BEFOLKNINGSPROGNOSE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE CENTRALFORVALTNINGEN PARK ALLÉ BRØNDBY TELEFON MAIL WEB REDAKTION ØKONOMIAFDELINGEN SIDE 1

2 1 RESUME OVERORDNET UDVIKLING UDGANGSPUNKT OG TENDENSER INDLEDNING BAGGRUND STRUKTURREFORMER OG FORSTÅELSEN AF PROGNOSEN PROGNOSEMODELLEN DEMOGRAFIX PCB I VISSE LEJLIGHEDER I BRØNDBY STRAND RAPPORTENS OPBYGNING HOVEDFORUDSÆTNINGER HISTORIK BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I PERIODEN BEFOLKNINGENS UDVIKLING SAMMENLIGNET MED ANDRE KOMMUNER PROGNOSE BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR HELE KOMMUNEN Overordnet udvikling Danmarks Statistiks befolkningsprognose Udviklingen på kort sigt Udviklingen på mellemlang sigt og på lang sigt Forskydninger mellem aldersgrupperne BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING FOR KOMMUNENS BYDELE Befolkningsfordelingen mellem bydelene Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand PROGNOSEMODELLEN FORKLARING AF MODELLENS BEREGNINGSPRINCIP/BEREGNINGSMETODE FORUDSÆTNINGER Vægtninger Fertilitet og mortalitet Tilflytningsprofiler Udtynding (tidl. forblivelsesrater) Til- og fraflytning PRÆCISION BILAG A PARAMETEROMRÅDER OG DISTRIKTER 45 BILAG B PROGNOSETABELLER SIDE 2

3 SIDE 3 CENTRALFORVALTNINGEN

4 1 Resume Brøndby Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i kommunen fordelt på alder og bydele i et ti-årigt perspektiv frem til primo Befolkningsprognosen er udarbejdet med prognosemodellen DemoGrafix fra rådgivningsvirksomheden COWI. 1.1 Overordnet udvikling Prognosen forventer en markant stigning i folketallet på 9,2 pct. på et 10-årigt sigte. Stigningen skal ses i lyset af den forventede udvikling i byudviklingsprojektet i Kirkebjerg med anslået nye boliger frem mod Det betyder også at der forventes et befolkningstal på knap personer, når vi kommer til starten af 2028, hvilket er ca personer færre end prognosen fra sidste år. I sidste års prognose var det anslåede antal boliger i Kirkebjerg også 2.000, hvilket nu er revurderet. Mere præcist så forventes befolkningstallet at være stigende indtil prognoseår 2026, hvor det topper med personer hvorefter det ligger på nogenlunde samme niveau de efterfølgende to prognoseår. Udviklingen svarer til at der i begyndelsen 2028 ifølge prognosen er kommet flere indbyggere til Brøndby Kommune. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Brøndby Kommune historisk fra og prognose for Kilde: Danmarks Statistik, BEV107, FOLK1 m.fl. og DemoGrafix. Note: Kurven har et ikke ubetydeligt knæk mellem 1995 og Stigningen var på 809 personer fra til svarende til 2,4 pct. Mange af de nye borgere i kommunen var bosniske flygtninge, som hovedsageligt blev indhuset i Brøndby Strand. Frem mod 2028 forventes betydelige forskydninger i befolkningens alderssammensætning, hvor der i de opdelte aldersgrupper er stigninger over hele linjen. Dette illustreres i figur 2 nedenfor. Således forventes det, at der vil være blevet 27,7 pct. flere +80-årige og 8,2 pct. flere ældre mellem år. Antallet af erhvervsaktive (17-66 år) stiger med 6,9 pct., mens antallet af skolebørn (6-16 år) og småbørn (0-5 år) forventes at være steget med hhv. godt 13,9 pct. og 10,2 pct. SIDE 4

5 Figur 2. Befolkningsfremskrivning for aldersgrupper - indeks (2017 = 100) Småbørn (0-5 år) Skolebørn (6-16 år) Erhvervsaktive (17-66 år) Ældre (67-79 år) +80-årige (80- år) I alt Kilde: DemoGrafix. Prognoseresultaterne vil i øvrigt blive nøjere gennemgået i kapitel Udgangspunkt og tendenser Prognosen bygger på historiske data for årene 2006 til og med De historiske år var meget forskelligartede og indvirker således også forskelligt på prognosens resultater. Årene 2006, 2007 og 2008 var foruden en generel økonomisk højkonjunktur for Brøndby Kommune præget af følgende statistiske tendenser: Faldende befolkningstal (negativ udvikling i befolkningstallet) Negativ flyttebalance (flere fraflyttere end tilflyttere) Fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) Udtynding i den eksisterende boligmasse (tendens til flere boligkvadratmeter pr. person) Lavt boligbyggeri, relativt (både sammenlignet med regionen og med historiske år) Årene var foruden en både økonomisk lavkonjunktur i starten af perioden og en højkonjunktur sidst i perioden (finansiel og økonomisk krise) for Brøndby Kommune præget af følgende statistiske tendenser: Stigende befolkningstal (positiv udvikling i befolkningstallet) Positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) Fødselsunderskud (flere dødsfald end fødsler) i den første periode , og fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald) i den sidste periode Fortætning i den eksisterende boligmasse, med undtagelse af 2009 (tendens til flere personer pr. boligkvadratmeter) Lavt boligbyggeri, relativt dog lidt højere end (både sammenlignet med regionen og de historiske år). De kommende år forventes en markant stigning i antal boliger. SIDE 5

6 Året 2017 har ikke været præget af en økonomisk lavkonjunktur men har budt på følgende statistiske tendenser: Et fald i befolkningstallet for første gang siden 2008 En negativ fødselsbalance, som ikke er set siden 2013 En positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere), men hvor forventningen var at der ville langt færre fraflyttere end tilfældet har været, hvilket også er hovedårsagen til at flyttebalancen kun udviste et + på 3 personer. Forventningen var et + på 299 personer. De forskelligartede tendenser indvirker på forskellig måde på prognosen. Endvidere er der foretaget en vægtning af de historiske års betydning for prognoseårene, f.eks. således at øjeblikkelige tendenser får lov til at virke stærkere i de første prognoseår, mens tendensen udjævnes til en normal situation i de senere prognoseår. Dette uddybes i kapitel 5 om prognosemodellen. Fremadrettet forventer prognosen følgende statistiske tendenser: Stigende befolkningstal (positiv befolkningsudvikling) frem til og med 2026, hvor det topper med knap borgere. Positiv flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) fra 2020 til Derefter forventes en negativ flyttebalance (flere fraflyttere end tilflyttere) indtil prognosens sidste år, Et stabilt fødselsoverskud i hele prognoseperioden Fortætning i den eksisterende boligmasse først i prognoseperioden ( ) og derefter jævn udtynding i den eksisterende boligmasse i prognoseperioden (fra 2019 og frem til prognosens sidste år, 2028) Et markant højere forventet boligbyggeri 1 end i de seneste 5 år. Her er det byudviklingsprojektet i Kirkebjerg, som er hoveddrivkraften med anslået nye boliger. Hertil er der blandt andet opførelse af ungdomsboliger m.m., som er medtaget i boligbyggeprogrammet. Byggeaktiviteterne har effekt fra 2018 og fremefter. Forudsætningerne for beregningen af befolkningsprognosen vil i øvrigt blive gennemgået mere indgående i kapitel 5 om prognosemodellen. 1 Det forventede boligbyggeri baseres på Teknisk Forvaltnings forventede boligbyggeprogram for Brøndby Kommune, og sammenholdes i øvrigt med historik/statistik over antallet af opførte boliger i de seneste 24 år. SIDE 6

7 2 Indledning Centralforvaltningen reviderer hvert år befolkningsprognosen for Brøndby Kommune. Den anvendte befolkningsprognosemodel, DemoGrafix, er udarbejdet af COWI og har været anvendt i Brøndby Kommune siden Den årlige revidering af befolkningsprognose skyldes blandt andet, at resultaterne fra prognosen er et vigtigt element i såvel kommunens budgetlægning som i forbindelse med det øvrige kommunale planlægningsarbejde. Budgetmæssigt anvendes befolkningsprognosen både til at estimere kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning og kommunens udgifter på de demografirelaterbare/demografifølsomme områder. Befolkningsprognosen bidrager til at skabe et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i kommunens befolkning. Prognosen danner således et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, SFO er og ældreboliger/ældrecentre mv. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra samt boligbyggeprogrammet (det forventede boligbyggeri) i årene Boligbyggeprogrammet bygges på forventninger til boligbyggeriet fra kommunens tekniske forvaltning og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af bolig- og industriområder i kommunen. Boligprogrammet er et afgørende element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for selv at regulere og påvirke. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at især den forventede udvikling af byudviklingsprojektet i Kirkebjerg vil afspejle sig i befolkningsprognosen, hvor antallet af nye indbyggere kan forventes at stige med knap 9,2 % frem mod Baggrund Et af de centrale formål med befolkningsprognosen er at give politikere, administrative ledere og interesserede borgere indsigt i kommunens befolknings størrelse og sammensætning. Særligt befolkningssammensætningen i forhold til alder er vigtig, fordi den har afgørende betydning for kommunens udvikling som lokalsamfund i forhold til behov og muligheder, men ikke mindst også for kommunens økonomiske udvikling herunder både indtægter og udgifter. Befolkningens samlede størrelse spiller dog også en betydelig rolle i forhold til kommunens indtægter fra bloktilskud og lignende. Viden om og indsigt i befolkningsudviklingen i eksempelvis et 3-årigt, et 5-årigt eller et 10-årigt perspektiv har afgørende betydning, fordi der normalt er en forholdsvis tæt kausalitet mellem den menneskelige livscyklus og borgerens behov for og efterspørgsel på den service og de ydelser, som bliver leveret af blandt andet kommunen. Efterspørgslen på modtagersiden af den offentlige service varierer således temmelig systematisk med alderen startende med vuggestuer samt børnehaver og senere efterfulgt af skoler, fritidsordninger samt kulturtilbud og til sidst af ældrecentre/plejehjem og lignende. På bidragersiden vides det med rimelig sikkerhed, at det typisk er borgere mellem 17 og SIDE 7

