2. Målrapportering 2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt 2.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger

Transkript

1 Danmarks Meteorologiske Institut Årsrapport 2009

2 -2- Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden 1.2. Årets faglige resultat 1.3. Årets økonomiske resultat 1.4. Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Redegørelse for reservation 1.5. Administrerede udgifter og indtægter 1.6. Forventninger til kommende år 2. Målrapportering 2.1. Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt 2.2. Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis 3.2. Resultatopgørelse 3.3. Balance 3.4. Egenkapitalforklaring 3.5. Likviditetsordning 3.6. Lønsumsloft 3.7. Bevillingsregnskab 4. Påtegning 5. Bilag I. Note: 1-2 II. Bilag 1-2 III. Klimaregnskab 2009

3 -3-1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er en styrelse i Klima- og Energiministeriet. Instituttets vigtigste arbejdsfelter omfatter varsler, udsigter og briefinger til sikring af menneskeliv og materielle værdier, serviceydelser til økonomisk og miljømæssig planlægning, vidensopbygning og rådgivning, indsamling af målinger, behandling og lagring af data, samt udarbejdelse af modeller for atmosfæren og havet. DMI s geografiske ansvarsområde omfatter Danmark og Grønland. Frem til 1. april 2009 varetog DMI tillige den meteorologiske betjening af Færøerne, hvorefter ansvaret overgik til de færøske myndigheder. DMI udfører dog fortsat udvalgte meteorologiske opgaver på Færøerne efter opdrag fra bl.a. de færøske myndigheder samt forsvaret. DMI s faglige dækningsområde indebærer, at DMI har medarbejdere og teknisk udstyr i såvel Danmark som Grønland. Langt hovedparten af DMI s 372 årsværk er dog tilknyttet DMI s hovedkontor på Lyngbyvej i København. DMI har formuleret en mission, der sammenfatter instituttets overordnede opgaver og målsætning: DMI overvåger og forudsiger vejr, klima og hav. DMI giver borgere, myndigheder og virksomheder information om vejr, klima og hav. Formålet er at sikre liv, materielle værdier og optimal planlægning. Aktiviteterne understøttes af den nyeste forskning og teknologi ved hjælp af velkvalificerede og engagerede medarbejdere. DMI's mission udtrykker således instituttets ambition om, at forudsigelser og formidling af vejr, klima og hav skal medvirke til at sikre liv, velfærd og materielle værdier og give grundlag for en optimal planlægning af vejrafhængige aktiviteter. Som en konkretisering af DMI s mission har DMI opstillet en vision for instituttets udvikling: DMI vil give let adgang til detaljeret og præcis information på et højt internationalt niveau, i tæt kontakt med brugerne samt internationale og nationale samarbejdspartnere. DMI s mission og vision udgør tilsammen det strategiske grundlag for instituttets virksomhed DMI har indgået resultatkontrakt med Klima- og Energiministeriets departement for Kontraktens mål og resultatkrav er i overensstemmelse med anbefalingerne i Finansministeriets

4 -4- vejledning Effektiv opgavevaretagelse i staten baseret på strukturen i DMI s opgavehierarki, hvori DMI har beskrevet institutionens effekter og produktgrupper, jf. nedenstående figur: Sikring af Økonomisk og Videnberedskab Vedligeholdelse og menneskeliv og Miljømæssig drift af meteorologiske materielle værdier planlægning basisaktiviteter nationale Varsler Udsigter Briefinger Serviceydelseopbygning Viden- Rådgiv- Målinger og information ning / behandling data- Inter- forpligtelser Modeller Derudover er der i resultatkontrakten medtaget mål og resultatkrav vedrørende effektiv brug af ressourcer. Årsrapporten aflægges for følgende af finanslovens hovedkonti: Danmarks Meteorologiske Institut (driftsbevilling) Tilskud til internationale organisationer (reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) 1.2. Årets faglige resultater Trods fortsat stigende krav til de faglige resultater har DMI også i 2009 kunnet levere en høj opfyldelsesgrad i resultatkontrakten svarende til 88 point ud af 100 mulige. Til sammenligning udgjorde resultatet i point og i point. Som forventet fik Danmarks værtskab for COP15 stor betydning for DMI s arbejde i Værtskabet medførte en meget stor interesse for klimaspørgsmål hos presse, uddannelsesinstitutioner og befolkningen i almindelighed. Klimaformidling har således i bred forstand været en meget væsentlig opgave for DMI i Fagligt har DMI i 2009 bistået departementet med analysearbejde i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger og COP15. Under selve COP15 blev en række af instituttets forskningsresultater præsenteret på sideevents, ligesom World Meteorological Organization og EUMETSAT blev bistået med en række formidlingsopgaver under konferencen.

5 -5- Forskningsmæssigt bød 2009 bl.a. på etableringen af CRES Centre for Regionale Change in Earth System - hvor DMI sammen med en række eksterne partnere skal forske i reduktion af usikkerheder i forbindelse med forudsigelse af regionale ændringer i klimaet gennem modelforbedring og procesforståelse. Parterne bag CRES har fra Det Strategiske Forskningråd modtaget en 5-årig bevilling på 29 mio. kr. Som led i tilpasning af aktivitetsniveauet til et generelt faldende bevillingsniveau har DMI i 2009 gennemført en lukning af en række af instituttets geomagnetiske målestationer i Grønland. Beslutningen skal ses i lyset af at DMI allerede for flere år siden ophørte med at udføre forskning på området. I 2009 blev indgået aftale med DTU Space om en overtagelse af dele af DMI s hidtidige geomagnetiske aktiviteter. DMI har i 2009 prioriteret arbejdet med at nedbringe instituttets energiforbrug. Fokus har navnlig været rettet mod at foretage energibesparende bygningsforbedringer samt identificere muligheder for en reduktion af energiforbruget i forbindelse med produktionen af DMI s services. Reduktion af energiforbruget vil også i de kommende år være et indsatsområde. I resultatkontrakten for 2010 er der således indsat krav om, at energiforbruget i 2011 skal være nedbragt med 10 pct. i forhold til 2006, ligesom energieffektivitet vil være en meget væsentlig parameter, når DMI inden for en årrække atter skal udskifte instituttets supercomputer. DMI har i 2009 arbejdet intensivt på at sikre den fulde faglige udnyttelse af den supercomputer, som blev idriftsat ultimo Årets meget høje kvalitet i udsigter og varsler kan i høj grad tilskrives ibrugtagelsen af den nye supercomputer. Også udnyttelsen af de senere års investeringer i nye vejrradarer har været prioriteret i De nye radarer giver mulighed for meget præcist at følge nedbørudviklingen, skelne mellem forskellige nedbørstyper og estimere mængden af nedbør. Som en konsekvens af de nye radarer er en afvikling af det hidtidige net af manuelle nedbørsmålere og implementering af et nyt og omkostningseffektivt setup for den fremtidige måling og forudsigelse af nedbør påbegyndt Årets økonomiske resultat I forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2010 i juni 2009 blev det mellem Klima- og Energiministeriet og Finansministeriet besluttet at nulstille den negative budgetregulering vedr. DMI på 12,5 mio. kr. fra 2010 og frem. Forudsætningen for nulstillingen var imidlertid, at DMI skulle finansiere udmøntningen af de 12,5 mio. kr. i Udmøntningen blev finansieret ved 5,9 mio. kr. fra DMI s opsparing på konto , ICAOaktiviteter i Grønland, 0,5 mio. kr. fra nedlukning af udsendelse af iskort fra Skamlebæk, og endelig 6,1 mio. kr. fra DMI s overførte overskud fra Dette overskud var budgetteret anvendt i 2009, og skulle således hentes hjem gennem besparelser i de resterende måneder af 2009.

