Kompendium til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo

Transkript

1 Kompendium til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo

2 Kære dig, Dette kompendium er tænkt som en støtte for dig i forbindelse med din Aikido træning. Der er ikke tvivl om, at træningen først og fremmest opleves som et fysisk samspil, mens vi træner på måtten. Ikke desto mindre er der aspekter omkring etikette, som er fremhævet nedenfor for at støtte op omkring en respektfuld og sikker træning. Aspekter som også understreger Aikido træningens mere åndelige sigte. For den nyankommne til aikidoens verden er det tit lidt af en udfordring, at angreb og teknikker samt mange andre vigtige forhold i forbindelse med træningen er beskrevet med japanske termer. Det bliver der ikke lavet om på, for Aikido er en kampkunst, med en stærk forankring i traditionelle japanske værdier og kultur, men nedenfor finder du forklaringer på og oversættelse af de fleste af de japanske ord og begreber, som anvendes under træningen. Stille og roligt og med tiden vil du lære disse ord. Det har ingen hast, men kan ikke desto mindre være en stor støtte for dig i din tilegnelse af Aikido. Indledningsvis beskriver kompendiet imidlertid vores taknemlighed over for Aikidoens grundlægger og to af dens mest fremtrædende videreførere, ligesom vores klubs navn kortfattet forklares og motiveres. Gratitude commes first! DEN HISTORISKE BAGGRUND FOR AIKIDO OG DEN SUI AIKIDO DOJO AIKIDO OG O-SENSEI MORIHEI UESHIBA Aikido er en moderne Budo form, som er udviklet fra traditionelle japanske Budo-former af O-Sensei (stormester) Morihei Ueshiba ( ). Ueshiba, som blev født i byen Tanabe i den sydlige del af Japan, trænede selv i sin ungdom under nogle af de store mestre i Japan og blev lidt efter lidt en af sin tids største Budo-udøvere. Han blev i særdeleshed inspireret af Sokaku Takeda Sensei s Daito Ryu Aiki-jutsu, som kom til at danne det tekniske grundlag for Aikido. Den anden store indflydelse på Ueshiba var Onisaburo Deguchi, som var det spirituelle overhoved for Omoto Kyo, en åndelig gruppe som praktiserede en form for Shintoisme, Japans ur-tro. Det var herigennem Ueshiba fandt grundlag for udviklingen af princippet aiki ; at harmonisere det kropslige og det åndelige i teknisk henseende såvel som i dagligdagen. Ud fra sin viden udviklede han en Budo-form, som han kaldte Aikido. På trods af Aikidoens nye oprindelse er det en traditionel Budo-form, som bygger på gamle og velprøvede principper indenfor såvel kropsteknikker som våbenbrug. Aikido har gennemgået forskellige stadier i takt med Ueshibas egen udvikling: fra 1930-ernes Daito Ryu inspirerede teknikker til den Aikido, man kender i dag. I 1927 stiftede han Hombu Dojo (hovedkvarteret) i Tokyo, men flyttede under anden verdenskrig til landsbyen Iwama nord for Tokyo. I denne tid samlede han sit livs træning både spirituelt og teknisk, og han citeres for, at det er i denne periode den egentlige Aikido blev konsolideret. Det var i Iwama Dojo han fuldendte og underviste Aikidoens grundteknikker, og det var udelukkende her, at Ueshiba regelmæssigt underviste i Aikidoens våbenteknikker (Aiki Bukiwza). MORIHIRO SAITO SENSEI Morihiro Saito begyndte at træne Aikido i 1946 efter at have trænet Kendo, Judo og Karate. Morihiro Saito Sensei er den af de japanske mestre, der har været uchi-deshi (på skolen boende elev) Ueshiba i længst tid: fra 1946 til Ueshibas død i Allerede under Saito Sensei s tid som uchi-deshi blev han pålagt den specielle opgave, at skulle forestå træningen, ikke kun når O-Sensei var bortrejst, men også under hans tilstedeværelse. Ved O-Sensei s død overdrog han Iwama Dojo og Aiki Jinja (templet) til Saito Sensei som udtryk for respekt og taknemmelighed over for den person, som har tjent og trænet hos ham længst. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 2

3 Saito Sensei døde i år 2003 og er dybt savnet af dem som har været så heldige at træne under ham. Den måde Aikido trænes på i Den Sui Aikido Dojo, er en så tro videreførelse af Saito Sensei s tekniske og pædagogiske tilgang til Aikido, som det er muligt for instruktøren i klubben. SHIHAN ULF EVENÅS SENSEI Ulf Evenås Sensei blev født den 3. november 1946 tæt på Göteborg, Sverige og startede med aikido i I 1973 rejste han for første gang til Iwama Dojo for at studere under Morihiro Saito Sensei i Japan. Ulf Evenås Sensei var en af de første udenlandske uchi-deshi under Morihiro Saito Sensei. Senere fulgte utallige yderligere besøg og sammenlagt har Ulf Evenås Shihan studeret 29 år under Morihiro Saito Sensei. Ulf Evenås Sensei er pt. 7 dan aikido og har modtaget det højeste Takemusu Aikido våben underviser certifikat fra Saito Sensei. Han leder Göteborg Aikido Klubb, der er en af de ældste Takemusu Aikido klubber i Europa. Ulf Shihan er også leder af Scandinavian Takemusu Aikido Clubs netværk. Han har en omfattende kursusvirksomhed og giver seminarer overalt i verdenen. Shihan titlen gives til en Aikido lærer med minimum 6 dan og er et udtryk for at man er et særligt eksempel og bærer et særligt ansvar for at give aikidoens ånd og indhold videre (alle dan grader over 4 dan er, indenfor Takemusu Aikido, æresgrader, som ikke fordrer nogen teknisk prøveaflæggelse, men som udtrykker andre bidrag og dedikation til Aikido). Efter Saito Sensei s bortgang i 2003, er Ulf Shihan den, som vi i særligt grad ser op til for hans klare forståelse af Aikido og vedholdende engagement i at dele denne forståelse med så mange udøvere, som det er muligt. Alle medlemmer af Den Sui Aikido Dojo opfordres på det varmeste til at deltage i hans træningslejre og til at besøge hans Dojo i Gøteborg. DEN SUI AIKIDO DOJO Den Sui Aikido Dojo blev grundlagt i år 2013 af Morten Kjærgaard. Klubbens navn angiver dens sigte, idet Den betyder at transmittere, altså at give noget videre og Sui betyder vand. Essensen af Aikido er som vand. Vand er blødt at røre ved og rummer samtidigt en kraft, der kan slibe selv de hårdeste klipper runde. Vand flyder, vand er energi, vand giver liv til alt der lever på jorden. Vand er dermed et stærkt billede på det energi flow, der karakteriserer veludførte Aikido teknikker, hvor man flyder sammen med et angrebs energi og med smidighed, vedholdende indre kraft og fokus, opløser dets destruktive karakter. Sigtet med klubben er at bringe flest mulige af dens elever op på det højest tænkelige tekniske niveau, gennem glædesfyldt træning, med vægt på gensidig respekt og nærvær. Må vi alle efter bedste evne bidrage til dette! Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 3

