Perspektivværksted om IT & Indflydelse Drejebog for værkstedsleder Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perspektivværksted om IT & Indflydelse Drejebog for værkstedsleder Indhold"

Transkript

1 Perspektivværksted om IT & Indflydelse Drejebog for værkstedsleder Indhold Drejebogens formål og anvendelse Introduktion til et perspektivværksted Perspektivværksted - en metode til teknologivurdering Forberedelse af værkstedet Værkstedets forløb Program Beskrivelser F-1 Reklametekst F-2 Velkomstbrev med program 0-1 Introduktion til værkstedet 1-1 Introduktion til nutid 1-2 Plenum om nutid 2-1 Introduktion til konsekvenser 2-2 Plenum om konsekvenser 3-1 Introduktion til fremtidsbilleder og visioner 3-2 Plenum om fremtidsbilleder og visioner 3-3 Opsamling af visioner til temaer 4-1 Introduktion til perspektiver 4-2 Plenum om perspektiver 4-3 Prioritering af perspektiver 5-1 Afslutning på værkstedet Opgaver F Hjemmeopgave om egen indflydelse i dag 1A Gruppearbejde om indflydelse i dag 1B Mindmap ark 2 Gruppearbejde om konsekvenser 3 Gruppearbejde om fremtidsbillede og visioner 4 Gruppearbejde om perspektiver

2 Kolofon Perspektivværksted om IT & Indflydelse Drejebog for værkstedsleder Version 1 Udgivet af Teknologirådet Tekst: Steffen Stripp Projektteam: Steffen Stripp, projektleder Anne-Marie Thalund, proceskonsulent Jacob Rosenkrands, forfatter "12 muligheder og trusler" Gitte Søbirk, sekretær Christian Lentz, studentermedhjælp Udgivelsesdato version 1: Ændringer: ingen Teknologirådet Antonigade Kbh K Tlf.: fax.: tekno@tekno.dk

3 Drejebogens formål og anvendelse Denne drejebog er en lærervejledning for undervisere og andre, som skal være værkstedsleder for et perspektivværksted om IT & Indflydelse. Formålet med drejebogen er, at man med almindelig undervisningserfaring skal kunne gennemføre et perspektivværksted ud fra drejebogens anvisninger og materialer (gruppearbejdsopgaver mm.) Teknologirådet har udgivet en deltagerhæfte "Info-samfunder - direkte demokrati og overvågning". Hæftet indeholder et oplæg til værkstedet med 12 artikler, der fremlægger muligheder og trusler om hvordan IT kan påvirke det enkelte menneskes indflydelse, som deltagerne skal læse før værkstedet en introduktion til perspektivværkstedet en hjemmeopgave, som skal løses inden værkstedet og en litteratur og links oversigt til at gå videre med. Hæftet udleveres gratis til brug i perspektivværksteder. Drejebogens afsnit "Værkstedets forløb" og de tilhørende beskrivelser giver en detaljeret vejledning i værkstedets forløb og værkstedslederens opgaver. Desuden findes alle nødvendige opgaver der skal udleveres til deltagerne til kopiering. Med drejebogen er dagsordenen sat og forløbet fastlagt, men resultatet - vurderinger og perspektiver - er helt op til deltagerne! Fra projektet IT & Indflydelse er har vi udsendt to nyhedsbreve: Fra rådet til tinget, Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget. Indeholder råd fra værksteder gennemført i projektet. Project info, en engelsk sproget orientering om projektet Begge nyhedsbreve kan hentes fra rådets hjemmeside: Efter perspektivværkstedet kan der indsendes en "pressemeddelse" til Teknologirådet, som vil offentliggøre den på rådets websider - hvor andre værksteders "pressemeddelelser" selvfølgelig kan findes. I værkstedet anvendes nogle helt grundlæggende elementer fra mindmap teknikken. Hvis du ikke bekendt med denne teknik kan f.eks. kap. 1 i Mogens Kirckhoff: Sådan bruger du MIND-MAPS (1985) give en introduktion.

4 Introduktion til et perspektivværksted Perspektivværkstedet er en særlig mødeform, som følger bestemte spilleregler. På baggrund af den enkeltes egne erfaringer med indflydelse og demokrati i dag udvikles perspektiver for, hvordan vi skal møde udfordringerne fra informations-teknologien. Perspektivværkstedet fastlægger et struktureret forløb, hvor diskussionerne forløber i et fast program. Der arbejdes med præcise opgaver i grupper og resultaterne af gruppearbejdet fremlægges på vægaviser og mundtligt i plenum. Tidsplanen er stram. Selv om værkstedet varer 1½ dag er der kort tid til hver runde. Alligevel viser erfaringen, at den fælles proces skaber spændende - til tider endog sjove - diskussioner, og der kommer konkrete resultater ud af værkstedet. I værkstedet skal vi diskutere, hvad vi tror informationsteknologien kommer til at betyde for vores hverdag og det danske demokrati. Vi skal ikke have en edb-teknisk debat. Det kræver altså ingen særlige forudsætninger at deltage. Det er en grundlæggende ide i værkstedet, at programmet og de opgaver der skal arbejdes med ligger helt fast. Men det resultat der kommer ud af værkstedet er helt åbent. Det er deltagernes forskellige erfaringer og holdninger som bestemmer indholdet af diskussionerne og de perspektiver der til sidst lægges frem. Det er deltagernes ansvar, at der kommer et resultat ud af værkstedet ved at de går aktiv ind i værkstedets proces, kommer med bidrag og er åbne for hinandens ideer. Værkstedet styres af en værkstedsleder, som skal medvirke til, at alle bliver hørt, og at resultaterne undervejs bliver samlet op og anvendt i det videre arbejde i værkstedet. Værkstedslederen tager ikke stilling til indholdet i diskussionerne. Værkstedslederen styrer processen i værkstedet dels ved at introducere gruppearbejdet og spilleregler for det enkelte punkt og dels som ordstyrer i plenum. Før den sidste runde om perspektiver vil værkstedslederen fremlægge seks temaer ud fra de visioner grupperne har fremlagt. Forløb Arbejdet i perspektivværkstedet forløber i fire runder. I hver runde er der en introduktion, et gruppearbejde og et fælles plenum hvor grupperne fremlægger deres arbejde. Undervejs produceres vægaviser (flipover papir) som hænges op og indgår i det videre arbejde. De fire runder har følgende indhold. 1. Nutid - egne erfaringer Vi starter med nutid, hvordan ser det ud i dag. I beskrivelsen af nutid tager diskussionen udgangspunkt i hver enkelts egen oplevelse af indflydelse i dag. Denne oplevelse er forberedt med en lille hjemmeopgave: Indflydelse i dag (findes i deltagerhæftet). Det brogede billede samles til et fælles, der er udgangspunkt for det videre arbejde. I perspektivværkstedet starter vi altså ikke med få at vide, at informationsteknologien vil ændre vores hverdag. Næh, vi starter med at se på gode og dårlige sider ved hverdagen. Spørgsmålet er nu hvordan kan informations-teknologien hjælpe os med at gøre gode sider bedre og dårlige sider mindre dårlige.

