Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
|
|
- Alfred Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. H. M LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Lødderup var vistnok et eget Sognekald , men 1555 Anneks til Nykøbing sammen med Elsø; nævnte Aar vidste ingen, hvor den rette Præstegaard var, thi Dueholm Kloster havde altid holdt Sognepræst indtil Kong Frederik l. s Tid blev Lødderup atter et særligt Kald. Kirken blev 16. November 1722 uden Kaldsret afhændet fra Kronen til Kaptajn Michael von Hausen, Storupgaard (Ørding Sogn) solgte Poul v. Klingenbergs Enke, Ulrica Augusta v. Speckhan, Højris med underliggende tre Kirker, Ljørslev, Ørding og Lødderup 4, og den sidste hørte til Godset indtil 1. Januar 1909, da den overgik til Selveje. Kirken ligger nordøstligt i Byen, hegnet af Kampestensdiger, i hvilke der mod Vest findes en Indkørsel og Laage, hvis Piller af smaa Mursten har saddeltagformede Spidser. Her udenfor staar en lille, straatækt Kirkestald nævnes en Kornvinde, hvormed Tiendekornet blev hejset op paa Kirkeloftet (Rgsk.) viste man»et Sted, hvor de, som fordum var døde af Pest, skulle være begravne. Almuen er endnu bange for at aabne Grave paa saadant Sted«. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid samt sengotisk Taarn. Orienteringen har svag nordlig Afvigelse. Den anselige, romanske Granitkvaderkirke har foruden Kor og Skib haft en allerede i sengotisk Tid nedrevet Apsis, hvis krumhugne Kvadre nu for største 50
2 786 MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 2. Lødderup. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. Schultz Delen er forsvundet. Dog ligger enkelte Vægkvadre i en Stenbunke udenfor vestre Kirkegaardsdige, og nederst i Korets Østgavl, som iøvrigt er klædt med almindelige, plane Kvadre, sidder en Række buede Sokkelsten med kraftig Profil som i Kirkens andre Dele. Begge Korrundingens vestligste Sokkelsten, som har smaa, firkantede Endeblokke til Indstikning i Korgavlen, er i Behold, og Korets Hjørnesokler viser, at Apsidens Tværmaal har været o. 5,40 m. I Indersiden af Korets Taggavl er indmuret en krumhugget Gesimssten med Kantprofil (Rundstav mellem Riller), og en lignende sidder i Skibets Vestgavl, over Taarnhvælvet. Kor og Skib har samme Sokkelprofil som Apsiden, men Profilerne er ikke overalt saa kraftige som vist S. 784 Fig. 24. Især under Skibets Sydvesthjørne og paa de under Taarnet genanvendte Sokkelkvadre er Rundstavene udglattet, saa at der næsten kun ses Hulstav og Rille. Paa enkelte andre Kvadre bliver Hulingen til et plant Skraaled. Profilgesims findes ogsaa paa Koret, men Profilen er delvis skjult, fordi Gesimsskiftet nu ikke mere er udkragende og paa Nordsiden tilmed dækkes af Hvidtekalk. Efter at der i Midten af 1800 erne er blevet taget eet Skifte af Muren mod Syd, to af Nordmuren 5, er Skibets Murhøjde over Sokkelen nu o. 5,25 m. Af arkitektoniske Detailler er her kun bevaret Rester af den tilmurede, nu o. 122 cm brede Norddør, hvis lodrette Karmsten er svagt profilerede (S. 783 Fig. 2). Paa Østkarmen sidder Hulstaven yderst ved Murflugten, paa Vestkarmen derimod den svage Rundstav; 1878 var Døren lige afsluttet (Uldall), nu er Overliggeren forsvundet. Udenfor Vestdiget er henstillet en anselig Tympanonsten, 70 cm høj, med et fordybet, rundbuet Felt (Spændvidde 110 cm) indrammet af en ganske flad Rundstav. Den sad endnu 1887 under nordre Taarnbuevange (Uldall), men har sikkert oprindelig hørt til Syddøren, af hvilken der saas Spor 1873 (M.-Petersen), men ikke 1878 (Uldall). Fra denne stammer vistnok ogsaa nogle Kvadre,