6 -6- Budgetreguleringen var oprindeligt indsat i finansloven med henblik på at kunne udmøntes gennem en modernisering og effektivisering af den meteorologiske betjening af forsvaret og Grønland og således ikke gennem besparelser på DMI s almindelige drift. For DMI var det derfor en stor udfordring at skabe den fornødne opbremsning af instituttets økonomi i årets andet halvår, og således tilpasse instituttets omkostningsniveau til de ændrede bevillingsforudsætninger. DMI er i 2009 kommet ud med et merforbrug 9,4 mio. kr., jf. tabel 1. Merforbruget var til dels forventet, idet der jf. årsrapporten for 2008 var budgetteret med et merforbrug på 6,2 mio. kr., som følge af forbrug af overført overskud fra tidligere år, jf. ovenfor. Det må således konstateres, at DMI ikke formåede at levere den fornødne tilpasning af instituttets økonomi i årets anden halvdel Årets underskud betyder, at tidligere års akkumuleret overskud er vendt til et underskud på 3,2 mio. kr., hvorfor startkapitalen er reduceret fra 5,2 til 2,0 mio. kr. Denne udvikling afspejles også af nøgletallet for den negative udsvingsrate, jf. nøgletal blev også det første år, hvor indtægtsdækket virksomhed gav et underskud. Underskuddet blev på 1,9 mio. kr. Fra tidligere år er der en videreførsel på 0,9 mio. kr., hvilket betyder, at der ultimo 2009 er et akkumuleret underskud på 1,0 mio. kr. Det skuffende resultat skal ses på baggrund af stærkt svigtende indtægter fra flere af DMI s største kundegrupper på grund af den internationale økonomiske krise. DMI s samlede indtægter i 2009 er på 297,3 mio. kr. (inkl. andre driftsindtægter, fremgår ikke af tabel 1, men jf. resultatopgørelsens tabel 6) og omkostningerne på 306,8 mio. kr. en stigning på henholdsvis 8 pct. og 11 pct. i forhold til Den indtægtsførte bevilling er steget med 9,8 mio. kr. fra 2008 til Den primære forklaring herpå er, at der er overført reserveret bevilling fra 2008 til 2009 på 5,8 mio. kr., hvoraf 2,7 mio. kr. er indtægtsført i Som følge af generel aktivitetsforøgelse er den relative bevillingsandel dog uforandret 61 pct. Der er også sket en vækst i øvrige indtægter på 8,1 mio. kr. eller godt 8 pct., som hovedsageligt skyldes, at øgede aktiviteter på tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed har medført øgede overheadindtægter for almindelig virksomhed. Ordinære driftsomkostninger er også steget fra 2008 til 2009, heraf er løn steget med 7,6 mio. kr., øvrige omkostninger med 13,2 mio. kr. og afskrivninger med 5,4 mio. kr. Stigningen i lønnen, som der var budgetteret med, skyldes en kombination af tilgang af medarbejdere i forbindelse med øgede aktiviteter på tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed samt generelle lønstigninger, jf. nøgletallet årsværkspris. Dertil kommer at der i 2009 modsat tidligere år har været en meget lav personaleomsætningsgrad og derved meget få vakante

7 -7- stillinger over året, hvilket alt andet lige øger lønforbruget. Det skal dog bemærkes, at nøgletallet lønomkostningsandel er faldende og udgør 66 pct. i Desuden er lønsumsloftet overholdt. Øvrige omkostninger er øget primært på grund af øget aktivitet på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, men herudover har der været merforbrug på grund af forbrug af reserveret bevilling samt en uventet betaling til det administrative fællesskab KONCENTA vedrørende regnskabsåret Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Mio. kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -219,9-232,2-250,1 - Heraf indtægtsført bevilling -139,4-142,8-152,6 - Heraf øvrige indtægter -80,5-89,4-97,5 Ordinære driftsomkostninger 260,3 259,4 284,3 - Heraf forbrugsomkostninger (husleje mv.) 19,8 16,1 14,7 - Heraf personaleomkostninger (løn mv.) 152,5 157,9 165,5 - Heraf af- og nedskrivninger 21,7 16,1 21,5 - Heraf øvrige omkostninger 66,4 69,3 82,5 Resultat af ordinær drift 40,4 27,2 34,1 Resultat før finansielle poster 6,6-3,2 3,5 Årets resultat 8,6 0,0 9,4 Balance Anlægsaktiver 71,4 107,5 102,4 Omsætningsaktiver 83,7 70,8 48,8 Egenkapital -11,4-11,4-2,0 Langfristet gæld -67,2-102,4-97,3 Kortfristet gæld -75,6-64,6-52,0 Lånerammen -119,3-119,3-111,0 Træk på lånerammen (FF4+FF6) -67,2-102,4-97,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 56,3% 85,8% 87,6% Negativ udsvingsrate 1,2% 118,7% -62,4% Overskudsgrad -3,9% 0,0% -3,8% Bevillingsandel 63,4% 61,5% 61,0% Personaleoplysninger Antal årsværk 358,0 364,0 372,0 Årsværkspris 0,43 0,43 0,44 Lønomkostningsandel 69,3% 68,0% 66,2% Lønsumsloft 112,7 114,1 118,6 Lønforbrug 117,2 116,1 116,4 Stigningen i afskrivningerne skyldes, at afskrivning for supercomputeren i 2009 er slået fuldt igennem, med en afskrivning på 9 mio. kr.. Herudover blev der ekstraordinært nedskrevet 0,6 mio. kr., da DMI vederlagsfrit overførte anlægsaktiver for et tilsvarende beløb til Færøerne i forbindelse med færøsk overtagelse af den meteorologiske betjening.