8 66 år, der indgår i arbejdsstyrken, og derved såfremt de er i arbejde genererer de skatteindtægter, som finansierer den kommunale velfærdsservice. Et fornuftigt indblik i befolkningsudviklingen i henhold til ovenstående er med til at give politikere, ledere, ansatte og borgere i Brøndby Kommune kendskab til potentielle strukturelle økonomiske udfordringer på kort og på længere sigt. Derved bidrager befolkningsprognosen med grundlag for at træffe beslutninger, der kan tackle eller imødegå potentielle udfordringer, før end de udvikler sig til reelle problemer for kommunens nuværende og fremtidige borgere. Denne befolkningsprognose opererer med et perspektiv på 10 år, og det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de anvendte statistiske forudsætninger og formodninger holder i hele prognoseperioden. Usikkerheden stiger derved også markant, jo længere frem i prognoseårene, man kigger. Heri ligger således også, at prognosen aldrig med sikkerhed kan forudsige radikale ændringer i sociokulturelle trends eller alvorlige økonomiske konjunkturudsving, som sandsynligvis vil kunne indvirke betydeligt på flyttemønstre mv. Endvidere er prognosen i sagens natur heller ikke i stand til at forudsige de politiske påvirkninger, som kommer fra Folketinget eller fra Kommunalbestyrelsen i Brøndby. 2.2 Strukturreformer og forståelsen af prognosen Politiske beslutninger og strukturelle reformer såsom ændringer i tilbagetrækningsalderen, ændringer i det offentlige service- og skatteniveau eller lignende kan både medvirke til at ændre befolkningens adfærd og til at ændre forståelsen/tolkningen af prognosens resultater. En konsekvens kunne f.eks. være, at det blev nødvendigt at ændre den aldersmæssige definition af gruppen ældre og gruppen erhvervsaktive. Tilbagetrækningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2012, ændrer ved efterlønsperioden, efterlønsalderen og folkepensionsalderen. Ændringerne er kraftigere, end dem som blev vedtaget med det såkaldte Velfærdsforlig fra Hovedpunkterne i henholdsvis Tilbagetrækningsreformen 2012 og Velfærdsforliget 2006 er følgende: SIDE 8

9 Tabel 1. Velfærdsforlig 2006 og Tilbagetrækningsreform Velfærdsforlig 2006 Tilbagetrækningsreform 2012 Efterlønsperioden Ingen ændringer Forkortes gradvist fra 5 år til 3 år i perioden Efterlønsalderen Hæves gradvist fra 60 til 62 år fra 2019 til 2022 Hæves gradvist fra 60 år til 64 år i perioden fra , således at den er 62 år i 2017, 63 år i 2020 og 64 år i 2013 Folkepensionsalderen Hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden fra Hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden fra I Brøndby Kommunes befolkningsprognose afgrænses gruppen erhvervsaktive til år. Selvom Tilbagetrækningsreformens ændringer i pensions- og efterlønsalder bør tages in mente hos læseren, når resultaterne analyseres og fortolkes, så giver reformen ikke umiddelbart anledning til at ændre i aldersgrupperne. Tillige har det alle dage været således, at der i begge ender af aldersgruppen erhvervsaktive (17-66-årige) har været udsving som følge af f.eks. forskelle i uddannelseslængde/-niveau og benyttelse af f.eks. efterlønsordningen samt den almene sundhedstilstand. Således vil tilknytningen til arbejdsstyrken naturligvis være størst i midten af dette aldersinterval. Af nyere tiltag vil 2025-planen, eller som den senere er døbt til, Helhedsplanen for et stærkere Danmark, også kunne spille en rolle blandt andet hvad angår en senere pensionsalder dog under hensynstagen til velfærdsforliget fra Prognosemodellen DemoGrafix Brøndby Kommune har, som tidligere nævnt, siden 2013 anvendt befolkningsprognosemodellen fra COWI som hedder DemoGrafix. DemoGrafix indeholder nogle analytiske muligheder i forhold til f.eks. grafiske illustrationer og sammenligning af forskellige scenarier. DemoGrafix indeholder i lighed med andre prognosemodeller en række standardparametre som eksempelvis: Flytninger Fertilitet Mortalitet Parameterområder Udtynding (forblivelsesrater) Boligbyggeprogram (boligbaseret prognose) Langt størstedelen af de anvendte data bliver leveret fra COWI efter valgte parametre foretaget i samarbejde med Brøndby Kommune. SIDE 9

10 2.4 PCB i visse lejligheder i Brøndby Strand Der blev i 2013 konstateret fund af giftstoffet PCB i en række lejligheder i Brøndby Strand. Der er nu fremsat forslag til en proces om nedrivning af fem højhuse. Nedrivningen forventes at kunne starte i foråret 2019, når de aktuelle instanser har godkendt forslaget. De fem højhuse omfatter i alt kvadratmeter med ca. 320 lejemål. I skrivende stund er genhusningen i fuld gang, og der mangler at blive genhuset et sted mellem lejemål. Det er boligselskaberne, der har opgaven med at genhuse de berørte familier. Boligselskaberne samarbejder om at genhuse og hjælper hinanden på tværs ligesom, der også er et godt samarbejde med Brøndby Kommune. Umiddelbart er det vanskelig at vurdere hvor meget genhusningen betyder for befolkningsudviklingen i Brøndby Strand og dermed samlet set for kommunens udvikling. 2.5 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, som følger: I kapitel 1 gives et resume af befolkningsprognosens vigtigste resultater mv. I kapitel 2 gives en indledning til rapporten, herunder bl.a. baggrunden for at udarbejde en befolkningsprognose, præsentation af hovedforudsætninger m.m. I kapitel 3 gives en kort gennemgang af den historiske befolkningsudvikling i kommunen, herunder bevægelserne i det forgangne år mv. I kapitel 4 behandles prognosens hovedresultater, herunder på såvel kommune som bydelsniveau. Både udviklingen i det samlede befolkningstal og forskydninger mellem aldersgrupperne behandles. I kapitel 5 gennemgås prognosemodellens beregningsmetode, og der gives et indblik i nogle af de væsentligste forudsætninger og datagrundlag, som prognosen beregnes på baggrund af, herunder bl.a. boligbyggeri, tilflytningsprofiler, udtyndinger, fertilitet og mortalitet samt vægtninger af de historiske år i beregningen af prognoseårene. I kapitel 6 findes en analyse af befolkningsprognosernes præcision. Bilag A indeholder oversigter over sammensætning af distrikter og parameterområder. Bilag B indeholder de fulde prognosetabeller for bydelene, særområder og sogne. 2.6 Hovedforudsætninger De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen for årene , er følgende: Brøndby Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 136 basisområder, der kombineret danner kommunens 3 bydele, 3 skoledistrikter, 3 særområder og 4 sogne (der er lighed mellem bydelene og skoledistrikterne). Fra Det Centrale Personregister (CPR) er indhentet befolkningsdata for perioden Udover folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal SIDE 10

11 fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder i Brøndby Kommune. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Brøndby Kommune i de sidste ti år. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede statistiske enheder. Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden i henhold til DREAM-modellens forudsætninger. Til beregning af antal fødsler er anvendt kommunale aldersbetingede fødselshyppigheder for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der ud fra lokale historiske fødselstal for årene beregnet, hvilket fertilitetsniveau der kan forventes fremover. Årene betragtes i forhold til fertilitet som forholdsvis normale år. Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er indregnet. For yderligere information om forudsætninger henvises til kapitel 5 om prognosemodellen. SIDE 11

12 3 Historik I dette kapitel gøres der rede for den historiske befolkningsudvikling i Brøndby Kommune. Herudover sammenlignes udviklingen i Brøndby med udviklingen i en række sammenlignelige kommuner. 3.1 Befolkningens bevægelser i 2017 Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, oplevede Brøndby Kommune i løbet af 2017 en negativ vækst i befolkningstallet på 60 personer, når der tages højde for korrektioner. Faldet er en bevægelse fra ved årets begyndelse til ved årets udgang, og svarer til en negativ vækst på knap -0,2 pct. Prognosen havde et ultimotal på personer, en difference på -418 personer. Hovedforklaringen til dette resultat skyldes at der var regnet med fraflyttere i prognosen men det reelle tal for 2017 landede faktisk på 2.912, altså 402 flere. Antallet af tilflyttere trak så lidt den anden vej da der reelt set flyttede 106 personer mere til Brøndby end forventet. Og så var der regnet med et overskud på fødselsbalancen på 60 personer hvor det i stedet blev til -20, så her var der en forskel på 80 personer. Tabel 2. Befolkningens bevægelser i Folketal primo Fødte 388 Døde 408 Fødselsoverskud Tilflyttere, indland Fraflyttere, indland Nettotilflyttere, indland 3 Tilflyttere, udland 454 Fraflyttere, udland 331 Nettotilflyttere, udland 123 Korrektioner* Samlet nettotilgang -60 Folketal ultimo Kilde: Danmarks Statistik, BEV107 og DemoGrafix. *Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af fødsler, dødsfald samt ind- og udvandringer. Indeholder desuden korrektion for Danmarks Statistiks "levende register", således at ultimotal år 1 e lig med primotal år SIDE 12