3 LØDDERUP KIRKE 787 Fig. 3. Lødderup. Indre set mod Øst. V. H der nu sidder som Sokkel i Taarnets Sydmur, og som har et rundet Led over dyb Fure; en af dem har paa Rundingen et Par smalle, fordybede Tværbaand. De kan have staaet som Karmsten under det nævnte Tympanon. Af Kirkens romanske Vinduer er intet bevaret paa Plads, men i Taarnrummet er opstillet en Vinduesoverligger (Buevidde 90 cm) med skraanende Ender, og en halv Overligger af almindelig Form sidder indmuret i Vestsiden af Korets Taggavl. Et Par Stenhuggerfelter ses paa Skibets Nordside, det ene rektangulært, cm, med to retvinklede Udløbere ved venstre Overhjørne, det andet, en aflang Firkant, placeret ved Underkanten af en Kvader. Talrige sprængte og skørnede Kvadre tyder paa, at Kirken engang er brændt. Indre. Af Apsisbuen ses intet Spor i Østvæggen. Korbuen har Skraakantsokkel og stærkt udladende Kragsten (S. 783 Fig. 1), hvis Profiler, der ligesom Skraakantsokkelen løber om begge Hjørner, minder om den ydre Sokkel. Det uregelmæssige, skævt spidse Bueslag maa være omsat 6, over Loftet er Triumfvæggens Taggavl af raa Kamp. Tilbygninger og Ændringer. Taarnet, fra o. 1500, er over nogle Skifter udflyttede, romanske Granitkvadre af røde og gule Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet, der aabner sig ind mod Skibet med en Spidsbue, overdækkes af et Krydshvælv med Halvstens Ribber, under hvis lige afskaarne Nedløb 50*
4 788 MORSØ SØNDER-HERRED der sidder smaa Murstensflækker (Halvstens Overribber). Det mørke Mellemstokværk, der oprindelig maa have været tilgængeligt udefra (1649 omtaler Kirkeregnskabet en Svale over Trappen til Taarnet), gennem en nu forsvunden Dør, har en rundbuet, falset Gennemgang til Skibets Loft. Rundbuede og falsede er ogsaa Klokkestokværkets Glamhuller, to mod hvert Verdenshjørne. Taarnets Syd- og Vestside er stærkt skalmuret (allerede 1656, 1668 og 1694 ifølge Kirkeregnskaberne); over den nyere Gesims, som har et afrundet Led mellem to retkantede, hæver sig et lavt, blytækt Pyramidespir med stor Opskalk, rejst Ogsaa 1878 havde E. M Fig. 4. Lødderup. Kalk (S. 789). Taarnet Pyramidetag, men tækket med Tagpander (Bæverhaler, flade Tagsten) og kronet af et Jernkors (Uldall), 1650 derimod Saddeltag, maaske tækket med Brædder (Rgsk.). Det 1929 nedbrudte Vaabenhus 7 foran Norddøren havde o. 42 cm tykke Mure af blandet Materiale, mest Tegl (Uldall). Et Vaabenhus er vist paa Landsbyplanen Fig. 7 og nævnt 1649 (Rgsk.). Kirkens Kvaderklædning er hyppigt blevet omsat fik Christen Murmester i Nykøbing 30 Rdl. for et Stykke Mur, norden paa den store Kirke, østen Vaabenhuset, at nedtage og igen forfærdige istandsatte Murmester Godske Christensen Kirkens østre Ende, (»et Stykke Mur ved det øverst, saa og op og ned med Mur paa begge Sider...