Årsrapport Danmarks Meteorologiske Institut og Klima- og Energiministeriets departement

Transkript

1 Årsrapport 2007 Danmarks Meteorologiske Institut og Klima- og Energiministeriets departement

2 Danmarks Meteorologiske Institut Årsrapport 2007 Indholdsfortegnelse 1. Beretning DMI s formål og virksomhed Årets faglige resultat Årets økonomiske resultat Finansielle nøgletal Forventninger til kommende år 2. Målrapportering Oversigt: Resultatkontraktens mål og målopfyldelse Analyse og vurdering af målopfyldelsen Ressourceforbrug på produkter 3. Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalforklaring Likviditetsordning Lønsumsloft Bevillingsregnskab 4. Påtegning Bilag I. Noter 1-3 II. Tabel III. Resultatopfyldelse IV. Omkostningsfordeling V. Grønt regnskab 2007

3 1. Beretning 1.1 DMI s formål og virksomhed Mission Vision Hovedopgaver DMI var indtil november 2007 en virksomhed under Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med regeringsomdannelsen efter folketingsvalget blev instituttet pr. 23. november 2007 overflyttet til det nyoprettede Klima- og Energiministerium, og det er således det nye ressortministerium der påtegner nærværende årsrapport. DMI's mission udtrykker instituttets ambition om at forudsigelser og formidling af vejr, klima, hav og miljø skal medvirke til at sikre liv, velfærd og materielle værdier, og samtidig give grundlag for en optimal økonomisk og sikkerhedsmæssig planlægning af vejrafhængige aktiviteter i samfundet. DMI arbejder for hele Rigsfællesskabet, og det er DMI's vision fortsat at være den førende leverandør af forudsigelser og viden inden for instituttets arbejdsfelt. Det gælder både med hensyn til kvalitet og produktudbud. Samtidig vil DMI være en attraktiv samarbejdspartner nationalt såvel som internationalt. De vigtigste arbejdsfelter er beskrevet i DMI's opgavehierarki og omfatter varsler, udsigter og briefinger til sikring af menneskeliv og materielle værdier, serviceydelser til økonomisk og miljømæssig planlægning, videnopbygning og rådgivning, indsamling af målinger, behandling og lagring af data, samt udarbejdelse af modeller af atmosfæren og havet. Hertil kommer varetagelsen af Danmarks internationale samarbejde og forpligtigelser på meteorologi-området. Geografisk spreder DMI's aktiviteter sig over såvel Danmark, Færøerne som Grønland, og selv om langt de fleste observationsstationer er fuldautomatiske, er det fortsat nødvendigt at have en række bemandede tjenestesteder i hele området. Ud af DMI's omkring 360 medarbejdere arbejder hovedparten dog ved hovedsædet på Lyngbyvej i København. DMI's fagområder dækker som det var tilfældet allerede fra institutionens oprettelse i især vejr, klima og hav. I takt med den øgede erkendelse af naturens sammenhænge er der i stigende omfang behov for at integrere nærliggende fagområder for at kunne betjene DMI's kernebrugere bedst muligt. Fokusområder er opbygningen af sammenhængende modelsystemer af hele jord-systemet med henblik på bedre at kunne beskrive såvel vejrsom klimaudviklingen i fremtiden. Jord-systemet omfatter, ud over atmosfæren og havet, også is over land og hav, samt jordoverfladen med varierende vegetation og fugtighedsforhold kort sagt vore omgivelser med miljømæssige forhold. dmi.dk Uddybende information om DMI's virksomhed og arbejdet med mål og resultatkontrakt 2007 kan findes på under fanebladet "Om DMI". 1

4 1.2 Årets faglige resultat De faglige resultater i 2007 var generelt meget tilfredsstillende. Både den tekniske og den faglige drift blev afviklet upåklageligt. DMI's verifikationer af prognoser og udsigter viser dog ikke helt den fremgang i kvaliteten over en bred kam, som planlagt i resultatkontrakten. Meget signifikante forbedringer på dette område forventes ikke før en ny supercomputer (se afsnit 1.5) er implementeret i På det administrative område blev arbejdet præget af etableringsproblemer med det administrative fællesskab, Koncenta, og omkring årsafslutningen af det ændrede ressortforhold. Af resultatkontraktens 20 resultatmål er 11 fuldt opfyldt og 8 er delvis opfyldt jf. tabel 1. Resultatopfyldelsen svarer til 81 point ud af 100 mulige. I 2006 var resultatet 78 af 100 mulige; der er således tale om en lille fremgang i forhold til året før. Mål og målopfyldelse er nærmere beskrevet i del 2 Målrapportering. Resultatkontraktens resultatkrav kan ses i bilag 3 Resultatopfyldelse. Tabel 1: Omkostninger og resultatkrav Effekt Omkostning Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Mio. kr. Antal Antal Antal Sikring af menneskeliv og materielle værdier 86, Økonomisk og miljømæssig planlægning 65, Videnberedskab 59, Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter 63, I alt 274,

5 1.3 Årets økonomiske resultat DMI har også i 2007 fokuseret på investering i produktionsapparatet så det vedligeholdes og/eller udskiftes på en hensigtsmæssig måde. I oversigten nedenfor er hovedtal for resultatopgørelse og balance vist for Resultatet i 2007 er en nettoomkostning på 8,6 mio. kr. Balancen er på 155,1 mio. kr. Investeringen i immaterielle og materielle anlægsaktiver (eksklusiv udviklingsprojekter under opførelse, 1,5 mio. kr.) udgør 20,2 mio. kr., mens afskrivningen udgør 21,7 mio. kr. DMI har således opretholdt værdien af sit samlede produktionsapparat. Investeringen i 2007 er særligt sket i udviklingsprojekter (egenudvikling af vejrmodelleringssoftware) og anlæg til dataindsamling i form af radar Bornholm. Desuden afholdtes de første omkostninger til anskaffelsen af en ny supercomputer (se afsnit 1.5) i sidste del af Årets resultatdisponering medfører overførsel af et underskud på 6,2 mio. kr. til egenkapitalen, som herefter udgør 11,4 mio. kr. ultimo RESULTATOPGØRELSE Regnskab 2007 Ordinære driftsindtægter -219,9 Ordinære driftsomkostninger 260,3 Heraf personaleomkostninger 152,4 Andre driftsposter, netto -33,8 Finansielle poster, netto 2 Ekstraordinære poster, netto 0 Årets resultat 8,6 BALANCE Ultimo 2006 Tilpasning af balance Primo 2007 Ultimo 2007 Anlægsaktiver i alt 66,2 66,2 71,4 Heraf immaterielle anlægsakt ,4 Heraf materielle anlægsaktiver 54,2 54,2 51,8 Heraf finansielle anlægsaktiver 0 5,2 5,2 5,2 Omsætningsaktiver i alt 33,2 20,6 53,8 83,7 Aktiver i alt 99,4 25,8 125,2 155,1 Egenkapital 60,4-38,1 22,3-11,4 Reserveret egenkapital 0-2,4 2,4 Hensatte forpligtelser ,8 Langfristet gæld 0 66,2 66,2-67,2 Kortfristet gæld ,6 Passiver i alt 99,4 25,8 125,2-155,1 3

6 Figur 1-4 viser sammensætningen af henholdsvis resultatopgørelsen, balancen, egenkapitalen og gælden. Data for 2007 er regnskabstal. Data for 2008 er FFL08. Tal for 2006 er ikke vist da året som følge af bevillingsreformen ikke er sammenligneligt med følgende år. Figur 1: Indtægter og omkostninger Resultatsiden 300,00 250,00 Mio. kr. 200,00 150,00 100,00 50,00 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger løn Figur 2: Balancens sammensætning Balancesiden 250,00 200,00 Mio. kr. 150,00 100,00 50,00 0,00 Kortfristet gæld Omsætningsaktiver Langfristet gæld Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Egenkapital R-1 R Immaterielle anlægsaktiver B Aktiver Passiver Aktiver Passiver Figur 2 viser at værdien af de materielle anlægsaktiver og den langfristede gæld forventes at stige markant i 2008 som følge af investering i supercomputeren (se afsnit 1.5). 4

7 Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Egenkapital Mio. kr Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital Figur 3 viser at egenkapitalen ultimo 2008 forventes at være den samme som ultimo 2007 som følge af, at der forventes balance mellem indtægter og udgifter i Figur 4: Låneramme og SKB-gæld Gæld Mio. kr Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme Figur 4 viser at den langfristede gæld i 2008 stiger markant mod fuld udnyttelse af lånerammen (91,2 % jf. FFL 08) som følge af indkøb og opsætning af supercomputeren (se afsnit 1.5). Administrerede udgifter og indtægter DMI har i 2007 fokuseret på at forbedre økonomistyringen så den lever op til regnskabsreformens øgede krav til finansiel styring. Den løbende månedlige ledelsesrapportering er under fortsat udvikling og fokuserer på afrapportering af relevante budget og forbrugstal for drift og anlæg. Anlægsstyringen er styrket gennem udvikling af et forbedret anlægsbudgetteringsværktøj som DMI bl.a. har benyttet til at udarbejde en langsigtet investeringsplan der sikrer en hensigtsmæssig vedligeholdelse og udvikling af produktionsapparatet indenfor bevillings- og lånerammen. 5

8 Tabel 2: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter i Finansielle nøgletal Art Bevillingstype Hovedkonti Bevilling Regnskab Administrerede Reservations Udgifter 38,1 33,9 tilskud Bevilling Anden Udgifter 22 22,7 Indtægter 21,5 21,1 Anden Indtægter 7,1 7,2 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Reservationsbevilling Udgifter 1,5 1,1 De finansielle nøgletal er vist og kommenteret i bilag II tabel 18. Indtægter 1,5 1,4 1.5 Forventning til kommende år I forlængelse af en budgetanalyse på DMI blev instituttets hovedkonto - i forbindelse med arbejdet med FFL08 - forøget med 12 mio. kr. således at de fleste af instituttets aktiviteter kan opretholdes i de kommende år. Samtidig er der på FFL08 oprettet en negativ budgetregulering ligeledes på 12 mio. kr., og i forbindelse med overvejelserne omkring udmøntningen af denne vil der i den kommende periode pågå en vurdering og en forhandling af mulighederne for modernisering af den meteorologiske betjening af forsvaret og Grønland. DMI vil fortsat fokusere på at have en effektiv organisationen, herunder at produktionen automatiseres mest muligt. Det vil bl.a. udmønte sig i at DMI i 2008 udskifter sit centrale regneanlæg (supercomputeren). Fagligt, økonomisk og produktionsmæssigt er anskaffelsen en væsentlig begivenhed. Den nye supercomputer med en kostpris på 45 mio. kr. forventes taget i brug primo Computeren skal afvikle de datatunge beregninger, der - i form af DMI s prognoseprogrammer - ligger til grund for en stor del af DMI s produkter og services, herunder udsigter, varsler og beredskabsfunktioner. I 2007 blev DMI s viden og ressourcer på klimaområdet samlet i Danmarks Klimacenter. Med flytningen til Klima- og Energiministeriet forventes i de kommende år et øget bidrag fra DMI til det arbejde, der leder frem mod klimakonferencen COP15, der afholdes i København i DMI forventer at den internationale udvikling i retning af koncentration og alliancer inden for luftfartstrafiktjenesterne som følge af beslutningerne om etablering af et fælles europæisk luftrum vil tage fart i de kommende år. Alliancedannelser med andre meteorologiske udbydere er i den forbindelse et vigtigt strategisk mål. Nationalt forventer DMI at ny teknologi i de kommende år vil medføre at visse kunder løbende vil overtage meteorologiske observationsfunktioner, som instituttet mod betaling hidtil har varetaget manuelt. 6

9 2. Målrapportering 2.1 Oversigt: Målopfyldelse Afsnit 2.1 og 2.2 indeholder oversigt over resultatkontraktens målopfyldelse og nærmere vurdering af resultatet. DMI s økonomisystem er sat op til at registrere det forbrug der medgår til generering af produkterne i institutionens opgavehierarki. Derfor rapporteres ressourceforbruget på opgavehierarkiets produkter i afsnit 2.3. I oversigten ses målopfyldelsen af resultatkontraktens mål. Resultatkrav og opnået resultat er vist i bilag III Resultatopfyldelse. POINTFORDELING Måltype MÅL Effekt Kvalitet Effektivitet Produk- Opfyltivitegrad delses- 1.1 Varsling af farligt vejr 7 Opfyldt 7 Opnået point 1.2 Civilt beredskab 6 Delvist opfyldt Pålidelighed af udsigter 7 Opfyldt Forbedring af OPMET 5 Delvist opfyldt 4.1 Implementering af Brugerønsker 4 Delvist opfyldt 4.2 Almenhedens vurdering 5.1 HIRLAM fdmi udvikling i 4 Delvist 5 Delvist Opfyldt opfyldt 5.2 HIRLAM benchmark 4 Delvist opfyldt Nyttiggørelse af forskning 4 Opfyldt Ministerbetjening 6 Opfyldt*) Faglige mål vedr. rådgivning/information Opfyldt Observationsregularitet 6 Opfyldt Internat. Dataudveksling 3 Opfyldt Internat. samarbejde 6 Delvist Opfyldt 9.1 Kvalitet af numeriske prognoser 6 Delvist Opfyldt 9.2 Vandstandsmodel 6 Opfyldt Computer-udskiftning 5 Opfyldt Effektivisering 3 Ikke 0 opfyldt 10.2 Besparelsesplan 4 Opfyldt HR-handlingsplan 4 Opfyldt *) 3 I ALT *) Reduceret pointtildeling jf. forklaringen i afsnit 2.2 7

