Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version 1.1-2002"

Transkript

1 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version

2 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg September 2002

3 Pharmakon, September 2002 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

4 Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter) samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, som er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Evidensrapporterne indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser over effekten af apotekspraksis (datablade) samt en beskrivelse af den samlede dokumentation på området. Der udarbejdes 6 evidensrapporter, inddelt efter apotekets professionsansvar, som det er defineret i Good Pharmacy Practice (GPP). Disse områder er: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Evidensrapporterne omhandler undersøgelser i apotekspraksis, som indeholder en effektevaluering af en intervention. Undersøgelsernes effekt er inddelt i følgende endelige og intermediære resultatmål: økonomiske effekter; effekter på helbred og trivsel (inklusiv kliniske effektmål); effekt på tilfredshed; effekt på viden, holdning og adfærd i forhold til lægemidler, sygdom og sundhed; effekt på lægemiddelrelaterede problemer; effekt på lægemiddelforbrug og effekt på procesmål. Det samlende, indledende afsnit indeholder først en afgrænsning af det faglige område. Dernæst følger et afsnit, der opsummerer den foreliggende evidens på de forskellige resultatmål. Her er de stærkeste forsøgsdesign nævnt først sammen med den stærkeste evidens. Den fundne evidens på de forskellige gennemførte aktiviteter er ligeledes opsummeret på de forskellige resultatmål. Metode og datakvalitet er beskrevet sammen med en inddeling af undersøgelsernes design og gennemførte aktiviteter. Endelig følger et afsnit med en mere udførlig gengivelse af evidensen på de enkelte resultatmål med tilhørende resultater. Sidst i det indledende afsnit er der foretaget en perspektivering på baggrund af de fundne resultater. Styrken af undersøgelsernes evidens er vurderet ud fra undersøgelsernes design, rækkende fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser til før-efterundersøgelser uden kontrolgrupper. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser er medtaget i det omfang, de bidrager væsentligt til evidensen på det undersøgte område. Evidensrapporterne omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1990 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser i apotekspraksis. Rapporterne indeholder kun europæiske undersøgelser, men på grund af evalueringsforskningens internationale karakter er der endvidere søgt på ikke-europæiske undersøgelser. De ikkeeuropæiske undersøgelser er beskrevet, hvis de bidrager med yderligere evidens. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, medlemsapotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. Faglige redaktører: Marianne Møller, Kirsten Pultz, Birthe Søndergaard. Evidensrapport Distribution og receptekspedition Version 1.1, september 2002 Pharmakon

5 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Afgrænsning...6 Hovedkonklusion...7 Beskrivende undersøgelser...8 Metode og datakvalitet...9 Evidens på de enkelte resultatmål...11 Økonomisk analyse...12 tilfredshed...13 viden, holdning, adfærd...13 procesmål...14 Identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og interventioner til løsning...14 Klinisk relevans af interventioner...15 Mængde af returmedicin...15 Perspektivering...16 Oversigt over datablade...18 Bilag 1. Søgestrategi

6 Afgrænsning En af apotekets centrale samfundsmæssige opgaver er distribution af lægemidler og farmaceutisk kontrol af recepters korrekte affattelse inden ekspedition af recepten. GPP beskriver følgende delelementer under området distribution: (a) Recepten modtages. Det kontrolleres, at den er modtaget i sin helhed. (b) Farmaceuten vurderer recepten ud fra: 1. en terapeutisk synsvinkel (farmaceutisk og farmakologisk) 2. om den er hensigtsmæssig for den enkelte patient 3. sociale, juridiske og økonomiske aspekter (c) De receptpligtige varer klargøres. I Apotekets Kvalitetshåndbog defineres apotekets opgave som: Apoteket har eneret til at forhandle visse lægemidler og dermed et ansvar for at sikre den del af samfundets lægemiddelforsyning. Apotekets distributionsopgave omfatter overordnet lægemidler og ikke-lægemidler (apoteksforbeholdte varer og frihandelsvarer), der dels sælges direkte til kunderne uden skriftlig bestilling eller sælges/distribueres i henhold til en skriftlig dokumentation (recept eller rekvisition). I kapitel i Apotekets Kvalitetshåndbog er distributionsopgaven defineret som alle aktiviteter, der vedrører varehåndtering, recepthåndtering, leverancer, forsendelse samt den lovpligtige administration. I denne Evidensrapport henregnes følgende aktiviteter til distributionsopgaven: distribution af lægemidler til enkeltpersoner, institutioner og professionelle, samt aktiviteter i forbindelse med den farmaceutiske kontrol af receptordineret medicin. Rapporten omhandler undersøgelser, der beskriver farmaceutiske interventioner i forbindelse med distribution og ekspedition af recepter. Der er ikke fundet nogen undersøgelser som omhandler selve logistikydelsen. De aktiviteter, som er beskrevet i rapporten, er: Dosisdispensering til enkeltpatienter og plejehjem Farmaceutiske interventioner i forbindelse med receptekspedition Returmedicin Uafhentet medicin. Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser og dermed styrken af evidens for effekt er vurderet ud fra undersøgelsernes design (se endvidere bilag 2). Der er anvendt følgende 4 kvalitetskategorier: A. Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser med stort patientantal B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering C. Undersøgelser uden sammenligning med kontrolgruppe (fx førefterundersøgelser) D. Deskriptive undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser. Undersøgelser, der omhandler information i forbindelse med distribution (fx til dosisdispenseringskunder og forsendelseskunder) og receptekspedition til enkeltkunder, er beskrevet i Evidensrapport nr. 2 Patientinformation om receptmedicin. Klinisk farmaceutiske interventioner i forbindelse med vurdering af enkeltpersoners medicinering på apotek og i hjemmet er beskrevet i Evidensrapport nr. 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) og klinisk farmaceutiske interventioner i almen praksis og på plejehjem er beskrevet i Evidensrapport nr. 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. 6

