DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK SOM INVESTERINGSLAND"

Transkript

1 Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfatter: Partner Martin H. Thelle

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen 8 3 Konsekvenser af investeringskrisen 22 4 Årsagerne til investeringskrisen 27 5 Mulige løsninger på investeringskrisen 31

4 Forord Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture.dk. Axcelfuture.dk har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan forbedre rammerne for investeringer i Danmark. Axcelfuture.dk vil bidrage til debat om investeringsklimaet som en vigtig samfundsmæssig udfordring for vækst og fremtidig velstand. Denne rapport er en af mange rapporter fra Axcelfuture.dk. Rapporten tager temperaturen på Danmark som og vurderer, hvordan det står til med investeringerne i dansk erhvervsliv. Samtidig ser vi også på fremtiden for Danmark som, og vi fokuserer på de konkurrenceudsatte erhverv, herunder især industrien. Rapporten er et debatoplæg, der samler den relevante viden og fakta om investeringssituationen og vurderer konsekvenserne af det nuværende lave investeringsniveau og årsagerne hertil. De centrale begreber, der anvendes i analysen, er forklaret i den vedlagte ordforklaring. På hjemmesiden Axcelfuture.dk findes en række andre notater om investeringskrisen og dens mulige løsninger. Vi ønsker at takke de mange personer, der undervejs har leveret input og kommentarer til rapporten. Rapportens analyser og resultater har været diskuteret på en række møder med erhvervsfolk, embedsfolk, forskere og økonomer fra fagbevægelsen. Vi er taknemmelige for de input, vi har fået. Rapportens konklusioner er alene forfatterens. København December

5 Kapitel 1 Sammenfatning Denne rapport viser, at Danmark befinder sig i en historisk investeringskrise. Ifølge vores vurdering har investeringskrisen varet for længe, og lave private investeringer har allerede kostet arbejdspladser. Hvis situationen ikke forbedres, så det igen bliver attraktivt at investere i nye fabrikker og oprette nye job i Danmark, vil presset på de høje danske lønninger tage yderligere til i styrke, og vi vil risikere at miste op til danske job frem mod 2020 på grund af for lave erhvervsinvesteringer. Investeringsmæssigt kan dele af dansk erhvervsliv beskrives som en afviklingsforretning, hvor man er holdt op med at investere i nyt og kun opnår pæne kortsigtede resultater, fordi man er holdt op med at investere i fremtiden. Måske smart på kort sigt, men uklogt på længere sigt. Der er også lyspunkter, hvor investeringerne stiger, men det overordnede billede er ganske dystert. 1.1 Investeringer skaber job og høj løn Danmark har i årtier været et godt. Virksomhedsejere og investorer har år efter år investeret en større og større mængde kapital i danske virksomheder for at gøre dem stærkere og mere konkurrencedygtige, således at de kan få en god forrentning af investeringen. Værdien af erhvervslivets kapitalapparat (maskiner, bygninger, transportmidler med videre) er vokset støt hvert år. Disse investeringer har medvirket til at skabe høj beskæftigelse og høje lønninger til medarbejderne. Investeringerne i ny teknologi, uddannelse og bedre maskiner har hvert år gjort medarbejderne mere produktive, og jo mere produktive hver medarbejder er, desto højere løn kan virksomheden betale. Investeringer skaber kort sagt job og er nødvendige for at kunne fastholde en høj løn. 1.2 Manglende investeringer koster arbejdspladser og presser lønnen ned Bremser investeringerne i de private virksomheder derimod op, eller ligefrem falder, så betyder det, at job må nedlægges, og at der kommer et nedadgående pres på lønningerne. Finanskrisen i 2008 satte en brat stopper for investeringerne overalt i Europa og den vestlige verden, og således også i Danmark. En opbremsning i investeringerne i en kortere periode kan være overkommelig og en naturlig konsekvens af et kraftigt fald i efterspørgslen og en kortvarig mangel på kreditfinansiering. Når efterspørgslen pludseligt falder, som den gjorde det i 2008/2009, så opstår der ledig kapacitet i virksomhederne, og der er knap så stort behov for nye investeringer for at følge med efterspørgslen. 3

6 Hvis investeringsomfanget i erhvervslivet forbliver lavt i en længere periode, kan det have alvorlige konsekvenser for jobskabelsen og for det langsigtede lønniveau. Lave investeringer koster job og fører til lavere løn i den private sektor, og på sigt giver det nogle store udfordringer i forhold til at kunne finansiere velfærden. 1.3 Diagnosen: Danmark er i en historisk investeringskrise Vi har analyseret investeringsklimaet og investeringsomfanget i den private sektor i Danmark og i landene omkring os. Vi når frem til, at Danmark befinder sig i en historisk investeringskrise, som er dybere, end hvad der kan forklares af finanskrisen. Den danske investeringskrise startede før finanskrisen, og i modsætning til i landene omkring os har den trukket længere ud. Halvvejs inde i 2012 tyder indikatorer på, at der ikke er kommet gang i de private investeringer endnu, og troen på, at der kan skabes danske job og nye fabrikker i Danmark, ser ikke ud til at være vendt tilbage. Vi sammenfatter den danske investeringskrise således: Krisen er historisk. Nettoinvesteringerne var negative for første gang siden Anden Verdenskrig. For første gang i generationer investeres der således mindre, end der afskrives i danske virksomheder, og visse dele af dansk erhvervsliv minder investeringsmæssigt mest om en afviklingsforretning, hvor man henter pæne kortsigtede resultater, men kun fordi man undlader at investere tilstrækkeligt i fremtiden. Godt på kort sigt, men uklogt på længere sigt. Krisen er langvarig. Nettoinvesteringerne har været estimeret til at være negative eller omkring nul i de seneste 13 kvartaler (til og med 3. kvartal 2012), og Danmark har således oplevet tre års investeringskrise. Investeringskrisen startede før finanskrisen. Investeringerne i dansk erhvervsliv bremsede allerede op i 2003, og siden krisen er investeringerne faldet betydeligt mere end BNP. Den såkaldte investeringskvote (investeringer i forhold til BNP) er faldet 25 procent siden 2008, så selv når der tages højde for den svage BNP-udvikling, er der tale om et lavt investeringsniveau. Dette uddybes i kapitel Konsekvenserne: Investeringskrisen koster job og presser lønnen Det lave investeringsomfang påvirker jobskabelsen og sætter på længere sigt lønningerne under pres. Vi har særligt set på industrien som repræsentant for de konkurrenceudsatte erhverv. Her kan konsekvenserne af det lave investeringsomfang opsummeres således: Investeringskrisen har medført et investeringsgab i 2012 på 50 mia. kroner. Investeringerne i danske industrivirksomheder ligger, efter 10 år med lave investeringer, langt under det niveau, der skal til for at fastholde danske job. Vi opgør gabet til 50 mia. kroner i manglende investeringer alene i industrien, men noterer os, at også investeringerne i de private serviceerhverv er faldet kraftigt. Investeringskrisen har allerede kostet ca job. Investeringer i erhvervslivet skaber job. For hver 1 mia. kr., der investeres i den private sektor, ska- 4

