Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse
|
|
- Tobias Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger vedrørende naturfag i den nye læreruddannelse Følgegruppen for læreruddannelsen Resume Følgegruppen præsenterer en alternativ model for naturfag, som er i overensstemmelse med anbefalingerne i Et fælles løft fra arbejdsgruppen for natur, teknik og sundhed. Følgegruppen foreslår konkret, at naturfagene i læreruddannelsen ligestilles, og at de naturfaglige linjefag består af et fælles didaktisk modul. Når de studerende vælger det obligatoriske naturfaglige fællesforløb på 72 ETCS, opnår de både undervisningskompetence i natur/teknik og fysik/kemi, geografi eller biologi. Forløbet er illustreret i eksempel 1. Eksempel 1: Undervisningskompetence i to naturfag (natur/teknik og biologi) ved det obligatoriske linjefags forløb 3. Valgt linjefag Valgmulighed 2. Obligatorisk ialt 72 ECTS Fællesdel Natur/teknik Modellen tager hensyn til mange af de kendte problemstillinger vedr. linjefag i folkeskolen: At små skoler og indskolingen/mellemtrinnet i den faseopdelte skole har brug for lærere med flere linjefag. At faget natur/teknik i en årrække har været undervist i folkeskolen af lærere uden linjefag, fordi der mangler lærere med dette linjefag. 1 Imødekommer folkeskolens krav til volumen og faglig bredde. Ligestiller naturfagene på klasse. Baggrund 1 KALK, MONA 2005(1) s.59 1
2 Undervisningsministeren har bedt følgegruppen for læreruddannelsen om at tage fat på naturfag i den nye læreruddannelse som et af de første emner. Det fremgår også af kommissoriet: at følgegruppen skal følge og vurdere effekten af reformen særligt med fokus på faglig styrkelse af læreruddannelsen ved færre og større linjefag, specialisering, ny model for naturfag og krav til indgangsforudsætninger til linjefag. Følgegruppen præsenterer i dette papir ministeren for en mulig løsning inden for naturfag i den nye læreruddannelse. På nuværende tidspunkt har kun én årgang valgt første obligatoriske linjefag på læreruddannelsen samt specialiseringsdelen. Det er derfor for tidligt for følgegruppen at komme med en endelig stillingtagen til behovet for en ny model for naturfag. Følgegruppen afventer fremadrettet mere information om nye lærerstuderendes valg af første linjefag samt første årgangs valg af andet og evt. tredje linjefag. Rammerne og hovedstrukturen i den nye læreruddannelse er: Faglig styrkelse af læreruddannelsen ved færre og større linjefag, specialisering og indgangsforudsætninger til linjefag. Integreret samarbejde mellem linjefag og almendidaktik i de obligatoriske linjefag (dansk, matematik og naturfag). Praktikken knyttet til de obligatoriske linjefag og praktikkens progression som uddannelsens røde tråd. Den nye læreruddannelse bryder med tidligere læreruddannelser ved først og fremmest at bygge på det store obligatoriske linjefag og aldersspecialisering. Styrken ved denne uddannelse er en større faglig fordybelse i ét fagområde og et øget fokus på professionsfagligheden. Den nye læreruddannelse kan siges at uddanne en faglig og specialiseret lærer indenfor to eller max. tre faglige områder. Kort begrebsafklaring: Når vi i nedenstående taler om naturfagene i folkeskolen, forstås de fire undervisningsfag; fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknik. Implementering Følgegruppen foreslår undervisningsministeren og forligskredsen bag den nye læreruddannelse, at modellen implementeres som standardforsøg, på de professionshøjskoler som ønsker det, allerede fra studieåret 2008/
3 Rekruttering Første årgangs valg af linjefag kunne tyde på et rekrutteringsproblem i forhold til det obligatoriske naturfaglige fællesforløb. De lærerstuderende viser ikke stor interesse for at vælge et langt naturfagsforløb (72 ETCS), der munder ud i en undervisningskompetence i enten fysik/kemi eller natur/teknik. Der er få ansøgere til linjefaget i fysik/kemi og natur/teknik. I indeværende studieår 2007/2008 har ca. 200 studerende valgt et naturfagligt fællesforløb, og på to 2 uddannelsessteder er faget ikke oprettet. Til sammenligning dimitterede i 2006/07 ca. 165 studerende i fysik/kemi og ca. 380 studerende i natur-teknik. 