7 Resume af foreliggende evidens Undersøgelserne i evidensrapporten er udvalgt på baggrund af en søgning foretaget i International Pharmaceutical Abstract (IPA) og Medline for perioden Der er endvidere søgt i den danske søgebase Artfarm. Søgestrategien findes som bilag 1. Søgningen resulterede i 101 abtracts fra IPA og Medline. Alle abstracts er skrevet ud og gennemlæst. Ud fra relevante abstracts er der bestilt artikler til vurdering. Abstracts fra konferencer er ekskluderet fra søgningen. Evidensrapporten over effekten af distribution og receptekspedition omhandler 27 undersøgelser, heraf 25 europæiske undersøgelser. 8 af undersøgelserne kommer fra Danmark, 6 undersøgelser fra Sverige, 4 undersøgelser fra England, 4 undersøgelser fra Norge, og 3 undersøgelser fra Holland. Endvidere er der medtaget 1 undersøgelse fra USA og 1 undersøgelse fra Australien, som begge omhandler økonomisk vurdering af interventioner i forbindelse med receptekspeditionen. Der er fundet 2 kontrollerede undersøgelser (heraf 1 med randomisering) samt 1 case-kontrol undersøgelse. To af undersøgelserne omhandler interventioner i forbindelse med receptekspedition, og en omhandler valg af hjælpemiddel fx dosisdispensering i forbindelse med udskrivelse fra hospital. Der er fundet 3 undersøgelser, som anvender et før-efterdesign uden brug af kontrolgruppe. De omhandler alle dosisdispensering til hhv. plejehjem og hjemmepleje. I alt 20 undersøgelser er deskriptive undersøgelser, der omhandler interventioner i forbindelse med receptekspedition, dosisdispensering til plejehjem og hjemmepleje samt undersøgelser om returmedicin/kasseret medicin og uafhentet medicin. Det resultatmål, som hyppigst måles, er de økonomiske effekter af interventionerne (12 undersøgelser) og tilfredshed (5 undersøgelser). Der er ikke fundet undersøgelser, som vurderer effekt på helbred og trivsel, effekt på lægemiddelrelaterede problemer og effekt på lægemiddelforbrug. Hovedkonklusion Der findes god evidens for, at der kan opnås besparelser på lægemiddeludgifterne ved indførelse af dosisdispensering. Der er evidens for, at interventioner i forbindelse med receptekspeditionen kan spare udgifter for sundhedsvæsenet. Der er evidens for, at brugernes compliance stiger, og at brugere og plejepersonale er tilfredse med ordningen. Der er god evidens for, at farmaceuter kan identificere og løse tekniske og lægemiddelrelaterede problemer med en betydelig klinisk relevans. Der er ingen evidens for interventionernes effekt på patienternes helbred og trivsel, lægemiddelforbrug og lægemiddelrelaterede problemer. Den randomiserede, kontrollerede undersøgelse (1.27) viser, at farmaceuter, som har gennemgået en intensiv undervisning og som modtager honorar for deres interventioner i forbindelse med receptekspeditionen, opfanger flere problemer end deres kolleger samt sparer samfundet for mange penge baseret på besparelser i sundhedsvæsenet og på medicinudgifterne. Den kontrollerede undersøgelse viser øget compliance hos patienter, der fik dosisdispenseret deres medicin efter udskrivelse fra hospital. De tre undersøgelser med et før-efter design uden kontrolgruppe omhandler ligeledes dosisdispensering (2 af artiklerne omhandler samme undersøgelse). I den svenske undersøgelse (1.9) vises besparelser i medicinudgifterne på 2 plejehjem og stigning i udgifterne på 2 plejehjem efter indførelse af dosisdispensering. I en dansk undersøgelse faldt medicinudgifterne. Samme danske undersøgelse viste forbedret compliance, færre kontakter til praktiserende læge og større brugertilfredshed. 7

8 Beskrivende undersøgelser De øvrige 21 undersøgelser er beskrivende undersøgelser og omhandler interventioner i forbindelse med receptekspedition (11 undersøgelser), returmedicin (6 undersøgelser), dosisdispensering (3 undersøgelser) og uafhentet medicin (1 undersøgelse). 6 af undersøgelserne har målt på den økonomiske værdi af returmedicin, hvilken løber op i et anseligt beløb. En undersøgelse (1.24) viser besparelse ved at lade en farmakonom dosisdispensere og bestille medicin til et plejehjem. En anden undersøgelse (1.6) vurderer, at 14 farmaceuters kliniske interventioner i forbindelse med receptekspedition, målt over 1 uge hver måned i et år, potentielt kunne spare 748 lægebesøg og forebygge mellem 19 og 242 lægemiddelbetingede indlæggelser. En anden undersøgelse (1.26) estimerer at farmaceutiske interventioner i forbindelse med 176 receptrelaterede problemer kan sparer mellem $ og $ i det omkostningerne til kontakter med sundhedsvæsenet reduceres. 4 undersøgelser måler på tilfredshed og finder, at plejepersonale (1.9, 1.23) og brugere er tilfredse med dosisdispensering (1.11, 1.15). Øvrige deskriptive undersøgelser viser, at der identificeres problemer i 0,06% - 12% af alle receptekspeditioner, alt efter hvordan problemerne klassificeres. På danske apoteker er interventionsraten målt til 0,5% for klinisk relevante interventioner. Farmaceuternes interventioner har en betydelig klinisk relevans, som det er vist i 3 undersøgelser. I den ene undersøgelse (1.7) vurderede et ekspertpanel, at 2/3 af de identificerede problemer potentielt var alvorlige eller farlige for patienten. I den anden undersøgelser (1.6), blev det vurderet, at de foretagne interventioner potentielt kunne forhindre lægebesøg og forebygge indlæggelser. Den sidste undersøgelse (1.26) viser, at 2 ud af 3 eksperter var enig i, at 176 af de identificerede receptrelaterede problemer ville have været til skade for patienten (28,3%). Skaderne fordelte sig på toksiske virkninger/bivirkninger (ca. 36%), dårlig sygdomskontrol (ca. 35%), allergi/hypersensibilisering (ca. 10%) og andet (ca. 6%). 8

9 Metode og datakvalitet Evidensrapporten omhandler 25 undersøgelser. Undersøgelsernes forsøgsdesign, den gennemførte aktivitet og landet, hvor undersøgelsen er gennemført, fremgår af tabellen. Kategori A. Randomiseret, kontrolleret undersøgelse B. Kontrollerede undersøgelser uden randomisering evt. med anvendelse af historisk kontrolgruppe Undersøgelse (Datablad) Aktivitet 1.27 Interventioner ifm. receptekspedition 1.14 Interventioner ifm. receptekspedition 1.20 Dosisdispensering efter udskrivelse fra hospital Land Australien Holland Sverige C. Undersøgelser uden kontrolgruppe og førefterundersøgelser D. Beskrivende undersøgelser, observationsstudier og kvalitative undersøgelser 1.9 Dosisdispensering til Sverige plejehjem 1.15 Dosisdispensering til hjemmeboende Danmark 1.25 Dosisdispensering til Danmark hjemmeboende 1.1 Interventioner ifm. Holland receptekspedition 1.2 Identificerede Sverige lægemiddelrelaterede problemer 1.3 Interventioner ifm. Holland receptekspedition 1.4 Interventioner ifm. Sverige receptekspedition 1.5 Uafhentet medicin Danmark 1.6 Interventioner ifm. England receptekspedition 1.7 Identificerede England lægemiddelrelaterede problemer 1.8 Interventioner ifm. England receptekspedition 1.10 Interventioner ifm. Norge receptekspedition 1.11 Dosisdispensering til Norge plejehjem 1.12 Returmedicin Sverige 1.13 Returmedicin Sverige 1.16 Interventioner ifm. Danmark receptekspedition 1.17 Returmedicin Danmark 1.18 Returmedicin Danmark 1.19 Interventioner ifm. England receptekspedition 1.21 Returmedicin Norge 1.22 Returmedicin Danmark 1.23 Dosisdispensering til Danmark plejehjem 9