7 bes der cirka 500 job i gennemsnit. Det investeringsgab, der er blevet skabt alene siden 2008, modsvarer således et jobtab på ca danske arbejdspladser. På længere sigt kommer job under pres. Fremskrivninger fra ADAM-modellen viser, at industriens kapitalapparat alt andet lige forventes at falde yderligere i årene frem mod Hvis dette scenarie materialiserer sig, vil investeringsgabet alene i industrien være vokset til 100 mia. kr., og danske industrijob vil komme under pres på grund af manglende investeringer. Hertil kommer effekterne af lavere investeringer i private serviceerhverv. Konsekvenserne af krisen uddybes i kapitel 3. En løsning af investeringskrisen er derfor en nødvendighed for at kunne opretholde høje lønninger og stadig være konkurrencedygtige og have høj beskæftigelse. 1.5 Årsagerne Investeringskrisen er naturligvis delvist et resultat af den globale økonomiske krise og en svag hjemlig efterspørgsel, men vi peger også på, at investeringskrisen skyldes et strukturelt problem, som startede allerede omkring 2003 og dermed lang tid før krisen. Vores analyser viser også, at nedturen i forhold til investeringsomfanget i Danmark siden 2008 er gået hurtigere, og at faldet har været dybere end i landene omkring os. Der er mange forklaringer på faldet i investeringstakten i de private virksomheder i Danmark siden 2003: Boligboblen og misallokering af kapital har til en vis grad betydet, at investeringer er søgt over i boligsektoren, men tallene viser, at erhvervsinvesteringerne også steg under boligboblen. De høje lønninger og den svækkede danske lønkonkurrenceevne siden 2003 har gjort det mindre attraktivt at investere i Danmark, og det har medvirket til lavere erhvervsinvesteringer. Vi har i samme periode set en stigning i andre omkostninger end løn (f.eks. energi), hvilket har bidraget til at reducere investeringsomfanget. En stigende outsourcing af danske arbejdspladser, hvor danske industrivirksomheder gradvist er blevet bedre til at outsource og gradvist flytter flere og flere aktiviteter til udlandet. For lav egenkapital til at finansiere væksten. De mellemstore virksomheder i Danmark havde også før krisen en lavere soliditet (lav egenkapital) end tilsvarende virksomheder i Sverige. Denne underkapitalisering af de mellemstore virksomheder gør, at de er mere afhængige af fremmedkapital til at finansiere væksten, hvilket i sig selv kan hæmme væksten, men dette strukturelle problem har gjort det særligt vanskeligt at opnå fremmedfinansiering under krisen. En hårdere beskatning af erhvervsinvesteringer end i vores nabolande. Danmark har i modsætning til de andre nordiske lande ikke en særlig erhvervsbeskatningsmodel, og investeringer i indenlandske arbejdspladser beskattes hårdere i Danmark end i for eksempel Sverige. Som en konsekvens af ovenstående har Danmark et mindre veludviklet investormiljø end i for eksempel Sverige, hvor der er et forholdsvis stort marked for risi- 5

8 kovillig kapital, der kan gå ind og være med til at finansiere vækst og internationalisering af mellemstore svenske virksomheder. Siden 2008 er yderligere faktorer stødt til, som har forværret udviklingen: Finanskrisen og manglende lånemuligheder. Global økonomisk krise, som giver konjunkturnedgang og svag efterspørgsel. Tilsammen forklarer disse faktorer, hvorfor erhvervsinvesteringerne i Danmark er bremset op siden 2003 og er blevet negative eller nul siden Det er næsten umuligt at isolere de enkelte effekter og opgøre, præcist hvor meget hver af disse årsager forklarer af investeringskrisen. Årsagerne påvirker desuden hinanden indbyrdes. Vores analyser peger på, at det er nogenlunde lige dele konjunkturer og strukturmæssige årsager, der kan forklare investeringskrisen. Andre tillægger konjunkturerne en større betydning. Årsagerne til krisen uddybes i kapitel Løsningerne Det er i princippet uinteressant at skabe konsensus om årsagerne til investeringskrisen, så længe der er enighed om, hvad der kan gøres for at forbedre investeringssituationen. Det væsentlige er at pege på nogle af de løsninger, som fremadrettet kan øge investeringerne i private virksomheder i Danmark og dermed bidrage til at skabe arbejdspladser og gode lønninger til de ansatte. Uanset hvilke af de mange årsager til investeringskrisen man vægter højest, findes der tiltag, der kan øge investeringerne og gøre det mere attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Vi peger på, at en løsning på investeringskrisen ikke blot kræver konjunkturforbedringer, men også, at man ser nærmere på nogle strukturelle udfordringer omkring attraktiviteten for investorer ved at investere i virksomheder i Danmark. Der må også ses mere på finansieringsmulighederne for vækstvirksomheder i Danmark ud over det nye forslag om erhvervsobligationer. Finansieringsvilkårene og attraktiviteten ved at investere i Danmark er undersøgt i andre Axcelfuture rapporter om outsourcing, finansiering og skat. Vi peger overordnet på, at Danmark har behov for en decideret erhvervsbeskatning, hvor beskatningen af erhvervsinvesteringer indrettes, så Danmark bliver attraktivt for både danske og udenlandske investorer. Dette kræver ikke store omlægninger eller forandringer i finansieringen af velfærdsstaten, men kræver nogle mindre reformer i stil med det beskatningsregime, som findes i de øvrige nordiske lande. I samme åndedrag bør finansieringsmulighederne for mellemstore danske virksomheder adresseres, således at de i højere grad kan opbygge egenkapital til at finansiere investe- 6