10 2.2 Analyse og vurdering af målopfyldelsen Målfastsættelsen for 2007 tager udgangspunkt i DMI's opgavehierarki, der omfatter fire overordnede effekter: Sikring af menneskeliv og materielle værdier Økonomisk og miljømæssig planlægning Videnberedskab Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter Hver effekt rummer en række produktgrupper/produkter, og resultatkontrakten fastsætter mål inden for samtlige produktgrupper. Sikring af menneskeliv og materielle værdier 1 Varsler I denne vigtige produktgruppe er der fastsat to mål med henholdsvis et og to delmål: 1.1 Et nærmere defineret kvalitetsmål for de udsendte varsler skal være mindst 156 sammenholdt med det i 2006 opnåede resultat på 146,7. Resultatet blev med udgangen af 2007 opgjort til 162.0, og målet er derfor fuldt opfyldt. 1.2 Kravet var at nærmere definerede dele af DMI's beredskaber inden udgangen af 2007 skulle være ISO-9001 certificerede, samt at DMI's nødplaner skulle være moderniseret og implementeret i overensstemmelse hermed. Begge krav blev reelt opfyldt, men en ændret beslutning mht. dokumentationsformen gør at det ene delmål formelt set ikke er opfyldt. 2 Udsigter 2.1 Målsætningen for 2007 var at kvalitetsmålet for pålideligheden af DMI's udsigter skulle være 80 eller mere. Målet blev opfyldt da resultatet endte på 83,3. 3 Briefinger 3.1 Målet indeholdt to delmål: for det første skulle tilfredsheden hos DMI's brugere af flyoperationelle data (OPMET) stige med mindst 10 % i forhold til 2006, og desuden var det en målsætning at opnå mindst 5 % flere hits på OPMET i forhold til året før. Antallet af hits steg med godt 8 %, men da scoren i tilfredshedsundersøgelsen blev 3,65 (imod 3,39 året før) opnåede man ikke den forudsatte 10 pct. stigning. Mål 3.1 blev således kun delvist opfyldt. Økonomisk og miljømæssig planlægning 4 Serviceydelser 4.1 DMI har en målsætning om at instituttet i videst mulig udstrækning skal imødekomme velbegrundede brugerønsker, således som de blev fremsat i forbindelse med de årlige brugergruppemøder. Denne målsætning manifesterede sig i et krav om at mindst to tredjedele af de fremsatte ønsker blev implementeret i En efterfølgende opgørelse viser at kun ca. 62 % af de formulerede ønsker var behandlet med årets udgang. 4.2 Offentlighedens opfattelse af kvaliteten af DMI's services måles på forskellig vis, dels gennem egentlige spørgeundersøgelser (Gallup og Userneeds) og dels gennem interessen for og instituttets elektroniske nyhedsbrev. I 2007 oplevede vi en overopfyldelse af målene for så vidt angår brugen af DMI's elektroniske medier, men brugerundersøgelserne nåede ikke helt op på de fastsatte (meget ambitiøse) mål. Således var der "kun" 92 % af de adspurgte der fandt at DMI's service er god eller acceptabel. Her var kravet 94 %. Videnberedskab 5 Forskning/udvikling 5.1 For 2007 blev der fastsat tre konkrete delmål der alle havde det formål at forbedre kvaliteten af DMI's numeriske prognoser. På grund af et ekstraordinært stort personaleforbrug i forbindelse med forberedelsen af den forestående computerudskiftning så man sig nødsaget til at nedprioritere arbejdet med prognosesystemet, der således kun blev delvist gennemført i

