Diabetespatienters interesse i patientinvolvering ved forskning og udvikling af nye behandlinger

Transkript

1 Diabetespatienters interesse i patientinvolvering ved forskning og udvikling af nye behandlinger Patientundersøgelse EUPATI Danmark i samarbejde med Diabetesforeningen

2 Indholdsoversigt Introduktion Baggrund for Patientundersøgelsen Samarbejdsparter Formål Metode Dataindsamling Databehandling Konklusion 2

3 Introduktion Det europæiske netværk EUPATI arbejder for at øge patienters kompetencer til at bidrage med erfaringsbaseret viden til forskning i nye behandlinger, lægemiddeludvikling og anvendelse af lægemidler. Der er i Danmark ingen stor tradition for aktivt samarbejde med patienter som medforskere eller projektpartnere i medicinsk forskning og udvikling. Studier og erfaringer fra både USA og europæiske lande har vist, at samarbejde med patienter i forskning og tidlige udviklingsfaser øger relevans og produktkvalitet 1. Men det står også klart, at det kan være en udfordring for patienter at træde ind i disse samarbejder, hvis de ikke har et vist forhåndskendskab til de processer og opgaver, de skal indgå i. EUPATI Danmark ønsker derfor, igennem kurser og relevant information, at øge patienters kendskab til forsknings- og udviklings-processer samt øge viden om, hvordan patienternes erfaringer kan omsættes til konstruktive input til forskning og udvikling af nye behandlinger. 1) Parsons S, Starling B, Mullan-Jensen C on behalf of the Needs Assessment work package of the European Patients Academy on Therapeutic Innovation (EUPATI) Project, et al. What the public knows and wants to know about medicines research and development: a survey of the general public in six European countries. BMJ Open 2015;5:e doi: /bmjopen

4 Baggrund for Patientundersøgelsen For at øge chancen for succes for patientinvolveringen i forskning og udvikling i nye behandlinger i Danmark er EUPATI Danmarks mål: at øge patienters kendskab til udvikling og regulering af lægemidler at arbejde for patientinvolvering og partnerskaber med behandlingsudviklere at uddanne patienter til at indgå i råd, udvalg og etiske komiteer at medvirke til udvikling af best-practice for patientinvolvering i forskning, udvikling og evaluering af behandlinger For at sikre relevant information og kursustilbud, undersøger EUPATI Danmark i samarbejde med Diabetesforeningen patienters interesse, viden og behov for at deltage aktivt i forsknings- og udviklings-projekter for nye behandlinger. 4

5 Samarbejdsparter ved undersøgelsen Fundsparter Undersøgelsesparter 5

6 Formål for undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at skabe dybere indsigt i og forståelse af Diabetesforeningens medlemmers: o erfaring med deltagelse i forskning o interesse for og holdning til patientinvolvering i forskning og udvikling o tryghedsoplevelse ved at deltage i forskningsprojekter, samt o behov og ønsker for viden om patientinvolvering i forskning og udvikling af nye behandlinger 6

7 METODE 7

8 Metoderæsonnement Denne patientundersøgelse skal fungere som pilot for fremtidige patientundersøgelser i EUPATI Danmark regi. EUPATI Danmark ønsker fremadrettet at kunne samle lignende data for andre patientgrupper. Endvidere ønsker EUPATI Danmark at skabe et undersøgelsesdesign, der kan bruges til at måle, om EUPATI Danmarks tiltag for patientinvolvering i forskning og udvikling i nye behandlinger har den ønskede effekt. Som metode er der derfor valgt at bruge dataopsamling via spørgeskema sat op som en online survey i SurveyMonkey. Da patientinvolvering i forskning og udvikling i nye behandlinger er nyt i Danmark, er der udført kvalitative interviews til at kvalificere spørgeskemaudviklingen. 8