8 -8- På grund af de større afskrivninger er anlægsaktiverne faldet med 5 mio. kr. De materielle anlægsaktiver forventes at falde yderligere i 2010 som følge af, at afskrivningerne vil overstige anskaffelsen af nye aktiver. Lånerammen har i 2008 været opskrevet ekstraordinært pga. indkøb af DMI s supercomputer. Lånerammen blev reduceret igen fra Det har ikke betydet en væsentlig ændring i udnyttelsesgraden. Således er stigningen i udnyttelsesgraden mindre end 2 pct. og udnyttelsesgraden udgør nu 87,6 pct. Således er lånerammen overholdt. Den største ændring på balancen findes i omsætningsaktiverne, og specielt er DMI s likvide beholdning faldet markant. Faldet skyldes dels, at tilgodehavender er vokset i løbet af 2009 med 15 mio. kr., dels at de kortfristede gældsposter er mindsket. Stigning i tilgodehavender skyldes forsinkelse i betalingerne fra det italienske olieselskab AGIP, som DMI udfører iskortlægningsopgaver for i Kasakhstan. Ultimo 2009 udgjorde tilgodehavendet 9 mio. kr. Yderligere mangler DMI at modtage betalinger fra Aalborg Lufthavn a.m.b.a. for vejrobservationstjeneste på ca. 3,3 mio. kr.. Der verserer en retssag som følge af den manglende betaling. Sammenfattende må det konstateres, at det er utilfredsstillende, at DMI ikke i tilstrækkelig grad har formået at tilpasse aktivitetsniveauet i årets anden halvdel til de ændrede bevillingsmæssige rammer, der opstod som følge af aftalen om at anvende det overførte overskud fra 2008 til udmøntningen af den negative budgetregulering i Resultatet har betydning for DMI s budget for 2010, hvor underskuddet skal indhentes. Da DMI derudover imødeser reducerede rammer for den kommende BO-periode vil DMI i 2010 være nødsaget til at foretage en meget grundig gennemgang af instituttets opgaver og økonomi med henblik på at vurdere mulighederne for effektiviseringer og strukturelle tilpasninger Opgaver og ressourcer I det følgende redegøres for ressourcetrækket fordelt på effekter i opgavehierarkiet. Herefter afrapporteres opfyldelsen af de mål og resultatkrav, der er fastsat i resultatkontrakten Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt DMI har i 2009 påbegyndt en proces med henblik på at opnå en tættere styringsmæssig kobling mellem opgaver og ressourcer og har bl.a. i forbindelse med de kvartalsvise møder med Klimaog Energiministeriets departement redegjort for ressourceanvendelsen fordelt på opgaver. Tabel 2 indeholder en opgørelse over bevilling, indtægter og omkostninger fordelt på de 4 effekter i opgavehierarkiet samt kategorien generel ledelse og administration.

9 -9- Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for DMI s produkter/opgaver Mio. kr., løbende priser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets resultat Generel ledelse og administration Sikring af menneskeliv og materielle værdier Økonomisk og miljømæssig planlægning ,6 51,4 6,3 5,7 57,9 57,2 32% 19,3 16,1 33,3 31,6 53,8 47,7 13% 19,7 12,7 43,3 42,4 64,3 55,1 14% Videnberedskab 17,8 16,4 38,3 29,1 57,2 45,5 12% Vedligeholdelse og drift af meteorologiske 47,2 46,2 23,5 24,1 73,6 70,2 31% basisaktiviteter I alt 152,6 142,8 144,7 132,9 306,8 275,7 100% I tabel 2 er der for hver af de 4 effekter i DMI s opgavehiererki samt generel ledelse og administration oplistet en række økonomiske nøgletal. Det kan konstateres at det absolutte omkostningsniveau for Generel ledelse og administration er fastholdt trods en stigning i det samlede omkostningsniveau på godt 30 mio. kr.. For de fire effekter kan det konstateres, at den relative fordeling af ressourceanvendelse på de enkelte opgaver er forholdsvis konstant. Sikring af menneskeliv og materielle værdier omfatter Varsler, Udsigter og Briefinger, nettostigningen mellem 2008 og 2009 kan henledes til en generel stigning i aktiviteten. Under Økonomisk og miljømæssig planlægning, der omfatter generelle serviceydelser samt DMI s IV aktiviteter, har der generelt været en aktivitetsforøgelse, herunder særligt på Iscentralen, Grønland. Den økonomiske afmatning har bevirket, at de samlede indtægter på IVområdet ikke er steget tilsvarende. Effekten Videnberedskab udviser en vækst på såvel indtægtssiden som omkostningssiden, hvilken kan henføres til øget tilgang af TF-projekter. Stigningen i Meteorologiske basisaktiviteter vedrører 5,4 mio. kr. øgede afskrivninger og er derved ikke udtryk for egentlige aktivitetsforøgelser.

10 Redegørelse for reservation DMI har af bevillingen for 2008 foretaget samlet reservation på 5,8 mio. kr. til forbrug i 2009 til større energibesparelsesprojekter, heraf 1,5 mio. kr. til renovering af centralvarmeanlæg og 4,3 mio. kr. til andre energibesparende foranstaltninger. DMI har i 2009 gennemført en omfattende modernisering af instituttets varmeanlæg og erstattet et ældre oliefyr med tilslutning til Københavns Energis fjernvarmesystem. Efter afklaring af instituttets fremtidige lejesituation ultimo 2008 blev der i 2009 foretaget en energimærkning af bygningerne, og som led i et fælles ministerielt initiativ blev der af DONG udarbejdet en energirådgivningsrapport. I energimærkningen og energirådgivningsrapporten blev der anbefalet gennemført en række energibesparende foranstaltninger og der blev på dette grundlag udarbejdet handlingsplaner for gennemførelsen af anbefalingerne. Energirådgivningsrapporten er først modtaget sidst på året og flere af dens anbefalinger er ganske omfattende. Dette har medført, at rapportens anbefalinger ikke har kunnet gennemføres i 2009, hvorfor en del af den reserverede bevilling videreføres til færdiggørelse af projektet i Tabel 3: Reservation, hovedkonto Mio. kr. løbende priser Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Opgave 1 5,8 2,7 3,1 Varmeanlæg ,5 1,5 0, Energibesparende foranstaltninger ,3 1,2 3, Administrerede udgifter og indtægter DMI har det regnskabsmæssige ansvar for nedenstående konti. Udgiftsbevillingen på er nedreguleret med 5,9 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til -1,4 mio. kr. på TB i 2009 som led i udmøntning af budgetregulering på DMI s område. Tabel 4: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Art Bevillingstype Hovedkonto Bevilling Regnskab Administrerede tilskud Reservationsbevilling Udgifter 37,7 35,1 og lovbundne ordninger Tilskud til internationale organisationer Indtægter 0,0 0,0 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Anden bevilling Udgifter 22,3 21,3 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 21,9 20,9 Øvrige administrerede udgifter og indtægter Administrerede tilskud og lovbundne ordninger Anden bevilling Reservationsbevilling Udgifter 0,0 0,0 Danmarks Meteorologiske Indtægter 7,6 6,9 Institut, indtægter Udgifter -4,5 1,4 ICAO-aktiviteter i Grønland Indtægter 1,4 1,8