11 5.2 Med henblik på at sammenligne kvaliteten af DMI's numeriske prognoser med kvaliteten af tilsvarende produkter fra vore nabolande blev tre ud af fire planlagte benchmarks gennemført i Målet blev således kun delvist opfyldt. 5.3 Kvaliteten/relevansen af DMI s forskning og udvikling blev i 2007 målt i overensstemmelse med fastsatte retningslinjer, og dermed blev mål 5.3 opfyldt. 6 Rådgivning/information 6.1 Dette mål vedrører henholdsvis rettidighed og anvendelighed af DMI's ministerbetjeningssager. På statusmødet mellem TEM/DMI efter 3. kvartal 2007 tilkendegav departementet at de sager der kunne henregnes til kategorien "ministerbetjeningssager" hidtil var håndteret på fuld tilfredsstillende vis. På grund af regeringsomdannelsen og den deraf følgende ressortomlægning foreligger der ingen tilbagemeldinger for 4. kvartal. På den baggrund har DMI valgt at betragte målet som opfyldt, men med en reduceret pointtildeling. 6.2 Her blev opstillet tre delmål rettet mod DMI's rådgivning/information vedr. klima og global opvarmning. Delmålene vedrører henholdsvis afholdelsen af offentlige klimamøder, præsentation af nye klimascenarier og opfølgning/præsentation af data vedrørende ozonlaget. Alle tre delmål blev opfyldt. Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter 7 Målinger og databehandling 7.1 og 7.2 DMI skal observere og foretage meteorologiske målinger med høj regularitet og observationer og målinger skal stilles til rådighed for brugerne uden væsentlige forsinkelser. Målet for 2007 var at tilgængeligheden af data for Danmark skal være på samme niveau som de skandinaviske lande og England var i 2006, nemlig 98 %. Regulariteten for DMI's data blev opgjort til 98,2 %, og målene er dermed opfyldt. 8 Internationale forpligtelser og samarbejder DMI deltager i internationale samarbejdsprojekter på områder, der har et teknologisk og økonomisk omfang, som gør det umuligt for et enkelt land selv at gennemføre aktiviteten. Dette gælder fx det europæiske meteorologiske satellitsamarbejde, der varetages af EUMETSAT i Tyskland, og det fælleseuropæiske meteorologiske regnecenter ECMWF i Reading, England. Disse aktiviteter finansieres via særlige tilskudskonti. Også på observationsområdet er der behov for en europæisk koordination. Den finder i stadigt stigende omfang sted via samarbejdet i EUMETNET, der for Danmarks vedkommende finansieres via DMI s ordinære finanslovsbevilling. Her har DMI tilsluttet sig en række fællesfinansierede programmer, der giver mulighed for at prioritere observationsopgaver, der har stor betydning for kvaliteten af vejrforudsigelserne generelt i Europa, men som ikke nødvendigvis anses at være en national opgave for et enkelt europæisk land. Der var i 2007 fastsat delmål vedrørende 1) DMI's nationale koordination af internationalt samarbejde, 2) DMI's indtægter fra internationalt samarbejde og 3) klimasikringen af dansk udviklingsbistand. Mål 2 og 3 blev begge opfyldt, mens det ene af to planlagte koordinationsmøder i forbindelse med mål 1 blev udsat på grund af ressortomlægningen. 9 Modeller 9.1 Kvaliteten af DMI s operationelle modeller kontrolleres løbende. For DMI-HIRLAM er der opstillet en række krav til prognosenøjagtigheden for temperatur, nedbør og vind. Der måles via et indeks, som viser prognosenøjagtigheden for DMI-HRLAM i Danmark, Færøerne og Grønland. Indekset sammenholdes med egne resultater over tid. Den planlagte forbedring i forhold til sidste års resultat blev ikke opnået, idet kvalitetsindekset for de numeriske prognoser i 2007 ifølge resultatkontrakten skulle være 109 eller højere, men resultatet blev desværre kun 107, DMI skal i 2007 etablere et mål der sammenligner DMI s vandstandsprognoser med andre landes prognoser. Dette er sket jf. rapport vedr. benchmark af vandstandsprognoser der er offentliggjort på internettet. 9.3 I forbindelse med anskaffelsen af ny supercomputer er kravet at projektfremdriften skal følge den fastsatte plan. Dette er sket idet projektplanen er fulgt uden forsinkelser. Kontrakt med CRAY om levering af DMI's næste HPC computer blev underskrevet d. 3/

12 Tværgårende mål i forhold til DMI's effekter 10 Effektiv brug af ressourcer 10.1 DMI havde som udgangspunkt opstillet fire relativt simple produktivitetsmål, og kravet var at mindst tre af disse skulle stige fra 2006 til Desværre udviste ingen af de fire mål en produktivitetsstigning i Årsagen er forskellig fra mål til mål men generelt kan siges at det kræver betydelige resurser at opnå selv små forbedringer i kvaliteten af DMI s produkter. Dette gør det vanskeligt at forbedre kvaliteten uden at forringe produktiviteten, hvis man alene ser på DMI s økonomi, men hvis værdien af de forbedrede prognoser for brugerne blev medregnet ville produktivitetstallene se væsentlig bedre ud. Fx kan en for høj stormflodsprognose give store udgifter til unødvendig forebyggelse i form af udlægning af sandsække mm., og en for lav stormflodsprognose give unødigt store skader, der kunne have været undgået. En anden medvirkende årsag til den manglende produktivitetsforbedring er at finde i det forhold at årets investeringer i forbedringer - der typisk vil medføre en produktivitet i en årrække fremover - ikke fordels men indregnes med det fulde beløb i investeringsåret er det første år hvor de nye effektivitetsmål er anvendt, og erfaringen synes at vise at kravet om at produktiviteten skal stige det samme år som omkostningen afholdes er svært at opfylde. Det naturlige vil være at vurdere og forvente return on investment over f.eks. 3-5 år På baggrund af finanslovsforslaget for 2008 var det forudsat at DMI senest 1. september 2007 skulle udarbejde en samlet plan for instituttets tilpasninger til disse rammer. Planen skulle afstemmes med Departementet, og de i planen fastsatte implementeringer for 2007 skulle være gennemført inden årets udgang. På grundlag af en budgetanalyse blev der over sommeren 2007 i koordination med Transportministeriets departement og Finansministeriet udarbejdet en detaljeret plan for DMI s tilpasninger til FFL08. Denne plan blev præsenteret for DMI's ansatte den 29. august, og de for 2007 relevante tiltag (herunder nedlæggelse af en meteorologvagt, indskrænkninger af farvandsdistrikterne etc.) blev implementeret inden årets udgang. 11 HR-handlingsplan 11.1 DMI skal sikre en succesfuld og ambitiøs implementering af en HR-handlingsplan i henhold til den af koncernledelsen vedtagne tidsplan. Med hensyn til HR-handlingsplanen har TEM på et personalechefmøde i 3. kvartal 2007 oplyst at det var vurderingen at DMI på daværende tidspunkt havde opfyldt og implementeret handlingsplanen rettidigt. Målet anses derfor som opfyldt, men på grund af regeringsomdannelsen og den deraf følgende ressortomlægning foreligger der ingen tilbagemeldinger for 4. kvartal. På den baggrund har DMI valgt at betragte målet som opfyldt, men med en reduceret pointtildeling (dvs. ¾ af fuld point sum). 10

13 2.3 Opgavehierarkiet DMI har ikke reserveret bevilling i Årets ressourceforbrug på produkterne i DMI s opgavehierarki er vist i oversigten. Produkt/opgave Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter DMI s ressourceforbrug Omkostninger Andel af årets overskud Sikring af menneskeliv og materielle værdier -38,9-45,4 86,7 2,4 a. Varsler -5,1-20,8 26,3 0,3 b. Udsigter -38,5-12,8 53,7 2,4 c. Briefinger 4,8-11,7 6,7-0,3 Økonomisk og miljømæssig planlægning -21,7-42,7 65,8 1,3 a. Serviceydelser -21,7-42,7 65,8 1,3 Videnberedskab -31,5-25,7 59,2 1,9 a. Forskning -30,7-25,2 57,8 1,9 b. Rådgivning/information -0,8-0,5 1,3 0,0 Vedligeh. og drift af meteorologiske basisaktiviteter -47,2-13,1 63,2 2,9 a. Målinger -38,4-10,7 51,4 2,4 b. Internationale forpligtelser -0,4 0,0 0,4 0,0 c. Modeller -2,5-2,4 5,1 0,2 d. Behandling og lagring af data -5,9 0,0 6,3 0,4 I alt -139,4-126,9 274,8 8,5 Data. Omkostninger er beregnet på baggrund af registreringer i ARS. Ressourceomkostningernes fordeling på produkter er anvendt som beregningsnøgle. Indtægtsført bevilling er ikke regnskabsført men beregnet manuelt. Nettoomkostningernes (omkostningernes fratrukket øvrige indtægter) fordeling er benyttet som beregningsnøgle. Under øvrige indtægter er IV's betaling til OV tillagt de enkelte produkter manuelt. Indtægternes fordeling på produkter er benyttet som beregningsnøgle. 11