10 1.24 Medicinbestilling og dosisdispensering på plejehjem 1.26 Interventioner ifm. receptekspedition Norge USA Der er fundet 2 kontrollerede undersøgelser og 1 case-kontrol undersøgelse omhandlende interventioner i forbindelse med receptekspedition (2 undersøgelser) og brug af dosisdispensering efter udskrivelse fra hospital (1 undersøgelse). Case-kontrol undersøgelsen, omhandlende receptinterventioner (1.14), rapporterer dog ingen resultater fra kontrolgruppen. Der er fundet 3 før-efterundersøgelser, hvoraf 2 undersøgelser har økonomiske data før og efter dosisdispensering. Den tredje undersøgelse måler kontakter til sundhedsvæsenet før og efter interventionen. 20 ud af 27 undersøgelser (74%) rapporterer udelukkende resultater på procesmål. De procesmål, der oftest dokumenteres, er antal og art af lægemiddelrelaterede problemer og antal og art af interventioner i forbindelse med receptekspedition. 13 af undersøgelserne omhandler interventioner i forbindelse med receptekspedition, 7 undersøgelser omhandler dosisdispensering til plejehjem og hjemmepleje, 6 undersøgelser omhandler opgørelse af returmedicin, og 1 undersøgelse omhandler omfanget af uafhentet medicin. 15 af de fundne undersøgelser er publiceret efter 1995, og 12 undersøgelser er publiceret i 1995 eller tidligere. 6 af de 8 danske undersøgelser er publiceret efter Undersøgelserne anvender mange forskellige kategoriseringer af lægemiddelrelaterede problemer og art af interventioner, hvilket gør det vanskeligt at få et overblik over forekomsten af forskellige typer problemer, og hvilke interventioner farmaceuten oftest foretager. Anvendelse af validerede og generelt accepterede inddelinger af lægemiddelrelaterede problemer og interventioner kunne medvirke til en større forståelse af fænomenernes omfang og kunne dermed styrke evidensen af de undersøgte aktiviteter. 10

11 Evidens på de enkelte resultatmål Resultaterne fra de 27 artikler anført på datablad fordeler sig på effekter inden for områderne økonomi, helbred og trivsel, tilfredshed, holdning, viden og adfærd, lægemiddelrelaterede problemer, lægemiddelanvendelsen samt procesmål (se nedenstående tabel). helbred og trivsel Økonomisk analyse tilfredshed viden, holdning og adfærd lægemiddelrelaterede problemer lægemiddelforbrug procesmål Ingen undersøgelser 1.6 (D), 1.9 (C), 1.12 (D), 1.13 (D), 1.17 (D), 1.18 (D), 1.21 (D), 1.22 (D), 1.24 (D), 1.25 (C), 1.26 (D), 1.27 (A) 1.9 (C), 1.11 (D), 1.15 (C), 1.20 (B), 1.23 (D) 1.15 (C), 1.20 (B) Ingen undersøgelser Ingen undersøgelser Datablad Procesmål 1.1 (D) Antal og art af interventioner 1.2 (D) Antal lægemiddelrelaterede problemer. Antal og art af interventioner 1.3 (D) Antal lægemiddelrelaterede problemer. Antal og art af interventioner 1.4 (D) Antal lægemiddelrelaterede problemer. Antal og art af interventioner 1.5 (D) Mængde uafhentet medicin 1.6 (D) Antal interventioner. Klinisk relevans 1.7 (D) Antal og art af lægemiddelrelaterede problemer. Klinisk relevans 1.8 (D) Antal og art af interventioner. Lægers acceptrate 1.10 (D) Antal fejl. Antal og art af interventioner 1.11 (D) Antal fejl 1.13 (D) Mængde og art af returmedicin 1.14 (D) Antal og art af interventioner 1.15 (C) Medicineringsfejl 1.16 (D) Antal og art af lægemiddelrelaterede problemer. Antal og art af interventioner 1.17 (D) Mængde af returmedicin 1.18 (D) Hvem der leverer returmedicin 1.19 (D) Antal og art af interventioner 1.21 (D) Mængde af returmedicin 1.22 (D) Mængde og art af returmedicin 1.26 (D) Antal receptrelaterede problemer. Klinisk relevans. Tabel over fordelingen af undersøgelser på resultatmål. Evidenskategorien er angivet i parentes. 11

12 I det følgende gives en mere detaljeret beskrivelse af de opnåede effekter på tværs af de gennemførte undersøgelser og evalueringer. Hvert afsnit indledes med en kort, faglig vurdering af styrken af undersøgelsernes evidens. Økonomisk analyse Overordnet set er der få undersøgelser, som vurderer den økonomiske effekt, og kun 1 kontrolleret undersøgelse. Øvrige undersøgelser har et ret svagt design, så evidensen er som helhed ikke stærk for distributionsydelsernes økonomiske betydning. Den randomiserede undersøgelse viser, at apotekets interventioner kan reducere udgifterne til kontakter i sundhedsvæsenet og medicinudgifter. 2 beskrivende undersøgelser viser samme tendens. Der findes god evidens for, at der kan opnås besparelser på lægemiddeludgifterne ved indførelse af dosisdispensering. En kontrolleret undersøgelse viser, at klinisk farmaceutiske interventioner i forbindelse med receptekspedition kan reducere antallet af lægebesøg og forebygge lægemiddelrelaterede indlæggelser. Der er i alt fundet 12 undersøgelser, der vurderer den økonomiske effekt af apotekets intervention i forbindelse med receptekspedition, dosisdispensering og modtagelse af returmedicin. En undersøgelse er kontrolleret og 2 af undersøgelserne er før-efterundersøgelser, de øvrige undersøgelser er beskrivende. Receptekspedition Der er fundet 3 undersøgelser som vurderer den økonomiske effekt af interventioner i forbindelse med receptekspedition. Den randomiserede, kontrollerede undersøgelse (1.27) omhandler dokumentation af receptrelaterede problemer på 40 australske apoteker. Apotekerne var delt i 4 grupper, hvoraf 3 grupper fik honorering og 2 grupper fik uddannelse. Et ekspertpanel vurderede konsekvenserne for patienten, hvis farmaceuten ikke havde grebet ind. Resultaterne bygger på 375 kliniske interventioner. Farmaceuterne i gruppe C (intensiv uddannelse og honorering) sparede i gennemsnit AUD 85,35 per 1000 recepter. Dette var 4 gange så meget som besparelsen i gruppe B (uddannelse og honorering), og 6 gange så meget som besparelsen i gruppe A (ingen uddannelse, ingen honorar). En følsomhedsanalyse, der ekstrapolerede resultaterne til at gælde hele Australien, viste, at kontrolgruppen ville spare AUD 2,4 millioner per år, og at gruppe C ville spare AUD 15 millioner per år. Undersøgelse 1.6 omhandler registrering af kliniske interventioner i forbindelse med receptekspedition på 14 engelske apoteker. Et ekspertpanel vurderede den kliniske relevans af interventionerne. Det blev vurderet, at interventionerne havde resulteret i 748 sparede lægebesøg og forebyggelse af mellem 19 og 242 lægemiddelbetingede hospitalsindlæggelser. Undersøgelse 1.26 dokumenterede receptrelaterede problemer i forbindelse med receptekspeditionen på 89 apoteker i 5 forskellige stater i USA. Et panel af 3 eksperter (2 farmaceuter og 1 læge) gennemgik og vurderede de kliniske konsekvenser af interventionerne. Resultaterne omhandler omkostningerne til kontakter til sundhedsvæsenet for 176 receptrelaterede problemer. Resultaterne viser, at farmaceuternes interventioner i forbindelse med receptekspeditionen sparede mellem USD 27,401 og USD 125,828. Dosisdispensering Der er fundet 3 undersøgelser, som vurderer de økonomiske effekter af dosisdispensering. I undersøgelse (1.9), der er gennemført i Sverige, blev der dosisdispenseret lægemidler i 6 måneder til 4 plejehjem med plads til i alt 115 beboere. Udgifterne til lægemidler i forsøgsperioden tillagt omkostninger til dosispakning er sammenlignet med de tilsvarende udgifter i den samme 6 måneders periode året før tillagt udgifter til det eksisterende system. Resultaterne viser, at for plejehjem 1 faldt omkostningerne (i svenske kroner) fra kr. til kr. For plejehjem 2 fra kr. til kr. For plejehjem 3 steg udgiften fra kr. til kr. og for plejehjem 4 fra kr. til kr. 12