13 3.2 Befolkningens bevægelser i perioden De historiske bevægelser i Brøndby Kommunes indbyggertal, som fremgår af tabel 3 nedenfor, viser, at befolkningstallet siden 2009 og frem til 2016 har været stigende. I 2017 er befolkningstallet svagt faldende og stopper således den positive udvikling, Brøndby har været igennem de seneste otte år. Faldet udgør i alt 60 personer, hvoraf de 43 er såkaldte korrektioner i forhold til diverse forhold, som er beskrevet under tabel 2. Der er således mere tale om status quo i befolkningsudviklingen end et reelt fald. I alt er befolkningstallet fra ultimo 2008 til ultimo 2017 steget med personer, set i et tiårigt perspektiv. Alt imens fødselsoverskuddet fra 2008 vendes til et fødselsunderskud i , sker der samme år en større vending i flyttebalancen fra negativ i 2008 til at være positiv i resten af perioden , som det også fremgår af tabel 3. Disse faktorer trækker befolkningstallet i en samlet positiv udvikling. I er fødselsoverskuddet igen positivt, mens det for 2017 udviser et underskud på 20 personer. Overordnet set, er det flyttebalancen, som har været katalysatoren for det stigende befolkningstal i perioden , mens den dog ikke bidrager til en positiv udvikling fsva At flyttebalancen har været katalysator for det stigende befolkningstal frem til 2016 kan hænge sammen med to faktorer; nemlig boligbyggeriet og udtynding/fortætning i den eksisterende boligmasse. For uddybning her henvises der til kapitel 5 om prognosemodellen. Det skal dog også nævnes at korrektionen, som foretages af Danmarks Statistik, er noget højere end sædvanligt. Tabel 3. Befolkningens bevægelser fra Befolkningen primo Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance Korrektioner Samlet udvikling Befolkningen ultimo Kilde: DemoGrafix og Danmarks Statistik, BEV107. *Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere, og er desuden en afstemningspost i forhold til annullationer af fødsler, dødsfald samt ind- og udvandringer. Indeholder desuden korrektion for Danmarks Statistiks "levende register", således at ultimotal år 1 er lig med primotal år Befolkningens udvikling sammenlignet med andre kommuner I figur 3 nedenfor sammenholdes udviklingen i befolkningstallet i Brøndby Kommune fra 1993 til starten af 2018 med udviklingen i en række udvalgte kommuner, som er sammenlignelige med Brøndby, og/eller har en stor betydning for udviklingen i og omkring Brøndby. Figur 3. Udvikling i samlet indbyggertal i udvalgte kommuner i perioden SIDE 13

14 København og Frederiksberg Albertslund Brøndby Hvidovre Rødovre Glostrup Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, BEV21 og FOLK Det overordnede billede, som figur 3 tegner, er, at Frederiksberg og Københavns kommuner siden 1993 relativt set har haft den største befolkningstilvækst, mens Albertslund er den eneste af de udvalgte kommuner, der relativt set har oplevet et fald i sit befolkningstal sammenlignet med Udviklingen siden 10 erne har for de øvrige kommuner været stigninger i befolkningsudviklingen. Dog har Brøndby haft en korrektion for 2017 på -43 personer som indgår i det samlede fald på 60 personer. Om faldet er en fremadrettet tendens er endnu for usikkert til at sige noget om. Det skal også bemærkes, at Frederiksberg Kommune har haft en negativ befolkningsudvikling i 2017 men afspejles ikke isoleret set i figuren fordi Frederiksberg er slået sammen med Københavns Kommune. Den opmærksomme læser vil notere sig, at kurven for Brøndby Kommune har et ikke ubetydeligt knæk mellem 1995 og Stigningen var på 809 personer fra til svarende til 2,4 pct. Mange af de nye borgere i kommunen var bosniske flygtninge, som hovedsageligt blev indhuset i Brøndby Strand. Tabel 4 nedenfor viser udviklingen i befolkningstallet i løbet af 2017 i en række kommuner. Tabellen indeholder udviklingen for de fem kommuner med henholdsvis den højeste og laveste befolkningsvækst i løbet af året. Endvidere vises de kommuner, hvis udvikling i befolkningstallet har ligget i midterfeltet selvom ikke alle umiddelbart ligger i nærheden af Brøndby. I 2017 er Brøndby Kommune faldet lidt længere ned ad listen hvilket selvfølgelig skyldes den negative befolkningstilvækst, som også er første gang siden SIDE 14

15 Tabel 4. Befolkningsvækst i 2017 i udvalgte kommuner. Nr. Kommune Ultimo 2016 Ultimo 2017 Vækst, absolut Vækst, procent 1 Vallensbæk ,66% 2 Rødovre ,21% 3 København ,79% 4 Solrød ,68% 5 Fanø ,67% 27 Horsens ,64% 28 Ringsted ,62% 29 Faxe ,62% 30 Hvidovre ,60% 31 Glostrup ,60% 32 Herlev ,58% 33 Lejre ,52% 34 Ikast-Brande ,51% 84 Brøndby ,16% 95 Frederiksberg ,60% 96 Lolland ,72% 97 Morsø ,73% 98 Lemvig ,78% Kilde: Danmarks Statistik, BEV 107. *I forhold til DemoGrafix er der en forskel på 4 personer ultimo Det har baggrund i opgørelsesmetoden, hvorfor ultimotallene i Danmarks Statistik er en anelse lavere i forhold til DemoGrafix. Det har dog ikke betydning for placeringen i den nederste del af feltet. Der er i tabellen taget højde for Christiansø som rent faktisk ville toppe listen med en fremgang på 5 personer vækst på 6,4 %. Af tabellen fremgår det, at Vallensbæk og Rødovre kommuner har haft størst vækst i befolkningstallet med stigninger på hhv. 3,66 pct. og 2,21 pct., mens en række udkantskommuner og særligt ø-kommuner indtager bunden med fald i befolkningstallet på mellem -0,7 pct. og -0,8 pct. I den nederste halvdel finder man denne gang Brøndby Kommune, som efter nogle år i top ti og midterfeltet nu har bevæget sig ned på en plads som nummer 84, med et fald på i befolkningstallet på - 0,16 pct. Det er første gang siden 2008, der opleves en negativ befolkningsudvikling i Brøndby Kommune. Det skal også her bemærkes, at Frederiksberg Kommune har oplevet et fald i befolkningstallet og ligger nede som nr. 95. Dette er helt anderledes end i de senere år, men det er alt for tidligt at spå om, hvorvidt det er en ny tendens. Udviklingen kan også skyldes, at der simpelthen ikke er mere ledig boligmasse i Frederiksberg. Sagt med andre ord; at nybyggeriet ikke har mulighed for at følge med efterspørgslen. Således skal det også igen understreges, at det er vanskeligt at vurdere, om faldet i befolkningstallet i Brøndby Kommune er en enlig svale eller om det er starten på nogle år med nedgang i befolkningstallet. Korrektionen på -43 personer fra Danmarks Statistik spiller også her en rolle, idet denne korrektion tegner sig for hovedparten af den negative vækst på 60 personer. Herudover skal boligplanerne i blandt andet Kirkebjerg også haves in mente, da det må formodes, at, når planerne realiseres, så vil kommunen atter få en positiv vækst i befolkningstallet, sådan som prognosen forudsiger. Derfor kan der måske skeles til væksten i Rødovre Kommune, som ligger i toppen af listen, hvor et relevant bud på denne vækst naturligt vil kunne findes i udviklingen af området, som har fået navnet Irmabyen. SIDE 15