3 De to tal er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, idet der på nogle af landets læreruddannelsessteder eksisterer en mulighed for, at de studerende kan vælge linjefagene natur/teknik eller fysik/kemi ved senere i studiet. Nedgangen i antallet af lærerstuderende med linjefag i naturfagene vil i sidste ende resultere i lærermangel i folkeskolen indenfor et fagområde, der allerede mangler veluddannede lærere. Desuden vil en følge af en svigtende tilgang til de naturfaglige linjefag medføre, at de naturfaglige miljøer på professionshøjskolerne svinder ind, og værdifuld fagdidaktisk kompetence indenfor læreruddannelsens naturfagsundervisning går tabt. Set fra aftagersiden (folkeskolen) kan den nye læreruddannelse komme til at medføre mange andre udfordringer i forhold til en almindelig lærergerning. Små skoler og indskolingen/mellemtrinnet i den faseopdelte skole har brug for lærere med flere linjefag. Faget natur/teknik har i en årrække været undervist af lærere uden linjefag 4. En af hovedårsagerne er, at natur/teknik er et relativt nyt linjefag - de første linjefagslærere blev uddannet i Alene af denne grund, er der brug for, at mange studerende vælger natur/teknik som linjefag. Det er derfor problematisk, at strukturen i den nye læreruddannelse kommer til at medføre et fald og ikke en stigning i antallet af studerende, der vælger linjefaget natur/teknik. For at løse fagenes rekrutteringsproblem og for at sidestille naturfagene, har der fra forskellige sider været et forslag fremme om at gøre alle naturfagene til små linjefag på, dvs. linjefag af samme størrelse, som der var i den foregående læreruddannelse af En sådan løsning finder følgegruppen imidlertid er en forringelse af det faglige niveau, og går imod intentionerne om at styrke naturfagene i læreruddannelsen både fagligt og fagdidaktisk 5. 2 Skårup Seminarium og KDAS, aften. 3 UNI-C undersøgelse af linjefagsdækning, april KALK, MONA 2005(1) s.59 5 FNIF, Fremtidens Naturfag i Folkeskolen, Undervisningsministeriet 2006 FNU, Fremtidens Naturfaglige Uddannelser - vision og oplæg til strategi, undervisningsministeriet
4 Følgegruppens anbefalinger Følgegruppen har med stor interesse læst de tidligere rapporter fra Undervisningsministeriet om naturfag (FNU og FNIF) og de nyeste anbefalinger fra arbejdsgruppen for national strategi for natur, teknik og sundhed: Et fælles løft 6. Følgegruppen arbejder i dette papir videre med NTS-gruppens anbefalinger om at ligestille linjefagene og et fælles didaktisk modul. NTS-gruppens anbefalinger om dette er nævnt i tekstboksen. Linjefagene ligestilles inden for det naturfaglige område. Valg af linjefag bør ske et stykke inde i studiet og efter undervisningen i det obligatoriske NTS-fag. De naturfaglige linjefag skal bestå af et fælles didaktisk modul (det naturfaglige felt) og et specialefag (biologi, fysik/kemi, geografi eller natur/teknik). Det fælles modul skaber en fælles begrebsramme og en erkendelsesteoretisk og flerfagligbaggrund for naturfagsundervisningen. Modulet skal indgå i CKF erne for læreruddannelsens naturfaglige linjefag. Følgegruppen er dog betænkelig ved arbejdsgruppens første anbefaling om et nyt alment obligatorisk NTS-fag: Der indføres et nyt alment obligatorisk NTS-fag for alle lærerstuderende med fokus på NTS-områdets betydning og rolle i samfundet. Begrundelsen for følgegruppens skepsis er følgende: At indførelsen af et alment dannende fag på læreruddannelsen kommer i konflikt med de tanker, der ligger bag Bologna-processens arbejde om professionsbacheloruddannelser. At indførelsen af et almendannede naturfag, som en del af et introduktionsforløb, ikke harmonerer med den intention, der ligger bag den nye læreruddannelse om en betydelig stærkere faglighed i et antal professionsrettede linjefag. At indførelsen af et almendannede naturfag højst sandsynligt fører til forventninger om tilsvarende modeller for andre fagområder, som også tidligere har haft obligatoriske, almendannende grunduddannelsesfag i tidligere læreruddannelsesordninger