13 Undersøgelse 1.24 måler besparelserne ved at bruge apotekspersonale til medicinbestilling og dosering på et plejehjem i Norge. Forsøget foregik i 5 måneder. Resultaterne viser, at plejehjemmet sparede norske kr., ved at farmakonomen bestilte og doserede medicinen, hertil kommer en besparelse på 1 sygeplejerskes tid om ugen. Undersøgelse (1.25) er gennemført på 2 apoteker i Fredericia, der dosisdispenserede medicin til 45 lægemiddelbrugere. Medicinudgifterne er opgjort 3 måneder før og 3 måneder efter dosisdispenseringens start. Der blev opnået en nettobesparelse for Sygesikringen på ca kr. Fredericia Kommune opnåede en besparelse på ca kr. for de 17 brugere, som havde servicekort. De 45 brugere sparede tilsammen ca kr. Returmedicin Der er fundet 6 undersøgelser, som måler værdien af returmedicin afleveret på apotekerne. 3 af undersøgelserne er fra Danmark, 2 er fra Sverige og 1 fra Norge. Alle undersøgelser viser, at der returneres medicin til apotekerne af stor værdi. Undersøgelse 1.13 estimerer, at værdien af returmedicin i Sverige pr. år er 180 mio. SEK (1996 priser). 2 danske undersøgelser (1.17, 1.18) estimerer, at den samlede mængde returmedicin på de danske apoteker andrager en værdi af 115 mio. kr. pr. år (2000 og 2001 priser). En svensk undersøge (1.12) har estimeret, at indførelse af dosisdispensering på 3 plejehjem ville halvere værdien af kasseret medicin. 2 af undersøgelserne omhandlende returmedicin (1.21, 1.22) er gennemført som egentlige kampagner med fokus på gammel og ubrugt medicin. En stor del af returmedicinen består af ubrudte pakninger og medicin, som bliver afleveret fra dødsboer. tilfredshed Der er evidens for, at brugere af dosisdispensering og plejepersonale kan opnå at være tilfredse med systemet, man også at en mindre andel oplever en eller anden form for utilfredshed eller usikkerhed. Der er fundet 5 undersøgelser, som alle vurderer brugernes tilfredshed med dosisdispensering. En undersøgelse fra Norge med 37 patienter (1.11) viser, at 86% af brugerne er tilfredse med informationen og med doseringsæskerne, 7% er utilfredse, og 7% er usikre. Den danske undersøgelse med 45 patienter (1.15) viser, at 72% af brugerne er tilfredse med udformningen af medicinoversigten. Der er generelt stor tilfredshed blandt brugerne begrundet i langt større tryghed ved den daglige medicinindtagelse og vished om minimeret risiko for fejlmedicinering. For 38,9% af brugerne er forholdet til apoteket blevet bedre i forsøgsperioden. I en undersøgelse fra Sverige (1.20) finder de patienter, som anvendte dosisdispensering, at systemet er uovertruffent. 3 undersøgelser vurderer plejepersonalets tilfredshed. Den svenske undersøgelse (1.9) vurderer plejehjemspersonalets tilfredshed. 57 ud af 100 personaler på plejehjemmene mener, at dosispakning i høj grad er sikkert at arbejde med, og 39 personer ud af 100 mener, at det i høj grad er tidsbesparende. Personalet blev før og efter forsøget spurgt, om det nye system skulle erstatte det gamle. I første omgang svarede 53% ja, ved afslutningen svarede 69% ja. Undersøgelse 1.11 undersøger de deltagende professionelles tilfredshed. Hjemmeplejen var meget tilfreds (75%), hvorimod halvdelen af lægerne (3 personer) var negative. I undersøgelse 1.23 gav hjemmeplejen udtryk for, at den sparede tid gav mere luft i hverdagen, og at de ikke savnede besøgene hos de beboere, som udelukkende fik dosisdispenseret deres medicin. viden, holdning, adfærd 2 undersøgelser (1.15, 1.20) omhandlende dosisdispensering vurderer på patienternes compliance. I undersøgelsen fra Sverige (1.20) er 90% af de patienter, som har fået vurderet deres behov for hjælp til håndtering af lægemidler, kompliante. I kontrolgruppen er 53,8% kompliante. I den danske undersøgelse (1.15) vurderer 65% af brugerne, at de er blevet bedre til at huske at tage deres medicin, og 71% vurderer, at de er blevet bedre til at styre og kontrollere deres medicin. Samme undersøgelse viser også, at antallet af brugere, som kontakter deres læge 2-3 gange om måneden faldt fra 11,9% til 2,8%. Der blev ikke vist effekt på brugernes viden. 13