16 4 Prognose På baggrund af de forudsætninger, som er gennemgået i kapitel 1, 2 og særligt kapitel 5, præsenteres prognosens hovedresultater for perioden i dette kapitel 4. I afsnit 4.1 præsenteres resultaterne på det overordnede niveau dvs. befolkningsudviklingen for Brøndby Kommune totalt set. I afsnit 4.2 fokuseres der på udviklingen i og imellem kommunens tre bydele; Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand. I denne forbindelse behandles samtidig udviklingen blandt børn i den skolepligtige alder, i og med at der er sammenfald mellem kommunens bydelsgrænser og kommunens skoledistrikter. 4.1 Befolkningsfremskrivning for hele kommunen I afsnit 4.1 gennemgås befolkningsudviklingen for Brøndby Kommune totalt set Overordnet udvikling I figur 7 længere nede sammenholdes den historiske udvikling i befolkningstallet i Brøndby Kommune fra med prognosens fremskrivning for Som det fremgår af figuren, var befolkningstallet i Brøndby Kommune jævnt faldende fra 1979 til Fra midten af 1990 erne påvirkes udviklingen af en kombination af tilflytningen af en større gruppe bosniske flygtninge og et relativt stort boligbyggeri, jf. afsnit Hovedårsagen til den markante stigning på 809 personer fra 1995 til 1996 skal findes i tilflytningen af de bosniske flygtninge, mens den stabile og let opadgående kurve fra medio 1990 erne til medio 2000 erne også skyldes det omtalte boligbyggeri. Fra midten af 00 erne sætter en nedadgående tendens ind, som forløber frem til slutningen af 00 erne. Således reduceres befolkningstallet over en femårig periode fra primo 2004 til ultimo 2008 med 946 personer. Fra 2009 og frem til primo 2017, kan der igen konstateres en stigende tendens i befolkningstallet, mens der primo 2018 kunne konstateres et fald på 60 personer. Således er der fra primo 2009 til primo 2018 blevet flere borgere i Brøndby Kommune, svarende til 5,4 pct. Primotallet for 2018 (som er det samme som ultimotallet for 2017) landede på i alt borgere i Brøndby Kommune. Figur D. Afvigelse mellem prognose og faktisk tal på samlet befolkningstal 1. januar Indbyggertal Faktisk Forventet Befolkningstilvækst pr. år Afvigelse færre end forventet -400 SIDE 16

17 Forventningen var, at der primo 2018 ville være personer ifølge kommunens prognose, hvilket er 418 personer flere, end der faktisk endte med at være. Der kan opstilles tre hovedforklaringer på, hvorfor resultatet blev et andet; nemlig 1-2) en svagere udvikling i hhv. fødsels- og flyttebalancen og 3) en større korrektion af personer end tidligere i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Figur E. Afvigelse mellem prognose og faktiske tal på fødsler pr. 1. januar Fødselsbalance 80 færre end forventet Faktisk Forventet Forskel Fødte (-9%) - Dødsfald (11%) Fødselsbalance I forhold til fødselsbalancen er der blevet født færre børn i Brøndby Kommune end forventet, samtidig med, at antal dødsfald lå højere end forventet. Alt i alt var der regnet med en vækst på +60 personer i 2017, men resultatet blev i stedet -20 færre borgere, hvorfor der for fødselsbalancen er tale om samlet -80 personer. Figur F. Afvigelse mellem prognose og faktiske tal på flytninger pr. 1. januar Flyttebalance 296 færre end forventet Faktisk Forventet Forskel Tilflyttede (4%) - Fraflyttede (14%) Flyttebalance Flyttebalancen skulle efter prognosen vise 299 flere personer til Brøndby Kommune, i stedet kom der kun 3 personer, hvilket er 296 færre borgere end forventet. Samtidig har der også været en korrektion på -43 personer, jf. tabel 2. SIDE 17

18 Figur 7. Historisk befolkningsudvikling fra (primo) sammenholdt med fremskrevet befolkningsudvikling til absolut og indeks (2017 = 100) Brøndby Indeks Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, BEV21 og FOLK1 og DemoGrafix. Fra primo 2018 til primo 2028 forventer prognosen en positiv udvikling i befolkningstallet, hvor der vil være tale om en stigning på personer, svarende til 9,2 pct., primært er på baggrund af det forventede byudviklingsprojekt i Kirkebjerg. Befolkningstallet forventes at være stigende frem til starten af 2026, hvorefter det frem mod 2028 vil falde en anelse. I hele prognoseperioden for topper det med personer i primo Årsagerne til den forventede udvikling i befolkningstallet med stigning frem imod 2028 skal primært findes i et overvejende forklaringsparameter: Prognosen regner med, at boligbyggeriet er størst i årene grundet udviklingen i Kirkebjerg, hvilket bidrager til, at befolkningstallet er stødt stigende i denne periode. Dertil kommer det øvrige forventede boligbyggeri som også bidrager til den positive udvikling dog mere i forhold til at gøre udviklingen stabil. Tabel 5 nedenfor viser en oversigt over fremskrivningen af væsentlige overordnede bevægelser i befolkningen i Brøndby Kommune frem til primo SIDE 18

19 Tabel 5. Befolkningens historiske bevægelser fra sammenholdt med fremskrevne bevægelser frem til Historik Prognose Befolkning primo Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance Korrektioner Samlet udvikling Befolkning ultimo Som det fremgår af tabellen, forventes et positivt fødselsoverskud i hele prognoseperioden, hvilket er en fortsættelse af tendensen i perioden Fødselsoverskuddet forventes at være stabilt frem i mod prognosens sidste år, men med en svagt faldende tendens i de sidste prognoseår. Dette kan have flere årsager med nogle af disse kan skyldes en let faldende fertilitet og en mere svag tilflytning til de forventede nye boliger af kvinder i den mest fertile/fødedygtige alder. Det fremgår endvidere af tabellen, at der forventes en positiv flyttebalance først i prognosen, mens der forventes en negativ flyttebalance sidst i prognosen. Dette hænger, som nævnt ovenfor, sammen med en kombination af en forudsat udvikling fra fortætning til normal udtynding i den eksisterende boligmasse og forløbet af det forudsatte forventede boligbyggeri i kommunen. Samlet set stiger befolkningstallet frem mod 2026 (primo), hvor det topper med personer. Befolkningstallet forventes at ligge på personer i slutningen af Danmarks Statistiks befolkningsprognose Figur 8 nedenfor viser en sammenligning mellem Brøndby Kommunes befolkningsprognose 2018 og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Figur 8. Brøndby Kommunes 2017-prognose (Demografix) sammenholdt med Danmarks Statistiks 2017-prognose for samlet indbyggertal. 2 Danmarks Statistik udgiver først sin 2018-prognose i maj 2018, dvs. efter afslutningen af redaktionen af denne rapport. SIDE 19

20 Brøndby kommunes prognose 2018 Serie1 Kilde: DemoGrafix og Danmarks Statistik, FRKM115. Figuren viser modsat tidligere år, at Brøndby Kommunes befolkningsprognose er lidt mere negativ end Danmarks Statistiks specielt i de første prognoseår. Her er der også mere stilstand i kommunens forventede byggeaktivitet. Fra 2023 og frem til 2028 er der mere enighed mellem de to prognoser. Umiddelbart er det svært at komme med de præcise årsager, men de sidste par år har forskellen ikke været så stor mellem de to prognoser, selvom Kirkebjerg eksempelvis har været indarbejdet i kommunens prognose. Det indikerer på sin vis at prognosen som er udarbejdet af Danmarks Statistik er lidt mere positiv i sin forventning. En anden og måske mere afgørende forskel er, som ovenfor nævnt, at Danmarks Statistik ikke tager eksplicit stilling til/højde for lokalt boligbyggeri/byggeplaner m.m. Derfor vil der også næste altid være en forskel på Brøndby Kommunes prognose og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Danmarks Statistiks befolkningsprognoser er særligt på kommuneniveau på mange måder bare mekaniske fremskrivninger af den historiske udvikling uden skelen til lokale forhold som boligbyggeri, byudvikling eller forventninger om ændrede trends eller tendenser Udviklingen på kort sigt Tabel 6 nedenfor viser befolkningsfremskrivningen fordelt på aldersgrupper på kort sigt, dvs. frem til primo Der er taget udgangspunkt i primotallet for 2018 i beregningen af den samlede ændring. Som det fremgår af tabellen, forventes det, at der allerede i 2019 vil ske forskydninger mellem aldersgrupperne. For det samlede befolkningstal frem mod 2021 forventes en stigning på 733 personer, svarende til 2,1 pct. SIDE 20

21 Tabel 6. Befolkningsfremskrivning for perioden Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,09 I alt ,06 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Stigningen slår bredt igennem, men der er dog visse forskelle mellem aldersgrupperne. Antallet af +80-årige og årige forventes at stige med henholdsvis 4,1 og 1,9 pct., hvilket svarer til henholdsvis 72 og 79 personer flere i de to aldersgrupper. Samtidig forventes den erhvervsaktive gruppe mellem år at blive forøget med hele 365 personer, svarende til 1,6 pct. Antallet af småbørn i alderen 0-5 år forventes at stige med 87 personer, svarende til 3,4 pct., mens antallet af skolebørn i alderen 6-16 år stiger med 2,9 pct., hvilket svarer til 129 personer Udviklingen på mellemlang sigt og på lang sigt Tabel 7 nedenfor viser befolkningsfremskrivningen fordelt på aldersgrupper på mellemlang sigt og på lang sigt, dvs. henholdsvis frem til 2024 og frem til Det fremgår af tabellen, at udviklingen for de +67-årige fortsætter i løbet af prognoseperioden med relativt store stigninger frem til 2024 og De +80 årige stiger med 10,3 pct. på mellemlang sigt mens der sker en markant forøgelse på lang sigt, hvor stigningen fra 2018 til 2028 lander på 27.7 pct. Antallet af erhvervsaktive forventes at stige med 6,2 pct. frem til 2023, mens der over hele perioden dvs. fra forventes en samlet stigning på 6,9 pct., svarende til personer. Dette er også gældende for de 6-16 årige som stiger med 9,5 pct. frem mod 2024 og 13,9 pct. i Der er således tale om en jævn stigning i den erhvervsaktive befolkningsgruppe i hele prognoseperioden. En anderledes tendens gælder for de 0-5-, hvor stigningen i det første prognoseår ligger på 11,3 pct., mens den samlede stigning for hele prognoseperioden fra forventes at udgøre10,2 pct. Stigningerne topper i den sidste del af prognoseperioden for alle aldersgrupper undtaget de 0-5 årige. SIDE 21

