Årsrapport 2004 for Biblioteksstyrelsen

Transkript

1 Årsrapport 2004 for Biblioteksstyrelsen

2 -1- Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Mission 1.2. Vision 1.3. Hovedopgaver 1.4. Overordnede resultater 1.5. Kommende udfordringer 1.6. Hovedkonti omfattet af årsrapporten 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse 2.2. Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab 3.2. Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 3.3. Indtægtsdækket virksomhed, gebyrer, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter 3.4. Personaleregnskab 4. Påtegning

3 -2-1. Beretning 1.1. Mission Biblioteksstyrelsen er en statsinstitution under Kulturministeriet, og regeringens centrale institution på biblioteksområdet. Biblioteksstyrelsens hovedopgave er at bidrage til udformningen og gennemførelsen af regeringens bibliotekspolitiske målsætninger. Styrelsen arbejder for at fremme innovation i bibliotekerne og samarbejdet mellem bibliotekerne, således at bibliotekernes ressourcer udnyttes optimalt til gavn for befolkningen og samfundets udvikling. Biblioteksstyrelsen varetager en række myndigheds- og bevillingsopgaver inden for biblioteks- og kulturområdet. Styrelsen sikrer en sagsbehandling af myndigheds- og bevillingsopgaver der er korrekt, effektiv og serviceorienteret. Varetagelsen af myndigheds- og bevillingsopgaver sker i sammenhæng med løsningen af udviklingsopgaver på biblioteks- og kulturområdet Vision Det er Biblioteksstyrelsens vision at skabe en udviklingsplatform, hvor alle biblioteksvæsenets aktører kan spille sammen om at skabe et stadigt opdateret sammenhængende bibliotekstilbud af højeste kvalitet med brugeren i centrum Hovedopgaver Biblioteksstyrelsens hovedopgaver falder inden for tre områder. Rådgivning: hvor de væsentligste opgaver i 2004 har været realisering af de biblioteksrelevante dele af kulturministerens musikpakke: en Phonofile-aftale (en aftale med rettighedshaverne om digital distribution af musik), et musik-fil lånesystem og implementering af karenstid for udlån af cd ere. Udvikling: hvor hovedopgaverne i 2004 bl.a. har været etablering af en national kørselsordning og det praktiske arbejde med implementering af Phonofile-aftalen. I Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) har arbejdet med at få alle programområder til at arbejde planmæssigt, samt forhandlinger om etablering af et 'Knowledge Exchange Centre' i DEF-regi finansieret af England, Holland, Tyskland og Danmark haft høj prioritet. Forvaltning: hvor der som de foregående år er blevet arbejdet med forbedring af puljeforvaltningen med bl.a. indførelse af web-ansøgninger, samt især med etableringen af en effektiv forvaltning af den nyoprettede Bladpulje.

4 Overordnede resultater Regnskabsresultat Tabel 1. Finansielt resultat kr. Indtægter Udgifter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto 620 Til videreførsel Der har været en tilfredsstillende, fin sammenhæng mellem Biblioteksstyrelsens finansielle og faglige resultater i Med få undtagelser, som alene skyldes tidsforskydninger, har Biblioteksstyrelsen indfriet alle de virksomhedsmål, som der er arbejdet efter i 2004, hermed er størsteparten af resultatkontraktens fastlagte resultatmål for 2004 også indfriet. Tabel 1. viser Biblioteksstyrelsens finansielle resultat i 2004 med et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes dels udskydelse af to af resultatmålene for 2004 til Det drejer sig om spørgeskemaundersøgelsen til belysning af Biblioteksstyrelsens ministerbetjening samt redesignet af styrelsens hjemmeside, i alt ca. 0,3 mio. kr. Dels udskydelse af brug af normerede midler til indvendig vedligeholdelse på 0,1 mio. kr. og endelig reservering af midler til betaling af serviceydelser fra Kunststyrelsen på 0,2 mio. kr. Den samlede sum til videreførsel på 7,7 mio. kr., hvoraf de 1,6 mio. kr. er lønsum og de 6,1 er øvrige driftsmidler, forventes anvendt til: 1,6 mio. kr. er øremærket til planlagte personaletilpasninger i årene ,6 mio. kr. er øremærket til betaling af opgaver udskudt fra 2004, jf. forklaring af årets overskud 0,4 mio. kr. er øremærket til markedsføringsprojekt for bibliotek.dk 1,7 mio. kr. vedrører overskud, som er øremærket til DEF-aktiviteter 0,5 mio. kr. vedrører overskud i SPLQ-redaktionssamarbejdet med de øvrige nordiske lande 2,9 mio. kr. reserveres til BS-projekter, herunder projekter udmøntet af regeringsgrundlaget, digitalisering, kompetencepakken samt evt. et kommende bofællesskab mellem Kulturministeriets 3 styrelser. En udbygget opgørelse over forventet anvendelse af det samlede overskud kan ses i tabel 5 i regnskabsafsnittet.

