60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, og offentlige finanser
|
|
- Flemming Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resume 60 pct.-målsætningen: Effekt på uddannelsesniveau, arbejdsudbud og offentlige finanser Tre DREAM-beregninger på effekter af regeringens mål om, at 60 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse
2 OM UNDERSØGELSENS METODE Analysen bygger på beregninger foretaget i det samlede DREAM 1 -modelsystem. DREAM-modellen er velegnet til at give en konsekvensvurdering af reformpakker. Det kan udledes, når beregningerne af et grundforløb, hvor reformpakken ikke er medtaget, og et scenario, hvor reformpakken er medtaget, holdes op mod hinanden. Derfor består DREAM af et grundforløb, det seneste er beskrevet i DREAM (2011). I grundforløbet er indlagt vedtaget økonomisk politik som f.eks skattestop og senest velfærdsaftalens tilbagetrækningsreform. Ændringerne indlægges, selvom den økonomiske politik endnu ikke er trådt i kraft eller er fuldt indfaset. Uddannelsesmodel DREAM-modelsystemet har en meget detaljeret uddannelsesmodel til fremskrivning af befolkningens uddannelsesniveau. Den er dokumenteret detaljeret i Thomsen (2011). Kort fortalt indeholder modellen befolkningen opdelt på alder, køn, oprindelse, højeste fuldførte uddannelse, igangværende uddannelse og ancienniteten på uddannelsen. Modellen er baseret på overgangssandsynligheder beregnet fra registerdata. P.t. anvendes overgangssandsynligheder beregnet i året Modellen giver derfor et indblik i det fremtidige uddannelsesniveau i befolkningen baseret på den nuværende uddannelsesmæssige adfærd. Ændringerne i uddannelsesmodellen fører til ændringer i befolkningens arbejdsudbud. Økonomisk model Udbuddet af arbejdskraft har en direkte implikation i DREAM ved, at det ændrer beskæftigelsen. Så ud over ændringer i udgifterne til uddannelse (SU og taxameter) vil uddannelse have afgørende betydning for de offentlige finanser, da beskæftigelsen og dermed udskrivningsgrundlaget for skatter og afgifter ændres. Der er også afledte effekter på overførselsindkomster, idet nogle vil blive flyttet til og fra offentlig forsørgelse. I DREAM er priser og lønninger også bestemt endogent, og derfor vil skatter og afgifter blive påvirket denne vej. Dokumentation til beregningerne kan bestilles via DEA. Kilde: DREAM (2011): Langsigtet økonomisk fremskrivning 2011, DREAM-gruppen, september 2011, Thomsen, Thomas (2011): Uddannelsesfremskrivning 2010, DREAM-gruppen, januar Danish Rational Economic Agents Model er en uafhængig institution, der har til at formål at foretage langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi. REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA og Nicolai Perjesi DATO FOR UDGIVELSE: april 2012 DESIGN: kroyergrafik.dk 2 DEA 60 pct.-målsætningen
3 forord Regeringen har sat en ambitiøs målsætning om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Men selv om vi ved, at videregående uddannelse giver højere produktivitet og er en vej til øget værdiskabelse, er der et øjeblik grund til at stoppe op og diskutere, hvordan vi bedst muligt opfylder ambitionen. I DEA har vi derfor lavet beregninger af konsekvenserne ved 60 pct.-målsætningen ved hjælp af den uafhængige makroøkonomiske DREAM-model. Beregningerne viser blandt andet, at 60 pct.-målsætningen, opfyldt ved en blanding af reduceret frafald og øget optag, vil give en markant omfordeling af studerende på tværs af uddannelsesniveauer. Når flere får en lang uddannelse, får færre en kort. Konkret viser beregningerne, at allerede i 2020 har vi færre med en erhvervsfaglig uddannelse, flere med en kort videregående uddannelse, flere med en mellemlang videregående uddannelse og flere med en kandidatgrad. Når tallene fremskrives til 2030, står vi f.eks. med færre faglærte og alene flere kandidater. opfyldelse af 60 pct.-målsætningen, med mindre vi kan indregne en produktivitetsgevinst. Vi må diskutere, hvilke kompetencer og behov arbejdsmarkedet efterspørger i fremtiden, især på det private arbejdsmarked. Hvor skal de højtuddannede arbejde, og hvilke videregående uddannelser har vi primært brug for? Det er en svær diskussion, ja måske ligefrem besværlig. Men bl.a. på baggrund af DREAM-beregningerne kan vi konstatere, at en ureguleret opfyldelse af 60 pct.-målsætningen kan blive en dyr affære for de danske skatteydere. Så det er også en nødvendig diskussion, som vi håber at være med til at sparke gang i med denne analyse. Målet er en konstruktiv debat om vilkårene for, hvordan vi bedst muligt opfylder målsætningen om, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 får en videregående uddannelse. God læselyst! Spørgsmålet er, hvordan de tal passer med kompetencebehovet på fremtidens arbejdsmarked? Er så mange færre faglærte vejen frem for de danske industrivirksomheder? Hvordan passer den minimale andel af unge med en kort videregående uddannelse finans- og servicesektoren? Hvordan får vi så mange flere med en professionsbachelor eller kandidatgrad ud på det private arbejdsmarked, så de medvirker til øget produktivitet og vækst? Sagen er nemlig også, at DREAM-beregningerne viser en merudgift på op til 1,3 mia. kr. om året ved Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA DEA 60 pct.-målsætningen 3