«) tilmurede han søndre Kirkedør runden om uden og inden, og nørre Kirkedør paa samme Maade, og 1704 fik han 55 Slettedaler for at nedtage og igen fra Grunden af at opsætte et 6 Favne langt, 15 Skifter højt Stykke af Skibets Sydmur. Ved en Hovedistandsættelse 1929 (Arkitekt S. Vig Nielsen) blev Vaabenhuset nedbrudt, og Taarnet fik et rundbuet, falset, indvendig smiget Vestvindue og en stor Syddør med romaniserende Granitdetailler. Kirken, der har ny-romanske Granitvinduer 8, staar med blanke Kvadermure. Striber under Tagskægget og Taarnets Murstenspartier er hvidtede, Tagene, af Fyrretømmer, blytækte. I det Indre er der rødbrunt malede Bjælkelofter, under Korets Loftsbjælker nymodens Profilkonsoller. INVENTAR Alterbordet er en Fyrretræskasse. Af det oprindelige romanske Alterbord er Resterne af den skraakantprofilerede Monolitplade, 156 cm lang, 25 tyk, i
5 LØDDERUP KIRKE 789 Fig. 5. Lødderup. Vægstage (S. 791). E. M sammenmuret Stand anbragt i Taarnrummet over den romanske Vinduesoverligger. Omtrent midt i Pladen er der udhugget en Helgengrav, hvis Dækstenshul maaler cm, mens selve Graven er 5 5 og 3 cm dyb. *Dækstenen er i Nationalmuseet. Altertavle (Fig. 3) fra 1615, i landlig Renaissance. Alle Felter indrammes af Tandsnitlister. Storstykkets fire Søjler, af hvilke de inderste hviler paa Postamentfremspring med Løvemasker, har glatte Skafter og langstrakte, korintiske Kapitæler. Paa Gesimsfremspringene sidder smaa Englehoveder. Topfeltet, der er lige saa bredt som Storfeltet, flankeres af tynde, toskanske Tvillingsøjler. I Postamentets Vinger er skaaret:»anno 1615«. Storvingerne har den almindelige Form, med Løvepote og Ørnehoved; over Midtrosetten sidder en Stjerne. Topvingerne er usædvanlig smalle, maaske senere forskaarne; de har midtvejs et lille Jesumonogram i Bladkrans. Topkartouchen omfatter et Felt med Æggestavramme. Alle gamle Farver afætsedes 1885, da der i Felterne indsattes Reliefplader 9, skaaret af Snedker C. C. Stephansen, Flade. Ved en Istandsættelse 1939 fjernedes disse med Undtagelse af Storfeltets Relief, Kristus i Emaus, og Topkartouchens Gudsøje. I de andre Felter maledes nye Indskrifter, og Rammeværket fik en delvis Staffering 10. Altersølv. Kalk (Fig. 4), sammensat af Dele fra forskellige Tider. Fra 1500 erne stammer Foden med otte halvrunde Tunger, ret høj Standkant, der er profileret med to smalle og et bredere Hulled, samt Fodplade. Det runde Skaft og den fladtrykte Knop med karrerede Spidsblade og Rudebosser hidrører fra o
6 790 MORSØ SØNDER-HERRED Bægeret er nyt. Paa en af Fodens Tunger er graveret Kristus paa Korset og paa den modstaaende: HIIH, henvisende til Hr. Iacob Iacobsen Holm, der blev Sognepræst 1613 (død 1663), og under hvem Ændringen er foretaget. Under Foden graveret:»32 L«. Paa Fodpladens Overside et ukendt Mestermærke (se Sagregister: Guldsmede). Glat Disk; paa Undersiden indprikket:»lødderup Kirke 1862«. Mestermærke : IE. Alterstager i Sen-Renaissance, fra o , o. 37 cm høje, med flad Fod og Kugle over Balusterled omtales et Par Stager af Træ, der 1693 E. M Fig. 6. Lødderup. Lysekrone (S. 791). noteres som udlaant til Elsø Kirke (Rgsk.). Røgelsekar(?), af Jern, nævnt 1808,»næsten fortæret af Rust«(sml. Fyrpande). Font (sml. Fig. 3), romansk, af Granit. Den tøndeagtige Kumme, 73 cm i øvre Tvm., er dekoreret med tre vandrette Rundstave, foroven og forneden to ret svære, midtpaa en spinkel, forsænket. Afløbshullet midt i Bunden er tilmuret. Foden, der er formet som et omvendt Trapezkapitæl, stammer fra Fad af Kobber og Kande af Tin nye. Prædikestol (Fig. 3) i Renaissance, fra o. 1625, beslægtet med Alsted (Morsø Nørre-Hrd.). De fire Fag har brede Bueslag af Aalborgtype, dekoreret med Slyngbaand og hvilende paa kannelerede Pilastre med Listekapitæler; i Buevinklerne er der fyldige Akantusblade. Paa Hjørnerne staar glatte Søjler med Æggestavkapitæl og Prydbælter, dannet af smaa, hulkantprofilerede Kvadre med Midthuller. Søjlepostamenterne har Løvehoveder, Gesimsfremspringene Englehoveder, under Hjørnerne hænger drejede Knopper. Fodstolpen og Opgangen er nye. Den kvadratiske Himmel er samtidig med Stolen. Undersiden firdeles af profilerede Lister, der mødes i en med symmetriske Blade smykket Firkant; over hver af de frie Sider er der to Trekantgavle 12. Storfelternes Malerier, staaende Evangelister, er opmalet i nyere Tid, og Frise- og Postamentfelternes moderne Fraktur stammer fra samme Opmaling; men af de oprindelige Indskrifter med Versaler har Postamentfelterne bevaret Evangelistnavnene:»S. Mathi, S. Marci, S. Lucas, S. Johannis«. Englehovederne i Himmelens Gavlfelter er ligeledes opfriskede. Rammeværkets brogede
7 LØDDERUP KIRKE 791 Farver stammer i det væsentlige fra den ovennævnte Staffering, atter opfrisket o Stolestader fra De gamle *Stolestader fra o. 1600, af Fyr, med paalagte Æggestavlister i Trekantfeltet, henligger paa Loftet i Karby Kirke. Et enkelt *Gavlstykke findes paa Dueholm. Præstestol i Renaissance, fra o , af Skabsform, Sydsiden med fire Fyldinger, to og to over hinanden, Østsiden med to Fyldinger samt en Dør. Kronlisten er ny. Lysekrone (Fig. 6), lille, i Renaissance, fra o. 1600, med 6 Lysearme og 3 Prydarme, der ender i Delfinhoveder; i en af Prydarmene er senere ridset:»imvh 1720«. Midtstangen, der har Balusterled, bærer som Topfigur en langskægget, romersk Kriger og ender forneden i et Dyrehoved med Ring imellem Tænderne. Vægstage (Fig. 5), fra o. 1550, af Malm, vistnok Fragment af en verdslig Bordstage, hvis Fodskaal er forsvundet. En fremadskridende, langskægget Mand, 30 cm høj, i Tidens Modedragt bærer to Lyseskaale med udpuklede Bægerblade og gennembrudt Lysepibe. Over Prædikestolen (sml. Fig. 3). Fyrpande af Jern, med Laag, til at hente Ild i til Kirkens Lys, anskaffedes 1700 for 2 Mark (Rgsk.). Klokke, støbt af Skive Jernstøberi og Maskinfabrik Den tidligere Klokke var støbt af P. P. Meilstrup, Randers 1869 (Uldall). GRAVMINDER Gravsten. O Over en tre Aars Dreng, født 1714, død 5. Juni Brudstykke af Sandsten, 72 cm bredt, med store Hjørnerosetter. Kun Stenens nederste Del er bevaret mellem en Del tilsidesatte Støbejernskors paa Kirkegaarden nær Vestindgangen. 2) O Nicolai Christian Tøttrup, født paa Dueholm..., gift i Nyekiøbing..., velsignet i 6 Aars Ægteskab med 3 Børn, død...,»altsaa kun 32 Aar her«, og Hustru Eleonora Bang Meldahl, født i Nyekiøbing 1739.»Hun gik Døden i Møde med Aars Alder«. Gravskriften indledes med følgende tidstypiske Ord:»Menniske, du som frygter for at døe, kiendte du alleene Livets Moye, Gravens Roelighed, saa skulde du elske Døden midt i Sundhed...«Hvid Kalksten, cm, med Versaler, Navnene dog med Kursiv, Midtpartiet optages af to Rundbueslag med den stærkt forvitrede Gravskrift, flankeret af Moses og Aron, foroven og forneden Rokokokartoucher med henholdsvis Opstandelsen og en opbyggelig Indskrift. I Hjørnerne er der livfulde Evangelister i Rankefelter med Rocailler, alle Ornamenter i kraftigt Relief. Nord for Skibets Norddør.
