Anmeldt tilsyn ved Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Camilla Rebekka Rask, den 25. februar Indledning og formalia Nørholm Kollegiet er et botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning og svære adfærdsmæssige eller psykiske problemstillinger. Tilbuddet modtager dømte med vilkår om institutionsanbringelse. Nørholm Kollegiet drives i henhold til 107 og 108 i Lov om Social Service. Tilbuddet rummer 33 interne pladser fordelt i fem boenheder, samt 5 pladser i et botilbud, som drives for en kommune. Dette anmeldte tilsyn fandt sted på Nørholm Kollegiets afdeling B og E. Afdeling B har 8 pladser. Afdelingens målgruppe er personer med varig nedsat psykisk funktionsevne med svære psykiatriske lidelser og svære personlighedsforstyrrelser. Afdeling E er et enkeltmandsprojekt, som er blevet oprettet til en ældre kvinde, som har brug for en skærmet indsats. Afdeling E er fysisk beliggende i forlængelse af afdeling B. Dato Camilla Rebekka Rask Tel Camilla.Rask@stab.rm.dk Side 1 Seneste uanmeldte tilsyn fandt sted den på Nørholm Kollegiets dagbeskæftigelse, som drives efter 104 i Lov om Social Service. Tilsynsrapporten ligger på hjemmesiden ligesom handleplan på de opmærksomhedspunkterne, som rapporten indeholder, er tilgængelig her. Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboere var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde tilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynstemaet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Deltagere i tilsynet n: Peter Hald, forstander Heines Marker, afdelingsleder : SOSU-assistent, afdeling B, MED-repræsentant SOSU-assistent, afdeling E Alle var orienterede om tilsynet, og deltagerne havde tilmeldt sig interviewet med tilsynstemaet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere:

2 En kvindelig beboer, afdeling B Alle beboerne var orienterede om tilsynet, og deltageren var blevet forespurgt af afdelingslederen, om hun ønskede at deltage i interviewet. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: Der var ikke nogen pårørende som havde tilmeldt sig til interviewet med tilsynsteamet. Program Kl Kl Kl Kl Kl Rundvisning Interview med ledelsen Interview med medarbejderne Interview med en beboer Opsamling med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Afdeling B og E under Nørholm kollegiet håndterer en målgruppe med svære og invaliderende psykiatriske lidelser kombineret med udviklingshæmning og retspsykiatriske problemstillinger. Det er tilsynets vurdering at der ydes en faglig kvalificeret indsats, og at denne tilrettelægges på en sådan måde, at beboerne modtager en koordineret, sammenhængende og individualiseret indsats. Der udformes individuelle planer som understøttes af dagstrukturer og ugeplaner. Indsatsen dokumenteres i Bosted System, og det er tilsynets opfattelse at sammenhængen mellem dokumentationsrutinerne og de individuelle planer med fordel kan gøres mere systematisk, således at arbejdet med målene i de individuelle planer kan aflæses i den kontinuerlige afrapportering i Bosted System. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet skal efterspørge 141 handleplaner fra kommunerne, både af hensyn til beboernes retsikkerhed og tilbuddets tildeling af ressourcer, som modsvarer omfanget af de ydelser, som beboerne modtager. Der er få magtanvendelser på afdeling B og E. Udgangspunktet er at magt søges udgået gennem skærmning, hensigtsmæssige beboergrupperinger, konfliktreducerende kommunikationsmønstre og tilbagetrækning. Gældende procedure for registrering og indberetning følges, ligesom der følges op med personale og beboere efter en magtanvendelse. Alle magtanvendelser drøftes på personalemøder med henblik på fælles læring og forebyggelse. Beboerne inddrages i videst muligt omfang og efter evne i tilrettelæggelsen af indsatsen. Pårørendesamarbejde tilrettelægges individuelt under forudsætning af beboerens samtykke. Beboerrepræsentanten, som tilsynet talte med, udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte hun modtager og mener, at det bidrager til, at hun udvikler kompetencer til på sigt at kunne bo selvstændigt. Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske rammer. Det er tilsynets vurdering at tilbuddet bør udvikle retningslinier for organisatoriske drøftelser af fejl og utilsigtede hændelser med medicinhåndtering med henblik på fremadrettet læring og forebyggelse. Den faglige udvikling har fokus på kompetenceudvikling i den systemisk, anerkendende tilgang kombineret med konkrete problemstillinger knyttet til målgruppen. Der ydes supervision hver anden uge, som understøtter sammenhængen mellem den viden, der erhverves på kurser og den konkrete indsats i hverdagen. Side 2

