MAD OE - OE2010.B De Forenede Ejendomsselskaber A/S (adv. Vivi Bruhn Knudsen) mod Frederiksberg Kommune (adv. Kurt Bardeleben) og

Transkript

1 OE2010.B MAD Kommune erstatningsansvarlig for udgifter til opfyldelse af vilkår om visse afværgeforanstaltninger i jfl 8-tilladelse til erhvervsbyggeri på forureningskortlagt ejendom, da vilkårene ikke var nødvendige for at undgå spredning af forurening eller væsentlig fordyrelse af fremtidig offentlig indsats Forurenet jord Høring Proportionalitetsprincippet Skønsafvejning og kriterier Magtfordrejning, lighedsgrundsætning m.v Offentlige myndigheders erstatningsansvar DFE var ejer af flere forureningskortlagte ejendomme, der i lokalplan var udlagt til bolig, og som var beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, og derfor omfattet af jfl 6, stk. 1. I maj 2005 ansøgte DFE Frederiksberg Kommune om tilladelse efter jordforureningslovens 8 til nedrivning og opførelse erhvervsbyggeri på ejendommene. Kommunen meddelte tilladelse i juni 2005, hvori bl.a. var vilkår om, at der ikke måtte efterlades en restforurening, som kunne udgøre en risiko for indeklimaet, og at evt. hot spots forureninger skulle afværges forud for byggeriet. DFE gjorde i oktober 2007 indsigelser mod, at der i 8 var hjemmel til at stille vilkår af hensyn til indeklima i erhvervsbygninger. Kommunen accepterede efterfølgende, at der ikke kunne kræves sikring af indeklima i erhvervsbygninger, men fastholdt, at der skulle gennemføres en oprensning af hotspot i byggefeltet. DFE opfyldte vilkårene, men fastholdt, at dele af vilkårene var uhjemlede og rejste efterfølgende erstatningskrav mod kommunen for de ekstra udgifter, som dette havde påført DFE, idet DFE gjorde gældende, at afværgeforanstaltninger over for det sekundære grundvand hverken kunne begrundes med, at forureningen ville blive spredt ved byggeriet eller en forøgelse af udgifterne til senere offentlige afværgeforanstaltninger. Kommunen gjorde modsat gældende, at vilkårene var hjemlede. Såfremt dette ikke var tilfældet, nedlagde kommunen selvstændig påstand over for Region Hovedstaden om, at det i givet fald var region hovedstaden, der var erstatningsansvarlig, da regionsrådet med kommunalreformen og procedureloven havde overtaget de af kommunens rettigheder og pligter, der knytter sig meddelelse af tilladelser efter 8. Region Hovedstaden afviste, at være indtrådt i kommunens eventuelle erstatningsansvar, bl.a. fordi det fortsat er kommunen, der meddeler tilladelse efter 8. Landsretten lagde til grund, at der i det foreliggende tilfælde alene er hjemmel i jfl 8 til at stille vilkår, som er nødvendige for at hindre, at projektet medfører en forøgelse af risiko for forurening af grundvandet eller for at hindre, at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller væsentlig fordyres. Med henvisning til det gennemførte syn og skøn afviste landsretten, at det gennemførte byggeri forøgede risikoen for forurening af grundvand eller medførte en væsentlig fordyrelse af en senere offentlig indsats, hvorfor dele af de anførte vilkår fandtes uhjemlede. Vilkårene var derfor ugyldige, hvilket måtte anses for erstatningspådragende for Frederiksberg Kommune, der herefter blev fundet erstatningsansvarlig som påstået af DFE. I forhold til kommunens regres mod Regionsrådet fandt landsretten ikke, at regionsrådet var indtrådt i kommunens ansvar, hvorved der bl.a. blev lagt vægt på, at kommunen i hele forløbet havde truffet alle afgørelserne, og det efter jfl 8 fortsat er kommunen, der meddeler tilladelser. Østre Landsrets dom, afsagt den 20. oktober 2010, 19.afd. i sag B De Forenede Ejendomsselskaber A/S (adv. Vivi Bruhn Knudsen) mod Frederiksberg Kommune (adv. Kurt Bardeleben) og Frederiksberg Kommune (adv. Kurt Bardeleben) mod adciterede Region Hovedstaden (adv. Håkun Djurhuus) Denne sag, der er anlagt den 22. juni 2007 ved Retten på Frederiksberg og af denne i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten, drejer sig om gyldigheden af de vilkår, som sagsøgte, Frederiksberg Kommune (herefter kommunen), fastsatte i forbindelse med udstedelse af en tilladelse efter 8 i jordforureningsloven til sagsøgeren, De Forenede Ejendomsselskaber A/S (herefter DFE), til nedrivning og opførelse af bygninger på ejendommen Peter Bangsvej 28-30, Frederiksberg, samt - såfremt vilkårene findes ugyldige - om DFE måtte være berettiget til erstatning, og om det i givet fald er kommunen eller adciterede, Region Hovedstaden (herefter regionen), der endeligt skal udrede erstatningen. DFE har nedlagt følgende endelige påstande: I. Sagsøgte (kommunen) tilpligtes at betale sagsøgeren ,22 kr. med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagsanlæg til betaling sker, II. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at vilkårene om etablering af et afværgeanlæg over for det sekundære grundvand på Peter Bangs Vej 28-30, 2000 Frederiksberg (Nimbusparken), i sagsøgtes tilladelser af 22. juni 2005, 22. juni 2006 med tillæg af 13. oktober 2009 og af 21. december 2006 vedrørende bygning 45, 46 og 51 er ugyldige, og III. Sagsøgte pålægges at betale sagsøgeren sagsomkostninger (også) i forhold til det anerkendte og betalte beløb på ,40 kr. Kommunen har over for den af DFE nedlagte påstand I påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Kommunen har over for den af DFE nedlagte påstand II påstået frifindelse. Kommunen har over for regionen nedlagt påstand om, at regionen tilpligtes at friholde kommunen for ethvert krav, herunder renter og omkostninger, som kommunen måtte blive pålagt at betale til DFE i henhold til DFEs påstand i hovedsagen. Regionen har påstået frifindelse over for kommunens påstand. Sagsfremstilling DFE er ejer af ejendommen Peter Bangs Vej 28-30, Frederiksberg, der ifølge kommunens lokalplan er udlagt til erhvervs- og boligbyggeri. Arealet er beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Den 17. maj 2005 fremsendte Krüger A/S på vegne af DFE som bygherre til kommunen ansøgning efter 8 i jordforureningsloven om tilladelse til nedrivning og opførelse af erhvervsbyggeri - bygning 46 - på Berendsen-grunden og Nimbusparken beliggende på nævnte ejendom. Det blev anført i ansøgningen, at bygherren (DFE) ville gennemføre de nødvendige tiltag til håndtering af den konstaterede forurening, herunder afgrænsning af kendte forureninger, risikoberegninger over for grundvand og indeklima, gennemførelse af nødvendige tiltag for at imødegå risiko, forklassificering af jord inden opgravning og håndtering af jord efter jordforureningsloven. På baggrund af 8-tilladelsen ville DFE udarbejde en handlingsplan til beskrivelse af de miljøtiltag, der ville blive iværksat. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Der er under sagen fremlagt en kortskitse med angivelse af den forventede udbredelse af forureninger på grunden Nimbusparken, hvor langt den største del af byggeriet var planlagt at skulle placeres. På skitsen er således indtegnet afgrænsede områder med angivelse af udbredelse af forurening i form af klorerede opløsningsmidler henholdsvis olie- og benzinprodukter, herunder under den vestre del af bygning 46, den nordligste del af bygning 45 (forurening af olie- og benzinprodukter) og i arealet (angivet som p-pladser) omkranset af bygning 46, 45 og 51. Kommunen meddelte herefter den 22. juni 2005 tilladelse i medfør af 8 i jordforureningsloven. Det fremgår af tilladelsens afsnit om Baggrund, at grunden var kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til jordforureningsloven, idet der var konstateret forurening med olieprodukter, klorerede opløsningsmidler, PAH og tungmetaller. Tilladelsen blev meddelt bl.a. på følgende vilkår: 1. At de områder, hvor der etableres bebyggelse, skal være tilstrækkeligt undersøgt og at evt. hot spot forureninger i byggefeltet skal afværges forud for etableringen af nybyggeri. Der må således ikke efterlades jordforurening som kan udgøre en risiko for indeklimaet i et standardbyggeri uden særlige indeklimasikrende foranstaltninger. Ved fremsendelse af afværgeprojektet skal der derfor for hver planlagt bebyggelse sendes oplysninger om forureningsniveauet i byggefeltet og om de planlagte afværgetiltag. 3. At der før iværksættelse af nybyggeri på ejendommen fremsendes et afværgeprojekt som skal godkendes af Miljøafdelingen. Projektet skal beskrive de planlagte afværgetiltag inkl. dokumentation for at det planlagte byggeprojekt er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt samt at byggeprojektet ikke udføres således, at en evt. senere offentlig indsats umuliggøres eller fordyres væsentligt. Projektet skal derudover bl.a. indeholde en grave- og jordhåndteringsplan, en beskrivelse af evt. afværgepumpning (inkl. bortskaffelse af forurenet grundvand) en beskrivelse af byggetekniske foranstaltninger (inkl. indeklimasikring) og en tidsplan for arbejdet. På baggrund af de opstillede vilkår udarbejdede Krüger A/S på vegne af DFE i juli 2005 et skitseprojekt med en gennemgang af de generelt anvendelige afværgeteknikker i forhold til den konstaterede forurening, idet der blev henvist til, at der på området i perioden var udført en række forureningsundersøgelser af forskellige rådgivere. Der blev i skitseprojektet peget på 3 løsningsmodeller: Opvarmning, hvor omkostningerne ville udgøre ca. 18,8 mio. kr., opgravning, hvor omkostningerne ville udgøre ca. 25,2 mio. kr., og etablering af gastæt membran samt aktiv ventilering under membranen, hvorefter forureningen hindredes adgang til at trænge ind i det påtænkte byggeri, men hvor der ikke skete fjernelse af den eksisterende forurening. Omkostningerne til denne foranstaltning, der blev betegnet indeklimasikring, ville udgøre ca kr. Der blev i skitseprojektet endvidere peget på, at resultaterne ved opvarmning og opgravning af forurenet jord måtte antages at have en usikker langtidseffekt, idet hele grunden var forurenet, hvorfor den omgivende forurening med stor sandsynlighed ville trænge ind i det oprensede eller opfyldte område under bygning 46. Konkluderende blev det herefter anbefalet, at der skulle udarbejdes et projektforslag af en indeklimasikring. Efter drøftelser mellem kommunen og DFE og DFEs rådgivere anførte kommunen i et mødereferat af 5. august 2005, at der skulle iværksættes tiltag såvel vedrørende indeklima som vedrørende afværgelse af forurening af sekundært grundvand, således at der af DFE - for om muligt at nedbringe kildestyrken - skulle etableres og drives pumpebrønde til opsamling af sekundært grundvand fra hot spot området umiddelbart nord for bygning 46. Det blev anført, at anlægget måtte forventes at omfatte 4-5 pumpebrønde til ca. 10 m under terræn. Det anførtes videre i referatet, at kommunen anser bygningernes placering på ejendommen som stærkt begrænsende for mulighederne for efterfølgende at undersøge og oprense de forureningskilder på grunden, der udgør eller kan udgøre en risiko for forurening af det primære magasin. Et krav om sikring af det primære grundvand blev senere frafaldet. Det er oplyst, at regionen har etableret et afværgeanlæg for det primære grundvand. I brev af 18. august 2005 redegjorde Krüger A/S for budget for miljø ved bygning 46. Det fremgik af brevet bl.a., at kommunen havde krævet en sænkning af grundvandet omkring hot spots. Det oplystes, at kommunen havde accepteret 4 boringer til ca. 10 m under terræn samt gjort opmærksom på, at der skulle betales afledningsafgift, og at det var sandsynligt, at vandet skulle renses inden udledning til kloak. Krüger A/S opgjorde omkostningerne herved til kr. ekskl. bl.a. afledningsafgift og kul i kulfilteranlæg. Efter fornyede overvejelser og på baggrund af nu foreliggende poreluftmålinger specificerede kommunen i brev af 23. september 2005 vilkårene til sikring af indeklimaet i bygning 46 således, at der i tillæg til etablering af membran og ventilation tillige skulle etableres en aktiv afværgeindsats med henblik på et reducere forureningens kildestyrke dels i den umættede zone (det ikke vandførende lag) og dels i det sekundære grundvand. DFEs advokat rejste herefter den 27. oktober 2005 indsigelse mod vilkår vedrørende indeklimaet, idet der blev henvist til, at sådant vilkår ikke kunne stilles vedrørende en erhvervsbygning. I brev af 16. november 2005 svarede kommunen DFEs rådgiver, K- Miljø Consult, på en anmodning om endelig godkendelse af plan for jordhåndtering samt etablering af indeklimasikringstiltag. Det fremgik bl.a., at kommunen fastholdt vilkår 1 i tilladelsen af 22. juni Efter yderligere korrespondance med DFEs advokat, tiltrådte kommunen ved brev af 26. april 2006, at der for bygning 46 ikke kunne stilles vilkår om indeklimasikring. I brevet anførte kommunen endvidere, at Bygning 46 placeres fysisk over dele af kraftige hot spot med klorerede forbindelser. Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at disse hot spot udgør en alvorlig risiko, dels for forurening af grundvandsressourcen, dels for påvirkning af indeklimaet i de bygninger, der opføres/planlægges opført i denne del af Byggefelt III. Der er efter Plan- og Miljøafdelingens vurdering fortsat lovgrundlag for at opretholde de centrale vilkår om oprensning af hot spot i byggefeltet ved bygning 46 under henvisning til 8, stk. 4 pkt. 3. Plan- og Miljøafdelingen fastholder kravet i den meddelte 8 tilladelse om, at der i tilknytning til opførelsen af byggeri i byggefelt III gennemføres en oprensning af hot spot i byggefeltet for bygning 46. Plan- og Miljøafdelingen vurderer, at det er afgørende, at der iværksættes tiltag for oprensning af hot spot koordineret med opførelsen af det planlagte byggeri ( Rygraden ) for at afværge risikoen for forurening af grundvandsressourcen. På baggrund af skitseprojektet (Krüger A/S, juli 2005) finder Planog Miljøafdelingen det sandsynliggjort, at en etapevis oprensning ved traditionelle metoder ikke er hensigtsmæssig. Tilsvarende vurderer Planog Miljøafdelingen, at en delvis oprensning uden for byggefelterne ikke vil være hensigtsmæssig. Vores foreløbige konklusion er derfor, at det er nødvendigt at gennemføre oprensning af hot spot i hele byggefelt III i ét samlet projekt. Plan- og Miljøafdelingen afventer, at bygherren i tilknytning til opførelsen af bygning 46 fremsender forslag til projekt for oprensning af hot spot i det sekundære grundvand/den umættede zone, jf. brev fra K-Miljø Consult af 3. oktober På baggrund af en ansøgning af 19. maj 2006 fra K-Miljø Consult meddelte kommunen den 22. juni tilladelse vedrørende opfø- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 relse af plejeboliger (bygning 45 og 51). Bygherre for disse plejeboliger var Frederiksberg Kommune, mens DFE efter salgsaftalen skulle indhente 8-tilladelse. Det fremgår af tilladelsens afsnit om Baggrund, at Inden for byggefelt III er der lokaliseret kraftigere forurening med klorerede forbindelser, som har hot spot i område B, C og CC, og kulbrinter, som har hot spot i område G, H og HH, jf. vedlagte skitse. Plan- og Miljøafdelingen kan derfor ikke imødekomme ønsket om at behandle ansøgningen om 8 tilladelse uden at stille krav til oprensning af hotspot. Der blev herefter i tilladelsen fastsat vilkår i det væsentlige svarende til vilkårene i tilladelsen af 22. juni 2005 vedrørende bygning 46. Krüger A/S fremsendte herefter et detailprojekt af august 2006 til kommunen vedrørende grundvandsafværge for Nimbusparken, bygning 45, 46 og 51, hvori der til sikring af det sekundære grundvand blev foreslået etableret 4 pumpebrønde med tilhørende pumper og rørføring til et centralt placeret vandbehandlingsanlæg. Efter drøftelser mellem DFE og kommunen godkendte kommunen ved brev af 31. oktober 2006 på visse vilkår detailprojektet vedrørende grundvandsafværge gældende for såvel bygning 46 som for bygning 45 og 51 således, at vilkåret om oprensning af hot spot herved blev opfyldt af DFE ved etablering af pumpebrønde m.v. Det fremgik herefter af revideret 8-tilladelse af 21. december 2006 vedrørende bygning 46, at Krav om oprensning af hotspot i byggefeltet er imødekommet af bygherren ved etablering af afværgeforanstaltninger til imødegåelse af risiko for fortsat spredning af forurening fra det sekundære grundvand til det primære grundvand, jf. Plan- og Miljøafdelingens godkendelse af detailprojekt af 31. oktober Projektet er iværksat i december I den reviderede tilladelse var vilkår vedrørende indeklimaet ikke opretholdt. Ved brev af 13. februar 2007 rejste DFEs advokat krav om erstatning for afholdte udgifter ved etablering af membran m.v. til sikring af indeklimaet i bygning 46, jf. kommunens oprindelige vilkår herom, ligesom der blev rejst krav om erstatning for udgifter vedrørende afværgeanlægget, idet vilkår herom efter advokatens opfattelse også var ulovlige. Det blev i brevet foreslået at afholde møde med henblik på opnåelse af en forligsmæssig løsning. Da 1 års fristen for udnyttelse af 8-tilladelsen ikke kunne overholdes vedrørende byggeriet af plejeboligerne, ansøgte DFE om udsættelse af fristen. I den forbindelse skete der - i overensstemmelse med reglerne som ændret ved gennemførelsen af kommunalreformen - høring af regionen, der i høringssvar af 6. marts 2007 meddelte, at regionen ikke fandt anledning til at stille supplerende vilkår af hensyn til sikring af indeklima eller grundvand, hvorfor 8-tilladelsen kunne forlænges med 1 år. Det fremgår af høringssvaret, at regionen havde haft fokus på, om der var stillet vilkår, der sikrede, at forureningen ikke ville udgøre en risiko for indeklimaet i kommende boliger samt, at en eventuel senere offentlig indsats over for grundvandet ikke ville blive umuliggjort eller væsentligt fordyret. Kommunen afviste ved brev af 2. april 2007 at være erstatningsansvarlig og fandt derfor ikke grundlag for afholdelse af møde til forligsdrøftelser. I brev af samme dato indskærpede kommunen under trussel om politianmeldelse DFE at overholde vilkårene i 8-tilladelserne og inden den 1. juni 2007 sætte afværgeanlægget i drift. DFEs advokat opgjorde i brev af 13. juni 2007 erstatningskravet vedrørende etablering af membran til ,97 kr., og der blev herefter den 22. juni 2007 udtaget stævning med påstand om en samlet erstatning på ,39 kr. indeholdende dette beløb. Til tilladelsen vedrørende plejeboliger fastsatte kommunen den 13. oktober 2009 efter høring af regionen supplerende vilkår herunder, at der inden ibrugtagning af plejehjemsbyggeriet skulle være iværksat afværgepumpning fra de fire afværgeboringer, der er omtalt i kommunens brev af 31. oktober 2006, hvor kommunen principgodkendte grundvandsafværgeprojektet. Kommunen oplyste i brev af 5. januar 2010 til Frederiksberg Kommune, FK Ejendom, at afværgeprojektet - uanset at afværgeforanstaltningerne også måtte antages at have en gunstig indvirkning på indeklimaet i plejeboligerne - skulle gennemføres alene af hensyn til beskyttelsen af det primære grundvandsmagasin. Det blev i brevet anført, at der som en udløber af de to tilladelser blev udarbejdet en fælles afværgeløsning for grundvandet omfattende såvel bygning 46 som bygning 45/51. Der blev henvist til, at det efter Krüger A/S's notat i forhold til det sekundære grundvand var afværgeprojektets formål at reducere nedsivning og forurening fra det sekundære magasin til det primære magasin. Syn og skøn Der er under sagen gennemført syn og skøn ved skønsmand Claus Kirkegaard, der har udarbejdet skønserklæring af 3. oktober 2008 og supplerende skønserklæring af 28. august I erklæringen af 3. oktober 2008 er som spørgsmål 1 anført følgende: Spørgsmål 1. Skønsmanden bedes redegøre for den i forhold til bygning 46 konstaterede forurening på ejendommen matr. Nr. 68 D og 21 B af Frederiksberg, beliggende Peter Bangsvej Skønsmanden har i erklæringen af 28. august 2009 besvaret spørgsmålet på ny således: Spørgsmål 16. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det nu forelagte samlede materiale giver anledning til at ændre nogle af besvarelserne af spørgsmål 1, 9-15 i skønserklæringen af 3. oktober I nedenstående svar fra skønserklæringen af 3. oktober 2008, spørgsmål 1, giver det supplerende materiale anledning til tilføjelser, som fremhævet med kursiv skrift i nedenstående. For spørgsmålene 9-15 giver det supplerende materiale ikke anledning til ændringer. På ejendommen Peter Bangs Vej 28 er de industrielle aktiviteter startet i 1903, og der har været dampvæveri, dampvaskeri, vaskehaller og benzinanlæg. På Peter Bangs Vej 30 har der været oplag og bearbejdning af benzin- og olieprodukter, maskinfabrik, glasværk, elektromotorfabrik, motorcykelfabrik, støvsugerfabrik, renseri m.fl. Der har således flere steder på grundene været en række kilder der primært kunne bevirke forurening af jord og grundvand med metaller, olie og benzin, de chlorerede opløsningsmidler (trichlorethylen, perchlorethylen m.fl.). De chlorerede opløsningsmidler har især været anvendt i forbindelse med bearbejdning af metal til affedtning af metalemner. Forurening kan være sket ved spild fra kar og oplag, bortskaffelse af restprodukter, ved afdrypning af metalemner, udsivning fra utætte kloakker mm. I området, hvor Bygning 46 ligger, består jordbundsforholdene øverst af 1-2 meter fyld, derunder er der 9 meter moræneler, hvorunder der er silt i 3-4 meters tykkelse. Derunder er der igen moræneler af 3-6 meters tykkelse, hvorunder der er kalk. Jordbunden er vandmættet fra 2-4 meters dybde og nedefter. I den øverste sekvens af moræneleret er der registreret et grundvandsmagasin, kaldet det sekundære grundvandsmagasin. Den horisontale strømningsretning i dette magasin kan ikke bestemmes entydigt. Samtidigt med horisontal strømning i dette lag, foregår der en vertikal nedsivning. I siltlaget optræder også et grundvandsmagasin, men dette er ikke nærmere undersøgt i de foreliggende undersøgelser. Den nedadrettede vandbevægelse fortsætter mod det primære grundvands- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 magasin i kalken. Dette grundvandsmagasin udnyttes af Frederiksberg Kommune til Vandforsyningsformål, hvor de nærmeste indvindingsboringer ligger på P. Andersens Vej ca. 500 meter nordøst for Bygning 46. Stoffer, som de chlorerede opløsningsmidler, opløses i grundvandet og vil følge vandbevægelsen. Men stofferne kan også, hvor der er tale om højt indhold strømme som fri uopløst fase nedefter, idet stoffer som perchlorethylen og trichlorethylen er tungere end vand. Øverst i fyldet og den øverste del af moræneleret er der ikke vandmætning og der findes luft i porer mellem kornene [i] jorden, der kaldes poreluft. Når der er tale om flygtige forbindelser som chlorerede opløsningsmidler, vil disse kunne findes som dampe i poreluften og udbredes ved diffusion i luften og ved egentlige bevægelser med poreluften forårsaget af lufttryksændringer, ændringer i vandindhold mm. Forurening i poreluften kan skyldes dampe direkte fra forurening i jorden eller fra forurenet grundvand. De foretagne undersøgelser har vist, at de fundne indhold af trichlorethylen er mest kritisk i relation til indeklimapåvirkning og nedsivning til det primære grundvand. Under Bygning 46 er der målt indhold af trichlorethylen i poreluften på til op til 30 mg/m og i sekundært grundvand under Bygning 46 op til 43 μg/l. I omfangsdræn beliggende i ca. 3 meters dybde omkring teknikkælder i Bygning 46 er deri drænvandet målt indhold af trichlorethylen på 36 μg/l. I området nord for Bygning 46, hvor der er etableret afværgeboringer, er der i sekundært grundvand i moræneleret målt indehold på op til μg/l af trichlorethylen, 440 μg/l af cis-1,2-dichlorethylen og 13 μg/l af vinylchlorid. I december 2005 har Miljøstyrelsen udgivet en liste over kvalitetskriterier i forurenet jord i relation til jordkvalitet, grundvandskvalitet og luftkvalitet, som bl.a. fastsætter kriterieværdier for trichlorethylen. De angivne værdier i listen finder anvendelse ved følsom arealanvendelse som f. eks boliger og er ikke retningsgivende for arealanvendelse til erhvervsformål. I listen er der bl.a. angivet luftkvalitetskriterier, der udtrykker det bidrag, som en afdampning fra jorden maximalt må udgøre ved påvirkning af indeklima. Luftkvalitetskriteriet for trichlorethylen er 0,001 mg/m og grundvandskvalitetskriteriet 0,2 μg/l. Det vil sige, at de ved undersøgelserne målte indhold i poreluft under Bygning 46 overskrider luftkvalitetskriteriet med en faktor og vandprøver fra det sekundære grundvandsmagasin i vand fra omfangsdrænet grundvandskvalitetskriteriet med en faktor 170. I relation til vurdering af bidrag til indeklimaet er indholdet i poreluften så højt, at det er indholdet i poreluften, som er dimensionsgivende for omfang af foranstaltninger til indeklimasikring. Miljøstyrelsen har udviklet et beregningsprogram (JAGG), der kan anvendes til beregning af forventede forureningsbidrag ind i en bygning, når der tages højde for at forureningen skal passere en gulvkonstruktion for at trænge ind i bygningen samt at den fortyndes ved ventilation. Ved en beregning med en almindelig gulvkonstruktion giver den målte koncentration i poreluften anledning til en koncentration af trichlorethylen i indeklimaet på 0,07 mg/m, der ved en følsom boliganvendelse kan sammenholdes med kvalitetskriteriet på 0,001 mg/m. Det skal understreges, at beregningsmetoden indeholder en række skønnede forudsætninger, hvorfor beregningsresultatet normalt må tillægges en vis usikkerhed. Ved erhvervsanvendelse følges normalt Arbejdstilsynets anbefalinger, i form af at forureninger i jord under bygninger, normalt ikke må være i koncentrationer over 1/200 af grænseværdien på 55 mg/m, svarende til 0,275 mg/m. Der er anvendt 1/200 fordi trichlorethylen anses for kræftfremkaldende. For stoffer, som ikke er kræftfremkaldende, anvendes normalt 1/40 af Arbejdstilsynets grænseværdi. Arbejdstilsynets grænseværdi delt med 200 er en faktor ca. 4 gange over det beregnede niveau for indeklimabidraget, som kan forventes ved anvendelse af Miljøstyrelsens beregningsprogram JAGG. I erklæringen af 3. oktober 2008 er endvidere anført: Spørgsmål vedrørende afværgepumpning på det sekundære grundvand. Spørgsmål 9. Vil den konstaterede forurening sædvanligvis medføre, at en bygherre for et erhvervsbyggeri som bygning 