4 DOJO ETIKETTE - REIGI Etikette er en væsentlig og uadskillelig del af kampkunst træning. Vejen via kampkunst (Budo) er ikke kun til for at udvikle én i fysisk forstand, men også for at træne ens spirituelle udvikling og evne til at indgå i meningsfulde relationer med andre mennesker. At øve sig i vedholdende nærvær og i at opføre sig bedst muligt over for sine medmennesker og omgivelser, selv under prøvende omstændigheder, er en dyd og et mål for den åndelige træning inden for Aikido. Den første del af ordet "Reigi" (etikette/høflighed): "rei" betyder både "høflighed" og "at bukke". "Gi" betyder i denne sammenhæng "regel" eller "ceremoni" og dette tydeliggør de japanske etiketteformer. Et gammelt japansk ordsprog siger: Al Budo starter og slutter med Reigi Dette skal forstås på to måder. For det første starter og slutter man træningstimen med at bukke både for sin lærer og for sine medtrænende. For det andet er grundlaget og endemålet for al Budo høflig og ærbødig opførsel. Det er i denne ånd, der skal trænes. Vi konkurrerer ikke vi løfter hinanden OP! I gensidig taknemmelighed til og påskønnelse af hinanden. Når man træner teknikker, som er potentielt skadelige for træningspartneren, er det simpelthen fuldkomment naturligt og sundt at vise denne den største mulige respekt. Noget vi altid ønsker at kommunikere til hinanden. Eksempelvis symboliserer et vestligt håndtryk, at hånden ikke skjuler våben og i japansk etikette viser et buk kroppens sårbarhed. Kropssproget og etiketteformerne er forskellige, men idéen er den samme, nemlig at vise ærbødighed over for den anden. Aikido ens japanske form for etikette er med til at vise respekt for ens træningspartner og instruktør. Man anvender den overalt i verdenen som norm for korrekt opførsel i Budo-træning. Ved at vise respekt for sin partner, medtrænende og instruktør kan man også forvente at modtage samme behandling. Kommer bukkene til, og respekten for, træningspartneren, fra ens hjerte, er de samtidigt med til at minde en om at træne med den nødvendige opmærksomhed og forsigtighed. Ordentlig og oprigtig etikette er således grundlaget for en sikker afvikling af træningen, og er fundamentet for den afbalancerede og harmoniske stemning, som vi ønsker at skabe og fastholde i vores Dojo. Udover at bukke ordentligt og nærværende over for vores træningspartner ved træningens start og afslutning indebærer etikette også, at sørge for, at man selv kommer til træningen rettidigt og i rimelig renvasket tilstand, uden lange negle, ringe, halsbånd eller lignende, som kan skade vores træningspartnere. Vores gi skal ligeledes gerne være lugtfri. Et andet element i god Budo etikette er at lytte opmærksomt efter i stilhed i forbindelse med lærerens undervisning og stille spørgsmål til denne på en veltimet og respektfuld måde. Spørgsmål stilles også bedst, efter man forinden har undersøgt det man er nysgerrig på, ved først at forsøge at træne teknikken selv. Budo og Aikido træning er meget oplevelsesbaseret. Det forventes at man prøver sig frem og nødvendigvis begår fejltagelser på vejen. På denne måde bliver træningen til en dybt baseret erfaring, frem for et forsøg på en teoretisk forståelse. Der skal mange gentagelser til Når vi træner, vil det altid være den som har været i Dojo en i længst tid (sempai en), som udfører teknikken først, dernæst den som har været i Dojo en i relativt kortest tid (kohai en). Alt andet lige, sikrer dette, at erfaring hurtigt bliver givet videre til klubbens medlemmer. Det kan samtidigt have stor værdi at spionere og lure kunsten af fra de mere erfarne elever, før man selv forsøger sig. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 4

5 Respekt for ens træningspartnere vises også ved at tale absolut minimalt under træningen, da sådan ledsagende snak kan forstyrre andre der træner på måtten (ud over, at den også kan fjerne noget af ens eget fokus, fra det man burde være i gang med ). Altså; Mærk mere Tal mindre! Som angriber (uke) under aikido træningen med den partner, som udfører aikido teknikken på én (nage), bør det altid tilstræbes, at dosere sin modstand, efter dennes erfaring, styrke, alder mv. Det skal kunne lade sig gøre for nage at udføre teknikken korrekt, med den grad af modstand som angriberen sætter ind. Senere kan man øge modstanden overfor nage, i takt med at vedkommendes forståelse, evner og erfaring øges. Igen kun i det omfang at det er muligt for nage at gennemføre teknikken korrekt. Træningen bør således ikke udvikle sig til en kamp, men er i høj grad et samarbejde med sigtet på at udøverne lærer noget sammen på en harmonisk måde. Til dem som godt kan lide udfordringer tilbyder træningen hen af vejen sådanne udfordringer i form af mere flydende teknikker, spontane forsvar mod ukendte angreb, forsvar mod flere modstandere samtidigt mv. Overordnet set, tilstræbes det dog altid, at udvide elevernes evner på en måde, hvor de kan følge med og som bygger videre på det, som allerede er blevet godt og grundigt lært. Aikido etikette vises også over for Dojo en, stedet hvor vi træner vejen, ved at rengøre den hyppigt og ved at bukke idet vi træder ind og ud fra måtten. Vi bukker i denne sammenhæng mod Kami-samaen (bogstaveligt oversat Gudernes sæde ), hvor et billede af O-sensei vil befinde sig. Den vises også over for vores våben. Vi træder ikke hen over egne eller andres våben, som ligger på måtten. Når vi bukker over for andre, er vores egne våben placeret på en måde, som gør det svært for os at angribe dem med dem. Sammenfattende kan man sige at Respekt, Koncentration, Sikkerhed, Taknemmelighed og Glæde er nøgleord i forbindelse med etikette baseret træning. Det er den ånd, som vi ønsker at træne i. Etikette uden for Dojo en kan også meget vel vise sig en dag at forebygge, at du selv ender i konflikter og slagsmål og har i så fald også vist sin værdi der. LOVE wins Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 5