8 792 MORSØ SØNDER-HERRED * Gravkors fra o. 1840, af Smedejern, formet som et T, over hvis Tværarme der er fastgjort en (nu tom) oval Ramme til Gravskriften; over Ovalen et latinsk Kors, til Siderne og under Korsarmene Dobbeltvolutter. Paa Morslands Museum, Dueholm. Grav, romansk, sat af kløvede Kampesten, med særligt Hovedrum og dækket af fire flade Granitflækker. Retningen var Øst-Vest. Den indvendige Længde var o. 200 cm, Bredden over Skuldrene 54, ved Fodenden 46, Dybden 38. I Graven, paa det naturlige Lerlag, laa et velbevaret Skelet, 180 cm højt, af en ældre Mand; desuden fandtes yderligere et Kranie, hvad der kunde tyde paa, at Graven havde været benyttet tidligere. Opdaget 1897 o. 3,50 m fra Skibets Sydside og o. 9 m fra dettes Sydøsthjørne 13. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , , div. Aar. Div. Dokumenter, bl. a. Kirkesyn (LA. Viborg). Præsteindberetning, se under Nykøbing. Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, C. A. Jensen og E. Moltke F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker II S. 118 f. (NM). 1 Acta pontificum danica V, 256 Nr D. H. Wulff: Statistiske Ridrag til Vendelbo Stifts Historie S Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA). 4 Danske Atlas V, 583, Danske Herregaarde III S Meddelelse fra Sognepræst Winther 1898 (NM): fjernet i Mands Minde og brugt til en Stald paa Højris. Ifølge M.-Petersen blev Kirken hovedistandsat Uldall (Aarb. f. nord. Oldk S. 249 f.) anser fejlagtigt den tilspidsede Form for oprindelig. 7 Plan af M.-Petersen 1873 (NM). 8 Et ældre Fotografi i Morslands Museum viser store, fladbuede Sydvinduer. Kirkesynet 1816 udtaler, at Kirken siden sidste Syn har faaet nye Vinduer indsat paa Sydsiden, men ikke af den Størrelse, som var bestemt, hvorfor det indre endnu er mørkt. 9 I Sidefelterne var der Skriftruller med Bibelcitater, i Topornamentet et Kristusmonogram, flankeret af A og Ø, samt Snedkersignatur; i Postament og Frise skaarne Indskrifter og Aarstal. 10 Maler Georg N. Kristiansen. 11 Meddelelse fra Sognepræst Winther 1898 (NM). 12 Ifølge Regnskaberne fra 1698 og 1708 repareredes Himmelen af Tue Christensen Snedker, der var Degn ved Kirken. 13 Beretning af J. B. Løffler Fig. 7. Lødderup 1786.
Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereFig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereKirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Flade. Ydre, set fra Sydvest. V. H. 1986 FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom efter Reformationen under Kronen 1.
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereKirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vester-Assels. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1939 VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen Mikael 1 (sml.
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereGALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Galtrup. Ydre, set fra Sydøst. GALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED irken, der efter Reformationen kom under Kronen, blev ved kgl. Skøde af 29. September 1721, uden Kaldsret, afhændet til
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereKirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Dragstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til Ole Mortensen Quist i Nykøbing 3.
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mere652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE
652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereFig. 1. Heltborg. Ydre, set fra Sydøst. HELTBORG KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Heltborg. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1939 HELTBORG KIRKE REVS HERRED Kirken, der i katolsk Tid var indviet til S. Peter 1, er Anneks til Visby i Hassing Herred. Omkring 1630 og 1666 havde Kongen
Læs mereFig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Nors, ejedes o. 1630 og 1666 af Kongen 1, men blev 8. Okt.
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereKirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Sundby. Ydre, set fra Nordøst. SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev uden Kaldsret ved kgl. Skøde af 24.
Læs mere