46 gennemfører særlige foranstaltninger til sikring af det primære grundvand? Hvis et anlæg og byggeri indebærer hindringer, begrænsninger og/eller fordyrelser for en myndighed for at kunne foretage foranstaltninger efterfølgende til sikring af det primære grundvand, laves der ofte en drøftelse og aftale mellem myndighed og bygherre, så der tages hensyn til projekt og miljøhensyn på en smidig måde. Ved erhvervsbyggeriet som Bygning 46 skønnes der ikke, at være behov af foranstaltninger til sikring af det primære grundvand af denne årsag. Begrundelse Arbejder med foranstaltninger til sikring af det primære grundvand kan være i konflikt med et bygge og anlægsarbejde. Eksempelvis kan der være situationer, hvor der er tale om en kraftig jordforurening, hvor et byggeri er planlagt, og forureningen indebærer en risiko for det primære grundvand. Her kan en løsning med bortgravning være den bedste til beskyttelse af det primære grundvand. Men løsninger er helt afhængige af forureningstype, omfang, jordbundsforhold, byggeprojekt etc., så normalt er der tale om meget forskellige løsninger. Ofte er indgreb overfor grundvandsforureninger, af en type som ved Bygning 46, af en karakter, så en bygning af størrelse som Bygning 46, ikke betyder begrænsninger i foranstaltningerne. Foranstaltninger kan f.eks. bestå af pumpning fra dræn, brønde og boringer og lignende, hvor placering kan foretages udenfor bygningen. Spørgsmål 10. Såfremt spørgsmål 9 besvares bekræftende, bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt en sådan sikring var opnået for byggeprojektet vedrørende bygning 46 uden særlige foranstaltninger og i benægtende tilfælde, hvorvidt sikringen kunne gennemføres uden etablering af afværgepumpningen overfor det sekundære grundvand, herunder navnlig hvorvidt en lige så høj grad af sikring af grundvandet kunne være opnået ved mindre omkostningskrævende foranstaltninger. Sikringen af det primære grundvand ved indgreb overfor det sekundære grundvand skønnes at være udmærket metode. Begrundelse Afværgepumpning i det sekundære grundvand betyder dels, at der tiltrækkes og fjernes forurening som dermed hindres til at sive ned til det primære magasin, dels at forureningen ikke udbredes horisontalt. Spørgsmål 11. Hvilke offentlige finansierede afværgeforanstaltninger ville i være sædvanlige overfor den pågældende forurening i forhold til miljø- eller sundhedsmæssige risici overfor grundvandet, såfremt der forud for opførelsen af et byggeri var iværksat offentligt finansierede afværgeforanstaltninger i henhold til jordforureningsloven. Det skønnes, at tilsvarende foranstaltninger i form af opsamling af forurenet grundvand fra hot spot områder, af type som det faktisk etablerede, vil være en udmærket metode. En anden relevant metode kunne være en såkaldt flerfaseekstraktion, hvor der via boringer suges kraftigt på vand og luft. Sidstnævnte metode vil normalt give en hurtigere oprensning, men der er også betydeligt større driftsomkostninger. Desuden vil der sædvanligvis blive gjort indgreb i det primære grundvandsmagasin i form af afværgepumpning for at opsamle forurening og hindre i at forureningen spredes. Begrundelse Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Det skønnes at ovennævnte metoder vil være mest attraktive. Et alternativ kunne være bortgravning af forurenet jord, men under de givne omstændigheder skønnes denne metode at være betydeligt mere omkostningskrævende på grund af, at der vil være tale om store jordmængder og gravning til større dybde. Endvidere findes der en række andre forurenede hot spots på grunden, hvorfra forurening ville sive tilbage til området, hvor opgravning var foretaget, med mindre der blev lavet foranstaltninger for at hindre dette. Sådanne foranstaltninger ville have karakter af en oppumpning fra det sekundære grundvandmagasin af type, som det etablerede afværgeanlæg med boringer og oppumpning. De offentlige indgreb vil endvidere kunne forventes at omfatte hele grunden, da det er vigtigt at gøre indgreb overfor alle kilder, så der ikke efterlades en kilde, som i sig selv kunne ødelægge vandindvindingsmulighederne. Spørgsmål 12. Kan sådanne afværgeforanstaltninger, som beskrevet ved besvarelsen af spørgsmål 11, etableres på nuværende tidspunkt efter at der er opført bebyggelse på ejendommen. Et anlæg med oppumpning af grundvand via boringer i det sekundære grundvandsmagasin skønnes at kunne etableres efter at der er opført bebyggelse på ejendommen. Et anlæg med flerfaseekstraktion skønnes ikke at kunne etableres, så det får en ønsket effekt. Spørgsmål 13. Såfremt spørgsmål 12 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt etableringen af de under besvarelsen af spørgsmål 11 beskrevne afværgeforanstaltninger må antages at blive fordyret som følge af de opførte bygninger og i bekræftende tilfælde bedes skønsmanden anslå omkostningerne. Som det fremgår af spørgsmål 11 og 12 skønnes et anlæg med afværgepumpning i det sekundære grundvand at være en udmærket metode. Derfor skønnes anlægget ikke at være blevet fordyret som følge af de opførte bygninger. Spørgsmål 14. Er omkostningerne til etablering af afværgeforanstaltningerne overfor det sekundære grundvand, jf. bilag 31, 48, og forventelige og sædvanlige for opfyldelse af de af Frederiksberg Kommune stillede krav til afværgeanlægget. I besvarelsen bedes medtaget alle omkostninger til opfyldelse af Frederiksberg Kommunes krav, herunder projekterings-, udførelses- og dokumentationsomkostninger. Nej, omkostningerne skønnes at være større end forventelige og sædvanlige. Begrundelse I et projekt som det foreliggende med etablering af boringer og lignende skønnes at rådgiverudgifter udover projektering, anlægsarbejder, tilsyn og lignende, sædvanligvis at være mindre. Afværgeanlægget omfatter både Bygning 46 og de planlagte plejehjemsboliger, Bygning 45 og 51. Såfremt der var tale om afværgeanlæg, som kun skulle omfatte Bygning 46, skønnes det, at der ville være behov for færre afværgeboringer. Spørgsmål 15. Såfremt spørgsmål 15 besvares benægtende bedes skønsmanden redegøre for, på hvilke punkter og med hvilke beløb opgørelsen afviger fra det forventelige og sædvanlige.. Omkostninger til bygherrerådgivning fra Aicon og K-Miljø Consult er på i alt kr ,60 excl. moms i forbindelse med etablering af afværgeanlæg overfor sekundært grundvand, jf. bilag 83. I disse omkostninger er ikke indeholdt projektering, tilsyn og lignende. Bygherre rådgivningen udgør ca. 30% af de samlede omkostninger til afværgeforanstaltningerne overfor det sekundære grundvand. Disse omkostninger skønnes sædvanligvis at udgøre mindre end 20% i tilsvarende sager. Afværgeanlægget overfor det sekundære grundvand omfatter dræning af arealer, så også plejehjemsboligerne er omfattet. Det skønnes at anlægget kunne være lavet med kun 3 boringer, såfremt der kun havde været tale om hensynet til Bygning 46. Imidlertid skønnes, at det kun ville være anlægsomkostningerne, som ville være mindre. Antallet af moniteringsboringer skønnes dog at skulle være samme antal. Den mindre omkostning skønnes i givet fald at have været ,17 excl. moms til borearbejde, slugtest og rensning af opboret jord. I erklæringen af 28. august 2009 er endvidere anført: Spørgsmål 17. Skønsmanden bedes redegøre for, hvorvidt der må antages at være risiko for, at forurening med både kulbrinter og klorerede opløsningsmidler vil forekomme i fri fase og herunder oplyse, om det er sandsynligt/kan udelukkes, at der er risiko for, at denne fri fase kan spredes til gruslag under bygning 46. Det kan ikke udelukkes, at der kan findes forurening i fri fase i området omkring Bygning 46. Det skønnes, at risikoen for at fri fase kan spredes til gruslag under Bygning 46 er meget lille. Fri fase forurening og strømning/transport i umættet og vandmættet jord er meget kompliceret og vanskelig at forudsige. Fri fase kan forekomme som mobil fri fase (strømmer sammenhængende) og såkaldt risidual fase (stof som tilbageholdes i jorden som dråber, absorberet til jorden mm.) efter at den mobile fase er passeret. Forureningsspredning fra den risiduale fase kan efterfølgende ske ved afdampning og/eller opløsning i nedsivende/strømmende grundvand. Det skønnes således både for de klorerede opløsningsmidler og olie kun meget lille sandsynlighed for, at der er mobil fri fase i området ved Bygning 46. Den eventuelle risiduale fri fase vil kun under meget specielle forhold kunne mobiliseres, og derfor skønnes risikoen for at en fri fase kan spredes til gruslag under Bygning 46 som meget lille. Spørgsmål 18. Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt opførelsen af Bygning 46 i sig selv indebærer en forøget risiko for spredning af forurening, der måtte forefindes enten i det sekundære grundvand eller som fri fase Opførelsen af Bygning 46 skønnes kun at indebære en meget lille forøget risiko for spredning af forurening og i givet fald af meget lille betydning. Spørgsmål 19. Såfremt skønsmanden vurderer, at risikoen for forureningsspredning jf. spørgsmål 17 og 18, ikke kan udelukkes, bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt det må antages, at opførelse af Bygning 46 væsentlig vil fordyre eller umuliggøre en eventuel fremtidig afværgeindsats overfor det primære grundvand. Jf. svar på spørgsmål 17 og 18 skønnes det ikke, at opførelsen af Bygning 46 væsentlig vil fordyre eller umuliggøre en fremtidig afværgeindsats. Begrundelse I relation til det primære grundvand er trichlorethylen det kritiske stof. De målte indhold af trichlorethylen i sekundært grundvand under Bygning 46 er i boring L0 4 μg/l, i boring Y0 43 μg/l og i omfangsdrænet 36 μg/l. Disse målte niveauer indikerer ikke tilstedeværelse af fri fase under Bygning 46 og dermed skønnes ikke behov for indgreb under Bygning 46 af hensyn til det primære grundvand. Grundvandsstrømningen i det sekundære grundvandsmagasin er i nordvestlig retning, så det er ikke sandsynligt at den kraftigere forurening konstateret nord for Bygning 46 kan strømme ind under Bygning 46. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Jf. svar på spørgsmål 17 og 18 skønnes sandsynligheden for, at fri fase kan strømme ind under Bygning 46, som værende meget lille. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af vidnerne Felix Thrams, Carl Köhne, Jens Peter Nielsen, Niels Kaalund Jensen og Lotte M. Petersen samt afhjemling af skønsmanden, Claus Kirkegaard. Felix Thrams har som vidne forklaret bl.a., at han er ansat i DFE som planchef. Han er arkitektuddannet med tillægsuddannelse vedrørende byplanlægning. Hans primære arbejdsområde er planforhold og overordnede arkitektoniske forhold. Han har været ansat i DFE i 9-10 år og har tidligere i ansættelsen haft sekretærfunktioner for selskabets direktør. Før ansættelsen i DFE var han ansat i Frederiksberg Kommune i planafdelingen, hvor han bl.a. arbejdede med udarbejdelse af lokalplaner. Han var involveret i udarbejdelsen af lokalplanen for Nimbusparken, men havde ikke specifikt med forureningsforholdene at gøre. Der var ham bekendt ikke iværksat afværgeforanstaltninger vedrørende forureningen, mens han var hos kommunen. Han kan ikke huske præcist hvornår, han blev bekendt med forureningsproblematikken, men det har formentlig været, mens han havde sekretærfunktioner for direktøren. Ejendommene er ikke købt af kommunen. Ved fuld udbygning af Nimbusparken skal der opføres eller genanvendes bygninger på i alt ca etagem. Han kan ikke svare på, hvordan reaktionen hos DFE var på den første tilladelse i juni 2005, men de blev på et tidspunkt af deres rådgivere orienteret om, at tilladelsen indeholdt uhjemlede vilkår. Han var med til mødet den 12. december 2005 med kommunen, hvor vilkårene blev drøftet. Hans opfattelse var, at kommunen ikke var lydhøre i forhold til den manglende lovmedholdelighed af de stillede vilkår. Det blev på mødet drøftet, om det ville blive dyrere med en offentlig oprensning. Det var hans opfattelse, at kommunens repræsentanter ikke var villige til at gå på kompromis med kravene om oprensning, og at kommunen havde den opfattelse, at det ville blive dyrere med en efterfølgende oprensning. Han mener ikke, at kommunen omtalte, om de havde planer om selv at iværksætte nogen foranstaltninger eller foretage oprensning. Han husker ikke, om der blev talt om, at selve opførelsen af bygningerne kunne forværre forureningen. Han var orienteret om de forskellige måder til fjernelse af forureningen, herunder afværgeboringer. Kommunen fastholdt, at der skulle udføres afværgeboringer. Han kan ikke huske, hvordan membranen blev omtalt. Det er hans opfattelse, at kommunen anså det for nødvendigt med afværgeanlægget vedrørende det sekundære grundvand uanset, om det offentlige eller DFE skulle betale. Efter hans opfattelse endte det med en aftale med kommunen om etablering af afværgepumpning i stedet for bortgravning eller opvarmning, således at denne løsning blev anset for den rigtige uanset, hvem der skulle betale. Der blev stillet krav om 4 boringer og disses placering. Det var vigtigt for DFE økonomisk, at de kunne opføre bygning 46 på grunden. De har fået ibrugtagningstilladelse til bygningen. Der mangler fortsat en del rørføring, kabling og maskineri for at afværgeanlægget kan sættes i drift, så der kan foretages en aktiv pumpning, rensning og bortledning af vandet. Han kan ikke huske størrelsen af den resterende udgift. De har forsøgt at udføre tilstrækkelig til, at afværgeanlægget kan etableres - der er foretaget boringer og lagt rør - og således at færdiggørelse af anlægget kan ske uden væsentlige gener for brugerne af bygninger og området. I forbindelse med at regionen skulle etablere foranstaltninger til sikring af det primære grundvand, lagde DFE samtidig rør vedrørende sikringen af det sekundære grundvand/afværgeforanstaltningerne. Hvis boringerne og rørlægningen ikke havde været udført i forbindelse med opførelsen af byggeriet, ville man have skullet optage fliser, grave gennem anlæg m.v. Hvis kravet om afværgeforanstaltninger/boringer først var kommet senere - altså hvis det oprindelige krav måtte være frafaldet - ville DFE formentlig sammen med kommunen finde en løsning, så de opførte anlæg ville blive beskadiget mindst muligt. Handelsværdien af ejendommen - både bygningerne og selve grunden - forringes af forureningen og de stillede vilkår til foranstaltninger, bl.a. da der er tale om en usikker og ikke uvæsentlig driftsomkostning i forbindelse med afledningen. Udgifterne til vandafledning er generelt stigende. Der vil efter hans opfattelse blive opkrævet afledningsafgift for bortledning af afværgevand, men han kender ikke prisen. Han ved ikke, hvad opførelsesomkostningerne for bygning 46 har været, men han vil gætte på, at det for et råhus vil være ca kr./m. Bygning 46 er på ca m. Opførte bygninger kan sælges som f.eks. råhus eller med hel eller delvis aptering - bygning 46 er opført som en blanding for de forskellige etager. Han er ikke involveret i styring af byggeøkonomi. Carl Köhne har som vidne forklaret bl.a., at han er ejer af rådgivningsvirksomheden K-Miljø Consult. Inden etableringen af selvstændig virksomhed var han i perioden ansat i Texaco, hvorefter han var ansat 5 år i Oliebranchens miljøgruppe. Han startede herefter selvstændig virksomhed med speciale i rådgivning, navnlig vedrørende forurenet jord. Han har fungeret som rådgiver for DFE i forbindelse med DFEs erhvervelse af Nimbusparken. Hans opgaver i den forbindelse var at følge projektet frem til dets afslutning, stå for myndighedskontakten, vurdere stillede myndighedsvilkår i relation til 8-tilladelser m.v. Grunden var meget forurenet. DFE købte først Nimbusparken og derefter Berendsen-grunden. På Berendsen-grunden havde Berendsen til brug for vand til deres vaskeri foretaget en boring direkte til grundvandet, hvilken boring af kommunen blev betragtet som en afværgeboring til beskyttelse af det primære grundvand. Kommunen ville derfor opretholde denne boring og gik i gang med at projektere - et projekt som regionen senere gennemførte. Det oppumpede vand renses og geninjiceres til grundvandet. Bortset herfra er det ikke hans opfattelse, at kommunen havde nogen planer om oprensning eller andre foranstaltninger - grunden havde ligget brak længe, og kommunen afventede en interesseret køber. På grunden var der forskellige bygninger, der skulle rives ned, således at DFE kunne få en bar byggegrund. Der skulle tillige ske fjernelse af gamle og utætte kloakker, hvorved der ligeledes skete opgravning og bortfjernelse af forurenet jord forårsaget af disse. Der var gamle og krakelerede belægninger mellem bygningerne, hvor regnvand kunne sive ned med deraf følgende yderligere udvaskning af forurening, der kunne true det primære grundvand. Det var sædvanlig praksis, at Frederiksberg Kommune stillede vilkår om afværgepumpning til sikring af det sekundære grundvand til beskyttelse af det primære grundvand. På mødet med kommunen den 3. august 2005 ville kommunen således have pumpningen gennemført og tinglyst på ejendommen, da foranstaltningen meget vel kunne vare år. Han fandt kravet urimeligt, og de besluttede sig for at søge juridisk bistand. Det blev på mødet drøftet, hvad baggrunden var for de stillede vilkår, og kommunen gav udtryk for, at det var bygherren, der skulle rense op. Efter hans opfattelse prøvede kommunen at overføre det offentliges pligter i relation til forurenede grunde på DFE. Det blev drøftet, hvorvidt en senere offentlig indsats ville blive fordyret på grund af byggeriet, ligesom forskellige metoder til oprensning blev drøftet. Det er hans opfattelse, at kommunen var klar over, at en total oprensning i form af opgravning, der i givet fald skulle ske af hele grunden ned til 10 m dybde, var helt urealistisk. Hot spot er ikke fast defineret, men beskriver efter hans opfattelse områder på en forurenet ejendom, hvor forureningen er kraftigere i det konkrete område end udenfor. Der skal således ikke meget til, for at der kan blive tale om hot spots, der - da prøvetagning sker stikprøvevis - kan opstå, hvis man f.eks. under en boring kommer til at bore gennem Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 en gammel kobberledning. Vurderingen af, om der foreligger hot spots, baserer sig således på et skøn. Der er på ejendommen fundet hot spots i form af forurenet jord, bl.a. olierester på Berendsen-grunden, og talrige andre rådgivere har nøje redegjort for omfanget af forurening på grundene. Disse hot spots er oprenset i forbindelse med det almindelige anlægsarbejde i forbindelse med opførelse af bygninger på grundene. Der er sket opgravninger ned til 3 m dybde, og der er drænet vedrørende det sekundære grundvand i forbindelse med bygning 46. Det sekundære grundvandsspejl er ca. 3 m under terræn. Der er - for at kunne opnå ibrugtagningstilladelse - etableret de 4 krævede afværgeboringer, og en del af rørføringen er udført, men anlægget er ikke klar til drift. Der resterer installation af pumper og behandlingsanlæg til det oppumpede vand. Han vil anslå de resterende omkostninger til ca kr. Hertil kommer udgifterne til driften - navnlig el, kul til filtrene og vandafledningsafgift - som han vil anslå til ca kr. om året. Størrelsen af omkostninger til rådgivning skyldes bl.a., at sagen i kommunen i et vist omfang blev behandlet af vikarer, der manglede erfaring, hvilket forøgede arbejdsbyrden for DFEs rådgivere. Efter hans opfattelse er afværgepumpning den eneste relevante foranstaltning. Man må se på hele området, hvor forureningsforholdene er sådan, at forureningen, der primært er lokaliseret til det sekundære grundvand, vil løbe tilbage til allerede rensede områder. Der er flere metoder til in situ-oprensning, f.eks. opvarmning og iltning, hvor ilt kemisk eller mekanisk tilføres jordbakterier, der herefter spiser forureningen. Da der på grunden er tale om en massiv lerjord, ville opvarmning skulle ske ved dyppekogere, hvilket ville være blevet uforholdsmæssigt dyrt. Metoderne kan efter hans opfattelse også bruges efter opførelsen af bygninger på grunden. Der er ikke nogen forurening under selve bygningen, idet forureningen blev fjernet i forbindelse med opførelsen. Hvis der ikke skete pumpning, ville der være risiko for, at forurening efterfølgende kunne sive ind under bygningen igen. Afværgeboringerne er ca. 60 cm i diameter. De er udført uden for bygningerne og renser såvel bygning 46 som bygning 45 og 51, idet de trækker forureningen ud af jorden/grund-vandet også under bygningerne. Boringerne har formentlig kostet kr. i alt. Afværgeanlægget og boringerne vil uden væsentlige ekstraomkostninger kunne udføres efter opførelsen af bygningerne, idet der efter etableringen blot ville skulle genanlægges haveanlæg, fliser og vejanlæg. Der sker hele tiden en naturlig nedbrydning af forureningen, idet der er tale om flygtige stoffer. Der var ikke iværksat en in situ-oprensning, før DFE købte. Han vidste på baggrund af tidligere undersøgelsesrapporter og kommunens akter, at grunden var temmelig stærkt forurenet. Efter hans opfattelse er det en af Danmarks mest gennemundersøgte grunde. Når han anbefalede køb af den forurenede grund, skyldtes det, at han mente, at den ville kunne anvendes til såvel erhvervs- som boligbyggeri, hvilket jo også har vist sig at være tilfældet. Han har ikke kendskab til eventuelle forhandlinger om prisen på grunden, herunder eventuelle afslag. Han kan ikke præcist huske de oprindelige vilkår, men der har formentlig været stillet krav om nøje undersøgelse og fjernelse af konstaterede hot spots. Efter forhandling med kommunen kom de frem til en praktisk løsning. Han mener at huske, at kommunen gerne ville have pumpe-løsningen, som de kendte og vidste virkede. Afværgepumpningerne kom som et oplæg til en løsning - han mener, det kom fra kommunen. Det er ikke hans opfattelse, at konklusionerne på mødet den 3. august 2005 var, at DFE indgik en aftale om afværgepumpning for at slippe for oprensning af hot spots. Han er fortsat involveret i sagen. Efter kommunalreformen foregår kontakten såvel direkte med kommunen som - efter aftale med kommunen - med regionen, som han har holdt møder med. Det er regionen, der har det sidste ord ved fastsættelsen af vilkår. Jens Peter Nielsen har som vidne forklaret bl.a., at han er uddannet geolog. Han har som ansat i Krüger A/S og Rambøll fungeret som teknisk rådgiver for DFE. Han har været beskæftiget med forureningssager siden 1992 og blev involveret i projektet vedrørende Nimbusparken i Rådgivningen bestod i valg af tekniske løsninger i forhold til myndighedskrav, nedrivning, opførelse af bygninger, kloakker, veje m.v. Nimbusparken er en gammel og tæt bebygget industrigrund. Hele grunden var forurenet. På grunden var der støbte betonplader, der var utætte, således at der via regnvandet og uden om kloakkerne kunne ske udvaskning og nedsivning af forurening. Det samme kunne ske fra de utætte kloakker. Der var ikke på ejendommen iværksat afværgeforanstaltninger i forhold til sikring af grundvandet. Der blev ved prøveboringer udført supplerende undersøgelser af forureningen i jorden med henblik på forklassificering af denne af hensyn til såvel arbejdsmiljøet som bortskaffelse. I forbindelse med anlæg af kloak, veje og bygninger blev der fjernet forurenet jord. Forurening i poreluften i jordlagene kan komme såvel ovenfra fra forurening på vej ned mod grundvandet som ved afdampning af forurening fra grundvandsspejlet. Han deltog i mødet den 3. august 2005 med kommunen vedrørende 8-tilladelsen. Som han husker det, var det DFE og deres rådgivere, der kom med forskellige muligheder i forhold til kravet om afværgeforanstaltninger til sikring af det sekundære grundvand, jf. skitseprojektet fra juli Der var forskellige metoder til at fjerne forureningen under bygning 46. Den termiske metode ved opvarmning var dengang ikke afprøvet i Danmark, men metoden var gennemprøvet i USA, og det amerikanske firma oplyste, at metoden også ville kunne anvendes under eksisterende bygninger. Der er tale om en meget dyr metode, der fortsat kun anvendes få steder. En opgravning ville kræve gravning helt ned til bunden af det sekundære grundvandsmagasin i 10 m dybde. Efter endt oprensning ville det omkringliggende grundvand, der fortsat ville være forurenet, løbe til området igen, således at det ville blive genforurenet. En spuns ville ikke kunne holde i længden og ville formentlig for at undgå ny udbredelse af forurening alligevel skulle suppleres med afværgepumpninger som de nu etablerede - spunsen ville da i forhold til den valgte og etablerede løsning reelt være unødvendig. En spuns i 10 m dybde ville formentlig koste kr. pr. løbende meter at opføre. Genforurening i form af tilbageløb ville også ske ved en termisk rensning, idet jorden da udtørres, og så snart varmen fjernes, vil den tørlagte undergrund suge vandet til sig igen med genforurening til følge. Iltning ville næppe kunne anvendes, idet det med de foreliggende jordforhold - det tætte moræneler - ville være vanskeligt at ramme forureningen med den tilførte ilt. De drøftede de forskellige metoder med kommunen, herunder vurderinger af økonomi og succesrate. Udgangspunktet for kommunen var, at forureningen skulle lokaliseres og fjernes, men det endte med løsningen med afværgepumpning. Han mener, at det var Krüger A/S, der kom med det forslag, der blev den endelige løsning. Han har ikke kendskab til, om kommunen havde egne oprensningsplaner vedrørende grunden, men kommunens medarbejdere sagde i al fald ikke noget om det. Det er ikke hans opfattelse, at møderne med kommunen gik ud på at slippe for noget, men derimod på gennem drøftelser at finde den rigtige løsning i relation til økonomi og succes. Der var ingen mulighed for at gå fra mødet uden et krav fra kommunen om en afværgeforanstaltning. Det er hans opfattelse, at en fuldstændig oprensning reelt ville være spildt, idet der efter tilbageløb af forurenet sekundært grundvand måtte forventes tilnærmelsesvis den samme forureningsgrad under grundvandsspejlet. Forureningen udbreder sig horisontalt. Med afværgeboringen søger man at sænke det sekundære grundvandsspejl, så der Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 7