Foto: Claus Kern-Hansen Årsrapport

Transkript

1 Foto: Claus Kern-Hansen 2010 Årsrapport

2 Årsrapport 2010 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden 1.2. Årets faglige resultat 1.3. Årets økonomiske resultat 1.4. Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Redegørelse for reservation 1.5. Administrerede udgifter og indtægter 1.6. Forventninger til kommende år 2. Målrapportering 2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt 2,2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis 3.2. Resultatopgørelse 3.3. Balance 3.4. Egenkapitalforklaring 3.5. Likviditetsordning 3.6. Lønsumsloft 3.7. Bevillingsregnskab 4. Påtegning 5. Bilag I. Note: 1-2 II. Tabel III. Klimaregnskab 2010

3 2 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er en styrelse i Klima- og Energiministeriet. Instituttets vigtigste fagområder dækker vejret, klimaet, havet og arbejdsfelterne omfatter varsler, udsigter og briefinger til sikring af menneskeliv og materielle værdier, serviceydelser til økonomisk og miljømæssig planlægning, vidensopbygning og rådgivning, indsamling af målinger, behandling og lagring af data, samt udarbejdelse af modeller. DMI s geografiske ansvarsområde omfatter Danmark og Grønland, samt for så vidt angår den civile luftfart og forsvarets også Færøerne. DMI s faglige dækningsområde indebærer, at DMI har medarbejdere og teknisk udstyr i såvel Danmark som Grønland. Langt hovedparten af DMI s 362 årsværk er dog tilknyttet DMI s hovedkontor på Lyngbyvej i København. DMI har formuleret en mission, der sammenfatter instituttets overordnede opgaver og målsætning: DMI overvåger og forudsiger vejr, klima og hav. DMI giver borgere, myndigheder og virksomheder information om vejr, klima og hav. Formålet er at sikre liv, materielle værdier og optimal planlægning. Aktiviteterne understøttes af den nyeste forskning og teknologi ved hjælp af velkvalificerede og engagerede medarbejdere. DMI's mission udtrykker således instituttets ambition om, at forudsigelser og formidling af vejr, klima og hav skal medvirke til at sikre liv, velfærd og materielle værdier og give grundlag for en optimal planlægning af vejrafhængige aktiviteter. Som en konkretisering af DMI s mission har DMI opstillet en vision for instituttets udvikling: DMI vil give let adgang til detaljeret og præcis information på et højt internationalt niveau, i tæt kontakt med brugerne samt internationale og nationale samarbejdspartnere. DMI s mission og vision udgør tilsammen det strategiske grundlag for instituttets virksomhed og danner grundlaget for instituttets arbejde med succeskriterier og målsætninger. DMI har indgået resultatkontrakt med Klima- og Energiministeriets departement for Kontrakten er rullende i den forstand, at der er fastsat bindende mål for 2010 og vejledende mål for de efterfølgende 3 år svarende til finanslovens BO-periode. Kontraktens mål og resultatkrav er i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets vejledning Effektiv

4 3 opgavevaretagelse i staten baseret på strukturen i DMI s opgavehierarki, hvori DMI har beskrevet institutionens effekter og produktgrupper, jf. nedenstående figur: Sikring af Økonomisk og Videnberedskab Vedligeholdelse og menneskeliv og Miljømæssig drift af meteorologiske materielle værdier planlægning basisaktiviteter Internationale forpligtelser Varsler Udsigter Briefinger Serviceydelseopbygning Viden- Rådgiv- Målinger og information ning / behandling data- Modeller Derudover er der i resultatkontrakten medtaget mål og resultatkrav vedrørende effektiv brug af ressourcer. Årsrapporten aflægges for følgende af finanslovens hovedkonti: Danmarks Meteorologiske Institut (driftsbevilling) Tilskud til internationale organisationer (reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) 1.2. Årets faglige resultater DMI har i 2010 præsteret en opfyldelse af resultatkontrakten med 79 ud af 100 mulige point. Der er tale om den laveste opfyldelsesgrad siden Resultatet skyldes en række enkeltfaktorer, der analyseres nærmere i afsnit 2.2, men grundlæggende må det konkluderes, at instituttet i så høj grad har været fokuseret på at sikre en økonomisk genopretning af instituttets økonomi, at den faglige opfyldelsesgrad i 2010 ikke har været fuldt tilfredsstillende for DMI. En række emner har haft særlig betydning for DMI i Askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull medførte i foråret 2010 store begrænsninger for flytrafikken og gav anledning til stor offentlig og politisk opmærksomhed omkring DMI s varsling

5 4 af aske i atmosfæren. DMI s varsler var medvirkende til at forhindre alvorlige flyulykker som følge af asken, og illustrerede derved på fornem vis, hvordan meteorologisk service og den bagvedliggende forsknings- og udviklingsindsats kan skabe værdi for samfundet. Samtidig illustrerede situationen også de store samfundsøkonomiske konsekvenser af en lukning af dele af det europæiske luftrum og understregede derved tillige vigtigheden af meteorologisk service af meget høj kvalitet. Også sommerens kraftige nedbørhændelser skabte offentlig og politisk opmærksomhed omkring DMI s meteorologiske service. I disse tilfælde var DMI imidlertid ikke i fuldt omfang i stand til at varsle korrekt, hvilket klima- og energiministeren bl.a. måtte redegøre for overfor Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Da kraftige nedbørshændelser forventes at forekomme mere hyppigt i fremtiden, har DMI prioriteret udviklingen af mere præcise prognoser til brug for varslingen, og der er udarbejdet resultatmål herom i resultatkontrakten for Internt på DMI har 2010 været præget af arbejdet med at nedbringe energiforbruget med henblik på at kunne opfylde det fællesstatslige krav om en reduktion af energiforbruget med 10 pct. i 2011 sammenholdt med For DMI er kravet en særlig udfordring, idet en meget stor del af energiforbruget er en direkte forudsætning for at kunne levere meteorologiske service og forskning i det omfang og af den kvalitet, der er forudsat i resultatkontrakten og som efterspørges af samfundet. DMI's energispareplan er søgt udformet med henblik på at kunne tage højde for denne særlige udfordring. På det internationale område blev der i 2010 taget initiativ til et fremtidigt operationelt samarbejde mellem Danmark og Sverige om betjeningen af luftfarten indenfor det nyetablerede fælles dansksvenske luftrum DK-SE-FAB. Initiativet er et led i udmøntningen af den europæiske beslutning om etableringen af et fælles europæisk luftrum. DMI og SMHI har således i 2010 tiltrådt en fælles hensigtserklæring, som i løbet af 2011 forventes formaliseret i en egentlig samarbejdsaftale. Det er forventningen at det dansk-svenske samarbejde gradvist kan blive operationelt fra starten af Endelig blev 2010 året, hvor klima- og energiministeriets departement traf beslutning om at give DMI ansvaret for at koordinere implementeringen af regeringens klimatilpasningsstrategi samt bl.a. opgaven som focal point for IPCC. Opgaver som hidtil har været varetaget af Energistyrelsen. Der er tale om meget vigtige opgaver, som ligger i naturlig forlængelse af DMI s eksisterende opgaver, og DMI forventer over de kommende år at kunne opnå synergieffekter ved opgaveoverdragelsen til gavn for såvel den samlede klimatilpasningsindsats som for DMI.