22 Tabel 7. Befolkningsfremskrivning for perioderne og Prognose Ændring fra Ændring fra Antal % Antal % 0-5 år , , år , , år , , år , , år , ,66 I alt , ,19 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Det samlede befolkningstal (primo) stiger med 7,3 pct. fra , mens stigningen i perioden udgør 9,2 pct. Der er altså tale om en stigning i det samlede befolkningstal, dog hvor stigningstakten ebber lidt ud i den sidste del af prognoseperioden med små fald til følge Forskydninger mellem aldersgrupperne Figur 9 nedenfor viser en illustration af befolkningssammensætningen henholdsvis 1. januar 2018 og 1. januar Den grå skravering er befolkningssammensætningen i 2018, mens den blå kurve er befolkningssammensætningen i Som det fremgår af figuren, er det overordnede billede, at der forventes en stigning i næsten alle aldersgrupper. Stigningerne gælder således både børn, erhvervsaktive og de ældre aldersgrupper med nogle mindre dyk for nogle specifikke aldersgrupper i sammenligningen med 2018 og Figur 9. Befolkningssammensætning i 2018 sammenholdt med fremskrevet befolkningssammensætning i år 96 år 93 år 90 år 87 år 84 år 81 år 78 år 75 år 72 år 69 år 66 år 63 år 60 år 57 år 54 år 51 år 48 år 45 år 42 år 39 år 36 år 33 år 30 år 27 år 24 år 21 år 18 år 15 år 12 år 9 år 6 år 3 år 0 år Kilde: DemoGrafix, egne beregninger. Tabel 8 nedenfor illustrerer ligeledes forskydninger mellem aldersgrupperne fra 2017 til henholdsvis 2024 og 2028 målt i forhold til hvor meget aldersgruppen udgør af det samlede befolkningstal i disse prognoseår. SIDE 22

23 Det fremgår af figuren, at andelen af de erhvervsaktive (17-66 år) vil være svagt faldende, mens andelen af småbørn (0-5 år) og skolebørn (6-16 år) vil være svagt stigende. Andelen af ældre over 67 år vil samlet set være på nogenlunde samme niveau i perioden dog med et lille fald i aldersgruppen år og en mindre stigning i aldersgruppen +80 årige. Tabel 8. Befolkningssammensætning i 2018 sammenholdt med fremskrevet befolkningssammensætning i 2024 og Aldersgruppe Udgangsår Prognose år 7,2% 7,5% 7,3% 6-16 år 12,6% 12,8% 13,1% år 63,3% 62,7% 62,0% år 11,9% 11,9% 11,8% +80 år 5,0% 5,1% 5,8% I alt 100% 100% 100% 4.2 Befolkningsfremskrivning for kommunens bydele Geografisk er Brøndby Kommune inddelt i tre bydele eller områder, nemlig; Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand. I bilag A findes oversigter over den specifikke afgrænsning. Skoledistrikterne følger bydelsgrænserne, og nedenfor vil de samlede bydelsprognoser og prognoserne for skolebørn således blive behandlet samtidigt Befolkningsfordelingen mellem bydelene Cirkeldiagrammet nedenfor (figur 10) viser indbyggertallet pr. 1. januar 2018 fordelt mellem kommunens bydele. Det fremgår af figuren, at, af kommunens indbyggere, var bosat i Brøndby Strand, svarende til, i runde tal, 42 pct. Bydelen er dermed kommunens største bydel borgere boede pr. 1. januar 2018 i Brøndbyøster, hvilket svarer til 33 pct., og borgere boede i kommunens befolkningsmæssigt mindste bydel, Brøndbyvester, hvilket svarer til 25 pct. Dermed er befolkningsfordelingen mellem bydelene den samme som i både Figur 10. Befolkningens fordeling mellem Brøndby Kommunes tre bydele pr. 1. januar SIDE 23

24 % % Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster % Kilde: DemoGrafix, egne beregninger *Note: 201 personer kunne ikke knyttes til nogen bydel i statistikken i udgangsåret, hvorfor i alt og summen af de tre bydele ikke stemmer overens med totaltallet. Personerne var på opgørelsestidspunktet teknisk set adresseløse Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand Tabel 9 nedenfor viser prognosens resultater for de samlede befolkningstal for bydelene Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand i prognoseårene 2021, 2024 og 2028 samt ændringer i forhold til udgangsåret Tabel 9. Befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand for 2021, 2024 og Udgangsår Prognose Ændring fra Ændring fra Ændring fra Befolkningsfordelingen i % Antal % Antal % Antal % Brøndbyvester , , ,04 25,14 26,53 30,11 31,33 Brøndbyøster , , ,59 33,32 33,07 31,29 30,03 Brøndby Strand , , ,57 41,54 40,41 38,61 38,64 I alt , , , Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Note: 142 personer kunne ikke knyttes til nogen bydel i statistikken i udgangsåret, hvorfor i alt og summen af de tre bydele ikke stemmer. Personerne var på opgørelsestidspunktet teknisk set adresseløse. Tabellen illustrerer, hvorledes udviklingstendenserne for de tre bydele adskiller sig fra hinanden. Overordnet set bliver der flere borgere i alle tre bydele. Det er primært i Brøndbyvester der sker den største udvikling både på kort og mellemlang sigt. Dette afspejler sig også i befolkningsfordelingen mellem de tre bydele. På kort sigt dvs. fra forudser prognosen stigninger i to bydele men hvor der er et mindre fald i Brøndby Strand. I Brøndbyvester forventes der en stigning på 7,7 pct., svarende til 682 personer, mens der i Brøndbyøster forventes en stigning på 1,3 pct., hvilket svarer til 149 personer. Faldet i Brøndby Strand forventes at lande på -0,7 pct., svarende til et fald på 109 personer. SIDE 24

25 På mellemlang sigt dvs. fra forventer modellen et lignende billede af udviklingen som på kort sigt. Dog er stigningen i Brøndbyvester markant højere end de to øvrige bydele med en stigning på i alt 28,5 pct., svarende til personer. i Brøndbyøster forventes en mindre stigning på 0,7 pct., mens Brøndby Strand forventes at falde med beskedne 0,3 pct. Igen ligger Brøndbyøster og Brøndby Strand op ad hinanden rent prognosemæssigt. På lang sigt dvs. fra er der tale om en stigning på hele 36,0 pct. for Brøndbyvester, hvilket svarer til nye personer i bydelen. Brøndbyøster forventes at være svagt faldende med 1,6 pct. i forhold til udgangsåret, I Brøndby Strand forudsiger prognosen, at befolkningstallet samlet stiger med 1,6 pct., trods mindre fald på kort og mellemlang sigt. Brøndbyvester går fra at udgøre ca. 25,1 pct. af byens befolkning til at udgøre ca. 31,3 pct., mens Brøndbyøster reduceres fra at udgøre ca. 33,3 pct. til at udgøre ca. 30,0 pct. og bliver i samme størrelsesorden som Brøndbyvester rent befolkningsmæssigt. Brøndby Strands andel af det samlede befolkningstal falder fra 41,5 pct. til 38,6 pct. Udviklingen medvirker til at bydelene på sigt bliver mere ensartede rent befolkningsmæssigt. Forklaringen på den forskelligartede udvikling mellem bydelene på lang sigt skal først og fremmest findes i de boligudbygningsforventninger/-planer, som er lagt ind i modellens beregningsgrundlag, selvfølgelig kombineret med parametre for udtynding/fortætning, fertilitet og dødelighed samt befolkningssammensætningen i udgangsåret. Jævnfør boligbyggeprogrammet i afsnit 5.2.6, så er Brøndby Kommunes planmæssige udbygningsforventninger størst i Brøndbyvester (planerne for Kirkebjerg) i Brøndby Strand (planerne for Brøndby Strand Centrum), og opførelse af ungdomsboliger og lejligheder på Brøndbyøster Boulevard. Dette slår igennem i prognosen. SIDE 25

26 4.2.3 Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester Tabel 9 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester for årene 2019, 2020 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndbyvester at stige fra , nemlig 7,7 pct. eller 682 personer. Tabel 10. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyvester. Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,94 I alt ,66 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger. Fordelt mellem aldersgrupperne kan Brøndbyvester på kort sigt forvente en markant stigning i antallet af småbørn (0-5 år) på 13,0 pct., svarende til 76 personer og antallet af skolebørn (6-16 år), hvor stigningen forventes at udgøre 6,8 pct., svarende til 74 personer. I den erhvervsaktive gruppe forventes en stigning på 8,5 pct. eller 478 personer, mens antallet af ældre på år stiger 5,8 pct. Antallet af ældre over 80 år falder med 0,1 pct. Dette svarer til et fald på i alt 5 personer. Sammenlignet med prognosen for hele kommunen vil man i Brøndbyvester se en højere stigning blandt småbørnene end der ses i hele kommunen, mens stigningen blandt skolebørnene også er højere her end for hele kommunen. Stigningen i antallet af erhvervsaktive i Brøndbyvester er også større end for hele kommunen. Stigningen i antallet af såvel ældre på år og +80 år viser en mindre stigning, hvilket indikerer niveauet for kommunens som helhed Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster Tabel 10 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster for årene 2019, 2020 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndbyøster at stige fra med 1,3 pct. eller 149 personer. Tabel 11. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndbyøster. Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,71 I alt ,27 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger SIDE 26