9 Spørgerammeudvikling Forberedende arbejde: Kvalitative interviews ligger som baggrund for spørgerammen Design fase: Målet var at skabe et spørgeskema, der tager maksimum 10 minutter at udfylde online, da det giver bedst chance for, at respondenter afslutter hele surveyen. Endvidere blev der lagt vægt på at skabe kommentarfelter til uddybende besvarelser. Der var review-runder af spørgerammen ved EUPATI Danmark, Diabetesforeningen, frivillige med diabetes samt eksterne forskere indenfor patientinvolvering i forskning og udvikling. Surveyopsætning: SurveyMonkey blev brugt som online dataindsamlingsplatform. EUPATI stod for opsætning. Diabetesforeningen stod for udsendelse af link til spørgeskema via . Respondenter: Diabetesforeningens Diabetespanel bestående af omkring 2000 medlemmer, som har givet tilladelse til løbende at blive kontaktet af Diabetesforeningen vedrørende deltagelse i undersøgelser. Denne gruppe er repræsentativ for foreningens samlede medlemspopulation, hvad angår køn, alder, diabetes type og geografisk bopæl. Qua deres deltagelse i Diabetespanelet må respondenterne dog forventes at have større erfaring med eller mere positiv holdning til deltagelse i forskning og undersøgelser end den samlede medlemspopulation. 9

10 Dataindsamling 10

11 Surveyoversigt Survey længde: Spørgeskema var på 25 spørgsmål. 15 kommentarfelter til uddybende svar. Survey periode: Survey blev udsendt 27. oktober 2017, en reminder blev sendt 3. november, 2017 og survey blev lukket den 8. november Udsendelse Afsendte mails Leveret Åbningsrate Hvor mange der har åbnet mailen Klikrate Hvor mange af dem, der har åbnet mailen, har klikket i mailen Udsendelse 27/10/ % (1.010) 38% (382) 20% (346) Svarrate Hvor mange af dem, der har åbnet mailen, har svaret på survey Reminder 03/11/ % (905) 31% (281) 13% (215) 11

12 Databehandling 12

13 Guide til resultats gennemgang Gennemgangen af resultaterne fra surveyen vil blive vist med grafer, tabeller samt tankebobler. Uddybende svar Den blå er citat fra uddybende svar i surveyen. Data der ikke er afbilledet i graf/tabel Den hvide er rapportering af data der ikke er afbilledet i en graf. 13

14 RESULTATER 14

15 Baseline 15

16 Demografisk spredning Antal besvarelser (n) 561 Antal mænd 273 Antal kvinder 283 Antal andet 2 Antal ubesvaret 3 20 år Aldersspredning 89 år ALDER (n=559): 40% af respondenterne var mellem år 16

17 Geografisk spredning 10% 11% 6% 14% 10% 11% 16% 22% * Udlandet n= 1. Geografisk spredning af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen angivet i %. (n=559) 17

18 Sygdomsspecifik spredning <2 år Spredning på levetid med diagnosen diabetes 87 år ALDER (n=560): 60 % af respondenter har haft diagnosen i 3-17 år. Den største gruppe har haft diagnosen i 8-12 år (23 %). Hvor meget påvirkes din hverdag af din diabetes, behandling og følgevirkninger SYGDOMSPÅVIRKINING (n=559): 47% føler sig kun påvirket i mindre grad af sin sygdom. 14% føler sig påvirket i høj og meget høj grad. (Antal uddybende svar:174) 18

19 Erfaring med forskning 19

20 Erfaring med forskningsdeltagelse ERFARING SOM FORSKNINGSDELTAGER (n=524): 52% af respondentgruppen har aldrig deltaget i et forskningsprojekt. 16% har deltaget i medicinske tests og i projekter om livet med diabetes. 13% har deltaget i projekter om følgesygdomme til diabetes. Knap 7% ved ikke om de har deltaget i forskning. (Antal uddybende svar:101) 20

21 Erfaring med deltagelse ved forskningsresultatspræsentation Som lægmand synes jeg det er svært at formulere det rigtige spørgsmål. DELTAGELSE VED FORSKNINGSRESULTATSPRÆSENTATION (n=520): 23% svarede Ja. 57% vidste ikke det var muligt, at deltage ved præsentationer af forskningsresultater. (Antal uddybende svar:36) 21