6 Årets økonomiske resultat DMI kom ud af 2009 med et underskud på 9,4 mio. kr., hvoraf 6,1 mio. kr. var et resultat af nulstilling af den negative budgetregulering. Resultatet betød, at DMI oparbejdede et akkumuleret underskud på 3,2 mio. kr. og egenkapitalen blev reduceret til 2,0 mio. kr. Det akkumulerede underskud fordelte sig med 2,2 mio. kr. på Almindelig virksomhed og 1,0 mio. kr. på Indtægtsdækket virksomhed. Det har derfor været DMI s mål for 2010 at påbegynde genopbygningen af egenkapitalen, og der har været budgetteret med et overskud på 2,2 mio. kr. Det samlede resultat for 2010 blev et overskud på 7,5 mio. kr., jf. tabel 1. Overskuddet fordeler sig med 2,3 mio. kr. på Almindelig virksomhed og 5,2 mio. kr. på Indtægtsdækket virksomhed, hvilket indebærer, at DMI har forøget egenkapitalen til 9,5 mio. kr., hvoraf 5,3 mio. kr. er på Almindelig virksomhed (heraf startkapital 5,2 mio. kr.) og 4,2 mio. kr. på Indtægtsdækket virksomhed. Forklaringen på, at DMI s overskud blev større end forventet skyldes dels større indtægter, dels mindre omkostninger end budgetteret. Instituttet modtog sidst på året 2,4 mio. kr. i præmieringsmidler for deltagelse i international forskning, men primært kan indtægtsstigningen henføres til den indtægtsdækkede virksomhed i form af tilførsel af nye kontrakter sidst på året. Stigningen i indtægter er bl.a. af samme årsag ikke modsvaret af omkostningsstigning. Desuden blev DMI i sommeren 2010 omfattet af dispositionsbegrænsningen ligesom andre statslige institutioner, hvilket bl.a. skabte en vis usikkerhed om adgangen til at anvende den reserverede bevilling. På baggrund heraf var instituttet i andet halvår meget tilbageholdende med økonomiske dispositioner. DMI s samlede indtægter i 2010 er på 306,5 mio. kr. (inkl. andre driftsindtægter, fremgår ikke af tabel 1, men af tabel 6) og omkostningerne på 299,0 mio. kr. Det er i forhold til 2009 udtryk for en stigning på 3 pct. i indtægterne og et fald på 3 pct. i udgifterne. Den indtægtsførte bevilling er faldet 0,8 mio. kr. siden 2009, hvilket fortrinsvis skyldes et mindre forbrug af reserveret bevilling. Bevillingsandelen er som følge af generel aktivitetsstigning faldende i forhold til tidligere år. Øvrige indtægter er fortsat stigningen fra Stigningen skyldes en betragtelig vækst i instituttets IV-aktiviteter - bl.a. i forbindelse med øgede aktiviteter med olieefterforskningen ved Grønland i efteråret - men også øgede indtægter på den almindelige virksomhed, herunder på En route betalingen fra den civile luftfart. Ordinære driftsomkostninger er samlet faldet med 4,2 mio. kr. siden Lønomkostningerne er steget med 6,6 mio. kr. og afskrivningerne med 1,9 mio. kr., mens øvrige omkostninger inkl. husleje er faldet med 12,5 mio. kr. Det skal i den sammenhæng nævnes, at omkostninger på 5,9 mio. kr. vedr. helikopterleje fejlagtigt er bogført som husleje i 2010.

7 6 Stigningen i lønomkostningerne kan henføres til primært to forhold: Feriepengeforpligtelsen er steget med godt 6 mio. kr. og der er i 2010 udgiftsført anlægsløn for 3,3 mio. kr. Det er således væsentligt ved en sammenligning af årsværksprisen at være opmærksom på, at udviklingen ikke er udtryk for et generelt stigende lønniveau på DMI. I lighed med tidligere år har DMI valgt at hæve lønsumsloftet med halvdelen af opkrævede overheadbidrag på tilskudsfinansierede forskningsprojekter, jf. tabel 12. Herefter overholder DMI lønsumsloftet. Afskrivningerne udgjorde 23,4 mio. kr., en stigning på 1,9 mio. kr. Årsagen hertil er primært, at DMI i 2010 har valgt at straksafskrive den kontoradministrative it-bunke, hvilket vil nedbringe afskrivningerne i de kommende år. Faldet i øvrige omkostninger er generelt for instituttets aktiviteter og skyldes primært stor tilbageholdenhed som følge af dispositionsbegrænsningen udmeldt i juni 2010, der bl.a. skabte en vis usikkerhed om, hvorvidt DMI kunne anvende den reserverede bevilling. Det skal derudover bemærkes, at niveauet i 2009 var ekstraordinært højt som en følge af forbrug af den akkumulerede opsparing. Den akkumulerede opsparing blev anvendt til nulstilling af DMI s negative budgetregulering. Herudover var der en øget aktivitet vedr. iskortlægning og Iscentralen. Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Mio. kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -232,2-250,1-257,7 - Heraf indtægtsført bevilling -142,8-152,6-151,8 - Heraf øvrige indtægter -89,4-97,5-106,0 Ordinære driftsomkostninger 259,4 284,3 280,1 - Heraf forbrugsomkostninger (husleje mv.) 16,1 14,7 21,1 - Heraf personaleomkostninger (løn mv.) 157,9 165,5 172,1 - Heraf af- og nedskrivninger 16,1 21,5 23,4 - Heraf øvrige omkostninger 69,3 82,5 63,6 Resultat af ordinær drift 27,2 34,1 22,4 Resultat før finansielle poster -3,2 3,5-11,6 Årets resultat 0,0 9,4-7,5 Balance Anlægsaktiver 107,5 102,4 85,6 Omsætningsaktiver 70,8 48,8 54,7 Egenkapital -11,4-2,0-9,4 Langfristet gæld -102,4-97,3-85,6 Kortfristet gæld -64,6-52,0-45,3 Lånerammen -119,3-111,0-101,7 Træk på lånerammen (FF4) -102,4-97,3-85,6 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 85,8% 87,6% 84,2% Negativ udsvingsrate 118,7% -62,4% 81,7%

