DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

Transkript

1 Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfatter: Partner Martin H. Thelle

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen 8 3 Konsekvenser af investeringskrisen 22 4 Årsagerne til investeringskrisen 27 5 Mulige løsninger på investeringskrisen 31

4 Forord Denne rapport er udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture.dk. Axcelfuture.dk har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan forbedre rammerne for investeringer i Danmark. Axcelfuture.dk vil bidrage til debat om investeringsklimaet som en vigtig samfundsmæssig udfordring for vækst og fremtidig velstand. Denne rapport er en af mange rapporter fra Axcelfuture.dk. Rapporten tager temperaturen på Danmark som og vurderer, hvordan det står til med investeringerne i dansk erhvervsliv. Samtidig ser vi også på fremtiden for Danmark som, og vi fokuserer på de konkurrenceudsatte erhverv, herunder især industrien. Rapporten er et debatoplæg, der samler den relevante viden og fakta om investeringssituationen og vurderer konsekvenserne af det nuværende lave investeringsniveau og årsagerne hertil. De centrale begreber, der anvendes i analysen, er forklaret i den vedlagte ordforklaring. På hjemmesiden Axcelfuture.dk findes en række andre notater om investeringskrisen og dens mulige løsninger. Vi ønsker at takke de mange personer, der undervejs har leveret input og kommentarer til rapporten. Rapportens analyser og resultater har været diskuteret på en række møder med erhvervsfolk, embedsfolk, forskere og økonomer fra fagbevægelsen. Vi er taknemmelige for de input, vi har fået. Rapportens konklusioner er alene forfatterens. København December

5 Kapitel 1 Sammenfatning Denne rapport viser, at Danmark befinder sig i en historisk investeringskrise. Ifølge vores vurdering har investeringskrisen varet for længe, og lave private investeringer har allerede kostet arbejdspladser. Hvis situationen ikke forbedres, så det igen bliver attraktivt at investere i nye fabrikker og oprette nye job i Danmark, vil presset på de høje danske lønninger tage yderligere til i styrke, og vi vil risikere at miste op til danske job frem mod 2020 på grund af for lave erhvervsinvesteringer. Investeringsmæssigt kan dele af dansk erhvervsliv beskrives som en afviklingsforretning, hvor man er holdt op med at investere i nyt og kun opnår pæne kortsigtede resultater, fordi man er holdt op med at investere i fremtiden. Måske smart på kort sigt, men uklogt på længere sigt. Der er også lyspunkter, hvor investeringerne stiger, men det overordnede billede er ganske dystert. 1.1 Investeringer skaber job og høj løn Danmark har i årtier været et godt. Virksomhedsejere og investorer har år efter år investeret en større og større mængde kapital i danske virksomheder for at gøre dem stærkere og mere konkurrencedygtige, således at de kan få en god forrentning af investeringen. Værdien af erhvervslivets kapitalapparat (maskiner, bygninger, transportmidler med videre) er vokset støt hvert år. Disse investeringer har medvirket til at skabe høj beskæftigelse og høje lønninger til medarbejderne. Investeringerne i ny teknologi, uddannelse og bedre maskiner har hvert år gjort medarbejderne mere produktive, og jo mere produktive hver medarbejder er, desto højere løn kan virksomheden betale. Investeringer skaber kort sagt job og er nødvendige for at kunne fastholde en høj løn. 1.2 Manglende investeringer koster arbejdspladser og presser lønnen ned Bremser investeringerne i de private virksomheder derimod op, eller ligefrem falder, så betyder det, at job må nedlægges, og at der kommer et nedadgående pres på lønningerne. Finanskrisen i 2008 satte en brat stopper for investeringerne overalt i Europa og den vestlige verden, og således også i Danmark. En opbremsning i investeringerne i en kortere periode kan være overkommelig og en naturlig konsekvens af et kraftigt fald i efterspørgslen og en kortvarig mangel på kreditfinansiering. Når efterspørgslen pludseligt falder, som den gjorde det i 2008/2009, så opstår der ledig kapacitet i virksomhederne, og der er knap så stort behov for nye investeringer for at følge med efterspørgslen. 3

6 Hvis investeringsomfanget i erhvervslivet forbliver lavt i en længere periode, kan det have alvorlige konsekvenser for jobskabelsen og for det langsigtede lønniveau. Lave investeringer koster job og fører til lavere løn i den private sektor, og på sigt giver det nogle store udfordringer i forhold til at kunne finansiere velfærden. 1.3 Diagnosen: Danmark er i en historisk investeringskrise Vi har analyseret investeringsklimaet og investeringsomfanget i den private sektor i Danmark og i landene omkring os. Vi når frem til, at Danmark befinder sig i en historisk investeringskrise, som er dybere, end hvad der kan forklares af finanskrisen. Den danske investeringskrise startede før finanskrisen, og i modsætning til i landene omkring os har den trukket længere ud. Halvvejs inde i 2012 tyder indikatorer på, at der ikke er kommet gang i de private investeringer endnu, og troen på, at der kan skabes danske job og nye fabrikker i Danmark, ser ikke ud til at være vendt tilbage. Vi sammenfatter den danske investeringskrise således: Krisen er historisk. Nettoinvesteringerne var negative for første gang siden Anden Verdenskrig. For første gang i generationer investeres der således mindre, end der afskrives i danske virksomheder, og visse dele af dansk erhvervsliv minder investeringsmæssigt mest om en afviklingsforretning, hvor man henter pæne kortsigtede resultater, men kun fordi man undlader at investere tilstrækkeligt i fremtiden. Godt på kort sigt, men uklogt på længere sigt. Krisen er langvarig. Nettoinvesteringerne har været estimeret til at være negative eller omkring nul i de seneste 13 kvartaler (til og med 3. kvartal 2012), og Danmark har således oplevet tre års investeringskrise. Investeringskrisen startede før finanskrisen. Investeringerne i dansk erhvervsliv bremsede allerede op i 2003, og siden krisen er investeringerne faldet betydeligt mere end BNP. Den såkaldte investeringskvote (investeringer i forhold til BNP) er faldet 25 procent siden 2008, så selv når der tages højde for den svage BNP-udvikling, er der tale om et lavt investeringsniveau. Dette uddybes i kapitel Konsekvenserne: Investeringskrisen koster job og presser lønnen Det lave investeringsomfang påvirker jobskabelsen og sætter på længere sigt lønningerne under pres. Vi har særligt set på industrien som repræsentant for de konkurrenceudsatte erhverv. Her kan konsekvenserne af det lave investeringsomfang opsummeres således: Investeringskrisen har medført et investeringsgab i 2012 på 50 mia. kroner. Investeringerne i danske industrivirksomheder ligger, efter 10 år med lave investeringer, langt under det niveau, der skal til for at fastholde danske job. Vi opgør gabet til 50 mia. kroner i manglende investeringer alene i industrien, men noterer os, at også investeringerne i de private serviceerhverv er faldet kraftigt. Investeringskrisen har allerede kostet ca job. Investeringer i erhvervslivet skaber job. For hver 1 mia. kr., der investeres i den private sektor, ska- 4