3 Det psykiske arbejdsmiljø i afdeling B har gennem længere tid været præget af belastninger som følge af to beboere med en svært uadreagerende og problemskabende adfærd. Der er taget ledelsesmæssigt initiativ til at problemstillingen håndteres med konsulentbistand. For afdeling E gælder at medarbejdergruppen udfordres af manglende alsidighed i opgaveløsningen og muligheden for at være en del af et større team med adgang til kollegial sparring. De to medarbejderrepræsentanter, som tilsynet talte med, udtrykker ønske om at der etableres en organisationskultur, som i højere grad åbner mulighed for ledelsesmæssig bevågenhed i forhold til italesættelsen af og opfølgning på belastningsfaktorer, som arbejdet med målgruppen medfører. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter: Det psykiske arbejdsmiljø: Hvordan kan der opbygges en organisationskultur der i højere grad giver mulighed en kontinuerlig italesættelse og bearbejdning af de belastningsfaktorer, som arbejdet med målgruppen afføder? Afdeling E: Hvordan kan de særlige udfordringer, som er knyttet til afdeling E håndteres både hvad angår medarbejderfastholdelse og organisering af medarbejderressourcer, således at den interne trivsel fremmes og opgaveløsningen varetages til gavn for beboeren? Medicinhåndtering: Tilbuddet bør udvikle retningslinier for organisatoriske drøftelser af fejl og utilsigtede hændelser med medicinhåndtering med henblik på fremadrettet læring og forebyggelse. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen / Målgruppe: Både i Afdeling B og E håndteres en kompleks målgruppe med udviklingshæmning, svære og invaliderende psykiatriske lidelser (primært skozofreni og/eller svære personlighedsforstyrrelser), kombineret med retspsykiatriske problemstillinger og tidligere skader. Majoriteten af beboerne har en problemskabende og udadreagerende adfærd. Afdelingerne rummer både mænd og kvinder, og aldersspredningen spænder fra 27 til 63 år. Personen, som er 63 år, bor på den skærmede enhed, afdeling E. Beboerne har ikke noget behandlingskrævende rusmiddelmisbrug af alkohol, hash, centralstimulerende stoffer eller opioider. Den nuværende beboergruppegruppe beskrives som relativ stabil, hvorfor klientflowet i afdelingen er relativt lav. Afdeling B varetager desforuden en række hjemmevejledningsopgaver i relation til beboere i selvstændige boliger i Herning og omegn. Kerneydelse: Kerneydelsen består i en pædagogisk og plejebaseret indsats tilpasset beboernes psykosociale funktionsniveau. Det primære sigte er at give beboere en struktureret, stabil og forudsigelig hverdag, baseret på et fokus på de små succeser, som beboerne, med de særlige psokosociale udfordringer de har, kan opnå. Visitation: Før nye beboere tilbydes en plads på afdeling B, aflægger visiterende sagsbehandler og afdelingslederen den kommende beboer et besøg, dels for at afstemme forventninger og vurdere om pågældende kan profittere af et boophold på afdeling B. Ifølge ledelsen deltager anbringende kommune ikke i udformningen af 141 planen. Derimod udfærdiger Afdeling B en indledende metodeplan som indeholder mål for de første tre Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen måneder af opholdet. Der modtages i forbindelse med indskrivning af en beboer sagsakter i varierende omfang. og Individuel plan og opfølgning på mål: Efter tre måneder udformes den individuelle plan, og der opstilles henholdsvis korte og langsigtede mål for beboerens ophold, hvilket understøttes af en skematiseret dagstruktur og ugeplaner, for nogle beboeres vedkommende visualiseret gennem piktogrammer. Beboernes kontaktpersoner er ansvarlige for udformningen af de individuelle planer. Planerne evalueres og justeres løbende på personalemøderne efter behov. Bosted System (Elektronisk