22 Hvorfor deltage i forskning Vidste ikke jeg deltog i projektet og blev kun tilfældigt opmærksom på det blev vred GRUND TIL FORSKNINGSDELTAGELSE (n=264): Den største faktor for deltagelse i forskning var muligheden for at bidrage til ny viden generelt (70%). 54% har deltaget i forskning fordi de blev inviteret. (Antal uddybende svar: 22) 22

23 Hvorfor IKKE deltage i forskning Forskning i diabetes II ønsker ikke deltagere der også er i insulin behandling GRUND TIL INGEN FORSKNINGSDELTAGELSE: 68 % har ikke deltaget i forskning fordi de aldrig er blevet spurgt. 7% af respondenterne gav ikke lyst til grund for ikke at deltage i forskning. (n=353. Antal uddybende svar: 118) 23

24 Holdning til informationsniveau tilstrækkelighed Oplever du at du modtager tilstrækkelig information? 82% Afgjort [modtager jeg nok information]. Faktisk frabeder jeg mig meget af informationen Ikke fordi jeg er klog, men fordi det er standard procedure, lovgivningsmæssigt 42% 4% 29% 29% 14% Ofte tilsendes jeg besked om at rapport eller publikation er offentliggjort. Det er perfekt. Ja Nej Ved ikke FØR EFTER INFORMATION FØR FORSKNINGSDELTAGELSE (n=280): 82% siger Ja til at have modtaget tilstrækkelig information FØR deltagelse i et forskningsprojekt. 14 % ved ikke om de har modtaget tilstrækkelig information om projektet. (Antal uddybende svar:14) INFORMATION EFTER FORSKNINGSDELTAGELSE (n=273): 42% siger Ja til at have modtaget tilstrækkelig information EFTER deltagelse i forskningsprojekter. Knap 60 % siger Nej og Ved ikke til at have modtaget tilstrækkelig information EFTER deltagelse i et forskningsprojekt. (Antal uddybende svar:57) 24

25 Erfaring med forskning Opsummering Ca. halvdelen af respondenterne har erfaring med forskningsdeltagelse. Den største svarprocent er indenfor deltagelse i medicinske test samt forskningsprojekter med fokus på livet med diabetes. En udtrykt faktor for grunden til deltagelse i forskningsprojekter er, om man modtager/har modtaget en invitation til deltagelse. Generelt føler respondenterne sig tilstrækkeligt informerede ved indgangen til et forskningsprojekt, men information givet efter afslutning af projektet er utilfredsstillende for over halvdelen af respondenterne. Ligeledes vidste over halvdelen af respondenterne ej heller, at det var muligt at deltage ved præsentationer af forskningsresultater. 25

26 Tryghed ved forskningsdeltagelse 26

27 Tryghed ved deltagelse i forskning 100% Hvor tryg eller utryg føler du dig ved at deltage i forskning? (Syv punkts skala) 90% 80% 70% 60% 53% 50% 40% 30% 20% 17% 18% 10% 0% JEG FØLER MIG GRUNDLÆGGENDE TRYG 6% 2 3 HVERKEN/ELLER 5 6 JEG FØLER MIG GRUNDLÆGGENDE UTRYG 3% 0% 2% TRYGHED VED FORSKNINGSDELTAGELSE: Knap 95 % føler sig neutral til grundlæggende tryg ved at deltage i forskning. 5% føler føler et niveau af utryghed ved at deltage i forskning. 27

28 Holdning til tryghedsfaktorer Hvad eller hvem bidrager til din oplevelse af tryghed ved at deltage i forskning? (mere end et kryds) En god grundig information fra den læge/ph.d-studerende, der står for forsøget Egen erfaring fra tidligere deltagelse i forskning 14% Eget faglige vidensniveau 19% Vejledning fra min patientforening Min nære familie/venners støtte Mit forhold til min speciallæge på eget sygdomsområde Mit forhold til min læge 11% 11% 22% 23% TRYGHEDSFAKTOR VED DELTAGELSE I FORSKNING (n=422): Største tryghedsfaktor, med svarprocent på 40%, er forhold til egen læge eller egen speciallæge indenfor diabetes. Næst største tryghedsfaktor er eget faglige vidensniveau. Tryghedsfaktor med mindst indflydelse var patient- foreningens vejledning med en svarprocent på 13%. (Antal uddybende svar: 31) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 28