14 procesmål Der er god evidens for, at apoteket identificerer og løser mange lægemiddelrelaterede og tekniske problemer i forbindelse med receptekspedition. Der er betydelig variation i de fundne interventionsrater mellem undersøgelserne og mellem apotekerne i de enkelte undersøgelser. De foretagne interventioner vurderes til at være af betydelig klinisk relevans. Der er god evidens for, at apoteket varetager en vigtig samfundsmæssig opgave ved modtagelse af returmedicin, som i mange tilfælde omfatter ubrudte pakninger. Identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og interventioner til løsning I alt 10 undersøgelser rapporterer enten antallet af lægemiddelrelaterede problemer eller/og antallet og art af de farmaceutiske interventioner. Undersøgelse 1.1: På 23 hollandske apoteker blev der interveneret over for 0,86% af alle recepter i løbet af 1 uge. I 57% af tilfældene var det nødvendigt med en ændring eller opklaring af recepten, før medicinen kunne udleveres. I 21,1% af tilfældene ændrede farmaceuterne medicinen, før den blev udleveret. I 8,0% af tilfældene måtte der foretages en opklaring vedrørende recepten, før medicinen kunne udleveres. Undersøgelse 1.2: På 116 svenske apoteker og 12 hospitalsklinikker blev der i løbet af 2 måneder identificeret lægemiddelrelaterede problemer på recepter fra 2,5% af patienterne, svarende til at der blev identificeret et lægemiddelrelateret problem på 1 ud af 100 ekspederede recepter. Apotekernes interventioner bestod af: rådgivning (51%), instruktioner om praktisk anvendelse (19%), skift til et andet lægemiddel (11%), henvisning til læge (9%), og 3% af patienterne blev henvist til en kollega på apoteket. Undersøgelse 1.3: På 17 hollandske apoteker blev der genereret en elektronisk advarsel på 33,8% af alle recepter i løbet af 20 arbejdsdage. 38% af advarslerne resulterede i, at farmaceuten foretog en egentlig intervention, svarende til at der blev interveneret i 12,8% af alle recepter. Undersøgelse 1.4: På 36 svenske apoteker blev der i løbet af en måned fundet, at 3% af alle recepter var behæftet med fejl, som krævede farmaceutens intervention, før medicinen kunne udleveres. Undersøgelse 1.6: I alt recepter blev evalueret af 14 apoteksfarmaceuter i løbet af et år. Ud af disse resulterede recepter i en intervention (0,7%). Undersøgelse 1.7 og 1.8 (samme undersøgelse): 28 engelske apoteker intervenerede i 0,062% af alle receptekspeditioner (svarende til 340 problemer). De hyppigste problemer var: ændring af dosering i forhold til tidligere (22,9%), ændret lægemiddel eller administrationsform (18,5%), lægemiddelinteraktioner (13,8%), for tidligt indløste recepter (12,1%) og lægemiddel-sygdom interaktioner (10,6%). I de tilfælde, hvor det var nødvendigt at handle, løste farmaceuterne selv 31,1% af problemerne, og i 62,9% af tilfældene blev lægen involveret. Undersøgelse 1.10: På 1 norsk apotek blev der i løbet af 3 måneder opfanget fejl i 2% af recepterne. 44,5% af fejlene var receptfejl, og 55,5% var receptmangler. 69% af fejlene blev rettet, efter at apoteket havde taget kontakt til lægen. 23% blev rettet uden lægekontakt, fordi det ikke var nødvendigt, mens 9% blev rettet uden lægekontakt, fordi lægen ikke var til stede. Undersøgelse 1.14: Forekomsten af rettede/ændrede recepter var 4,3% på 141 hollandske apoteker over en periode på 14 dage. Forekomsten af ændringer i recepter med receptpligtige lægemidler var 4,9% og ændringer i recepter med håndkøbsmedicin var 1,4%. 12,2% af problemerne blev identificeret via et computersystem. 51,2% af problemerne blev løst via kommunikation med patienten, og i 15,6% af tilfældene blev receptudstederen kontaktet. Undersøgelse 1.16: På 50 danske apoteker blev der i løbet af 2 uger interveneret over for 0,5% af alle ikke tidligere ekspederede recepter. 75% af de opfangede problemer resulterede i, at apoteket foranledigede en ændring i ordinationen, før recepten kunne ekspederes. Årsagen til 14

15 interventionerne skyldtes receptfejl (50%), receptmangler (25%) og lægemiddelrelaterede årsager (25%). Der blev identificeret 116 lægemiddelinteraktioner, hvoraf 113 blev opfanget på de 30 apoteker, som anvendte elektronisk interaktionskontrol. Undersøgelse 1.19: 28 engelske apoteker registrerede alle foretagne interventioner over 18 måneder. Andelen af recepter, hvor der var blevet interveneret, oversteg ikke 2% af de samlede ekspederede recepter. De hyppigste fejl og mangler var: ukorrekt styrke (19,7%), ukorrekt dosering (15,7%), interaktion med et tidligere udskrevet lægemiddel (14,9%), ukorrekt præparat (14,6%), interaktion mellem 2 præparater på samme recept (10,6%) og kontraindikation (7,8%). Undersøgelse 1.26: 89 amerikanske apoteker registrerede alle interventioner foretaget i løbet af 113 dage. Farmaceuterne intervenerede i 1,9% af i alt nye recepter (623 problematiske recepter). Klinisk relevans af interventioner Den kliniske relevans af farmaceuternes interventioner i forbindelse med receptordination er vurderet i 3 undersøgelser. I undersøgelse 1.6 vurderede det tværfaglige panel, at ingen af interventionerne var ødelæggende for patientens behandling. I mindst 4,7% og højst 32,1% af tilfældene forebyggede interventionen skade på patienten. Og i mindst 16,9% og højst 24,2% af tilfældene forbedrede interventionen patientens lægemiddelbehandling. Det blev estimeret, at interventionerne havde resulteret i 748 sparede lægebesøg og forebyggelse af mellem 19 og 242 lægemiddelbetingede hospitalsindlæggelser. I undersøgelse 1.7 vurderede et panel, at 10,9% af problemerne var uden betydning (fx prednison isf. prednisolon), 25,5% var ikke alvorlige, 47,6% var alvorlige, og 15,9% var meget alvorlige. 2/3 af alle problemer blev således vurderet til at være potentielt alvorlige eller farlige for patienten. I undersøgelse 1.26 var 2 ud af 3 personer i ekspertpanelet enig i, at 176 af de identificerede receptrelaterede problemer (28,3%) ville have været til skade for patienten. Skaderne fordelte sig på toksiske virkninger/bivirkninger (ca. 36%), dårlig sygdomskontrol (ca. 35%), allergi/hypersensibilisering (ca. 10%) og andet (ca. 6%). Mængde af returmedicin Der er fundet 5 undersøgelser, som opgør mængden af returmedicin indleveret på apoteket. Undersøgelse 1.21 og 1.22 er egentlige kampagner med det formål at få indsamlet gammelt og ubrugt medicin. Undersøgelse1.21 (fra Norge) viser, at 53,8% af pakningerne indeholdt mere end halvdelen af mængden. 9,3% af pakningerne var ikke udløbet, og 24% var uåbnet. Undersøgelse 1.22 (Sund by Horsens) undersøgte baggrunden for returneringen: oprydning (54,3%), dødsbo (15,5%), udløbet medicin (13,8%) for stor pakning (5,4%) og tåles ikke (2,7%). 17,6% af de returnerede præparater tilhørte gruppe N: Centralnervesystemet, dernæst kom respirationsorganer (14,4%), dermatologiske midler (13,8%), fordøjelsesorganer og stofskifte (13,2%) samt hjerte og kredsløb (9,8%). Undersøgelse 1.13 (fra Sverige) viser, at 92% af den returnerede medicin var receptpligtig, 7% håndkøbslægemidler og 1% til veterinær brug. 48% af lægemidlerne var udløbet. 36% var ubrudte pakninger, 18% var næsten fulde (90-100%). De fleste lægemidler var fra grupperne: respirationsorganer, centralnervesystemet, hjerte og kredsløb eller fordøjelsesorganer og stofskifte. Undersøgelse 1.17 (Lægemiddelstyrelsen og DA) omhandler optælling af returmedicin på 28 danske apoteker. Ud fra lægemiddelstof og lægemiddelform blev det vurderet, at 55% af pakningerne ville kunne dosisdispenseres. Undersøgelse 1.18 (Jerne Apotek Esbjerg) viser, at der blev returneret omtrent samme mængde medicin fra plejehjem/ældrecentre (42%) som i skranken (50%). 15