14 3. Regnskab DMI s regnskab omfatter samtlige hovedkonti på finanslov 2007 under Meteorologi: Danmarks Meteorologiske Institut (Driftsbevilling) virksomhedsbærende hovedkonto Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) Vejrtjenester (anlægsbevilling) - indgik fra 1. januar 2007 under hovedkonto ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) 3.1 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er fremlagt i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. DMI udarbejder omkostningsbaseret regnskab for den virksomhedsbærende hovedkonto i overensstemmelse med Finansministeriets vejledninger. DMI s regnskabsmæssige principper og forretningsgange er beskrevet i virksomhedens regnskabsinstruks. DMI egenudvikler en række it-systemer der bruges til indsamling og analyse af vejr- og klimadata herunder vejr- og klimamodeller. DMI registrerer udviklingsomkostninger i form af direkte tidsregistreret løn og direkte forbrugsomkostninger. Nedenstående tabel viser afskrivningsprofilerne for DMI s aktiver. Anlægsaktiver Levetid, år Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 8 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, mv. 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 50 Produktionsanlæg og maskiner 5-15 Transportmateriel 5-8 Inventar og it-udstyr 3-5 DMI s balance blev primo 2007 tilpasset bevillingsreformen. I 2007 har DMI overført anlæg registreret under Vejrtjenester (anlægsbevilling) til DMI s virksomhedsbærende hovedkonto og indført nye forretningsgange for anlægs- og likviditetsstyring som følge af bevillingsreformen. 3.2 Resultatopgørelse Indtægter Omkostninger Investering Nye bevillings principper på resultatsiden Saldi og summer i regnskabet er afrundet til mio. kr. med en decimal. Som konsekvens er de enkelte saldi og summer retvisende, men som følge af afrundingen kan sumtal i regnskabet afvige med 0,1 mio. kr. DMI s resultat 2007 er en nettoomkostning på 8,6 mio. kr. som det fremgår af Tabel 5. Der er realiseret ordinære driftsindtægter på i alt 219,9 mio. kr. Salg af tjenesteydelser på 50,8 mio. kr. udgør 23 % af indtægterne og tilskud til egen drift på 29,7 mio. kr. udgør 14 %. DMI havde i 2007 budgetterede indtægter på 107,4 mio. kr. men realiserede 126,8 mio. kr.. Den større indtægt betød at DMI i den knappe bevillingssituation realiserede en mindre samlet meromkostning som årsresultat end forventet. Ordinære driftsomkostninger udgjorde 260,3 mio. kr. Personaleomkostninger 152,4 mio. kr., hvilket udgør 59 % af de samlede omkostninger. Anskaffelser udgør 20,2 mio. kr. og afskrivninger udgør 21,7 mio. kr. Opretholdelsesgraden er 93 procent. Hvis investering i udviklingsprojekter under opførelse ultimo 2007 på 1,5 mio. kr. medregnes er opretholdelsesgraden på 100 procent. Som følge af bevillingsreformens indførelse af låntagning som finansiering er tal for 2006 og senere år ikke direkte sammenlignelige. I 2007 og frem indtægtsføres nettobevillingen, som nu ikke dækker anlægsanskaffelsesomkostningen men kun afskrivning og renter til dækning af omkostning på låntagningen. 12

15 Tabel 5: Resultatopgørelse Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -139,4-150,0 Reserv. af indev. Års bevilling Anvendt af tidl. års res. bevilling Indtægtsført bevilling i alt -139,4-150,0 Salg af varer og tjenesteydelser -86,1-50,8-48,6 Tilskud til egen drift -26,2-29,7-37,9 Øvrige driftsindtægter 0 Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt -112,4-219,9-236,6 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 18,8 19,8 14,9 Andre forbrugsomkostninger 48,3 Forbrugsomkostninger i alt 67,0 19,8 14,9 1 Personaleomkostninger Lønninger 124,3 137,7 160,2 Pension 18,5 19,3 Lønrefusion -5,5-4,5-1,4 Andre personaleomkostninger 5,1 Personaleomkostninger i alt 142,3 152,4 158,8 Andre ordinære driftsomkostninger 31,8 66,4 75,2 Af- og nedskrivninger 22,6 21,7 16,7 Ordinære driftsomkostninger ialt 263,7 260,3 265,6 Resultat af ordinær drift 151,4 40,4 29,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -45,6-45,3 Andre driftsomkostninger 0,0 11,8 12,8 Resultat før finansielle poster 151,4 6,6-3,5 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,2-0,6 Finansielle omkostninger 0,2 2,6 3,6 Resultat før ekstraordinære poster 151,4 8,6 0 Eksteordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,1 0 0 Ekstreordinære omkostninger 0 0 Årets resultat 151,4 8,6 0 Resultatdisponering Tabel 6 viser resultatdisponeringen. Nettoomkostningen på 10,9 mio. kr. disponeres til overført overskud. Tabel 6. Resultatdisponering R-året Kontonumre Disponeret til bortfald 7311 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 2, Disponeret til udbytte til statskassen 7350 Disponeret til overført overskud 10,