7 bes der cirka 500 job i gennemsnit. Det investeringsgab, der er blevet skabt alene siden 2008, modsvarer således et jobtab på ca danske arbejdspladser. På længere sigt kommer job under pres. Fremskrivninger fra ADAM-modellen viser, at industriens kapitalapparat alt andet lige forventes at falde yderligere i årene frem mod Hvis dette scenarie materialiserer sig, vil investeringsgabet alene i industrien være vokset til 100 mia. kr., og danske industrijob vil komme under pres på grund af manglende investeringer. Hertil kommer effekterne af lavere investeringer i private serviceerhverv. Konsekvenserne af krisen uddybes i kapitel 3. En løsning af investeringskrisen er derfor en nødvendighed for at kunne opretholde høje lønninger og stadig være konkurrencedygtige og have høj beskæftigelse. 1.5 Årsagerne Investeringskrisen er naturligvis delvist et resultat af den globale økonomiske krise og en svag hjemlig efterspørgsel, men vi peger også på, at investeringskrisen skyldes et strukturelt problem, som startede allerede omkring 2003 og dermed lang tid før krisen. Vores analyser viser også, at nedturen i forhold til investeringsomfanget i Danmark siden 2008 er gået hurtigere, og at faldet har været dybere end i landene omkring os. Der er mange forklaringer på faldet i investeringstakten i de private virksomheder i Danmark siden 2003: Boligboblen og misallokering af kapital har til en vis grad betydet, at investeringer er søgt over i boligsektoren, men tallene viser, at erhvervsinvesteringerne også steg under boligboblen. De høje lønninger og den svækkede danske lønkonkurrenceevne siden 2003 har gjort det mindre attraktivt at investere i Danmark, og det har medvirket til lavere erhvervsinvesteringer. Vi har i samme periode set en stigning i andre omkostninger end løn (f.eks. energi), hvilket har bidraget til at reducere investeringsomfanget. En stigende outsourcing af danske arbejdspladser, hvor danske industrivirksomheder gradvist er blevet bedre til at outsource og gradvist flytter flere og flere aktiviteter til udlandet. For lav egenkapital til at finansiere væksten. De mellemstore virksomheder i Danmark havde også før krisen en lavere soliditet (lav egenkapital) end tilsvarende virksomheder i Sverige. Denne underkapitalisering af de mellemstore virksomheder gør, at de er mere afhængige af fremmedkapital til at finansiere væksten, hvilket i sig selv kan hæmme væksten, men dette strukturelle problem har gjort det særligt vanskeligt at opnå fremmedfinansiering under krisen. En hårdere beskatning af erhvervsinvesteringer end i vores nabolande. Danmark har i modsætning til de andre nordiske lande ikke en særlig erhvervsbeskatningsmodel, og investeringer i indenlandske arbejdspladser beskattes hårdere i Danmark end i for eksempel Sverige. Som en konsekvens af ovenstående har Danmark et mindre veludviklet investormiljø end i for eksempel Sverige, hvor der er et forholdsvis stort marked for risi- 5

8 kovillig kapital, der kan gå ind og være med til at finansiere vækst og internationalisering af mellemstore svenske virksomheder. Siden 2008 er yderligere faktorer stødt til, som har forværret udviklingen: Finanskrisen og manglende lånemuligheder. Global økonomisk krise, som giver konjunkturnedgang og svag efterspørgsel. Tilsammen forklarer disse faktorer, hvorfor erhvervsinvesteringerne i Danmark er bremset op siden 2003 og er blevet negative eller nul siden Det er næsten umuligt at isolere de enkelte effekter og opgøre, præcist hvor meget hver af disse årsager forklarer af investeringskrisen. Årsagerne påvirker desuden hinanden indbyrdes. Vores analyser peger på, at det er nogenlunde lige dele konjunkturer og strukturmæssige årsager, der kan forklare investeringskrisen. Andre tillægger konjunkturerne en større betydning. Årsagerne til krisen uddybes i kapitel Løsningerne Det er i princippet uinteressant at skabe konsensus om årsagerne til investeringskrisen, så længe der er enighed om, hvad der kan gøres for at forbedre investeringssituationen. Det væsentlige er at pege på nogle af de løsninger, som fremadrettet kan øge investeringerne i private virksomheder i Danmark og dermed bidrage til at skabe arbejdspladser og gode lønninger til de ansatte. Uanset hvilke af de mange årsager til investeringskrisen man vægter højest, findes der tiltag, der kan øge investeringerne og gøre det mere attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Vi peger på, at en løsning på investeringskrisen ikke blot kræver konjunkturforbedringer, men også, at man ser nærmere på nogle strukturelle udfordringer omkring attraktiviteten for investorer ved at investere i virksomheder i Danmark. Der må også ses mere på finansieringsmulighederne for vækstvirksomheder i Danmark ud over det nye forslag om erhvervsobligationer. Finansieringsvilkårene og attraktiviteten ved at investere i Danmark er undersøgt i andre Axcelfuture rapporter om outsourcing, finansiering og skat. Vi peger overordnet på, at Danmark har behov for en decideret erhvervsbeskatning, hvor beskatningen af erhvervsinvesteringer indrettes, så Danmark bliver attraktivt for både danske og udenlandske investorer. Dette kræver ikke store omlægninger eller forandringer i finansieringen af velfærdsstaten, men kræver nogle mindre reformer i stil med det beskatningsregime, som findes i de øvrige nordiske lande. I samme åndedrag bør finansieringsmulighederne for mellemstore danske virksomheder adresseres, således at de i højere grad kan opbygge egenkapital til at finansiere investe- 6

9 ringer i vækst i Danmark. I dag sendes en alt for stor del af landets kapital til udlandet frem for at investere den i at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. De mulige løsninger på investeringskrisen beskrives i kapitel Konklusion En del af investeringskrisen har været uundgåelig og temporær, men vi advarer i denne rapport mod at afskrive investeringskrisen som et rent konjunkturfænomen, som går over af sig selv. Den svage indenlandske efterspørgsel er til dels også et resultat af de lave danske erhvervsinvesteringer, og vi vurderer, at der er brug for at sætte gang i en positiv spiral, der igen kan få danske virksomheder og investorer til at investere i danske virksomheder og i danske arbejdspladser. Vi kan ikke fuldstændigt vende udviklingen og indhente det tabte med de nævnte politiske tiltag, men meget kan vindes ved at igangsætte nogle klare og virkningsfulde politiske initiativer, der kan få investeringslysten tilbage til Danmark, og her er investeringsvinduet langt fra tilstrækkeligt. Virkningsfulde forbedringer kan opnås ved at tilpasse erhvervsbeskatningen til en nordisk model og ved at forbedre mulighederne for, at dansk opsparing investeres i danske virksomheder. 7