11 Forventninger til det kommende år Med finansloven for 2010 er DMI ikke længere underlagt den budgetregulering på 12,5 mio. kr., der blev indsat på finansloven for For DMI er det positivt, at instituttet ikke årligt skal levere 12,5 mio. kr. til udmøntning af budgetreguleringen, men bortfaldet af budgetreguleringen indebar også, at det ikke lykkedes at gennemføre en ny model for betjeningen af Grønland og Forsvaret. Som tidligere beskrevet måtte DMI i 2009 anvende 6,1 mio. kr. af instituttets overførte overskud til udmøntning af budgetreguleringen, hvilket var den primære årsag til at DMI gik ud af 2009 med et større merforbrug end forudsat på finansloven. Resultatet for 2009 betyder, at økonomien for 2010 er stram og kræver en tæt økonomistyring. Den stadigt strammere økonomi i BO-årene gør det nødvendigt at der i 2010 udarbejdes en plan for afstemning af aktiviteterne og de økonomiske rammer, der dels skal sikre en genopretning af egenkapitalen der med årets resultat er nedbragt til 2,0 mio. kr., og dels forberede DMI til yderligere bevillingstilpasninger i de kommende år. Fagligt set vil der i 2010 fortsat arbejdes med at sikre den fulde udnyttelse af produktionsapparatet med henblik på en yderligere styrkelse af kvaliteten af DMI s services, idet de økonomiske rammer sætter begrænsninger for større nye faglige satsninger. Endelig vil DMI i 2010 fortsætte arbejdet med at blive endnu mere energieffektiv. Efter i 2009 at have fokuseret på gennemførelsen af en række energibesparende bygningsforbedringer vil der i 2010 navnlig fokuseres på mulighederne for en mere energieffektiv tilrettelæggelse af selve produktionen.

12 Målrapportering 2.1. Skematisk oversigt Tabel 5 opsummerer opfyldelsen af resultatkontrakten for For hver enkelt mål fremgår dels resultatkravet og det faktiske resultat, dels den realiserede opfyldelsesgrad, dels det mulige antal point ved fuld opfyldelse, og det opnåede pointantal. Tabel 5: Årets resultatopfyldelse 2009 Indsatsområde/ Målopfyldelse hovedformål Resultatkrav Resultat % Vægt Opnået point Sikring af menneskeliv og materielle værdier Mål Resultatkrav Resultat % % 1.1 Pålidelig varsling af kuling, stormflod og is Civilt beredskab 0,5 0, Pålidelige udsigter for sigtbarhed til luftfarten samt temperatur og nedbør til almenheden 82 83, Brugertilfredshed med OPMET 3,5 3, Økonomisk og miljømæssig planlægning 8 8 Mål Resultatkrav Resultat % % 4.1 Brugerønsker Almenhedens vurdering af DMI s service Videnberedskab Mål Resultatkrav Resultat % % 5.1 HIRLAM-udvikling HIRLAM benchmark Øget synlighed af DMI's forskning Klimaprodukter fra GRAS SAF Faglige delmål vedr. rådgivning/information Faglige delmål COP Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter Mål Resultatkrav Resultat % % 7.1 Observationsregularitet 96,8 97, International dataudveksling 94,5 95, Implementering af international samarbejdsstrategi Kvalitet af numeriske prognoser , Vandstandsmodel Udnyttelse af ny infrastruktur Udnyttelse af DMI s radarnetværk Effektiv brug af ressourcer 12 9 Mål Resultatkrav Resultat % % 10.1 Produktivitet , Energibesparelser Implementering af et C02-regnskab i årsrapporten for Total

13 Uddybende analyser og vurderinger Målfastsættelsen for 2009 tager udgangspunkt i opgavehierarkiet, som omfatter fire overordnede effekter. Hver effekt indeholder en række produktgrupper, og resultatkontrakten fastsætter mål inden for samtlige produktgrupper. Sikring af menneskeliv og materielle værdier 1. Varsler For produktgruppen varsler er der fastsat to mål. Mål 1.1 vedrører kvaliteten af DMI s varsler. Målet indebærer, at et indeks for kvaliteten af kuling- og stormflodsvarsler samt rettidigheden af iskortsudsendelsen skal være minimum 158. Resultatet for 2009 blev 161, og målet er således opfyldt. Mål 1.2 er et verifikationsmål for varsling af farligt vejr over land, der kan dokumentere præcisionen i de udsendte varsler til Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Målet er opfyldt, idet resultatet blev 0,63, mens kravet var 0,5 for Udsigter For produktgruppen udsigter er der fastsat mål 2.1, som vedrører kvaliteten af udsigter for sigtbarhed, temperatur og nedbør for 0, 3 og 5 døgn. Der er opstillet et kvalitetsindeks, der skal være minimum 82. Resultatet for 2009 blev 83,1 og målet er således opfyldt. 3. Briefinger For produktgruppen briefinger er der fastsat mål 3.1, som indebærer, at der skal gennemføres en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af den flyvemeteorologiske selvbriefingstjeneste OPMET med et resultat på minimum 3,5 på en skala fra 1 til 4. Målet er opfyldt, idet tilfredshedsundersøgelsensresultatet blev 3,52. Økonomisk og miljømæssig planlægning 4. Serviceydelser For produktgruppen serviceydelser er der fastsat to mål. Mål 4.1 vedrører DMI s evne til at imødekomme forslag fra professionelle brugere. Målet indebærer, at et antal af de ønsker til forbedringer af DMI s services der indkommer ved brugerundersøgelser skal imødekommes. Målet blev fuldt opfyldt i 2009 idet 7 udvalgte brugerønsker blev imødekommet. DMI tester også løbende offentlighedens tilfredshed med DMI s services. Mål 4.2 indebærer, at mindst 90 pct. i Gallups og Userneeds spørgeundersøgelser som minimum skal finde DMI s service acceptabel og som minimum skal være enig i, at dmi.dk har alt det indhold som de behøver. Derudover er det et mål, at dmi.dk skal ligge i top tyve på FDIM's Dansk Internet Indeks-liste over de absolut største sites i Danmark. Målet er nået, da spørgeundersøgelserne alene nåede et