16 Perspektivering Undersøgelserne i rapporten omhandler interventioner i forbindelse med receptekspedition, dosisdispensering til plejehjem og hjemmepleje samt returmedicin og uafhentet medicin. Undersøgelserne over farmaceutiske interventioner i forbindelse med receptekspedition viser, at apoteket har en vigtig opgave i forbindelse med opfangning af fejl og mangler på recepterne og identifikation og løsning af lægemiddelrelaterede problemer. Undersøgelserne viser, at der anvendes mange forskellige kategoriseringer af både problemer og interventioner. Problemerne kan omhandle rene sjuskefejl eller administrative fejl så som mangler i udfærdigelsen af recepten, mens andre problemer kan karakteriseres som klinisk betydende lægemiddelrelaterede problemer. Eksempler på sjuskefejl eller administrative fejl er mangelfuld dosering/-form, mængde og behandlingslængde ikke angivet, recepten er ulæselig, og recepten er ugyldig. Eksempler på receptfejl, der har konsekvenser for patienten er fejl i styrke/dosering, interaktioner, kontraindikationer og dobbeltordination. Da der anvendes næsten lige så mange inddelinger af problemer/fejl og mangler, som der er undersøgelser, er det meget vanskeligt at sige noget entydigt om interventionshyppigheden. I de refererede undersøgelser findes interventionsrater fra 0,06% til 12%. Der er ikke noget entydigt billede af, hos hvilke patientgrupper og lægemiddelgrupper, der findes flest fejl. I de undersøgelser, som har analyseret dette aspekt, er der dog en tendens til, at der findes flere problemer i recepter til ældre, hjerte-kar patienter og astmapatienter. Farmaceuternes interventioner i forbindelse med de fundne receptfejl opgøres ligeledes på mange forskellige måder. I mange af undersøgelserne er farmaceuterne i stand til at løse langt de fleste problemer selv, ofte med hjælp fra patienten. I andre undersøgelser har farmaceuterne kontaktet receptudstederen i op til 75% af tilfældene. Dette viser igen, at problemer, der ligger til grund for interventioner, er vidt forskellige. Anvendelse af validerede og generelt accepterede inddelinger af lægemiddelrelaterede problemer, receptfejl, sjuskefejl eller administrative fejl og interventioner kunne medvirke til en større forståelse af fænomenernes omfang og kunne dermed styrke evidensen af de undersøgte aktiviteter. Undersøgelser viser, at anvendelse af elektroniske overvågningssystemer i forbindelse med den faglige vurdering af recepterne, er af stor betydning for, hvor mange fejl og mangler der opfanges, også efter rensning for ikke-klinisk relevante alarmer. De apoteker, som anvender elektroniske støttesystemer, opfanger langt flere fejl end de apoteker, som manuelt gennemgår recepterne. Dette gælder både interaktioner, uoverensstemmelser med tidligere ekspeditioner, kontraindikationer og dobbeltmedicineringer. I Danmark er det kun interaktionskontrollen, der er implementeret elektronisk. Forskellene i effektivitet er så store, at der her kan peges på et stort potentiale for forøget patientsikkerhed, men også på behov for bedre/flere undersøgelser, der uddyber evidensen for forskellige elektroniske systemer. Der er ganske få undersøgelser, som vurderer de kliniske konsekvenser af, at problemerne opfanges og løses. I de fundne undersøgelser er det ekspertpaneler, der vurderer den kliniske relevans. Der er ingen undersøgelser, som vurderer effekten af interventionerne på patienternes helbred og trivsel. Der er således et stort behov for denne type undersøgelser. Der er kun fundet 3 undersøgelse, som vurderer den økonomiske effekt af de foretagne interventioner i forbindelse med receptekspedition. Der er således meget mangelfuld viden på dette område. Undersøgelser af dosisdispensering viser god evidens for besparelser på lægemiddeludgifterne. Et enkelt af studierne om returmedicin på et plejehjem vurderer, at mængden af returmedicin kunne halveres, hvis medicinen blev dosisdispenseret. Der er ingen af undersøgelserne omkring 16

17 dosisdispensering, der vurderer på eventuel ændring af kvaliteten af behandlingen og konsekvenser for patientens helbred. Undersøgelserne viser, at patienternes compliance kan forøges ved indførelse af dosisdispensering. Det danske projekt fra Vejle Amt er den eneste undersøgelse, der har vurderet konsekvenserne for patienternes sygelighed, målt i form af kontakter til praktiserende læge. Resultaterne viste, at patienterne efter indførelse af dosisdispensering havde færre kontakter til den praktiserende læge. Reduktionen i kontakt til læge kan dog også hænge sammen med, at der er et mindre behov for kontakt i forbindelse med receptfornyelse efter indførelse af dosiskort. Langt den største del af undersøgelserne er gennemført i Skandinavien (18 ud af 25 undersøgelser). Da der er tale om lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med, kan de fundne resultater med stor rimelighed forventes overført til danske forhold. Undersøgelserne fra England og Holland omhandler udelukkende undersøgelser af interventioner i forbindelse med receptekspedition. At der ikke findes undersøgelser omhandlende dosisdispensering fra disse lande skyldes sandsynligvis, at dosisdispensering blev indført tidligere i disse lande (i 70 erne og 80 erne), hvorfor vurderingen af disse tiltag er publiceret før Undersøgelser over returmedicin viser, at der afleveres ubrugt og udløbet medicin til apotekerne i betragteligt omfang. En del af den afleverede medicin hidrører fra dødsboer. Der er dog meget store mængder medicin, som returneres uden nogensinde at have været åbnet. Kampagnen Horsens Sund By har undersøgt årsagerne til, at folk afleverede medicinen på apoteket. Resultaterne viste følgende begrundelser: oprydning, dødsbo, udløbet medicin, for stor pakning og tåles ikke. Vi ved dog ikke meget om begrundelserne i øvrigt. Det må dog antages, at mængden af ubrugt medicin både har økonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser. Der er ikke fundet undersøgelser, som måler på den helbredsmæssige og trivselsmæssige effekt for patienterne af, at de af en eller grund ikke har anvendt den ordinerede medicin. Området distribution og receptekspedition er primært belyst ved deskriptive undersøgelser. Der er et betydeligt behov for mere og bedre dokumentation. Især vil en standardiseret anvendelse af kategorier for lægemiddelrelaterede problemer og farmaceutisk interaktioner kunne forbedre kvaliteten og muligheden for internationale sammenligninger. Ligeledes er der behov for yderligere evidens, som inddrager konsekvenser for patienten, og der er et stort behov for dokumentation af faglige IT-systemers værdi. 17

18 Oversigt over datablade 2002: 1.24 Hernæs L. Apotek på medicinrom. Sykepleien 2002;11:14. Side : 1.14 Buurma H, de Smet PAGM, van den Hoff OP, Egberts ACG. Nature, frequency and determinants of prescription modifications in Dutch community pharmacies. Br J Clin Pharmacol 2001;52: Lægemiddelstyrelsen, Danmarks Apotekerforening. Returmedicin på apotekerne. Rapport november Sørensen C. Fra destruktion til information en undersøgelse af omfanget af returmedicin. Rapport 2001, Jerne Apotek Esbjerg. Jensby AB. Spild for mange millioner. Farmakonomen 2001;6: van Mil FJW, Dudok van Heel MC, Boersma M, Tromp TDFJ. Interventions and documentation for drug-related problems in Dutch community pharmacies. Am J Health-Syst Pharm 2001;58: Westein MPD, Herings RMC, Leufkens HGM. Determinants of pharmacists interventions linked to prescription processing. Pharm World Sci 2001;23(3): Side 47 Side 55 Side 58 Side 23 Side : 1.27 Benrimoj SI, Langford JH, Berry G, Collins D, Lauchlan R, Stewart K, Aristides M, Dobson M. Economic impact of increased clinical intervention rates in community pharmacy. Pharmacoeconomics 2000;18: Side : 1.13 Isacson D, Olofsson C. Drugs up in smoke: a study of caseated drugs in Sweden. Pharmacy World & Science 1999;21(2): Hawksworth GM, Corlett AJ, Wrigth DJ, Chrystin H. Clinical pharmacy interventions by community pharmacists during the dispensing process. Br J Clin Pharmacol 1999;47: Munk Hansen B. Dosisdispensering et forsøg i Vejle Amt. Del II. Vurdering af de økonomiske konsekvenser for lægemiddelbrugere, Fredericia kommune og Vejle Amt. Rapport 1999, Sygesikringen i Vejle Amt. Side 45 Side 29 Side 72 18