6 AIKIDO TERMER TEKNIKKER ANGREBSFORMER MM KAMAE (STILLING) Principielt er der ikke nogen stilling i aikido, men i den daglige træning udføres alle teknikker fra stillingen hamni (halv krop), hvor fødderne danner et T : FALDTEKNIK UKEMI Ukemi betyder, at modtage gennem kroppen. Det er super vigtigt at træne ukemi, indtil det bare sidder! God ukemi skaber en sikker træning, ligesom den skaber tryghed både for den som modtager, såvel som for den som udfører aikido teknikker. Mae Ukemi forlæns rullefald Ushiro Ukemi baglæns rullefald Yoko Ukemi sidefald Dette fald, som ikke er vist her, kan både udføres ved at lade sig falde ned på siden eller som et sidefald ved afslutningen af et forlæns rullefald eller som et højt sidefald, efter man forinden har udført en saltomortale. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 6

7 INDLEDENDE GRUNDBEVÆGELSER Tai no henko (tai: krop, henko: vending): Indledende grundbevægelsestræning hvor man vender sig i samme retning som uke. Kokyu-ho (kokyu: åndedræt, ho: metode): Grundbevægelsestræning/kast ved timens begyndelse stående (tachi-waza) og i siddende form (suwari-waza), som afslutning af træningen. AIKIDO GRUNDTEKNIKKER Aikido kihon waza GRUNDLÆGGENDE LÅSETEKNIKKER Kihon osae waza (kihon: basis, osae: låse, waza: teknik) Låseteknikkerne omtales ofte med ordet "dai" foran. Dette er et ord som anvendes som tælle prefix på Japansk. Dai ikkyo: (ichi: et, kyo: lære) Første låse teknik. Denne teknik er grundlaget for alle låseteknikker Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 7

8 Dai nikyo: (ni: to) Anden låseteknik. Håndledslås, uke s lillefinger mod næsen. Dai sankyo: (san: tre) Tredje låseteknik. Lodret håndledsdrejning i retning mod uke. Dai yonkyo: (yon: fire) Fjerde låseteknik. Nervetryk på underarmen. Dai gokyo: (go: fem) Femte låseteknik, mod kniv. Nedtagning på uke s arm som i ikkyo, men med ændret Hånd stilling. Dai rokkyo: (roku: seks) Sjette låseteknik, på albuen. (Ikke vist her). Findes kun i ura version. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 8

9 GRUNDLÆGGENDE KASTETEKNIKKER Kihon nage waza (nage: kast): Shiho-nage: (shi: tallet fire, ho: retning) Kast baseret på sværdbevægelse (første suburi) samt kropsdrejning. Kote-gaeshi: (kote: håndled, gaeshi: drejning) Kaster ved at vride uke s håndled udad. Tenchi-nage: (ten: himmel, chi: jord) Balancebrydning foregår til siden og ned (jord) samt op under uke s hage (himmel). Irimi nage (Irimi: at bevæge sig ind). Træd dybt ind bagved uke. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 9

10 Kaiten-nage: (kaiten: rotation) Kastet indledes ved enten at gå ind under uke s arm (uchi kaiten) eller udenom (soto kaiten). Koshi-nage: (koshi: hofte) Hoftekast ved placering under uke s tyngdepunkt. Juji-garami/nage: (juji: kors, garami: vikle) Kaster ved at føre uke s arme over kors. Sumi-otoshi: (sumi: hjørne, otoshi: smide/fælde) Uke s arm føres bagud og ned, nage s hånd fejer uke s ben for at bryde balance (hører ind under kokyu-nage variationer). Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 10

11 Kokyu-nage: Et stort antal i øvrigt unavngivne avancerede kast baserede på kokyu-ho princippet, hvor kastet udføres umiddelbart i kontaktøjeblikket, ved hjælp af åndedrættet og en super indfølende og timet forståelse af uke s angreb. OMOTE OG URA (Teknikken udføres i retning foran og bag ved partneren) Låseteknikkerne, med undtagelse af Dai rokkyo, samt kastet Shiho-nage kan udføres på to måder: Omote-waza (omote: foran): Teknikken udføres ved at gå ind foran uke efter indledende balancebrydning. Omote teknikkerne udføres med en stærk udadgående kraft. Ura-waza (ura: bagved): Teknikken udføres cirkulært bagom uke efter balancebrydningen. Ura-teknikkerne har en absorberende fornemmelse ift. omote-teknikkerne TEKNIKKER MED ANGREB OG FORSVAR STÅENDE, SIDDENDE, OPPE FRA OG NED, SAMT BAGFRA. Tachi waza er teknikker, hvor både angriber og forsvarer står op Suwari waza er teknikker, hvor både angriber og forsvarer sidder i seiza position Hamni-handachi waza er teknikker hvor angriberen står op, mens forsvareren sidder i seiza Ushiro-waza er teknikker hvor angrebet kommer bagfra (stående, siddende, liggende, flydende, svævende:) Teknikkerne betegnes på følgende måde (eksempler): Når man skal udføre en teknik, er måden vi betegner teknikken på ved, først at angive angrebet, dernæst teknikken og sidst, om den er omote eller ura. 2 eksempler: 1) Angreb 2) Teknik 3) Retning shomen uchi Dai ikkyo Omote-waza Ryote-dori Shiho-nage Ura-waza Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 11