4 english summary The government has set an ambitious objective that 60 percent of a youth cohort must have a higher education. But even though we know that higher education gives higher productivity and is one road to increased value creation, at the moment there is reason to stop and discuss how we can fulfil the objective in the best possible way. Consequently, at DEA we have made calculations of the consequences of the 60 percent objective by using the independent macroeconomic DREAM model. Main features of the analysis The three scenarios calculated in the DREAM model and compared to the base line projection: 1. The 60 percent objective is achieved exclusively by reducing the drop-out rate in the higher education programmes. 2. The 60 percent objective is achieved exclusively by increasing the intake for the higher education programmes. 3. A combination of 1 and 2. In addition, Scenario 3 is calculated with a productivity effect as a result of a more highly educated population. The main result of Scenario 3 the most realistic scenario The 60 percent objective can be achieved by lowering the drop-out rate of the higher education programmes by 25 percent and increasing the intake by 30 percent for the higher education programmes from and including This gives an increased intake of approx. 11,500 individuals in 2020, which is in line with the government s proposal for 10,000 new admissions in in the short term, Scenario 3 constitutes a drain of the labour force. When more people study, there will be fewer hands in the labour market. The drainage will peak in 2016 with almost 2,600 individuals, after which it will decrease. But not until 2032 will the labour supply increase as a result of Scenario 3. The make-up of the population s education will change significantly. In 2020, there will be 51,000 more individuals with a higher education compared to the base line. The number of individuals with a general upper secondary education as their highest achieved education will be significantly smaller. The same goes for the individuals with a vocational education which will be reduced by well over 11,000 compared to the base line. This development will be significantly strengthened over time. 4 DEA 60 pct.-målsætningen
5 It costs significantly less to reduce the drop-out rate than to increase the intake. The reason is that when the intake is increased, this takes place especially by getting individuals in who have left the education system and who therefore start over. In Scenario 3 there is a net permanent additional expense on the public financing of DKK 1.4 billion per year calculated in 2011 prices. DEA has previously demonstrated that every time we get one percentage point more individuals with a long cycle higher education in the labour force, we raise productivity by one percent. If a productivity effect of increasing education levels is included in Scenario 3, this will mean that the public finances will improve by up to DKK 0.8 billion per year with a fulfilment of the 60 percent objective. The question is how these figures match the need for competencies on the labour market of the future? Will the reduced number of skilled workers be the way forward for the Danish firms? How does the small share of young people with a short cycle higher education suit the financial and service sector? How do we get so many more with a medium and long cycle higher education out into the private labour market so they contribute to increased productivity and growth? We must discuss which competencies the labour market will demand in the future, especially the private labour market. Where should the highly educated individuals work and which higher education programmes do we primarily need? This is a difficult discussion, yes, perhaps even arduous. But on the grounds of the DREAM calculations, among other things, we can establish that an unregulated fulfilment of the 60 percent objective can be an expensive affair for the Danish taxpayers. So it is also a necessary discussion. One we hope, this analysis will contribute to kick off. The goal is a constructive debate on the terms as to how we can fulfil the objective of 60 percent of a youth cohort obtaining a higher education in 2020 in the best possible manner.