27 Fordelt mellem aldersgrupperne kan Brøndbyøster forvente et stigende antal 0-5-årige på 7 personer, svarende til 0,9pct., og ligeledes et stigende antal 6-16-årige, hvor der vil være 77 personer flere i 2021 end i 2018, hvilket svarer til en stigning på 6,4 pct. Gruppen af erhvervsaktive mellem år forventes ligeledes at stige, med 1,6 pct. eller 118 personer. Gruppen af årige forventes at falde med 2,4 pct., mens faldet på -2,6 pct.for gruppen af +80-årige. Sammenlignet med udviklingen for hele kommunen er stigningen i børnetallet på 5,3 pct. for småbørn under niveauet for kommunen som helhed. Stigningen på 6,9 pct. for skolebørn ligger på niveau med Brøndbyøster, men markant over udviklingen i Brøndby Strand. Udviklingen blandt de erhvervsaktive i Brøndbyøster er lavere end udviklingen i Brøndbyvester men højere end Brøndby Strand. Udviklingen i antallet af ældre på år samt faldet i antallet af +80-årige står i kontrast til kommunen som helhed, hvor der forventes stigninger i disse aldersgrupper. I forhold til Brøndbyøster er forskellene særligt markante for de 0-5 årige og de ældre aldersgrupper, mens det ligger mere på niveau med de øvrige aldersgrupper Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand Tabel 11 nedenfor viser den aldersfordelte befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand for årene 2019, 2020 og Som det fremgår af tabellen, forventes det samlede befolkningstal i Brøndby Strand at udvikle sig i en nedadgående retning fra 2018 til 2021, hvor der forventes et mindre fald på 0,7 pct., svarende til en tilbagegang på 109 personer. Tabel 12. Aldersfordelt befolkningsfremskrivning for Brøndby Strand. Historik Prognose Ændring fra Antal % 0-5 år , år , år , år , år ,80 I alt ,74 Kilde: DemoGrafix, egne beregninger Fordelt på aldersgrupperne kan Brøndby Strand forvente et marginalt fald i antallet af småbørn på 0,4 pct. svarende til 4 personer, mens gruppen af skolebørn forventes at falde med 1,4 pct. svarende til et fald på 30 personer. Antallet af erhvervsaktive forventes også at være faldende, målt i personer med 57 stk., svarende til et fald på 2,3 pct.. De ældre aldersgrupper siger derimod. Der forventes stigninger i antallet af ældre på år på 3,6 pct., svarende til 55 flere personer. Antallet af de +80 forventes at udgøre 19,8 pct., svarende til at der i 2021 vil være 86 flere borgere på +80 år eller derover end pr. 1. januar Udviklingen blandt småbørnene (0-5 år) i Brøndby Strand går den modsatte vej end udviklingen for hele kommunen, mens det marginale fald i antallet af skolebørn (6-16 år) står i kontrast til de relativt høje stigninger der er i de andre bydele i kommunen. Faldet i antallet af erhvervsaktive (17-66 år) er også kun kendetegnende for denne bydel end for kommunen som helhed, alt imens stigningen i såvel årige som +80-årige er markant større i Brøndby Strand end for de øvrige bydele. SIDE 27

28 5 Prognosemodellen I dette kapitel forklares prognosemodellen DemoGrafix, som prognosen er beregnet med. Demo- Grafix leveres af firmaet COWI. 5.1 Forklaring af modellens beregningsprincip/beregningsmetode Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter, herunder balancen mellem fødsler og dødsfald ( fødselsoverskud ) samt balancen mellem tilflytninger og fraflytninger inkl. ind- og udvandringer ( flyttebalancen ). Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen : P t = P 0 + (F - D) + (T f F f ) hvor: - P 0 er antal personer i et delområde på et givent tidspunkt (t 0 ) - P t er antal personer i et delområde på senere tidspunkt (t) - F er antal fødsler i et del område i perioden (t t 0 ) - D er antal døde i et delområde i perioden (t t 0 ) - T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden - F f er antal fraflyttere til et delområde i perioden I DemoGrafix prognosemodellen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (T f ) består dels af antal tilflyttere (T f,bevar ) til den eksisterende boligmasse og dels af antal tilflyttere (T f,ny ) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal flytninger (F f ) i antal fraflyttere (F f,bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (F f,ned ) fra nedlagte boliger. 5.2 Forudsætninger Input til beregningen af befolkningsbalanceligningen kommer fra en række forudsætninger og datagrundlag, som kort beskrevet i afsnit 2.6. I afsnit 5.2 beskrives en række af forudsætningerne og de data, som ligger til grund for prognoseberegningen mere dybdegående Vægtninger For at opfange såvel øjeblikkelige tendenser som den længerevarende normale situation, er der på baggrund af en vurdering af historiske data mv. foretaget en vægtning af de historiske år i beregningen af prognoseårene. Af tabel 13 nedenfor fremgår vægtningen af de historiske år i beregningen af prognoseårene for de tre væsentlige parametre flytninger, fødsler og dødsfald. SIDE 28

29 Som det fremgår af tabellen beregnes flytteparametrene for udviklingen i 2018 på baggrund af årene I prognoseårene tages der udgangspunkt i årene samt Ses der tilbage på 2017 så er der hertil anvendt Årsagen til denne vægtning er antagelsen om, at den øjeblikkelige tendens til fortætning vil fortsætte i løbet af 2017, udjævnes i , hvorefter normalsituationen med udtynding reetableres fra 2021 og frem. For så vidt angår fødsler beregnes disse i samtlige prognoseår på baggrund af de seneste historiske år Dette sker ud fra vurderingen af, at fertiliteten i disse år, set med historiske briller, i højere grad kan betragtes som normalsituation end den høje fertilitet i årene med økonomisk højkonjunktur. Denne vurdering er foretaget på baggrund af historiske data på landsplan. Hvad angår dødsfald beregnes disse for samtlige prognoseår på baggrund af de historiske år , der betragtes som relativt normale år. Tallene er korrigeret for den lokale levealder, ligesom der regnes med en stigende levealder over prognoseperioden svarende til DREAM-modellens metode. Tabel 13. Vægtning af historiske år for beregning af diverse parametre i prognoseårene Flytninger Fødsler Dødsfald Kilde: DemoGrafix/COWI Fertilitet og mortalitet Fertilitet og mortalitet spiller en afgørende rolle for prognoseberegningen. Nedenfor redegøres for forventningerne til fertilitet og mortalitet, med vægt på fertilitet, som har flest lokale udsving. Figur 11 nedenfor viser fertilitetsprofiler for for hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune. Figuren viser antal fødsler pr kvinder i en given alder. Figur 11. Fertilitetsprofiler for kvinder mellem år i Hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune - antal fødsler pr kvinder. SIDE 29

30 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Hele landet Region Hovedstaden Brøndby Kilde: Danmark Statistik, FODIE, FOLK1 og egne beregninger. Som det fremgår af figuren, kendetegnes Brøndby Kommunes kvinder ved, at de føder tidligere end kvinderne i hele landet og i Region Hovedstaden. Faktisk minder Brøndby Kommunes kvinders fertilitetsprofil mere om hele landet end om Region Hovedstaden. Årsagen til den knækkende kurve for Brøndby er, at Brøndby Kommune udgør en relativt lille population sammenlignet med landet og regionen. Figur 12 nedenfor viser de samlede fertilitetskvotienter for hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune fra Figur 12. Samlede fertilitetskvotienter for Hele landet, Region Hovedstaden og Brøndby Kommune fra Hele landet Brøndby Kommune Brøndby, gennemsnit for alle år Region Hovedstaden Hele landet, gennemsnit for alle år Kilde: Danmarks Statistik, FOD407 og egne beregninger. For Brøndby er udsvingene ret markante, grundet den lille population. SIDE 30

31 Som det fremgår af denne figur, har fertilitetsniveauet alle de nævnte steder været faldende fra medio 00 erne og frem. Dog med en lille stigning igen i 2014 og 2015 mens 2016 og 2017 igen byder på fald. Brøndby Kommune har oplevet et fald på i samme størrelsesorden i fertilitetskvotienten sammenlignet med hele landet. I Brøndby faldt kvotienten med 41 fra , mens faldet i hele landet var på 62. Region Hovedstaden har i samme periode oplevet et marginalt fald i fertilitetskvotienten på 4, og ligger derfor under gennemsnittet på landsplan og under Brøndby Kommunes gennemsnit. Som det fremgår af den henholdvis røde og især den sorte lineære kurve i diagrammet, som udtrykker det historiske gennemsnit for alle årene for hhv. Brøndby og hele landet, så kan fertilitetsniveauerne i midt-/slut-00 erne betegnes som værende temmelig høje historisk set. Modsat er fertilitetsniveauet faldende i perioden efter og læner sig mere op ad udviklingen på landsplan og i Region Hovedstaden, hvilket er årsag til at der i prognosens beregningsgrundlag anvendes data fra 2013 til Data før 2006 er ikke tilgængeligt i for prognosens beregningsgrundlag. Figur 13 nedenfor viser den historiske balance mellem fødsler og dødsfald (kaldet fødselsoverskuddet) for sammenlignet med prognosens fremskrivning til Som det fremgår af figuren, er balancen tippet i 2013, således at der efter en periode med fødselsunderskud fra 2009 til og med 2012, nu igen er tale om en positiv balance - et fødselsoverskud. Det forventes, at denne positive balance fortsætter på et stabilt lavt niveau over 0 i prognoseårene dog med en faldende tendens i slutperioden. Figur 13. Fødte og døde samt fødselsoverskud - historik fra og prognose for Fødte 200 Døde Overskud Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. SIDE 31

