Referat. Møde i Det midtjyske Kompetenceråd. Fredag den 4.9 kl Erhvervsakademi MidtVest, Gl. Landevej 2, 7400 Herning Mødelokale 1.

Transkript

1 Referat Møde i Det midtjyske Kompetenceråd Fredag den 4.9 kl Erhvervsakademi MidtVest, Gl. Landevej 2, 7400 Herning Mødelokale Godkendelse af dagsorden og referat 2. Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. realkompetencevurdering v./ Merete Giehm-Reese, RM 3. Status på KOMPETENCEFORSYNINGmidt og de lokale koordinerende partnerskaber v./ Annemarie Elverum, VH Midtjylland 4. Drøftelse af Interregprojekt Kobra v./ Brian Kjær Andreasen og Steinar Stefansson, RM 5. Orientering fra Vækstforum og RAR v./ Viggo Thinggaard 6. Evt. Afbud: Henrik Gotlieb, Torben Vilsgård, Bent Mikkelsen, Morten REvsbeck, Vibeke Jensen, Ole V. Christianse, Hanne Brink, Hans Enevoldsen, Karl Schmidt i stedet deltog Mogens Jensen, Lydia Callesen Tilstede: Viggo Thinggaard, Annette Ørbæk Andersen, Erik Krarup, Louise Gade, John Hermansen, Annette E. Lauridsen, Henriette Slebsager, Niels Præstkær 1

2 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra møde den Indstilling: Til godkendelse Sagsfremstilling: Referatet blev udsendt på mail den 11.5, men vedhæftes denne dagsorden. Annette Lauridsen var fejlagtigt opført under tilstedeværende, hvilket er rettet. Beslutning: Begge godkendt. Formanden meddelte, at Morten Revsbeck, der repræsenterer DI i Kompetencerådet er udtrådt, da han har fået andet arbejde. DI er i gang med udpegning af en anden. Poul Erik Phillipsen fra VIA er erstattet af den nye direktør for efteruddannelsen Louise Gade. Referat fra mødet den

3 2. Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. realkompetencevurdering Indstilling: Til godkendelse og videre foranstaltning Sagsfremstilling: Kompetencerådet nedsatte på sit møde i maj en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til det fremtidige arbejde med RKV i Region Midtjyllands indsatser. Arbejdsgruppen har siden afholdt tre møder, der er resulteret i vedhæftede rapport. Arbejdsgruppens hovedkonklusion er, at fokus skal flyttes fra den snævre uddannelsestilknytning til at synliggøre og dokumentere den enkeltes kompetencer ifht. job og beskæftigelse. Derfor peger den på tre keynotes, der vil være væsentlige i det fremtidige arbejde med realkompetencevurdering: 1. Kompetencetænkning. En forudsætning for at sætte mere fokus på job- og beskæftigelsesperspektivet ifht. anerkendelse af realkompetencer, herunder realkompetencevurdering, er, at vi tænker i kompetencer i stedet for uddannelser, dvs. kompetencetænkning frem for uddannelsestænkning. Det gælder også virksomhederne, der ofte tænker traditionelt ifht. medarbejdernes uddannelser i stedet for deres reelle kompetencer. En udvidelse af begrebet kompetent arbejdskraft er ligeledes en nødvendighed for at arbejde mest effektivt med virksomhedernes kompetenceforsyning. Hvad kendetegner en kompetent medarbejder. 2. Virksomhederne er omdrejningspunktet, når vi taler om afklaring, dokumentation og vurdering af kompetencer med et jobperspektiv. Kompetencerne skal måles ifht. jobfunktioner og de hertil knyttede kompetencekrav. Det er derfor en forudsætning at have forståelse for virksomhedernes arbejdskraftanvendelse, idet nøglen til det videre arbejde ligger her. Hvordan rekrutterer den enkelte virksomhed, hvordan kompetenceudvikler den sine medarbejdere, og hvordan bruger den sine medarbejdere, er de fastlåst til en plads, eller trænes de til at kunne indgå mange forskellige steder på forskellige niveauer? Opgaven er på den baggrund bl.a. at få italesat arbejdet med realkompetencer, så virksomhederne bliver interesserede og kan se, hvad de kan få ud af det. Hvorfor skal de bruge tid og økonomiske ressourcer på at anerkende realkompetencer, hvad kan de bruge dem til? Den begyndende arbejdskraftmangel kan være en vinkel, der kan åbne nogle døre. Sammen med det at gøre virksomhederne klar over, at synliggørelse af realkompetencer ikke nødvendigvis udløser kompetenceudvikling. Derfor er det vigtigt at have en forståelse for, hvilke kompetencer der er til stede i en given virksomhed, og hvordan den skaffer sig de kompetencer, den evt. mangler. 3. Medarbejdernes motivation. Ligeså væsentligt er det at forstå medarbejdernes motivation til at få afklaret, dokumenteret og evt. vurderet sine realkompetencer. Der skal helt klart være en klar forståelse for den enkelte af, hvad vedkommende kan få ud af det og kan bruge det til fremover. Arbejdsgruppen konkluderer, at der ikke er tale om ét projektforslag, men at der er en række områder, hvorpå det vil være relevant at arbejde fokuseret med afklaring, dokumentation og vurdering af realkompetencer, hvis udnyttelsen af denne mulighed skal udbredes, og fokus skal flyttes til job- og beskæftigelsesperspektivet. 3