9 ringer i vækst i Danmark. I dag sendes en alt for stor del af landets kapital til udlandet frem for at investere den i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. De mulige løsninger på investeringskrisen beskrives i kapitel Konklusion En del af investeringskrisen har været uundgåelig og temporær, men vi advarer i denne rapport mod at afskrive investeringskrisen som et rent konjunkturfænomen, som går over af sig selv. Den svage indenlandske efterspørgsel er til dels også et resultat af de lave danske erhvervsinvesteringer, og vi vurderer, at der er brug for at sætte gang i en positiv spiral, der igen kan få danske virksomheder og investorer til at investere i danske virksomheder og i danske arbejdspladser. Vi kan ikke fuldstændigt vende udviklingen og indhente det tabte med de nævnte politiske tiltag, men meget kan vindes ved at igangsætte nogle klare og virkningsfulde politiske initiativer, der kan få investeringslysten tilbage til Danmark, og her er investeringsvinduet langt fra tilstrækkeligt. Virkningsfulde forbedringer kan opnås ved at tilpasse erhvervsbeskatningen til en nordisk model og ved at forbedre mulighederne for, at dansk opsparing investeres i danske virksomheder. 7

10 Kapitel 2 Investeringskrisen Danmark står i øjeblikket over for en række udfordringer. En af de meget væsentlige udfordringer er, at der ikke investeres nok i erhvervslivet i Danmark. I det følgende uddybes elementerne i investeringskrisen. 2.1 Negative nettoinvesteringer De såkaldte nettoinvesteringer i Danmark var i 2010 negative for første gang siden Anden Verdenskrig. Nettoinvesteringerne måler de samlede investeringer i det pågældende år og fratrækker afskrivningerne på kapitalapparatet i samme år. Dermed udtrykker nettoinvesteringerne, hvor meget kapitalapparatet forøges hvert år. Når nettoinvesteringerne over de seneste tre år samlet har været negative, er det således, fordi danske virksomheder, husholdninger og den offentlige sektor har afskrevet mere, end de har investeret i nye maskiner, ny teknologi, bygninger og boliger. Siden 2007 er bruttoinvesteringerne i Danmark faldet med næsten 100 mia. kr. eller mere end en fjerdedel, og investeringsniveauet var i 2009, 2010 og 2011 det laveste i mange årtier, mens afskrivninger fortsat er høje, jf. Figur 1. 8

11 Figur 1 Investeringer i Danmark Mia. kr. (faste priser, 2005-kroner) K1 1995K1 1998K1 2001K1 2004K1 2007K1 2010K1 Bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer Note: Figuren viser opregnede årstotaler på baggrund af glidende gennemsnit af fire forudgående kvartaler. Seneste data omfatter 3. kvartal Figuren viser de samlede investeringer i Danmark. Nettoinvesteringer opgøres af Danmarks Statistik ved at fraregne forbruget af fast realkapital ( afskrivninger ) fra bruttoinvesteringerne samt ved at tage højde for lagerforskydninger samt særlige anskaffelser. Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Data til og med 2009 er baseret på regnskabstal fra det endelige nationalregnskab, hvilket er baseret på virksomhedernes afsluttede danske regnskaber, mens data for 2010 og frem er baseret på foreløbige regnskabstal og på estimerede tal fra nationalregnskabet. Tallene for 2011 og 2012 er således baseret på Danmarks Statistiks estimerede investeringsomfang, jf. nationalregnskabets metode, og er behæftet med en vis usikkerhed Erhvervsinvesteringerne falder Ser man nærmere på erhvervsinvesteringerne (opgjort som bruttoinvesteringer eksklusive boliginvesteringer), viser analysen, at den økonomiske krise har ramt erhvervslivets investeringer hårdt, jf. Figur 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger i den forbindelse, at erhvervsinvesteringerne er en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige efterspørgsel stadig ligger underdrejet. 2 De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervsinvesteringerne var ca. 45 mia. kr. lavere i 2011, end før krisen satte ind. Lave investeringer påvirker den kortsigtede økonomiske vækst negativt og påvirker ligeledes den langsigtede vækst negativt på grund af den negative indvirkning på produktiviteten. 1 Se Danmarks Statstik (2007), Danish input-output model. 2 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012), Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne, notat 23. april

12 Figur 2 Udvikling i erhvervsinvesteringer Mia. kr. (2005-priser) Note: Erhvervsinvesteringer er her opgjort som de faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer. Trendlinje for indsat. Copenhagen Economics-beregning pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Erhvervsinvesteringerne udgjorde i 2010 ca. 16% af bruttoværditilvæksten (BVT) ifølge Erhvervsministeriet (2011), og da erhvervsinvesteringerne samtidig er meget volatile, har de en betydelig effekt på den kortsigtede konjunkturudvikling. Som påpeget i ministeriets analyse, har investeringsudviklingen særlig betydning på lidt længere sigt, idet investeringerne påvirker det langsigtede produktionspotentiale. OECD (2010a) peger særligt på, at historiske erfaringer viser, at finansielle kriser i særlig grad medfører lavere investeringer og dermed lavere produktivitet og svagere strukturel vækst end andre konjunkturnedgange. Dette er en konsekvens af, at finansielle kriser ofte er ledsaget af stigende risikopræmier og udlånsbegrænsninger, der dæmper investeringerne. En del af stigningen i risikopræmierne under den finansielle krise skal også ses på baggrund af forholdsvis lave risikopræmier før krisen. I forbindelse med finanskrisen er erhvervsinvesteringerne faldet kraftigt. Nedgangen siden 2008 har været større end faldet i produktionen, så investeringskvoten er aftaget markant. Det er en naturlig følge af, at produktionsnedgangen har efterladt en betydelig ledig kapacitet i virksomhederne. Efterhånden som efterspørgslen tiltager, og kapacitetsudnyttelsen øges, vil der igen opstå behov for at øge investeringsomfanget. Tilbage i 2010 forventede Nationalbanken, at erhvervsinvesteringerne ville begynde at stige igen i 2011, og banken forudså en stigning i erhvervsinvesteringerne på 4,6%, jf. Kvartalsoversigt 2010, 4. kvartal. Det skete imidlertid ikke, og opgørelser fra Nationalbanken viser, at erhvervsinvesteringerne faldt med 3,5% i stedet, jf. Kvartalsoversigt 2012, 2. kvartal. 10

13 Fremadrettet vurderer Nationalbanken, at de seneste års betydelige opsparingsoverskud i de ikke-finansielle virksomheder giver basis for, at investeringerne kan løftes, efterhånden som kapacitetsudnyttelsen stiger, og virksomhedernes forventninger til den fremtidige udvikling bedres. 2.3 Investeringerne falder i både industri og service Investeringerne er faldende i både industrien og i de private serviceerhverv. Nationalregnskabet viser ikke investeringsdata på brancheniveau senere end 2009 og fanger derfor endnu ikke den fulde effekt af krisen. Den årlige ændring i nettobeholdningen af fast realkapital kan således anvendes til at give et billede af ændringer i årene siden Dette viser, at investeringerne er faldet betydeligt siden 2009 i både industri og privat service. Ændringerne i kapitalapparatets nettobeholdning viser ændringen fra år til år i værdien af kapitalapparatet, når der tages hensyn til både nyinvesteringer og forbruget af fast realkapital (af- og nedskrivninger af kapitalapparat). Ændringen fra primo 2009 til primo 2010 var negativ, hvilket betyder, at værdien af kapitalapparatet er faldende, fordi der investeres mindre, end der afskrives. Dette gælder for både industri og service og i alle årene 2010, 2011 og 2012, jf. Figur 3. 11