5 2. Konsekvenser I anden runde diskuterer vi, hvilke konsekvenser den udbredte anvendelse af informationsteknologien vil få. De muligheder og trusler, som er beskrevet i artiklerne foran i pjecen, vurderes i forhold til den nutid værkstedet har opstillet. Synspunkterne i de 12 artikler er oplæg til debat. De er bestemt ikke forudsigelser om hvordan samfundet vil se ud i år Men de er ikke bare ideer Teknologirådet har fundet på - de findes i den aktuelle debat, som den kommer til udtryk i dagspressen og faglitteraturen. 3. Fremtidsbilleder - indflydelse år 2010 Een ting er de muligheder og trusler, informations-samfundet synes at indebære, noget ganske andet kan være hvor vi selv vil hen. Hvordan kan vi forestille os fremtiden som den vil se ud i år Det er emnet for tredje runde, hvor der udvikles positive og negative visioner - som kan være optimistiske eller skrækkelige. 4. Perspektiver - fra nutid til fremtid Nu ved vi hvor vi står i dag, vi har set på hvad der kan vente os med informations-teknologiens udbredelse og vi haft lejlighed til at "drømme" os ind i fremtiden. I fjerde og sidste runde skal vi udarbejde vores egne perspektiver for, hvordan vi kommer fra vores nutid til den fremtid vi ønsker. Hvilke perspektiver ser vi for anvendelse af informations-teknologi? Hvilke perspektiver ser vi for andre handlinger, som vil skabe en samfundsudvikling vi ønsker? Er der noget vi kan gå hjem og gøre sammen?

6 Perspektivværksted - en metode til teknologivurdering Perspektivværkstedet er udviklet af Teknologirådet, som en metode til teknologivurdering. Teknologirådet benytter forskellige metoder til teknologivurdering, og ser det som en væsentlig opgave at bidrage til udvikling af metoder til teknologivurdering der inddrager personer - borgere, bruger og medarbejdere - som er berørt af teknologien. En gruppe af sådanne metoder er forskellige former for såkaldte værksteder, hvor deltagerne følger et fastlagt program og slutter med at komme med forskellige forslag. Andre værksteder er fremtidsværkstedet, scenarieværkstedet og fællesskabsværkstedet (Future Search Conference). Perspektivværkstedet er det nyeste værksted og det bygger derfor videre på elementer fra de andre værksteder. En anden inspiration for perspektivværkstedet er SWOT analysen. SWOT står for strengths, weaknesses, opportunities and threats - styrker, svagheder, muligheder og trusler. SWOT analysen anvendes f.eks. til virksomheders og organisationers strategiplanlægning. Man beskriver interne styrker og svagheder og identificerer eksterne muligheder og trusler, og kan ved at sammenstille disse faktorer få et grundlag for at udvikle sin strategi. I perspektivværkstedet starter vi med at beskrive indflydelse i dag, dvs. "styrker og svagheder". Derefter diskuteres 12 beskrevne muligheder og trusler. Denne fælles analyse bliver anvendt i den videre arbejde i værkstedet. Da værkstedet ikke udarbejder en strategi, men handlingsforslag på forskellige planer har vi kaldt forslagene for perspektiver. I de øvrige værkstedsformer arbejdes der frem mod forslag, som deltagerne i værkstedet i princippet selv kan sætte i gang enten i fællesskab eller i deres respektive organisationer. De er således rettet mod lokal handlen. Denne lokale orientering sætter selvfølgelig nogle grænser for, hvad der er relevant at behandle og hvilke typer af visioner og handlingsforslag der arbejdes med. Med perspektivværkstedet har vi ønsket at overskride denne orientering mod det lokale. Deltagernes perspektiver skal kunne tage fat på et hvilket som helst niveau. Man kan tage stilling til holdninger og værdier, politikker og lovgivning i Folketinger, globale spørgsmål eller handlinger man selv vil iværksætte. Den aktuelle debat om informationssamfundet tager udgangspunkt i teknologien og er båret af det synspunkt, at det handler om at komme med på vognen. Med perspektivværkstedet har vi ønsket at få debatten vendt så der tages udgangspunkt i i deltagernes egne oplevelser og ikke i teknologien for dermed at give deltagerne mulighed for at behandle indflydelse fra forskellige vinkler og med forskellige perspektiver. Spørgsmålet til værkstedet er således ikke "hvordan skal vi bruge IT i demokratiet", men "hvilken indflydelse ønsker vi og hvordan vil IT påvirke vores muligheder herfor". Folkeoplysning kan betragtes som en metode til at fremme befolkningens egne muligheder for at vurdere teknologien. Ved at give deltagerne informationer og lejlighed til at debattere får de baggrund for at foretage deres egne vurderinger. Med perspektivværkstedet tilbyder Teknologirådet et fastlagt program og et oplæg til en sådan debat. Ved at anvende en teknologivurderingsmetode til folkeoplysning er det vores håb, at der skabes bedre grundlag for deltagernes egen afklaring og udvikling af en bredere demokratisk debat om samfundsmæssige beslutninger om info-samfundet. Teknologirådet vil bidrage til en bredere debat ved offentliggøre "pressemeddelelser" fra værkstederne på Teknologirådets hjemmeside. Rent praktisk vil denne folkeoplysning blive formidlet med en "klar-til-brug-pakke", der består af Et deltagerhæfte, som kan rekvireres gratis

7 Denne "drejebog for værkstedsledere" Mulighed for økonomisk støtte fra Teknologirådets pulje til lokal debat; ansøgningsskema kan fås hos Teknologirådet. Teknologirådet kan ikke selv afvikle en lang række perspektivværksteder, men er afhængig af at andre tager ideen op og tager initiativ til afvikling af et værksted.

8 Forberedelse af værkstedet Forberedelsen af værkstedet har vi opdelt i fire faser: - Markedsføring og tilmeldinger - Udsendelse til deltagerne før værkstedet - Praktiske forberedelser - Gruppeinddeling Markedsføring og tilmeldinger Der skal naturligvis på den ene eller anden måde annonceres og modtages tilmeldinger. I beskrivelse F-1 har vi lavet forslag til en kort reklametekst. Perspektivværkstedet er udformet til deltagere. Vi vil iøvrigt ikke gå nærmere ind på hvordan perspektivværkstedet kommer op at stå, herunder praktisk arrangement af spisning mv., evt. deltagerbetaling og økonomisk niveau for arrangementet. Udsendelse til deltagerne før værkstedet Deltagerne skal forud værkstedet have tilsendt nærmere information. Det er helt nødvendigt fordi deltagerne forudsættes at have forberedt sig til værkstedet. Deltagerne modtager ca. 14 dage og senest en uge før værkstedet: - velkomstbrev med program (beskrivelse F-1) - deltagerhæftet (rekvireres fra Teknologirådet) - hjemmeopgave: egen indflydelse i dag (findes i deltagerhæftet, opgave F) - Evt. deltagerliste Praktiske forberedelser Gennemførelse af værkstedet kræver forskellige materialer og krav til lokaler. Materialer som skal være tilstede Flip-over papir Der skal bruges et stativ i plenum lokalet. I grupper kan man klare sig med papiret alene. Værkstedet forbruger en del flip-over papir (ca. 75 stk.) Papir til fælles mind-map I plenum lokalet skal der opklæbes et stort papir eller flere mindre til ét papir på ca. 1,75 x 3 m. til en fælles mind-map. 7 sæt grønne og blå tusser Vi anvender grøn farve for mulighed og blå farve for trussel, så der skal være et sæt til hver gruppe og et til plenum. Derudover er det selvfølgelig rart med tusser i andre farver i passende mængder. Malertape De flip-over vægaviser, grupperne producerer, skal efterhånden hænges op på væggene. En god måde er anvendelse af malertape - som kan tages ned igen uden skadevirkning.

9 Snowcard I gruppearbejdet om perspektiver anvendes såkaldte snowcard. Vi har anvendt papir fra farvet A4 ark delt i tre. Der skal bruges ca. 4 pr. deltager, dvs. op til 200 stk. Afstemningsmærkater Tilsidst i værkstedet gennemføres en prioritering af de fremlagte perspektiver. Her har hver deltager 5 stemmer. Afstemningen sker ved at man klæber mærkater (f.eks. små runde farvede mærker) på vægaviserne. Navneskilte Hvis deltagerne ikke kender hinanden, bør der laves navneskilte, som bæres under værkstedet. Bordskilte Skilte med gruppenummer (1-6), som kan anbringes på bordene i plenumlokalet. Gruppeopgaver Gruppeopgave beskrivelserne kopieres så der er en til hver deltager. Værkstedet kræver et plenum lokale, hvor alle kan være samtidig og hvor der er mulighed for ophængning af fælles mind-map og vægaviser på væggene > tegning Desuden bør der være adgang til 6 grupperum/-arbejdssteder. Forud for værkstedets start skal plenum lokale indrettes: - ophængning af fælles mind-map papir og optegning af start mind-map - gruppeskilte på bordene - blå og grøn tus på hver gruppebord. Gruppeinddeling Deltagerne inddeles i 6 grupper med 6-8 deltagere i hver. I gruppearbejdet om konsekvenser (2. runde) skal grupperne arbejde med en vurdering af de fremlagte muligheder og trusler i deltagerhæftet. Hver gruppe får tildelt to artikler - en, der fremlægger en mulighed, og en, der fremlægger en trussel ved informtions-teknologien. Vi vil foreslå følgende fordeling:

10 Gruppe Mulighed Trussel 1 Borgernes teknologi og medier (1) A/B hold - sociale skel vokser (8) 2 Telehøringer blandt borgerne (6) Manglende fælles debat (3) 3 Styrkelse af foreningslivet (2) Globalisering udhuler demokratiet (10) 4 Nye kanaler til de politiske partier (7) Markedsstyrede medier (4) 5 Fri adgang til information (9) Lokalsamfundet svækkes (11) 6 Teleafstemninger i kommuner og på landsplan (5) Big Brother og Søster Sød (12)

11 Værkstedets forløb I det følgende beskrives værkstedets enkelte aktiviteter. Perspektivværkstedet gennemføres på 1½ dag. Vi har i drejebogen valgt en tidsplan med en lørdag fra og søndag fra Men et værksted kan ret fleksibelt gennemføres med forskellige start- og sluttidspunkter, idet de enkelte faser gives mindst den angivne tid. I oversigten henvises til beskrivelser som henholdsvis er oplæg til værkstedslederen og opgaver til grupperne, som skal uddeles til deltagerne. Den detaljerede tidsplan udleveres ikke til deltagerne, som har fået tilsendt et program med hovedpunkterne. Det er derfor vigtigt at give deltagerne eksakte tidspunkter undervejs - korrigeret for opståede ændringer. Undervejs i værkstedet udarbejder grupperne vægaviser, der hænges op på væggene i plenumlokalet. Det er bedst, hvis de kan blive hængende som et synligt udtryk for værkstedets produktion > foto (1) vægaviser

12 Program Perspektivværksted IT & Indflydelse LØRDAG 0. Introduktion Velkomst ved lokal arrangør. Velkomst og introduktion til værkstedet ved værkstedsleder. Se 0-1 Introduktion til værkstedet 1. Nutid Introduktion til dette punkt ved værkstedsleder. Se 1-1 Introduktion til nutid 9.30 GRUPPEARBEJDE Deltagerne arbejder i 6 grupper med 6-8 deltagere. Anvend opgave 1A Gruppearbejde om indflydelse i dag og opgave 1B Mindmap ark. Deltagerne præsenterer hjemmeopgavens 2-3 eksempler på områder i samfundet, hvor de har indflydelse/ikke har indflydelse og evt. begrundelse herfor. Gruppen diskuterer eksemplerne og udvælger 4 som præsenteres for alle i plenum PLENUM Se 1-2 Plenum om nutid Hver gruppe præsenterer sine eksempler. Eksemplerne skrives på den fælles væg-mind map. Denne mind-map er et billede på deltagernes fælles opfattelse af indflydelse i dag. Der er samtidig sket en vis afgrænsning af problemfeltet SLUT OG PAUSE

13 2. Konsekvenser incl. frokost og kaffepause Introduktion til dette punkt ved værkstedsledelse. Se 2-1 Introduktion til konsekvenser GRUPPEARBEJDE De samme grupper arbejder videre. Anvend opgave 2 Gruppearbejde om konsekvenser I grupperne vurderes en mulighed og en trussel fra deltagerhæftet. Artiklerne er fordelt på grupperne af værkstedslederen FROKOST PLENUM Se 2-2 plenum om konsekvenser Gruppen fremlægger sin vurdering af den behandlede mulighed og trussel og placerer dem på den fælles mind-map SLUT OG KAFFEPAUSE 3. Fremtidsbilleder og visioner Introduktion til dette punkt. Se 3-1 Introduktion til fremtidsbillede og visioner GRUPPEARBEJDE Deltagerne arbejder videre i samme grupper. Halvdelen af grupperne laver et positivt og halvdelen et negativt fremtidsbillede. Anvend 3 Gruppearbejde om fremtidsbillede og visioner Først laver deltagerne parvis 'tilbagebliks interview' med hhv. positiv og negativ udvikling frem til år Herefter samles gruppen og udvælger to visioner og laver et fremtidsbillede PAUSE PLENUM Se 3-2 plenum om fremtidsbilleder og visioner Gruppen 'opfører' deres fremtidsbillede for plenum og præsenterer en vægavis med to visioner SLUT Forberedelse til søndag Se 3-4 Opsamling af visioner til temaer Værkstedslederen samler de fremlagte visioner til 6 temaer.

14 SØNDAG 4. Perspektiver Opstart på dagen og introduktion til dette punkt. Se 4-1 Introduktion til perspektiver 9.50 GRUPPEARBEJDE Anvend opgave 4 gruppearbejde om perspektiver I grupper, der dannes ud fra deltagernes egne ønsker, udarbejdes oplæg om perspektiver PAUSE PLENUM Se 4-2 plenum om perspektiver De udarbejdede perspektiver fremlægges i plenum og diskuteres Sidst gennemføres en prioritering til en "pressemeddelse" om perspektiver for indflydelse og deltagelse i info-samfundet. Se 4-3 prioritering SLUT 5. Afslutning Se 5-1 Afslutning på værkstedet Resultatet af prioriteringen fremlægges og værkstedsleder afrunder værkstedet. Aftale om hvem der skriver "pressemeddelelsen" til Teknologirådets Web-sider.

15 Beskrivelser Forberedelse F-1 Reklametekst F-2 Velkomstbrev med program 0 Introduktion 0-1 Introduktion til værkstedet 1 Nutid 1-1 Introduktion til nutid 1-2 Plenum om nutid 2 Konsekvenser 2-1 Introduktion til konsekvenser 2-2 Plenum om konsekvenser 3 Fremtidsbilleder og visioner 3-1 Introduktion til fremtidsbilleder og visioner 3-2 Plenum om fremtidsbilleder og visioner 3-3 Opsamling af visioner til temaer 4 Perspektiver 4-1 Introduktion til perspektiver 4-2 Plenum om perspektiver 4-3 Prioritering af perspektiver 5 Afslutning 5-1 Afslutning på værkstedet Opgaver F Hjemmeopgave om egen indflydelse i dag 1A Gruppearbejde om indflydelse i dag 1B Mindmap ark 2 Gruppearbejde om konsekvenser 3 Gruppearbejde om fremtidsbillede og visioner 4 Gruppearbejde om perspektiver

16 F-1 Eksempel på reklametekst IT & Indflydelse Hvad mener du om indflydelse og demokrati i informationssamfundet? XX inviterer dig til at deltage i et "perspektivværksted" lørdag den x. kl og søndag den x. kl Vi skal diskutere, hvad vi tror informationsteknologien kommer til at betyde for vores hverdag og det danske demokrati. Vi skal ikke have en edb-teknisk debat. Det kræver altså ingen særlige forudsætninger at deltage. Perspektivværkstedet er forberedt af Teknologirådet. Vi danskere har indflydelse på mange niveauer og måder: Folketingsvalget, forældrebestyrelsen i børnenes daginstitution, arbejdspladsens samarbejdsudvalg, vore indkøb i Brugsen osv. Får vi samme muligheder i informationssamfundet? Den IT-politiske redegørelse fra 1997 hed "Autoriteterne står for fald" bl.a. med henvisning til Internettets tilbud om fri kommunikation. Kommuner, ministerier, græsrødder og mange andre er allerede på Nettet. - Men kritikerne påpeger, at traditionelle fællesskaber i familier, lokalsamfund og på arbejdspladser trues af telearbejde, teleshopping og underholdning på alle kanaler. De mener, vi risikerer at blive passive ofre for manipulation. - Hvad mener du? Værkstedet afvikles i et forløb, hvor der veksles mellem debatter i grupper og plenum. Visioner og ideer præsenteres i første omgang på vægaviser og i underholdende oplæg. Sammen med bekræftelse på, at du er optaget, får du en hjemmeopgave, som skal løses inden perspektivværkstedet. Hvis du vil vide mere om værkstedet, kan du ringe til XX Perspektivværkstedet afholdes: STED Deltagergebyr: xx kr.

17 ... Tilmeldingsblanket til Perspektivværksted x. x Navn... Adresse... Postnr/by... Beskæftigelse... Tlf.:... Indsendes senest x til xx

18 F-2 Velkomstbrev Tak for din tilmelding til perspektivværksted om IT & Indflydelse, som afholdes < sted >. Vi er sikre på, at vi vil få nogle meget spændende dage. Værkstedet starter lørdag kl. 9.00, se vedlagte program. <Oplysninger om det praktiske arrangement> Perspektivværkstedet er en speciel mødeform. På mødet arbejder deltagerne med egne oplevelser af indflydelse idag og perspektiver for anvendelsen af informations-teknologien. Dialogen på værkstedet styres af en værkstedsleder efter bestemte spilleregler, som dels skal medvirke til at alle bliver hørt, og dels skal medvirke til at der komme resultater ud af arbejdet i værkstedet. Du kan læse mere om værkstedet i vedlagte hæfte: "Info-samfundet - direkte demokrati og overvågning". Hjemmeopgave For at værkstedet skal fungere godt er det nødvendigt, at du forbereder dig. Først skal du tænke over hvor du har indflydelse i dag og lave hjemmeopgaven i hæftet. Dernæst skal du læse oplægget: "12 muligheder og trusler". Hvis du har nogen spørgsmål er du velkommen til at ringe til xxxxxxxxxxxxxxx Med venlig hilsen

19 PROGRAM LØRDAG den x. kl Introduktion og opstart Velkomst og introduktion til forløbet Nutid - egne erfaringer Fælles væg-mind-map om indflydelse i dag Konsekvenser Behandling af muligheder og trusler ved anvendelse af informations-teknologi Fremtidsbilleder - indflydelse år 2010 Positive og negative visioner SØNDAG den x. kl Perspektiver - fra nutid til fremtid Udarbejdelse af perspektiver med hvad der må gøres for at forbinde nutid med visioner Afslutning Prioritering og afrunding I punkt 1-4 arbejdes der i grupper med konkrete opgaver. Ideer og forslag fra grupperne skrives på vægaviser og fremlægges i plenum.

20 0-1 Introduktion til værkstedet Deltagerne placeres ved 6 gruppeborde i plenumlokalet Deltagerne skal have udleveret eller lave navneskilte, som bæres under værkstedet. Velkomst ved evt. arrangør Den lokale arrangør byder velkommen mv. Velkomst og introduktion til perspektivværkstedet ved værkstedsleder. Baggrunden for værkstedet - informationssamfund og demokrati - regeringens handlingsplaner siger vi skal med på vognen - hvad mener vi? Orientering om værkstedsleders baggrund Hvordan vil værkstedet forløbe, - arbejdsform: vil veksle mellem gruppearbejde og plenum - får udleveret opgavebeskrivelse - hold øje med tiden - vær åben og giv plads for andres synspunkter - præsentation i plenum: gør det kort og præcist - stil spørgsmål - stram tidsplan: højt tempo - brug tiden godt Deltagernes ansvar, at der kommer et resultat! Mulighed for at lave en "pressemeddelelse" efter værkstedet, som kan blive offentliggjort på Teknologirådets web-sider.

21 1-1 Introduktion til nutid Skriv den detaljerede tidsplan - husk pauser - til og med start af programmets punkt 2 på en flipover og gennemgå den inden gruppearbejdet starter Indledning Vi tager her udgangspunkt i egen hverdag - ikke i al snakke om informations-teknologien. I gruppearbejdet skal I arbejde videre med den hjemmeopgave I har forberedt. Gruppearbejde Opgavebeskrivelse udleveres. Gennemgang af gruppearbejde beskrivelse. Hver gruppe får to mind-map (på A3 papir) med den udsendte start mind-map med gruppens nummer, som skal anvendes i gruppearbejdet. Den ene er til at tegne alle gruppens 'grene' ind på mens den enkelte fremlægger (skal senere hænges op på væggen). Den anden er til at indtegne de fire gruppen vil fremlægge for plenum. Efter gruppearbejdet vil vi udarbejde en fælles mind-map. Den hænger i en udgave magen til den I er startet med hjemme på væggen. De fire eksempler hver gruppe udvælger vil vi bagefter tegne ind på den fælles mind-map for at få et fælles billede af nutiden - indflydelse i dag. På bordene ligger et sæt blå og grønne tudser. Bagtanken med dem er at vi vil tegne 'grene', som viser indflydelse grønne, og grene, som viser steder, hvor vi ikke har indflydelse, blå. Det vil skal I gøre på gruppens mind-map og vi vil tegne grøn og blå på den fælles mind-map. Der arbejdes i de samme grupper hele dagen (indtil punkt 4). Grupperne bør starte med en KORT præsentationsrunde. Gruppearbejdet foregår i plenum lokalet

22 1-3 Plenum om nutid Grupperne fremlægger på skift deres eksempler (som gruppen har tegnet ind på et mind-map papir). De indtegnes på den fælles væg-mind-map; 'grene' som angiver at man har indflydelse tegnes med grønt; og 'grene', som angiver at man ikke har indflydelse tegnes med blåt. Gruppen afgør placeringen af deres indflydelse. Værkstedsleder kan hjælpe og evt. foreslå side-side grene. Der skal undervejs ikke være en diskussion af om gruppens eksempler er "rigtig eller forkerte". Gruppernes mindmap med alle "indflydelse/ikke-indflydelse" grene hænges op ved siden af den fælles mindmap. Afsluttende drøftelse af det billede vi ser af nutiden. Hvad farve har forskellige dele af verdenen så? Værkstedsleder kan bidrage med at synliggøre evt. tendenser. ----> foto (2) af væg-mindmap

23 2-1 Introduktion til konsekvenser Grupperne fortsætter. De kan evt. flytte til gruppelokaler. Skriv den detaljerede tidsplan - husk pauser - til og med start af programmets punkt 3 på en flipover og gennemgå den inden gruppearbejdet starter. Indledning Vi går nu fra vores beskrivelse af nutiden - "helt" uafhængig af den stadige udbredelse af informations-teknologien - til forventede (mulige) konsekvenser af fremkomst af info-samfundet. De konsekvenser vi vil behandle i værkstedet er beskrevet i de 12 artikler i hæftet. I skal i grupperne vurdere, hvordan de muligheder og trusler, der er fremlagt - med stor entusiasme - i deltgerhæftets artikler kan påvirke vores indflydelse; såvel positivt, som negativt. I har haft lejlighed til at læse artiklerne - og det har I forhåbentlig gjort. Måske er du også begyndt at danne dig et billede af hvordan fremtiden vil se ud og det får du brug for når vi senere skal lave fremtidsbilleder. Men her skal vi søge at koncentrere os om den vinkel som muligheden eller truslen ligger frem. De muligheder og trusler vi fremlægger i 12 artikler er oplæg til debat. De er ikke forudsigelser om hvordan samfundet vil se ud år De er bestemt heller ikke kendsgerninger som ikke kan diskuteres - I har helt sikkert, da I læste dem, fundet synspunkter og vurderinger I ikke er enige i. Med en mulighed tænker vi på en ønsket udvikling. En måde at anvende informations-teknologien på, der kan styrke vores muligheder for indflydelse. OG Med en trussel tænker vi på en uønsket udvikling. En anvendelse af informations-teknologien, som vil formindske vores muligheder for indflydelse. Men, I har sikkert haft den oplevelse at en mulighed mere opleves som en trussel; og omvendt at noget der fremstilles som en trussel vil du snarere mene er en mulighed. Mønten har to sider. Så den diskussion I skal have i gruppen er ikke blot om I er enige eller U-enige i artiklen, men om jeres vurdering af den problemstilling, som fremlægges i artiklen. I grupperne skal I bevare en fordomsfri og åben diskussion - være åben for nye vinkler og synspunkter. Trusler kan opfattes som muligheder - og omvendt. Gruppearbejde I dette gruppearbejde skal I vurdere en trussel og en mulighed - der er jo 12 artikler og vi har 6 grupper, så der er EEN mulighed og EEN trussel til hver gruppe.

24 Opgavebeskrivelserne udleveres. Vi har nummereret artiklerne da vi har brug for numrene når vi senere skal markere truslen/muligheden på mind-map'en. Gennemgang af opgavebeskrivelse Jeres vurdering vil indgå i det videre arbejde i værkstedet, idet fremtiden skabes af nutidens møde med konsekvenserne. Vi forestiller os, at I bliver siddende her i lokalet - træk evt. ud til siderne - så I har udsyn til "nutiden". Men har I mere lyst til at sive ud i gruppelokalerne, så gør det.

25 2-1 Plenum om konsekvenser Hver gruppe fremlægger sin vægavis med vurdering af en mulighed og en trussel. De markeres på mind-map med en grøn oval med mulighedens nummer og en blå trekant med truslens nummer og en pil, som peger hen hvor den vil påvirke. Kan placeres flere steder. Mulighed for spørgsmål - ikke diskussion. Gruppernes vægaviser hænges op på væggen. Plenum handler om at få fremlagt gruppernes arbejde, dvs. også overvejelser om muligheden/truslen - AT FÅ FÆLLES VIDEN. Afsluttende drøftelse af det billede, vi ser af trusler/muligheder.

26 3-1 Introduktion til fremtidsbilleder Deltagerne arbejder videre i samme grupper. 3 grupper arbejder med positive visioner og 3 grupper arbejder med negative visioner. Gruppearbejdet sker i gruppelokaler. Skriv den detaljerede tidsplan - husk pauser - til og med start af programmets punkt 4 på en flipover og gennemgå den, inden gruppearbejdet starter. Indledning Vi har nu kortlagt indflydelse i dag og set på konsekvenser som følge af informations-teknologi og informationssamfund. Nu skal vi til at se på, hvad vi tror, der vil ske. Her er deltagerne på banen, som de personer de er med deres egne drømme, erfaringer, værdier og holdninger. Det er deres vigtige rolle, at komme deres tanker og deres vurderinger. Hvilke visioner har I for fremtiden, som den vil se ud i år 2010? Gruppearbejde Opgavebeskrivelserne udleveres. Gennemgang af opgaven. - positive/negative visioner - rollespil (fremtidsbillede) + vægavis med to visioner skal forklares grundigt.

27 3-3 Plenum om fremtidsbilleder Grupperne "opfører" deres fremtidsbillede og fremlægger vægavisens to visioner. Gruppernes vægavis hænges op ved siden af hinanden. Efter hver fremlæggelse er der lejlighed til spørgsmål (og korte kommentarer) Afslutningvist mulighed for kommentarer og debat.

28 3-4 Opsamling fra fremtidsbilleder Til næste dag forberede værkstedsleder 6 temaer for de perspektiver, der skal arbejdes med (Hvis tidsplanen er ændret skal der være en pause af mindst 1 time til arbejdet). Grupperne har fremlagt et antal visioner, som erfaringsmæssigt er mere eller især mindre velstrukturerede. Desuden kan der være forskellig overlap mellem gruppernes oplæg. Det er derfor nødvendigt at samle de fremlagte visioner og fastlægge 6 temaer (visioner, emneområder), som kan være grundlag for et gruppearbejde næste dag om perspektiver. Det er oplagt, at dette skal ske med fuld respekt for de tanker, som grupperne har fremlagt og det skal være synligt, at temaerne kommer fra deltagernes vægaviser og visioner! De 6 temaer formuleres som en kortfattet overskrift, der skrives på hver sit flipover papir (vægavis). Vægaviserne skal næste dag anvendes til gruppedannelse.

29 4-1 Introduktion til perspektiver Hvert tema er skrevet på en vægavis - og ligger fast. Angiv evt. gruppelokale på vægavisen. Vægaviserne hænges op et sted hvor der er plads foran til at se på og skrive på dem. Forbered snowcard. Hver gruppe skal have en stak (ca. 30) snowcard med - eller der skal være fordelt snovcard's i gruppelokalerne. Skriv den detaljerede tidsplan - husk pauser - til og med slut tidspunkt på en flipover og gennemgå den inden gruppearbejdet starter. Indledning Værkstedsleder fremlægger temaerne for arbejdet med perspektiver. Der samles op på de visioner og spørgsmål temaet indeholder og refereres til deltagernes drømme eller skrækvisioner. Med perspektiver mener vi forslag til hvordan vi forbinder vores nutid med en ønsket fremtid. Der kan være tale om konkrete handlingsforslag som kan gennemføres af deltagerne eller af f.eks. Folketinget. Men der kan også være tale om mere generelle handlinger som kan medvirke til en ønsket samfundsudvikling. Med perspektiver tænkes således blot på forslag til hvad der må gøres (eller bestemt ikke bør gøres). Gruppearbejde Opgavebeskrivelserne udleveres og gennemgåes. Forklar brugen af snowcard omhyggeligt. Gruppevalg Procedure for gruppe-inddeling: Frit valg. Deltagerne skriver sig på vægavisen med det tema, som de vil arbejde med. Når deltagerne har valgt grupper går grupperne i gang i gruppelokaler (husk snowcard).

30 4-3 Plenum om perspektiver Grupperne fremlægger på skift deres perspektiver. Vægaviserne hænges op på væggen et sted, hvor der plads foran (så deltagerne kan gå rundt og læse vægaviserne og lave den afsluttende prioriteringsafstemning). Efter hver fremlæggelse skal der være mulighed for spørgsmål - og mindre debat (pas på tiden). Efter de 6 fremlæggelser er der åben debat. Værkstedsleder henviser til at der skal laves en prioritering tilsidst: - Vi skal udvælge det vigtigste perspektiv, som kan indgå i en "pressemeddelelse" fra værkstedet til Teknologirådet, der vil offentliggøre den på en web-side. Prioriteringsafstemning: - hver deltager har 5 stemmer (mærker) som må placeres frit. - afstemningen sker ved at deltagerne klistrer mærkerne på vægaviserne. Når alle deltagere har stemt, tæller værkstedleder stemmerne op og skriver stemmetal på hver vægavis > foto (3) afstemning

31 5-1 Afslutning på værkstedet Tegn innovations paradokset op på en flip-over. Gerne mulighed for refreshment (øl, vand og sandwich) til en hyggelig afslutning. Deltagerne kan gå rundt og se på afstemningsresultatet. Opsamling på afsteming Værkstedsleder samler opmærksomheden og offentliggør hvilket perspektiv, der er blevet højest prioriteret og evt. de nærmeste (ikke en konkurrencelignende resultatopgørelse!) Hvordan får vi lavet en pressemeddelelse på højest 1 A4 side til Teknologirådet? Kan der etableres en gruppe deltagere og/eller værkstedsleder, som sammenskriver det prioriterede perspektiv (sammen med dato, hvem deltagerne har været, arrangør, evt. vurdering af konsekvenser og andet). Afsluttende opsumering Værkstedsleder laver en afsluttende "opsummering" fra værkstedet. F.eks.: 1. Ros til deltagerne Det har været nogle spændende diskussioner, hvor vi er kommet både vidt omkring og mere dybtgående ned i nogle spændende og vigtige spørgsmål. I har gået til sagen på trods af, at værkstedet har et ganske hårdt program, hvor der ikke er mange pauser og tid til løs snak; men sådan skal et værksted være. 2. Innovations paradokset Det er et vanskeligt emne. Svarene findes ikke, men de bliver skabt - og i år 2010 vil vi kunne se svaret - og derfor er det så vigtigt, at vi diskuterer og finder visioner og handlingsforslag. En mulighed er kort at introducere innovations paradokset som en ramme til at forstå denne problematik > tegning Ved en teknologis første udvikling eller opfindelse, er der oftest store valgmuligheder; teknologien skal så at sige først udformes gennem forsøg og anvendelse. I starten er teknologien ikke synderlig udbredt og den har derfor heller ikke særlige konsekvenser og der er ikke den store interesse og diskussion om den. Efterhånden vil teknologien blive mere fastlagt og valgmulighederne bliver færre og færre. Samtidig får teknologien mere synlige konsekvenser og der opstår måske en bredere interesse og debat om den. Det bringer os til det paradoks, som er blevet kaldt for innovations-paradokset, at indflydelses-mulighederne er blevet mindre på det tidspunkt hvor interessen for at få indflydelse bliver bredere. Et af målene med dette perspektivværksted har fra Teknologirådets side været at give mulighed

32 for, at vi diskuterer informations-teknologiens konsekvenser for demokratiet, før det er for sent. 3. Hovedbudskab Til sidst kan afsluttes med værkstedslederens opfattelse af "hovedbudskabet" fra værkstedet. Vi vil nu få lavet en "pressemeddelelse", som vil blive sendt til Teknologirådet. Den kan så læses, sammen med "pressemeddelelser" fra andre værksteder på rådets hjemmeside: (står også i hæftet).

33 Opgaver På de følgende sider findes opgavebeskrivelser, som anvendes i perspektivværkstedet. Der er følgende opgaver: Hjemmeopgave Hjemmeopgaven om indflydelse i dag skal deltagerne have tilsendt og lave før værkstedet. Opgaven findes også i deltagerhæftet. Gruppeopgaver De fire beskrivelser af gruppeopgaverne udleveres undervejs i værkstedet til deltagerne.

34 Hjemmeopgave På perspektivværkstedet forudsætter vi, at deltagerne har lavet en lille hjemmeopgave. Du skal gøre dig nogle overvejelser om hvilke muligheder du har for indflydelse i dag. Lav venligst denne opgave, før du artikerne med muligheder og trusler! Indflydelse i dag Overvej hvilke muligheder du har for indflydelse i dag og tænk på nogle konkrete eksempler. Vi vil i starten af værkstedet diskutere eksemplerne i grupper og derefter vil vi samle dem på en fælles "mind-map". Mind-map er en teknik til at lave notater med ideer eller planer. Vi har på næste side lavet en simpel mind-map over indflydelse. Emnet "Indflydelse" er anbragt i midten, som en træstamme. De fem grene, vi har tegnet er eksempler på forskellige sider af livet, hvor vi kan have indflydelse - eller ikke har indflydelse. Erfaringer med indflydelse eller mangel på indflydelse kan nu skrives på som side-grene og uddybes med side-grene til side-grenene, osv. Du kan selvfølgelig også selv lave ny grene. Du kan tænke over steder, hvor du umiddelbart har indflydelse fordi du selv bestemmer eller sidder med ved bordet hvor tingene bestemmes eller vælger nogen der repræsenterer dig eller...? Glem alt om informations-teknologi og info-samfund, det handler om i dag, om nutiden og ikke fremtiden! Beskriv 1. en eller flere situationer, hvor du har indflydelse i dag 2. en eller flere situationer, hvor du mangler indflydelse i dag Giv gerne et konkret eksempel og forklar hvordan eller hvorfor. Du skal forberede mindst et eksempel af hver slags. Dine erfaringer vil blive diskuteret i mindre grupper, og gruppen vil fremlægge nogle fælles eksempler.

35 Mindmap tegning

36 Gruppearbejde om indflydelse i dag I gruppen skal I udvælge 2 eksempler på, hvor I i dag har indflydelse og 2 eksempler på, hvor I i dag mangler indflydelse. Der er 40 minutter til gruppearbejdet - hold øje med tiden! Først fremlægger I på skift de eksempler, som I hver især har forberedt hjemmefra. Indtegn jeres eksempler på en fælles mind-map. Brug blå til "manglende indflydelse" og grøn til "har indflydelse". Under fremlæggelsen er det kun tilladt at stille uddybende spørgsmål - debatten må vente. Vælg en til at fremlægge jeres gruppearbejde. Diskuter, hvilke 4 eksempler, I vil fremlægge i plenum. 2 om indflydelse i dag og 2 om manglende indflydelse. Find ud af, hvor de skal tegnes på den fælles mind-map - måske er nogle af eksemplerne "sidegrene" til andre "side-grene"?

37 Mindmap ark

38 Gruppearbejde om konsekvenser I dette gruppearbejde skal I vurdere en mulighed og en trussel. I har 45 minutter til gruppearbejdet - hold øje med tiden! I vurderingen af muligheden skal I diskutere: - er den meget/lidt/ikke sandsynlig - er den ønskelig - vil det have stor/lille/ingen betydningm, om den gennemføres. Lav en vægavis med - nummer og overskrift - vurdering - sandsynlighed - betydning Og afklar, hvor den skal placeres på den fælles mind-map (evt. flere steder). I vurderingen af truslen skal I diskutere: - er den meget/lidt/ikke sandsynlig - er den et reelt problem - vil det have stor/lille/ingen betydning, om den gennemføres. Lav en vægavis med - nummer og overskrift - vurdering - sandsynlighed - betydning Og afklar, hvor den skal placeres på den fælles mind-map (evt. flere steder). Sidste 5 minutter: Hvis I ikke allerede har valgt en til at fremlægge jeres gruppearbejde, så gør det NU. Fremlæggelsen i plenum må tage 5 - aller højest 6 minutter.

39 Gruppearbejde om fremtidsbillede POSITIVT FREMTIDSBILLEDE I dette gruppearbejde skal I udarbejde et positivt fremtidsbillede og to visioner. Fremlæggelsen kan ske ved at I fortæller om jeres visioner, men vi vil opfordre jer til at være kreative og lave et lille rollespil. I har 1½ time til dette gruppearbejde - hold øje med tiden! Tilbageblik til nutiden - en positiv vision Deltagerne i gruppen begynder med at dele sig op i par, hvor den ene deltager er fortæller og den anden er udspørger. Brug 2-3 minutter på at forberede jer. Fortælleren skal overveje sit fremtidsbillede - en vision af borgernes indflydelse i år Brug mind-map'en med situationen i dag og de muligheder, du synes er mest vigtige. Udspørgeren skal skrive nogle spørgsmål ned som skal hjælpe fortælleren? Overvej, hvilke trusler du gerne vil have at vide, hvordan man har undgået. Start samtalen. I er nu i år 2010 og mødes efter mange år, hvor udspørgeren har været bosiddende i udlandet. Det går utroligt godt i samfundet - folk har virkelig fået indflydelse. Fortælleren begynder at beskrive samfundet/hverdagen og udspørgeren stiller spørgsmål for at få belyst: - hvad gik godt? - hvilke muligheder har man realiseret? - hvem gjorde hvad? - hvordan undgik man forskellige trusler? Udspørger laver noter undervejs. Brug 10 minutter på samtalen....vend

40 Herefter samles hele gruppen igen Gruppen vælger en til at nedskrive stikord. Udspørgerne refererer kort fremtidsbillederne (ud fra noterne fra samtalen). Brug 15 minutter på denne del. To visioner På baggrund af stikord fra fremtidsbillederne udvælger gruppen to visioner, som gruppens fælles fremtidsbillede skal fokusere på. Lav en vægavis med: - et slogan eller lignende, som illustrerer fremtidsbilledet - 1. visions overskrift - 2. visions overskrift Brug 30 minutter til at udvælge visioner. Præsentation af gruppens fremtidsbillede Snak kort om, hvordan I kan præsentere gruppens fremtidsbillede. Tag udgangspunkt i ideer fra samtalerne. Det kan være et lille rollespil, f.eks. en TV-avis, et pressemøde, en samtale ved morgenmaden i en familje, et vælgermøde, eller...? Præsentationen i plenum skal højst vare 10 minutter. Vær færdig til tiden.

41 Gruppearbejde om fremtidsbillede NEGATIVT FREMTIDSBILLEDE I dette gruppearbejde skal I udarbejde et negativt fremtidsbillede og to visioner. Fremlæggelsen kan ske ved at I fortæller om jeres visioner, men vi vil opfordre jer til at være kreative og lave et lille rollespil. I har 1½ time til dette gruppearbejde - hold øje med tiden! Tilbageblik til nutiden - en negativ vision Deltagerne i gruppen begynder med at dele sig op i par, hvor den ene deltager er fortæller og den anden er udspørger. Brug 2-3 minutter på at forberede jer. Fortælleren skal overveje sit fremtidsbillede - en vision af borgernes indflydelse i år Brug mind-map'en med situationen i dag og de trusler, du synes er vigtigst. Udspørgeren skal skrive nogle spørgsmål ned, som skal hjælpe fortælleren? Overvej, hvilke muligheder, du gerne vil have at vide, hvordan det er gået med. Start samtalen. I er nu i år 2010 og mødes efter mange år, hvor udspørgeren har været bosiddende i udlandet. Det går ikke særlig godt i samfundet - folks indflydelse er ringe. Fortælleren begynder at beskrive samfundet/hverdagen og udspørgeren stiller spørgsmål for at få belyst: - hvad gik galt? - hvilke trusler er blevet til virkeligehed? - hvem gjorde hvad? - hvorfor blev muligheder ikke realiseret? Udspørger laver noter undervejs. Brug 10 minutter på samtalen....vend

42 Herefter samles hele gruppen igen Gruppen vælger en til at nedskrive stikord. Udspørgerne refererer kort fremtidsbillederne (ud fra noterne fra samtalen). Brug 15 minutter på denne del. To visioner På baggrund af stikord fra fremtidsbillederne udvælger gruppen to visioner, som gruppens fælles fremtidsbillede skal fokusere på. Lav en vægavis med: - et slogan eller lignende, som illustrerer fremtidsbilledet - 1. visions overskrift - 2. visions overskrift Brug 30 minutter på at udvælge visioner. Præsentation af gruppens fremtidsbillede Snak kort om hvordan I kan præsentere gruppens fremtidsbillede. Det kan være et lille rollespil, f.eks. en TV-avis, en samtale ved morgenmaden i en familje, et vælgermøde, eller...? Præsentationen i plenum skal vare højst 10 minutter. Vær færdig til tiden.

43 Gruppearbejde om perspektiver I dette gruppearbejde skal gruppen formulere et perspektiv med to handlingsforslag. I har 1 time (incl. pause) til dette gruppearbejde - hold øje med tiden! Opstart Start med en indledende snak om jeres opfattelse af temaet. Brug højst 10 minutter på denne snak. Ideudvikling Start med hver for sig at overvej 1-3 handlingsforslag. Hvert forslag skrives på et snowcard. Et forslag på hver sit kort. Skriv kort og tydeligt. Brug 10 minutter på ideer. Forslagene på kortene fremlægges et ad gangen med en kort forklaring. Kortene lægges på bordet ved siden af hinanden. Der må kun stilles opklarende spørgsmål. Brug 15 minutter på fremlæggelsen. Gruppens perspektiv Udvælg to forslag som udgør jeres perspektiv. Vælg en til at fremlægge jeres vægavis. Fremlæggelsen skal højst vare 5 minutter. Skriv på en vægavis: - temaet - forslag 1's overskrift - uddybende stikord - forslag 2's overskrift - uddybende stikord Vær færdig til tiden!

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Drejebog for Lederkonference i BØSK

Drejebog for Lederkonference i BØSK Børn og Skole Dato: Februar 2017 Sagsnr.: 17/3832 Sagsbehandler: Charlotte Junggreen Have Direkte tlf.: 7376 7858 E-m ail: acha@aabenraa.dk Drejebog for Lederkonference i BØSK Dag 1 Torsdag den 6. april

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

Titel: Formål: Projektbeskrivelse: Titel: Ungebyråd. Formål: Ungebyrådet har til formål at tilbyde de unge i Esbjerg Kommune et organ, hvor de kan få medindflydelse på politiske beslutningsprocesser, der vedrører de unge selv. Samtidig

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg Seminar Sikker adfærd i færdslen Program Kl. 08.00 Kl. 08.10 Kl. 08.20 Kl. 08.30 Kl. 08.50 Kl. 09.10 Kl. 10.10 Kl. 10.20 Kl. 10.50 Kl. 11.00 Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 12.30

Læs mere

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger

Skab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Scenarieværkstedet. - om metoden og forløbet. Teknologirådet

Scenarieværkstedet. - om metoden og forløbet. Teknologirådet Scenarieværkstedet - om metoden og forløbet Teknologirådet Scenarieværkstedet - om metoden og forløbet Udgivet af Teknologirådet Maj 2007 Forfatter Ida-Elisabeth Andersen Tegning Klaus Westh Tryk Vester

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen

Social kapital. Kortlægning af faggruppernes bidrag. Drejebog til lederen Social kapital Kortlægning af faggruppernes bidrag Drejebog til lederen Fakta Mål: Varighed: Kortlægning: Deltagere: At få en fælles forståelse af kerneopgaven og opgaveløsningen. At få indblik i samspillet

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november 1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

GUIDE TIL BORDVÆRTER - Opstartskonference for AMR året 2019

GUIDE TIL BORDVÆRTER - Opstartskonference for AMR året 2019 GUIDE TIL BORDVÆRTER - Opstartskonference for AMR året 2019 Hvad skal du bruge: Spilleplade, Handlekort, Problemskyer, Kategori-ark i fire farver. Deמּe ligger på bordet, når du kommer. Sørg gerne for at

Læs mere

Tabel S.1: Sammensætning af fokusgrupperne

Tabel S.1: Sammensætning af fokusgrupperne Lavere middelklasse Arbejderklasse Gruppe Klasseposition Antal deltagere Deltager Uddannelse Beskæftigelse Husstandsindkomst kr. Køn Fødselsår Nationalitet / Etnicitet Tabel S.1: Sammensætning af fokusgrupperne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk TEMADAG. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet TEMADAG forebygvold.dk OPSKRIFTEN PÅ EN TEMADAG OM VOLD OG TRUSLER Sæt vold og trusler på dagsordenen Vold

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Workshopgruppen på Ungdommens Folkemøde 2018 har udviklet et simpelt drejebogs-format, som i stadeholdere kan bruge til planlægning og afvikling af jeres workshop.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer

Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål. Få - mange Åben og uprioriteret indsamling af ideer via hjemmeside Indsamling af viden og ideer Oversigt over forskellige metoder til borgerinddragelse Navn Antal deltagere Beskrivelse Typisk formål Dialogmøder Relativt få Politikere og embedsfolk møder borgerne og brugerne for at lære om deres situation

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Afdelingsmødet 20 råd og tips Det årlige afdelingsmøde er det vigtigste møde i boligafdelingen. I Lejerbos beboerhåndbog kan du læse om de juridiske og lovgivningsmæssige

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016 Opsummering af introducerede metoder Kubix, februar 2016 Anvendte metoder 1. Dilemmaspil 2. Faglige udfordringer belyst ved den pædagogiske model 3. Fra fiasko til succes 4. Knastbehandling 5. Notatark

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

INSPIRATION TIL DIALOG - PROCESKONSULENTVEJLEDNING VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

INSPIRATION TIL DIALOG - PROCESKONSULENTVEJLEDNING VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG - PROCESKONSULENTVEJLEDNING VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Start med at arbejde hver for sig (20 min): Tegn en mind map over dit emne; det du har overvejet, undrer dig over eller fascineres af. Det gør ikke noget at ideen

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern

Læs mere

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere