Fig. 1. Lundforlund. Ydre, set fra Nordøst. LUNDFORLUND KIRKE SLAGELSE HERRED
|
|
- Aksel Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Lundforlund. Ydre, set fra Nordøst. P.N LUNDFORLUND KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o med en halv Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Ejeren af Lundforlundgaard, som 1874 solgte den til Sognets tiendeydende Hartkornsejere Jan gik den over til Selveje. Ved kgl Resolution af 7. Apr blev Lundforlund-Gerlev Pastorat nedlagt og Lundforlund knyttet til Boeslunde, men ved Resolution af 1. Aug genindførtes den tidligere Ordning. Kirken ligger midt i Byen paa et mod Øst stigende Terræn, i hvilket Koret synes at være nedgravet. Kirkegaardens østlige Del er hegnet af Munkestensmure; midt i Østsiden, ind til Præstegaarden, en muret Laage med Fladrundbue (fra 1500 erne?). Bygningen bestaar af romansk Skib og Kor med Apsis, samt fire gotiske Tilbygninger: Sakristi, Nordkapel, Vesttaarn og Vaabenhus foran Syddøren. Den romanske Kirke er en pyntelig Kampestensbygning, nøje beslægtet med den nærliggende Sludstrup Kirke. Den er bygget af smaa, overvejende utilhugne Marksten, lagt i ret regelmæssige Skifter og med den sædvanlige romanske Murbehandling. I de bredt udstrøgne Fuger er der, som det ses over
2 702 SLAGELSE HERRED Fig. 2. Lundforlund. Plan. 1 : 300. Maalt af K. V. Barfoed 1915 (Aage Roussell 1932). Tilbygningernes Lofter, indskaaret Kvaderridser, som tidlig eller maaske fra første Færd er blevet dækket af et Pudslag, tykt, groft, men jævnt paa Ydermurene, noget finere paa de indvendige Vægge. Oprindelig Murhøjde ved Skibets Nordvesthjørne o. 5,50 m, ved Sydøsthjørnet o. 4,90 m. Apsis har gammel, som Gesims virkende Murlægte af Eg og derunder en Rundbuefrise (Fig. 3 foroven), der i noget vekslende Former genfindes paa Skibet, medens den mangler og vistnok altid har manglet paa Koret. Paa Apsiden og Skibets Sydside springer Buerne frem foran Muren og løber sidstnævnte Sted af paa raa Kampestenskonsoller, paa Nordsiden fremtræder de derimod som smaa, rundbuede Blændingsfelter. Rigest udformet er Vestgavlens desværre noget ødelagte Dekoration (Fig. 3 forneden). Bueslagene er her falsede, og medens Fodlinjerne ligger i samme Niveau, stiger saavel deres Højde som Bredde mod Gavlens Midte, saaledes at den midterste Bue er 108 cm bred, de yderste kun 74 cm. Lidt over Buefrisen findes et vandret Kampestensskifte, hvis skarpe Hjørner springer noget frem foran Murfladen som et primitivt Savskifte. Det virker som Efterligning af Teglstensarkitektur. Begge de oprindelige Døre er helt tilmurede, Norddøren med Munkesten og tildels ødelagt af et nyt Vindue; Syddøren stod indtil nyeste Tid som en Blænding, rundbuet og med smigdannede Sider. Apsiden har et udvendig ottepassigt (Fig. 4), indvendig rundt Østvindue, der fremdroges i 1918; Glas herfra opbevares i Nationalmuseet. Af Korets romanske Nordvindue er endnu selve Buen synlig som en Niche over Sakristiets Hvælving. Skibet har haft tre Vinduer i hver af Langmurene; endnu skimtes det midterste i Nordsiden (nu helt tilmuret med smaa Sten) og de to vestlige i Sydmuren, det vestligste tæt vest for Dørstedet, delvis ødelagt af et lille, gotisk, fladbuet Vindue af Munkesten (indvendig cm). Bevaret er endvidere den høje, slanke Korbue
3 LUNDFORLUND KIRKE 703 Fig. 3. Lundforlund. Foroven: Buefrise paa Apsis. Forneden: Fra Skibets Vestgavl. 1 : 50. Maalt af C. M. Smidt 1903 (S. 702). P. N Fig. 4. Lundforlund. Østvindue i Apsis, med Tilmuring fjernet 1920 (S. 702). (o. 4 m høj), hvis simple Kragbaand har skraa Underkant, og Apsidens Halvkuppelhvælving (om dens senromanske Dekoration sml. S. 704 f.). Af Korets og Skibets gamle Bjælkeloft er Rester bevaret over Hvælvene. Korets Bjælker har ligget ovenpaa Murene, Skibets derimod som sædvanlig indmurede. Saavel Korets som Skibets Østgavl staar bevarede, men er senere forhøjede med Munkesten og afsluttet af en lav Kam med Toptinde. Gotiske Omdannelser og Udvidelser. Forhøjelsen af Gavle og Paamuringen af Munkestensgesimser paa Sidemurene staar antagelig i Forbindelse med Indbygningen af Hvælvingerne. Koret dækkes af eet, Skibet af to Fag Krydshvælv, alle samtidige, med spidsbuede Helstens Skjold- og Gjordbuer, der er ført helt ned til Gulvet og har Rundstavs Kragbaand, dobbelte i Skibet (Fig. 6). Langs Kappernes Afløbslinjer en lille Rundstav. Ribberne er foroven Halvsten, forneden Kvartsten brede, men medens de i Koret forløber i Hjørnerne, løber de i Skibet ned paa Smaasøjler med Rundstavkapitæler. Skibets Hvælv har Helsten brede Overribber, der er muret i Forbandt med Hvælvingskapperne. At dømme efter de dekorative Enkeltheder, der alle er af Tegl, synes Hvælvingerne senest at være fra o De er nærbeslægtede med dem i Nordrup (S. 646). Kirkens fire Tilbygninger tilhører alle den yngste Middelalder og er fortrinsvis bygget af Munkesten, dog er der saavel i Taarnet som i Nordkapellet tillige anvendt en Del Kamp. Taarnets Underrum, der nu tjener som Vaabenhus, har mod Vest en moderne, spidsbuet Dør, medens den gamle, spidse Taarnbue mod Skibet nu er lukket med en Halvstens Spærremur, hvori en rundbuet Dør. I Sydvæggen en rundbuet, døragtig Niche i en fladbuet Blænding. Samtidig Krydshvælving med Skjoldbue mod Skibet og forneden Helsten, foroven Halvsten brede Overribber uden Forbandt med Kapperne. I Mellemstokværket mod Syd en lille, firkantet Lysglug og mod Nord en fladbuet, lige gennemløbende Dør, hvortil
4 704 SLAGELSE HERRED en høj Trætrappe fører op. Klokkerummet har til alle Sider to fladbuede Glamhuller med Fals. Sydsiden er tildels skalmuret og pudset i ny Tid, ligesom de glatte Taggavle, med Toptinde, er helt ommurede. Det lille, simple, nu som Ligkapel benyttede Vaabenhus mod Syd har glat, vistnok ommuret Gavl med Toptinde, ny, rundbuet Syddør og et lille, nyt Vindue mod Øst. Det Indre havde tidligere Bjælkeloft, nu en moderne Tøndehvælving af Træ. Det ret høje og brede Kapel paa Skibets Nordside har en Gavl med ni Kamtakker, hvorunder en meget sammensat Blændingsdekoration, med fire Rundblændinger mellem større og mindre, foroven aftrappede Højblændinger; nyt spidsbuet Vindue imod Nord. Det Indre har en samtidig Krydshvælving med spidsbuet Helstens Skjoldbue mod Skibet og Overribber af Sten paa Fladen, muret uden Forbandt med Kapperne; en stor Spidsbue forbinder Kapellet med Skibet. Sakristiets Gavldekoration, beslægtet med Gerlevs (S. 712), har under de syv Kamtakker trappeformet afsluttede Højblændinger med Baandblænding forneden, men derunder tillige, som et nyt Element, en lille, ganske flad Korsblænding. Til Koret rundbuet Dør med Fals mod Sakristiet, heri en vistnok oprindelig Dørfløj af Eg (S. 707). I Nord- og Vestvæggen fladbuede Nicher, mod Øst et nyt, spidsbuet Vindue. Hvælvingen er som Kapellets, men har rundbuet Halvstens Skjoldbue mod Skibet. En nærmere Datering af Taarn og Vaabenhus er ikke mulig. Kapellet er efter sin Blændingsdekoration næppe ældre end 1500, og ogsaa Sakristiet virker ret ungt. Hele Kirken har gammelt Tagværk af Eg. Korets og Taarnets er spinkelt, af Krydsbaandstype, med to Hanebaandslag, Skibets derimod af svært Tømmer med to Lag Hanebaand uden Kryds. Kapellets er af Dragerstolstype, ligeledes med to Hanebaandslag. Sakristiets har kun et enkelt Lag Hanebaand; Gavlspærfaget er her indlagt i selve Muren, der saaledes indvendig ser ud, som om den var af Bindingsværk. I 1800 erne har Kirken faaet spidsbuede Støbejernsvinduer. Den staar hvidtet overalt og tækket med Vingetegl. KALKMALERIER Apsishvælvet har haft en Dekoration, som undersøgtes 1918, men atter maatte overhvidtes paa Grund af den daarlige Bevaringstilstand 3. Den var malet paa Hvidtekalk, formentlig o. 1300, men efter et rent romansk Skema: i en bred Glorie med liljemønstret, rød Bort saas»gud i sin Herlighed«, omgivet
5 LUNDFORLUND KIRKE 705 Fig. 5. Lundforlund. Indre, set mod Øst. P. N af Evangelistsymboler og to staaende Helgenfigurer. Foroven tre Medailloner med Korslam mellem Løve og Drage: de onde Magter. Forneden en Bort, med Bladfrise, der bøjer sig udenom Vinduet. I 1920 fik Hvælvet en ny Dekoration i oldkristelig Stil, Vinrankeværk og forneden hvide Lam, udført af H. Munk. Ligeledes maledes Ornamenter paa Hvælvingsbuer, Ribber og i Korbuen. INVENTAR Alterbord, pudsdækket, muret af Marksten opad Østvæggen i Apsis og sikkert samtidig med denne. Ved Istandsættelsen 1920 borttoges Alterbordsforsiden, ,5 cm, med Maleri, fra o. 1550, vistnok af en Treenighedsgruppe, dækket af senere Overmaling; desuden fjernedes Rester af Sidestykker, der var indsat i det senere omdannede Panelværk. Som Alterprydelse tjener nu det tidligere Korbuekrucifiks (S. 706). Den nymodens Altertavle blev nedtaget 1920 og Alterbilledet:»Lader de smaa Børn komme til mig«(malet af Anker Lund 1884) ophængt paa Skibets Vestvæg. * Altertavle, i Høj-Renaissance fra o. 1600, beslægtet med Ottestrup-Tavlen fra 1597 (S. 672), har tredelt Storstykke, adskilt og flankeret af fire Søjler. 45
6 706 SLAGELSE HERRED Paa Storgesimsen er malet:»anno renoveret 1832«, fra hvilken Tid Tavlens nuværende brogede Staffering og Skriftsteder maa stamme. I det todelte Topstykke er malet det fædrene og mødrene Vaaben for Ebbe Munk, Lensmand paa Antvorskov , og paa Topfrisen:»Her Hans Iespersen«(Sognepræst, død senest 1603). Nu i Nationalmuseet. Altersølv. Kalk, af Næstved Prøvesølv, fra 1664, 18,4 cm høj, med sekstunget Fod, rundt, riflet Skaft, flad Knop med svagt ophøjede Rudetoppe, hvori graveret:»ao 1664 Jesus«. Paa Foden Versaler i to Linjer:»Anno 1664 blef dene Kalch oc Disk giort oc hører til Lundforlund Kirche; da vaar H. Maths Severen Søn Lemvig Sogne Prest same Stes«; Mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik 610). Disk, samtidig, med ottetunget Bund, hvori graveret Korslam med Sejrsfane og Kalk; paa Randen Cirkelkors. Oblatæske, af Sølv, oval; paa Laaget graveret et Vaaben (med køllebærende Vildmand i Skjoldet og en halv Vildmand som Hjelmtegn), og Bogstaverne: L H [Langhar], samt Indskriften:»Rebecka Salme1681«. Efter Præsteindberetningen (1758) var hun en»officersfrue«, gift med Clas Langhar, boende i Lundforlund. Sygekalk, af kbh. Prøvesølv, med rund Fod og rund, riflet Knop; paa Kummen og den dertil hørende Vinbeholder graveret Frederik 4 s kronede Spejlmonogram; Mestermærke for Nicolai Junge 1725 (Olrik 382). Alterstager, 32,5 33 cm høje, med enkel, gotisk Profil; paa den ene Fodskaal senere indprikket: HCC. Font (sml. Fig. 5), romansk, af Granit, af een Sten. Den næsten cylindriske Kumme, Tvm. 76 cm, har under en svag Tovsnoning en Arkaderække med 17 rundbuede Felter; intet Afløb. En Hulstav og en kraftig Tovstav markerer Overgangen til den nu delvis skjulte Fod. * Fontekumme, af gotlandsk Kalksten, gotisk, 16-kantet, Tvm. o. 109 cm, temmelig medtaget af Forvitring. Nu i Præstegaardshaven. Fad, af Nürnbergerarbejde o. 1550, med Bebudelsen, omgivet af Minuskel- Ring og Hjort- og Hund-Frise; samme Frise paa Randen. Tvm. 62 cm. Korbuekrucifiks (Fig. 7), sengotisk, fra o Figuren 61 cm høj. Korstræet har udskaarne Blade langs Kanten og ender i Cirkelfelter med Evangelisttegnene. Krucifikset blev istandsat 1920 og anbragt paa Alterbordet (S. 705); de ældste Farver blev genfremstillede 4. Prædikestol (sml. Fig. 5), i Sen-Renaissance med bruskbarokke Enkeltheder, beslægtet med Tystrup (Øster Flakkebjerg Hrd.), fra o. 1630, stærkt omdannet i moderne Tid. Paa Døren er nu to Felter med Figurer af Peter og Johannes, i Stolens tre Storfelter: Matthæus, Kristus og Markus; det fjerde, mod Væggen vendende, ikke restaurerede Storfelt er tomt. Enkelte Dele blev tilføjet ved Istandsættelsen, ligesom de oprindelige Farver fra 1635 blev fremdraget. Paa Gesimsleddet iagttoges den oprindelige Malersignatur:»CLM 1635«. Paa Bære-