5 -4- Fagligt resultat 2004 har været et godt år med tilfredsstillende resultater også selvom målopfyldelsen på nogle af målene er justeret og udsat for mindre udskydelser. I årsrappporten for 2003 så Biblioteksstyrelsen udfordringer på følgende områder: Netbiblioteker Phonofile Samarbejde med Undervisningsministeriet Kørselsordning Bladpulje Kultur og Børn Læselyst Omstillingsprojekt for Biblioteksstyrelsens organisation På alle disse områder har Biblioteksstyrelsen iværksat handleplaner. Sammenfattende har 2004 især været et konsoliderings- og ekspansionsår for dansk biblioteksvæsen. Konsolideringen ses på flere felter. Evalueringen af Lov om biblioteksvirksomhed blev offentliggjort primo 2004 med det hovedbudskab at loven fungerer tilfredsstillende, og at den er gennemført fuldt ud. Dermed bestod loven sin prøve som ramme for udviklingen af den hybride biblioteksmodel. Biblioteksstyrelsen har gennem en systematisk redaktions- og forbedringsindsats ledet en konsolidering af de netbiblioteker, som folkebibliotekerne driver, som har resulteret i et styrket samarbejde mellem kredsen af netbiblioteker der producerer disse tjenester. Biblioteksstyrelsen har i 2004 ydet tilskud af centralbiblioteksmidlerne til 9 netbiblioteker. Tilsvarende har Biblioteksstyrelsen gennemført en massiv konsolidering og dermed følgende ekspansion - af lånesamarbejdet via etablering af den nationale kørselsordning der er et af de vigtigste skridt i de seneste år til at binde de forskellige bibliotekssektorer tættere sammen og bedre udnytte de indkøbte samlinger i et tværgående fællesskab. Denne har samtidig resulteret i store besparelser for bibliotekerne. Der er i alt anvendt kr af centralbiblioteksmidlerne til kørselsordningen som i 2004 omfattede alle kommunale biblioteker samt 36 statslige biblioteker. Ekspansion har der også været på mange fronter. Først og fremmest på e-tjenesterne. Biblioteksstatistikken for 2003 viser at forskningsbibliotekerne er tæt på at to ud af tre lån er downloads af e-materialer. Det elektroniske udlån vokser hurtigt samtidig med at udlånet af fastformsmaterialer stabiliseres. Resultaterne her er en stor sejr for DEF-visionen og de forskningsbiblioteker der fortsat har et godt samarbejde i netværket. Biblioteksstyrelsen har forestået forhandling og administration af alle de mest benyttede licenser for forskningsbibliotekerne. I 2004 forhandlede Biblioteksstyrelsen 20 nye licenser, således at der i alt administreredes 130 licenser i 2004.

6 -5- Benyttelsen af bibliotek.dk ekspanderer også massivt og er tæt på 5 mio. søgninger i kvartalet, og tjenesten har forbedret sin position på den nationale rangstige over mest benyttede websteder. Biblioteksstyrelsen har sikret en konsolidering af bibliotek.dk ved etablering af en fastlagt årlig procedure for udviklingstiltag for tjenesten. Biblioteksstyrelsens forhandlinger med Undervisningsministeriet har resulteret i at Undervisningsministeriet besluttede at indtræde i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - med den konsekvens at DEFsekretariatet/Biblioteksstyrelsen får et ansvar for udviklingen af uddannelsesbibliotekerne og samarbejdet mellem dem og den øvrige bibliotekssektor. Der blev indgået aftale i november 2004, og DEF's organisation er tilpasset på alle niveauer (koordinationsudvalg, styregruppe og programområder). Sidst i 2004 blev de første tilskud til aktiviteter blandt Undervisningsministeriets institutioner givet i form af midler til licenser til elektroniske tidsskrifter og databaser samt midler til rådgivning. Herudover viser ekspansionen sig i nye tjenester hvoraf en af de mest spektakulære er Bibliotekernes netmusik der som national musikfil-udlånstjeneste er en verdenspremiere. Tjenesten er blevet til i et konstruktivt samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Statsbiblioteket og seks centralbiblioteker, og den er baseret på Phonofile-aftalen. Der er i alt tilsluttet 118 biblioteker til udlånstjenesten, og i 2004 blev der foretaget udlån. Endelig har Biblioteksstyrelsen gennemført aktiviteter på områderne Bladpulje, Kultur og børn, Læselyst samt omstillingsprojekt for Biblioteksstyrelsens organisation. Det elektroniske ansøgningssystem til Bladpuljen blev idriftsat, og en problemfri ansøgningsrunde med ansøgninger blev gennemført med 56 efterfølgende klager. For indsatsområdet Kultur og Børn blev en handleplan udarbejdet og påbegyndt implementeret. Statusrapport for børnekulturen er afleveret til ministeren. Årets virksomhed for børnekulturens netværk kan læses på Under indsatsområdet Læselyst modtog Biblioteksstyrelsen 77 ansøgninger hvor 26 blev imødekommet, bl.a. med 0,5 mio. kr. til Orla-projektet som er en konkurrence der gennemføres i samarbejde med Danmarks Radio med henblik på at synliggøre børn og unges valg af årets bogproduktion. Omstillingsprojektet for Biblioteksstyrelsens organisation fik tildelt kr. fra Omstillingsfonden, og projektet blev igangsat bl.a. med 3 seminarer i efteråret 2004 for alle medarbejdere i styrelsen. Yderligere aktivitetstal for Biblioteksstyrelsens virksomhed kan ses i tabeller i regnskabsafsnittet Kommende udfordringer Udviklingen af centrale påvirkningsfaktorer i Biblioteksstyrelsens omverden er klar: På det teknologiske område er der en tydelig tendens til konsolidering af infrastrukturen, flere netværkssamarbejder, færre platforme, større kapacitet. Det betyder i praksis at flere biblioteker outsourcer