14 Figur 3 Årlig ændring i beholdning af fast realkapital Årlig ændring i faste aktiver, nettobeholdning, primo året Mia. kr. (2005-priser) 15 14,0 10,9 14,0 12,0 10,7 10 8,2 5 5,8 4,5 5,3 6,4 2,5 6,8 2,2 4,0 0,3 0,1 0, ,8-3,5-3,4-2,8-1,3-5,3-5, Industri Service* Note: * Service omfatter privat service ekskl. transport, ejendomme, energi, vand og bygge/anlæg. Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringskrisen er særligt stor i industrien Ser vi på udviklingen i kapitalapparatets størrelse fordelt på brancher, finder vi, at kapitalapparatet i de seneste år generelt er vokset hurtigere i andre brancher end i industrien, jf. Figur 8. Kapitalapparatet målt som bruttoværdi i faste priser siger noget om produktionskapaciteten. Kapitalapparatet i industrien i Danmark voksede med 1,2% i gennemsnit om året i perioden Til sammenligning steg de samlede erhvervsinvesteringer med 1,8% om året i Manglende industriinvesteringer koster job på sigt. 12

15 Figur 4 Faldende investeringstakt især i industrien 0,04 0,035 3,5% 3,4% 0,03 3,0% 3,0% 0,025 0,02 2,6% 2,4% Erhvervsinvesteringer i alt 1,8% 0,015 Industri 1,2% 0,01 0, 'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne Note: Figuren viser den procentvise, gennemsnitlige årlige vækst i bruttobeholdningen af fast realkapital (i 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Manglen på investeringer rammer særligt de virksomheder, som har brug for kapital for at vokse. Dette gælder både for helt små virksomheder, der har brug for venturekapital, og for de mellemstore virksomheder, som har brug for investeringer til at vokse over en kritisk masse for f.eks. at kunne blive børsnoteret og/eller etablere sig på udenlandske markeder. Forskelle inden for brancher Ser man på udviklingen inden for industri og service, så viser de seneste data (opgjort som ovenfor) et mere nuanceret billede, hvor nogle brancher har øget deres kapitalapparat, mens værdien er faldet kraftigt i andre brancher. Inden for industrien indikerer nationalregnskabets opgørelser en faldende investeringstakt inden for tekstil, træindustri, papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, elektrisk udstyr, transportmidler samt møbelindustrien. Kapitalapparatet er omvendt øget i værdi i fødevareindustrien, medicinalvarer, plast, glas, beton, metalindustri samt maskinindustri. Selvom udviklingen siden 2000 har været positiv indenfor medicinalvarer og elektronik, så er kapitalapparatet faldet mellem 2007 og 2012, jf. Figur 4. 13

16 Figur 5 Udvikling i kapitalapparat i industrien Mia. kr. (2005-priser) % % -16% -23% -18% +40% +9% +7% +17% -13% +22% -8% -8% Note: Faste aktiver, nettobeholdning, primo (mia. kr., 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Inden for privat service er der en generelt stigende investeringstakt, især inden for IT service, videnservice og rejsebranchen, men mange servicebrancher oplevede et fald i investeringerne fra 2007 til 2012, undtagen videnservice og rejsebureauer. Figur 6 Udvikling i kapitalapparat i privat service Mia. kr. (2005-priser) % -3% +31% -7% +36% +87% Note: Faste aktiver, nettobeholdning, primo (mia. kr., 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringerne i bygge- og anlægssektoren og i forsyningssektoren (vand og energi) har ligeledes været faldende. Investeringerne i transportbranchen er øget, hvilket dog er do- 14

17 Tekstil og læder Olieraffinaderier Kemisk industri Træ og papir Elektrisk udstyr Møbler og anden industri Transportmidler Danmark som mineret af investeringer i skibe, som foretages i henhold til et særligt regime, som ikke er sammenligneligt med andre erhverv. 2.4 Investeringsgabet i industrien I dette afsnit ser vi nærmere på investeringsgabet i industrien 3 i Danmark. Vi fokuserer på investeringer i industrien, fordi industrien generelt er stærkt konkurrenceudsat, og fordi investeringer i industrien er centrale for at bevare højtlønnede produktionsjob i Danmark. Ser man på værdien af kapitalapparatet, viser vores analyser, at kapitalapparatet har toppet i flere industribrancher. Værdien af kapitalapparatet (brutto og i faste priser) i tekstil og læder toppede allerede i Siden da er denne branches kapitalapparat faldet med 31% i værdi. I seks andre store industribrancher toppede værdien af kapitalapparatet også i perioden mellem 1996 og 2006, og kapitalapparatet er siden faldet med op til 6%, jf. Figur 10. De viste syv industribrancher står for mere end halvdelen af de danske industrijob. Her er investeringsomfanget toppet, og værdien af investeringerne er begyndt at falde. Der er beskæftiget personer i disse brancher, som er presset af vigende investeringer. Figur 7 Procentvise fald i investeringer siden toppen 0-0,05-0, ,5% -2,7% -6,0% -4,5% -4,1% -6,4% -0,15-0,2-0,25-0,3-0,35-31,0% Note: Figuren viser den procentvise ændring i bruttobeholdningen af fast realkapital (i 2005-priser) siden toppen af investeringsomfanget. Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. 3 Industrien omtales også ofte som fremstillingssektoren, og industri omfatter ifølge de gængse statistiske opgørelser følgende brancher: Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, Tekstil- og læderindustri, Træ- og papirindustri, Trykkerier, Olieraffinaderier mv., Kemisk industri, Medicinalindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Metalindustri, Elektronikindustri, Elektrisk udstyr, Maskinindustri, Transportmiddelindustri, Møbel og anden industri mv. 15

