Midtbyplan for Viborg
|
|
- Thorvald Pedersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtbyplan for Viborg Baggrundsnotatom detailhandel Oktober2007 Side 1
2 Dette notat beskriver en status for detailhandlen i Viborg. Notatet indgår som en del afgrundlaget for midtbyplanen for Viborg. Iforbindelse med udarbejdelsen afdet indledende debatoplæ g blev der september 2007 afholdt to møder med en følgegruppe bestående af repræ sentanter for detailhandel og erhvervsråd. For yderligere information om disse møder henvises til mødereferater. Plangrundlag Iplanloven er der fastsat bestemmelser for detailhandel. Formålet med bestemmelserne er,at planlæ gningen skal: fremme en udvikling i de mindre og mellemstore midtbyr sikre at arealer til butiksformål udlæ gges,hvor fremme en samfundsmæ ssigt bæ redygtig detailhandelsstruktur,hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begræ nsede. Med afsæ t i planlovens detailhandelsbestemmelser påhviler det kommunerne at planlæ gge for detailhandelen. Det fremgår afbestemmelserne, at dagligvarebutikker i midtbyr og bydelscentre som hovedregel maksimalt må væ re m 2 og udvalgsvarebutikker maksimalt væ re m 2. Den seneste lovæ ndring fra 2007,giver mulighed for større udvalgsvarebutikker i byer med mere end indbyggere. Bestemmelsen berører ikke Viborg. Kommuneplantillæg nr. 8/2006 Den gæ ldende detailhandelsstruktur - herunder hvor der kan etableres butikker i Viborg - er fastlagt i kommuneplantillæ g nr. 8/2006 for gl. Viborg Kommune. Ved planens vedtagelse i 2006 var der en restrummelighed til nye butikker i midtbyen på i alt m 2. Udover midtbyen er der i Viborg udlagt bydelscentre,hvor der er mulighed for detailhandel. Det er således Viborg Kommune,der afgræ nser midtbyen og fastsæ tter den samlede ramme til butiksformål i området. Æ ndrer Viborg Kommune afgræ nsningen,skal det efter de nye detailhandelsbestemmelser ske efter en statistisk metode, der tager højde for eksisterende funktioner. M ål for detailhandlen i Viborg Idet gæ ldende plangrundlag er opstillet to hovedmålsæ tninger for handelscentret Viborg: Viborg skal styrkes som et betydeligt regionalt handelscenter Viborg midtby skal fortsat udvikles som egnens overordnede handels- og oplevelsescenter Centret i vestbyen skal fortsat udvikles som ter for den kommende bydel i vestbyen. Desuden skal der sikres områder til større butikker udenfor midtbyen. Gældende butiksafgrænsning i Midtbyen. INDRE RINGVEJ 9253 SVEJ 0150 SVEJ 1989 TOFTEGÅRDEN 8592 SLESVIGSGADE 7583 SLESVIGSGADE 7583 FREDENSGADE 2271 MIDDAGSHØJVEJ 5555 ERIK GLIPPINGS VEJ 1989 FREDENSGADE 2271 CHR. ERICHSØNS VEJ 1351 CHR. ERICHSØNS VEJ 1351 A.S. ØRSTEDS VEJ 9685 DALGASVEJ 1426 URSINSVEJ 9028 VESTERBROGADE 9140 BROPARKEN 1088 JYLLANDSGADE 4073 SKOVGAARDSVEJ 7414 VILLAVEJ 9366 BANEGÅRDS ALLE 0517 BANEGÅRDSPLADSEN 0525 SKOVGAARDSVEJ 7414 MORVILLESVEJ 5738 MIDDAGSHØJV RAMSVEJ 6550 RAMSVEJ 6550 RAMS TVÆRVEJ 6531 DALBERGSGADE 1407 HF. KLOSTERVÆNGE JERNBANEGADE 3979 LANGDAMMEN 4936 GOTHERSGADE 2665 TREKRONERVEJ 8878 PAKHUSVEJ 6330 GOTHERSGADE 2665 MEJERIGÅRDEN 5491 BOYESGADE 0938 BOYESGADE 0938 SJÆLLANDSGADE 7151 JERNBANEGADE 3979 TREKRONERVEJ 8878 SLAGTERIVEJ 7579 SLAGTERIVEJ 7579 TOLDBODGADE 8652 SPARREGADE 7808 SKANSEBAKKEN 7188 NØRREGADE 6100 TOLDBODGADE 8652 SKOTTENBORG 7339 FYNSGADE 2383 SPARRETOFTESTRÆDE 7818 DUMPEN 1614 VENDERSGADE 9084 VENDERSGADE 9084 FÆLLEDVEJ 2458 RANDRUPSVEJ 6625 MØLLEGADE 5778 DANNEBROGSGADE 1482 GRAVENE 2777 TRAPPETORVET 8875 SCT. MATHIAS CENTRET 5482 HEIBERGS ALLE 3245 GRØNNEGADE 2853 PREISLERS PLADS 6508 FISCHERS PLADS 2220 LL. SCT. PEDER STRÆDE 6400 SCT. JØRGENS VEJ 4091 V. SCT. MIKKELS PORT 9047 LL. HJULTORVGYDE 3491 VESTERGADE 9159 LL. SCT. MIKKELS GADE 5631 LL. SCT. HANS