7 -6- driften af deres bibliotekssystemer, og det er udtryk for at bibliotekerne i stigende grad ser deres virksomhed i sammenhæng med hele den nationale biblioteksindsats. Der er desuden en markant stigning i brugernes benyttelse af digitalt indhold. Det ses især på undervisningsog læringsområdet hvor der benyttes meget engelsksproget materiale. Der er et markant behov for dansk indhold. En negativ bivirkning af udviklingen i medieforbruget er en stigende funktionel analfabetisme og udvidelse af informationskløften. Politiske og organisatoriske rammer for bibliotekerne er under ændring med strukturreformen og med reformer og nye samarbejder i uddannelsessystemet. Disse udviklingstendenser udfordrer overordnet Biblioteksstyrelsen på tre områder : For det første er der behov for en fortsat og forstærket indsats i forhold til biblioteksinfrastrukturen. Biblioteksstyrelsens udviklingsrolle ses i forhold til styring af tilskud til udvikling af forbedringer og nye tjenester, tilskud til drift af nationale tjenester, for eksempel netbiblioteker som biblioteksvagten.dk (elektronisk spørgetjeneste), Skrivopgave.dk (hjælp til skriftlige opgaver) samt fagportaler som Arkade (kunst og arkitektur). Den fortsatte udvikling af bibliotek.dk, den nationale søge- og bestillingsfunktion, og distributionssystemet der er organiseret i den nationale kørselsordning, er ligeledes udfordringer. På hvert af disse områder har Biblioteksstyrelsen etableret udviklingsstrategier der bør samles i én overskuelig og (for bibliotekssektoren) kendt fremstilling. En specifik udfordring er at understøtte Undervisningsministeriets biblioteker i det elektroniske forskningsbiblioteks netværk. Tilsvarende peger strukturreformen mod sammenlægninger af folkebiblioteker, hvor der er et klart behov for vejledende retningslinier for processen. En særlig udfordring er knyttet til at finde en fremtidig model for samarbejdet med Dansk BiblioteksCenter om produktion af bibliografiske data. For det andet er der behov for at sikre aftaler om bedst mulig adgang til relevant materiale, herunder dansk digitalt indhold gennem licenser, produktion af nyt indhold og digitalisering. Til denne udfordring hører også at udvikle en strategi for bevaring af materialer via digitalisering, filmning eller masseafsyring af nedbrydningstruet papir. Biblioteksstyrelsen forestår to udredningsarbejder på disse områder i samarbejde med en række andre institutioner. En status for udredningsarbejdet for masseafsyring kan ses i bilag 1. For det tredie er der behov for at fortsat understøtte faglig innovation. Serviceudvikling sigtende mod bedre brugerbetjening baseret på nye samspil mellem de elektroniske og de traditionelle serviceydelser er relevant både på universitets-, forsknings- og folkebiblioteksomådet. På det kulturformidlende område er der en bestræbelse for tættere samarbejde mellem arkiver, biblioteker og museer, som Biblioteksstyrelsen vil understøtte i samarbejde med de relevante parter. Et vigtigt element i understøttelsen af den faglige innovation er bedre formidling af faglige resultater fra projekt- og udviklingsarbejdet.