7 LUNDFORLUND KIRKE 707 V. H Fig. 6. Lundforlund. Hvælvingspille i Skibet (S. 703). Fig. 7. Lundforlund. Korbuekrucifiks, nu paa Alteret; efter Istandsættelsen 1920 (S. 706). P. N bjælken er malet:»anno 1921 lod Direktør Købmand Peder Axelsen af Slagelse f[ø]dt her i Sognet d. 19. August 1873 den(n)e Prædikestol paany istandsætte og staffere ved H. Munk«. I den moderne Degnestol er anbragt tre Engle med Lidelsesredskaber, fra Lydhimlen, et Topstykke med to Havfruer samt en Herme med Søjle 5. Stoleværket er moderne. Pulpitur blev fjernet 1864 (Kaldsbog). Dørfløj, fra o. 1500, mellem Kor og Sakristi (Fig. 8). De 2 3 firkantede Felter har enkelt Foldeværk; i det nederste, forneden afsavede Rammestykke er skaaret to Cirkler, den ene med en Flamboyant-Roset, den anden med en seksoddet Stjerne; den øvre, fladbuede Rammeflade fyldes af en stor Cirkel med Roset og af to mindre Cirkelkors; senere indskaaret:»oab«1624. Træet er renset i nyere Tid. (Tegning i Ældre nord. Architektur. 1. S. 2. R. T. 2). * Pengetavle, i Sorø Museum. Taarnur, fra Slutningen af 1700 erne; paa Urskiven staar 1802 og Klokker. 1) Minuskler, skødesløst støbte:»help Jhesus totores o nr sanctus my ama me anno Domini mcdlxxxxj«(»hjælp, Jesus, Kirkeværgerne... Sankt... Elsk mig. I Herrens Aar 1491«). I Indskriften er indsat et 4,5 cm 45*
8 708 SLAGELSE HERRED Fig. 8. Lundforlund. Dørfløj mellem Kor og Sakristi (S. 707). M. M Fig. 9. Lundforlund. Gravsten over Sognepræst Mads Lemvig og Hustru (S. 708 f.). V. H højt Relief af S. Hjælper, sikkert et Pilgrimstegn, samt Støbermærke for Oluf Kegge (Uldall S. 202). Tvm. 102 cm 6. 2) Støbt af I. C. & H. C. Gamst Tvm. 89 cm nævnes følgende Indskrifter. Paa den lille Klokke:»Godes wort blift in Ewicheit Anno Karsten Middeldorph goet mi, dat is war«. Paa den store Klokke:»Anno MDCLXV er denne Klocke omstøbt til Guds Ære oc Lundforlund Menigheds Nyte oc da vaar Kong Friderik den III Arve Konge i Danmarck, Her Maths Severinsen Lemvig Sogne Prest her til Stedet. Dum trahor, audite, voco vos ad gaudia vitæ«(»hører, naar jeg trækkes! Jeg kalder Eder til Livets Glæder«). Midt paa Klokken var et kronet F 3 samt NIS; forneden Omskriften:»Nicolaus Jürgen aus Callundborg hath mik gegossen, aus Ertz und Feuer bin ich geflossen«. GRAVMINDER Gravsten. 1) Figursten over Madts Severins[en] Lemvig, Sognepræst i Lundforlund og Giærløv, født 1614, død 16<87>, <73> Aar gl., og Susanna Friderichsd[atter], død 8. Jan. 1660, 37½ Aar gl. (Fig. 9). Ægteparret staar paa hver
9 LUNDFORLUND KIRKE 709 Side af et Krucifiks; i Hjørnerne Evangelistrelieffer i ottekantede Rammer; mellem de nedre en Ramme med to Bomærkeskjolde. Randskrift med fordybede Versaler; Indskriften fortsættes paa Siderne af Korset:»Velsignet af Gud med 14 Børn, 3 Sønner ved Sal. Hr. Anders Biørns[en], 7 Sønner og 4 Døtre ved Sal. Hr. Madts S. Lemvig«. Brunrød, ølandsk Kalksten, cm. Stod 1758 i Koret opad Nordvæggen, nu indsat i nordre Tilbygnings Østvæg. 2) Iwar Boëslund, født i Boëslund 26. Okt. 1682, Sognepræst for Lundforlund og Gærløv i Febr. 1720, Provst over Slagelse Herred i Sept. 1738, død i Jan »Hos ham hviler i lige Maade«Charlotta Amalia Borthig, født 11. Dec i København, Datter af Amtsforvalter over Callundborg etc. Amter Jacob Borthig og Thomina v. Schepsel, gift første Gang 14. Marts 1704 med Albert Gødsche, Amtsforvalter sammesteds (seks Børn), anden Gang 1. Okt med Iwar Boëslund, død 5. Juni Uden Ornamenter; sirlig, fordybet Skriveskrift. Lys, graa Kalksten cm. Nu opstillet i Taarnrummet. Begravelse nævnes, at neden for Koret under den første Mandfolkestol (d. v. s. mod Syd) var begravet Oberst, Baron Christopher Lorents von Reusenstein, der laa indkvarteret her (i Lundforlund),»men Onsdagen før Christi Himmelfartsdag 1682 i en Duel blev ihjelstukken paa Ween af Oberstløjtnant Buchenhagen«og efter kgl. allernaadigst Benaadning begravet 4. Sept. Kl. 6 om Aftenen»uden al Proces«. To Gravfaner, med malede Vaaben og Indskrifter, hang (1755) i Koret. Den ene Indskrift var over Frideric Ulric Ulfeld, Ritmester ved Oberst Raabs Sjællandske Nationalregiment til Hest, født 11. Juni 1650 paa Holbæk Slot, død 2. April Den anden var et Ærevers. Stangen til den ene Fane staar nu i Taarnrummet, den anden er omdannet til Kransestativ. En Kaarde og et Par Sporer var (1755) opsat paa Korets Nordvæg. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (div. Aar), (RA), (LA). Kaldsbog 1850 ff. (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang 1903, Poul Nørlund 1918, Revideret af P. N. og V. H S. R. D. VII, Fortid og Nutid VIII, Kalkmaleriberetning af Poul Nørlund Indberetning af Povl Jensen 1920 (NM). 5 Indberetning af H. Munk 1921 (NM). 6 Sml. Kirkehist. Saml. I, Fig. 10. Lundforlund 1770.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereFig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1936 HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Vemmelev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med l½ Plovs Land og svarede da 1 Mark
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. M. M. 1934 ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Terslev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (Øtherslev) under»wrabbetoftæ«len (»exactio«) med
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Venslev. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 VENSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Hyllested, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Brode Len (»exactio«) med
Læs mereFig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1917 SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken tilhørte 1319 Antvorskov Kloster, der dette Aar købte Jus patronatus af Herman Greve af Gleichen
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Til Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og da svarede 12 Øre 1, fik Justits-
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. P. N. 1917 NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sønderup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 6 øre 1.
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe
Læs mereFig. 1. Ottestrup. Ydre, set fra Nordvest. OTTESTRUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Ottestrup. Ydre, set fra Nordvest. V. H. 1930 OTTESTRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sorterup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (»Hildestadhæ«) med Jorder næsten til een Plov (»terras
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. C. A. J. 1913 KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. Fra 1574 og til o.
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereFig. 1. Bringstrup. Ydre, set fra Nord. BRINGSTRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Bringstrup. Ydre, set fra Nord. P.N. 1928 BRINGSTRUP KIRKE RINGSTED HERRED Bringstrup (»Vrengstorp«) nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Alsted Herred, til hvilket den endnu horer i
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereH. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED
H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED Stenmagle (opr. Stenløsemagle) Sogn hørte tidligere under Merløse Herred og Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog med
Læs mere