32 5.2.3 Tilflytningsprofiler Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af befolkningstallet. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte hustandsstørrelse angiver, hvor mange personer der kan forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Tabel 14 herunder viser antallet af tilflyttere til forskellige boligtyper. Tabel 14. Antal tilflyttere til forskellige boligtyper. Boligtype Parcel 3,11 Række 2,35 Etage 2,27 Kollegium 1,08 Ældreboliger 1,00 Kilde: Demografix/COWI. Antal tilflyttere pr. bolig Figur 14 nedenfor viser den forventede alderssammensætning for tilflyttere til nye boliger, defineret som aldersfordelingen blandt tilflyttere til 100 nye boliger pr. boligtype. Figur 14. Tilflytningsprofiler for forskellige boligtyper aldersfordeling blandt tilflyttere til 100 nye boliger pr. boligtype Parcel Række Etage Kollegium Ældreboliger Kilde: DemoGrafix/COWI. Som det fremgår af figuren, kendetegnes parcelhuse ved, at nyindflytterne typisk er voksne i mellem ca år samt småbørn. Rækkehuse og etage kendetegnes ved lidt flere nyindflyttere i 20 erne og lidt færre børn, samt generelt en mere jævn profil. Der nytilflytter også lidt flere ældre i særligt rækkehusbyggeri. Ældreboliger kendetegnes i sagens natur ved, at nytilflytterne er ældre fra midt-60 erne og opefter, mens der ingen yngre flytter til. SIDE 32

33 5.2.4 Udtynding (tidl. forblivelsesrater) Udtynding eller fortætning i den eksisterende boligmasse (også udtrykt som forblivelsesrater) spiller en afgørende rolle for prognoseberegningen. Normal kutyme inden for demografi/befolkningsfremskrivning er, at der forventes en udtynding i den eksisterende boligmasse. Dette har i nyere historie været det typiske fænomen, og udtrykker, at levestandarden i de vestlige samfund har været stigende i mange år, hvilket demografisk kommer til udtryk som et stigende boligforbrug pr. borger (antal kvadratmeter pr. beboer). Observationer viser således også, at der igennem mange år har været tale om et generelt fald i den gennemsnitlige husstandsstørrelse. Dette kan have flere årsager, heriblandt: - Generel tendens til at flere unge bor alene og i længere tid (flere singler/enlige) - Generel tendens til stigende antal skilsmisser (flere singler/enlige) - Saneringsprogrammer og lignende, der eventuelt har medført et stigende antal sammenlægninger af mindre lejligheder til større, og/eller nedrivning af små gamle lejligheder og opførelse af nye større lejligheder - Virkningen af den skæve aldersfordeling med overvægt af ældre, som i stigende grad bor alene, fordi ægtefællen enten er død eller flyttet på plejehjem, mens den tilbageværende ældre borger endda også ofte formår at blive boende i egen bolig i stadigt flere år (flere singler/enlige enker/enkemænd) Alt sammen er det muliggjort af en stigende velstand i samfundet, således at folk ikke er blevet tvunget til at fortætte sig i den eksisterende boligmasse på grund af f.eks. økonomisk afhængighed eller andre bånd. Dels er der løbende blevet opført nyt boligbyggeri, og dels har borgerne (herunder ikke mindst kvinder og unge) fået økonomisk mulighed for at bo alene. Angiveligt har stigningen i boligkvadratmeter været større end befolkningsvæksten. Tabel 15 nedenfor viser den historiske udtynding i den eksisterende boligmasse. Tabel 15 Historiske udtyndings-/forblivelsesrater for Historik Befolkningsudvikling Tilflytninger til nye boliger Udtynding i eksisterende boligmasse, absolut Udtynding i eksisterende boligmasse, procent -0,3% -0,4% -0,1% 0,4% 0,2% 0,1% 1,1% 1,3% 0,7% 0,7% -0,2% Forblivelsesrate 0,9967 0,9959 0,9991 1,0044 1,0023 1,0012 1,0106 1,0129 1,0072 1,0069 0,9976 Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. Som det fremgår af tabellen, har Brøndby Kommune i de senere år i lighed med en række hovedstads- og storbykommuner i øvrigt oplevet en unormal fortætning i den eksisterende boligmasse i de seneste fem år fra I årene forinden var billedet udtynding, og det gælder i øvrigt også årene før I 2017 vender udviklingen igen og det tyder på at der i årene frem vil være tendens til at der ønskes flere m2 pr. person. SIDE 33

34 Årsagen til, at udtynding er vendt til fortætning i den eksisterende boligmasse i , skal formentlig findes i den økonomiske krise, uden at det dog er muligt at opstille nogle egentlige statistiske kausalitetssammenhænge. Det forekommer dog at være en sandsynlig hypotese/formodning, at krisen på ejerboligmarkedet sammen med en opstramning af bankernes kreditvurdering og en generelt mindre risikovillighed hos forbrugerne medfører, at folk bliver boende i nuværende bolig, til trods for f.eks. familieforøgelse, jobskifte eller lignende større ændringer i tilværelsen. Ligeledes kan krisen måske give anledning til, at man af økonomiske årsager ikke lader sig separere/indgå skilsmisse så hurtigt som ellers. Endvidere kunne det tænkes, at lejeboligmarkedet, med dets stabile økonomi og lave risiko for tab i en ellers usikker tid er blevet mere populært som sikker base i en årrække. Tabel 16. nedenfor viser prognosens fremskrivning af udtynding/fortætning. Prognose Befolkningsudvikling Tilflytninger til nye boliger Udtynding i eksisterende boligmasse, absolut Udtynding i eksisterende boligmasse, procent 0,3% -0,4% -0,6% -0,6% -0,6% -0,5% -0,5% -0,5% -0,4% -0,4% -0,4% Forblivelsesrate 1,0030 0,9958 0,9941 0,9939 0,9943 0,9946 0,9948 0,9948 0,9957 0,9956 0,9958 Tabel 16. Fremskrevne udtyndings-/forblivelsesrater for Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. Som det fremgår af tabellen, forventes der en svag fortætning i 2018, mens udtyndingstendensen, der stadigvæk betragtes som normalsituationen, igen sætter ind fra 2019 og frem. De økonomiske konjunkturer peger også i denne retning da der officielt ikke længere er økonomisk krise, såfremt ovenstående hypotese kan tages for givet. Figur 15 nedenfor giver en grafisk illustration af det historiske forløb for forblivelsesrater sammenholdt med prognosens forventning for fremtiden. Figur 15. Historik (stiplede linje) og fremskrivning for forblivelsesrater. 1,0150 1,0100 1,0050 1,0000 0,9950 0,9900 0,9850 0, Kilde: DemoGrafix og egne beregninger. SIDE 34

35 5.2.5 Til- og fraflytning Til- og fraflytninger er indirekte konsekvenser af borgernes livscyklus og behov og i statistisk sammenhæng styres de af udtyndingen (fordelt på aldersgrupper), antallet og typen af nyopførte boliger samt tilflytningsprofilen (fordelt på aldersgrupper) til de nye boliger efter type. Som det fremgår af figur 16, har flyttebalancen være positiv i de senere år. Det er forventningen, at den positive tendens fortsætter i prognosens første periode, mens der ventes en svagt negativ balance i prognosens sidste periode dog tæt på neutral. Figur 16. Til- og fraflytninger , samt flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Kilde: DemoGrafix og egne beregninger Figur 17a nedenfor viser den historiske aldersinddelte flyttebalance for Brøndby Kommune, beregnet som gennemsnit for Som det fremgår af figuren, er flytteaktiviteten (mellem kommunegrænser, men formentligt også internt i kommunen) højest i de unge år fra slutningen af teenageårene og frem til den klinger af hen imod 50 erne. Brøndby Kommune taber flest borgere i de unge år mellem år, mens tendensen er positiv fra ca. start-20 erne til ca. slut-40 erne. Tendens til fraflytning blandt de unge er aftaget i de senere år, særligt i 2014, hvilket dog ikke fremgår direkte af figuren nedenfor. Det er også værd at bemærke den markante positive balance blandt særligt 0- og 1-årige, som formentlig hænger sammen med de positive balancer for kvinder i den fødedygtige alder. Figur 17a. Til- og fraflytninger efter alder, gennemsnit for samt flyttebalance (netto). Foreløbige 2016-tal SIDE 35