18 Copenhagen Economics vurderer, at der i dag er et investeringsgab i industrien på ca. 50 mia. kr. i forhold til den historiske trend, der fra starten af 1990'erne og frem til ca bidrog til en langsigtet vækst og til at sikre danske arbejdspladser i industrien. Mellem 1990 og 2003 blev der hvert år foretaget nyinvesteringer, der var større end afskrivningerne på kapitalapparatet, og som konsekvens steg værdien af industriens kapitalapparat støt med 2,0% om året i gennemsnit svarende til ca. 6 mia. kr. hvert år, jf. Figur 1. I 2003 bremsede investeringerne imidlertid op, og væksten i kapitalapparatet lå markant lavere fra 2003 til 2008, selvom der kan ses en lille stigning i , og i gennemsnit er industriens kapitalapparat kun forøget med 1 mia. kr. pr. år (mod 6 mia. kr. om året i gennemsnit frem til 2003). I betød den globale finanskrise, at de samlede investeringer i Danmark faldt markant, og at nettoinvesteringerne blev negative. De negative nettoinvesteringer har betydet, at nyinvesteringerne er mindre end afskrivningerne på kapitalapparatet, og altså at værdien af kapitalapparatet decideret falder. Endvidere betød den forværrede gældssituation i eurolandene i 2011 en yderligere svækkelse af både investeringer og efterspørgsel. 16

19 Figur 8 Kapitalapparatet i industrien i Danmark Beholdning af fast realkapital, mia. kr. (2005-priser) Trendlinje I alt, faste aktiver Gab på 50 mia. kr Maskiner og inventar Bygninger og anlæg Note: Figuren viser fast realkapital opgjort ved nettobeholdningen (primo) i faste priser (2005-kædede priser fra nationalregnskabet). I opgørelsen af nettobeholdningen tages hensyn til slid og faldende restlevetid, som følge af at kapitalgoderne indgår i en produktionsproces, samt at der sker en teknisk og økonomisk forældelse. Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringsgabet er kritisk for Danmark, fordi produktionsapparatet bliver nedslidt (værdien af industriens maskiner og inventar toppede allerede i 2003, jf. Figur 1). Hvis denne udvikling fortsætter, bliver det vanskeligere at fastholde industrijob i Danmark og vanskeligere at fastholde et højt lønniveau. Erhvervsinvesteringerne påvirker den langsigtede vækst, og hvis der investeres betydeligt mindre igennem en længere årrække, fører det til lavere produktivitet, og mulighederne for en tilfredsstillende økonomisk vækst svækkes yderligere. 2.5 Udviklingen i andre lande Sammenligner vi bruttoinvesteringerne (ekskl. boliginvesteringer) i Danmark med udviklingen i Sverige og Tyskland, finder vi, at Danmark fortsat er et betydeligt stykke fra den historiske trend, mens investeringerne i Tyskland ligger lidt over den historiske trend, og de svenske investeringer er tæt på at være på niveau med den historiske trend i Sverige for første gang siden

20 Figur 9 Udviklingen i bruttoinvesteringer, ekskl. bolig Danmark % af BNP Danmark År Sverige % af BNP Sverige År Tyskland % af BNP Tyskland År Note: Bruttoinvesteringerne er renset for boliginvesteringer og sat i forhold til BNP i alt. Copenhagen Economics pba. Eurostat. 2.6 Investeringsefterslæb i Danmark sammenlignet med Sverige Sammenligner man med udlandet, ses det, at Danmark som følge af krisen har et betydeligt større investeringsmæssigt efterslæb end Sverige. De danske erhvervsinvesteringer (pr. 4. kvartal 2011) skulle være 35% højere for at komme på niveau med trenden fra 18

21 Dette svarer til manglende erhvervsinvesteringer på ca. 65 mia. kr. pr. 4. kvartal 2011 i forhold til den langsigtede trend. Det tilsvarende tal for de svenske erhvervsinvesteringer er en mere moderat stigning på 10% for at lukke gabet i forhold til den historiske trend før krisen, jf. Figur 10. Med til historien hører, at trenden i de svenske investeringer var højere end for de danske investeringer. Erhvervslivets investeringer i Sverige øgedes med mere end 80% mellem 1999 og 2008, mens den tilsvarende danske stigning var på 50% i samme periode. Figur 10 Danmarks betydelige investeringsefterslæb sammenlignet med Sverige Trend % K12000K42002K32004K22006K12007K42009K32011K2 Danmark Trend % K1 2001K1 2003K1 2005K1 2007K1 2009K1 2011K1 Sverige Note: Indeks 1999K1=100. Kvartalsvise bruttoinvesteringer i erhvervslivet (ekskl. finansielle selskaber). Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. 2.7 Udenlandske investeringer Udenlandske investeringer er med til at styrke produktiviteten i Danmark. Indtil for ca. 10 år siden var de direkte investeringer ind og ud af Danmark lige store. Siden er udgående direkte investeringer fortsat steget, mens indgående investeringer især de seneste ca. fem år er stagneret. I 2010 var forskellen knap 400 mia. kr., se Figur 11. Dette 19

22 er ikke et isoleret dansk fænomen. Men samtidig er de udenlandske direkte investeringer i Danmark i 2011 for tredje år i træk lavere end gennemsnittet for OECD og noget lavere end i lande som Holland og Sverige. Vi kan konstatere, at mens danske virksomheders investeringer i udlandet (foreign direct investment, FDI) er fortsat med at stige i uændret takt hen over kriseårene, er udlandets investeringer i Danmark gået helt i stå siden 2007, jf. Figur 1, på baggrund af data fra Nationalbanken. Udenlandske investeringer er ikke altid nyinvesteringer, og ofte vil der være tale om helt eller delvist salg af et dansk selskab til udenlandske ejere, men uden at der umiddelbart investeres mere. Ejerskabet skifter blot hænder. Manglen på udenlandske investeringer er dog alligevel problematisk, fordi udenlandske virksomheder ud over selve investeringen også bringer ny viden, innovation og teknologi med sig og bibringer et øget konkurrencepres, som tilsammen bidrager til vækst og produktivitetsstigninger. Figur 11 Stigende investeringsgab i forhold til udlandet Beholdning af direkte investeringer Mia. kr Udgående Indgående 400 Gab på 390 mia.kr Beholdning af danske direkte investeringer i udlandet Beholdning af udenlandske direkte investeringer i Danmark Note: Figuren viser beholdningen af udenlandske investeringer i Danmark (indgående) og beholdningen af danske investeringer i udlandet (udgående). Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Det ovenstående billede findes også i mange andre vesteuropæiske lande, og Danmark er således ikke unik i forhold til at opleve et stigende gab mellem indgående og udgående direkte investeringer. Sammenligningen med Sverige er interessant, når der ses på udenlandske investeringer, og her skiller Sverige sig ud sammenlignet med de fleste andre nordeuropæiske lande. Mens Danmark har oplevet et stigende gab i forhold til udlandet, har Sverige som et af de få vesteuropæiske lande formået at tiltrække investeringer udefra, i samme takt som svenske virksomheder har investeret i udlandet. 20