6 Hovedtræk af analysen De tre scenarier beregnet i DREAMmodellen pct.-målsætningen opnås udelukkende ved reducering af frafaldet på de videregående uddannelser pct.-målsætningen opnås udelukkende ved et øget optag på de videregående uddannelser. 3. kombination af 1 og 2. Scenario 3 er desuden beregnet med en produktivitetseffekt som følge af flere højtuddannede. Hovedresultatet af scenario 3 det mest realistiske 60 pct.-målsætningen kan nås ved at sænke frafaldet på de videregående uddannelser med 25 pct. og øge optaget med 30 pct. til de videregående uddannelser fra og med Det giver et forøget optag på ca personer i 2020, hvilket er på linje med regeringens forslag om nye studiepladser i på kort sigt betyder scenario 3 et dræn af arbejdsstyrken. Når flere studerer, bliver der færre hænder på arbejdsmarkedet. Drænet når sit højeste i 2016 med knap personer, hvorefter det vender og bliver mindre. Men først i 2032 vil arbejdsudbuddet øges som følge af scenario 3. befolkningens uddannelsessammensætning ændres væsentligt. I 2020 vil der være flere med en videregående uddannelse i forhold til grundforløbet. Det er især personer med kun en alment gymnasial uddannelse, der er blevet færre af, mens godt og vel færre har fået en erhvervsuddannelse i forhold til grundforløbet. Udviklingen forstærkes markant over tid. Det koster markant mindre at reducere frafaldet end at øge optaget. Årsagen er, at når optaget forøges, sker det især ved at hente personer ind, der har forladt uddannelsessystemet, og som derfor starter forfra. Netto er der i scenario 3 en permanent merudgift på det offentliges finanser på 1,4 mia. kr. om året regnet i 2011-priser. DEA har tidligere påvist, at hver gang vi får én procentpoint flere med en lang videregående uddannelse i arbejdsstyrken, løfter vi produktiviteten med én procent. Medtager man i scenario 3 en produktivitetseffekt af stigende uddannelsesniveau, betyder det, at de offentlige finanser forbedres med op til 0,8 mia. kr. årligt ved en opfyldelse af 60 pct.-målet. 6 DEA 60 pct.-målsætningen
7 Scenarierne I det følgende beskrives de scenarier, der er blevet beregnet i DREAM-modellen. Fokus er på frafald og optag på de videregående uddannelser og betydningen for 60 pct.-målsætningen. 2 Scenario 3 er det mest realistiske og vil derfor være primært genstandsfelt for diskussionen. Kort behandles først resultaterne fra scenario 1 og 2. 2 DREAM har beregnet spillover-effekten af opfyldelse af 95 pct.-målsætningen til 50 pct.-målsætningen, som kan opnås ved mindre frafald og øget optag på ungdomsuddannelserne ( Opnåelse af 95 pct. og 50 pct.-målsætningen samt taxa-meterkorrektion af individuelle offentlige uddannelsesudgifter, internt papir fra DREAM). Ved at reducere frafaldet på især det almene gymnasium, hvor pct. fortsætter på en anden uddannelse, opnås en spillover-effekt, da flere tager en videregående uddannelse og forbedrer 50 pct.-målsætningen. Der er dog stadig langt til, at 60 pct.-målsætningen er opfyldt.