4 I alle forslagene er det meget vigtigt, at der arbejdes med implementering af indsatsen efter projekternes afslutning. Arbejdsgruppen peger på nogle projekttyper, hvor arbejdet med dokumentation af realkompetencer bør indtænkes: - kompetenceudviklings og inklusionsprojekter - analyse- og forskningsprojekter - modeludarbejdelsesprojekter. Fælles for alle projekttyper gælder, at der skal opbygges partnerskaber og en koordineret indsats mellem de relevante aktører, dvs. uddannelsesinstitutioner, kommuner og A-kasser. Beslutning: Rapporten blev godkendt. Arbejdsgruppen udvides med Niels Præstkær og kommer med et konkret forslag til indsats på decembermødet. - Arbejdsgruppens rapport 4

5 3. Status på KOMPETENCEFORSYNINGmidt og de lokale koordinerende partnerskaber Indstilling: Til orientering og videre drøftelse Sagsfremstilling: Efter indsendelse af ansøgninger til to de akser, som KOMPETENCEFORSYNINGmidt dækker, til Vækstforum og Erhvervsstyrelsen den 18. september 2014 udspandt der sig en ret lang sagsbehandlingstid af de to ansøgninger fra Erhvervsstyrelsens side. Vækstforum behandlede ansøgningerne den 28. oktober og videresendte derefter til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling. Visse elementer i ansøgningerne viste sig ikke at være støtteberettigede ifølge Erhvervsstyrelsen, og disse forhold tog det tid at opnå enighed om. De to tilsagn faldt således endeligt på plads hhv. den 5. maj og den 25. juni Herefter blev resultatkontrakter mellem Væksthuset og VEU-centrene, som er Lead partnere i projektet, forhandlet på plads og underskrevet. Det vil sige, at der først lige før sommerferien var konkrete budgetter og tilsagn, og dermed er projektet først kommet i gang for alvor ca. 1. august De godkendte støtteberettigede aktiviteter på de to projekter er: Akse 1: Vækstrettet kompetenceudvikling 1. Rekruttering af vækstvirksomheder 2. Strategiarbejde 3. Efteruddannelse af medarbejdere 4. Efteruddannelse af ledere Akse 4: Erhvervsuddannelse til voksne og videregående uddannelse 1. Opsøgende indsats 2. Vejledning 3. Screening 4. Videreuddannelse Arbejdet med disse opgaver udføres i partnerskaber mellem erhvervsservicesystemet, uddannelsessystemet, beskæftigelsessystemet og Væksthus Midtjylland. Det har derfor været projektets første målsætninger at få dannet og aktiveret de lokale partnerskaber, som er det grundlag hele projektet hviler på. Der er dannet 15 lokale partnerskaber, der arbejder med at komme i gang med arbejdet. Det er vidt forskelligt, hvor langt de er nået. Interessen for at være med i projektet er stor. Status for de enkelte partnerskaber fremgår af vedhæftede bilag. Carma er valgt en evaluator til projektet. Formålet med evalueringen er at foretage en følgeevaluering dvs. en analyse af, hvordan de forskellige modeller for lokale partnerskaber virker, for hvem og under hvilke omstændigheder. Evalueringsarbejdet går i gang snarest. 5

6 Beslutning: Taget til efterretning. - KOMPETENCEFORSYNINGmidt - kort fortalt - Status på de lokale koordinerende samarbejder 6