journaliseringssystem) anvendes til dagbogsnotater. De individuelle planer er ligeledes tilgængelige i Bosted System, men mål og delmål fremgår ikke af beboernes journalside, hvorfor dagbogsnotaterne heller ikke gøres systematisk i relation hertil. Ifølge ledelsen resterer der forsat et stykke arbejde i forhold til at gøre mål og delmål i de individuelle planer så operationaliserbare og målbare, at de fungerer som styrende og aktive redskaber for den daglige indsats. Samtidig skal de indiduelle planer samtænkes med SIP (Det Sociale Indikator Projekt), Den Danske Kvalitetsmodel og resultatdokumentation. og og Brugerinddragelse: Beboerne deltager i videst muligt omfang i de beslutninger, justeringer og aftaler, der indgås med dem, og der er en særlig opmærksomhed på hvad der giver mening for den enkelte beboer og på tilrettelæggelse af aktiviteter, de kan og ønsker at deltage i. Muliggørelsen af brugerinddragelsen er dog afhængig af beboernes fysiske og psykosociale funktionsniveau samt aktuelle habituelle tilstand. Brugerinddragelsen kan derfor også indbefatte, at beboerne tilbydes få valgmuligheder mellem konkrete aktiviteter, der relaterer sig til deres hverdag. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: Det metodiske udgangspunkt tager primært udgangspunkt i en systemisk anerkendende tilgang. Ifølge medarbejderne bidrager denne tilgang til, at de forholder sig mere undersøgende, åbent, ikke fordømmende og nysgerrigt til beboernes perspektiv, og afholder sig fra at komme med hurtige vurderinger og guidelines for beboerne. Antagelsen er at beboerne har deres grunde til at gøre, som de gør, og det handler om at få koordineret de mest virksomme samarbejdsog aktivitetsformer for den enkelte beboer. ser en løbende udfordring i at forfine denne tilgang til gavn for interaktionen med beboerne. Medarbejderne deltager i gruppesupervision hveranden uge. En form, som ifølge medarbejderne, giver dem mulighed for at stille sig refleksivt til egne praksisformer og løbende kvalificere disse. Udfordringer i samarbejdet med hospitalspsykiatrien: Medarbejderne fremhæver at begrænset adgang til psykiatriske sengepladser, når nogle beboere periodevist er svært psykotiske, udfordrer den daglige pædagogiske indsats. En udfordring, der forstærkes af at tilbuddet ikke har lovgivningsmæssig hjemmel til at tvangsmedicinere beboere, som nægter at indtage deres psykofarmakologiske medicin, og derfor kan blive meget syge. Brugere/ Tilsynet talte med en beboer, som udtrykker stor tilfredshed med den Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen vurdering hjælp og støtte, hun modtager på afdeling B. Hun har selv haft indflydelse på valg af sine to kontaktpersoner, som har hjulpet hende, således at hun i dag mener at være kommet så langt i sit liv, at hun snart ser sig selv i stand til at bo i en selvstændig bolig. Pågældende beskriver at hun ved utilfredshed bliver lyttet til både af sin kontaktperson, det øvrige personale og afdelingslederen. Hun beskriver, at hun betragter afdeling B som sit hjem, hvor hun har mulighed for at øve stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egen hverdag. Beboeren kan ikke huske om hun har en individuel plan, men angiver at hun medvirker til at udforme sin egen ugeplan. Hun trives ikke med de øvrige beboere, som hun mener, er meget forskellige fra hende. Hun ser frem til at deltage i det dagbeskæftigelsestilbud, som forventes at blive etableret i nærmeste fremtid. Hun får hjælp til håndtering af sin økonomi og forestår selv rengøring af egen lejlighed, dog nogle gange med pædagogisk støtte. Hun deltager i den fælles madlavning og synes, der bliver serveret sund og nærende kost med mange grøntsager og frugt. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n/ Beboersamarbejde beboerråd, husmøder: Der afholdes månedlige møder med beboerne i afdeling B. Personalet fungerer som ordstyrer og skriver et referat af mødet. Det kan være en udfordring at motivere beboerne til deltagelse i de månedlige møder. Pårørendesamarbejde: Pårørendesamarbejdet tilrettelægges individuelt, og de pårørende inddrages under forudsætning af beboernes samtykke. Som udgangspunkt tilrettelægges kontinuerlige samtaler med de pårørende, hvor både afdelingslederen og beboerens kontaktperson deltager. Formålet er at sikre en løbende koordination og forebygge eventuelle misforståelser. Såfremt der ikke foreligger et samtykke fra beboeren til inddragelse af de pårørende, oplyser personalet at det kan være en udfordrende balance at anerkende de pårørendes ønske om inddragelse og samtidig respektere beboernes ret til at sige nej til videregivelse af personfølsomme oplysninger. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n/ Magtanvendelser: Der er ca. 10 magtanvendelser i afdeling B om året. Der er ingen magtanvendelser i afdeling E. Akut magt anvendes sjældent, og kun når alle andre interventionsmuligheder er udtømte. Der arbejdes systematisk med forebyggelse af magtanvendelser, primært gennem skærm- Side 5

6 ning og hensigtsmæssige grupperinger af beboerne, en konfliktnedtrappende kommunikationsform, som også indbefatter at personalet trækker sig eller laver såkaldt sceneskift, såfremt en beboer bliver udadreagerende eller voldelig. Der foreligger en klar instruks for, hvorledes medarbejderne skal forholde sig i konfliktsituationer, og ifølge ledelsen afsættes mange organisatoriske ressourcer på at værne om medarbejdernes sikkerhed, blandt andet gennem debriefingsrum i form af kontinuerlig supervision og løbende kvalificering af medarbejderne gennem efteruddannelse. Medarbejderne fremhæver at den største udfordring i forbindelse med en eskalerende konflikt med en beboer er, hvis der er andre beboere i rummet, som der også skal tages hånd om og bringes i sikkerhed. Medarbejderne oplyser, at personale ved nyansættelser introduceres til magtbekendtgørelsen og gældende regler for registrering og indberetning. Ved en magtanvendelse kontaktes afdelingslederen, som både forestår opfølgning med personalet og beboeren. Såfremt der måtte være behov herfor, tilbydes personalet psykologhjælp efter en magtanvendelse. Sikkerhedsrepræsentanten bliver ligeledes inddraget ved en magtanvendelse med henblik på opfølgning og registrering af de psykiske belastninger, magtanvendelsen måtte afstedkomme i forhold til det involverede personale. Samtlige magtanvendelser drøftes i ledelsesteamet og på personalemødet med henblik på vidensdeling og fremadrettet læring. Klager: Der er aktuelt ingen klager i forbindelse med afdeling B og E. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse / Tilsynet vises rundt i Afdeling B og E. Afdeling B består af 8 beboerlejligheder, samt to fællesopholdsrum med køkkenfaciliteter, medarbejder- og afdelingslederkontor, vaske- og depotrum, samt baderum. Beboerlejlighederne består af stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. Afdeling B er opdelt i to beboergrupper. Afdeling E, som ligger i umiddelbart forlængelse af afdeling B, rummer en beboerlejlighed, hvor der foruden beboernes lejlighed også er et medarbejderkontor, et større køkken samt en separat indgang. Tilsynet vises også de nyetablerede kontor-, konferencefaciliteter, hvor også dagbeskæftigelsen skal indrettes. Disse faciliteter er indrettet i et nyligt opkøbt hus, som ligger i umiddelbar nærhed af Nørholm kollegiet. Tilsynet vises endeligt rundt i den nyetablerede cafe, som ligger i forlængelse af motionsrummet i Kollegiets kælderetage. n og påpeger at de fysiske rammer som udgangspunkt understøtter opgaveløsningen, dog fremhæves at de to fællesrum, qua deres størrelse, ikke altid åbner mulighed for at yde en skærmet indsats over for de beboere, som har en udadreagerende og konfliktskabende adfærd. Beboere har som udgangspunkt brug for at spise hver for sig. På sigt forudser medarbejderne at nogle beboere vil have brug for kørestol og plejeseng, hvilket vil udfordre de fysiske rammer. Side 6