8 Scenario 1: 60 pct.-målsætningen opfyldt ved udelukkende at mindske frafaldet For at få opfyldt målsætningen om 60 pct. skal frafaldet på erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor og universitetsbachelor reduceres med 95 pct. fra og med Det må anses for at være så særdeles kraftig en reduktion, at det næppe er realistisk. I scenario 1 øges antallet af studerende, men ikke særligt meget i forhold til grundforløbet. I begyndelsen øges antallet af studerende, men relativt hurtigt vil flere af uddannelserne have færre studerende end i grundforløbet, da de, som nu fuldfører (i stedet for at falde fra), ikke vil søge ind igen. Sammensætningen af befolkningens uddannelsesniveau ændrer sig dog i retning mod flere med en videregående uddannelse og færre med en gymnasial uddannelse i forhold til grundforløbet. I 2020 er der godt og vel , der har vekslet en grundskole, gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse i forhold til grundforløbet. Noget som forstærkes, når vi ser endnu længere frem i tiden. For scenario 1 er den samlede effekt på arbejdsstyrken gengivet i figur 1. Ved at reducere frafaldet er der kun i begyndelsen et meget lille fald i arbejdsstyrken, og i 2050 er arbejdsudbuddet steget med godt og vel personer. Den samlede effekt på de offentlige finanser kan opgøres ved den permanente årlige forbedring af den primære balance for den offentlige sektor. Scenario 1, opnåelse af 60 pct.-målsætningen ved udelukkende at mindske frafaldet, giver en permanent årlig merindtægt på de offentlige finanser på 1,3 mia. kr. i 2011-priser. Figur 1: Absolut ændring i arbejdsstyrken ved opnåelse af 60 pct.-målsætning i forhold til grundforløb, antal personer Kilde: DREAM og egne beregninger 8 DEA 60 pct.-målsætningen
9 Scenario 2: 60 pct.-målsætningen opfyldt kun ved forøget optag For at få opfyldt 60 pct.-målsætningen skal sandsynligheden for optag til erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor og universitetsbachelor forøges med 45 pct. Det betyder, at ca flere af dem, der i dag ikke kommer i uddannelse, skal motiveres eller tvinges i uddannelse allerede i I scenario 2 vokser antallet af studerende med en videregående uddannelse meget kraftigt. I første omgang er det stigninger for erhvervsakademistuderende, professionsbachelorer og universitetsbachelorer. Først når de har færdiggjort deres uddannelse, stiger antallet af kandidatstuderende. Sammensætningen af befolkningens uddannelsesniveau ændrer sig derfor meget langsommere de første år (f.eks. er der i 2020 knap flere med en videregående uddannelse end i grundforløbet). For scenario 2 er den samlede effekt på arbejdsudbuddet i alderen år gengivet i figur 2. På kort sigt fører det øgede optag til en nedgang i antallet af personer i arbejdsstyrken. Minimum nås i 2017, hvor der næsten er færre i arbejdsstyrken. Først på meget lang sigt, i 2047, opnås en positiv effekt i forhold til grundforløbet. Den permanente årlige merudgift ved udelukkende at opnå 60 pct.-målsætningen gennem øget optag er 2,7 mia. kr. i 2011-priser. At basere 60 pct.-målsætningen på forøget optag synes altså som en noget omkostningsfyldt og urealistisk affære. Figur 2: Absolut ændring i arbejdsstyrken ved opnåelse af 60 pct.-målsætning i forhold til grundforløb, antal personer Kilde: DREAM og egne beregninger DEA 60 pct.-målsætningen 9
10 Scenario 3: 60 pct.-målsætningen opfyldt ved forøget optag og mindsket frafald Det sidste scenario er baseret på ideen om, at en kombination af scenario 1 og 2 er det mest realistiske. Scenarierne forstærker hinanden, idet de nye optagne falder fra i mindre grad. Optaget i antal personer er interessant, fordi regeringsgrundlaget indeholder forslag om, at det årlige optag øges med studiepladser i 2020 for at imødekomme 60 pct.-målsætningen. I scenario 3 er det samlede antal optagne på de videregående uddannelser godt og vel højere end i Dermed er regeringens mål om studiepladser i dette år ikke helt ved siden af. Effekten på danskernes uddannelsessammensætning I scenario 3 sker der en markant omfordeling fra især gymnasiale uddannelser til videregående uddannelser. Antallet af personer med højest fuldførte uddannelser kan ses i tabel 1 for årene 2020, 2030, 2040 og I scenario 3 er konsekvensen af 60 pct.-målsætningen, at der i 2050 er knap færre med en almen gymnasial uddannelse. Antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse er faldet med godt og vel Årsagen er, at flere gennemfører videregående studier efter deres erhvervsfaglige uddannelse, samt at færre falder fra og ender med kun at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 1: Højeste fuldførte uddannelser, ændringer i forhold til grundforløb, antal personer Grundskole og ukendt Almengymnasium Erhvervsgymnasium Erhvervsfaglig Kort videregående udd. Professionsbachelor Universitetsbachelor Kandidat Ph.d Sum Kilde: DREAM og egne beregninger 3 Udgangspunktet er her optaget i 2011 på knap DEA 60 pct.-målsætningen