10 Kapitel 2 Investeringskrisen Danmark står i øjeblikket over for en række udfordringer. En af de meget væsentlige udfordringer er, at der ikke investeres nok i erhvervslivet i Danmark. I det følgende uddybes elementerne i investeringskrisen. 2.1 Negative nettoinvesteringer De såkaldte nettoinvesteringer i Danmark var i 2010 negative for første gang siden Anden Verdenskrig. Nettoinvesteringerne måler de samlede investeringer i det pågældende år og fratrækker afskrivningerne på kapitalapparatet i samme år. Dermed udtrykker nettoinvesteringerne, hvor meget kapitalapparatet forøges hvert år. Når nettoinvesteringerne over de seneste tre år samlet har været negative, er det således, fordi danske virksomheder, husholdninger og den offentlige sektor har afskrevet mere, end de har investeret i nye maskiner, ny teknologi, bygninger og boliger. Siden 2007 er bruttoinvesteringerne i Danmark faldet med næsten 100 mia. kr. eller mere end en fjerdedel, og investeringsniveauet var i 2009, 2010 og 2011 det laveste i mange årtier, mens afskrivninger fortsat er høje, jf. Figur 1. 8

11 Figur 1 Investeringer i Danmark Mia. kr. (faste priser, 2005-kroner) K1 1995K1 1998K1 2001K1 2004K1 2007K1 2010K1 Bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital Nettoinvesteringer Note: Figuren viser opregnede årstotaler på baggrund af glidende gennemsnit af fire forudgående kvartaler. Seneste data omfatter 3. kvartal Figuren viser de samlede investeringer i Danmark. Nettoinvesteringer opgøres af Danmarks Statistik ved at fraregne forbruget af fast realkapital ( afskrivninger ) fra bruttoinvesteringerne samt ved at tage højde for lagerforskydninger samt særlige anskaffelser. Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Data til og med 2009 er baseret på regnskabstal fra det endelige nationalregnskab, hvilket er baseret på virksomhedernes afsluttede danske regnskaber, mens data for 2010 og frem er baseret på foreløbige regnskabstal og på estimerede tal fra nationalregnskabet. Tallene for 2011 og 2012 er således baseret på Danmarks Statistiks estimerede investeringsomfang, jf. nationalregnskabets metode, og er behæftet med en vis usikkerhed Erhvervsinvesteringerne falder Ser man nærmere på erhvervsinvesteringerne (opgjort som bruttoinvesteringer eksklusive boliginvesteringer), viser analysen, at den økonomiske krise har ramt erhvervslivets investeringer hårdt, jf. Figur 3. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger i den forbindelse, at erhvervsinvesteringerne er en af de væsentligste årsager til, at den hjemlige efterspørgsel stadig ligger underdrejet. 2 De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervsinvesteringerne var ca. 45 mia. kr. lavere i 2011, end før krisen satte ind. Lave investeringer påvirker den kortsigtede økonomiske vækst negativt og påvirker ligeledes den langsigtede vækst negativt på grund af den negative indvirkning på produktiviteten. 1 Se Danmarks Statstik (2007), Danish input-output model. 2 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2012), Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne, notat 23. april

12 Figur 2 Udvikling i erhvervsinvesteringer Mia. kr. (2005-priser) Note: Erhvervsinvesteringer er her opgjort som de faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer. Trendlinje for indsat. Copenhagen Economics-beregning pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Erhvervsinvesteringerne udgjorde i 2010 ca. 16% af bruttoværditilvæksten (BVT) ifølge Erhvervsministeriet (2011), og da erhvervsinvesteringerne samtidig er meget volatile, har de en betydelig effekt på den kortsigtede konjunkturudvikling. Som påpeget i ministeriets analyse, har investeringsudviklingen særlig betydning på lidt længere sigt, idet investeringerne påvirker det langsigtede produktionspotentiale. OECD (2010a) peger særligt på, at historiske erfaringer viser, at finansielle kriser i særlig grad medfører lavere investeringer og dermed lavere produktivitet og svagere strukturel vækst end andre konjunkturnedgange. Dette er en konsekvens af, at finansielle kriser ofte er ledsaget af stigende risikopræmier og udlånsbegrænsninger, der dæmper investeringerne. En del af stigningen i risikopræmierne under den finansielle krise skal også ses på baggrund af forholdsvis lave risikopræmier før krisen. I forbindelse med finanskrisen er erhvervsinvesteringerne faldet kraftigt. Nedgangen siden 2008 har været større end faldet i produktionen, så investeringskvoten er aftaget markant. Det er en naturlig følge af, at produktionsnedgangen har efterladt en betydelig ledig kapacitet i virksomhederne. Efterhånden som efterspørgslen tiltager, og kapacitetsudnyttelsen øges, vil der igen opstå behov for at øge investeringsomfanget. Tilbage i 2010 forventede Nationalbanken, at erhvervsinvesteringerne ville begynde at stige igen i 2011, og banken forudså en stigning i erhvervsinvesteringerne på 4,6%, jf. Kvartalsoversigt 2010, 4. kvartal. Det skete imidlertid ikke, og opgørelser fra Nationalbanken viser, at erhvervsinvesteringerne faldt med 3,5% i stedet, jf. Kvartalsoversigt 2012, 2. kvartal. 10

13 Fremadrettet vurderer Nationalbanken, at de seneste års betydelige opsparingsoverskud i de ikke-finansielle virksomheder giver basis for, at investeringerne kan løftes, efterhånden som kapacitetsudnyttelsen stiger, og virksomhedernes forventninger til den fremtidige udvikling bedres. 2.3 Investeringerne falder i både industri og service Investeringerne er faldende i både industrien og i de private serviceerhverv. Nationalregnskabet viser ikke investeringsdata på brancheniveau senere end 2009 og fanger derfor endnu ikke den fulde effekt af krisen. Den årlige ændring i nettobeholdningen af fast realkapital kan således anvendes til at give et billede af ændringer i årene siden Dette viser, at investeringerne er faldet betydeligt siden 2009 i både industri og privat service. Ændringerne i kapitalapparatets nettobeholdning viser ændringen fra år til år i værdien af kapitalapparatet, når der tages hensyn til både nyinvesteringer og forbruget af fast realkapital (af- og nedskrivninger af kapitalapparat). Ændringen fra primo 2009 til primo 2010 var negativ, hvilket betyder, at værdien af kapitalapparatet er faldende, fordi der investeres mindre, end der afskrives. Dette gælder for både industri og service og i alle årene 2010, 2011 og 2012, jf. Figur 3. 11

14 Figur 3 Årlig ændring i beholdning af fast realkapital Årlig ændring i faste aktiver, nettobeholdning, primo året Mia. kr. (2005-priser) 15 14,0 10,9 14,0 12,0 10,7 10 8,2 5 5,8 4,5 5,3 6,4 2,5 6,8 2,2 4,0 0,3 0,1 0, ,8-3,5-3,4-2,8-1,3-5,3-5, Industri Service* Note: * Service omfatter privat service ekskl. transport, ejendomme, energi, vand og bygge/anlæg. Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringskrisen er særligt stor i industrien Ser vi på udviklingen i kapitalapparatets størrelse fordelt på brancher, finder vi, at kapitalapparatet i de seneste år generelt er vokset hurtigere i andre brancher end i industrien, jf. Figur 8. Kapitalapparatet målt som bruttoværdi i faste priser siger noget om produktionskapaciteten. Kapitalapparatet i industrien i Danmark voksede med 1,2% i gennemsnit om året i perioden Til sammenligning steg de samlede erhvervsinvesteringer med 1,8% om året i Manglende industriinvesteringer koster job på sigt. 12

15 Figur 4 Faldende investeringstakt især i industrien 0,04 0,035 3,5% 3,4% 0,03 3,0% 3,0% 0,025 0,02 2,6% 2,4% Erhvervsinvesteringer i alt 1,8% 0,015 Industri 1,2% 0,01 0, 'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne Note: Figuren viser den procentvise, gennemsnitlige årlige vækst i bruttobeholdningen af fast realkapital (i 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Manglen på investeringer rammer særligt de virksomheder, som har brug for kapital for at vokse. Dette gælder både for helt små virksomheder, der har brug for venturekapital, og for de mellemstore virksomheder, som har brug for investeringer til at vokse over en kritisk masse for f.eks. at kunne blive børsnoteret og/eller etablere sig på udenlandske markeder. Forskelle inden for brancher Ser man på udviklingen inden for industri og service, så viser de seneste data (opgjort som ovenfor) et mere nuanceret billede, hvor nogle brancher har øget deres kapitalapparat, mens værdien er faldet kraftigt i andre brancher. Inden for industrien indikerer nationalregnskabets opgørelser en faldende investeringstakt inden for tekstil, træindustri, papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, elektrisk udstyr, transportmidler samt møbelindustrien. Kapitalapparatet er omvendt øget i værdi i fødevareindustrien, medicinalvarer, plast, glas, beton, metalindustri samt maskinindustri. Selvom udviklingen siden 2000 har været positiv indenfor medicinalvarer og elektronik, så er kapitalapparatet faldet mellem 2007 og 2012, jf. Figur 4. 13

16 Figur 5 Udvikling i kapitalapparat i industrien Mia. kr. (2005-priser) % % -16% -23% -18% +40% +9% +7% +17% -13% +22% -8% -8% Note: Faste aktiver, nettobeholdning, primo (mia. kr., 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Inden for privat service er der en generelt stigende investeringstakt, især inden for IT service, videnservice og rejsebranchen, men mange servicebrancher oplevede et fald i investeringerne fra 2007 til 2012, undtagen videnservice og rejsebureauer. Figur 6 Udvikling i kapitalapparat i privat service Mia. kr. (2005-priser) % -3% +31% -7% +36% +87% Note: Faste aktiver, nettobeholdning, primo (mia. kr., 2005-priser). Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringerne i bygge- og anlægssektoren og i forsyningssektoren (vand og energi) har ligeledes været faldende. Investeringerne i transportbranchen er øget, hvilket dog er do- 14

17 Tekstil og læder Olieraffinaderier Kemisk industri Træ og papir Elektrisk udstyr Møbler og anden industri Transportmidler Danmark som mineret af investeringer i skibe, som foretages i henhold til et særligt regime, som ikke er sammenligneligt med andre erhverv. 2.4 Investeringsgabet i industrien I dette afsnit ser vi nærmere på investeringsgabet i industrien 3 i Danmark. Vi fokuserer på investeringer i industrien, fordi industrien generelt er stærkt konkurrenceudsat, og fordi investeringer i industrien er centrale for at bevare højtlønnede produktionsjob i Danmark. Ser man på værdien af kapitalapparatet, viser vores analyser, at kapitalapparatet har toppet i flere industribrancher. Værdien af kapitalapparatet (brutto og i faste priser) i tekstil og læder toppede allerede i Siden da er denne branches kapitalapparat faldet med 31% i værdi. I seks andre store industribrancher toppede værdien af kapitalapparatet også i perioden mellem 1996 og 2006, og kapitalapparatet er siden faldet med op til 6%, jf. Figur 10. De viste syv industribrancher står for mere end halvdelen af de danske industrijob. Her er investeringsomfanget toppet, og værdien af investeringerne er begyndt at falde. Der er beskæftiget personer i disse brancher, som er presset af vigende investeringer. Figur 7 Procentvise fald i investeringer siden toppen 0-0,05-0, ,5% -2,7% -6,0% -4,5% -4,1% -6,4% -0,15-0,2-0,25-0,3-0,35-31,0% Note: Figuren viser den procentvise ændring i bruttobeholdningen af fast realkapital (i 2005-priser) siden toppen af investeringsomfanget. Copenhagen Economics-analyse pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. 3 Industrien omtales også ofte som fremstillingssektoren, og industri omfatter ifølge de gængse statistiske opgørelser følgende brancher: Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, Tekstil- og læderindustri, Træ- og papirindustri, Trykkerier, Olieraffinaderier mv., Kemisk industri, Medicinalindustri, Plast-, glas- og betonindustri, Metalindustri, Elektronikindustri, Elektrisk udstyr, Maskinindustri, Transportmiddelindustri, Møbel og anden industri mv. 15