14 -14- mål på henholdsvis 93,6 og 92,5, medens dmi.dk har i 2009 i gennemsnit været det 7. største site i Danmark på FDIM's månedlige Dansk Internet Indeks-liste. Videnberedskab 5. Videnopbygning For produktgruppen videnopbygning er der fastsat fire mål. DMI gennemfører løbende udvikling af det modelapparat, der ligger til grund for store dele af DMI s services. Mål 5.1 indeholder 4 delmål vedrørende gennemførelse af 4 udviklingsprojekter i relation til DMI s vejrmodel HIRLAM. Målet er delvist opfyldt, idet alene 1 af 4 udviklingsprojekter er fuldt gennemført. Første delmål vedrører operationaliseringen af en version af DMI-HIRLAM med en højere vertikal opløsning senest i første halvår af Delmålet er ikke opfyldt, da der ikke er gennemført præ-operationelle tests. Øvrige tests peger dog i retning af forbedrede resultater. Andet delmål vedrører tests af prognosesystemet Enviro-HIRLAM til pollenvarsling i reel tid. Prognoserne kom for sent i gang til at det har været muligt at overholde de oprindelige planer. Sidst på året blev et forbedret pollensystem testet baseret på den ny teknik for dansk område. Det er realistisk at bruge systemet i fremtiden til pollenvarsling. Delmål tre vedrører etableringen af et ensembleprognosesystem. Der køres nu 25 medlemmer af et ensemble og resultaterne kan anvendes til at estimere usikkerhed på forudsigelser af adskillige meteorologiske parametre. Dette delmål er således opfyldt. Endelig er det sidste delmål vedrørende assimilering af vindmålinger ikke opfyldt pga. vanskeligheder i forbindelse med assimilering af radardata i DMI-HIRLAM. Problemet er, at der skal arbejdes manuelt med datakontrol inden data kan testes i en given prognoseperiode. Den automatiske datakvalitetskontrol i HIRLAM-prognosemodellen er ikke tilstrækkeligt udviklet endnu. Derfor er det endnu ikke muligt at anvende data af denne type i det automatiske HIRLAM-setup ved DMI. Benchmarking i forhold til andre meteorologiske institutioner kan være et godt redskab til at vurdere kvaliteten af DMI s services. Mål 5.2 indebærer en løbende sammenligning af prognosekvaliteten af DMI-HIRLAM sammenlignet med den europæiske model (ECMWF) og den engelske model (UKMO). Målet er opfyldt, idet en middelværdi med lige vægt på alle 4 kvartaler verificerer DMI-HIRLAM bedst på alle 3 parametre. Mål 5.3 fastsætter krav til det forskningsmæssige personales produktivitet. Målet indebærer, at DMI i 2009 skal præstere 3 præsentationer, 1 videnskabelig artikel og 2 nyheder på dmi.dk pr. forskerårsværk. Målet blev kun delvist opfyldt, da der ikke kom et tilstrækkeligt antal nyheder på dmi.dk (1,9 pr. forskerårsværk). Grunden er at der i forbindelse med COP 15 er afholdt et

15 -15- stort antal præsentationer (5,9 pr. forskerårsværk) på bekostning af nyhedsproduktionen. Der er publiceret 1,0 artikler pr. forskerårsværk. Mål 5.4 vedrører udviklingen af nye klimaprodukter baseret på arbejde under EUMETSAT s Satellite Application Facilities (SAF). To ud af tre delmål er opfyldt. En havis-reanalyse for Arktis baseret på mikrobølgeobservationer, som giver en unik tidsserie fra 1978 til i dag, og som vil være et væsentligt bidrag til monitoreringen af havisens udbredelse er færdiggjort, men review processen i EUMETSAT har bevirket at data først kan forventes publiceret ultimo marts Rådgivning/information For produktgruppen rådgivning/information er der fastsat to mål. Mål 6.1 vedrører opfyldelsen af 4 faglige delmål i relation til rådgivning og information. Delmålene vedrører afholdelsen af offentlige klimamøder, udgivelse af rapport om ozonlagets tilstand, afholdelsen af to bruger-workshops med fokus på anvendelsen af klimascenarier, samt leverance af scenariedata beregnet med DMI s regionale klimamodel i høj rumlig opløsning til Klimatilpasningsportalen. Alle delmål er opfyldt. Mål 6.2 vedrører opfyldelsen af 4 faglige delmål i relation til COP 15. Delmålene vedrører afholdelsen foredrag, deltage i relevante arrangementer under COP 15 klimatopmødet, faglig information til KEMIN op til og under COP 15, samt bidrag til den 5. nationalrapport til UNFCCC med information om observations-aktiviteter, klimaet i rigsfællesskabet og klimaforskning. Alle delmål er opfyldt. Vedligeholdelse og drift af meteorologiske basisaktiviteter 7. Målinger, databehandling og lagring af data For produktgruppen er der fastsat to mål. Observationer er en væsentlig forudsætning for de fleste af DMI s services. Mål 7.1 vedrører regulariteten af DMI s meteorologiske og oceanografiske målinger. Det er målsætningen, at den gennemsnitlige observationsregularitet skal være større end 96,8 pct. Målet er opfyldt, idet den realiserede observationsregularitet i 2009 blev 97,35 pct. Mål 7.2 vedrører regulariteten i DMI s distribution af SYNOP-observationer til det fælleseuropæiske EUCOS-programmet, og indebærer at DMI s regularitet for disse data skal være mindst 94,5 pct. Målet er opfyldt, idet DMI s regularitet blev 95,12 pct.