11
12 Figur 3: Underskud og overskud af uddannede Ph.d Kandidat Universitetsbachelor Professionsbachelor Kort videregående udd. Erhvervsfaglig Erhvervsgymnasium Almengymnasium Grundskole og ukendt Personer Kilde: DREAM og egne beregninger
13 Antallet af kandidater er steget i 2050, hvor der er knap flere. Også antallet af professionsbachelorer er steget væsentligt, nemlig til knap Der er med tiden også en stigning i antallet af personer med en ph.d.-grad. For erhvervsakademiuddannelserne er der en øget færdiggørelse i forhold til grundforløbet, som dog falder med tiden. Det skyldes, at der er færre på de mellemlange og lange videregående uddannelser, der falder fra, og derfor færre, der siver nedad og søger optag på de korte videregående uddannelser. Effekten på arbejdsudbuddet I figur 3 stilles skarpt på overskud og underskud af arbejdskraft i 2020 og 2030, hvis ikke efterspørgslen efter arbejdskraft tilpasser sig udbuddet. I 2020 er det samlede antal af personer med en videregående uddannelse vokset til knap i forhold til grundforløbet. Fra 2013 til 2020 skal der derfor i gennemsnit oprettes jobs årligt og det samme antal jobs i perioden fra 2020 til 2030 relativt til grundforløbet. I figur 4 er den samlede effekt på arbejdsudbuddet i alderen år gengivet relativt til grundforløbet. På kort sigt fører det øgede optag til en nedgang i antallet af personer i arbejdsstyrken, dog ikke så kraftigt som i scenario 2 på grund af det reducerede frafald. Minimum nås i 2017, hvor der er ca færre i arbejdsstyrken, altså betydeligt lavere end i scenario 2. På lang sigt, i 2032, opnås en positiv effekt på arbejdsstyrken i forhold til grundforløbet. 4 Figur 4: Absolut ændring i arbejdsstyrken ved opnåelse af 60 pct.-målsætning i forhold til grundforløb, antal personer Kilde: DREAM og egne beregninger 4 Dette tal er endnu større, da det i grundforløbet er forudsat, at flere skal have en videregående uddannelse. DEA 60 pct.-målsætningen 13
14 Tabel 2a: Makroøkonomisk virkning på det offentlige budgetoverskud, i pct. af BNP Offentligt budget overskud - offentlige primære budget overskud - offentlige netto renteudgifter -0,22-0,22-0,25-0, ,17-0,14-0,13-0,10-0,09 0,05 0, ,19 0,26 Kilde: DREAM Effekten på statens finanser uden produktivitetsgevinst De makroøkonomiske effekter er i scenario 3 splittet i to dele. Den første er beregnet som i scenario 1 og scenario 2 og kan ses i tabel 2A. Den anden, som ses af tabel 2B, inkluderer en produktivitetsgevinst, der opstår, når arbejdsstyrken bliver mere veluddannet. Når vi har introduceret produktivitetsgevinsten, er det, fordi Junge og Skaksen for DEA tidligere har vist, at det kan antages, at BNP forøges med 0,25 pct., når andelen med en videregående uddannelse stiger med én procentpoint. 5 Konkret er produktivitetsstigningen implementeret, så bruttoværditilvæksten vokser med 0,25 pct. ved en stigning i andelen med en videregående uddannelse på én procentpoint. Uden produktivitetsvækst vil der i scenario 3 være et fald i udbuddet af arbejdskraft, der også mindsker beskæftigelsen. Det betyder lavere produktion, som vil få priser og løn til at stige. Virkningen på de offentlige finanser i forhold til BNP er givet i tabel 2A. Effekten på de offentlige finanser er et permanent underskud på den offentlige sektors primære balance på 1,4 mia. kr. i 2011-priser. Tabel 2b: Makroøkonomisk virkning på det offentlige budgetoverskud, i pct. af BNP Offentligt budget overskud - offentlige primære budget overskud - offentlige netto renteudgifter -0,12-0,11-0,10-0, ,10-0,07-0,05 0,00 0,04 0,02 0,04 0,05 0,07 0,42 Kilde: DREAM 5 DEA: Produktivitet og videregående uddannelse, DEA 60 pct.-målsætningen
15 Effekten på statens finanser med produktivitetsgevinst Indførsel af en produktivitetsgevinst i DREAMmodellen får ikke betydning for arbejdsudbuddet eller for uddannelsesniveauet. Men til gengæld har produktivitetsgevinsten makroøkonomiske implikationer. Som nævnt er produktivitetseffekten et forsigtigt skøn fra Junge og Skaksen, der udelukkende har målt effekten i den private sektor. I DREAM er produktivitetsgevinsten også forekommende i den offentlige sektor. Det betyder, at effekten kan være et overkantsskøn, hvis den delvis eller slet ikke er til stede i den offentlige sektor. Til gengæld har produktivitetseffekten en positiv effekt på løn og produktion. Resultatet af at regne med en produktivitetsgevinst kan ses i tabel 2B. I begyndelsen vil der være et underskud for scenario 3 på grund af drænet fra folk i arbejdsstyrken, der i stedet uddanner sig. På sigt rettes den årlige merudgift dog til en merindtægt, hvilket betyder, at den offentlige sektors primære budgetbalance forbedres permanent med 0,8 mia. kr. om året.