5 Præsentation af følgegruppens nye linjefagsmodel Linjefagene natur/teknik og fysik/kemi anbefales stadigvæk at være et blandt de store obligatoriske linjefag, som de studerende vælger på et tidligt tidspunkt i studieforløbet. Linjefaget i naturfag sidestilles således stadigvæk med linjefaget i dansk og linjefaget i matematik, som ét ud af de obligatoriske linjefag, som de studerende skal vælge mindst ét af. Følgegruppen anbefaler et alternativt linjefagsforløb i naturfag som skitseret i figur 1. Linjefagsforløbet er fortsat på 72 ECTS point. Modellen består af en fællesdel () samt en specialiseringsdel (36 ETCS). Hovedpointen i den alternative model - og den største ændring i forhold til nuværende praksis er, at et obligatorisk naturfagligt linjefagsforløb på 72 ECTS giver undervisningskompetence i både natur/teknik og ét af de andre naturfag. En studerende, der vælger et obligatorisk linjefag indenfor naturfagene vælger frit, hvilket af fagene biologi, geografi, og fysik/kemi han/hun ønsker at specialisere sig i. Fællesdelen har fokus på natur/teknik-undervisningen, naturfagenes og naturfagsundervisningens fælles stofområder. Specialiseringsdelen går i dybden med en naturfaglig disciplin og undervisningen i denne. Følgegruppen har valgt at præsentere modellen ved hjælp af tre tænkte eksempler på en studerendes mulige. Eksemplerne er forklaret i teksten nedenfor. Figur 1: Følgegruppens alternative model vist ved hjælp af tre eksempler Eksempel 1: Undervisningskompetence i to naturfag (natur/teknik og biologi) ved det obligatoriske linjefags forløb 3. Valgt linjefag Valgmulighed 2. Obligatorisk ialt 72 ECTS Fællesdel Natur/teknik I eksempel 1 vælger den lærerstuderende det naturfaglige fællesforløb, og får automatisk undervisningskompetence i natur/teknik samt i et af de andre naturfaglige fag. I dette tilfælde biologi. 5
6 Eksempel 2: Undervisningskompetence i tre naturfag (natur/teknik, biologi og fysik/kemi) 3. Valgt linjefag Valgmulighed 2. Obligatorisk ialt 108 ECTS Fællesdel Natur/teknik I eksempel 2 vælger den lærerstuderende udover det naturfaglige fællesforløb også fysik/kemi. Dette giver undervisningskompetence i natur/teknik, biologi og fysik/kemi. Eksempel 3: Undervisningskompetence i fire naturfag 3. Valgt linjefag Valgmulighed 2. Obligatorisk ialt 144 ECTS Fællesdel Natur/teknik I eksempel 3 bliver den studerende ressourcelærer ved at vælge alle fire naturfaglige fag. + praktik og obligatorisk fællesforløb i samarbejde med de pædagogiske fags lærere 6
7 Det er muligt at anbefale denne løsning, fordi en stor del af linjefaget natur/teknik i forvejen bygger på og indeholder mange af de generelle betragtninger af naturvidenskabelig og naturfagsdidaktisk art, der bør være fællesstof for alle studerende med linjefag inden for naturfagene. De efterfølgende i et af de andre naturfag er med til at eksemplificere og forstærke det, de studerende lærer i fællesmodulet - også i forhold til natur/teknik-undervisningen. I Et fælles løft efterlyses netop denne synergieffekt. Den studerende kan således ikke afslutte linjefaget efter fællesmodulet og være en kompetent natur/teknik lærer. Den studerende er nødt til at fuldføre linjefagets fulde 72 ECTS (se figur 1, eksempel 1). Den studerende, der måtte ønske det, kan vælge blandt de øvrige naturfag i et senere på uddannelsen i så fald skal den studerende ikke læse fællesdelen én gang til, men supplere med indenfor et andet af naturfagene (analogt med specialiseringerne for de øvrige obligatoriske linjefag) (se fig.1, eksempel 2). For særligt interesserede studerende er der efter denne model en mulighed for at opnå undervisningskompetence i alle naturfagene i den danske folkeskole indenfor de nuværende rammer. Denne løsning er i harmoni med den ressourcelærer-tankegang, der gives udtryk for i Et Fælles løft. (Se fig.1, eksempel 3) Praktik Linjefaget har de samme samarbejdspartnere i forhold til praktikforløb og de pædagogiske fags lærere som de øvrige obligatoriske linjefag på den nuværende ordning, hvilket vil sige, at praktikforløbet knyttes til linjefaget, og at det obligatoriske samarbejde med de pædagogiske fags lærere og linjefagslærerne på 12 ETCS også følger dette linjefag. Den studerende vil efter endt linjefagsforløb have undervisningskompetence i både natur/teknik og et af naturfagene fysik/kemi, biologi og geografi. Faglige begrundelser for modellen En stor del af det faglige indhold i natur/teknikfaget består af en indføring i naturfagenes fællesområder, og har et stort overlap med det faglige indhold, der ligger i det nuværende linjefags fællesdel. I det alternative linjefag vil det faglige indhold i fællesdelen tilnærmelsesvist være det samme, som i den nuværende model bortset fra, at det ses fra en anden vinkel. Det faglige indhold i fællesdelen vil i denne model i højere grad blive set fra et professionsrettet perspektiv, hvilket kan tolkes som en faglig styrkelse af linjefagets fællesdel. I den alternative linjefagsmodel kombineres en fagligt set bred fællesdel, der lægger vægten på de generelle naturfagsmæssige sammenhænge på tværs af naturfagene med vægten lagt på mellemtrinnets naturfagsundervisning, dvs. natur/teknik, og hertil en specialiseringsdel i ét af de naturfaglige fag. Specialiseringsdelen er fagligt set en nødvendig forudsætning for, at de studerende stifter 7