16 3.3 Balance Anlægsaktiverne Supercomputer Nye bevillingsprincipper på balancesiden Tabel 7 viser, at DMI s omkostningsbaserede balance pr. 31. december 2007 er 155,1 mio. kr. De væsentligste anlægsaktiver er produktionsanlæg og maskiner på 38,4 mio. kr. (25 % af balancen) og færdiggjorte udviklingsprojekter på 12,4 mio. kr. (8 %). Værdien af de immaterielle og de materielle anlægsaktiver er 66,2 mio. kr. som i DMI s væsentligste aktiv er det centrale regneanlæg der beregner vejrprognoser. Computeren afskrives over 5 år. Afskrivningen var i 2007 på 8,2 mio. kr. og den bogførte værdi ultimo 2007 er 3,5 mio. kr. Regneanlægget udskiftes med en ny supercomputer til en kostpris på 45 mio. kr. der forventes aktiveret fra den 1. januar 2009 og frem. Som følge af computerens store værdi vil den dominere mønsteret i DMI s aktivværdi og afskrivninger i årene fremover. Som følge af bevillingsreformen er tal for 2006 og senere år ikke direkte sammenlignelige. Kolonne Tilpasset primobalance i tabel 7 viser nye primo saldi 2007 efter bevillingsreformens balancetilpasning. Egenkapitalen er udlignet og statsforskrivning er registreret som ny startkapital og som finansielt anlægsaktiv. Lånet er registreret som langfristet gæld og likviditet er tilskrevet finansieringskonti. Tabel 7: Balancen Note Aktiver (Mio. kr.) 2006 Tilpasset primobalance 2007 Anlægsaktiver 2 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 11,0 12,4 Erhvervede licenser m.v. 1,1 0,4 Udviklingsprojekter u opførelse 0 1,5 Immaterielle anlægsaktiver i alt 12,0 14,4 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer, bygninger 6,1 6,2 Infrastruktur 0 0 Transportmateriel 0,5 0,3 Produktionsanlæg og maskiner 41,8 38,4 IT-udstyr 5,8 6,9 Igangværende arbejder, egen regning 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt 54,2 51,8 Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 0 5,2 5,2 Finansielle anlægsaktiver i alt 0 5,2 Anlægsaktiver i alt 66,2 71,4 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 0 0 Tilgodehavender 27,7 33,0 Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 8,0 8,0 FF7 Finansieringskonto 17,1 25,6 FF2 4,5 0 Andre likvider 1,1 17,1 Likvide beholdninger i alt 5,6 50,7 Omsætningsaktiver i alt 33,3 83,7 Aktiver i alt 99,4 155,1 14

17 Note Passiver (Mio. kr.) 2006 Tilpasset primobalance 2007 Egenkapital Startkapital 60,4 5,2-5,2 Opskrivninger Reserveret egenkapital* -2,4 0 Overført overskud 17,1-6,2 Egenkapital i alt 60,4-11,4 Hensatte forpligtelser 0-0,8 Langfristede gældsposter FF4 Langfristet gæld 0 66,2-65,7 FF6 Bygge- og IT-kredit 0 0-1,5 Donationer Prioritets gæld Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt 0-67,2 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer 13,3-24,9 og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld 5,1-25,7 Skyldige feriepenge 19,9-20,9 Igangværende arbejder, for fremmed 0-4,1 regning Reserveret bevilling 0 0 Periodeafgrænsning 0,8 0 Kortfristet gæld i alt 39,0-75,6 Gæld i alt 39,0-142,8 Passiver i alt 99,4-155,1 *Egenkapitalen er 11,4 mio. kr. ultimo Egenkapitalen blev i Årsrapport 2006 opgjort til -60,4 ultimo Den tilpassede egenkapital primo 2007 er 22,3 mio.kr minus 2,4 mio.kr d.v.s. i alt 17,1 mio. kr.. Den reserverede egenkapital (2,4 mio. kr.) er i tilpasningsberegningen holdt ude af den tilpassede primosaldo. 3.4 Egenkapitalforklaring 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen Egenkapital primo R-året -22,3 Startkapital primo -5,2 +Ændring i startkapital Startkapital ultimo -5,2 Opskrivninger primo +Ændring i opskrivninger Opskrivninger 0 Reserveret egenkapital primo -2,4 +Ændring i reserveret egenkapital 2,4 Reserveret egenkapital ultimo 0 Overført overskud primo -17,1 +Primoregulering/flytning mellem bogf.kredse +Regulering af det overførte overskud +Overført fra årets drift 10,9 -Bortfald af årets resultat Overført overskud ultimo -6,2 Egenkapital ultimo R-året -11,4 DMI posterer bevægelsen på lån og afdrag på FF konti hvert kvartal. Lånerammen har ikke været overskredet i Årets udnyttelse af lånerammen er 56,3 % og er illustreret i afsnit 1.3 Figur 4. Udnyttelsesgraden forventes at stige markant i 2008 i takt med anskaffelsen af ny supercomputer. 15

18 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Det fremgår at tabel 9 at der af DMI s opsparing ultimo 2006 på 3,6 mio. kr. bruges 2,6 mio. kr. til inddækning af merforbrug. Tabel 9: Inddækning af merforbrug År Akk. Opsparing ult Lønsumsloft 112,7 Adm af TF projekter 1,9 Lønforbrug 117,2 Difference 3,6-2,6 Lønsumsloftet hæves i lighed med tidligere år med halvdelen af opkrævede overheadbidrag på tilskudsfinansierede forskningsprojekter på jfr. Budgetvejledning Bevillingsregnskabet Det fremgår af tabel 10 at DMI har realiseret flere indtægter end forventet. Merindtægterne skyldes hovedsagelig merindtægter på den indtægtsdækkede virksomhed og den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, hvor aktiviteten har været større end forventet ved udarbejdelse af finanslovsforslaget. Merindtægter på den almindelige virksomhed skyldes hovedsagelig forudbetaling på 2,4 mio. kr. på feriepengeforpligtelsen fra luftfartsbrugerne samt en merindtægt på 2,5 mio. kr. på overheadbidraget fra den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed. Merudgifterne skyldes foruden den ovenfornævnte meraktivitet på den indtægtsdækkede virksomhed og den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed merudgifter på den almindelige virksomhed til opretholdelse af aktiviteter indtil besparelsesplanen fra medio 2007 slår fuldt igennem i regnskabet. Tabel 10: Bevillingsregnskab for hovedkonto , Danmarks Meteorologiske institut Mio. kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Bevilling Nettoudgiftsbevilling 130,5 139,4 139,4 150,0 Nettoforbrug af reservation 0 0 Indtægter 112,5 107,4 126,8-19,4 116,6 Udgifter 249,1 256,9 274,8-17,9 266,6 Årets resultat -6,1-10,1-8,6-1,5 0 16

19 4. Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks Meteorologiske Institut, CVR nr og , er ansvarlig for: Meteorologi, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (Driftsbevilling) virksomhedsbærende hovedkonto Tilskud til internationale organisationer (Reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) Vejrtjenester (anlægsbevilling) indgik fra 1. januar 2007 under hovedkonto ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for samtlige hovedkonti under Meteorologi som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. DMI`s ledelse tager imidlertid det forbehold, at oplysningerne om ultimo saldi vedrørende de tilskudsfinansierede aktiviteter, som er gengivet i bilag 2, tabel 13, endnu ikke er endeligt afstemt med balancens mellemregningskonti for de enkelte projekter. En endelig afstemning af de i tabellen anførte ultimobeholdninger med saldi på balancens mellemregningskonti pr. projekt forventes afsluttet inden udgangen af maj København, den 10. april 2008 København, den april 2008 Peter Aakjær Direktør Thomas Egebo Departementschef 17

20 BILAG Bilag I Note 1-3 Note 1: Personaleomkostninger Årsværk, inkl. Overarbejdsbetaling Almindelig virksomhed Danmarks Klimacenter Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed TOTAL Tilgang af medarbejdere (personer) Afgang af medarbejdere (personer) Note 2: Immaterielle anlægsaktiver DKK Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner patenter, licenser m.v. Kostpris Primokorrektioner og flytning mellem bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akkumulerede af- og nedskrivninger I alt Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 8,0 3,0 Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar Tilgang Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris pr

21 Note 3: Materielle anlægsaktiver DKK Grunde, arealer og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Transport Inventar og it-udstyr Kostpris Primokorrektion og flytning mellem bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger pr Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år I alt 19

22 Bilag II Tabel Tabel 11: Indtægtsdækket virksomhed Årets priser (mio. DKK) * 2007 Akkumuleret Service og konsulentydelser 6,0 6,8 8,0 0,9 *I forbindelse med omkostningsreformen overførtes 4,2 mio. kr. af akkumulerede overskud i 2006 til den almindelige virksomhed. Det resterende beløb af de 8,0 mio. kr. på 3,8 mil. kr. blev anvendt til finansiering af Bornholmradaren. Tabel 12: Gebyrfinansieret virksomhed Årets priser (mio. DKK) Stormflodsvarsling 8,2 7,5 8,0 8,1 Andel af en route afgifter til dækning af meteorologisk betjening af civil luftfart i dansk luftrum 31,6 32,9 30,5 33,9 Aeronautisk observationstjeneste 5,0 5,1 5,4 5,9 Medens indtægter vedrørende stormflodsvarsling og andel af en route afgifter svarer til årets afholdte udgifter, reguleres indtægterne vedrørende aeronautiske observationstjenester med mer- eller mindreudgifter i forhold til de budgetterede udgifter året forinden. Indtægterne vedrørende en route afgifter omfatter 2,4 mio. kr. til dækning af ferieforpligtelsen for den andel af personale der kan henføres til den meteorologiske betjening af en route lufttrafikken. Tabel 13: Tilskudsfinansierede aktiviteter Ordning (mio. DKK) Primo 2007 Årets tilskud Årets Udgifter + OH Årets resultat Ultimo 2007 EU midler 0,5 11,5 10,4 1,1 1,6 ØISM 4,0 13,8 8,5 5,4 9,4 Statslige Midler -0,4 5,7 5,0 0,6 0,2 I alt 4,1 31,0 23,9 7,1 11,2 Bogførte indtægter og omkostninger i 2007 er opgjort og afstemt. DMI forventer, at ultimobeholdningen 2007 er endeligt afstemt med mellemregningskonti på balancen pr. projekt inden udgangen af maj

23 Tabel 18: Oversigt over nøgletal Nøgletal (%) 2007 Kommentar Negativ udsvingsrate 1,2 Det overførte overskuds andel af startkapitalen viser hvor langt virksomhedens overførte overskud er fra den negative udsvingsgrænse. Akk. Overskudsgrad 2,4 Nøgletallet viser det akkumulerede overførte overskuds andel bruttoudgiftsbevillingen iflg. SKS. Bruttoudgiftsbevillingen er indikator for virksomhedens størrelse. Udnyttelse af låneramme 56,3 Udnyttelsesgraden forventes at stige markant i 2008 som følge af anskaffelsen af ny supercomputer. Den lave udnyttelsesgrad er ikke foruroligende da DMI s investering i produktionsapparatet fastholder investeringsniveauet jævnfør nøgletallet Opretholdelsesgrad nedenfor. Overskudsgrad -3,9 Andelen som årets resultat udgør af de ordinære indtægter indikerer omfanget af DMI s negative resultat: Et negativt resultat på 3,9 % af de ordinære udgifter er ikke alarmerende. Bevillingsandel 63,4 DMI s bevilling udgør 63,4 % af de ordinære indtægter. Andelen viser salgsindtægter på et tilfredsstillende niveau. Ekstraordinære poster 0,0 Ultimo 2007 har DMI ingen ekstraordinære poster. Tab på debitorer 0,2 Andelen som DMI s tab på debitorer udgør af de samlede tilgodehavender viser at debitorstyringen er tilfredsstillende. Kapitalandel 11,0 Kapitalandelen den andel som omkostninger til renter og afskrivning ( produktionsapparatet ) udgør af de samlede ordinære driftsindtægter er 11 procent, hvilket indikerer at investeringsomfanget i 2007 er moderat. Investering i produktionsapparatet (renter og anskaffelse) udgør 9 procent af årets samlede ordinære driftsomkostninger. Andelen er 23 procent af de ordinære driftsomkostninger eksklusiv de samlede personaleomkostninger. Nedskrivningsratio 0 DMI har ikke nedskrevet anlægsværdi jf. note 2 og 3. Afskrivningsrate 57 Et anlægs afskrivningsrate defineret som den akkumulerede afog nedskrivnings andel af kostprisen afhænger af levetiden (afskrivningens størrelse) og investeringsomfanget. For DMI s immaterielle anlægsaktiver er afskrivningsraten 42 procent raten for færdiggjorte udv.projekter er 35 % og 87 % for licenser m.v. Sidstnævnte indikerer en hurtig afskrivning og et faldende investeringsomfang. For DMI s materielle anlægsaktiver er raten 60 procent. Opretholdelsesgrad 93 DMI har i 2007 investeret 20,2 mio. kr. i anlæg og afskrevet 21,7 mio. kr. på produktionsapparatet. Ultimosaldoen for udviklingsprojekter under opførelse er 1,5 mio. kr. Hvis denne saldo talte med som investering var DMI s opretholdelsesgrad 100 procent. Gns. årsværkspris (t.kr.) 398 Soliditetsgrad 7,4 Egenkapitalen svarer til 7,4 procent af den samlede gæld. Reservationsflow 0 Ultimo 2007 har DMI ingen reserveret bevilling. Reservationsandel 0 Ultimo 2007 har DMI ingen reserveret bevilling. Akk. Reservationsandel 0 Ultimo 2007 har DMI ingen reserveret bevilling. 21