16 Internationale forpligtelser og samarbejder For produktgruppen er der fastsat et mål. DMI indgår i et meget veludbygget internationalt samarbejde. Mål 8.1 vedrører DMI s prioritering af det internationale samarbejde i Der er fastsat delmål for to fokusområder, der omhandler dels den nationale koordination af INSPIRE, GMES og GEO, og dels etableringen af DMI som dansk GCOS (Global Climate Observing System) koordinator således at GCOS-koordinatorfunktionen er implementeret og fungerende ved DMI inden årets udgang. Desuden skal funktionens mandat være afklaret og øvrige berørte institutioner orienteret og hørt. Ligeledes vil DMI i 2009 være ansvarlig for udarbejdelse af bidrag til den 5. Nationale Kommunikation vedr. GCOS-aktiviteter til UNFCCC. Målet er opfyldt, idet begge delmål er opfyldt. 9. Modeller For produktgruppen er der fastsat fire mål. Kvaliteten af DMI s modelbaserede prognoser vurderes løbende. Mål 9.1 er et mål for prognosenøjagtigheden for temperatur, nedbør og vind i DMI-HIRLAM. Målet er fastsat til 109 i et såkaldt NWP-indeks. Målet er opfyldt, idet den realiserede prognosenøjagtighed blev 111,9. Mål 9.2 vedrører kvaliteten af DMI s vandstandsprognoser sammenholdt med prognoser fra de øvrige deltagere i NOOS (North West Shelf Operational Oceanographic System). Målet er, at DMI dels skal have de bedste prognoser for dansk område, og dels skal ligge i den bedste halvdel for de øvrige deltagende landes stationer. Målet er delvist opfyldt, da DMI er bedst for to stationer, men kun næstbedst for den tredje. DMI ligger i den bedre halvdel for de alle stationer i Nordsøen der indgår i valideringen. Generelt er der sket en forbedring i kvaliteten af DMI's prognoser fra 2008 til I 2009 er der arbejdet på en ny og forbedret version af DMI's stormflodsmodel. Den blev dog ikke operationaliseret i 2009 som planlagt, idet der har været problemer med at fremskaffe tilstrækkeligt pålidelige dybdedata til brug i modellen. Dybdedata er nu fremskaffet og integreret i modellen, som er under validering. Mål 9.3 vedrører udnyttelsen af DMI s supercomputer. Der er således sket en teknisk ibrugtagning af Cray XT5 i I 2009 blev denne computer anvendt til et nyt væsentligt forbedret DMI-HIRLAM set-up. Alle fire opstillede delmål er opfyldt. Mål 9.4 vedrører udnyttelsen af de nye vejrradarer. Der er i de seneste år investeret i to nye dual polarisation radarer. Disse nye radarer gør det muligt at skelne hvorvidt nedbøren optræder i form af regn, sne eller hagl. Der er i 2009 arbejdet på projekter som sikrer at brugerne får et bedre radarprodukt. Alle fem delmål er opfyldt.

17 -17- Effektiv brug af ressourcer Mål 10.1 er et økonomisk mål, der relaterer sig til forvaltningen af DMI s midler. Der er opstillet tre delmål: Målet for den tilskudsfinansierede forskning er en gennemsnitlig overheadprocent på 20. Overheadprocenten er imidlertid kun på 19 pct. i 2009 (7 mio. kr./36,9 mio.kr.), og delmålet er derfor ikke opfyldt. Overheadprocenten forventes at stige i 2010 på baggrund af de ændrede regler vedrørende statslige projekter samt det øgede antal EU-projekter i det 7. rammeprogram. DMI s indtægtsdækkede virksomhed skal udvise et overskud. Der er imidlertid et underskud på 1,9 mio. kr. i Årsagen er bl.a. generelt vigende indtægter som følge af den økonomiske krise. Delmålet er derfor ikke opfyldt. Sidste delmål forudsætter at opretholdelsesgraden, som viser hvor meget årets investeringstilgang udgør i forhold til årets afskrivninger, skal være større end 0,9 (eksklusiv HPC). Opretholdelsesgraden er for 2009 på 1,28. På denne baggrund kan det konkluderes, at DMI opfylder delmålet. Mål 10.2 blev på departementets foranledning revideret i december Målet indebærer herefter krav om gennemførelse af energiscreening samt deltagelse i workshop. Begge aktiviteter er gennemført i 2009 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en energihandlingsplan, hvilket er indarbejdet som et krav i resultatkontrakten for Målet vurderes som opfyldt i Mål 10.3 vedrører igangsættelsen en proces, der sikrer, at de nødvendige data vil være til rådighed, når CO2-regnskabet skal laves i forbindelse med årsrapporten for DMI udarbejder i tillæg til årsrapporten et CO2-regnskab i overensstemmelse med de af departementet udstukne retningslinjer. Målet er fuldt opfyldt.

18 Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er fremlagt i henhold til regnskabsbekendtgørelsen. DMI udarbejder omkostningsbaseret regnskab for den virksomhedsbærende hovedkonto i overensstemmelse med Finansministeriets vejledninger. De regnskabsmæssige principper og forretningsgange er beskrevet i virksomhedens regnskabsinstruks. I regnskabsafsnittet er anvendt uddata fra Statens Koncern System. Saldi og summer i regnskabet er afrundet til mio. kr. med en decimal. Som konsekvens er de enkelte saldi og summer retvisende, men som følge af afrundingen kan sumtal i regnskabet afvige med 0,1 mio. kr Resultatopgørelse Resultatopgørelsen for DMI for 2009 viser et samlet underskud på 9,4 mio. kr. Der er realiseret ordinære driftsindtægter for 250,1 mio. kr., hvilket er en vækst på 17,9 mio. kr. i forhold til Salg af varer og tjenesteydelser udgør 52,2 mio. kr. svarende til 21 pct., mens tilskud til egen drift er steget med 8,9 mio. kr. som følge af øget aktivitet inden for den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, og udgør i pct. af de ordinære driftsindtægter. De ordinære driftsomkostninger er steget med samlet 24,8 mio. kr. Lønomkostningerne er steget med 7,6 mio. kr., hvilket primært kan henføres til tilgang på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed. Andre ordinære driftsomkostninger er steget med samlet 13,2 mio. kr., hvilket kan henføres til forbrug af reserveret bevilling, øget forbrug på Iscentralen og øget aktivitet på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed. Afskrivningerne på DMI s supercomputer har først slået fuldt igennem i regnskabet for 2009 med en stigning i afskrivningerne på 5,4 mio. kr. til følge.

19 -19- Tabel 6: Resultatopgørelse Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -148,6-149,9-152,2 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0-2,7-3,1 Reserveret af indeværende års bevillinger 5,8 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling i alt -142,8-152,6-155,3 Salg af varer og tjenesteydelser -53,0-52,2-53,3 Tilskud til egen drift -36,4-45,3-44,6 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter i alt -232,2-250,1-253,2 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 16,1 14,7 13,6 Forbrugsomkostninger i alt 16,1 14,7 13,6 Personaleomkostninger Lønninger 141,2 147,5 149,5 Andre personaleomkostninger 0,0 0,2 0,0 Pension 20,7 22,9 23,1 Lønrefusion -4,0-5,1-3,3 Personaleomkostninger i alt 157,9 165,5 169,3 Af- og nedskrivninger 16,1 21,5 22,0 Andre ordinære driftsomkostninger 69,3 82,5 74,8 Ordinære driftsomkostninger i alt 259,4 284,3 279,8 Resultat af ordinær drift 27,2 34,1 26,6 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -43,0-47,2-43,8 Andre driftsomkostninger 12,6 16,6 10,0 Resultat før finansielle poster -3,2 3,5-7,2 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,4 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 3,6 5,9 5,0 Resultat før ekstraordinære poster 0,0 9,4-2,2 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 0,0 9,4-2,2 Note 1: Det forventes, at indtægtsbevillingen beskæres på TB 2010 i forbindelse med at en del af DMI s løn- og regnskabsopgaver overgår til ØSC.