8 Hovedkonti omfattet af årsrapporten Biblioteksstyrelsen administrerer driftsbevillingerne: Biblioteksstyrelsen Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Udarbejdelse og formidling af Nationalbibliografien m.v. Desuden administrerer Biblioteksstyrelsen reservationsbevillingerne: Blade og tidsskrifter Biblioteksafgift Tilskud til Folkebiblioteksformål Tilskud til Forskningsbiblioteksformål Årsrapporten aflægges primært for Biblioteksstyrelsen. De øvrige hovedkonti afrapporteres under selve driftsregnskabet. Yderligere informationer om Biblioteksstyrelsens virke og resultater kan fås på 2. Målrapportering 2.1. Skematisk opstilling af resultatmål samt kobling af økonomi og målopfyldelse Der har været en tilfredsstillende, fin sammenhæng mellem Biblioteksstyrelsens finansielle og faglige resultater i 2004, og Biblioteksstyrelsen har nået størsteparten af de fastlagte resultatmål for Resultatkrav Resultatmål i 2004 Resultat % mio. åv 2. kontraktår Indsatsområde 1: Kvalitetsudvikling af ministeriebetjeningen 1,5 3,1 Kvalitetsudvikling af ministeriebetjeningen Koordinering af indsats for børn og kultur Resultatkrav BS gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, der belyser betjeningen af Kulturministeriet. Kvalitetsniveauet i ministeriebetjeningen skal være på mindst samme niveau som BS skal i samarbejde med Netværket om Børnekultur udarbejde en rapport med en analyse og vurdering af børnekulturens tilstand, pege på centrale problemstillinger og komme med forslag til særlige indsatser. Resultatmål i 2. kontraktår En aftalt fælles undersøgelse med Kulturarvsstyrelsen blev ikke til noget, da der var for store forskelle i formålene med undersøgelsen. En undersøgelse af BS alene er aftalt udført i januar måned 2005 ved Rambøll. Rapporten er udarbejdet og afleveret til KM i december Indsatsområde 2: Styrkelse af innovation i bibliotekerne til gavn for borgerne 11,0 13, Ny samarbejdsmodel for national fælleskatalog Konsolidering og udbygning af DEF Mere kvalitetsindhold på internettet med adgang fra BS evaluerer og tilpasser samarbejdsmodellen for bibliotekernes inddragelse i beslutninger om udviklingen af den nationale fælleskatalog. BS videreudvikler via DEF udvidelsen af adgangsstyringssystemet til at omfatte flere ressourcer og funktioner end adgangen til tidsskrifter. BS udarbejder i samarbejde med bibliotekerne et oplæg til national strategi for internettjenester. Er gennemført i 2004 ved etablering af en fast årlig procedure for indkaldelse af forslag til udviklingstiltag, høringer og debatmøder. Er gennemført med etableringen af 'Bibliotekernes netmusik', hvor adgangssystemet er genbrug af DEFadgangssystemet. Efter løbende drøftelser i BS's rådgivende udvalg er oplæg fremlagt på et seminar for de folke- og forskningsbiblioteker, der bidrager til

9 -8- bibliotekerne produktion af internettjenester. Resultatkrav Resultatmål i 2. kontraktår Indsatsområde 3: Sikring af sammenhæng og kvalitet i varetagelsen af forvaltningsopgaverne 8,4 15,2 Sikring af sammenhæng i varetagelsen af alle Biblioteksstyrelsens tilskudsopgaver Interessentundersøgelse, der belyser de kompetence- og opga-vemæssige ud-fordringer i 2005ff BS implementerer digital sagsbehandling inden for alle brugerrettede områder. BS udarbejder grundlag for en interessentundersøgelse. Er gennemført så langt som muligt under hensyntagen til igangværende IT-strategidrøftelser på Kulturministeriets område. Der er etableret web-blanketter og webindberetnings-faciliteter på flere brugerrettede områder. Se fx Den i 2003/2004 gennemførte evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed danner grundlag for den kommende interessentundersøgelse Måloversigten viser dels målopfyldelsen for resultatmålene for 2004, dels det samlede ressourceforbrug for hvert af Biblioteksstyrelsens indsatsområder hvor årsværksforbruget er beregnet ved skøn. Indsatsområderne svarer til Biblioteksstyrelsens tre udadrettede hovedformål Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål I Biblioteksstyrelsens resultatkontrakt for optræder følgende 2 resultatmål for 2004, som er udvalgt til nærmere analyse. Det første af målene, , stammer fra resultatkontraktens bilag 1 hvor styrelsens samtlige resultatmål for året er beskrevet. Mål 2 er fra hovedkontrakten: Gør biblioteksloven en forskel set fra brugerperspektiv Resultatmålet er at BS tager initiativ til samarbejde om et nyt forskningsprojekt med arbejdstitlen: 'Gør biblioteksloven en forskel set fra et borgerperspektiv'. Målet er et delmål for det overordnede resultatkrav "Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed". Forskningsprojektet Gør biblioteksloven en forskel set fra brugerperspektiv var tænkt som en opfølgning på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed der blev afsluttet i begyndelsen af Formålet med projektet skulle være at undersøge i hvilket omfang især de nye ydelser i medfør af Lov om biblioteksvirksomhed slog igennem hos brugerne. Evalueringen af Lov om biblioteksvirksomhed var baseret på interviews af biblioteksmedarbejdere, embedsmænd og politikere, og der kunne derfor være en pointe i at spørge borgerne. Der blev i 2004 iværksat et forsknings/undersøgelsesprojekt, men med et ændret fokus. Der er to grunde til dette skifte. For det første gennemførte Biblioteksstyrelsen en pilotundersøgelse som en del af lovevalueringen, idet konsulentfirmaet Ziirsen research foretog 150 telefoninterviews af biblioteksbrugere i ti kommuner. Undersøgelsen viste sig relativt forudsigelig: Borgerne satte i vid udstrækning pris på de nye ydelser, men mange var på den anden side ikke opmærksomme på de muligheder loven åbner. Det kalder mere på en lokal indsats end på en styrelsesindsats. Den anden grund