12 Der kan evt. sættes betegnelserne Ushiro-waza (bagfra), suwari-waza (siddende teknik) eller hanmihandachi (uke siddende/nage stående) foran teknikkens navn. Efter teknikken kan der eventuelt sættes betegnelsen awase eller ki no nagare på, hvis teknikken skal udføres mere flydende end i grundformen (kihon). Se nedenfor for en forklaring af disse termer. Træningsniveauer: Der findes følgende 4 niveauer inden for Aikido træningen, med en retning fra det statiske over mod det meget flydende samspil mellem nage og uke: Ko-tai / Kihon: Ju-tai / Awase: Hård træning /Grundtræning, inddelte bevægelser. Samme bevægelsesform som Ko-tai + timing og flow Ryu-tai / Ki no nagare: De indledende bevægelser er mere cirkulære og flydende end på de to foregående niveauer. Ki-tai /Ki: "Takemusu Aiki". Dette er et nyskabende og improviserende niveau, hvor udøveren korresponderer fuldkomment med den unikke forhåndenværende situation Følgende betegnelser anvendes oftest for forsvarer og angriber i Aikido: FORSVAREREN ANGRIBEREN KROPSTEKNIKKER (tai-jutsu) Nage Uke JO-TEKNIKKER Uke Uchi KEN-TEKNIKKER Uke-tachi Uchi-tachi Indledende fodstilling i forhold til partneren Gyaku hamni og Ai hamni Gyaku hamni. Uke og Nage står med det modsatte ben forrest: Ai Hamni. Uke og Nage står med det samme ben forrest. Eksempelvis står begge med højre ben forrest: Afstanden mellem de to træningspartnere, betegnes Ma-ai, og en korrekt ma-ai er ofte helt afgørende for hvorvidt en teknik virker eller ej. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 12

13 Formelle angrebsformer i aikido træningen I princippet kan enhver angrebsform benyttes i forbindelse med Aikido. Træningen er imidlertid typisk struktureret omkring nedenstående angreb, som kan ses som yderpunkter mellem en lang række mulige angreb (således som indeholdende alle tænkelige angreb). Mange af angrebsformerne fordrer særlige foranstaltninger fra nages side. Katate-dori: (kata: en, te: hånd) Greb på håndleddet, kan udføres på to måder: a) Fra gyaku-hanmi: (gyaku: omvendt, hanmi: grundstilling) Uke holder lige over (fx. højre hånd holder nage s venstre håndled). b) Fra ai-hanmi: (ai: samme (hanmi) Uke holder skråt over (fx. højre hånd holder nage s højre håndled). Også kaldet Kosa-dori (Kosa: krydse). Diagonal kontakt. Grebet kan både være oppefra på nages håndled eller nedenfra på hans pulsside. Det vil påvirke, hvilke teknikker der kan udføres. Morote-dori: (moro: begge, te: hænder) Greb med to hænder på underarmen. Ryote-dori: (ryo: begge) Greb om begge håndled. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 13

14 Kata-dori: (kata: skulder) Greb i skulderen med én hånd. Ryokata dori: Greb på begge skuldre Muna / Muna-dori: (muna: bryst) Greb i gi en ved brystet. Undertiden Muna-dori Shomen uchi, når grebet i brystet ledsages af et slag med uke s anden hånd mod ansigtet eller toppen af nages hoved. Sode-dori: (sode: ærme) Greb i gi en ved albuen. Ej vist, men som gyaku hamni katate dori angreb, blot ved nages albue Sodeguchi-dori: (guchi: åbning) Greb i ærmeåbningen. Ej vist, men som gyaku hamni katate dori angreb, blot ved nages ærmeåbning Shomen-uchi / Men-uchi: (men: hoved, shomen: front) I kropsteknikker: slag med håndkant mod ansigtet Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 14

15 Tsuki: (tsuki: stød/slag) Kan udføres på to eller tre måder i hhv. kropstræning og jo teknikker: a) Chudan / mune tsuki (chudan: mellem): et lige stød mod mave (kropsteknikker) eller bryst (jo) b) Jodan tsuki: (jodan: øvre) Knytnæveslag i lige retning mod hovedet. I jo teknik: et stød mod den øvre del af brystet (af sikkerhedsgrunde stødes der ikke mod hals/hoved). c) Gedan tsuki: (gedan: nedre) I jo teknik: stød mod knæet. Yokomen-uchi: (yoko: side) Slag med håndkanten mod siden af hovedet (tindingen). Cirkulært bokserslag Mae-geri: (mae: foran,-geri/keri: spark) Frontspark. Ikke vist her. Mawashi-geri: (mawashi: drejende) Cirkelspark. Ikke vist her. Yoko-geri: Sidespark. Ikke vist her. Ushiro: (ushiro: bagfra) Når ushiro sættes foran teknikbetegnelsen foretages angrebet bagfra. Ushiro dori: Uke omklamrer bagfra. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 15

16 Ushiro ryote-dori: Uke holder begge håndled bagfra. Ushiro ryo-kata-dori: Uke holder begge skuldre bagfra. Ushiro eri-dori: (eri: krave) Uke holder bagfra i kraven med sin ene hånd (NB: aldrig i stiv arm). Ikke vist her. Ushiro kubi-shime: (kubi: hals, shime: strangulering) Uke strangulerer nage bagfra. Kan også udføres som Ushiro kubi-shime Katate-dori, hvor uke strangulerer nage med en hånd og rundt om nages ene håndled med den anden. Ushiro muna-dori (katate) Greb i nages gi ved brystet bagfra, samtidig greb om det ene håndled. Udføres som vist i billede th lige ovenfor, blot griber uke fat i nages brystkrave, i stedet for rundt om dennes hals Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 16

17 BUKI-WAZA KIHON, GRUNDLÆGGENDE VÅBENTEKNIKKER Inden for den form for Aikido der trænes i Den Sui Aikido Dojo, dvs. indenfor Takemusu Aikido, er et af de to særkender ved træning, dens fokus på våben træning ud fra Aikido principper. Træning med sværd (aikiken) og med stav (aiki-jo). Hvorfor? Fordi træningen med våben lærer os at blive bedre til Aikidoens kropsteknikker langt hurtigere, end det ellers ville være muligt (hvis overhovedet). De er altså ikke at opfatte som instrumenter, vi skal gå rundt med på gader og stræder med, for at kunne forsvare os Våben træningen har et langt vigtigere formål: At fundere og skærpe vores Aikido! Korrekt udførte Aiki ken og jo suburi er grundlaget for korrekte bevægelser under udførelse af kropsteknikker (tai-jutsu teknikker). De lærer én om holdning, hofterotation, kraftgenerering, centrering, afstande, bevægelse og acceleration ledsaget af balance, vores timing og indlevelse i forhold til en modstander og mere endnu. Termen Riai (forening/treenighed), refererer til denne intime forbindelse mellem træning af kropsteknikker, træning med Aiki-ken og med Aiki-jo. Saito Sensei plejede at sige, at man skulle tænke på kropsteknikker, når man trænede våbenteknikker og på våbenteknikker, når man trænede kropsteknikker. AIKI KEN SUBURI Første ken suburi: Lige slag mod hovedet (shomen) i højre hanmi (udføres også ofte i venstre hanmi). Anden ken suburi: Lige skridt tilbage fra højre hanmi med højre fod samtidig med at sværdet løftes op over hovedet pegende skråt bagud. Derefter højre fod frem og lige slag mod hovedet. Tredje ken suburi: Lige skridt tilbage fra højre hanmi med højre fod samtidig med at sværdet løftes pegende lige op over hovedet, og der åndes dybt ind. Vejret holdes mens sværdet sænkes bagud. Sværdet holdes således, at en modstander der står foran ikke kan se det. Efter en kort pause føres sværdet lynhurtigt op over hovedet, mens højre fod går frem og man udfører et lige slag i forening med en kraftfuld udånding (Kiai). Fjerde ken suburi: Samme slag som i første suburi, men skiftevis fremad til højre og venstre hanmi. Femte ken suburi: Sværdet drejes over hovedet (i højre hanmi drejes sværdet højre om, i venstre hanmi venstre om) samtidig med at man tager et skridt frem for at slå yokomen mod siden af hovedet. Sjette ken suburi: Samme som femte suburi, men efter hvert slag støder man lige frem med sværdet - tsuki. Man starter som i 2. suburi: fra højre hanmi og et skridt tilbage med sværdet over hovedet, så frem igen til første slag. Syvende ken suburi: Samme som anden suburi, derefter skridt frem til venstre hanmi samtidig med at man støder sværdet lige frem. Efter tsuki svinges sværdet til venstre rundt om hovedet og slår yokomen til højre. Herefter tsuki til venstre og så fremdeles. Fjerde til syvende suburi udføres med kontinuerlige skridt fremad. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 17

18 AIKI JO SUBURI (1-20) TSUKI JO SUBURI (NR. 1-5) (STØD): Start stilling for suburi 1-3, "Jo Kamae": Man står i venstre hanmi, jo en holdes lodret i venstre hånd, nederste ende af jo en støttes på jorden foran venstre fod. Start stilling for suburi 4-5, Tsuki No Kamae: Man står i venstre hanmi, jo en holdes i vandret position parat til direkte at støde fremad. 1. Choku tsuki (choku: lige/direkte): Venstre hånd løfter en smule, højre hånd griber i nederste ende af jo en, jo en føres til vandret position (tsuki no kamae), derefter vandret stød mod brystet. 2. Kaeshi tsuki (k/gaeshi: drejning/drejende): Højre hånd griber øverst på jo en, tommelfingeren nedad, jo en stødes fremad i en drejende bevægelse mod vandret. 3. Ushiro tsuki: Højre hånd griber øverst på jo en, tommelfingeren opad, jo en holdes under venstre underarm, jo en stødes skråt nedad bagud samtidig med at man tager et skridt tilbage på venstre ben. 4. Tsuki gedan gaeshi (gedan: nedre region): Fra tsuki no kamae stødes tsuki mod brystet eller maven, i samme ben stilling føres jo en bagud med bagerste ende af jo en pegende nedad. Fra denne stilling tager man et skridt frem med højre fod og svinger jo en i en bue frem mod modstanderens knæ. 5. Tsuki jodan gaeshi uchi: Fra tsuki no kamae stødes tsuki mod brystet, hænderne samles på midten af jo en som drejes over hovedet på samme måde som i ken suburi nr. 5 og føres frem til yokomen samtidig med at man tager et skridt frem på højre fod. UCHI KOMI JO SUBURI (NR. 6-10) (SLAG): Udgangsstilling for suburi 6-10, Ken No Kamae: Står i højre hanmi med jo en i samme stilling som i ken suburi. 6. Shomen uchi komi: Som i anden ken suburi. 7. Renzoku uchi komi (renzoku: kontinuerlig): Som i femte ken suburi - dog kun én gang til højre og én gang til venstre. 8. Menuchi gedan gaeshi (men: ansigt): Slag som i anden ken suburi, i samme fodstilling trækkes jo en tilbage, derefter et skridt frem med venstre ben og slag mod siden af knæet. 9. Menuchi ushiro tsuki: Slag som i anden ken suburi, i samme fodstilling lige stød bagud. 10. Gyaku yokomen ushiro tsuki: Man tager et skridt frem med venstre ben mens jo en svinges højre om over hovedet til yokomen uchi. I sammen fodstilling skiftes håndstilling, venstre hånd griber for enden af jo en og man støder lige bagud. KATATE JO SUBURI (NR ) (SLAG HVOR JO EN HOLDES I ÉN HÅND): Start stilling: står i venstre hanmi. 11. Katate gedan gaeshi: Fra tsuki no kamae føres jo en bagud og nedad (smalt greb), venstre hånd slipper. Slaget rettes mod siden af hovedet ved at højre hånd svinger jo en i en bue nedefra og op. Teknikken afsluttes med jo en over hovedet med venstre hånd på midten af jo en. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 18