7 4. Drøftelse af Interreg projekt Kobra Indstilling: Til drøftelse samt valg af medlemmer til projektets styregruppe Sagsfremstilling: Region Midtjylland deltager i et Skandinavisk Interregprojekt, som har til formål at udvikle fælles viden, strategier og redskaber, som kan anvendes ift. at bistå virksomhederne med deres kompetenceforsyning på arbejdsmarkedet. Projektet kaldes KOBRA (KOmpetenceBaseret Regional Analyse). Til KOBRA projektet skal der nedsættes en styregruppe, som Kompetencerådet skal udpege 2 medlemmer til. I Region Midtjylland har projektet især fokus på at understøtte den virksomhedsvendte indsats inden for erhvervsservice., uddannelses- og beskæftigelsessystemerne med viden om kompetenceforsyningen på arbejdsmarkedet på kortere og længere sigt. Det samlede projekt er organiseret i flere indsatser og delanalyser. De enkelte indsatser er: Desk research Fremskrivnings- og interviewanalyse udvalgte midtjyske brancher Virksomhedernes kompetencebehov nu og i fremtiden Virksomhedsstrategier for kompetenceforsyning Industriens kompetencebehov Dokumentation af uddannelseseffekt Det Midtjyske Kompetencebarometer Resultaterne af analyseindsatsen skal formidles bl.a. gennem MEA og Vidennetværkets aktiviteter i form af seminarer, workshops, kursusforløb og dialogmøder i de lokale partnerskaber. En vigtig del af KOBRA projektet er at indgå i dialog med de lokale aktører på området og understøtte de lokale partnerskaber med viden om kompetenceforsyningen både generelt og mere lokalt. I denne forbindelse planlægges en række dialogmøder/dialogrunder med lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og erhvervsserviceenheder. Formålet med møderne er både at formidle viden og at indsamle lokal viden fra de lokale partnerskaber. Dvs. viden som de får i forbindelse med deres virksomhedskontakt. Beslutning: Orientering taget til efterretnig. Kompetencerådet udpegede Viggo Thinggaard, John Hermansen og Hanne Brink til styregruppen for Kobra. - Faktaark om projekt Kobra - Oversigt over organisering af indsatsen i Region Midtjylland 7

8 5. Orientering fra Vækstforum og RAR Indstilling: Til orientering Sagsfremstilling: Formand Viggo Thinggaard informerer på mødet om arbejdet i Vækstforum med relevans for Kompetencerådet samt fra møderne i RAR. Beslutning: - Information om inklusionsprogram: Flere ind på arbejdsmarkedet 8

9 6. Evt. Ny analyse af ufaglærte på arbejdsmarkedet Tænketanken DEA har udsendt en ny analyse om ufaglærte på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at op mod 60 procent af de ufaglærte på det danske arbejdsmarked varetager jobfunktioner, som er over deres uddannelsesniveau. Det er bl.a. de offentligt betalte AMUkurser, som bidrager til, at mange ufaglærte reelt arbejder som såkaldt super ufaglærte. Tidligere undersøgelser fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vist, at det danske arbejdsmarked over de kommende år på den ene side vil vinke farvel til ufaglærte arbejdspladser. På den anden side vil efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vokse med personer. Et vigtigt emne i debatten om det fremtidige danske arbejdsmarked er derfor, hvordan vi sikrer, at der uddannes flere faglærte, som er i stand til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Tænketanken DEA s nye analyse viser, at omkring seks ud af ti ufaglærte arbejder som mere end bare ufaglærte. Blandt andet som super ufaglærte som betyder, at de både varetager en jobfunktion på et højere niveau end deres uddannelse tilsiger, men også tjener det samme som faglærte i samme jobfunktion. Det er især de offentligt medfinansierede arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), som løfter de ufaglærte arbejds- og lønmæssigt. En meget stor del af de ufaglærte, i nogle år op mod 60 procent af de ufaglærte, arbejder på et højere niveau end deres uddannelse tilsiger. Analysen kort: Mellem 28 og 34 procent af de ufaglærte arbejder som semi-super ufaglærte, hvilket vil sige, at de udfører jobfunktioner, som er over deres uddannelsesniveau, men som ikke har en løn på samme niveau. Mellem 27 og 29 procent af de ufaglærte arbejder som super ufaglærte, hvilket vil sige, at de udfører jobfunktioner, som er over deres uddannelsesniveau, og hvor de også får løn på samme niveau. For de faglærte er det kun mellem 10 og 15 procent, som varetager en jobfunktion på et højere niveau end deres uddannelse. For de ufaglærte viser undersøgelsen, at især AMU og til dels anden VEU har en positiv effekt på overgangen fra almindelig - til superfaglært. Omvendt er AMU med til at fastholde faglærte på deres niveau, hvilket er i overensstemmelse med, at AMU ikke må give kompetencer på videregående niveau. Beskæftigelsesministeren vil satse på trepartsforhandlinger Beskæftigelsesministeren vil have både unge, ledige og beskæftigede på skolebænken. Uddannelse får således topprioritet ved de trepartsforhandlinger, ministeren vil sætte i gang i

10 »Altså, hvordan får vi Danmark til at hænge sammen i fremtiden? Hvordan sikrer vi, at både unge og voksne har de fornødne kompetencer, så vi har en national arbejdskraft, der kan konkurrere? Hvordan får vi et overblik over, hvilke funktioner og kompetencer vi kommer til at mangle og får uddannet folk i tide, så der ikke opstår flaskehalse? Det er noget, vi vil have fokus på i trepartsforhandlingerne,«siger han. Udover uddannelse bebuder ministeren, at også social dumping bliver et emne for trepartsforhandlingerne. Invitationerne hertil bliver sendt i ultimo 15 eller primo 16, og ministerne håber at have i hvert fald delresultater inden overenskomstforhandlingerne i Super ufaglærte og superfaglærte Kompetenceløft gennem efteruddannelse - Minister satser på trepartsaftale om uddannelse allerede næste år 10