20 -20- Der vil blive udmøntet besparelser i budgettet i overensstemmelse hermed, således at det budgetterede resultat opretholdes. Note 2: Posten andre driftsindtægter vedrører indtægter fra enroute, indtægtsdækket virksomheds betaling til almindelig virksomhed til dækning af træk på fælles ressourcer samt overhead fra tilskudsfinansieret forskning. Tabel 7: Resultatdisponering Mio. kr., løbende priser Regnskab Regnskab Budget note: Disponeret til bortfald 0,0 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 0,0 Disponeret til overført overskud 0,0-9,4 2,2 Resultatdisponeringen er opstillet på baggrund af data fra Statens Budgetsystem, så de svarer til bevillingsafregningen i statsregnskabet. Som det fremgår af ovenstående tabel er årets resultatdisponering på -9,4 mio. kr. I budget 2010 er det forudsat et overskud på 2,2 mio. kr., der skal forbedre egenkapitalen Balancen Balancen udgør ultimo ,2 mio. kr. et fald på 27,2 mio. kr. Reduktionen i forhold til primo 2009 skal bl.a. ses i sammenhæng med, at DMI kom ud af 2009 med et underskud, hvorefter egenkapitalen er faldet med 9,4 mio. kr. Yderligere på passivsiden er de langfristede gældsforpligtelser reduceret, idet afskrivningerne har oversteget investeringerne, overvejende pga. afskrivninger på supercomputeren. De kortfristede gældsforpligtelser er faldet med 12,6 mio. kr. Halvdelen skyldes et fald i skyldige feriepenge og reserveret bevilling, mens det resterende beløb på 6,2 mio. kr. kan forklares ved fald i gæld til leverandører af varer og tjenester samt anden kortfristet gæld. På aktivsiden har anlægsaktiverne haft den forventede udvikling, hvor øgede afskrivninger har medført, at anlægsaktiverne er blevet reduceret med samlet 5,1 mio. kr. De likvide beholdninger er faldet. Faldet skyldes hovedsageligt, at tilgodehavender er vokset i løbet af 2009 med 15 mio. kr. Stigningen i tilgodehavender kan overvejende henføres til forsinket betaling fra det italienske olieselskab AGIP, som ultimo 2009 skyldte DMI 9 mio. kr. Yderligere mangler DMI betalinger fra Aalborg Lufthavn a.m.b.a. på ca. 3,3 mio. kr., hvilket er årsagen til en verserende retssag. Den negative saldo på FF7-kontoen skyldes, at den uforrentede FF5-konto ikke bliver afstemt før end det endelige regnskab foreligger, og hvor konteringen foretages og bogføres først i regnskabet Herefter vil finansieringskontoen, FF7 forbedres med 27,3 mio. kr. i 1. kvartal 2010.

21 -21- Tabel 8: Balancen, Mio. kr. Aktiver Primo Ultimo Passiver Primo Ultimo note: note: Anlægsaktiver: Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital -5,2-5,2 1 (startkapital) Færdiggjorte Opskrivninger 0,0 0,0 udviklingsprojekter 16,5 18,3 Erhvervede koncenssioner, Reserveret egenkapital 0,0 0,0 patenter, licenser m.v. 0,1 0,0 Udviklingsprojekter under Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 opførelse 0,0 0,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 16,6 18,3 Udbytte til staten 0,0 0,0 2 Materielle anlægsaktiver Overført overskud -6,2 3,2 Grunde, arealer og bygninger 6,0 5,7 Egenkapital i alt -11,4-2,0 Infrastruktur 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser 0,0 0,0 Transportmateriel 0,3 0,4 Produktionsanlæg og maskiner 74,0 68,1 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 5,5 4,8 FF4 Langfristet gæld -102,4-97,3 Igangværende arbejder for FF6 Bygge og IT-kredit 0,0 0,0 egen regning 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i Donationer 0,0 0,0 alt 85,7 78,9 Statsforskrivning 5,2 5,2 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle Anden langfristet gæld 0,0 0,0 anlægsaktiver 0,0 0,0 Finansielle anlægsaktiver i Langfristet gæld i alt -102,4-97,3 alt 5,2 5,2 Anlægsaktiver i alt 107,5 102,4 Omsætningsaktiver: Varebeholdning 0,0 0,0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender Leverandører af varer og -30,8-28,4 23,1 38,6 tjenesteydelser Værdipapirer 0,0 0,0 Anden kortfristet gæld -7,9-4,2 Likvide beholdninger Skyldige feriepenge -20,0-16,3 FF5 Uforrentet konto 26,4 40,6 Reserveret bevilling -5,8-3,1 FF7 Finansieringskonto Igangværende arbejder for -0,1 0,0 20,5-30,5 fremmed regning Andre likvider 0,9 0,1 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Likvide beholdninger i alt 47,8 10,3 Kortfristet gæld i alt -64,6-52,0 Omsætningsaktiver i alt 70,8 48,8 Gæld i alt -167,1-149,3 Aktiver i alt 178,4 151,2 Passiver i alt -178,4-151,2

22 Egenkapitalforklaring Årets resultat medfører at der overføres et negativt overskud på 9,4 mio. kr. til egenkapitalen, der derved reduceres fra 11,4 til 2,0 mio. kr. Reduktionen af egenkapitalen medfører en reduktion af soliditetsgraden fra 6,4 pct. til 1,3 pct. Tabel 9: Egenkapitalforklaring Mio. kr., løbende priser note: Egenkapital primo R-året 0,0-11,4 Startkapital primo -5,2-5,2 +Ændring i startkapital 0,0 0,0 Startkapital ultimo -5,2-5,2 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo -6,2-6,2 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat 0,0 9,4 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo -6,2 3,2 Egenkapital ultimo R-året -11,4-2, Opfølgning på likviditetsordningen Trækket på lånerammen er ved udgangen af 2009 på 87,6 pct. DMI har således overholdt lånerammen i Endvidere har DMI ikke på noget tidspunkt i løbet af året overskredet de fastsatte disponeringsregler for de fire forskellige SKB-konti i likviditets- og finansieringsordningen (FF-konti). Tabel 10: Udnyttelse af låneramme Mio. kr., løbende priser 2009 Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december ,3 Låneramme pr. 31. december ,0 Udnyttelsesgrad i procent 87, Opfølgning på lønsumsloft Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Mio. kr., løbende priser 2009 Lønsumsloft FL 118,8 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 118,6 Administration af TF-projekter 3,3 Lønforbrug under lønsumsloft 116,4 Difference 5,4 Akkumuleret opsparing ultimo ,2 Akkumuleret opsparing ultimo ,6