19 12. Katate toma uchi (to: langt, ma: afstand): Fra tsuki no kamae trækkes jo en op bag hovedet med højre hånd, venstre hånd forbliver stationær. Venstre greb slippes og jo en svinges med højre hånd i en bue oppefra og nedad samtidig med at man tager et skridt frem med højre ben. Der sigtes mod siden af hovedet. Slaget afsluttes med jo en pegende nedad, skråt bagud og på venstre side af kroppen, med venstre hånd på midten af jo en. 13. Katate hachi no ji gaeshi (hachi no ji: japansk tegn for tallet otte) I venstre hanmi holdes jo en lodret i højre hånd, næsten øverst, udfor højre fod. Jo en føres rundt i én bevægelse med to slag: højre fod og hånd følges ad frem og tilbage mens enden af jo en tegner et vandret liggende otte tal. Efter bevægelsen føres jo en op i slutposition (venstre hanmi) til højre skulder med enden af jo en pegende lige opad. HASSO GAESHI JO SUBURI (NR ) (HASSO = STILLING/KAMAE MED JO EN VED SKULDEREN) Start stilling: Ken No Kamae (højre hanmi) 14. Hasso gaeshi uchi: Skridt tilbage på højre ben samtidig med at højre hånd trækkes ned mod midten af jo en. Venstre hånd skubber jo en skråt udad og nedad til højre i en fejende blokering. Hensigten med denne bevægelse er at blokere mod tsuki fra en angriber. Herefter føres jo en op til slutstillingen som i 13. suburi, højre hånd vendes så tommelfingeren peger opad (hasso no kamae). Dernæst udfører man shomen uchi. 15. Hasso gaeshi tsuki: Som i suburi nr. 14: fra ken no kamae til hasso no kamae, derefter føres jo en til vandret position og man udfører tsuki, derefter op til hasso no kamae igen. 16. Hasso gaeshi ushiro tsuki: Fra ken no kamae til hasso no kamae, derefter føres jo en til vandret position under højre underarm, venstre hånd skifter til enden af jo en som stødes bagud. 17. Hasso gaeshi ushiro uchi: Fra ken no kamae til hasso no kamae, derefter slår man i en bue skråt nedad og bagud samtidig med at hoften drejes (der tages ikke noget skridt). 18. Hasso gaeshi ushiro barai (barai: fejning): Som i suburi nr. 17, men med skridt rundt med højre ben i en 180 vending. Jo en ender pegende 90 grader i forhold til kroppen. NAGARE JO SUBURI (NR ) (NAGARE: FLYDENDE) Start stilling: ken no kamae 19. Hidari nagare gaeshi uchi (hidari: venstre): Første slag som i ken suburi nr. 2. Man slipper med venstre hånd og drejer kroppen mod uret, så man står i venstre hanmi. Højre hånd fører jo en op over hovedet. Enden af jo en, som nu peger nedad, gribes igen med venstre hånd. Fra denne stilling svinges jo en rundt med højre hånd over hovedet og man udfører shomen uchi mens man tager et skridt frem til højre hanmi. 20. Migi nagare gaeshi tsuki (migi: højre): Man tager et skridt frem på venstre ben, mens jo en svinges højre om over hovedet til yokomen uchi. Venstre hånd slipper og man begynder at dreje kroppen med uret. Ved at tage et skridt rundt med højre ben, vender man nu 180 grader og står stadig i venstre hanmi. Jo en holdes nu med højre hånd over hovedet og venstre hånd nede foran kroppen. Herfra går man til tsuki no kamae og udfører tsuki. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 19

20 DE 20 JO SUBURI - EN OVERSIGT 1. Choku tsuki 2. Kaeshi tsuki 3. Ushiro tsuki 4. Tsuki gedan gaeshi 5. Tsuki jodan gaeshi uchi 6. Shomen uchi komi 7. Renzoku uchi komi 8. Menuchi gedan gaeshi 9. Menuchi ushiro tsuki 10. Gyaku yokomen ushiro tsuki 11. Katate gedan gaeshi 12. Katate toma uchi 13. Katate hachi no ji gaeshi 14. Hasso gaeshi uchi 15. Hasso gaeshi tsuki 16. Hasso gaeshi ushiro tsuki 17. Hasso gaeshi ushiro uchi 18. Hasso gaeshi ushiro barai 19. Hidari nagare gaeshi uchi 20. Migi nagare gaeshi tsuki Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 20