36 år 96 år 93 år 90 år 87 år 84 år 81 år 78 år 75 år 72 år 69 år 66 år 63 år 60 år 57 år 54 år 51 år 48 år 45 år 42 år 39 år 36 år 33 år 30 år 27 år 24 år 21 år 18 år 15 år 12 år 9 år 6 år 3 år 0 år Tilflytninger, ind- og udland Fraflytninger, ind- og udland Netto, flyttebalance Kilde: Danmarks Statistik, BEV107 og DemoGrafix. Tabel 17 nedenfor viser de 20 kommuner hvor fra og til Brøndby har henholdsvis afgivet og aftaget flest borgere i Tabel 17. Tilflyttere og fraflyttere samt flyttebalance for Nr. Kommune Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance 1 København Hvidovre Glostrup Høje-Taastrup Rødovre Albertslund Ishøj Vallensbæk Greve Frederiksberg Gladsaxe Ballerup Tårnby Køge Aarhus Holbæk Slagelse Gentofte Roskilde Furesø Kilde: Danmarks Statistik, FLY66 SIDE 36

37 Det er primært de nærliggende kommuner der bidrager til Brøndby Kommunes befolkningsudvikling. Den største bidragsyder er naturligvis Københavns Kommune hvor der netto tilgår 167 personer til kommunen. Dette fremgår også af figur 16 som illustrerer, at Brøndby Kommune typisk vinder borgere fra København og en række kommuner tættere på København. Figur 16. Andel af tilflyttere til Brøndby Kommune der flytter fra 10 udvalgte kommuner i (kilde Demografix) SIDE 37

38 Københavns Kommune ligger også her i toppen når det gælder personer der flytter fra Brøndby Kommune mens Vallensbæk Kommune er den næststørste aftager af personer fra Brøndby Kommune. Figur 15 nedenfor viser kommuner med en positiv og negativ (rødlig) befolkningsudvikling for primært hovedstadsområdet. Her kan det ses at Brøndby Kommune har en negativ vækst på -0,16 %, svarende til -60 personer, mens nogle omkringliggende kommuner også har en negativ vækst. Der er dog ikke tale om faretruende vækstrater. SIDE 38

39 SIDE 39 CENTRALFORVALTNINGEN

40 Tabel 18 nedenfor viser det forventede boligbyggeri i Brøndby Kommune fra fordelt i henhold til basisområder, bydele og projektnavne. Som det fremgår af figuren, forventes et beskedent boligbyggeri i 2017 og 2018, mens det forventes, at de to større projekter Kirkebjerg i Brøndbyvester, Brøndby Strand Centrum og Ungdomsboliger i Brøndbyøster startes op i 2019 og frem. Disse projekter har afgørende betydning for prognosens forløb både samlet for kommunen under et og for forholdet mellem bydelene. Særligt skal byudviklingsprojektet i Kirkebjerg nævnes fordi der her er lagt et forventet boligbyggeri på ca boliger ind i prognosen. Til sammenligning med boligbyggeprogrammet fra sidste år så er det samlede antal boliger på 2371 boliger 188 færre boliger end sidste års boligbyggeprogram. Boligbyggeprogrammet leveres af Teknisk Forvaltning, Plan. Tabel 18. Brøndby Kommunes boligbyggeprogram for Kilde: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning og DemoGrafix. Boligtype Basisområdenr. Basisområdenavn Navn Bydel I alt Parcel Hyrdedammen Gnisten BØ Række Række Brøndbyøster landsby Brøndbyøstervej 78 BØ Baunedammen række Espedammen BØ Række Strandskolevej udbygning Lagesminde, rækkehuse BS Etage Kirkebjerg nord Kirkebjerg BV Række Kirkebjerg nord Etage Banemarksvej (samlet pojekt med Glostrup. BV Etage Ungdomsbolig 1420 Etage 1420 Brøndby Strand Centrum Brøndby Strand Centrum BS Brøndbyøster Boulevard Brøndbyøster Boulevard I alt SIDE 40

41 Figur 18. Brøndby Kommunes boligprogram for , totaler for boligtyper. Kilde: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning og DemoGrafix Antal boliger Ungdom Ældre Etage Række Parcel SIDE 41

42 Tabel 19 nedenfor viser en opgørelse over det historiske boligbyggeri i Brøndby Kommune og regionen. Det fremgår bl.a. af figuren, at Brøndby Kommunes boligbyggeri har været relativt beskedent sammenlignet med de andre kommuner. Dog ligger kommunen på niveau med flere af de omkringliggende kommuner hvis der ses på årene 2012 til Der forventes et markant højere boligbyggeri i de kommende år, hovedsagligt grundet byudviklingsprojektet i Kirkebjerg. Tabel 19, historisk boligbyggeri (gsn.) København Frederiksberg Dragør Tårnby Albertslund Ballerup Brøndby Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby- Taarbæk Rødovre Vallensbæk kilde, Danmarks Statistik, Fuldført byggeri (ikke korrigeret for forsinkelser) efter enhed, område og tid. SIDE 42

43 6 Præcision Brøndby Kommune har, som tidligere nævnt, siden 2013 anvendt prognosemodellen DemoGrafix som er udarbejdet af COWI. Nedstående figur viser afvigelserne fra prognosens forudsigelser på befolkningstallet i forhold til de faktiske tal. Som figuren illustrerer, er prognosens forudsigelser tæt på i 2015 og 2016, mens befolkningstallet igen tager en afstikker i 2017, hvor der samlet set var en forskel på 418 personer mellem det faktiske folketal og det prognosticerede. Figur 19. Prognose vs. faktisk befolkningstal Folketal, prog. Folketal, faktisk På andre parametre ser resultaterne mellem det faktiske resultat og prognosemodellen således ud: Tabel 20. Prognose vs. historik. Faktisk 2014 Prognose 2014 Faktisk 2015 Prognose 2015 Faktisk 2016 Prognose 2016 Faktisk 2017 Prognose 2017 Difference Faktisk Prognose 2017 Mænd ,0% Kvinder ,4% Fødte ,0% Flyttebalance Folketal ,2% Overordnet set er udsvingene mellem prognose og de faktiske tal på et rimeligt niveau. Historikken har også vist, at prognosen ikke overraskende typisk er mest præcis på kort sigt, mens præcisionen typisk svækkes en anelse på længere sigt. Resultatet for 2017 blev altså et fejlskøn på 418 personer i forhold til det faktiske, idet det reelle fald blev på 60 personer, mens der var forventet en stigning på 368. Usikkerheden er også betinget af årgangenes størrelse og bevægelserne heri. Sker der en forøgelse i årgangene, øges sikkerheden i % SIDE 43

44 tilsvarende. Typisk er usikkerheden størst på de meget små årgange og de ældste årgange. Denne tendens ser ud til at være i tråd med udviklingen i Brøndby Kommune. Tabellerne nedenfor viser hvordan udsvingene har været i de anvendte aldersgrupper og på en række parametre for henholdsvis sidste års prognose og så årets prognose. Tabel 21. Udsving i prognosticeringen af aldersgrupperne. Årets prognose Sidste års prognose Forskel Type år år år år år år år år Tabel 22. Udsving i prognosticeringen af de forskellige bevægelsestyper. Årets prognose Sidste års prognose Forskel Type Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling (korrigeret) Folketal_ultimo Overordnet kan det ses at fødselsbalancen og flyttebalancen har ændret sig i den nye prognose, og at dette naturligvis har indflydelse på den samlede befolkningstal. Der er stadig optimisme omkring befolkningsudviklingen i Brøndby, selvom udviklingen med årets prognose er justeret en anelse ned, så der regnes med at blive knap borgere i Brøndby om 10 år. SIDE 44

45 Bilag A Parameterområder og distrikter Tabel 23. Sammensætning af distrikter kommunen og bydele. NR.1 DISTRIKT BASISOMRÅDER 1 Hele kommunen Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster Kilde: DemoGrafix. SIDE 45

46 Figur 19. Basisområder - Brøndbyvester. Kilde: DemoGrafix. SIDE 46

47 Figur 20. Basisområder - Brøndbyøster. Kilde: DemoGrafix. SIDE 47

48 Figur 21. Basisområder - Brøndby Strand. Kilde: DemoGrafix. SIDE 48

49 Figur 22. Sammensætningen af distrikter - bydele. Kilde: DemoGrafix. SIDE 49

50 Tabel 23. Sammensætning af distrikter - særområder. NR. DISTRIKT BASISOMRÅDER 500 Parkerne Boliger nord for Parkerne Kvarterløftsområdet Kilde: DemoGrafix. Figur 23. Sammensætningen af distrikter særområder - Parkerne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 50

51 Figur 24. Sammensætningen af distrikter særområder - Boliger nord for Parkerne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 51

52 Figur 25. Sammensætningen af distrikter særområder - Kvarterløft. Kilde: DemoGrafix. SIDE 52

53 Tabel 24. Sammensætning af distrikter - sogne. NR. DISTRIKT BASISOMRÅDER 221 Brøndbyvester sogn Brøndbyøster sogn Brøndby Strand sogn Nygårds sogn Kilde: DemoGrafix SIDE 53

54 Figur 26. Sammensætningen af distrikter sogne. Kilde: DemoGrafix. SIDE 54

55 Tabel 6. Sammensætning af parameterområder. Nr. Parameterområde Basisområder 1 Parcel og række, lav aktivitet Parcel og række, med unge Parcel og række, middel aktivitet Etage, blandet, høj aktivitet, unge Etage, punkthuse, parkerne og vester Etage, blokke, parkerne, øster SIDE 55

56 14 Parkerne, to etager o.a., jævn alder Konstantområde, efterskole Konstantområde, botilbud Konstantområde, ældre Kilde: DemoGrafix. SIDE 56

57 Figur 27. Sammensætningen af parameterområder. Kilde: DemoGrafix. SIDE 57