10 -9- var at både folke- og forskningsbiblioteker efterspurgte en undersøgelse af studerendes biblioteksbenyttelse. Alt indikerer nemlig at de studerende er kernebrugere til alle typer biblioteksydelser. Undersøgelsen er iværksat som et forskningsprojekt i samarbejde med Danmarks Biblioteksskole og med en følgegruppe med deltagelse fra alle bibliotekstyper. Biblioteksstyrelsen forventer at undersøgelsen kan kvalificere et beslutningsgrundlag for tiltag der kan føre til en klarere arbejdsdeling og dermed bedre ressourceudnyttelse. Der er i 2004 anvendt i alt ca. 100 timer på opgaven. I alt er der afsat kr. til formålet som først kommer til udbetaling, når rapporten foreligger. I 2005 forventer Biblioteksstyrelsen at anvende ca. 100 timer på opgaven Udvidelse af adgangsstyringssystemet Resultatmålet er at Biblioteksstyrelsen via DEF videreudvikler udvidelsen af adgangsstyringssystemet til at omfatte flere ressourcer og funktioner end adgangen til tidsskrifter. Målet er et delmål for det overordnede resultatkrav "Konsolidering og udbygning af DEF". Det er Biblioteksstyrelsens vision at skabe en udviklingsplatform hvor alle biblioteksvæsenets aktører kan spille sammen om at skabe et stadigt opdateret sammenhængende bibliotekstilbud af højeste kvalitet med brugeren i centrum. Det er en del af styrelsens mission at styrelsen arbejder for at fremme innovation i bibliotekerne og samarbejdet mellem bibliotekerne, således at bibliotekernes ressourcer udnyttes optimalt til gavn for befolkningen og samfundets udvikling. Gennem opfyldelsen af resultatmålet leverer Biblioteksstyrelsen en nødvendig og væsentlig komponent til bibliotekernes udviklingsplatform, og optimal understøttelse af udnyttelsen af bibliotekernes ressourcer understøttes gennem udvikling af én komponent der udnyttes og genbruges af mange biblioteker. Over albums og knap numre er gjort tilgængelige gennem etableringen af 'Bibliotekernes netmusik' hvor adgangssystemet er genbrug af DEF-adgangssystemet. Over 120 biblioteker anvender DEFadgangssystemet der er udviklet i DEF-projektet "Pay-Per-View administrationssystem". 'Bibliotekernes netmusik' kører daglig drift med udnyttelse af DEF-adgangsystemet, og det fungerer problemfrit. DEF-adgangssystemet er udviklet for DEF midler ved gennemførelse af projektet "Pay-Per-View administrationssystem". Projektet blev finansieret med kr , og midlerne betalte næsten udelukkende udviklingsressourcer på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Tekniske Videncenter med Statsbiblioteket som den langt største aktør med 0,4 åv indsats. Udenfor dette projekt ligger Statsbibliotekets og de enkelte folkebibliotekers indsats til opkobling af bibliotekernes deltagelse i 'Bibliotekernes netmusik'. Projektet "Pay-Per-View administrationssystem" har til bibliotekerne udviklet et administrationssystem der kan levere opgørelser over forbruget af de elektroniske ressourcer af denne type. Sådanne opgørelser er væsentlige for bibliotekerne, da de kan give bibliotekerne en mulighed for at prioritere deres indkøb af elektroniske ressourcer. Endvidere kan systemet anvendes til at sikre mod et overforbrug af enkelte ressourcer, og systemet kan anvendes på forskellige typer af elektroniske ressourcer.