23 Figur 12 Gab i den danske investeringsbalance men ikke den svenske Beholdningen af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) Beholdningen af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) Note: Figuren viser beholdning af udenlandske investeringer i hhv. Danmark og Sverige, når disse sættes i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Copenhagen Economics pba. data fra UNCTAD. Den negative danske investeringsbalance i forhold til udlandet kan især tilskrives manglende investeringer i industrien, og vores analyser viser et stort investeringsgab i forhold til udlandet inden for industrien. Danske industrivirksomheder havde i 2010 investeret 215 mia. kr. mere i udlandet, end udenlandske virksomheder havde investeret i danske industrivirksomheder. Figur 13 Indgående minus udgående investeringer i Danmark 2010 fordelt på brancher Industri Handel og transport Information og kommunikation Finansvirksomhed Øvrige Note: Figuren viser forskellen i direkte investeringer mellem udlandets investeringer i Danmark (indgående) og danske virksomheders investeringer i udlandet (udgående) i mia. kr. i Copenhagen Economics-analyse pba. Danmarks Nationalbank. 21

24 Kapitel 3 Konsekvenser af investeringskrisen Parallelt med investeringskrisen er danske industrijob forsvundet med stigende hast. Industriens andel af den samlede beskæftigelse er faldet fra 19% i 1990 til 12% ved udgangen af Danmark havde ca industrijob i 1980, hvilket er faldet hastigt til nu ca industrijob. Faldet accelererer. I tiåret fra 1980 til 1990 faldt beskæftigelsen med ca danske industrijob. I 1990 erne ophørte industrijob, mens tiåret fra 2000 til 2010 bød på en yderligere accelereret nedgang på job i fremstillingsindustrien, hvoraf alene stammer fra nedgangen fra 2008 til 2010, som det fremgår af Figur 14. Figur 14 Udviklingen i danske industrijob Antal beskæftigede i danske fremstillingserhverv (tusinde) : job : job : job : job Copenhagen Economics pba. data fra Danmarks Statistik. Ligesom vi så det med investeringerne i industrien, er der heller ikke med hensyn til industribeskæftigelsen tale om en nedgang over hele linjen. De fremstillingsbrancher, der har skabt flere job, er også de brancher, der skilte sig ud med en overgennemsnitlig vækst i investeringer, som vist ovenfor. Et tilsvarende billede fremkommer, når man ser på produktiviteten: Industrien er med til at trække Danmarks samlede produktivitet op. Mere end halvdelen (52,5%) af industriens arbejdstimer er i højproduktive brancher, der har oplevet vækst. 22

25 En stor del af de lavproduktive private brancher, der sakker bagud, er lokale serviceerhverv. En stor del af industriens arbejdstimer anvendes i højproduktive brancher på vej frem. Igen er det mange af de samme brancher, der trækker produktiviteten op, der har klaret sig godt med hensyn til vækst i investeringerne. Selv om industrien er blandt de brancher, der bidrager til at løfte den danske produktivitet, er den danske industriproduktivitet dog branche for branche ringere end andre landes. Kun inden for træ og transportudstyr er den danske produktivitet lige over gennemsnittet. 3.1 Konsekvenser for job og velstand i Danmark De negative nettoinvesteringer betyder, at det produktionsapparat, som skaber job og velstand i Danmark, ikke holdes ved lige, og at der ikke i samme omfang som tidligere investeres i tiltag, som kan fremme vækst og innovation. Det er uundgåeligt, at investeringstakten sænkes markant under en krise af historiske dimensioner. Det er dog næsten lige så uundgåeligt, at en lav investeringstakt kommer til at koste job og velstand i Danmark på sigt, hvis udviklingen ikke vendes, og især hvis investeringsklimaet og investeringsmulighederne i Danmark er betydeligt ringere end i andre lande omkring os. Vi har på baggrund af de tre opstillede scenarier beregnet de mulige konsekvenser for jobskabelsen af en fortsættelse af investeringskrisen. Vi sammenligner situationen med scenariet for den hurtige vending, hvor investeringsomfanget vender tilbage til det historiske niveau allerede i I situationen, hvor investeringerne foretager en langsom vending og vender gradvist tilbage til det historiske niveau, vil der være et manglende investeringsomfang på ca. 30 mia. kr. i erhvervsinvesteringer. I situationen med en new normal vil de manglende investeringer udgøre ca. 50 mia. kr. For at vurdere størrelsen af jobeffekten af disse scenarier har vi sammenlignet med beregninger foretaget af Nationalbanken (i forbindelse med kvartalsoversigten fra december 2010) og Finansministeriet (i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om straksafskrivninger fra 30. maj 2012). Endelig har vi også sammenlignet med beregninger foretaget af AE-rådet og af banker. Nationalbanken har beregnet et positivt scenarie for erhvervsinvesteringer, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 3 procentpoint gennem øgede investeringer i bygninger og materiel. Dette svarer til en øget investering på 36 mia. kr., og Nationalbanken vurderer, at dette kan skabe ca nye job. Dette svarer til ca. 450 nye job pr. 1 mia. kr., der investeres. Finansministeriet har i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om straksafskrivninger (2011/1 LSF 192 fremsat 30. maj 2012) beregnet, at investeringsvinduet vil øge 23

26 erhvervsinvesteringerne med mia. kr. i perioden medio 2012 til ultimo 2013, hvilket igen skønnes at skabe nye job (svarende til nye job pr. 1 mia. kr., der investeres). AE-rådet har også set nærmere på effekterne af øgede erhvervsinvesteringer og fundet frem til, at en øgning af investeringskvoten i erhvervslivet med 2 procentpoint vil skabe ca nye job. Beskæftigelseseffekterne af nyinvesteringer er betydeligt større i AErådets skøn end i Nationalbankens og Finansministeriets skøn. Nykredit har desuden lavet beregninger på, hvad det ville betyde for det danske erhvervsklima og arbejdsmarked, hvis erhvervsinvesteringer var på normalt niveau. Ifølge Nykredits beregninger ville det medføre, at BNP-væksten blev øget med 0,2 procentpoint i 2011 og 1 procentpoint i 2012 svarende til et løft i BNP på ca. 16 mia. kr. ved udgangen af 2012 og omkring flere i beskæftigelse. Ifølge Nykredit vil en øget investeringslyst hos virksomhederne have potentiale til at skubbe gang i væksten herhjemme. 4 Anvender vi Finansministeriets og Nationalbankens beregningsfaktorer for jobeffekten på 1 mia. kr. i investeringer, finder vi, at beskæftigelsen i Danmark vil forringes med op til ca job, såfremt investeringskrisen ikke løses. Tabel 1 Jobeffekter, hvis investeringskrisen fortsætter Scenarie Lavt FM-skøn Nationalbanken Højt FM-skøn Langsom vending Ca. 30 mia. kr. færre erhvervsinvesteringer job job job New normal Ca. 50 mia. kr. færre erhvervsinvesteringer job job job Note: De to scenarier er sammenlignet med scenariet hurtig vending. I Finansministeriets lave skøn forudsættes det, at der skabes 375 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. bemærkninger til lovforslaget om ændringer i afskrivningsregler fremsat 30. maj 2012 det såkaldte investeringsvindue ). I Nationalbankens opgørelser forudsættes 450 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. beregninger i kvartalsoversigten fra december 2010). I Finansministeriets høje skøn forudsættes 500 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. førnævnte lovforslag). Copenhagen Economics' egne beregninger. 3.2 Konsekvenser på længere sigt Et markant lavere investeringsniveau som det, vi har oplevet siden 2008, har også langsigtede konsekvenser, fordi det vil påvirke produktivitetsudviklingen negativt. Det er velkendt, at Danmark har et produktivitetsproblem (Produktivitetskommissionen). I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også steget langsommere end i de lande, vi helst vil sammenligne os med. 4 Se Nykredits beregninger her: 24