19 1.15 Tomsen DV, Søndergaard B, Damsgaard TM, Herborg H. Dosisdispensering et forsøg i Vejle Amt. Del I. Evaluering af resultater og konsekvenser for lægemiddelbrugere og deres behandling samt apotekets indsats ved dosisdispensering af medicin. Rapport 1999, Pharmakon. 1.2 Westerlund T, Almarsdottir AB, Melander A. Drug-related problems and pharmacy interventions in community. Int J Pharm Pract 1999;7: Side 49 Side : 1.12 Larsson A, Block G, Stargård Y. Läkemedelskassation vid Ekerö kommuns särskilda boendeformer. Läkemedelsvärlden 1998;102(6): Side : 1.16 Pedersen BL, Dengsø V, Winther L. Farmaceutisk interventionsregistrering på apotek. Rapport Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom. Side : 1.23 Bøgh L i samarbejde med Forskningskonsulentfunktionen. Dosisdispensering på Øresunds Apotek. Intern evaluering og kvalitetsstyringssystem. Rapport 1996, Danmarks Apotekerforenings Kursusejendom. Side : 1.4 Claesson CB, Burma K, Nilsson JLG, Vinge E. Prescription errors detected by Swedish pharmacists. Int J Pharm Pract 1995;3: Green R. Survey of prescription anomalies in community pharmacies: (1) Prescription monitoring. The Pharmaceutical Journal 1995;254: Green R. Survey of prescription anomalies in community pharmacies: (2) Interventions and outcomes. The Pharmaceutical Journal 1995;254: Side 25 Side 31 Side : 1.19 Rogers PJ, Fletcher G, Rees JE. Clinical interventions by community pharmacists using patient medication records. Int J Pharm Pract 1994;3: Ørkild AM, Møller M, Sobhani S, Mønsted T. Uafhentet medicin. Medicus 1994;7: Side 60 Side 27 19

20 1993: 1.11 Bjelland E. Maskinelt fylte doseringsesker bidrag fra apotekerne til kvalitetssikring i hjemmepleien. Norsk Farmaceutisk Tidsskrift 1993;(13): Mellbye KS. Kvalitetssikring i reseptekspeditionen registrering af reseptfejl. Norges Apotekerforenings Tidsskrift 1993;15: Edward C. Läkemedelsförsörjning til sjukhem. Svensk Farmacevtisk Tidsskrift 1993;97(4): Teisberg A, Berg G. Gamle medisiner blir aldrig som nye. Norges Apotekerforenings Tidsskrift 1993;4: Side 40 Side 38 Side 35 Side : 1.20 Edward C. Läkemedelshantering en del af ADL-träningen. Svensk Farmaceutisk tidsskrift.1992;96(6): Side : 1.22 Petursson S. Returmedicinkampagnen Horsens Sund By. Farmaceuten 1990;4: Rupp MT. Value of community pharmacists interventions to correct prescribing errors. Pharmacoeconomics. 1992;26: Side 66 Side 73 20

21 ID nummer Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention helbred og trivsel Økonomisk analyse tilfredshed viden, holdning og adfærd 1.1 Distribution og receptekspedition Determinants of pharmacists interventions linked to prescription processing. Westein MPD, Herings RMC, Leufkens HGM. Pharm World Sci 2001;23(3): (Holland). D: Beskrivende undersøgelse. At identificere interventioner foretaget i forbindelse med ekspedition af receptpligtig medicin. Procesmål: Antal og art af interventioner foretaget af apoteket. Beskrivende case-kontrol undersøgelse af de interventioner, apoteksfarmaceuter foretog i en uge i maj 1998 på 23 apoteker i den sydvestlige del af Holland. For hver patient med en interventionskrævende recept, der blev inkluderet, blev der samtidig inkluderet en kontrol-patient fra samme apotek, med en recept fra den samme dag, samme køn og alder. Interventioner blev registreret på apotekerne ved hjælp af standardiserede interventions logblade. Både nye og flergangsrecepter blev inkluderet, mens generiske recepter ikke indgik. Hvis der var flere end én interventionskrævende problemstilling på én recept, blev dette noteret på det samme logblad og behandlet som én intervention. De interventioner, som apoteket foretog, blev inddelt i 5 grupper: Recepter med faglige fejlskøn, Recepter med sjuske- /forsømmelsesfejl, Recepter, hvis ordlyd afveg fra tidligere, Recepter med risiko for lægemiddelinteraktioner samt kategorien Andre. Interventionen blev i undersøgelsen defineret som enhver handling foretaget af en farmaceut, der ledte til opklaring af et lægemiddelrelateret problem eller ændring i den receptordinerede medicin. Interventionen bestod i at give patientinformation/ undervisning samt at foretage ændringer i en lægemiddelbehandling, når det var nødvendigt. For hver patient med en interventionskrævende recept blev der indsamlet oplysninger om personernes medicinforbrug tre måneder tilbage. Informationen blev brugt til at observere patientens risiko for et lægemiddelrelateret problem. 21

22 lægemiddelrelaterede problemer lægemiddelforbrug procesmål I alt recepter blev evalueret af personalet på de 23 apoteker i løbet af ugen. I 192 (57%) af de 337 fundne tilfælde, der resulterede i en intervention, vurderede farmaceuten, at det var nødvendigt med en ændring eller opklaring af recepten, før medicinen kunne udleveres. I 71 (21,1%) af tilfældene ændrede farmaceuterne medicinen, før den blev udleveret. I 27 tilfælde (8,0%) måtte der ske en opklaring vedrørende recepten, før medicinen kunne udleveres. Behandlingen med andre lægemidler (co-medicinering) blev stoppet i 13 tilfælde (3,9%). Receptordineringen blev helt slettet i 17 tilfælde (5,0%), fordi patienten stadig havde medicin på lager og ikke behøvede mere medicin. Forfatterens konklusion Sammenfatning af evidens Perspektivering / anvendelse Farmaceutisk intervention er brugbar, men skal målrettes og integreres mht. informationsteknologien. I et sådant miljø er interventioner et logisk trin i kvalitetskontrollen af lægemiddelforbruget. Undersøgelse af de interventioner af receptordineringer apoteksfarmaceuter foretog i løbet af en uge på 23 hollandske apoteker. Der blev foretaget i alt 337 interventioner (i gennemsnit 0,86% pr. apotek) ud af i alt ekspederede recepter i perioden. Interventionerne bestod i, at farmaceuterne ændrede medicinen før udlevering (21,1%), fik opklaret indholdet af recepten (8,0%), stoppede en behandling med anden medicin (3,9%), slettede recepten (5,0%) eller søgte at tydeliggøre patientinformationen på recepten (5,0%). Der er stor forskel på antallet af interventioner, som apotekerne finder. Dette tal varierer mellem 0,3 til 1,94%, med et gennemsnit på 0,86% pr. apotek, hvilket er en betragtelig spredning. Observationsperioden på en uge er meget kort, hvilket begrænser tyngden af datamaterialet. Der er ikke målt effekt på kundernes helbred/trivsel, viden/holdning, adfærd, tilfredshed eller lægemiddelrelaterede problemer. De interventioner, som farmaceuterne har foretaget, må formodes at spare samfundet for udgifter til medicin, lægebesøg og indlæggelser. Der er dog ikke målt direkte på disse parametre, hvilket en undersøgelse med et længere tidsperspektiv vil kunne afdække. 22

