 2016
Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereMiniguide til din E-kontrol
Miniguide til din E-kontrol Indledning: E-kontrol er et værktøj til styring og registrering af produktiviteten. Den giver overblik og dokumentation af produktionsresultaterne. Konkurrence betyder, at det
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereDeskriptiv statistik for hf-matc
Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2016
Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mere21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd
21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet Lejre Vandråd Indholdsfortegnelse 1. Tryk og trykkoter i et vandforsyningssystem... 3 1.1 Tryk og
Læs mereForeløbige ulykkestal maj 2016
Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereSeriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc
Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mere5.11 Middelværdi og varians Kugler Ydelse for byg [Obligatorisk opgave 2, 2005]... 14
Module 5: Exercises 5.1 ph i blod.......................... 1 5.2 Medikamenters effektivitet............... 2 5.3 Reaktionstid........................ 3 5.4 Alkohol i blodet...................... 3 5.5
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere