Kvalitets- og Udviklingsafdelingen DAGSORDEN

Transkript

1 Kvalitets- g Udviklingsafdelingen DAGSORDEN Møde i: Frum fr Patientbehandling Dat: 17. januar 2017 Kl.: Sted: Kristineberg 3, mødelkale Deltagere: Centerchef Per Sørensen (næstfrmand) Overlæge Jeanett Østerby Bauer Klinikchef Henrik Søltft-Jensen Klinikchef Jan Uwe Klahn Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Psyklg Stine Bjerrum Møller Psyklg Rikke Dissing Andersen Overlæge Peter Winning Jepsen Prfessr Kerstin Jessica Plessen. Afdelingslæge Helga Kristensen Ingstrup Brugerrepræsentant Yael Schade Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Teamleder Berit Schwartz Kristineberg København Ø. Telefn Direkte Fax Mail psykiatri@reginh.dk Web Ref.: BS Dat: 4. januar 2017 Afbud: Vicedirektør Peter Treufeldt, Klinikchef Phung Le Reisinia, Prfessr Pul Videbech, Prfessr Anders Fink-Jensen, Kvalitets-g udviklingschef Mette Bertelsen. Per Sørensen bød velkmmen g præsenterede dagsrdenen. Dagsrdenspunkter: 1. Patienthistrie ved Yael Schade ( ) 2. Orientering m Prjekt- lægers pgaver i frbindelse med patientstyrede indlæggelser ved Kristen Kistrup ( ) 3. Status vedr. prjekt- Effektmål/Behandlingseffekt ved Per Sørensen ( ) 4. Vejledning m bservatinsniveauer- revisin ved Benedicte Schu ( ) 5. Orientering m Specialeplanen ( ) Punkt 1 Patienthistrie ved Yael Schade Yael Schade indledte med sin egen patienthistrie Yael fremførte 3 vigtige budskaber: Vigtigt at der gives tid til at patienten kan finde r g få det bedre, når patienten har det akut dårligt. Der findes ikke en hurtig metde (Quick Fix) Vigtigt fr patienten at blive inviteret til en efterfølgende samtale efter en prblematisk episde. Her kan man snakke m hvad der fungerede gdt g mindre gdt, Regin Hvedstadens Psykiatri - En del af Københavns Universitetshspital

2 dermed får behandleren gså en vigtig viden, sm kan anvendes, såfremt patienten igen skulle få det dårligt. Det er meget individuelt hvad der virker fr den enkelte patient. Vigtigt at møde patienten sm menneske g ikke sm en diagnse. Man er ikke sin lidelse, men meget andet end det. Når man bliver set sm menneske er der nemmere at have en gd dialg. Orientering/drøftelse: Frrummet har besluttet, at indlede frummøderne med en patienthistrie. Frm: Plenum Punkt 2 Prjekt- lægers pgaver i frbindelse med patientstyrede indlæggelser ved Kristen Kistrup Kristen Kistrup hldt plæg- m lægers pgaver i frbindelse med patientstyrede indlæggelser, sm indledning til en drøftelse/ anbefaling i frhld til: Frdele g ulemper fr patienter med kntrakt i frhld til at skulle lægefagligt undersøges g vurderes ved starten af en patientstyret indlæggelse Hvrnår undersøgelse g vurdering bedst kan finde sted Den mest ptimale pgavefrdeling mellem læger g plejepersnale under patientstyrede indlæggelser, herunder mulighed fr uddelegering af pgaver g ansvar fra læger til sygeplejersker Krt m prjektet: Prjektet frløber fra marts 2014 til december 2016 Alle reginer i Danmark deltager, RHP med 7 senge 3 på PC Nrdsjælland, 2 på PC Frederiksberg g 2 Glstrup Der er 2 Ph.d. prjekter tilknyttet under Sundhedsstyrelsen, hertil en sundhedsøknmisk analyse Resultater af disse frventes i marts g ktber 2017 Erfaringer fra de 3 centre: Flere krterevarende indlæggelser, men et fald i antal sengedage Nedsættelse af tvangsindlæggelser Sengene bliver brugt flittigt, g der er indimellem ventetid Str tilfredshed blandt patienter, pårørende g medarbejdere Knceptet er recveryunderstøttende g kulturfrandrende (patienten vurderer g bestemmer selv hvrnår han/hun har behv fr indlæggelse) Patienter g pårørende plever, at det er tryghedsskabende at have kntrakt. ( Der udarbejdes en kntakt med patienten- g patienterne ringer ind- muligt døgnet rundt) En del benytter ikke kntrakten til indlæggelse, men sm en "berligende pille". Side 2

3 RHP bad primært Sundhedsstyrelsen tage stilling til en instruks på mrådet, således at det lever p til gældende regler. Indhld af instruks: 1) Afsnittets læge/vagthavende læge fretager indledende lægelig vurdering i afsnittet. Sm ved øvrige indlæggelser skal der ikke ptages fuld jurnal ved genindlæggelse indenfr 30 dage. Se jurnalføring fr læger. 2) Den ambulante behandlingsplan er så vidt muligt gældende under indlæggelsen. Der skal udarbejdes plan fr indlæggelsen(evt. kan henvises til gældende ambulante behandlingsplan) 3) Afsnittes læge/vagthavende læge skal tale med patienten ved behv under indlæggelsen g har handlepligt g ntatpligt i frhld til indhentede plysninger. 4) Patienten beslutter selv hvrnår udskrivelse ønskes indenfr 5 døgn Frummet drøftede herefter frdele g ulemper i frhld til lægepgaver under patientstyrede indlæggelser (PSI) g følgende pmærksmhedspunkter gives videre til prjektgruppen: Der er tale m lægelige pgaver, sm kan delegereres til sygeplejersken g dermed er der behv fr en intern instruks, der beskriver hvilke delegerede pgaver, det drejer sig m. Der er et behv fr at beskrive kmpetenceniveauerne fr sygeplejerskerne. Herudver er der behv fr en beskrivelse af rller g ansvar mellem læge/sygeplejerske gså henset til Sundhedsplatfrmen (ex. hvr lægen skal kvittere fr ntat) Hvis der under en PSI bliver brug fr at tvangsindlægge patienten, følger man så prcedurerne fr tvangsindlæggelse, eller fr tvangstilbagehldelse. Det bør undersøges hvad der er bedst fr patienten at gøre g hvad der er lvhjemmel fr at gøre/ikke gøre? PSI kan ligestilles med åbne indlæggelser i smatik. Det er gså der et tilbud til meget syge patienter, der har brug fr nem g tilgængelig indlæggelsesprcedure. Hvrnår g hvrdan er en læge invlveret i dem? Da PSI gså tilbydes patienter med misbrug, skal der være særlig fkus på m patienten er påvirket, har blandet frskellige eufriserende stffer. Der skal frefindes kmpetencer til at pdage, spørge ind, g måle dette i sengeafsnittet. (Disse kmpetencer findes hs sygeplejersker i akut mdtagelser, sm er triage uddannet). Den nuværende instruks er frnuftig g giver mulighed fr den fleksibilitet der efterspørges. Sygeplejersker tager imd patienten, laver indledende vurdering, vagthavende kmmer når det er muligt g PSI pririteres efter akutte pgaver i akut mdtagelse g sengeafsnittene, med mindre sygeplejersken vurderer andet g kntakter vagthavende straks. En PSI er en ambulant behandling, der krtvarigt fregår på et sengeafsnit. Måske skal man kalde PSI nget andet end indlæggelser, fr rent juridisk at kunne få lv til at uddelegere pgaver fra læger til sygeplejersker. Disse patienter følges i frvejen tæt i ambulant enhed, så den ambulante behandlingsplan er gældende. Sker dette i praksis? Hvad ønsker man at pnå med PSI? Større empwerment til patienten g priritering af lægeressurcer, understøtter hinanden. Knceptet skal lære patienten at frebygge, lade sig indlægge inden frværring, men ved tidlige tegn på krise, på sigt verfører denne lærdm til eget hjem. Lægens ressurcer anvendes bedst i de tilfælde, hvr krisen g det akutte er tilfældet, g det er langt de fleste PSI ikke. Men en Side 3

4 erfaren sygeplejerske kan gdt vurdere, hvrnår en læge bør tilkaldes. Den smatiske screening g pfølgning skal ske ambulant. Fra patient g pårørendes perspektiv er knceptet meget tilfredsstillende. Det ville være interessant at vide hvrfr patienter gerne vil se læge under PSI. Det er vigtigt at inddrage pårørende g pfrdre patienter der har indlagt sig selv til at give besked til pårørende m det. Så kan de bedre støtte ved udskrivelse? Orientering/drøftelse: Det indstilles, at frummet tager rienteringen til efterretning, samt drøfter de udfrdringer der fremlægges Drøftelse g anbefaling i frhld til: 1. Frdele g ulemper fr patienter med kntrakt i frhld til at skulle lægefagligt undersøges g vurderes ved starten af en patientstyret indlæggelse 2. Hvrnår undersøgelse g vurdering bedst kan finde sted Den mest ptimale pgavefrdeling mellem læger g plejepersnale under patientstyrede indlæggelser, herunder mulighed fr uddelegering af pgaver g ansvar fra læger til sygeplejersker. Sagsresume: Satspuljeprjektet vedr. patientstyrede indlæggelser I RHP, sm netp er besluttet permanet, vil gerne bede Frum fr patientbehandling m at drøfte de vervejelser prjektgruppen har vedr. lægers pgaver knyttet til indlæggelsestypen. Der er desuden planer m udvidelse med 8 senge yderligere, således at alle psykiatriske centre med almen psykiatri i RHP ( på nær Brnhlm) kan tilbyde patienter kntrakt til at indlægge sig selv i frhld til knceptet. Frm: Drøftelse i plenum Bilag: Knceptet fr patientstyrede indlæggelser Se diverse bilag Punkt 3 Status vedr. prjekt- Effektmål/Behandlingseffekt ved Per Sørensen Systemet er bygget færdigt g testet, g er taget i brug: Tre ambulatrier (på PC Ballerup, PC Stlpegård g PC Nrdsjælland) er påbegyndt testen af mdellen sammen med de patienter der kmmer i specifikke pakkefrløb fra den 4. januarg et halvt år frem. Det drejer sig m patienter med diagnserne emtinel ustabil persnlighedsfrstyrrelse, ængstelig/evasiv, angst g belastningsreaktin. Der er planlagt en t-spret evaluering af mdellen i 2017, der vil kncentrere sig m hhv. den kliniske/patientmæssige anvendelighed af mdellen, samt mdellens ptentiale ift. kvalitetsudvikling på flere niveauer. Det videre arbejde med evalueringen tager sin start i fråret 17, g der afrapprteres i slutningen af året. Prim 2018 revideres mdellen mhp. udrulning til øvrige ambulatrier g pakker. (Prjektbeskrivelse vedlægges t.) Side 4

5 Indtil videre er pstarten gået prblemfrit Der er møde i arbejdsgruppen den 18. januar, hvr der er planlagt nedenstående dagsrden: Oplæg g drøftelse vedr. måder at præsentere behandlingseffekten på SCL-28 g WHO-5 fr patienten herunder mål Kvalificering af evalueringen: Drøftelse af, hvad vi ønsker at belyse med evalueringen Drøftelse vedr. håndtering af patienter, der ved 6 mdrs. fllw-up screr dårligt Sagsresume: Systemet er bygget færdigt g testet, g er taget i brug: Tre ambulatrier (på PC Ballerup, PC Stlpegård g PC Nrdsjælland) påbegynder testen af mdellen sammen med de patienter der indkmmer i specifikke pakkefrløb fra d.4. jan. g et halvt år frem. Det drejer sig m patienter med diagnserne emtinel ustabil persnlighedsfrstyrrelse, ængstelig/evasiv, angst g belastningsreaktin. Der er planlagt en t-spret evaluering af mdellen, der vil kncentrer sig m hhv. den kliniske/patientmæssige anvendelighed af mdellen, samt mdellens ptentiale ift. Kvalitetsudvikling på flere niveauer. Det videre arbejde med evalueringen tager sin start i fråret 17, g der afrapprteres i slutningen af året. Prim 2018 revideres mdellen mhp. udrulning til øvrige ambulatrier g pakker. (Prjektbeskrivelse vedlægges t.) Punkt 4- Vejledning m bservatinsniveauer revisin ved Benedicte Schu Benedicte præsenterede en analyse g lagde den p til drøftelse af hvrdan man kan sikrer tæt bservatin af patienterne ved verflytning fra højt bservatinsniveau på et lukket afsnit til et mindre bservatinsniveau på et åbent afsnit Beslutning: Det skal knfereres med bagvagt- ved verflytning. Dette indføjes i vejledningen Beslutning: Drøftelse af hvrdan man kan sikrer tæt bservatin af patienterne ved verflytning fra højt bservatinsniveau på et lukket afsnit til et mindre bservatinsniveau på et åbent afsnit Herunder en drøftelse af m praktikanter/lægestuderende g KBU-læger ved stillingtagen til verflytninger fra højt bservatinsniveau på et lukket afsnit til et mindre bservatinsniveau på et åbent afsnit skal knferere med læge på bagvagtsniveau. Beslutningen skrives ind i vejledningen: link Titel: Observatinsniveauer Sagsresume: Det drejer sig m en 59 årig mand, der er indlagt på gul tvang i juli 2016 pga. manglende søvn gennem 5 6 nætter. Patienten er kendt med en biplar affektiv sindslidelse, nu mani med psyktiske symptmer. Patienten bliver verflyttet fra døgnafsnit/lukket afsnit til døgnafsnit/åbent afsnit en fredag eftermiddag. Patienten er ikke suicidalscreenet g ikke i medi- Side 5

6 cinsk behandling ved verflytningen. Patienten ønskede ikke psykfarmaka g et længere mtivatinsarbejde frestd. Overflytningen var besluttet af yngre læge uden knference med læge på bagvagtsniveau. Patienten var tydelig psyktisk med vrangfrestillinger. Samme fredag aften går patienten ud fr at ryge kl , g km ikke tilbage til afsnittet. Patienten blev rundkastet kl. 23. Søndag bliver persnalet ringet p g infrmeret m, at patienten er død m lørdagen ved udspring fra vindue i sin lejlighed. (Pårørende plyser, at patienten sprang ud, da plitiet km.) Bilag: Vejledning: Observatinsniveauer Punkt 5- Orientering m Ny specialeplan 2017 Der er medsendt materiale til rientering g vi vil indsamle eventuelle spørgsmål til ØPA Det blev fremført, at man ikke synes at specialeplanen er tilstrækkeligt implementeret på centrene. Det blev endvidere fremført, at man i Frum fr Patientbehandling havde de relevante faglige kmpetencer i frhld til beslutning m behandlingen jf. planerne g det blev freslået, at specialeplanen blev flyttet fra Frum fr effektive arbejdsgange til Frum fr Patientbehandling. Frmandsskabet ville gå videre med dette. Specialeplan Specialeplan 2017 beskriver (1) reginsfunktiner, sm fremver skal varetages på færre centre (demens, skizfreni g persnlighedsfrstyrrelser), (2) nye reginsfunktiner (ADHD, autisme, PTSD g Telefnisk rådgivning til hvedfunktinsniveauet vedr. beh. af ptt. med graviditetsønske, gravide g ammende) samt (3) specialfunktiner sm phører (bl.a. psykse g misbrug, selvmrdsfrebyggelse, neurrehabilitering g transkulturel psykiatri). 2. Vedr. (3) må det frventes, at disse funktiner skal videreføres sm hvedfunktin. Det gælder: psykse g misbrug, selvmrdsfrebyggelse, neurrehabilitering g (måske) transkulturel psykiatri. I givet fald må det imødeses, at der udarbejdes pakke- eller frløbsbeskrivelse fr disse funktiner. De må antages at skulle videreføre ved samme centre sm i dag. 3. Specialeplanen indehlder nu generelle kriterier fr at henvise fra hvedfunktinsniveau til reginsfunktinsniveau. Dette må frventes at indebære en indskrænkning af de enkelte funktiners muligheder fr på egen hld at begrænse antallet af henvisninger ved at indføre kriterier, sm er snævrere, end de fra SST nu udmeldte 4. Ændringerne i specialeplanen har knsekvenser fr indtagsbudget, visitatinspraksis g SP. 5. Særligt vigtigt er det, at implementeringen af planen følges nøje. Centrene skal (a) have en rganisatin, sm fanger visitatiner til specialfunktiner, g (b) de skal have faglig kmpetence til at kunne levere varen. Det er især her, den nuværende specialeplan har vist sin svaghed, g det er i hvert fald en af frklaringen på, at visse specialfunktiner aldrig er blevet brugt. En anden er, at der ikke i centrene har været faglig enighed m, hvilke ptt., sm skulle henvises til disse funktiner. Eksempler er demens g skizfreni. Side 6

7 6. Det er derfr vigtigt, at kendskabet til specialfunktinerne udbredes i centrene. Her har klinikcheferne en nøglepgave. Orientering: Bilag er medsendt denne dagsrden til rientering, sm i bedes rientere jer i. Selve planen gennemgås ikke på mødet. Spørgsmål mdtages gerne på mødet Sagsresumé Regin Hvedstaden fremsendte februar 2016 ansøgning til Sundhedsstyrelsens reviderede specialeplan. Sundhedsstyrelsen gdkendte ansøgningen fra RHP. Se vedlagte versigter ver placeringerne af specialfunktiner. Den nye specialeplan frventes at træde i kraft per 1.marts I den kmmende specialeplan er der en række nye funktiner i frhld til den gældende specialeplan sm skal beskrives. De t Sundhedsfaglige Råd har ansvaret fr udarbejdelsen af frslag til de nye specialfunktinsbeskrivelser g har nedsat en række arbejdsgrupper til frmålet. Disse specialfunktinsbeskrivelser er netp nu under udarbejdelse (ngle er sendt i høring i de Sundhedsfaglige Råd). Frslagene frelægges herefter Frum fr Standardiserede g Effektive Arbejdsgange (FSEA) til endelig beslutning, hvrefter Hspitalsledelsen rienteres. Frm: Spørgsmål i plenum Bilag Ntat: Oversigter Side 7