8 7 Overskudsgrad 0,0% -3,8% 2,9% Bevillingsandel 61,5% 61,0% 58,9% Personaleoplysninger Antal årsværk 364,0 372,0 362,0 Årsværkspris 0,43 0,44 0,48 Lønomkostningsandel 68,0% 66,2% 66,8% Lønsumsloft 114,1 118,6 116,5 Lønforbrug 116,1 116,4 119,4 På balancen er anlægsaktiverne faldet med 16,8 mio. kr. DMI har foretaget færre investeringer i anlæg end planlagt (8,8 mio. kr.), men har samtidig afskrevet mere end i 2009 (23,4 mio. kr.), bl.a. straksafskrivning af IT-bunker samt udgiftsførsel af anlægsløn. Opretholdelsesgraden er således 37,6 procent. Omsætningsaktiverne er steget med 5,9 mio. kr., heraf tilgodehavender med 5,4 mio. kr. Tilgodehavender i forbindelse med tilskudsfinansieret forskning er steget, mens det er faldet for ordinære debitorer. Der har herunder været særligt fokus på at nedbringe tilgodehavendet vedrørende det italienske olieselskab AGIP, som DMI udfører iskortlægninger for. Endvidere er den i 2009 anlagte retssag mod Aalborg Lufthavn a.m.b.a faldet ud til DMI s fordel, og den manglende betaling for vejrobservationstjeneste på ca. 3,3 mio. kr. blev indbetalt i Faldet i anlægsaktiverne modsvares af faldet i den langfristede gæld, ligesom lånerammen blev overholdt med en udnyttelsesgrad på 84,2 pct. Kortfristet gæld er faldet med 6,7 mio. kr., der hovedsagligt kan tilskrives faldet i leverandørgæld. Det kan samlet konkluderes, at DMI s økonomiske resultat for 2010 er meget tilfredsstillende. Målsætningen om at genoprette egenkapitalen er til fulde indfriet, og der er sikret overskud på den indtægtsdækkede virksomhed Opgaver og ressourcer I det følgende redegøres for ressourceforbruget fordelt på effekter i opgavehierarkiet. Herefter afrapporteres opfyldelsen af de mål og resultatkrav, der er fastsat i resultatkontrakten Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt DMI har i 2010 fortsat processen med at sikre en tættere kobling mellem opgaveløsning og ressourceanvendelse. Der holdes i den sammenhæng kvartalsvise møder med Klima- og Energiministeriets departement, hvor DMI s ressourceforbrug fordelt på effekter gennemgås. Tabel 2 indeholder indtægtsført bevilling, indtægter og omkostninger fordelt på effekter og generel ledelse og administration for 2009 og 2010.

9 8 Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver Mio. kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Generel ledelse og 59,3 64,4 7,3 6,7 63,7 75,2 39% 42% administration Sikring af menneskeliv og 18,5 16,8 34,9 33,2 52,5 51,0 12% 11% materielle værdier Økonomisk og miljømæssig 11,7 15,1 51,6 43,2 62,7 59,2 8% 10% planlægning Videnberedskab 18,2 13,6 33,3 38,2 50,6 52,6 12% 9% Vedligeholdelse og drift af 44,1 42,7 27,7 23,4 69,5 68,8 29% 28% meteorologiske basisaktiviteter I alt 151,8 152,6 154,7 144,7 299,0 306,8 100% 100% Note: Tilsvarende tabel 2 i årsrapporten for 2009 var fejlbehæftet pga. fejl i forbindelse med opgørelse af omkostninger til generel ledelse og administration. I den nuværende tabel er tallene for 2009 korrigeret for fejlen. Det kan konstateres, at DMI s samlede omkostninger er faldet, mens indtægterne er næsten uændrede. Herudover gælder, at omkostningerne til generel ledelse og administration er faldet. Sikring af menneskeliv og materielle værdier omfatter varsler, udgifter og briefinger. Der er realiseret en mindre aktivitetsstigning med stort set uændrede omkostninger. Økonomisk og miljømæssig planlægning omfatter generelle serviceydelser og DMI s IVaktiviteter. Der er i 2010 sket en betragtelig stigning i indtægterne, hvilket primært skyldes IVområdet i form af både de eksisterende og nye aktiviteter. Videnberedskab udviser nedgang på omkostningssiden i forhold til 2009, hvilket kan henføres til mindre aktivitet inden for den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed. Effekten Meteorologiske Basisaktiviteter omfatter målinger, modeller og databehandling. Der er sket en generel indtægtsstigning og et fald i omkostningerne Redegørelse for reservation På baggrund af energirådgivningsrapport fra DONG er der gennemført en række energibesparende foranstaltninger med bl.a. udskiftning af lysarmaturer og opsætning af bevægelsesfølere på gange og trappeopgange. DMI har i 2010 sammen med udlejeren gennemført en renovering og isolering af taget på bygningerne på Lyngbyvej. Første etape af arbejdet er gennemført i efteråret 2010 og sidste etape forventes gennemført i foråret 2011.

10 9 Der er endvidere vurderet at kunne opnås en væsentlig reduktion af energiforbruget i maskinstuerne gennem virtualisering og konsolidering af servere. Et projekt omkring dette er igangsat i sommeren 2010 og forventes afsluttet i foråret 2011 Anbefalingerne i energirådgivningen har således ikke samlet kunnet afsluttes i 2010, og den reserverede bevilling videreføres til Tabel 4: Reservation, hovedkonto [ ] Mio. kr., løbende priser Reserveret år Reservation primo 2010 Forbrug i året Reservation ultimo 2010 Forventet afslutning Opgave 1 3,1 1,4 1,7 Energibesparende ,1 1,4 1, foranstaltninger 1.5. Administrerede udgifter og indtægter DMI har det regnskabsmæssige ansvar for nedenstående udgiftsbaserede konti. Tabel 5: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Administrerede Reservationsbevilling Udgifter 41,3 41,6 tilskud og lovbundne Tilskud til ordninger internationale organisationer Indtægter 0,0 0,0 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anden bevilling Udgifter 15,3 15,3 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 14,9 15,4 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Anden bevilling Udgifter 0,0 0,0 Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter Indtægter 8,1 6,9 Reservationsbevilling Udgifter 1,4 1,6 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 1,4 0, Forventninger til kommende år De faglige resultater på DMI s kerneservices udsigter og varsler var i 2010 ikke fuldt tilfredsstillende. I 2011 ligger der således en væsentlig udfordring i at genetablere kvaliteten af DMI s services. Den nye opgave med koordinering af regeringens klimatilpasningsstrategi vil have særlig opmærksomhed i Opgaven indebærer bl.a. drift af klimatilpasningsportalen og tæt dialog med kommuner og andre interessenter på klimatilpasningsområdet. Opgaven har således en vis

11 10 lighed med DMI s øvrige opgaver hvor kommunikation og imødekommelse af brugerbehov er i centrum. Klimatilpasningsopgaven indebærer imidlertid også, at DMI fremover skal løfte et stigende antal ministerbetjeningssager, hvilket DMI vil have særligt fokus på i DMI forventer i 2011 at kunne opfylde det fælles statslige krav om reduktion af energiforbruget. I 2011 vil det ledelsesmæssige fokus være rettet mod at identificere en langtsigtet plan for nedbringelse af energiforbruget uden negative konsekvenser for kvaliteten af såvel den meteorologiske service som forskningen. Det videre arbejde med først at fastlægge rammerne for et fremtidigt dansk-svensk samarbejde om luftfartsmeteorologi og efterfølgende foretage den praktiske implementering, som vil være et særdeles vigtigt projekt i de kommende år. 2. Målrapportering 2.1. Målrapporteringens første del: Skematisk oversigt Nedenstående tabel resumerer opfyldelsen af resultatkontrakten for For en detaljeret beskrivelse af de enkelte resultatmål og den tilhørende pointberegning henvises til selve resultatkontrakten, der fx kan findes på dmi.dk under afsnittet om DMI. For hver enkelt mål anføres resultatkravet, det faktiske opnåede resultat og den tilhørende opfyldelsesgrad. Desuden er det opnåede pointantal sammenholdt med pointtildelingen ved fuld opfyldelse, der igen er et udtryk for den indbyrdes vægtning af de forskellige mål. Tabel 6: Årets resultatopfyldelse Indsatsområde/ Målopfyldelse Hovedformål Resultatkrav 2010 Resultat % Vægt Opnået point Sikring af menneskeliv og materielle værdier Mål Resultatkrav 2010 Resultat % 1.1 Pålidelig varsling af kuling, stormflod og is ,8 99, Civilt beredskab 0,55 0, Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden Brugertilfredshed med OPMET 3,5 3, Økonomisk og miljømæssig planlægning 8 7 Mål Resultatkrav i 2010 Resultat %

12 Brugerønsker Almenhedens vurdering af DMI s service Videnberedskab Mål Resultatkrav i 2010 Resultat % 5.1 HIRLAM-udvikling Øget synlighed af DMI s forskning Klimamonitorering med GRAS SAF data Klimaservices Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter Resultatkrav i Mål 2010 Resultat % 6.1 Faglige delmål vedr. rådgivning/information Levering af data til Klimatilpasningsportalen Udbygning og udnyttelse af regional klimamodel Observationsregularitet 97,2 97, Observartionsstrategi og udvikling af effektivitetsmål International dataudveksling 95,5 98, Implementering af international samarbejdsstrategi DMI s rolle i forbindelse med implementeringen af SES Prognosenøjagtighed DMI-HIRLAM , Ny HIRLAM version HIRLAM benchmark mod ECWMFmodellen Prognosenøjagtighed af DMI s vandstandsmodel Andre målsætninger 3 2 Mål Resultatkrav i 2010 Resultat % 10.1 Økonomiske delmål Koncernfælles mål 7 6 Mål Resultatkrav i 2010 Resultat % 11.1 Energibesparelser