8 bekendtskab med naturvidenskabelig erkendelse på et dybere og mere avanceret niveau inden for én af de etablerede videnskaber med de sammenhænge og den forskning, der hører til dette fag. Den studerende vil gennem den faglige fordybelse i ét af naturfagene og det brede tværfaglige naturfag, natur/teknik, få præsenteret naturfagene, som de forekommer i folkeskolens fulde forløb, det vil sige en indsigt i naturfagenes progression gennem hele skoleforløbet. Progressionen er således en del af den synergieffekt, der opnås ved den alternative model. Pædagogiske og didaktiske begrundelser for modellen I en netop udgivet international rapport 7 anbefales det flere steder, at der overalt i skolesystemet bør lægges vægt på sammenhænge i naturfagsundervisningen, så undervisningen ikke fremstår som fragmenteret vidensoverlevering. Følgegruppens model matcher denne anbefaling og NTSgruppens anbefaling om en overlap-model (se figur 2), idet linjefagsmodellen som nævnt ovenfor er bygget op over progressionen i naturfagsundervisningen fra natur/teknik til ét af naturfagene for de ældste elever. Det anbefales både i FNIF og Et fælles løft at ligestille naturfagene i læreruddannelsen. Følgegruppens model ligestiller de naturfaglige fag, der ligger på klasse, og giver den færdiguddannede lærer undervisningskompetence til en større skemaflade i folkeskolen, og sørger for, at vi uddanner nogle af de natur/teknik-lærere, som der pt. mangler i folkeskolen. Modellen og rekruttering Undersøgelser 8 har vist, at der er brug for mange uddannede natur/teknik-lærere i de næste år. Opgørelse af linjefagsdækning i naturfag viser, at ca. 50 % af undervisningen i natur/teknik varetages af undervisere uden linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse lærere. Den forelagte model sørger for, at alle naturfagslærere også uddannes som natur/teknik-lærere Følgegruppens anbefalede linjefagsmodel tager hensyn til mange af de kendte problemstillinger vedr. linjefag i folkeskolen: At små skoler og indskolingen/mellemtrinnet i den faseopdelte skole har brug for lærere med flere linjefag. At faget natur/teknik i en årrække har været undervist i folkeskolen af lærere uden linjefag, 7 Nuffield Foundation: Osborne m.fl.(2008): Science Education in Europe: Critical Reflexions 8 KALK, Naturfag en udfordring for alle, DLF
9 fordi der mangler lærere med dette linjefag. 9 Imødekommer folkeskolens krav til volumen og faglig bredde. Ligestiller naturfagene på klasse. NTS- anbefalingen om: De naturfaglige linjefag skal bestå af et fælles didaktisk modul (det naturfaglige felt) og et specialefag (biologi, fysik/kemi, geografi eller natur/teknik 10 ). Det fælles modul skaber en fælles begrebsramme og en erkendelsesteoretisk og flerfaglig baggrund for naturfagsundervisningen 2, 3 eller 4 linjefag en strid om fagbetegnelser? Modellen kunne se ud som om, den er i konflikt med en beslutning om, at den nye læreruddannelse resulterer i to eller max. tre linjefag. Den anbefalede model kan resultere i, at den studerende afslutter læreruddannelsen med fire linjefag. Forholdet om der er fire eller tre linjefag, kan imidlertid siges at være en strid om ord, og kan anskues fra en anden vinkel. Der er tale om undervisning i naturfag i skolen. I den danske skole har undervisningen i naturfag en forskellig betegnelse alt efter hvor i skoleforløbet, det hører hjemme natur/teknik for de yngste og mellemste elever og fysik/kemi, biologi, og geografi for de ældste elever. Der er i højere grad tale om forskellige fagbetegnelser end om helt forskellige faglige kompetencer. Dansk (og matematik) har samme fagbetegnelse gennem hele skoleforløbet uagtet undervisningen i disse fag ændrer sig markant fra f.eks. læseindlæring på begyndertrinnet, sprogbehandling i fokus på mellemtrinnet og litteraturtolkning og