21 AVANCERET TAI-JUSTSU OG BUKI-WAZA AIKIDO UNIVERSITETET OG BEYOND Korrekt udførte Aiki ken og jo suburi er endvidere adgangsdøren til den langt mere avancerede træning med våben inden for Aikido. Det, som man med et billede kunne kalde for våbenteknikkernes Aikido gymnasium og universitet. Ud over de ovenstående kropsteknikker (kast og låse) samt ken- og Jo-suburi findes der således: en lang række Ken-awase med korte sekvenser af kamp mellem 2 udøvere med sværd (heriblandt migi awase, hidari awase, go no awase og shishi no awase) Samt 1-6 Kumitachi kata: 6 mellemlange træningssekvenser mellem 2 træningspartnere, der er angriber og forsvarer med sværd. Til de 6 kumitachi findes der herudover adskillige variationer, både med fokus på sværdforsvar og forsvar, hvor uke-tachi (forsvareren), kaster eller låser uchi-tachi (angriberen) Samt Tashi-dori. Ubevæbnet forsvar mod angreb fra en modstander med et sværd (typisk lodret slag) Samt tre forskellige Jo-kata (længere sekvenser af bevægelser med aiki-jo) : Roku no kata: (6-kataen). En kata med 6 bevægelser som svarer til bevægelse i 31-kata en) Ju-san kata: (13-kataen). En kata med 13 bevægelser Sanjuro-ich kata: (31-kataen). En kata med 31 bevægelser Samt en lang række af Jo-awase; træning med korte sekvenser af kamp mellem 2 udøvere med stav Samt Ju-san awase kata. 13 kata en for 2 træningspartnere, der er angriber og forsvarer med stave Samt Sanjuro-ichi kumijo kata. 31 kata en for 2 træningspartnere, der er angriber og forsvarer med stave Samt Jo kumijo kata. 10 mellemlange træningssekvenser mellem 2 træningspartnere, der er angriber og forsvarer med stave Samt... Jo-dori. Ubevæbnede forsvar mod angreb fra en modstander med en jo (typisk stød angreb) Samt Jo-nage. Kast af ubevæbnet modstander, idet vedkommende forsøger at bemægtige sig ens stav Samt Ken-Tai-Jo kata. Syv mellemlange træningssekvenser med kamp mellem to udøvere, hvor den ene forsvarer sig med en stav mod den anden udøvers angreb med et sværd. Det er ovenfor blevet nævnt, at det ene særkende ved Takemusu Aikido, er dens store inddragelse af bukiwaza (våbenteknikker). Et andet særkende ved Takemusu Aikido, er det stærke fokus på Kihon waza i forbindelse med tai-jutsu træningen af ubevæbnede teknikker, såvel som indenfor buki-waza træningen. Altså det pædagogiske særkende, at man i særdeleshed træner en teknik i dens mest basale og grundlæggende form, indtil hvert enkelt aspekt af teknikken virkelig sidder i kroppen, er dybt indkodet i vores nervebaner og i alt væsentligt kan udføres korrekt, før vi bevæger os hen mod de mere avancerede træningsformer, hvor vi i stigende grad udfører teknikkerne flydende, uden pauser undervejs og med stigende grad af synkronisitet med angriberens angreb. Det er meget nemt, at komme til at glemme eller overse nogle af de små detaljer, som er afgørende for en tekniks effektivitet, når tempoet sættes op og når teknikken udføres som et ubrudt flow. Kihon træningen baner vejen for Awase og Ki no nagare træningen og ultimativt hen mod det niveau, hvor udøveren spontant opfinder nye teknikker, som imidlertid er helt tro over for de grundlægende principper, som gennemsyrer alle aikido teknikkerne, som vi kender fra den daglige træning. Sidstnævnte niveau kalder vi for Ki eller Takemusu. Når, og først når, teknikkerne begynder at virke godt, hver gang vi udfører dem, er det et tegn på, at vi kan begynde at træne dem mere flydende og hurtigt. Dette er den avancerede træning. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 21

22 På dette niveau introduceres der også øvelser: - Som kokyu nage øvelser, åndedrætskast, som typisk udføres i et splitsekund med stor indføling i angrebet - Hvor der udføres variationer af de almindelige teknikker, de såkaldte henka-waza teknikker - Teknikker hvor angrebene er kendt, men hvor nage selv vælger forsvarsteknikken. - Øvelser hvor nage bliver holdt af to eller tre uker (ni-nin gake og san-nin gake) - Øvelser med flere angribere der angriber samtidigt, og hvor angreb og forsvar er fri ( Randori ) - Kaeshi-waza teknikker; aikido teknikker mod aikido teknikker - Videreføringsteknikker ; når vi har gjort noget galt, eller forudsætningerne har ændret sig under udførelsen af den første teknik, som man forsøger at gennemføre - Med mere... I forbindelse med al træning, grundlægende såvel som avanceret, gælder det dog altid, at det skal være sjovt, trygt og sikkert at træne sammen! Vi ønsker ikke at komme til skade eller skade hinanden, så SAFETY og respekt for træningspartnerens og egne grænser FIRST. I denne sammenhæng, er Takemusu Aikidoens træningsform, med gradvis progression fra Kihon hen mod mere hurtigt udførte og flydende teknikker, også med til at tilvejebringe en mere sikker træning. Om gradueringer Det er ikke målet, men vejen til målet, der er essensen i al Budo. Som Aikidoudøvere bør vi betragte den daglige træning og dens udbytte som værende målet med, at man har valgt at udøve Budo. Gradueringer kan være med til at bekræfte en fremgang, men det er vigtigt ikke at fiksere på dem som mål i sig selv. Afviklingen af gradueringen er en læreproces for såvel de, der gradueres, som de, der graduerer. For den der er til graduering er det en krævende situation at præsentere teknikkerne mere selvstændigt, end hvad tilfældet er i den daglige træning. For læreren er det en opmærksomhed på hvad han/hun skal være opmærksom på i den fremtidige instruktion. En graduering skal ikke være en Aikido opvisning men derimod en harmonisk præsentation af de teknikker, som indgår i den pågældende graduering. Uf over den tekniske formåen, kigges der på balance, ro, modenhed, etikette og evnen til at kunne afpasse sine teknikker ift. partneren. Generelt for alle gradueringer gælder det, at instruktøren indstiller eleverne, når instruktøren mener at den enkelte er klar til at gennemføre den succesfuldt. Der er visse minimumskrav til den tid og træningsmængde, der bør være mellem de enkelte gradueringer, men træneren er den, der indstiller til gradueringer og således alene bærer ansvaret for sådanne vurderinger. For alle gradueringer gælder det også, at man ud over det enkelte gradueringspensum også forventes, at man på anmodning kan vise en hvilken som helst teknik, som indgår i en af de forudgående gradueringer. Kravene nedenfor er angivet på japansk. Mens du lærer disse termer og begreber kan du støtte dig til alle afsnittene i dette kompendium ovenfor, samt til Aikido Glossary Den Sui Aikido Dojo. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 22

23 GRADUERINGS PENSUM 6 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 20 Antal trænende måneder: 3 Tekniske krav: Hanmi (venstre og højre) Shikko (forlæns og baglæns) Ukemi Mae ukemi, Ushiro ukemi, Yoko ukemi Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Morote dori: Kokyu ho Kata dori: Ikkyo (omote waza), Nikyo (ura waza) Ai hanmi Katate dori (Kosa dori): Ikkyo (omote og ura waza), Kote-gaeshi Gyaku hanmi Katate dori: Shiho nage (omote og ura waza) Ryote dori: Tenchi nage Suwari-waza Ryote dori: Kokyu ho Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 23