23 ID nummer Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode Intervention helbred og trivsel Økonomisk analyse 1.2 Distribution og receptekspedition Drug-related problems and pharmacy interventions in community. Westerlund T, Almarsdottir AB, Melander A. Int J Pharm Pract 1999;7:40-50 (Sverige). D: Beskrivende undersøgelse. At dokumentere og opgøre antallet af lægemiddelrelaterede problemer, som kan identificeres af apotekspersonalet, samt at dokumentere apotekets interventioner. Procesmål: Antallet af identificerede lægemiddelrelaterede problemer. Antal interventioner (rådgivning, information, ændring i medicinering). Beskrivende undersøgelse af apotekspersonalets dokumentation af lægemiddelrelaterede problemer samt efterfølgende intervention på 116 private svenske apoteker og 12 (outpatient) hospitalsklinikker i perioden januar-februar Apotekerne var tilfældigt og geografisk spredt over hele Sverige. Det deltagende personale på de i alt 128 apoteker bestod af 34 farmaceuter (23,6%), 71 receptarer (49,3%) og 39 apoteksassistenter (27,1%), som var udvalgt via Apoteksbolagets centrale register. Alt personale havde patientkontakt. Personalet foretog interventioner af en halv dags varighed hver 2. dag, henholdsvis morgen og eftermiddag. Hver anden uge sendte apotekerne resultaterne til Apoteksbolaget. De identificerede lægemiddelrelaterede problemer fremkom på baggrund af kundernes henvendelser om receptpligtig medicin samt personalets reaktion på en recept. Dataindsamlingsinstrumentet var inden undersøgelsen blevet udviklet på baggrund af en pilotundersøgelse på 12 apoteker i Helsingborg. Interventionen bestod i opklaring og løsning af lægemiddelrelaterede problemer og fordelte sig i følgende grupper: Ingen intervention, patientrådgivning eller -information, information om praktisk lægemiddelhåndtering, henvisning til læge, skift til nyt lægemiddel, henvendelse til udskriver for opklaring, henvisning til kollega eller andet. Et lægemiddelrelateret problem blev i undersøgelsen defineret som en omstændighed i forbindelse med lægemiddelbehandling, som kan forhindre en ønsket terapeutisk virkning. Det var enten patienten eller personalet, der opdagede de lægemiddelrelaterede problemer. Interventioner fordelt på køn, alder og antal lægemidler er beskrevet i undersøgelsen. 23

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 1.1-2002 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi. Bilagsrapport til arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Bilagsrapport til arbejdsrapport Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee 1 Forfattere Birthe Søndergaard Institut

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008. 6. juni 2008 Temarapport Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version 1.2 2008 6. juni 2008 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Temarapport Tværgående

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 2.1-2006 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 2.1-2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 02-07-2012 ag-nævn Anna Guttesen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 06-03-2012 pøj-nævn Per Østergaard Jensen Der er fem ikke opfyldte akkrediteringsstandarder. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport

Litteraturstudie af dosisdispensering. som medicinsk teknologi. Arbejdsrapport Litteraturstudie af dosisdispensering som medicinsk teknologi Arbejdsrapport marts 2005 Birthe Søndergaard Charlotte Rossing Lotte Stig Haugbølle Anne Lee Forfattere Birthe Søndergaard Institut for Sundhedsfarmaci

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. 2. Apotekerne har udnyttet sit monopol og forringet tilgængeligheden til lægemidler ved at

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 20-06-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 1.5.1 er ikke opfyldt. Akkrediteret Standarder der er ikke opfyldte APO.1.05.01

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Millionbesparelser på lægeordineret medicin Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 29-05-2012 ag-nævn Anna Guttesen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 21-12-2011 ag-nævn Anna Guttesen To standarder er ikke opfyldt - 2.1.1 og 2.1.9. Akkrediteret med bemærkninger Opfølgning: kravene til opfølgning fremgår af den

Læs mere

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 25-11-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 19-01-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Følgende standarder er ikke opfyldt: 1.2.1, 1.2.3, 2.1.9, 3.1.7 Akkrediteret med bemærkninger Følgende standarder er delvist opfyldt:

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Sekretariatet Pharmadanmark Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Ref.nr. 13-1044 - Af Iben Treebak - 07-01-2014 Indledning I Danmark er sundhedspersoner

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004

Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer Version 1.1-2004 Birthe Søndergaard og Hanne Herborg April

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 08-05-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder, på nær én, er helt opfyldt. Akkrediteret Standarder der er delvist opfyldte APO.1.02.01 (1) Kvalitetsstyring

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

FMK netværksmøde i Region Sjælland

FMK netværksmøde i Region Sjælland FMK netværksmøde i Region Sjælland Onsdag den 9. september 2015 Konsulent Karina Hasager Hedevang MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 29174703 Mail to: khs@medcom.dk 10:00-10:15 Velkomst

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 26-10-2011 jp-nævn Jesper Poulsen Én standard er "delvist" opfyldt og tre standarder er "ikke" opfyldt. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 30-10-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle standarder på nær én er helt opfyldt. Standard 2.1.8 Varehåndtering er ikke opfyldt. Akkrediteret Standarder der er ikke

Læs mere

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler

Ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 1411 Offentligt HØRING MAJ 2015 UDKAST Bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler I medfør af 44 og 72, stk. 2, i lov

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 27-03-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Alle akkrediteringsstandarder er helt opfyldt. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02 Implementering

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 26-10-2011 jp-nævn Jesper Poulsen To standarder er "ikke" opfyldt. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte standard. Fælles er dog,

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

www.apoteksudvikling.dk

www.apoteksudvikling.dk www.apoteksudvikling.dk - et forum til formidling af faglige projekter på de danske apoteker Projektbeskrivelse juli 2008 Af Farmaceut Liselotte Petersen og Farmaceut Helene Agerholm 1 Baggrund for www.apoteksudvikling.dk

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet

Surveyrapport til offentliggørelse - flettet Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 15-02-2012 jp-nævn Jesper Poulsen Apoteket opfylder alle akkrediteringsstandarderne. Akkrediteret APO.1.01.01 Virksomhedsgrundlag (1) 01 Virksomhedsgrundlag 1 02

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 30-10-2012 jp-nævn Jesper Poulsen opfylder ikke alle standarderne i DDKM, og den manglende opfyldelse anses for at være væsentlig. Akkrediteret med bemærkninger

Læs mere

Mere sikker medicinering

Mere sikker medicinering Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger 200.000 fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer

Læs mere