13 Implementering af CAMPUS edag Opfyldelse af løntilskudskvote 5 1, Total Generelt viser opgørelsen, at flere resultater ligger under men meget tæt på målet. Dette har resulteret i en ikke fuldt tilfredsstillende pointsum. Det samlede resultat blev 79 point ud af 100 mulige. Dette kan sammenholdes med resultaterne fra 2008 og 2009, der var henholdsvis 83 og 88. En række mål har i 2010 fået prædikatet uopfyldt, fordi de i målformuleringen fastsatte terminer ikke blev overholdt. Dette betyder i mange tilfælde, at aktiviteten faktisk er gennemført i 2010 (mål 8.2) eller forventes gennemført i starten af 2011(mål 4.1, 5.3, 5.4 og 6.3) Uddybende analyser og vurderinger Målfastsættelsen for 2010 tager udgangspunkt i opgavehierarkiet, som omfatter fire overordnede effekter. Hver effekt indeholder en række produktgrupper, og resultatkontrakten fastsætter mål inden for samtlige produktgrupper. Sikring af menneskeliv og materielle værdier Denne effekt omfatter produktgrupperne varsler, udsigter og briefinger, og de tilhørende resultatmål vedrører henholdsvis kvalitet (varsler og udsigter) og brugertilfredshed (briefinger). Kvaliteten af varslerne har været tilfredsstillende i 2010, selv om målet om et kvalitetsindeks på 160 lige netop ikke blev nået. Det pågældende kvalitetsmål er defineret i form af et såkaldt indeks, der er sammensat af registreringer af kvalitet (nøjagtigheden) af forudsigelser på forskellige meteorologiske parametre og prognoselængder. Denne type integrerede mål - der benyttes flere steder i resultatkontrakten - har den indbyggede svaghed, at fremskridt på nogle områder ophæves af tilbagegang på andre, men omvendt muliggør den en rapportering på alle relevante parametre inden for et overskueligt antal resultatmål. Den manglende målopfyldelse i 2010 skyldes primært én upræcis stormflodprognose for sønderjyllands østkyst i slutningen af 2010, mens udsendelsen af iskort for Grønland var endnu bedre end normalt og tæt på de maksimalt opnåelige 100%. DMI arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af stormflodsvarslingen, og på trods af det lille fald i 2010 er kvaliteten markant bedre end for blot 5 år siden. Resultatet for beredskabet blev væsentligt bedre end forventet, ligesom tilbagemeldinger fra brugerne viser, at man er godt tilfredse med DMI s service på dette område.

14 13 Med hensyn til kvaliteten af udsigterne må DMI desværre konstatere, at målet for 2010 ikke blev nået. De numeriske modellers evne til at forudsige de omhandlede parametre (sigtbarhed, maksimumtemperaturer og nedbør) udfordres i høj grad af anormale vejrsituationer, og netop 2010 har haft mange ekstreme vejrhændelser - lave vintertemperaturer, store snemængder og skybrud - hvilket er den væsentligste årsag til den manglende resultatopfyldelse, når man sammenholder med tidligere år. De årlige variationer gør, at man skal være forsigtig med at anvende et enkelt års resultat som udtryk for den generelle udvikling på området. Kvaliteten af DMI s udsigter er naturligvis helt central for instituttets mission, og DMI s ledelse har konstant fokus på dette område. I det kommende år vil den operative vejrtjeneste således få adgang til et nyudviklet nedbørsprodukt fra ensembleprognosesystemet. Tillige arbejdes der på prototype på en prognosemodel til korte prognoser (udvidet 'nowcasting') baseret på DMI-HIRLAM opsat med data-assimilering for radar- og satellitdata. Økonomisk og miljømæssig planlægning For produktgruppen Serviceydelser er der fastsat to mål. Det første mål vedrører DMI s evne til at imødekomme forslag fra professionelle brugere. Målet indebærer, at et antal af de ønsker til forbedringer af DMI s services, der indkommer ved brugerundersøgelser, skal imødekommes. Målet blev kun delvist opfyldt i 2010, idet 5 ud af 6 udvalgte brugerønsker blev imødekommet. Det uopfyldte mål vedrører et ønske om udvidelse af vejrradardækningen mod vest (primært af hensyn til offshore-aktiviteterne i Nordsøen). Dette mål blev ikke nået i Projektet gennemføres i 2011, hvor det indgår i en større omlægning af DMI s selvbriefingssystem for luftfarten, OPMET. Det andet mål vedrører almenhedens vurdering af DMI. Instituttet tester løbende offentlighedens tilfredshed med DMI s services bl.a. gennem en årlig Gallup-undersøgelse og brugerundersøgelser på dmi.dk. Hertil kommer, at instituttet har en ambition om, at DMI s hjemmeside skal være blandt de absolut mest benyttede i Danmark. Således var det et mål for 2010, at mindst 90 % af de adspurgte i Gallup-undersøgelsen skulle karakterisere DMI s service som god eller acceptabel. Resultatet blev her 93,0 %. Brugerne af dmi.dk bliver bl.a. spurgt, om de finder, at hjemmesiden indeholder relevant information. 92 % har svaret ja til dette spørgsmål - målet var 90 %. En uvildig ekstern opgørelse viser, at dmi.dk var det sjette mest besøgte sites i Danmark i Målsætningen om, at DMI s hjemmeside skulle være blandt de 10 største, er således opfyldt. Videnberedskab Denne effekt omfatter to produktgrupper, nemlig videnopbygning og rådgivning/information. For så vidt angår videnopbygning var der i 2010 fastsat fire resultatmål.

15 14 Det første mål vedrører en løbende udvikling af det modelapparat - HIRLAM - der ligger til grund for store dele af DMI s services. I 2010 var der lagt særlig vægt på udviklingen af et ensembleprognosesystem, der vil gøre det muligt at knytte numeriske sandsynligheder til alternative vejrprognoser. Desuden var der fastsat nogle specifikke mål vedrørende udbygningen af den numeriske model med henblik på at sikre en større detaljeringsgrad i prognoserne. Alle tre delmål på dette område blev opfyldt. Effektens andet mål handlede om synligheden af DMI s forskning, og i den forbindelse var der stillet krav til omfanget af publicerede nyheder, præsentationer og videnskabelige artikler. Målet blev nået på alle områder, og endda med en betydelig overopfyldelse for så vidt angår præsentationer. Tredje mål vedrører udviklingen af et nyt klimamonitoreringsprogram baseret på den såkaldte radio-okkultationsteknik, et fagområde hvor DMI er førende i Europa. Målet indeholder fire delmål hvoraf et (der vedrører terminen for udarbejdelse af en rapport i et internationalt samarbejde) ikke blev nået inden årets udgang. Det fjerde mål, der vedrører levering af visse klimaservices, blev kun delvist opfyldt, idet en planlagt publicering af analyser for temperatur og vind blev udsat til 1. kvartal Udsættelsen skyldes en ændret prioritering i forbindelse med overflytningen af klimatilpasningsaktiviteter fra Energistyrelsen til DMI ultimo Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter Denne effekt omfatter hele 12 mål inden for et bredt spektrum af DMI s mest centrale operationelle aktiviteter. Målene vedrører bl.a. rådgivning/information, prognosenøjagtighed, observationsregularitet og international dataudveksling. Af de 12 mål er 7 fuldt opfyldte, mens resten er delvist opfyldte i større eller mindre grad. Blandt de ikke helt opfyldte mål er et mål vedrørende udbygningen af en regional klimamodel. Dette projekt blev forsinket som følge af en fejl i det såkaldte EC-Earth-modelsystem. Den globale klimamodel EC Earth - der er en forudsætning for de regionale beregninger - udvikles i et internationalt samarbejde, hvor hver partner har forskellige specialområder. Således arbejder DMI med at inkludere en model for den grønlandske iskappe i EC Earth-modellen, mens andre partnere arbejder med andre aspekter. Fejlen var i en del af modellen, som DMI ikke har haft andel i eller har kunnet have indflydelse på, og DMI har været nødt til at afvente at fejlen blev rettet. Derfor kunne den oprindelige tidsplan ikke overholdes. Forsinkelsen betød, at også regionale klimamodelberegninger blev forsinket, og ikke alle delmål blev nået som planlagt.