18 Copenhagen Economics vurderer, at der i dag er et investeringsgab i industrien på ca. 50 mia. kr. i forhold til den historiske trend, der fra starten af 1990'erne og frem til ca bidrog til en langsigtet vækst og til at sikre danske arbejdspladser i industrien. Mellem 1990 og 2003 blev der hvert år foretaget nyinvesteringer, der var større end afskrivningerne på kapitalapparatet, og som konsekvens steg værdien af industriens kapitalapparat støt med 2,0% om året i gennemsnit svarende til ca. 6 mia. kr. hvert år, jf. Figur 1. I 2003 bremsede investeringerne imidlertid op, og væksten i kapitalapparatet lå markant lavere fra 2003 til 2008, selvom der kan ses en lille stigning i , og i gennemsnit er industriens kapitalapparat kun forøget med 1 mia. kr. pr. år (mod 6 mia. kr. om året i gennemsnit frem til 2003). I betød den globale finanskrise, at de samlede investeringer i Danmark faldt markant, og at nettoinvesteringerne blev negative. De negative nettoinvesteringer har betydet, at nyinvesteringerne er mindre end afskrivningerne på kapitalapparatet, og altså at værdien af kapitalapparatet decideret falder. Endvidere betød den forværrede gældssituation i eurolandene i 2011 en yderligere svækkelse af både investeringer og efterspørgsel. 16

19 Figur 8 Kapitalapparatet i industrien i Danmark Beholdning af fast realkapital, mia. kr. (2005-priser) Trendlinje I alt, faste aktiver Gab på 50 mia. kr Maskiner og inventar Bygninger og anlæg Note: Figuren viser fast realkapital opgjort ved nettobeholdningen (primo) i faste priser (2005-kædede priser fra nationalregnskabet). I opgørelsen af nettobeholdningen tages hensyn til slid og faldende restlevetid, som følge af at kapitalgoderne indgår i en produktionsproces, samt at der sker en teknisk og økonomisk forældelse. Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Investeringsgabet er kritisk for Danmark, fordi produktionsapparatet bliver nedslidt (værdien af industriens maskiner og inventar toppede allerede i 2003, jf. Figur 1). Hvis denne udvikling fortsætter, bliver det vanskeligere at fastholde industrijob i Danmark og vanskeligere at fastholde et højt lønniveau. Erhvervsinvesteringerne påvirker den langsigtede vækst, og hvis der investeres betydeligt mindre igennem en længere årrække, fører det til lavere produktivitet, og mulighederne for en tilfredsstillende økonomisk vækst svækkes yderligere. 2.5 Udviklingen i andre lande Sammenligner vi bruttoinvesteringerne (ekskl. boliginvesteringer) i Danmark med udviklingen i Sverige og Tyskland, finder vi, at Danmark fortsat er et betydeligt stykke fra den historiske trend, mens investeringerne i Tyskland ligger lidt over den historiske trend, og de svenske investeringer er tæt på at være på niveau med den historiske trend i Sverige for første gang siden

20 Figur 9 Udviklingen i bruttoinvesteringer, ekskl. bolig Danmark % af BNP Danmark År Sverige % af BNP Sverige År Tyskland % af BNP Tyskland År Note: Bruttoinvesteringerne er renset for boliginvesteringer og sat i forhold til BNP i alt. Copenhagen Economics pba. Eurostat. 2.6 Investeringsefterslæb i Danmark sammenlignet med Sverige Sammenligner man med udlandet, ses det, at Danmark som følge af krisen har et betydeligt større investeringsmæssigt efterslæb end Sverige. De danske erhvervsinvesteringer (pr. 4. kvartal 2011) skulle være 35% højere for at komme på niveau med trenden fra 18

21 Dette svarer til manglende erhvervsinvesteringer på ca. 65 mia. kr. pr. 4. kvartal 2011 i forhold til den langsigtede trend. Det tilsvarende tal for de svenske erhvervsinvesteringer er en mere moderat stigning på 10% for at lukke gabet i forhold til den historiske trend før krisen, jf. Figur 10. Med til historien hører, at trenden i de svenske investeringer var højere end for de danske investeringer. Erhvervslivets investeringer i Sverige øgedes med mere end 80% mellem 1999 og 2008, mens den tilsvarende danske stigning var på 50% i samme periode. Figur 10 Danmarks betydelige investeringsefterslæb sammenlignet med Sverige Trend % K12000K42002K32004K22006K12007K42009K32011K2 Danmark Trend % K1 2001K1 2003K1 2005K1 2007K1 2009K1 2011K1 Sverige Note: Indeks 1999K1=100. Kvartalsvise bruttoinvesteringer i erhvervslivet (ekskl. finansielle selskaber). Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån. 2.7 Udenlandske investeringer Udenlandske investeringer er med til at styrke produktiviteten i Danmark. Indtil for ca. 10 år siden var de direkte investeringer ind og ud af Danmark lige store. Siden er udgående direkte investeringer fortsat steget, mens indgående investeringer især de seneste ca. fem år er stagneret. I 2010 var forskellen knap 400 mia. kr., se Figur 11. Dette 19

22 er ikke et isoleret dansk fænomen. Men samtidig er de udenlandske direkte investeringer i Danmark i 2011 for tredje år i træk lavere end gennemsnittet for OECD og noget lavere end i lande som Holland og Sverige. Vi kan konstatere, at mens danske virksomheders investeringer i udlandet (foreign direct investment, FDI) er fortsat med at stige i uændret takt hen over kriseårene, er udlandets investeringer i Danmark gået helt i stå siden 2007, jf. Figur 1, på baggrund af data fra Nationalbanken. Udenlandske investeringer er ikke altid nyinvesteringer, og ofte vil der være tale om helt eller delvist salg af et dansk selskab til udenlandske ejere, men uden at der umiddelbart investeres mere. Ejerskabet skifter blot hænder. Manglen på udenlandske investeringer er dog alligevel problematisk, fordi udenlandske virksomheder ud over selve investeringen også bringer ny viden, innovation og teknologi med sig og bibringer et øget konkurrencepres, som tilsammen bidrager til vækst og produktivitetsstigninger. Figur 11 Stigende investeringsgab i forhold til udlandet Beholdning af direkte investeringer Mia. kr Udgående Indgående 400 Gab på 390 mia.kr Beholdning af danske direkte investeringer i udlandet Beholdning af udenlandske direkte investeringer i Danmark Note: Figuren viser beholdningen af udenlandske investeringer i Danmark (indgående) og beholdningen af danske investeringer i udlandet (udgående). Copenhagen Economics pba. nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Det ovenstående billede findes også i mange andre vesteuropæiske lande, og Danmark er således ikke unik i forhold til at opleve et stigende gab mellem indgående og udgående direkte investeringer. Sammenligningen med Sverige er interessant, når der ses på udenlandske investeringer, og her skiller Sverige sig ud sammenlignet med de fleste andre nordeuropæiske lande. Mens Danmark har oplevet et stigende gab i forhold til udlandet, har Sverige som et af de få vesteuropæiske lande formået at tiltrække investeringer udefra, i samme takt som svenske virksomheder har investeret i udlandet. 20

23 Figur 12 Gab i den danske investeringsbalance men ikke den svenske Beholdningen af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) Beholdningen af udenlandske investeringer (pr. enhed BNP) Note: Figuren viser beholdning af udenlandske investeringer i hhv. Danmark og Sverige, når disse sættes i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Copenhagen Economics pba. data fra UNCTAD. Den negative danske investeringsbalance i forhold til udlandet kan især tilskrives manglende investeringer i industrien, og vores analyser viser et stort investeringsgab i forhold til udlandet inden for industrien. Danske industrivirksomheder havde i 2010 investeret 215 mia. kr. mere i udlandet, end udenlandske virksomheder havde investeret i danske industrivirksomheder. Figur 13 Indgående minus udgående investeringer i Danmark 2010 fordelt på brancher Industri Handel og transport Information og kommunikation Finansvirksomhed Øvrige Note: Figuren viser forskellen i direkte investeringer mellem udlandets investeringer i Danmark (indgående) og danske virksomheders investeringer i udlandet (udgående) i mia. kr. i Copenhagen Economics-analyse pba. Danmarks Nationalbank. 21

24 Kapitel 3 Konsekvenser af investeringskrisen Parallelt med investeringskrisen er danske industrijob forsvundet med stigende hast. Industriens andel af den samlede beskæftigelse er faldet fra 19% i 1990 til 12% ved udgangen af Danmark havde ca industrijob i 1980, hvilket er faldet hastigt til nu ca industrijob. Faldet accelererer. I tiåret fra 1980 til 1990 faldt beskæftigelsen med ca danske industrijob. I 1990 erne ophørte industrijob, mens tiåret fra 2000 til 2010 bød på en yderligere accelereret nedgang på job i fremstillingsindustrien, hvoraf alene stammer fra nedgangen fra 2008 til 2010, som det fremgår af Figur 14. Figur 14 Udviklingen i danske industrijob Antal beskæftigede i danske fremstillingserhverv (tusinde) : job : job : job : job Copenhagen Economics pba. data fra Danmarks Statistik. Ligesom vi så det med investeringerne i industrien, er der heller ikke med hensyn til industribeskæftigelsen tale om en nedgang over hele linjen. De fremstillingsbrancher, der har skabt flere job, er også de brancher, der skilte sig ud med en overgennemsnitlig vækst i investeringer, som vist ovenfor. Et tilsvarende billede fremkommer, når man ser på produktiviteten: Industrien er med til at trække Danmarks samlede produktivitet op. Mere end halvdelen (52,5%) af industriens arbejdstimer er i højproduktive brancher, der har oplevet vækst. 22

25 En stor del af de lavproduktive private brancher, der sakker bagud, er lokale serviceerhverv. En stor del af industriens arbejdstimer anvendes i højproduktive brancher på vej frem. Igen er det mange af de samme brancher, der trækker produktiviteten op, der har klaret sig godt med hensyn til vækst i investeringerne. Selv om industrien er blandt de brancher, der bidrager til at løfte den danske produktivitet, er den danske industriproduktivitet dog branche for branche ringere end andre landes. Kun inden for træ og transportudstyr er den danske produktivitet lige over gennemsnittet. 3.1 Konsekvenser for job og velstand i Danmark De negative nettoinvesteringer betyder, at det produktionsapparat, som skaber job og velstand i Danmark, ikke holdes ved lige, og at der ikke i samme omfang som tidligere investeres i tiltag, som kan fremme vækst og innovation. Det er uundgåeligt, at investeringstakten sænkes markant under en krise af historiske dimensioner. Det er dog næsten lige så uundgåeligt, at en lav investeringstakt kommer til at koste job og velstand i Danmark på sigt, hvis udviklingen ikke vendes, og især hvis investeringsklimaet og investeringsmulighederne i Danmark er betydeligt ringere end i andre lande omkring os. Vi har på baggrund af de tre opstillede scenarier beregnet de mulige konsekvenser for jobskabelsen af en fortsættelse af investeringskrisen. Vi sammenligner situationen med scenariet for den hurtige vending, hvor investeringsomfanget vender tilbage til det historiske niveau allerede i I situationen, hvor investeringerne foretager en langsom vending og vender gradvist tilbage til det historiske niveau, vil der være et manglende investeringsomfang på ca. 30 mia. kr. i erhvervsinvesteringer. I situationen med en new normal vil de manglende investeringer udgøre ca. 50 mia. kr. For at vurdere størrelsen af jobeffekten af disse scenarier har vi sammenlignet med beregninger foretaget af Nationalbanken (i forbindelse med kvartalsoversigten fra december 2010) og Finansministeriet (i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om straksafskrivninger fra 30. maj 2012). Endelig har vi også sammenlignet med beregninger foretaget af AE-rådet og af banker. Nationalbanken har beregnet et positivt scenarie for erhvervsinvesteringer, hvor erhvervslivets investeringskvote øges med 3 procentpoint gennem øgede investeringer i bygninger og materiel. Dette svarer til en øget investering på 36 mia. kr., og Nationalbanken vurderer, at dette kan skabe ca nye job. Dette svarer til ca. 450 nye job pr. 1 mia. kr., der investeres. Finansministeriet har i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om straksafskrivninger (2011/1 LSF 192 fremsat 30. maj 2012) beregnet, at investeringsvinduet vil øge 23

26 erhvervsinvesteringerne med mia. kr. i perioden medio 2012 til ultimo 2013, hvilket igen skønnes at skabe nye job (svarende til nye job pr. 1 mia. kr., der investeres). AE-rådet har også set nærmere på effekterne af øgede erhvervsinvesteringer og fundet frem til, at en øgning af investeringskvoten i erhvervslivet med 2 procentpoint vil skabe ca nye job. Beskæftigelseseffekterne af nyinvesteringer er betydeligt større i AErådets skøn end i Nationalbankens og Finansministeriets skøn. Nykredit har desuden lavet beregninger på, hvad det ville betyde for det danske erhvervsklima og arbejdsmarked, hvis erhvervsinvesteringer var på normalt niveau. Ifølge Nykredits beregninger ville det medføre, at BNP-væksten blev øget med 0,2 procentpoint i 2011 og 1 procentpoint i 2012 svarende til et løft i BNP på ca. 16 mia. kr. ved udgangen af 2012 og omkring flere i beskæftigelse. Ifølge Nykredit vil en øget investeringslyst hos virksomhederne have potentiale til at skubbe gang i væksten herhjemme. 4 Anvender vi Finansministeriets og Nationalbankens beregningsfaktorer for jobeffekten på 1 mia. kr. i investeringer, finder vi, at beskæftigelsen i Danmark vil forringes med op til ca job, såfremt investeringskrisen ikke løses. Tabel 1 Jobeffekter, hvis investeringskrisen fortsætter Scenarie Lavt FM-skøn Nationalbanken Højt FM-skøn Langsom vending Ca. 30 mia. kr. færre erhvervsinvesteringer job job job New normal Ca. 50 mia. kr. færre erhvervsinvesteringer job job job Note: De to scenarier er sammenlignet med scenariet hurtig vending. I Finansministeriets lave skøn forudsættes det, at der skabes 375 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. bemærkninger til lovforslaget om ændringer i afskrivningsregler fremsat 30. maj 2012 det såkaldte investeringsvindue ). I Nationalbankens opgørelser forudsættes 450 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. beregninger i kvartalsoversigten fra december 2010). I Finansministeriets høje skøn forudsættes 500 job pr. 1 mia. kr., der investeres (jf. førnævnte lovforslag). Copenhagen Economics' egne beregninger. 3.2 Konsekvenser på længere sigt Et markant lavere investeringsniveau som det, vi har oplevet siden 2008, har også langsigtede konsekvenser, fordi det vil påvirke produktivitetsudviklingen negativt. Det er velkendt, at Danmark har et produktivitetsproblem (Produktivitetskommissionen). I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også steget langsommere end i de lande, vi helst vil sammenligne os med. 4 Se Nykredits beregninger her: 24

27 Figur 15 Investeringer og produktivitet Højere produktivitet gør det mere attraktivt at investere Produktivitet Investeringer Investeringer i maskiner, ny teknologi mv. hjælper til at øge produktiviteten Fra 1996 til 2011 steg arbejdsproduktiviteten med 0,8% om året. Det vil sige, at en beskæftiget i Danmark hvert år i gennemsnit producerede 0,8% mere pr. arbejdstime end i det foregående år. I Sverige steg produktiviteten i samme periode med 2,0% om året. Figur 16 Produktivitet og investeringer hænger sammen 7,0% 6,0% 5,7% 5,4% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 2,8% 2,0% 3,3% 3,6% 2,4% 2,4% 1,0% 0,0% 1970erne 1980erne 1990erne 2000erne Industriinvesteringer per industribeskæftiget (gns. vækst) Timeproduktivitet i industrien (gns. vækst) Copenhagen Economics-analyse pba. Danmarks Statistik. Danmark har, som vist ovenfor, mistet industrijob under krisen ( ), hvoraf ca kan tilskrives manglende investeringer, og hvis ikke den danske investeringskrise løses, vil vi miste endnu flere job. 25

28 For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde relativt høje lønninger, skal der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og teknologi. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5% om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt for at fastholde høj løn og høj beskæftigelse. Men investeringerne i industrien bremsede op omkring 2003, og fremskrivninger med ADAM-modellen viser, at industriinvesteringerne gradvist vil begynde at falde frem mod 2020, og kapitalapparatet (værdien af industriens bygninger, maskiner og teknologi) vil reduceres med ca. 10 mia. kr. yderligere uden en fornyet indsats. I forhold til vækstforløbet vil investeringsgabet være fordoblet til ca. 100 mia. kr. i 2020, hvis der ikke gøres noget. Det betyder færre job alene som følge af de faldende investeringer. Figur 17 Fremskrivning af industriinvesteringer Vækstforløb (+1,5% p.a.) Fremskrivning Grundforløb Copenhagen Economics-analyse pba. modelkørsel fra ADAM-modellen fra Danmarks Statistik. 26

29 Kapitel 4 Årsagerne til investeringskrisen Der kan identificeres en række konkurrerende forklaringer på det lave investeringsniveau i Danmark siden 2003: Boligboblen og misallokering af kapital Høje lønninger og svækket lønkonkurrenceevne Højere stigning i andre omkostninger end løn (f.eks. energi) En hårdere beskatning af erhvervsinvesteringer end i vores nabolande En stigende outsourcing af danske arbejdspladser For lav egenkapital til at finansiere væksten Underkapitalisering af mindre virksomheder Et mindre veludviklet investormiljø Siden 2008 er yderligere faktorer stødt til, som har forværret udviklingen: Finanskrisen og manglende lånemuligheder Global økonomisk krise, som giver konjunkturnedgang og svag efterspørgsel Tilsammen forklarer disse faktorer, hvorfor erhvervsinvesteringerne i Danmark er bremset op siden 2003 og er blevet negative siden Det er næsten umuligt at isolere de enkelte effekter og opgøre, præcist hvor meget hver af disse årsager forklarer af investeringskrisen. Årsagerne påvirker desuden hinanden indbyrdes. I dette kapitel ser vi nærmere på nogle af faktorerne, og vores analyser peger på, at det er nogenlunde lige dele konjunkturer og strukturmæssige årsager, der kan forklare investeringskrisen. Andre tillægger konjunkturerne en større betydning. 4.1 Faktorer, der påvirker investeringsomfanget Investeringsomfanget i danske industrivirksomheder påvirkes grundlæggende af mange faktorer, men først og fremmest er investeringsbeslutninger drevet af investorernes ønske om det højest mulige afkast til den lavest mulige risiko. Omfanget af private investeringer i danske industrivirksomheder (eller enhver anden virksomhed) er således bestemt af det forventede langsigtede afkast og den forventede risiko. Dette gælder både for danske og for udenlandske investorer. Samtidig har adgangen til kapital også betydning for investeringsomfanget. En lavere rente og mere gunstige finansieringsvilkår vil alt andet lige øge investeringerne. Vi har fremhævet disse to faktorer i figuren nedenfor, fordi vi mener, at de også bør have tilstrækkelig opmærksomhed, men samtidig er det klart, at de er en del af et større billede, og at også andre faktorer påvirker det langsigtede investeringsomfang. Der er naturligvis en konjunktureffekt i investeringerne, som det også fremgår af Figur 1 og 2. Investeringerne falder i perioder med lav vækst og stiger i perioder med høj vækst, og i en recession som i årene siden 2008 betyder en lavere indenlandsk efterspørgsel og 27

30 en lavere udenlandsk efterspørgsel, at der opstår ledig kapacitet i industrien og dermed et mindre behov for nye investeringer. Der er også en lønkonkurrenceevneeffekt. Når lønningerne stiger mere i Danmark end i udlandet, kan det betyde, at det bliver mere attraktivt at investere i udlandet, fordi produktionsomkostningerne bliver for høje i Danmark. Den stigende outsourcing af danske industrijob understreger dette fænomen. Endelig betyder de bredere rammebetingelser for viden og innovation i industrien også meget for, hvor meget man ønsker at investere i industrivirksomheder i Danmark. Et højt videnindhold og et højt innovationsniveau kan kompensere for høje lønninger og kan være med til at sikre, at det bliver attraktivt at investere. Figur 18 Faktorer, der påvirker investeringerne Copenhagen Economics. 4.2 Dekomponering af faldet i investeringsniveauet For at undersøge faldet i investeringerne nærmere har vi valgt at opdele i tre hovedårsager: A. En konjunktureffekt: Investeringerne falder naturligt i en recession på grund af lavere efterspørgsel og resulterende ledig kapacitet. Denne effekt har fundet sted globalt, og denne del af faldet i investeringerne er derfor ikke et isoleret dansk fænomen. B. En lønkonkurrenceevneeffekt: Den svækkede danske lønkonkurrenceevne har gjort det mindre attraktivt at investere i Danmark i forhold til eksempelvis 28

31 Tyskland og Sverige. Dette fald i konkurrenceevnen fandt sted i perioden , hvilket førte til en højere lønstigningstakt end i de omkringliggende lande. C. En restgruppe af øvrige effekter inklusive en strukturel effekt: Det er vanskeligt kvantitativt at underopdele de øvrige effekter yderligere. Den del af investeringsgabet, som ikke kan forklares af de svage internationale konjunkturer (A) og den identificerede konkurrenceevneudfordring (B), må antages at have primær strukturel karakter, men vil naturligvis også dække over effekter, som ikke direkte kan påvirkes med strukturelle tiltag herunder en svag indenlandsk efterspørgsel. Konjunktureffekten (A) er global eller i det mindste europæisk. Lønkonkurrenceevneeffekten (B) er en dansk udfordring, som har medvirket til at gøre investeringskrisen større i Danmark end i andre lande. Det er klart, at en svag indenlandsk efterspørgsel hører med til forklaringen, og at en stor del af investeringsgabet vil forsvinde af sig selv, når konjunkturerne vender, og lønkonkurrenceevnen bliver forbedret. Det er samtidig også klart, at øgede private investeringer kan være med til at sætte gang i opsvinget og dermed hjælpe med til at øge den indenlandske efterspørgsel og starte en positiv spiral. Derfor bør det overvejes, hvilke tiltag, herunder mere strukturelle tiltag, der kan gøres for at fremskynde, at der kommer gang i investeringerne igen, hvilket også er erkendt i forbindelse med investeringsvinduet, hvor der gives en begunstigelse ved at fremrykke investeringer. Effekten heraf kan dog vise sig at være begrænset, hvis den grundlæggende attraktivitet af investeringerne ikke er tilstrækkelig god, og/eller finansieringsvilkårene eller adgangen til kapital heller ikke er det. 4.3 ADAM-simuleringer Vi vurderer på baggrund af ADAM-simuleringer, at mia. kr. af gabet på 50 mia. kr. kan tilskrives den globale lavkonjunktur, og det er forventningen, at denne del af investeringsgabet lukkes, i takt med at den globale efterspørgsel vender tilbage. 5 På tilsvarende vis vurderes det, at den igangværende genopretning af Danmarks lønkonkurrenceevne ligeledes vil afhjælpe en del af investeringsgabet svarende til ca mia. kr. om året. 6 Tilbage står, at der fortsat er et efterslæb, som skyldes strukturelle forhold og en svag indenlandsk efterspørgsel, og som bør afhjælpes ved hjælp af policy-initiativer. Den resterende del af investeringsgabet, som ikke kan forklares af en svag global efterspørgsel eller af en forringet dansk lønkonkurrenceevne, kan opgøres til ca mia. kr. 5 Dette er baseret på en simulering, hvor nedgangen i eksportefterspørgslen i 2008 er neutraliseret, og der ses på ADAM's effekt på industriinvesteringerne. 6 Dette er baseret på en simulering, hvor lønkonkurrenceevneforværringen siden 2001 er neutraliseret, og der ses på ADAM s effekt på industriinvesteringerne. 29

32 Tabel 2 Ændringer i investeringsniveauet i Danmark Dekomponering af årsager til fald i investeringsniveauet A. Fald i eksportefterspørgsel (konjunktureffekt) Effekt på investeringsniveauet pr. år mia. kr. B. Fald i konkurrenceevne (konkurrenceevneeffekt) mia. kr. C. Strukturelle problemer samt andre/uforklarlige årsager mia. kr. Investeringsgab i alt 50 mia. kr. Note: Tallene til tabellen er beregnet ved hjælp af modelsimuleringer på ADAM-modellen. Copenhagen Economics pba. ADAM-simuleringer fra Danmarks Statistik. 30

33 Kapitel 5 Mulige løsninger på investeringskrisen Ser man på danske politikeres muligheder for at bidrage til, at der kommer flere private investeringer i industrivirksomhederne i Danmark, kan man tage udgangspunkt i figuren med de faktorer, der påvirker investeringsomfanget. Der er naturligvis masser af tiltag, som kan gøres, og som allerede gøres for at forsøge at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel og for at rette op på den forringede danske lønkonkurrenceevne. Vores analyse peger på, at der også er behov for at se nærmere på nogle af de vigtigste strukturelle løsninger. Nogle af de strukturelle udfordringer er: Finansieringsvilkår og adgang til kapital Vilkårene for finansieringen af investeringer er forandret som følge af finanskrisen. Bankerne har måttet nedbringe deres balancer på grund af de højere solvenskrav som følge af tab på udlån og den strammere internationale bankregulering (Basel III). Bankerne har derfor haft sværere ved at tilbyde mellemfristet finansiering, fordi fundingvilkårene for danske banker ændrede sig efter Amagerbankens og EBH Banks krak. Dette skabte usikkerhed om holdbarheden af danske banker. Samtidig er der sket en konsolidering i lokalbankerne, som i en periode har betydet, at en række virksomheder har skullet skifte bank. Notatet Finansieringen af vækst i danske virksomheder belyser dette og stiller en række forslag til forbedringer. Attraktiviteten af investeringer i Danmark Manglende tilpasninger i det danske skattesystem bidrager til at gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark i forhold til andre lande på grund af bl.a. manglende stabilitet i skattesystemet, højere skatteniveau end i de lande, vi konkurrerer med, etc.; dette rammer særligt de små og mellemstore virksomheder i vækstlaget. Notatet Skat og virksomhedernes finansiering belyser disse forhold og præsenterer nogle løsningsforslag. Endelig kan der gøres tiltag for at hjælpe tiltrækningen af udenlandske investeringer. 31

34 Figur 19 Overblik over løsningsmuligheder Copenhagen Economics. 32