24 Bilag III Resultatopfyldelse Produkt/opgave Resultatkrav Opnåede resultater Grad af Målopfyldelse 1.1 Varsling af farligt vejr Indeks > Helt opfyldt 1.2 Civilt beredskab 2 delmål opfyldt 1 ½ 2.1 Pålidelighed af udsigter Indeks > Helt opfyldt 3.1 Forbedring af OPMET 2 delmål opfyldt 1 ½ 4.1 Implementering af brugerønsker 66 % 62 % ¾ 4.2 Almenhedens vurdering af DMI s service 4 delmål opfyldt 2 ½ 5.1 HIRLAM udvikling 3 delmål opfyldt 2 2/3 5.2 HIRLAM benchmark 4 benchmarks 3 ¾ 5.3 Nyttiggørelse af forskning 4 kvt. målinger 4 Helt opfyldt 6.1 Ministerbetjening 2 delmål opfyldt 2 Helt opfyldt 6.2 Faglige mål vedr. rådgivning/information 3 delmål opfyldt 3 Helt opfyldt 7.1 Observationsregularitet 98.2 % 98.6 % Helt opfyldt 7.2 Internat. dataudveksling 98 % 98.6 % Helt opfyldt 8.1 Internat. Samarbejde 3 delmål opfyldt 2 2/3 9.1 Kvalitet af numeriske prognoser Indeks > /3 9.2 Vandstandsmodel Rapport Foreligger Helt opfyldt 9.3 Computer-udskiftning Tidsplan Fulgt Helt opfyldt 10.1 Effektivisering 4 delmål opfyldt 0 Slet ikke opfyldt 10.2 Besparelsesplan Udarb./implem. Er iværksat Helt opfyldt 11.1 HR-handlingsplan Udarb./implem. Er iværksat Helt opfyldt Bilag IV Omkostningsfordeling Omkostninger til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner fordeles ved en fordelingsnøgle beregnet ud fra ressourceforbruget på de direkte udadrettede projekter. Fordelingen sker ved udregning af en salgspris for ressourcerne på disse projekter. Gebyrfinansieret virksomhed (jf. bilag II tabel 12) Medens indtægter vedrørende stormflodsvarsling og andel af en route afgifter svarer til årets afholdte udgifter, reguleres indtægterne vedrørende aeronautiske observationstjenester med mer- eller mindreudgifter i forhold til de budgetterede udgifter året forinden. Indtægterne vedrørende en route afgifter omfatter 2,4 mio. kr. til dækning af ferieforpligtelsen for den andel af personale der kan henføres til den meteorologiske betjening af en route lufttrafikken. Omkostningsfordeling på produkter (jf. tabel i afsnit 2.3) Omkostninger er beregnet på baggrund af registreringer i ARS. Ressourceomkostningernes fordeling på produkter er anvendt som beregningsnøgle. Indtægtsført bevilling er ikke regnskabsført men beregnet manuelt. Nettoomkostningernes (omkostningerne fratrukket øvrige indtægter) fordeling er benyttet som beregningsnøgle. Under øvrige indtægter er IV's betaling til OV tillagt de enkelte produkter manuelt. Indtægternes fordeling på produkter er benyttet som beregningsnøgle. 22

25 Bilag V Grønt regnskab 2007 DMI er primært en kontorarbejdsplads med omfattende anvendelse af edb- og kommunikationsudstyr. Men DMI har også lettere værkstedsdrift. Redegørelsen for DMI s miljøbelastning dækker alene instituttets hovedadresse i København, idet det personale, som er placeret i civile lufthavne og forsvarets flyvestationer deler faciliteter med andre institutioner. Samlet ressourceforbrug El (MWh) Olie (100 liter) Graddage Vand (m 3 ) Graddagetallet er graddage for årets fyringssæson, d.v.s. eksklusiv juni-august El (MWh) Olie (100 liter) Graddage Vand (m3) DMI installerede i 2006 et digitalt energiovervågningssystem som viser at produktionsanlægget har et stort forbrug af processtrøm i forhold til kontorstrøm. Supercomputeren, dens køleanlæg og servere tegner sig således for MWh (75 % af elforbruget) i Energispareplan DMI arbejder målrettet på at reducere sit energiforbrug i overensstemmelse med Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, april DMI s bygninger er blevet gennemgået af energikonsulenter der identificerede et antal rentable energispareprojekter der er gennemført i 2006 og 2007: Indsats 2006 I 2006 indførte DMI et nyt kølesystem til supercomputeren, timerstyring af ventilation i auditorium, styring af lys på trapper ved hjælp af PIR følere, og indkøbte energisparende fladskærme til kontor pc er. Indsats 2007 I 2007 blev styringen af oliefyret optimeret, varmtvandsbeholderen samt 40 termostatventiler skiftet og over 50 PCskærme udskiftet med energibesparende fladskærme. Resultat: Resultatet af indsatsen i 2007 er en besparelse i forhold til 2006 på 18,6 % i el-forbruget på kontorudstyr, 15,9 % besparelse i olieforbruget og 16,7 % besparelse i vandforbruget. Ved udskiftningen af DMI s supercomputer har energiforbruget været en vigtig faktor i valget af nyt anlæg. Det nye anlæg der tages i brug januar 2009 vil være betydeligt mere effektivt pr. ydelsesenhed end det gamle. Indkøb Statens indkøbsaftaler (SKI) anvendes så vidt muligt for at sikre, at der tages de nødvendige miljø- og energihensyn. Rengøring Rengøringen er udliciteret, og der er i forbindelse med kontraktindgåelsen stillet krav om, at udførelsen sker på en miljømæssig forsvarlig måde, samt at der anvendes miljøvenlige rengøringsmidler. 23

26 Affald DMI har, hvor det er muligt, indgået aftaler om miljømæssig forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse af affald som papir, pap m.m. Brugte batterier, lyskilder m.v. afleveres til genbrugsplads. Stigninger og fald inden for de forskellige områder tilskrives almindelig variation. Diverse ikke brandbart i er forældet it-udstyr og andet elektronikaffald. Affaldssortering fra 2004 til 2007 Ton Div. brandbart Div. ikke brandbart Pap Papir (genbrug) Grene, blade og græs Jern/metal Div. brandbart Div. ikke brandbart Pap Papir (genbrug) Grene, blade og græs Jern/metal I forbindelse med oprydning i DMI s arkiver og aflevering af arkivalier til Rigsarkivet i 2006 er der afleveret ca. 50,5 tons brændbart materiale til Københavns forbrænding. Papir der kunne indeholde personoplysninger blev brændt. Dette affald er holdt ude af oversigten over DMI s almindelige affaldssortering. 24

27 Årsrapport 2006