24 5 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 30 (efter den forudgående graduering) Antal trænende måneder: 4 (efter den forudgående graduering) Tekniske krav Den som eksamineres, skal være forberedt på at demonstrere teknikker fra den forudgående graduering, samt: Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Kihon og Ki no nagare (kort form) Morote dori: Kokyu ho Gyaku hanmi Katate dori: Ikkyo (omote og ura waza), Nikkyo (ura waza) Ryote dori: Shiho nage (omote og ura waza), Irimi nage (jodan frigørelse) Ai hanmi Katate dori: Nikyo (ura waza), Irimi nage Shomen-uchi: Ikkyo (omote og ura waza), Kote-gaeshi Suwari-waza Ryote dori: Kokyu ho Bukiwaza Ken: Ken no kamae (højre side), Ken suburi 1-3 Jo: Jo suburi 1 5. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 24

25 4 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 40 (efter den forudgående graduering) Antal trænende måneder: 6 (efter den forudgående graduering) Tekniske krav Den som eksamineres skal være forberedt på at demonstrere teknikker fra de forudgående gradueringer, samt: Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Kihon og Ki no nagare (kort og lang form) Morote dori: Kokyu ho Kata dori: Ikkyo Kihon, Awase og Ki no nagare (omote og ura waza), Nikyo Kihon, Awase og Ki no nagare (ura waza) Gyaku hanmi Katate dori: Kaiten nage, (uchi mawari og soto mawari) Shomen-uchi: Nikyo (omote og ura waza), Sankyo (omote og ura waza), Kote-gaeshi, Shiho nage, Irimi nage (kihon) Ushiro ryote dori: Ikkyo, Kokyu-ho, Kote-gaeshi Suwari-waza Kata dori: Ikkyo (omote waza), Nikyo (ura waza), Sankyo (omote og ura waza) Ryote dori: Kokyu ho Bukiwaza Ken: Ken suburi 1 7, Jo: Jo suburi 1 10, Roku no jo Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 25

26 3 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 60 (efter den forudgående graduering) Antal trænende måneder: 9 (efter den forudgående graduering) Tekniske krav Den som eksamineres skal være forberedt på at demonstrere teknikker fra de forudgående gradueringer, samt: Ukemi Skal kunne modtage følgende teknikker med høje fald: Kote-gaeshi, Koshi nage Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Kihon og Ki no nagare (kort og lang form) Morote dori: Kokyu ho Shomen-uchi: Yonkyo (omote og ura waza), Irimi nage Ki no nagare, Kaiten nage, (soto mawari) Yokomen uchi: Ikkyo (omote waza), Gokyo (ura waza) Ushiro ryote dori: Nikyo (omote og ura waza), Sankyo (omote og ura waza), Koshi nage (to versioner) Kokyu nage 3 valgfrie teknikker Suwari-waza Shomen-uchi: Ikkyo (omote og ura waza), Nikyo (omote og ura waza), Sankyo (omote og ura waza) Ryote dori: Kokyu ho Bukiwaza Ken: Migi no awase (højre awase), Hidari no awase (venstre awase) Jo: Jo suburi Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 26

27 2 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 70 (efter den forudgående graduering) Antal trænende måneder: 9 (efter den forudgående graduering) Tekniske krav Alt som har indgået i de tidligere gradueringer, samt nedenstående: Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Kihon og Ki no nagare (kort og lang form) Morote dori: Kokyu ho (jodan og gedan) Ryote dori: Koshi nage Shomen uchi: Koshi nage (2 versioner) Yokomen uchi: Irimi nage Kihon Tsuki: Kote gaeshi, Irimi nage, Kaiten nage (soto mawari) Ushiro ryote dori: Juji nage, Kote-gaeshi, Shiho nage Hanmi handachi waza Katate dori: Shiho nage (omote waza) Ryote dori: Shiho nage, (omote waza) Suwari-waza Yokomen uchi: Ikkyo (Omote og ura waza), Nikyo (Omote og ura waza) Ryote dori: Kokyu ho Kokyu nage 5 valgfrie teknikker Jiu waza Fra: Kata dori, Katate dori, Shomen-uchi (kun grundlæggende teknikker, Nage skal kontinuerlig bevare kontrollen over Uke) Bukiwaza Ken: Go no awase (femte suburi awase), Shichi no awase (syvende suburi awase) Jo: 31-kata Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 27

28 1 Kyu Formelle krav For at kunne komme til prøve til denne grad, skal følgende minimumskrav være opfyldt: Antal træningsdage: 80 (efter den forudgående graduering) Antal trænende måneder: 9 (efter den forudgående graduering) Tekniske krav Alt som har indgået i de tidligere gradueringer, samt nedenstående: Ukemi Skal kunne modtage samtlige tekniker med høje fald, inklusive Kokyu nage teknikker Tachi-waza Gyaku hanmi Katate dori: Tai no henko Kihon og ki no nagare (kort og lang form) Morote dori: Kokyu ho (jodan og gedan) Kihon og ki no nagare. Gyaku hanmi Katate dori: Kote-gaeshi (jodan, gedan frigøring, samt henka waza) Ryote dori: Koshi nage i 3 versioner ( hoved under, ydre tai sabaki hoved ikke under, samt gyaku te greb) Muna dori: Juji nage Yokomen uchi: Kote-gaeshi Ki no nagare, Irimi-nage Ki no nagare (2 versioner), Shiho-nage Ki no nagare (ura waza) Ushiro eri dori: Ikkyo Ushiro mune dori (katate): Juji nage, Koshi nage (2 versioner) Jiu waza Alle tekniker alle angrebsformer Kokyu nage 8 valgfrie teknikker Suwari-waza Shomen-uchi: Irimi nage Ryote dori: Kokyu ho Bukiwaza Ken: Shiho-giri, Happo-giri Tachi-dori: to styk fra hver side Jo: 13-kata Jo-dori: to styk fra hver side Jo-nage: to valgfrie teknikker DAN gradueringer Dan gradueringer udføres af Takemusu Aikido Danmarks gradueringskomite. (se linket: ), som også har formuleret et pensum for de enkelte Dan grader. Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 28