GADE 3134 GRAVENE 2777 HJULTORVET 3472 NYTORV 6043 ST. SCT. MIKKELS GADE 5649 ST. HJULTORVGYDE 3509 ODINPARKEN 6225 SLUSEN 7610 ST. SCT. HANS GADE 3153 REBERBANEN 66 KOMPAGNISTRÆDE 4730 ST. SCT. PEDER STRÆDE 6419 NYTORVGYDE 6062 SCT. MATHIAS GADE 5480 LL. SCT. MIKKELS GADE 5631 GRÅBRØDRE KIRKE STR SCT. MOGENS GADE 5724 DOMKIRKEPLADSEN 1530 SORTEBR. KIRKE STRÆDE 7770 MAGELØS 5405 SØNDERSØPARKEN 8160 SCT. LEONIS STRÆDE 5067 STÆNDERPLADSEN 7958 DOMKIRKESTRÆDE 1539 SCT. LEONIS GADE 5049 NAVNLØS 5864 CT. NICOLAJ GADE 5931 ROSENSTRÆDE 6888 SKOLESTRÆDE 7301 ROSENSTRÆDE 6888 SCT. NICOLAJ GADE 5931 SCT. VILLADS STRÆDE 9347 BISPESTIEN 0740 SCT. MATHIAS GADE 5480 LL. SCT. MIKKELS GADE 5631 RIDDERGADE 6700 SCT. IBS GADE 3 SØVEJ 824 RANDERSVEJ 6569 Side 2
3 Detailhandelsundersøgelse 2006 I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 8, blev der i 2006 gennemført en detailhandelsanalyse for Viborg Kommune. Undersøgelsen konkluderer, at Viborg fungerer som indkøbssted for kommunens egne indbyggere og desuden har stor betydning som indkøbssted for gl. Tjele, Møldrup, Ålestrup og Karup kommuner. Undersøgelsen konkluderer herudover, at: Der er 287 butikker i Viborg 174 butikker ligger i midtbyen Lokalkøbsandelen er steget fra 126 til 129 i perioden % af den samlede omsætning sker i midtbyen Det samlede areal til butiksformål udgør ca m 2, hvoraf ca m 2 ligger i midtbyen (bruttoetageareal) Bruttoetagearealet er vokset med ca m 2 siden hovedsageligt ved Viborg Storcenter Det samlede salgsareal udgør knap m 2, hvoraf ca m 2 ligger i midtbyen. Styrker og indsatsområder Viborgs styrker og muligheder på detailhandelsområdet er ifølge undersøgelsen bl.a.: en hyggelig/gammel midtby med mulighed for rundgang mange attraktive kædebutikker og et varehus i midtbyen en aktiv handelsstandsforening et meget stort opland boliger og p-henvisningssystem. Svagheder og trusler Undersøgelsen fastslår, at Viborg er i skarp konkurrence med byer som Herning, Randers, Holstebro, Århus og Silkeborg. Flere af disse byer opruster: I Holstebro er der fx planer om et eksternt butikscenter som indtil videre er bremset af Miljøministeriet. I Herning er Herning-centret netop udvidet med 20 butikker ligesom der i byens udkant er etableret et stort Bauhaus byggemarked og i midtbyen en Bahne og Hennes & Mauritz. I Randers er der planer om to nye butikscentre. Det vurderes i undersøgelse, at det er vanskeligt for Viborg at udvide sit markedsområde betragteligt. Udfordringen ligger i at fastholde byens nuværende markedsområde ved at tilbyde attraktive og tidssvarende indkøbsmuligheder. Blandt svagheder og trusler anfører undersøgelsen: belastede centrale p-pladser øget mobilitet fortsat udbygning af udvalgsudbuddet i byens periferi svækket forbrug uens åbningstider i midtbyen intet større oplagt turistmål Forbrugertrends Med stigende velstand forbruger vi meget mere end basale varer Nye livsformer og forskydning af livets aldersfaser skaber ændrede forbrugsmønstre og nye kundesegmenter Stigende velstand skaber nye forbrugertyper som den politisk korrekte forbruger og den emotionelle forbruger Stigende velstand øger betydningen af produktets immaterielle værdi (historie, signaler: fx småbryggerier, Læsø Salt) Mere individuelle (og uforudsigelige)vaner - ofte handles både discount og eksklusive varer Hybride koncepter vinder frem - tidligere adskilte varegrupper nu under samme tag. Eksempler: W ellness center med sportstøj, træningsfaciliter og madvarer eller boghandel og cafe i samme butik Stigende velstand skaber større fokus på immaterielle værdier som oplevelser, forkælelse og bekvemmelighed - og nye konkurrenter til detailhandlen udespisning og wellness Udespisning stigende (10-20% af fødevareomsætningen), men langt til amerikanske tilstande 50% ) Kilde: Betænkning nr. 1476, 2006 Side 3