23 Bevillingsregnskabet Tabel 12: Bevillingsregnskab Mio. kr., løbende priser Regnskab 2008 Budget 2009 Regnskab 2009 Difference Budget 2010 Nettoudgiftsbevilling -148,6-158,0-149,9-8,1-152,2 Nettoforbrug af reservation 5,8-5,8-2,7-3,1-3,1 Indtægter -132,8-126,5-144,7 18,2-141,7 Indtægter i alt -275,6-290,3-297,4 7,1-297,0 Udgifter 275,6 296,5 306,8-10,3 294,7 Årets resultat 0,0 6,2 9,4-3,2-2,2 Differencen i nettoudgiftsbevillingen på 8,1 mio. kr. skyldes primært udmøntning af budgetregulering på DMI s område på samlet 6,6 mio. kr. (herunder ophør af udsendelse af iskort via Skamlebæk Radio på 0,5 mio. kr. og bortfald af overført overskud på 6,1 mio. kr.). Herudover er bl.a. reguleret med 0,9 mio. kr. som følge af Færøernes hjemtagning af meteorologi. Den reserverede bevilling på 5,8 mio. kr. er kun delvist forbrugt, og der er derfor kun indtægtsført 2,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forsinkelser af de planlagte aktiviteter vedr. energibesparende foranstaltninger, og der er derfor reserveret bevilling svarende til mindreforbruget på 3,1 mio. kr. til Merindtægterne på 18,2 mio. kr. kan henføres til merindtægter på den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed på 9,9 mio. kr., 4,7 mio. kr. på den almindelige virksomhed og 3,6 mio. kr. på den indtægtsdækkede virksomhed. Merudgifterne på 10,3 mio. kr. kan primært henføres til den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed.

24 Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Danmarks Meteorologiske Institut, CVR nr og , er ansvarlig for: Meteorologi, herunder Danmarks Meteorologiske Institut (driftsbevilling) virksomhedsbærende hovedkonto Tilskud til internationale organisationer (reservationsbevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (anden bevilling) Danmarks Meteorologiske Institut, indtægter (anden bevilling) ICAO-aktiviteter i Grønland (reservationsbevilling) Årsrapporten dækker de regnskabsmæssige forklaringer for samtlige hovedkonti under Meteorologi, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den april 2010 København, den april 2010 Peter Aakjær Direktør Thomas Egebo Departementschef

25 Bilag til årsrapporten Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Mio. kr. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Primobeholdning 25,4 3,1 28,5 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 25,4 3,1 28,5 Tilgang 4,7 0,0 4,7 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 30,1 3,1 33,2 Akk. afskrivninger 11,8 3,1 14,9 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger ,8 3,1 14,9 Regnskabsmæssig værdi pr ,3 0,0 18,3 Årets afskrivninger 2,9 0,1 3,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 2,9 0,1 3,0 Afskrivningsperiode/år 8 3 I alt Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr ,0 Tilgang 4,7 Nedskrivninger 0,0 Afgang 4,7 Kostpris pr ,0

26 -26- Note 2: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Grunde, arealer og bygninger Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og ITudstyr I alt Primobeholdning 9,2 0,0 136,9 1,6 27,9 175,7 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 136,9 1,6 27,9 175,7 Tilgang 0,0 0,0 9,1 0,2 2,5 11,7 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr (før afskr.) 9,2 0,0 146,0 1,8 30,4 187,4 Akk. afskrivninger 3,4 0,0 77,5 1,4 25,6 107,9 Akk. nedskrivninger 0,1 0,0 0,5 0,0 0,0 0,6 Akk. af- og nedskrivninger ,5 0,0 77,9 1,4 25,6 108,5 Regnskabsmæssig værdi pr ,7 0,0 68,1 0,4 4,8 78,9 Årets afskrivninger 0,2 0,0 14,5 0,1 3,2 18,0 Årets nedskrivninger 0,1 0,0 0,5 0,0 0,0 0,6 Årets af- og nedskrivninger 0,3 0,0 15,0 0,1 3,2 18,6 Afskrivningsperiode/år 50 antal år samt saldo I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr ,0 Tilgang 0,0 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 0,0 Kostpris pr ,0

27 -27- Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Mio. kr., løbende priser Service og konsulentydelser 8,0 0,9 0,9-1,0 Indtægterne fra indtægtsdækket virksomhed blev på 40,1 mio. kr., og udgifterne blev på 42 mio. kr. Herefter blev resultatet for 2009 et underskud på 1,9 mio. kr. Fra tidligere år er der en videreførsel på 0,9 mio. kr., hvilket betyder et akkumuleret underskud på 1,0 mio. kr. Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk, hvilket er opfyldt. Bilag 2: Gebyrordninger Mio. kr. Ultimo 2008 Årets tilskud Årets udgifter + OH Årets resultat Ultimo 2009 EU-midler 10,2 6,8 11,9-5,1 5,1 Statslige midler 4,7 5,1 15,1-10,1-5,4 Øvrige ikke statslige midler 6,1 8,5 9,1-0,6 5,5 Totalt 21,0 20,4 36,2-15,8 5,2 DMI har i 2009 haft stor aktivitet på det tilskudsfinansierede forskningsområde, DMI hentede en del nye forskningsprojekter hjem i 2009, og arbejdet på de eksisterende projekter har været prioriteret. I forhold til 2008 betyder det, at årets udgifter + overhead er vokset med 22,7 pct. til 36,2 mio. kr.. Den store difference mellem tilskud og udgifter og dermed ændringen i beholdningen skal ses i sammenhæng med, at DMI ultimo 2008 fik indbetalt store tilskud til de projekter DMI koordinerer, og hvor en væsentlig del af disse tilskud blev videresendt til instituttets samarbejdspartnere i projekterne primo Supplerende noter Eventualaktiver og forpligtelser. DMI har en verserende retssag med Aalborg Lufthavn a.m.b.a. på grund af lufthavnens manglende betaling til DMI for vejrobservationstjeneste - beløbet udgjorde ultimo 2009 ca. 3,3 mio. kr. Nedskrivninger. I forbindelse med det færøske landsstyres overtagelse af den meteorologiske betjening af Færøerne overførte DMI vederlagsfrit aktiver for 0,6 mio. kr. til det færøske hjemmestyre. DMI har nedskrevet aktiverne med tilsvarende beløb.