16 Vækst gennem viden DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejder for, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samt tiltrækker internationale virksomheder gennem viden om uddannelse, forskning og innovation. Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flere unge får en uddannelse, der efterspørges, at forskning bliver omsat til innovation i private og offentlige virksomheder, og at Danmark er et attraktivt land for videnbaserede virksomheder. DEA vil nå sine mål gennem: Analyser og undersøgelser, der styrker DEAs dagsorden Involvering af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer via partnerskaber og projekter Udfordring af vanetænkning og bidrag til løsning af samfundsudfordringer Fiolstræde 44 / DK-1171 København K / Tel / dea@dea.nu / 16 DEA 60 pct.-målsætningen
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDe samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1
De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereHvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet
Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1
Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereAmbitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen
Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereFinanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1
Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1 15. november 2011 Indledning I dette papir analyseres betydningen af at sikre finanspolitisk overholdbarhed gennem
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereResume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder
Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder OM UNDERSØGELSEN Hvem undersøger vi? Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater med en lang videregående uddannelse, som dimitterede i perioden 2001
Læs mereBaggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet
Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige
Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereAntallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012
Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereTrolling Master Bornholm 2015
Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1
De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereHvor er mine runde hjørner?
Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereStudiestøtte og social mobilitet i Norge
Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereBESKÆFTIGELSESBAROMETER
BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2
Læs mereHOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ
HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereCentral Statistical Agency.
Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereDanish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.
Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereErhvervsskoler: Reform har løftet niveauet
19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den
Læs mereKalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi
Kalkulation: Hvordan fungerer tal? Jan Mouritsen, professor Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi Udbud d af kalkulationsmetoder l t Economic Value Added, Balanced Scorecard, Activity Based Costing,
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mere5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede
5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereProject Step 7. Behavioral modeling of a dual ported register set. 1/8/ L11 Project Step 5 Copyright Joanne DeGroat, ECE, OSU 1
Project Step 7 Behavioral modeling of a dual ported register set. Copyright 2006 - Joanne DeGroat, ECE, OSU 1 The register set Register set specifications 16 dual ported registers each with 16- bit words
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereAnalyse af 11 reformforslag 1
Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereFinancial Literacy among 5-7 years old children
Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereUdenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter
August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mere