4 Oplandsundersøgelse 2007 I forbindelse med udarbejdelsen af debatoplægget blev der i uge 36 foretaget en oplandsundersøgelse, der klarlægger oplandets indkøbsvaner- og -præferencer. Indenfor en radius af 25 km fra Viborg midtby er 304 husstande kontaktet: 102 husstande i Viborg og 204 husstande i det øvrige opland. I oplandet indgår - med undtagelse af en mindre del af Skive - ikke andre større byer. Viborg dominerer i hele oplandet! Målt på indkøbsfrekvens er Viborg den mest dominerende handelsby i oplandet. Over 60% af respondenterne i området foretager indkøb i Viborg mindst én gang om ugen. I begge delområder er Viborg den vigtigste handelsby. Herudover har de mindre lokale byer en trofast kundekreds - ikke mindst i forhold til dagligvareindkøb. Over 50% af de adspurgte borgere handler i en mindre, lokal by mindst én gang om ugen. Udenfor oplandet er Skive og Silkeborg de mest besøgte byer, men Skive, Silkeborg, Holstebro, Herning, Randers og Århus besøges alle kun i begrænset omfang med Holstebro som den mindst besøgte by. Det undersøgte område udgør således sit eget handelsopland med Viborg som hovedby. Byer udenfor området besøges relativ sjældent, men jo længere væk man kommer fra Viborg jo mere opsøges andre indkøbsmuligheder. Afstanden bestemmer hvor ofte man handler i Viborg Der er således en tydelig tendens til, at afstanden bestemmer, hvor ofte man handler i Viborg. Blandt interviewpersonerne i det nære opland - Viborg - handler 95% i Viborg mindst en gang om ugen, mens det blandt interviewpersoner udenfor byområdet kun er tilfældet for knap 60%. Blandt respondenterne i Viborg er besøgsfrekvensen til andre byer lav. I oplandet udenfor Viborg øges interessen for at handle i andre større byer, men stadig med Viborg som den klart mest foretrukne. For borgere i Viborg er det værd at bemærke at Århus er det foretrukne alternativ. Mange oplandskunder fravælger midtbyen Viborg midtby udgør kun en del indkøbsmulighederne i Viborg. Også andre steder er der gode handelsmulighder - ikke mindst ved Viborg Storcenter. 85% i det nære opland handler i Viborg mindst to gange om ugen, men det er kun i underkanten af 40% der foretager indkøbene i midtbyen. Udenfor det nære opland er det i endnu højere grad indkøbsmuligheder udenfor midtbyen, der trækker. Mens 46% handler i Viborg mindst én gang om ugen - er tallet kun 22% i midtbyen. Det er især storcentret der trækker oplandskunder. Seneste tur til Viborg midtby Ses der isoleret på den seneste tur til Viborg midtby, er det i udpræget grad handlen der trækker. Uanset om man kommer fra Viborg, eller oplandet i øvrigt, er mere end 60% af alle ture indkøbsrelaterede. Blandt de øvrige svarmuligheder kan det noteres, at kun meget få er taget til midtbyen for at deltage i et arrangement eller aktivitet (ca. 1%). Afstande til konkurrerende byer Lokalkøbsandel Fra Viborg til: Skive Randers Herning Holstebro Silkeborg Århus 30 km 40 km 46 km 52 km 35 km 64 km Dagligvarer Udvalgsvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Kilde: KRAK Om sætning i forhold til forbrug i gl. Viborg Kom m une Kilde: Analyse af detailhandlen i Viborg Kom m une, 2006 Side 4