29 Tryghed ved samarbejdspart i forskning TRYGHED I SAMARBEJDET (n=431): De mest trygge at samarbejde med er egen praktiserende læge, praktiserende speciallæge og forskningslæge med speciale i egen sygdom. Der er også en god tryghedsoplevelse ved at samarbejde med forskere fra universiteter og virksomhed for medicinsk udstyr samt forskere fra Patientforening og forskningslæge med andet speciale. Hvorimod det er mest utrygt at samarbejde med anden praktiserende læge og medicinalvirksomhed. 29

30 Tryghed ved forskningsdeltagelse Opsummering Hovedvægten af respondenterne føler sig grundlæggende tryg ved at deltage i forskning. Største tryghedsfaktorer som bidrager til egen tryghedsoplevelse var forhold til egen læge eller egen speciallæge efterfulgt af eget faglige vidensniveau. Patientforeningens vejledning var den mindst indflydelsesrige faktor på respondenternes tryghedsoplevelse ved forskningsdeltagelse. Samme trend ses udtrykt ved samarbejdspræference, hvor de mest trygge at arbejde sammen med i forskningsprojekter igen er egen praktiserende læge og forskningslæge med speciale i egen sygdom samt anden praktiserende speciallæge. Omvendt ses det her, at selve samarbejdet med Patientforening -relaterede forskere opleves som værende hovedsageligt trygt. Mindst trygt er det at samarbejde med en medicinalvirksomhed. 30

31 Interesse for patientinvolvering i forskning og udvikling 31

32 Ønsket om forskningsdeltagelse 100% 90% 80% 73% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 7% 20% 0% Ja Nej Ved ikke Almen forskningsdeltagelse' (N=508) 32

33 Bidrage til almen forskningsdeltagelse ØNSKE OM AT BIDRAGE TIL FORSKNING (n=469): Der var en bred interesse i at bidrage til forskning på flere måde. 90% af respondenterne udtrykte at de gerne vil svare på spørgeskemaer, hvilket udgør den største gruppe. Bidragsinteresse til test af medicin har den mindste svarprocent på 45%. (Antal uddybende svar: 31) 33

34 Interesse i forskningsrelaterede aktiviteter Nej Syntes umiddelbart ikke jeg er noget godt emne. Jeg er mest interesseret i kost og motion. INTERESSE I PATIENTINVOLVERING I FORSKNINGSRELATEREDE AKTIVITER (n=478): Der var en bred interesse i at deltage i flere aktiviteter. Den størst interesse var deltagelse ved patientrettede spørgeskemaer (50%). De to næststørste områder af interesse var vurdering af fordele/ulemper ved medicin (38%) og tilrettelæggelse af medicin. 26% svarede at de ikke har interesse i nævnte forskningsrelaterede aktiviteter. (Antal uddybende svar:29) 34

35 Holdning til patientinvolveringens nødvendighed HOLDING TIL PATIENTINVOLVERING (n=467): De blå stolper i diagrammet viser hvor mange der har svaret Jeg føler mig grundlæggende enig med udsagn omhandlende patientinvolveringens nødvendighed. Grafen viser, at respondenterne hovedsageligt er grundlæggende enige ved alle udsagn undtagen udsagnet om at; patienter bør deltage i etiske godkendelser af forskningsprojekter, der involvere egen patientgruppe (se cirkel) hvor kun 33% er grundlæggende enige i sammenligning med at 50%-60% udtrykker at Jeg føler mig grundlæggende enig ved de seks andre udsagn. 35