27 Figur 15 Investeringer og produktivitet Højere produktivitet gør det mere attraktivt at investere Produktivitet Investeringer Investeringer i maskiner, ny teknologi mv. hjælper til at øge produktiviteten Fra 1996 til 2011 steg arbejdsproduktiviteten med 0,8% om året. Det vil sige, at en beskæftiget i Danmark hvert år i gennemsnit producerede 0,8% mere pr. arbejdstime end i det foregående år. I Sverige steg produktiviteten i samme periode med 2,0% om året. Figur 16 Produktivitet og investeringer hænger sammen 7,0% 6,0% 5,7% 5,4% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 2,8% 2,0% 3,3% 3,6% 2,4% 2,4% 1,0% 0,0% 1970erne 1980erne 1990erne 2000erne Industriinvesteringer per industribeskæftiget (gns. vækst) Timeproduktivitet i industrien (gns. vækst) Copenhagen Economics-analyse pba. Danmarks Statistik. Danmark har, som vist ovenfor, mistet industrijob under krisen ( ), hvoraf ca kan tilskrives manglende investeringer, og hvis ikke den danske investeringskrise løses, vil vi miste endnu flere job. 25

28 For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde relativt høje lønninger, skal der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og teknologi. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5% om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt for at fastholde høj løn og høj beskæftigelse. Men investeringerne i industrien bremsede op omkring 2003, og fremskrivninger med ADAM-modellen viser, at industriinvesteringerne gradvist vil begynde at falde frem mod 2020, og kapitalapparatet (værdien af industriens bygninger, maskiner og teknologi) vil reduceres med ca. 10 mia. kr. yderligere uden en fornyet indsats. I forhold til vækstforløbet vil investeringsgabet være fordoblet til ca. 100 mia. kr. i 2020, hvis der ikke gøres noget. Det betyder færre job alene som følge af de faldende investeringer. Figur 17 Fremskrivning af industriinvesteringer Vækstforløb (+1,5% p.a.) Fremskrivning Grundforløb Copenhagen Economics-analyse pba. modelkørsel fra ADAM-modellen fra Danmarks Statistik. 26

29 Kapitel 4 Årsagerne til investeringskrisen Der kan identificeres en række konkurrerende forklaringer på det lave investeringsniveau i Danmark siden 2003: Boligboblen og misallokering af kapital Høje lønninger og svækket lønkonkurrenceevne Højere stigning i andre omkostninger end løn (f.eks. energi) En hårdere beskatning af erhvervsinvesteringer end i vores nabolande En stigende outsourcing af danske arbejdspladser For lav egenkapital til at finansiere væksten Underkapitalisering af mindre virksomheder Et mindre veludviklet investormiljø Siden 2008 er yderligere faktorer stødt til, som har forværret udviklingen: Finanskrisen og manglende lånemuligheder Global økonomisk krise, som giver konjunkturnedgang og svag efterspørgsel Tilsammen forklarer disse faktorer, hvorfor erhvervsinvesteringerne i Danmark er bremset op siden 2003 og er blevet negative siden Det er næsten umuligt at isolere de enkelte effekter og opgøre, præcist hvor meget hver af disse årsager forklarer af investeringskrisen. Årsagerne påvirker desuden hinanden indbyrdes. I dette kapitel ser vi nærmere på nogle af faktorerne, og vores analyser peger på, at det er nogenlunde lige dele konjunkturer og strukturmæssige årsager, der kan forklare investeringskrisen. Andre tillægger konjunkturerne en større betydning. 4.1 Faktorer, der påvirker investeringsomfanget Investeringsomfanget i danske industrivirksomheder påvirkes grundlæggende af mange faktorer, men først og fremmest er investeringsbeslutninger drevet af investorernes ønske om det højest mulige afkast til den lavest mulige risiko. Omfanget af private investeringer i danske industrivirksomheder (eller enhver anden virksomhed) er således bestemt af det forventede langsigtede afkast og den forventede risiko. Dette gælder både for danske og for udenlandske investorer. Samtidig har adgangen til kapital også betydning for investeringsomfanget. En lavere rente og mere gunstige finansieringsvilkår vil alt andet lige øge investeringerne. Vi har fremhævet disse to faktorer i figuren nedenfor, fordi vi mener, at de også bør have tilstrækkelig opmærksomhed, men samtidig er det klart, at de er en del af et større billede, og at også andre faktorer påvirker det langsigtede investeringsomfang. Der er naturligvis en konjunktureffekt i investeringerne, som det også fremgår af Figur 1 og 2. Investeringerne falder i perioder med lav vækst og stiger i perioder med høj vækst, og i en recession som i årene siden 2008 betyder en lavere indenlandsk efterspørgsel og 27

30 en lavere udenlandsk efterspørgsel, at der opstår ledig kapacitet i industrien og dermed et mindre behov for nye investeringer. Der er også en lønkonkurrenceevneeffekt. Når lønningerne stiger mere i Danmark end i udlandet, kan det betyde, at det bliver mere attraktivt at investere i udlandet, fordi produktionsomkostningerne bliver for høje i Danmark. Den stigende outsourcing af danske industrijob understreger dette fænomen. Endelig betyder de bredere rammebetingelser for viden og innovation i industrien også meget for, hvor meget man ønsker at investere i industrivirksomheder i Danmark. Et højt videnindhold og et højt innovationsniveau kan kompensere for høje lønninger og kan være med til at sikre, at det bliver attraktivt at investere. Figur 18 Faktorer, der påvirker investeringerne Copenhagen Economics. 4.2 Dekomponering af faldet i investeringsniveauet For at undersøge faldet i investeringerne nærmere har vi valgt at opdele i tre hovedårsager: A. En konjunktureffekt: Investeringerne falder naturligt i en recession på grund af lavere efterspørgsel og resulterende ledig kapacitet. Denne effekt har fundet sted globalt, og denne del af faldet i investeringerne er derfor ikke et isoleret dansk fænomen. B. En lønkonkurrenceevneeffekt: Den svækkede danske lønkonkurrenceevne har gjort det mindre attraktivt at investere i Danmark i forhold til eksempelvis 28