11 -10- En mindre benyttelse end forventet af bibliotekernes netmusik har ført til at Biblioteksstyrelsen skubber på en øget markedsføring af tjenesten. 3. Regnskab 3.1. Driftsregnskab Tabel 2. Driftsregnskab for hovedkonto Biblioteksstyrelsen (Driftsbevilling) Løbende priser kr. Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Note: Budget 2005 er ensstemmende med finanslovstallene for 2005 Driftsregnskabet omfatter Biblioteksstyrelsens almindelige virksomhed Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed samt og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Regnskabet viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som forklares i nedenstående oversigt: Mio. kr. 0,6 0,6 mio. kr. i mindreforbrug under Biblioteksstyrelsens almindelige virksomhed. 0,2 mio. kr. er reserveret til betaling for ydelser vedr. TAS fra Kunststyrelsen, 0,1 mio. kr. til indvendig vedligehold jf. normtal herfor samt 0,3 mio. kr. til betaling for redesign af hjemmeside samt spørgeskemaundersøgelse. Årets planlagte virksomhed i Biblioteksstyrelsen har svaret overens med anvendte ressourcer til aktiviteter under både løn og øvrig drift i Mindreforbruget skyldes dels afventning af endelig afregning for 2004 vedr. TAS fra Kunststyrelsen, dels at Biblioteksstyrelsen først i december/januar fik gennemført det normerede interne vedligehold på grund af flytteplaner. Endvidere skyldes mindreforbruget udskydelse af en spørgeskemaundersøgelse vedr. styrelsens betjening af departementet til januar 2005, samt at et projekt vedr. redesign af Biblioteksstyrelsens hjemmeside først blev afregnet endeligt i marts 2005.

12 -11- Tabel 3. Årets regnskabsresultat fordelt på hovedformål 1000 kr. Indtægter Udgifter Resultat Rådgivningsopgaver Udviklingsopgaver Forvaltningsopgaver Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner I alt Bevilling (nettotal) Resultat, netto Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem Biblioteksstyrelsens og tilknyttede tilskudsområders bevillinger og regnskab for Tabel 4. Bevillingsafregning for Biblioteksstyrelsen (Driftsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Tabel 5. Akkumuleret overskud for Biblioteksstyrelsen Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Det akkumulerede overskud ultimo 2004 udgør 7,7 mio. kr.: 1,6 mio. kr. i lønsum og 6,1 mio. kr. i øvrig drift. Overskuddet anvendes på følgende formål: Mio. kr. Formål 1,6 Lønsum 1,6 Indgår i arbejdet med planlagte personaletilpasninger

13 -12-6,1 Øvrig drift 1,7 Reserveret til DEF aktiviteter, bl.a. 0,2 Serviceudvikling i forskningsbibliotekerne 0,2 Administrativt licenssystem 0,2 Web-statistik 1,0 Reserveret til udviklingsprojekter som følge af regeringsgrundlaget 0,4 Reserveret til den Digitale Taskforce til projekt om markedsføring af bibliotek.dk 0,4 Reserveret til tiltag under BS kompetencepakke samt til medfinansiering af projekt støttet af Omstillingsfonden 1,0 Reserveret til digitaliseringsprojekter i Biblioteksstyrelsen, herunder digitalisering af Biblioteksafgiften 0,6 Øremærket til betaling af opgaver udskudt fra ,3 Redesign af hjemmeside samt spørgeskemaundersøgelse 0,2 Serviceydelser fra Kunststyrelsen 0,1 Intern vedligeholdelse 0,5 Overskud vedr. SPLQ 0,5 Reserveres til omkostninger ved etablering af bofællesskab med KUAS og KST Tabel 6. Bevillingsafregning for Folkebiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Reservationsbevilling Udgifter I alt Tabel 7. Akkumuleret overskud for Folkebiblioteksformål mv. Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Udviklingspuljen: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet i forbindelse med realisering af Lov om biblioteksvirksomheds målsætninger, herunder som et vigtigt redskab i udviklingen af samarbejdet i biblioteksvæsenet. Udviklingspuljen kan også anvendes til at fremme fx. kompetenceudvikling og digitalisering af samlinger. Det gøres bl.a. ved at afsætte midler til særlige indsatsområder, tilskud til særlige ordninger og ved at give tilskud til frie forsøg. Udviklingspuljen er i 2004 anvendt i overensstemmelse med formålet til frie forsøg og til de aktuelle indsatsområder.