7 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Brugere Den beboer, som tilsynet talte med, er meget tilfreds med sin lejlighed. Hun ønsker at få adgang til kogeplader i sit tekøkken, så hun kan lave sin egen mad. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Brugere Der er en udførlig medicininstruks, som er tilgængelig i afdelingen, og ifølge ledelsen afspejler den daglige medicinhåndtering. Medicininstruksen indeholder ikke retningslinier for hvorledes utilsigtede handlinger drøftes med henblik på fælles organisatorisk læring og forebyggelse af fejl. Den beboer, som tilsynet talte med, får hjælp til håndtering af sin medicin, og er meget tilfreds hermed. Hun angiver at hun en gang har oplevet fejl i medicingivningen. og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der er ansat ca. 100 på Nørholm Kollegiet. Samtlige, med undtagelse af to personer med omfattende erfaring og opkvalificering, har en socialfaglig eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Det er ingen problemer i at fastholde og rekruttere kvalificeret personale til vakante stillinger. Ifølge den medarbejder, som tilsynet talte med fra afdeling E, kan arbejdsvilkårerne opleves som udfordrende, ensformige og ensomme. Teamet, i hvilken hun indgår, har skiftende vagter, og beboeren, som kræver et skærmet indsats, har et særdeles forringet psykosocialt funktionsniveau, hvorfor det er en vedvarende udfordring at få øje på udviklingsmuligheder. Et forhold, som n fremhæver, ledelsen bør tage højde for i den fremtidige organisering af afdeling E. og medarbejderforhold Faglig udvikling Der foreligger en overordnet strategi for kompetenceudvikling, som både sikrer introduktion og vedligeholdelse af fagspecifik viden i forhold til tilbuddets målgruppe samt træning i den systemisk anerkendende metodik. Der foreligger individuelle kompetenceudviklingsplaner, som udformes i forbindelse med MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler). Medarbejderne indgår i supervision med udgangspunkt i en systemisk anerkendende tilgang hver anden uge. Tilbuddet indgår som projektinstitution i Projekt Side 7

8 og medarbejderforhold Faglig udvikling Nærvær, finansieret af Forebyggelsesfonden, med henblik på forebyggelse af sygefravær som følge af arbejdsnedslidning. Ifølge prioriteres dygtiggørelse gennem kontinuerlig kompetenceudvikling og fælles faglige kurser højt. Der er desuden adgang til tildeling af kurser med udgangspunkt i individuelle interesser, så længe det understøtter opgaveløsningen. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og internt samarbejde Der er fokus på håndtering af vold og trusler om vold. Der foreligger en beredskabsplan, og der er udformet individuelle ambulancebreve. n understreger vigtigheden i følge op på vold og trusler om vold under individuel hensyntagen til, hvilken hjælp den enkelte medarbejder oplever sig bedst hjulpet af i sådanne situationer. Samtlige episoder med vold eller trusler om vold drøftes på personalemøderne med henblik på læring og fremadrettet forebyggelse. Der er blevet gennemført E- APV (Elektronisk ArbejdsPladsVurdering), og sikkerhedsgruppen offentliggør handleplanerne i nærmeste fremtid. Det er ledelsens indtryk at personalet i afdeling B og E generelt har oplevet sig presset gennem ca. halvandet år, primært foranlediget at to beboere med særlige udfordringer. Ifølge ledelsen er der aktuelt meget fokus på, hvordan personalegruppen kan passe på hinanden, og der er blevet iværksat tiltag med henholdsvis videnscenter for psykiatri og en psykologisk fagkonsulent fra C-VOS (Center for Voksen Social). Medarbejderrepræsentanterne fortæller i lighed med ledelsen, at medarbejdergruppen har oplevet en overbelastning gennem en længere periode, og de mener der med fordel kan strammes om i relation til opfølgninger ved (psykisk) vold og trusler om vold. De har et ønske om at ledelsen generelt understøtter en organisationskultur, hvor man ikke skal vende vrangen ud på sig selv for at blive hørt i forhold til de belastninger, arbejdet med en så udfordrende beboergruppe giver. I øvrigt beskrives den interne teamarbejde i afdeling B som værende velfungerende, præget af en anerkendende tone, et godt sammenhold og et godt humør med plads til en uformel snak over en kop kaffe. Ifølge medarbejderrepræsentanten i afdeling E savnes en større alsidighed i opgaverne og muligheden for at være en del af et større team med adgang til kollegial sparring. Samarbejdet med ledelsen beskrives som dialogbaseret og med en stor grad af uddelegering samt mulighed for at øve indflydelse på opgaveløs- Side 8

9 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø og internt samarbejde ningen. Der efterspørges mere synlighed, handlekraft og tilgængelighed. Sidstnævnte indeholdende, at ledelsen er mere fysisk tilstede i afdelingerne B og E. Side 9