tekstteori for de ældste elever. Fagbetegnelserne, fagligheden og fagsynene er forskellige i de fire naturfag, ikke desto mindre indgår naturfagene i mange andre landes skoleundervisning under en fællesbetegnelse f.eks. Science 11, og det anbefales i Et fælles løft at målbeskrivelser for undervisning skal sammentænkes. Grundlaget for på sigt at etablere en fælles ramme ( Science ) for naturfagene i hele folkeskolen skal analyseres, gerne kombineret med forsøgsvirksomhed. Det skal derfor fra 2008 være muligt for skoler som forsøg at afprøve nye organisationsformer for naturfagsundervisningen, der med respekt for de enkelte naturfag gennemfører undervisningsforløbet under en fælles ramme. s. 15 NTS anbefalingen og den af følgegruppen anbefalede linjefagsmodel, hvor den studerende læser enkeltfaglig såvel som tværfaglig naturfag, rummer i højere grad end den eksisterende model 9 KALK, MONA 2005(1) s Natur/teknik bliver ikke helt ligestillet, men indgår til gengæld som en del af de studerendes kompetenceområde. 11 Se Science Education in Europe: Critical Reflections, Nuffield Foundation,
10 muligheden for, at den studerende kan være forberedt på denne eventuelle udvikling. Det er således følgegruppens anbefaling at antallet af linjefag, den studerende kan erhverve i løbet af læreruddannelsen ikke må være en hindring for at implementere modellen. Afsluttende kommentar Følgegruppens anbefalede model har en længde på 72 ETCS, en faglig dybde og et professionssigte, der kan højne standarden i folkeskolens naturfagsundervisning. Linjefagsmodellen kan anvendes som basis for uddannelse af ressourcelærere indenfor det naturfaglige felt, fordi den rummer muligheden for, at den studerende kan uddannes til hele skolens spektrum af naturfag og på alle klassetrin. side 8, figur 2 Modellen har, som anført i teksten, indarbejdet flere af de anbefalinger, der kommer til udtryk gennem overlap-modellen og uddannelseskæden i NTS-gruppens Et fælles løft med sammenhænge på langs og på tværs i uddannelsessystemet Og med følgende internationale anbefaling om: EU countries should ensure that: Teachers of science of the highest quality are provided for students in primary and lower secondary school Osborne m.fl. (2008): Science Education in Europe: Critical Reflexions, Nuffield Foundation, anbefaling nr. 4 s. 9 10
Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereUddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Læs mereRapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen
Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering
Læs mereDet kræver en læreruddannelse:
Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen
Læs mereKøbenhavn 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse
København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereBilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse
Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,
Læs mereBedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer
14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereSpecialpædagogiske kompetencer
Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereNaturfagene i den nye læreruddannelse
MONA 2007 2 7 Naturfagene i den nye læreruddannelse Peter Norrild (fhv. rektor for Aalborg Seminarium, seniormedarbejder ved CVU Nordjylland og DPU) Den nye læreruddannelse, der får virkning fra 1. august
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereNaturfag i stormvejr
Månedsmagasinet Skolen ISSN: 1901-1628 www.skolemagasin.dk Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse November 2008 4 Fra redaktøren Naturfag i nedgang TEMA artikler Naturfag i stormvejr September 2008 6
Læs mereVurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereDen røde tråd i nye fælles mål
92 Den røde tråd i nye fælles mål Iben Dalgaard, lærer og naturfagskonsulent i Solrød kommune Kommentar til Peter Norrilds aktuelle analyse På vej mod nye mål i folkeskolens naturfagsundervisning i MONA,
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereÅbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg Program Kl. 17.00-17.10: Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette Marie Gräs Kokholm Kl. 17.10-18.00: Generel information om meritlæreruddannelsen
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereEn læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse
En læreruddannelse der løfter folkeskolen - regeringens udspil til ny læreruddannelse Den 19. april 2012 Resumé Regeringen ønsker en læreruddannelse, der bliver i stand til at tiltrække dygtige studerende
Læs mereFra naturfag til natur/teknik i læreruddannelsen af Povl-Otto Nissen
Fra naturfag til natur/teknik i læreruddannelsen af Povl-Otto Nissen Lærerudddannelsens naturfag er afskaffet som obligatorisk fag i den nye læreruddannelse. Men det er dukket op igen som liniefaget natur/teknik
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
Fremtidens naturfag i folkeskolen Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 31. januar 2006 Resumé Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
Læs mereVELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG Program KL. 18.00-18.10: VELKOMST VED STUDIELEDER METTE MARIE GRÄS KOKHOLM KL. 18.10-18.20: OPLÆG VED DANSKUNDERVISER ANETTE
Læs mereHvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?
Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet? Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested
Læs mereMatematik (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,
Læs mereMERITLÆRERUDDANNELSEN
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN CAMPUS NORDSJÆLLAND PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC Program KL. 17.00-17.10: VELKOMST VED STUDIELEDER METTE MARIE GRÄS KOKHOLM KL. 17.10-17.25: OPLÆG VED UNDERVISER
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereLigeledes kan der være forskel på, hvor mange moduler den enkelte studerende har fået i musik inden eksamen.
Censormøde Odense 29.4.2014. Referat fra musik v. Erik Lyhne 30.4.2014 Nedenuden er vedhæftet ppt. oplæg for mødet. Jeg vil knytte disse kommentarer til specielt pkt. 3: Der var en stor debat om eksamensformer
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereModuludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereI gennemsnit tager det cirka 3 år for eleverne at afslutte FSA. Den samlede studietid er afhængig af den enkelte elevs tidligere skoleerfaringer.
På nuværende tidspunkt har Unge2-projektet cirka 45 elever fordelt på 5 klasser. Cirka 50% af eleverne kommer fra Ballerup Kommune. Resten af eleverne kommer fra omegnskommunerne, herunder: Egedal, Frederikssund,
Læs mereReform af pædagoguddannelsen
Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med
Læs mere1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.
Læs merePlanlægning praktik 2018/2019
Planlægning praktik 2018/2019 Læreruddannelsen på Frederiksberg Praktikleder og uddannelseskonsulent Institut for Skole og Læring 9. marts 2018 Praktikken i 2018/2019 Årsplan Særlige studerende Forespørgselsskema
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereAnalyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen
Analyseafit-og medieintegrationeni Bekendtgørelseom uddannelsetil professionsbachelorsom lærertil folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål, indhold og tilrettelæggelse...
Læs mereTværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen
Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen Af Lektor Peter Jepsen, peje@ucc.dk og Lektor Ditte Marie Pagaard, dmpa@ucc.dk Baggrund for projektet Rapporten udspringer af
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Læs mereHØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE
Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereUddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.
Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereKolding kommunes naturfagsstrategi
Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at
Læs mereMedlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereLad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU
Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
Fremtidens naturfag i folkeskolen Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen 2006 INDHOLD 1. RESUMÉ...2 2. INDLEDNING...3 3. NATURFAGENE I FOLKESKOLEN...4 4.
Læs mereLæreruddannelsens faglige kvalitet
Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet Læreruddannelsens faglige kvalitet 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive
Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereGuide til vurdering af undervisningskompetence 1
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Læs mere