14 -13- Tabel 8. Aktivitetsoversigt År Antal tilsagn Overbygningspuljen: I henhold til 12 i Lov om biblioteksvirksomhed (lov nr. 340 af 17. maj 2000) afholder staten udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Statens bevilling hertil fastsættes på de årlige finanslove. Biblioteksstyrelsen har i 2004 indgået udviklingsaftaler på baggrund af 2003 resultatkontrakterne med de 16 centralbiblioteker. Af bevillingen afsættes endvidere et beløb til forsøg på centralbiblioteksområdet (overbygningsfunktionerne) også kaldet Overbygningspuljen. Overbygningspuljen er i 2004 anvendt til 4 frie forsøg i overensstemmelse med formålet. Ikke forbrugte midler er tilbageført til centralbiblioteksbevillingen. Tabel 9. Aktivitetsoversigt År Antal tilsagn Antal kontraktudbetalinger Det tyske mindretals biblioteksvæsen I henhold til 17, stk. 1 i Lov om biblioteksvirksomhed (L 340 af 17. maj 2000) yder staten tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Tilskuddet ydes for at ligestille mindretallets biblioteksvæsen med folkebibliotekerne med henblik på at sikre mindretallenes rettigheder på begge sider af den dansk-tyske grænse. Der er tale om en forpligtelse for de to stater til at støtte mindretallene økonomisk. Aftalen omfatter kultur, undervisning og kirke. Tilskuddet blev i 2004 ydet i overensstemmelse med formålet. Tabel 10. Bevillingsafregning for Forskningsbiblioteksformål mv. (Reservationsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Reservationsbevilling Udgifter I alt Tabel 11. Akkumuleret overskud for Forskningsbiblioteksformål mv. Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto

15 -14- Hovedkontoen har været delt mellem Biblioteksstyrelsen og Kulturministeriet. Kulturministeriets andel af bevilling og akkumulerede overskud (0,5 mio. kr.) blev fordelt til hovedkonto Forskningsbiblioteker på tillægsbevillingen Fra bevillingen ydes tilskud til retrokonvertering af kataloger og anden elektronisk formidling over danske og udenlandske samlinger på Kulturministeriets forskningsbiblioteker. Bevillingen anvendes til formålet indtil de væsentligste kataloger på Kulturministeriets biblioteker er retrokonverteret og foreligger i digitaliseret form. Der er i 2004 tildelt tilskud på kr. til retrokonvertering af ældre kataloger på 6 af de kulturministerielle biblioteker. Tabel 12. Aktivitetsoversigt År Antal tilsagn Note: I 2001 var bevillingen overført til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Tabel 13. Bevillingsafregning for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (Driftsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Driftsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Tabel 14. Akkumuleret overskud for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Formålet med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er at fremme udviklingen af et netværk af elektroniske forskningsbiblioteker, der stiller deres elektroniske og andre informationsressourcer til rådighed for brugerne på en sammenhængende og enkel måde. Størstedelen af DEF s bevilling for 2004 blev anvendt inden for indsatsområderne systemarkitektur, e- publicering og e-læring. De projekter DEF støttede inden for systemarkitektur havde hovedsageligt til formål at udvikle webservices og adgangsstyringssystemer der kan anvendes af mange institutioner. Desuden blev en del af bevillingen anvendt til drift af fælles systemer. Den øvrige del af bevillingen blev anvendt på de andre indsatsområder portaler, brugerfaciliteter og licenser samt på driften af sekretariatet for DEF, se i øvrigt

16 -15- Tabel 15. Bevillingsafregning for Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. (Driftsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Driftsbevilling Løn Øvrig drift I alt Tabel 16. Akkumuleret overskud for Udarbejdelse af Nationalbibliografien mm. Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Note: afvigelser i sumtal skyldes afrunding i mio. med 1 decimal Hovedkontoen indeholder bevillinger til udarbejdelse af Nationalbibliografien samt til drift og udvikling af bibliotek.dk. Det akkumulerede overskud anvendes til projekter inden for standardiseringsområdet. Tabel 17. Aktivitetsoversigt År Bestillinger i bibliotek.dk Tabel 18. Bevillingsafregning for Biblioteksafgift (Reservationsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Reservationsbevilling Udgifter I alt Tabel 19. Akkumuleret overskud for Biblioteksafgift Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto

17 -16- Det akkumulerede overskud på 4,2 mio. kr. indgår i Biblioteksafgiftens pulje til udbetalinger og reguleringer i efterfølgende år. Tabel 20. Aktivitetsoversigt År Antal udbetalinger i ,7 5,0 8,2 8,4 Tabel 21. Bevillingsafregning for Bladpuljen (Reservationsbev.) 1000 kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel Reservationsbevilling Udgifter I alt Tabel 22. Akkumuleret overskud for Bladpuljen Løbende priser, 1000 kr. Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo 2004 Hovedkonto Bladpuljens formål er at yde tilskud til distribution i Danmark af visse periodiske blade og tidsskrifter af almennyttig eller humanitær karakter eller inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion. I 2004 behandlede Bladpuljens fordelingsudvalg ansøgninger. Heraf fik tilsagn mens 240 fik afslag. 27 tilskudsmodtagere har efterfølgende annulleret deres ansøgning. Tabel 23. Aktivitetsoversigt Tilsagn 2004 I alt antal I % Humanitær 86 6,7 Almennyttig ,1 Idræt ,1 Kunst og kultur 126 9,9 Miljø 36 2,8 Religiøse ,2 Undervisning 50 3,9 Kategori ikke identificeret 16 1,3 I alt