36 Interesse for patientinvolvering i forskning og udvikling Opsummering Der var en bred interesse i at bidrage til forskning på flere måder, både som donor og som aktiv part i forskningsprocesserne. Den største interesse var indenfor spørgeskemaer, enten som respondent eller ved at bruge sin erfaring ved udformningen af patientrettede spørgeskemaer. Yderligere var der overvejende interesse i involvering ved vurderinger af fordele/ulemper af ny medicin og udstyr. Omvendt blev der udtrykt en mere neutral holdning til om patienter bør involveres i vurderinger af forskningsprojekt ved etiske godkendelser. Der sker et skred i interessen til, at involvere sig i forskning, hvis man sammenligner almen forskningsdeltagelse og aktiv patientinvolvering. Dominerende er Ja-siden for den almene forskningsdeltagelse. Dog svarer næsten halvdelen måske til aktiv patientinvolvering i forskning. Et Nej til forskningsdeltagelse ved begge grupper var lille og næsten identisk for begge måder at involvere sig. 36

37 Fremtidens ønsker for; viden om, samt interesse i, patientinvolvering i forskning 37

38 Ønske til ny viden 1 Hvad vil du i fremtiden gerne vide mere om? (mere end et kryds) Jeg har ikke behov for yderligere viden om patientinvolvering i forskning (n=110) Patienters medvirken i etiske komiteer, der godkender tests af medicin og medicinsk udstyr til egen patientgruppe (n=113) Patientinvolvering i vurdering af fordele og bivirkninger ved medicin og medicinsk udstyr (n=224) Patientinvolvering i udvikling af patientrettet information om medicin og medicinsk udstyr (n=141) Patientinvolvering i udvikling af medicin og medicinsk udstyr (n=175) Processerne bag udvikling af medicin og medicinsk udstyr (n=114) Udvikling af patientrettet information om forskningsprojekter (n=149) Jeg vil gerne vide mere om, hvad der sker på området, så jeg 0 kan informere andre i den lokale diabetesforening. Hvordan patienter kan engagere sig i forskningsprojekter (n=175) Processerne bag forskning i behandlinger (n=132) 0% 10% 20% 30% 40% 50% ØNSKER TIL FREMTIDIG VIDEN (n=459): Svarraten var på ca. 80% af det mulige antal respondenter. Der er en bred interesse i ny viden indenfor patientinvolvering. Størst interesse, med en svarprocent på 49%, var der til mere viden indenfor patientinvolvering i vurdering af fordele og bivirkninger ved medicin og medicinsk udstyr. Med en samlet afkrydsningsprocent på 25% blev - ønsket om viden i processerne indenfor medicinsk udvikling det område der var mindst interesse i at vide mere om. Knap 23% ønskede ikke mere viden. (Antal uddybende svar:9) 38

39 Ønsker til ny viden 2 Hvad vil du i fremtiden gerne vide mere om? N Processerne bag forskning i behandlinger 132 Hvordan patienter kan engagere sig i forskningsprojekter 175 Udvikling af patientrettet information om forskningsprojekter 149 Processerne bag udvikling af medicin og medicinsk udstyr 114 Patientinvolvering i udvikling af medicin og medicinsk udstyr 175 Patientinvolvering i udvikling af patientrettet information om medicin og medicinsk udstyr 141 Patientinvolvering i vurdering af fordele og bivirkninger ved medicin og medicinsk udstyr 224 Patienters medvirken i etiske komiteer, der godkender tests af medicin og medicinsk udstyr til egen patientgruppe 113 Jeg har ikke behov for yderligere viden om patientinvolvering i forskning 110 TOTAL (n) % ØNSKER TIL FREMTIDIG VIDEN (fortsat): Ved et nærmere kig på (n) ses det i de rødt markerede bjælker, at der er en større interesse for, hvordan patienter kan engagere sig i forskningsprojekter vs. det at vide mere om selve processerne bag forskning i behandlinger. Den samme trend ses i de gule bjælker, hvor forskellen imellem interessen for at forstå patientinvolvering i udvikling af medicin og medicinsk udstyr også her er større i forhold til at forstå selve processerne bag udvikling i medicin og medicinsk udstyr. 39

40 Ønsker om information efter projektdeltagelse Vil du efterfølgende gerne informeres om de projekter og/eller aktiviteter, du har bidraget til? ØNSKER TIL EFTERFØLGENDE INFORMATION EFTER FORSKNINGSDELTAGELSE (n=443): En hovedvægt på 89% svarer Ja til at modtage information efter involvering i forskningsprojekter, men 6% svarer Nej og 5% svarer Ved ikke. 40

41 Ønske til informations(plat)form H vorda n vil du g erne inform eres eller opdateres om forskning sprojekter og /eller a ktiviteter, du bidra ger til? Ikke releva nt En præ sentation af resultatet til deltag erne/pa tientg ruppen Præsentation af resultat via webinar R esum e af forskning sresultaterne i et let, forståeligt sprog M odtage videnskabelig e artikler 0 % 1 0 % 2 0 % 3 0 % 4 0 % 5 0 % 6 0 % 7 0 % 8 0 % 9 0 % % I HVILKEN FORM SKAL EFTERFØLGENDE INFORMATION KOMME (n=414): For dem der gerne ville informeres, var der 83%, der gerne ville modtage et resume i et let of forståeligt sprog. 30% vil gerne modtage videnskabelige artikler og 47% vil gerne have en patientrettet resultats præsentation. Ingen fandt svarmulighederne irrelevant, men der kom forslag til at gøre webinar til en informationsplatform. (Antal uddybende svar:9) 41

42 Ønsker om involvering i patientpanel Vil du være interesseret i at deltage i et patientpanel med henbilk på involvering i forskning? Men jeg er sikkert for gammel Måske Måske 45% Ja Ja 33% Nej Nej 22% Det er jeg ikke kompetent nok til PATIIENTPANELSDELTAGELSE (n=466): Den overvejende gruppe på 45 % er måske interesseret i at deltage i et patientpanel. 33% har sagt Ja og 22 % er ikke interesseret i at deltage i et patientpanel. (Antal uddybende svar:26) 42

43 Fremtidens ønsker for; viden om, samt interesse i, patientinvolvering i forskning - Opsummering Der er en bred interesse for ny viden indenfor patientinvolvering. Størst interesse blev udtrykt indenfor patientinvolvering i vurdering af fordele og bivirkninger ved medicin og medicinsk udstyr. Ønsker om større viden om projektresultater efter deltagelse var stor. Projektresultatet ville gerne modtages i form af et lægmands resume eller en patientrettet resultatpræsentation. En tredjedel ønskede også videnskabelige artikler. Et forslag til at bruge online webinar s som platform for informationsdeling blev indgivet i det uddybende svar. Involvering i et patientpanel fandt en tredjedel interessant og knap halvdelen var måske interesseret i at engagere sig i et potentielt patientpanel. 43

44 KONKLUSION 44

45 Konklusion Undersøgelsespopulation har en bred spredning på både alder, geografi samt levetid med diagnosen diabetes, og resultaterne er vurderet repræsentative for hele Diabetespanelet. Undersøgelsen giver derfor et godt indblik i Diabetespanelets interesse i patientinvolvering ved forskning og udvikling af nye behandlinger på følgende områder: erfaring med deltagelse i forskning, interesse for patientinvolvering i forskning og udvikling, tryghedsoplevelse ved at deltage i forskningsprojekter samt behov og ønsker for viden om patientinvolvering i forskning og udvikling af nye behandlinger. Selvom halvdelen af respondenterne havde tidligere erfaring med deltagelse i forskning, var der alligevel en god tryghedsfornemmelse ved tanken om at deltage i forskningsprojekter fremadrettet samt en stor interesse for at lære mere om mulighederne for at engagere sig aktivt i forskning og udvikling af nye behandlinger. Undersøgelsen har kun spurgt Diabetespanelet. Dette er en subgruppe, der på forhånd havde givet deres samtykke til at blive kontaktet af Diabetesforeningen (n=2000). Det er sandsynligt, at en undersøgelse blandt Diabetesforeningens brede medlemsgruppe på medlemmer ville falde anderledes ud på nogle spørgsmål. 45