5 Ses der nærmere på indkøbsturens indhold dokumenteres det, at det er udvalgsvarer der trækker kunder over større afstande. Mens indkøb af dagligvarer dominerer i næroplandet, er det indkøb af udvalgsvarer, der har været målet for turen for ÀHUWDOOHW DI GHP GHU NRPPHU IUD RSODQGHW XGHQIRU Viborg. Indkøb af tøj og sko har samlet set været målet for hver tredie indkøbstur. Det er tøj og sko, der trækker kunder til midtbyen, og denne varegruppe har i dag central betydning for byens handelsmæssige konkurrencedygtighed. Indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer kombineres ikke Indkøbene er generelt meget målrettede. Kun 5% har benyttet turen til både at købe dagligvarer og udvalgsvarer. Indkøbsturen er fragmenteret også selvom man kommer langvejs fra. Det stiller spørgsmålet om der er for få, der "shopper"og foretager impulskøb i midtbyen - og om der kan gøres noget for at øge denne andel. Oversigtskort med indkøbsfrekvens i Viborg. Svar indlagt i GIS. Årsager til at vælge -og fravælge midtbyen Kundernes årsager til at vælge eller fravælge midtbyen som indkøbsted er illustreret på graferne til højre. Hver respondent har haft op til 3 svarmuligheder. Antallet af besvarelser er fordelt på de to zoner - byområdet Viborg og oplandet i øvrigt. Besvarelserne afhænger af, hvor langt man har til midtbyen, men et fællestræk er dog, at udvalget spiller en vigtig rolle. Blandt forbrugere i næroplandet er det afstanden, vane og udvalget af tøj og sko, der vægtes højest. I oplandet udenfor Viborg har udvalget af tøj og sko størst betydning, mens udvalg af større forbrugsgoder (fx møbler, byggematerieler) og afstanden følger lige efter. Det ses også at bymiljøet spiller en større rolle for kunder udenfor Viborg og udgør en væsentlig årsag for over 10%. I takt med "oplevelsesøkonomiens"udbredelse vurderes den samlede indkøbsoplevelse - herunder også bymiljøet - at få stigende betydning i kampen om kunderne. Loyalitet, åbningstider og gode caféer/spisesteder synes ikke at have en primær betydning for, at man handler i midtbyen. Når midtbyen fravælges har afstanden afgørende betydning. Det indikerer, at det er vanskeligt at udvide handelsoplandet markant. Oversigtskort med indkøbsfrekvens i Viborg bymidten. Svar indlagt i GIS Side 5
6 Men herudover spiller vaner, lokale butikker, rolle. Caféliv, kultur, arrangementer og åbningstider er modsat sjældent en helt afgørende årsag til at fravælge midtbyen uanset, hvor i oplandet man bor - måske fordi der ikke er noget reelt alternativ. I det nære opland fravælges midtbyen primært på baggrund af et ønske om større udvalg, afstand og vaner. I oplandet udenfor Viborg er de primære årsager vaner, afstand og loyalitet overfor den lo- - spiller sammen med gode tilbud andre steder og for høje priser en større rolle som fravalgsårsag i oplandet udenfor Viborg. Funktionelle sammenhænge For at få en indikation af den funktionelle sammenhæng mellem midtbyen og bycentret (Sct. Mathias Centret) og storcentret, er der i telefoninterviewene spurgt til indkøbsture, der kombinerer forskellige handelsdestinationer. Formålet er at belyse i hvor høj grad de enkelte områder understøtter eller konkurrerer med hinanden. Der er tydeligt, at indkøb i midtbyen sjældent kombineres med indkøb i storcentret - uanset hvor i oplandet man kommer fra. Over 60% besøger højest begge steder på samme tur et par gange året. De to steder udgør langt overvejende selvstændige indkøbssteder. Anderledes forholder det sig med Sct. Mathias Centret, som med sin beliggenhed i gågadesystemets nordlige del fungerer som en mere integreret del af midtbyen. Knap 30% af de adspurgte handler i centret og midtbyen i øvrigt på hver indkøbstur. For kunder fra oplandet udenfor Viborg er billedet sort/hvidt: Enten kombineres de to steder hyppigt eller også sker det meget sjældent. 60% af oplandskunderne herfra handler højest i center og udenfor to gange måneden! Seneste tur til en anden større by eller storcenter Undersøgelsen afdækker ligeledes, hvad der blev købt ved sidste indkøbstur udenfor midtbyen. For over 60% har Viborg Storcenter været det seneste alternative indkøbssted, men Århus følger efter med 10%. Halvdelen af den seneste tur udenfor midtbyen havde et dagligvareformål, hvilket er opsigtsvækkende og illustrerer Bilkas store oplandseffekt. For lidt over 20% var det især tøj og sko, der blev købt - primært i en anden større by - hvilket illustrerer varegruppen er vigtig, når der skal tiltrækkes kunder. Andre varer udgør ca. 20% af turenes formål - og også her har Storcentret stor tiltrækningskraft med Bilka, Harald Nyborg, Jysk, Biva, Plantorama, Tæppeland, Skoussen m.v. Midtbyen er således mere i konkurrence med Storcentret end med andre større byer som Herning, Silkeborg, Skive og Århus. Af de konkrete indkøb fremgår det, at det indenfor "Tøj og sko" primært er dametøj, der er blevet handles! Forbrugernes vurdering af midtbyen sområder i midtbyplanen. Derfor blev interviewp- Respondenternes holdning til en række udsagn om Viborg midtby. Andre diagrammer kan ses i notatet: Oplandsundersøgelse, uddrag, COWI, sep Er du enig eller uenig i, at... Udbuddet af cafeer og restaurationer i Viborg midtby er tilstrækkeligt (304) Trafikken ind til Viborg midtby får mig at at vælge andre indkøbssteder (248) Gågademiljøet har betydning for mig når jeg handler ind i Viborg midtby (304) Butiksfacader og gadebilledet har betydning for mig, når jeg handler i Viborg midtby (304) Viborg midtby har et pænt gadebillede (304) Viborg midtby har mange flotte butiksfacader (304) Viborg midtby er områdets smukkeste handelsby (304) Viborg midtby er et attraktivt og oplevelsesrigt stedet at handle (304) Der er passende afstand mellem parkeringspladser og butikkerne (248) Det er let at finde en fri parkeringsplads (248) Det er let at finde frem til parkeringspladserne (248) Det er let at komme ind til Viborg midtby i bil (248) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Side 6
7 ersonerne også bedt om at forholde sig til en række udsagn om disse forhold. Konklusioner fra oplandsundersøgelse Overvejende tilfredshed med de Knap 80% bruger bilen, når der skal købes ind. Blandt bilisterne synes der ikke at være nogen Viborg. Det er sjældent årsagen til at vælge et eller meget enige i, at det er let at komme ind til midtbyen og p-pladserne. Når det kommer til parkeringsforholdene er der dog ca. 40% der er en fri p-plads. Størst enighed er der om, at Viborg midtby har afstand mellem parkeringspladser og butikker. Forelagt en række udsagn fremgår det, at bymiljøet har betydning for indkøbsoplevelsen og er en af de mange parametre, der skaber en god indkøbsby. For yderligere information om undersøgelsen henvises til notatet: Oplandsundersøgelse, uddrag, COWI, september Viborg Handelsstandsforening Viborg Handelsstandsforening, der har ca. 260 medlemmer indenfor detailhandel, service og liberale erhverv, har i 2005 udarbejdet en strategiplan for Strategien tager afsæt i en vision om Viborg som Midtjyllands bedste handelsby, hvad angår oplevelser og bymiljø, adgangsforhold, betjening og udbud af butikker. Viborg skal være mere attraktiv for kunderne at handle i frem for nabobyerne. Langt til konkurrerende byer og mange mindre byer giver naturligt Viborg styrke i oplandet - og kan være en sovepude! Enten handler man hvor man bor eller også handler man i Viborg I oplandet udenfor Viborg er Skive den største konkurrent, men kun i en begrænset del af oplandet Viborg er meget andet end midtbyen - Viborg storcenter tiltrækker mange kunder og udgør på én og samme tid et potentiale og en konkurrent til midtbyen Skal midtbyens opland øges stiller det større krav til midtbyens butiksudbud, oplevelser og bykvaliteter Over 60% handler i Viborg mindst én gang om ugen Næsten 40% handler i midtbyen mindst én gang om ugen Midtbyen Over 60% kommer til midtbyen for at handler (arbejde undtaget) Det er især tøj og sko der trækker kunder udenfor Viborg til midtbyen Bymiljøets betydning for valg af midtbyen som indkøbssted øges med afstanden Gode cafeer og spisesteder er kun en væsentlig fravalgsårsag for få af de besøgende (men udespisning generelt i kraftig vækst og stadig vigtigere byernes konkurrenceevne) Afstand, vaner og loyalitet er væsentlige årsager til at fravælge bymidten - efterfulgt af butiksudvalget relativ sjældent en årsag til at fravælge midtbyen Der er ingen funktionel sammenhæng mellem storcenter og midtbyen - de to steder udgør to adskilte indkøbsture/oplevelser Over 60% i oplandet udenfor Viborg har ikke deltaget i et arrangementer i 2006/07 (Open by Night, Open by Nigh Galla, Julemarked, Hærvejsmarchen) smukkeste handelsby Anbefalinger på baggrund af undersøgelsen Hvis midtbyen skal styrkes som handelsområde: Pas på med udbygning af storcentret - og kun med butikstyper der ikke kan placeres i bymidten Sæt fokus på hvad midtbyen kan tilbyde som storcentret ikke kan! Tydeliggør og dyrk det! De to områder bør komplimentere hinanden i forhold til butiksudbud og oplevelser. Kilde: , Strategiplan Viborg Handelsstandsforening, 2005 Sæt fokus på at skabe øget synergi mellem storcenter og midtby - og Sct. Matthias Center og den øvrige midtby Side 7
8 Side 8
Kundeundersøgelse Viborg Midtby Baseret på 304 interviews COW I,september 2007
Kundeundersøgelse Midtby Baseret på 304 interviews COW I,september 2007 Baggrundsdata Postnum m er Total Zone Total Karup 7470 27 by 102 Skive 7800 14 opland 202 Højslev 7840 8 Grand Total 304 Stoholm
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereMestringskurser. Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv
Mestringskurser Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv Forår 2019 Kursusoversigt Klik i tabellen for at komme til opslag med information Periode Emne Tidspunkt Tilmeldingsfrist Undervisere
Læs mereMestringskurser. Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv
Mestringskurser Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv Efterår 2018 Kursusoversigt Klik i tabellen for at komme til opslag med information Periode Emne Tidspunkt Tilmeldingsfrist Undervisere
Læs mereViborgMidtbyplan FORSLAG UDKAST. Rettelser til planforslag forelagt på Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2008
Rettelser til planforslag forelagt på Økonomiudvalgets møde den 18. juni 2008 FORSLAG UDKAST Bilag 1 Erhvervs- og Udviklingsudvalget 16. juni 2008 Bilag 1 Økonomiudvalget 18. juni 2008 Sag nr. ViborgMidtbyplan
Læs mereByernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland
Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført
Læs mereMestringskurser. Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv
Mestringskurser Vi hjælper dig med at hjælpe dig selv til et bedre liv Forår 2018 Kursusoversigt Periode Emne Tidspunkt Tilmeldingsfrist Undervisere 22. januar 28. maj Find balancen i en stresset hverdag
Læs mere4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper
4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereNotat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning
Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereNotat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit
PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereHvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG
Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Danmarks Bedste Handelsby Kundeinterviews 5. Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20. Juryens bedømmelser 26.
Danmarks Bedste Handelsby 2018 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2018 2 Kundeinterviews 5 Resultater Top 5 (ifølge kunderne) 20 Juryens bedømmelser 26 Kåringer 33 1 Danmarks Bedste Handelsby
Læs mereMindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.
Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereDETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven
Læs mereDetailhandelsanalyse Langeland Kommune
Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4
Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereBilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 19. marts 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/12327 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Bilag Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik Foto
Læs mereBRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-C-27.01 Aflastningsområde, Jernaldervej, Brønderslev Øst Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december 2018. Indholdsfortegnelse Fordebat
Læs mereDETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2
FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1
Læs mereUndervisere Kursusoversigt Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery-skolen Viborg...6. Søskenderollen / skyggerollen...
Efteråret 2019 Indhold Undervisere.................................................................... 3 Kursusoversigt.................................................................. 4 Om Recovery-skolen
Læs mereOpsamling af detailhandelsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel
Opsamling af detailhandelsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Østerbro Lokaludvalg har i samarbejde med COWI og Østerbro Handelsforening udført en detailhandelsundersøgelse for at se på mulighederne for
Læs mereUndervisning - en del af dit rehabiliteringsforløb med kronisk sygdom
Undervisning - en del af dit rehabiliteringsforløb med kronisk sygdom Et liv i balance Som en del af dit rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter Viborg tilbyder vi dig muligheden for at deltage i forskellige
Læs mereBilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte
Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013
Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms
Læs mereLandsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over
Læs mereRedegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009
Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereLandsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse
Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i
Læs mere12, ,
12,8 696.700 milliarder kroner omsætter Aalborgs detailhandel for om året. Det er en stigning på knap to milliarder kroner over 10 år. Udvalgsvarer udgør 54 procent af omsætningen og er med en stigning
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereRedegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg
BY, ERHVERV OG KULTUR Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg Indledning Herning Kommune ønsker at omdanne dele af det tidligere kartoffelpakkeri, Danespo,
Læs mere2. Sammenligning af etablering af dagligvarebutikker i Assens By og Skallebølle Hvilke forskelle er der på Skallebøllesagen og Assenssagen?
Notat Til: Byrådet Kopi til: Fra: Esther Louise Jensen, Planafdelingen 27. august 2019 Notat vedrørende dagligvarebutik Skallebølle I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling på møde den 9. august 2019
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereINDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3
GRIBSKOV KOMMUNE INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Læs mereEFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE
BALLERUP KOMMUNE EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A122082
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO
NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereDetailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE
Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereBRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010
BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:
Læs mereDetailhandel. 2 byer 2 strategier
Detailhandel 2 byer 2 strategier Faaborg og Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg Gl. købstad i den sydlige del af kommunen Beliggende i naturskønne områder med rigt turistliv Rigt kulturliv Ringe Ringe
Læs mereNotat vedr. arealudlæg til butiksformål
Sporbyen Scandia Notat vedr. arealudlæg til butiksformål Nuværende plangrundlag Af forslag til kommuneplantillæg 20 fremgår det, at Sporbyen mod øst grænser op til et eksisterende bydelscenter Dronningborg
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2014 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2014 3 Kundeinterviews 4 Resultater - Top 5 (i følge kunderne) 19 Juryens bedømmelse 25 Kundernes vs. juryens bedømmelser 27
Læs merePer Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017
Per Nyborg dansk byplan d. 31. august 2017 Butikskæderne: Hvad vil de? Kædebutikkernes etableringsmønster vil i vid udstrækning afgøre byernes fremtid Kæder i Danmark Ca. 318 egentlige kæder Kapitalkæder
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereKursusoversigt Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery-skolen Viborg Find balance i dit energiregnskab...
Efteråret 2018 Indhold Kursusoversigt................................................................... 4 Om Recovery-skolen og peer-undervisning....................................... 5 Recovery-skolen
Læs mereViborg kommune. Analyse af detailhandelen. December 2008
25.02.09 5 Viborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Viborg kommune 18 3. Statistisk bymidteafgrænsning
Læs mereRedegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner
Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter
Læs mereDagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav
Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereJ.nr. D Den 28. marts 2003
DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til
Læs mereViborg Midtby Bydelen
Viborg Midtby Bydelen Viborg midtby er kendetegnet ved sin placering ved Nørresø og Søndersø og en velbevaret middelalderbykerne omkring Domkirken, Nytorv og Sct. Mogens Gade. Midtbyen ligger på skrænterne
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,
Læs mereForetræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013
Miljøudvalget 2012-13 L 147 Bilag 11 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013 Vedr. L147 (Forslag til lov om ændring af lov om planlægning underpunkt: ændring af regler om planlægning
Læs mere1. Indledning Detailhandlen i Haderslev Kommune Bydelscentrene og lokalcentrene Bymidterne... 4
Strategi for udvikling af detailhandlen i Haderslev Kommune juni 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Detailhandlen i Haderslev Kommune... 3 2.1 Bydelscentrene og lokalcentrene... 3 2.2 Bymidterne... 4 2.3
Læs mereTillæg 22 til kommuneplan - Detailhandel Paderup
Tillæg 22 til kommuneplan - Detailhandel Paderup Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 11. oktober 2018 Høringsperiode start: 11. oktober 2018 Høringsperiode slut: 6. december 2018 Vedtagelsesdato:
Læs mereUdvalget for Planlægning og Detailhandel
Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet
Læs mereVækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
Læs mereSTRUER KOMMUNE MAJ 2009
STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION
Læs mereVURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereLEJEPROSPEKT - NYT DETAILHANDELSOMRÅDE KØGEVEJ, NÆSTVED
LEJEPROSPEKT - NYT DETAILHANDELSOMRÅDE KØGEVEJ, NÆSTVED INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 2...indholdsfortegnelse 3... innovater 4...næstved 5...områdeinformation 6... projektinformation 7...visualiseringer
Læs mereBaggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune
Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...
Læs mereHVIDBOG OFFENTLIG HØRING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 AFLASTNINGSOMRÅDE SLAGELSE MEGACENTER SLAGELSE KOMMUNE PLAN OKTOBER 2018 APRIL 2017
HVIDBOG OFFENTLIG HØRING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 AFLASTNINGSOMRÅDE SLAGELSE MEGACENTER SLAGELSE KOMMUNE PLAN OKTOBER 2018 APRIL 2017 INDLEDNING 2 HVAD ER EN HVIDBOG Når Slagelse Kommune laver planforslag,
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereINDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV
Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG
Læs mereAREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3
FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering
Læs mereDanmarks Bedste Handelsby
Danmarks Bedste Handelsby 2012 Indholdsfortegnelse Danmarks Bedste Handelsby 2012 2 Kundeinterviews 3 Resultater - Top 5 18 Juryens bedømmelse 24 Resultater - Danmarks Bedste Handelsby 2012 26 Danmarks
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereHaderslev kommune. Analyse af detailhandelen
Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26
Læs mereNYT DETAILHANDELSOMRÅDE I NÆSTVED
NYT DETAILHANDELSOMRÅDE I NÆSTVED 1 Projektet Detailhandelsområdet omkring Næstved Storcenter og Næstved Megacenter trækker et stort opland fra kommunen og regionen. Her ligger bl.a. Bilka og Bauhaus,
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereRedegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland
Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland Tekster i KURSIV angiver redegørelseskrav jf. Udkast om vejledning om detailhandelsplanlægning. Generel beskrivelse af Holbæks detailhandels position
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereAarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN
Læs mereRIBE BY NORD ESBJERG KOMMUNE DETAILHANDELSOMRÅDET - FØTEX
RIBE BY NORD ESBJERG KOMMUNE DETAILHANDELSOMRÅDET - FØTEX Tillæg nr. 1 til LOKALPLAN 02.06 9. oktober 2007 Denne lokalplan er udarbejdet af Teknik & Miljø, Plan, Esbjerg Kommune. Lokalplanen er vedtaget
Læs mereOm Recovery-skolen og peer-undervisning
Foråret 2018 Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt fra det engelske sprog. Recovery handler her om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Recovery
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Viborg Kommune
Tillæg nr. 17 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd August 2005 Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune - udvidelse af et byggemarked i Overlund VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-4-03 Tillæg
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan
Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen
Læs mereSilkeborg kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereBilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen Borgerrepræsentationen vedtog den 27. januar 2011 medlemsforslaget
Læs mereDetailhandelsanalyse
HVIDBJERG Detailhandelsanalyse Struer Kommune STRUER DETAILHANDEL HJERM Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse i Struer Kommune, 2011 COWI A/S i samarbejde med Struer Kommune Fotos: COWI A/S Layout:
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereNotat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel
N O T A T Til Kopi Fra Emne Afdeling Telefon 99741288 E-post torben.jakobsen@rksk.dk Dato 23. juli 2018 Sagsnummer 18-025372 Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel Detailhandlen har strategisk
Læs mere