18 -17- Der er et mindreforbrug på kontoen på 0,1 mio. kr., hvor ,65 kr. vedrører ikke udbetalte midler pga. forkerte bankkontonumre ,77 kr. vedrører tidsskrifter som efter udbetaling har tilbagebetalt deres tilskud. Det akkumulerede overskud på 0,1 mio. kr. indgår i Bladpuljens pulje til udbetalinger og reguleringer i efterfølgende år Indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskning samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter Indtægtsdækket virksomhed Med virkning fra 2004 har Biblioteksstyrelsen valgt at nedjustere styrelsens indtægtsdækkede virksomhed til en ad hoc virksomhed med få opgaver inden for rådgivningsområdet. Det nye koncept er lykkedes, og det er i 2004 lykkedes at nedbringe underskuddet til kr. Tabel 24. Akkumuleret resultat for ordninger for Indtægtsdækket virksomhed Løbende priser, 1000 kr Rådgivning, børn og kultur 61 Konsulentbistand Indtægtsdækket virksomhed i alt I 2002 skiftede forretningsområdet under den indtægtsdækkede virksomhed fra Rådgivning, børn og kultur til Konsulentbistand. Underskuddet på kr. i 2004 dækkes af Biblioteksstyrelsens ordinære virksomhed. Tilskudsfinansieret forskning Biblioteksstyrelsen har i 2004 ikke drevet forskningsvirksomhed. Tabel 25. Oversigt over akkumuleret resultat for ordninger for Tilskudsfinansieret forskning Løbende priser, 1000 kr Nordunet Nordinfoprojekter CEN-Sekretariat Tilskudsfinansieret forskning i alt Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Andre tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter midler til administration og fordeling af tips- og lottopuljer under underkonto samt varetagelsen af sekretariatsfunktionen for Børnekulturens Netværk på underkonto En detaljeret analyse af rådets og netværkets virksomhed i 2004 kan læses på

19 -18- Tabel 26. Oversigt over akkumuleret resultat for ordninger for Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Løbende priser, 1000 kr Tips- og Lottopuljer 0 0 Andet i alt 0 0 Tabel 27. Oversigt over akkumuleret resultat for ordninger for Børn og Kultur Løbende priser, 1000 kr Børn og Kultur 0 0 Børn og Kultur i alt 0 0 Videreførselsoversigt Tabel 28 viser en samlet oversigt over årets indtægter og udgifter, det akkumulerede resultat og beholdningskonti for de enkelte underkonti i Tabel 28. Samlet oversigt over videreførselsbeløb 1000 kr. Underkt. 10 Underkt. 90 Underkt. 95 Underkt. 97 Underkt. 98 Indtægter 10,7 0,4 0,0 0,0 0,0 Udgifter 41,4 0,4 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -30,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Akk. resultat til videreførsel 7,7 0, Ultimosaldo beholdningskonti - - 0,2 1,5 8,7 De uforbrugte midler på underkonto 95, 97 og 98 indgår ikke i det samlede videreførselsbeløb, men henstår på beholdningskonti. Beholdningerne anvendes til allerede disponerede projekttilskud Personaleregnskab I Biblioteksstyrelsen blev der i 2004 anvendt 43,6 årsværk til at varetage opgaverne. Faldet i årsværksforbruget fra 2002 til 2003 vedrører dels afslutningen af NORDBOK-Sekretariatet, dels overførsel af personale fra Biblioteksstyrelsen til DEF-Sekretariatet, som pr gik i drift på egen hovedkonto. Årsværksforbruget burde være steget fra 2003 til 2004 pga. overtagelsen af sekretariatvirksomheden for den nyetablerede bladpulje, men samlet set er det blevet til en lille nedgang i årsværksforbruget fra 2003 til 2004 som resultat dels af en nedjusteret indtægtsdækket virksomhed dels af en reduktion på 0,7 åv af det teknisk/faglige personale i 2004.

20 -19- Tabel 29. Antal årsværk Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget Årsværk Fagligt personale Teknisk/administrativt personale I alt Note: afvigelser i sumtal skyldes afrunding i mio. med 1 decimal. Stigningen i det teknisk administrative personale fra 2004 til 2005 skyldes etablering af en kommunikationsenhed, som henføres til Hjælpefunktioner, hvor aktiviteterne hidtil har været integreret i de faglige områder. Tabel 30. Tilgang og afgang af medarbejdere Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Medarbejdere Tilgang Afgang