16 15 Plan og udkast til en ny observationsstrategi forelå ikke som planlagt 1. november 2010, men blev først færdig 15. november 2010 og dette mål blev derfor ikke opfyldt. En hensigtserklæring vedrørende et svensk/dansk samarbejde i forbindelse med implementeringen af det fælleseuropæiske luftrumsprogram, Single European Sky, blev først underskrevet af direktørerne fra henholdsvis SMHI og DMI den 24. juni 2010 og ikke som forudsat 1. juni Forsinkelsen skyldes aflysning af møder som følge af askeskyen fra Island. De absolutte mål for nøjagtigheden af DMI s numeriske prognosesystem, HIRLAM, blev nået fint i 2010, men når det gælder sammenligningen med Sverige, Finland, England og det fælleseuropæiske regnecenter ECMWF, må DMI konstatere at ECMWF er marginalt bedre end DMI i 2010 for så vidt angår temperaturprognoserne. For de øvrige to udvalgte parametre (vind og nedbør) er DMI fortsat bedst. Noget tilsvarende er gældende for vandstandsprognoserne, hvor det hollandske meteorologiske institut fortsat er lidt bedre end DMI, specielt når det gælder de meget kortfristede prognoser (som er dem målformuleringen fokuserer på). Når det det gælder prognoser på lidt længere sigt (mere end 12 timer frem i tiden) er DMI s forudsigelser på højde med de hollandske. Holland har på grund af landets topografiske forhold en meget betydelig indsats på vandstandsområdet. DMI arbejder løbende på at forbedre kvaliteten af DMI s modelprodukter og sikre en høj international standard. Der er således også i 2010 taget nye tiltag, som fremadrettet vil forbedre kvaliteten. Andre målsætninger Det økonomiske delmål vedrørende opretholdelsesgrad (nyinvesteringernes procentvise andel af afskrivningerne) blev mindre end forudsat (jf. s.6 vedr. opretholdelsesgrad), hvorfor det økonomiske mål som helhed ikke blev fuldt opfyldt. Dette på trods af at såvel TF-overhead og overskuddet på instituttets indtægtsdækkede virksomhed blev større end forudsat. Koncernfælles mål Der var i 2010 i alt fire koncernfælles mål. Det drejer sig om energibesparelser, implementering af CAMPUS, edag3 og opfyldelse af løntilskudskvote. Alle mål blev fuldt opfyldt bortset fra løntilskudsmålet, hvor det gennemsnitlige antal ansatte i løntilskudsstillinger over året kun nåede op på 1,3. Målsætningen var 5. Den betydelige underopfyldelse skyldes primært, at der over en længere periode i begyndelsen af året ikke skete ansættelser som følge af indsigelser fra DMI s tillidsrepræsentanter.

17 16 3. Regnskab 3.1. Anvendt Regnskabspraksis Årsrapporten er fremlagt i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. DMI udarbejder omkostningsbaseret regnskab for den virksomhedsbærende hovedkonto i overensstemmelse med Finansministeriets vejledninger. DMI s regnskabsmæssige principper og forretningsgange er beskrevet i virksomhedens regnskabsinstruks. I regnskabsafsnittet er anvendt uddata fra Statens Koncern System. Saldi og summer i regnskabet er afrundet til mio. kr. med en decimal. Som konsekvens er de enkelte saldi og summer retvisende, men som følge af afrundingen kan sumtal i regnskabet afvige med 0,1 mio. kr Resultatopgørelse Resultatopgørelsen for DMI for 2010 viser et overskud på 7,5 mio. kr. Der er realiseret ordinære driftsindtægter på 257,7 mio. kr., hvilket er 7,6 mio. kr. mere end i Salg af varer og tjenesteydelser udgør 64,6 mio. kr., svarende til 25 pct., mens tilskud til egen drift er faldet med 4,0 mio. kr. som følge af en aktivitetsnedgang på det tilskudsfinansierede forskningsområde og udgør 16 pct. af de ordinære driftsindtægter. De ordinære driftsomkostninger er faldet med 4,2 mio. kr. siden Lønomkostningerne er steget med 6,6 mio. kr., hvilket er begrundet i ændrede principper for opgørelsen af feriepenge samt udgiftsførsel af anlægsløn. Andre ordinære driftsomkostninger inkl. husleje er faldet 12,5 mio. kr., hvilket kan henføres til en generel tilbageholdenhed i DMI s økonomiske dispositioner som følge af dispositionsbegrænsningen udmeldt i sommeren 2010 samt mindre forbrug af reserveret bevilling end i Tabel 7: Resultatopgørelse Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -149,9-150,4-147,8 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger -2,7-1,4-1,7 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -152,6-151,8-149,5 Salg af varer og tjenesteydelser -52,2-64,6-60,5 Tilskud til egen drift -45,3-41,3-41,0 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -250,1-257,7-251,0 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 14,7 21,1 15,0

18 17 Forbrugsomkostninger i alt 14,7 21,1 15,0 Personaleomkostninger Lønninger 147,5 155,0 154,0 Andre personaleomkostninger 0,2 0,0 0,0 Pension 22,9 23,1 23,0 Lønrefusion -5,1-6,1-4,0 Personaleomkostninger i alt 165,5 172,1 173,0 Af- og nedskrivninger 21,5 23,4 22,0 Andre ordinære driftsomkostninger 82,5 63,6 68,0 Ordinære driftsomkostninger i alt 284,3 280,1 278,0 Resultat af ordinær drift 34,1 22,4 27,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -47,2-48,8-47,0 Andre driftsomkostninger 16,6 14,8 15,0 Resultat før finansielle poster 3,5-11,6-5,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 5,9 4,1 5,0 Resultat før ekstraordinære poster 9,4-7,5 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 9,4-7,5 0,0 Note 1: Der er fejlagtigt bogført omkostninger på 5,9 mio. kr. i 2010 vedr. helikopterleje under Husleje. De skulle have været bogført under Andre ordinære driftsomkostninger. Note 2: Posten Andre driftsindtægter vedrører indtægter fra En route, indtægtsdækket virksomheds betaling til den almindelige virksomhed til dækning af træk på fælles ressourcer samt overhead fra tilskudsfinansieret forskning Tabel 8: Resultatdisponering Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Disponeret til bortfald 0,0 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud -9,4 7,5 0,0 Der er disponeret et resultat på 7,5 mio. kr. i overskud i For året 2011 budgetteres der med et nulresultat.

19 Balancen DMI udvikler selv en række IT-systemer, der bruges til indsamling og analyse af vejr- og klimadata herunder vejr- og klimamodeller. DMI registrerer udviklingsomkostninger i form af direkte tidsregistreret løn og direkte forbrugsomkostninger. Nedenstående oversigt viser afskrivningsprofilerne for DMI s aktiver. Anlægsaktiver Levetid, år Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 8 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, mv. 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 50 Produktionsanlæg og maskiner 5-15 Transportmateriel 5-8 Inventar og it-udstyr 3-5 Tabel 9 viser, at DMI s balancesum er faldet. Aktiver og henholdsvis passiver udgør 140,4 mio. kr., hvilket er et fald på 10,8 mio. kr. i forhold til På aktivsiden er anlægsaktiverne faldet med 16,8 mio. kr., og som tidligere nævnt skyldes det for en stor dels vedkommende afskrivninger på DMI s væsentligste aktiv, nemlig supercomputeren, der anvendes til beregning af vejrprognoser. Den er anskaffet i 2009, har kostet ca. 45 mio. kr., og afskrives med ca. 9 mio. kr. årligt. Faldet skyldes også, at DMI har foretaget færre investeringer i anlæg end planlagt i 2010, idet man har udskudt investeringer bl.a. pga. af dispositionsbegrænsningen, samt at DMI har straksafskrevet IT-bunken. Omsætningsaktiverne er steget med 5,9 mio. kr., heraf er tilgodehavender steget med 5,4 mio. kr. Saldoen på FF7-kontoen er -3,6 mio. kr., men saldoen vil øges med 12,8 mio. kr. i forbindelse med flytning ml. FF5 og FF7. På passivsiden er egenkapitalen steget med 7,5 mio. kr. og udgør 9,5 mio. kr. Gælden er faldet med 18,4 mio. kr., heraf den langfristede gæld FF4 faldet med 11,7 mio. kr. Den samlede kortfristede gæld er faldet med 6,7 mio. kr., specielt er leverandørgælden faldet markant med 12 mio. kr.

20 19 Tabel 9: Balancen, Mio. kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Reguleret egenkapital (startkapital) -5,2-5,2 Opskrivninger 0,0 0,0 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. Udviklingsprojekter under opførelse 18,3 18,2 0,0 0,2 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 2 0,0-2,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt Udbytte til staten 0,0 0,0 18,3 16,4 Materielle anlægsaktiver Overført overskud 3,2-4,3 Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Transportmateriel Produktionsanlæg og maskiner Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for egen regning Materielle anlægsaktiver i alt Statsforskrivning Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: 5,7 5,5 Egenkapital i alt -2,0-9,5 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser 0,0 0,0 0,4 0,3 68,1 55,2 Langfristede gældsposter 4,8 3,1 FF4 Langfristet gæld -97,3-85,6 FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 0,0 0,0 78,9 64,0 Donationer 0,0 0,0 5,2 5,2 Prioritetsgæld 0,0 0,0 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Langfristet gæld i alt -97,3-85,6 5,2 5,2 102,4 85,6 Varebeholdning 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og -28,4-16,4 Tilgodehavender 38,6 44,0 tjenesteydelser Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld -4,2-7,8 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge -16,3-18,8 Reserveret bevilling -3,1-1,7 FF5 Uforrentet konto 40,6 13,3 Igangværende arbejder for 0,0 0,0 fremmed regning FF7 Finansieringskonto -30,5-3,6 Periodeafgrænsningsposter 0,0-0,6 Andre likvider 0,1 1,0 Kortfristet gæld i alt -52,0-45,3 Likvide beholdninger i alt 10,3 10,7 Omsætningsaktiver i alt 48,8 54,7 Gæld i alt -149,3-130,9 Aktiver i alt 151,2 140,4 Passiver i alt -151,2-140,4 Note: Efter regnskabsafslutningen er der konstateret en bogføringsfejl vedr. immaterielle anlægsaktiver, idet saldoen på kontoen for afgang af immaterielle udviklingsprojekter overstiger tilgangen med ca. 2.0 mio.kr. En afstemning af de immaterielle anlægsaktiver skal derfor afsluttes inden udgangen af april 2011.

21 Egenkapitalforklaring Årets resultat medfører, at der overføres et overskud på 7,5 mio. kr. til egenkapitalen, der dermed øges fra 2,0 mio. kr. til 9,5 mio. kr. Tabel 10: Egenkapitalforklaring Mio. kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året -11,4-2,0 Startkapital primo -5,2-5,2 +Ændring i startkapital 0,0 0,0 Startkapital ultimo -5,2-5,2 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -6,2 3,2 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat 9,4-7,5 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 3,2-4,3 Egenkapital ultimo R-året -2,0-9, Opfølgning på likviditetsordningen DMI har overholdt lånerammen i 2010, herunder de fastsatte disponeringsregler for FF-konti. Trækket på lånerammen var på 85,6 mio. kr., svarende til 84,2 %. Tabel 11: Udnyttelse af låneramme Mio. kr., løbende priser 2010 Sum af saldo på FF4 pr. 31. december ,6 Låneramme pr. 31. december ,7 Udnyttelsesgrad i procent 84,2%

22 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft [ ] Mio. kr., løbende priser 2010 Lønsumsloft FL 117,9 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 116,5 Administration af TF-projekter 3,5 Lønforbrug under lønsumsloft 119,4 Difference 0,6 Akkumuleret opsparing ultimo ,6 Akkumuleret opsparing ultimo ,2 Note: Lønsumsloftet hæves i lighed med tidligere år med halvdelen af opkrævede overheadbidrag på tilskudsfinansierede forskningsprojekter Bevillingsregnskabet Tabel 13: Bevillingsregnskab ( ) Mio. kr., løbende priser Regnskab Budget 2010 Regnskab 2009 (B+TB) 2010 Difference Budget 2011 Nettoudgiftsbevilling -149,9-150,4-150,4 0,0-147,8 Nettoforbrug af reservation -2,7-3,1-1,4-1,7-1,7 Indtægter -144,7-141,7-154,7 13,0-148,5 Indtægter i alt -297,4-295,2-306,5 11,4-298,0 Udgifter 306,8 294,7 299,0-4,3 298,8 Årets resultat 9,4-0,4-7,5 7,1 0,0 Note: Saldi og summer i tabellen er afrundet til mio. kr. med en decimal, og som følge heraf kan sumtal afvige med 0,1 mio. kr. Den reserverede bevilling på 3,1 mio. kr. er kun delvis forbrugt, og der er derfor indtægtsført 1,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forsinkelser i de planlagte aktiviteter vedr. energibesparende foranstaltninger, og der er derfor reserveret bevilling svarende til mindreforbruget på 1,7 mio. kr. til Merindtægterne på 13,0 mio. kr. kan henføres til merindtægter på den indtægtsdækkede virksomhed på 9,0 og på den almindelige virksomhed på 4,0 mio. kr. Merudgifterne på 4,3 mio. kr. vedrører den indtægtsdækkede virksomhed.

23 22 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks Meteorologiske Institut, CVR nr og , er ansvarlig for: Meteorologi, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (Driftsbevilling) virksomhedsbærende hovedkonto Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for samtlige hovedkonti under Meteorologi som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den april 2011 København, den april 2011 Peter Aakjær Direktør Thomas Egebo Departementschef

24 23 5. Bilag til årsrapporten Bilag I: Noter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. I alt Primobeholdning 30,1 3,1 33,2 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 30,1 3,1 33,2 Tilgang 3,3 0,3 3,6 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 33,4 3,3 36,8 Akk. afskrivninger 15,1 3,1 20,4 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akk. Af- og nedskrivninger ,1 3,1 20,4 Regnskabsmæssig værdi pr ,3 0,2 16,4 Årets afskrivninger 3,3 0,1 3,4 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 3,3 0,1 3,4 Afskrivningsperiode/år 8 3 Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Mio. kr. Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr ,0 Tilgang 1,3 Nedskrivninger 0,0 Afgang -3,3 Kostpris pr ,0 Note: Efter regnskabsafslutningen er der konstateret en bogføringsfejl vedr. immaterielle anlægsaktiver, som er gengivet i tabellen, idet saldoen på kontoen for afgang af immaterielle udviklingsprojekter overstiger tilgangen med ca. 2.0 mio.kr. En afstemning af de i tabellen anførte ultimobeholdning skal derfor afsluttes senest udgangen af april 2011.

25 24 Note 2: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og ITudstyr I alt Primobeholdning 9,2 0,0 146,0 1,8 30,4 187,4 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 146,0 1,8 30,4 187,4 Tilgang 0,0 0,0 2,8 0,0 2,3 5,2 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 148,9 1,8 32,7 192,6 Akk. afskrivninger 3,6 0,0 93,2 1,6 29,6 128,0 Akk. nedskrivninger 0,1 0,0 0,5 0,0 0,0 0,6 Akk. Af- og nedskrivninger ,7 0,0 93,7 1,6 29,6 128,6 Regnskabsmæssig værdi pr ,5 0,0 55,2 0,3 3,1 64,0 Årets afskrivninger 0,2 0,0 15,8 0,1 3,9 20,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,2 0,0 15,8 0,1 3,9 20,0 Afskrivningsperiode/år 50 antal år I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr ,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Afgang 0,0 Kostpris pr ,0

26 25 Bilag II: Tabel Indtægtsdækket virksomhed. Tabel 14: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Mio. kr Service- og konsulentydelser 0,9 0,9-1,0 4,2 DMI s indtægtsdækkede virksomhed gav i 2010 et overskud på 5,2 mio. kr. Indtægterne udgjorde i ,3 mio. kr., mens udgifterne var på 44,1 mio. kr., heraf løn på 30,1 mio. kr. I 2009 blev der videreført et underskud på -1,0 mio. kr., herefter er det akkumulerede overskud på 4,2 mio. kr. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Tabel 15: Tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter Ordning mio. DKK Ultimo 2009 Årets tilskud Årets udgifter + OH Årets resultat Ultimo 2010 EU 5,1 3,8 11,6 7,8-2,7 SM -5,4 12,6 13,3 0,7-6,1 ØISM 5,5 7,4 8,0 0,5 5,0 Totalt 5,2 23,8 32,9 9,0-3,8 Der er sket et mindre fald i DMI s aktivitet på det tilskudsfinansierede forskningsområde i forhold til Det samlede udgifter (årets udgifter + OH) udgør 32,9 mio. kr., mens årets tilskud udgjorde 23,8 mio. kr. Og modsat i 2009 har DMI nu et samlet tilgodehavende overfor tilskudsgivere på 3,8 mio.kr.