31 Tyskland og Sverige. Dette fald i konkurrenceevnen fandt sted i perioden , hvilket førte til en højere lønstigningstakt end i de omkringliggende lande. C. En restgruppe af øvrige effekter inklusive en strukturel effekt: Det er vanskeligt kvantitativt at underopdele de øvrige effekter yderligere. Den del af investeringsgabet, som ikke kan forklares af de svage internationale konjunkturer (A) og den identificerede konkurrenceevneudfordring (B), må antages at have primær strukturel karakter, men vil naturligvis også dække over effekter, som ikke direkte kan påvirkes med strukturelle tiltag herunder en svag indenlandsk efterspørgsel. Konjunktureffekten (A) er global eller i det mindste europæisk. Lønkonkurrenceevneeffekten (B) er en dansk udfordring, som har medvirket til at gøre investeringskrisen større i Danmark end i andre lande. Det er klart, at en svag indenlandsk efterspørgsel hører med til forklaringen, og at en stor del af investeringsgabet vil forsvinde af sig selv, når konjunkturerne vender, og lønkonkurrenceevnen bliver forbedret. Det er samtidig også klart, at øgede private investeringer kan være med til at sætte gang i opsvinget og dermed hjælpe med til at øge den indenlandske efterspørgsel og starte en positiv spiral. Derfor bør det overvejes, hvilke tiltag, herunder mere strukturelle tiltag, der kan gøres for at fremskynde, at der kommer gang i investeringerne igen, hvilket også er erkendt i forbindelse med investeringsvinduet, hvor der gives en begunstigelse ved at fremrykke investeringer. Effekten heraf kan dog vise sig at være begrænset, hvis den grundlæggende attraktivitet af investeringerne ikke er tilstrækkelig god, og/eller finansieringsvilkårene eller adgangen til kapital heller ikke er det. 4.3 ADAM-simuleringer Vi vurderer på baggrund af ADAM-simuleringer, at mia. kr. af gabet på 50 mia. kr. kan tilskrives den globale lavkonjunktur, og det er forventningen, at denne del af investeringsgabet lukkes, i takt med at den globale efterspørgsel vender tilbage. 5 På tilsvarende vis vurderes det, at den igangværende genopretning af Danmarks lønkonkurrenceevne ligeledes vil afhjælpe en del af investeringsgabet svarende til ca mia. kr. om året. 6 Tilbage står, at der fortsat er et efterslæb, som skyldes strukturelle forhold og en svag indenlandsk efterspørgsel, og som bør afhjælpes ved hjælp af policy-initiativer. Den resterende del af investeringsgabet, som ikke kan forklares af en svag global efterspørgsel eller af en forringet dansk lønkonkurrenceevne, kan opgøres til ca mia. kr. 5 Dette er baseret på en simulering, hvor nedgangen i eksportefterspørgslen i 2008 er neutraliseret, og der ses på ADAM's effekt på industriinvesteringerne. 6 Dette er baseret på en simulering, hvor lønkonkurrenceevneforværringen siden 2001 er neutraliseret, og der ses på ADAM s effekt på industriinvesteringerne. 29

32 Tabel 2 Ændringer i investeringsniveauet i Danmark Dekomponering af årsager til fald i investeringsniveauet A. Fald i eksportefterspørgsel (konjunktureffekt) Effekt på investeringsniveauet pr. år mia. kr. B. Fald i konkurrenceevne (konkurrenceevneeffekt) mia. kr. C. Strukturelle problemer samt andre/uforklarlige årsager mia. kr. Investeringsgab i alt 50 mia. kr. Note: Tallene til tabellen er beregnet ved hjælp af modelsimuleringer på ADAM-modellen. Copenhagen Economics pba. ADAM-simuleringer fra Danmarks Statistik. 30

33 Kapitel 5 Mulige løsninger på investeringskrisen Ser man på danske politikeres muligheder for at bidrage til, at der kommer flere private investeringer i industrivirksomhederne i Danmark, kan man tage udgangspunkt i figuren med de faktorer, der påvirker investeringsomfanget. Der er naturligvis masser af tiltag, som kan gøres, og som allerede gøres for at forsøge at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel og for at rette op på den forringede danske lønkonkurrenceevne. Vores analyse peger på, at der også er behov for at se nærmere på nogle af de vigtigste strukturelle løsninger. Nogle af de strukturelle udfordringer er: Finansieringsvilkår og adgang til kapital Vilkårene for finansieringen af investeringer er forandret som følge af finanskrisen. Bankerne har måttet nedbringe deres balancer på grund af de højere solvenskrav som følge af tab på udlån og den strammere internationale bankregulering (Basel III). Bankerne har derfor haft sværere ved at tilbyde mellemfristet finansiering, fordi fundingvilkårene for danske banker ændrede sig efter Amagerbankens og EBH Banks krak. Dette skabte usikkerhed om holdbarheden af danske banker. Samtidig er der sket en konsolidering i lokalbankerne, som i en periode har betydet, at en række virksomheder har skullet skifte bank. Notatet Finansieringen af vækst i danske virksomheder belyser dette og stiller en række forslag til forbedringer. Attraktiviteten af investeringer i Danmark Manglende tilpasninger i det danske skattesystem bidrager til at gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark i forhold til andre lande på grund af bl.a. manglende stabilitet i skattesystemet, højere skatteniveau end i de lande, vi konkurrerer med, etc.; dette rammer særligt de små og mellemstore virksomheder i vækstlaget. Notatet Skat og virksomhedernes finansiering belyser disse forhold og præsenterer nogle løsningsforslag. Endelig kan der gøres tiltag for at hjælpe tiltrækningen af udenlandske investeringer. 31

34 Figur 19 Overblik over løsningsmuligheder Copenhagen Economics. 32

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne

Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne Axcelfuture har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan skaffe flere investeringer og flere arbejdspladser til Danmark. Axcelfuture

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Januar 2013 Præsentation #01 OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Danske industrivirksomheders outsourcing Sammenfatning Denne præsentation omhandler

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere