forsker Uni-lærere: Kandidater mere jobklare Se s. 3 samt 22-25: studiestart DM S DJØF S DF S september Lærerne: Kravene mindre men

Transkript

1 DM S DJØF S DF S forsker september DPU: Filosoffer genantaget 5 Nu skal det så principielt afklares, om der er forskningsfrihed, når forskere kan fyres med henvisning til manglende relevans Dekan fyret efter 83 dage 7-9 Baggrundshistorien om, hvordan det kunne gå så galt. Og om hvordan et miljø kan slippe af med en umulig leder (Foto: Polfoto) Rektorlønninger 10 - ligger i toppen af de offentlige lønninger. KUs rektor sprænger snart 2 millioners grænsen Uni-lærere: Kandidater mere jobklare HR-ledere med høj løn 14 Får samme løn som dekaner og det er symptom på, at det administrative lag får mere magt på uni, siger ledelsesforsker, der er meget kritisk over for den opgradering Hver anden universitetslærer vurderer, at kandidaters færdigheder til at indtræde i et job efter studiet er blevet bedre i det seneste tiår. Kun hver femte lærer mener det modsatte. Det ser jeg som udtryk for, at flertallet af universitetslærerne forstår betydningen af og anerkender, at de studerende får bedre kvalifikationer til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det kan ses som et udtryk for en positiv attitude fra lærerne til de moderne krav, som stilles til universiteterne, vurderer professor og direktør på CBS-Learning Lab, Hanne Leth Andersen, som kommentar til den enquete, som dagbladet INFORMATION og FORSKERforum har gennemført blandt 850 danske universitetslærere op til septembers studiestart. Universiteterne og lærerne flytter sig Enqetens svar er sammensatte, siger direktøren. Universitetslærere vurderer, at de studerende har en ringere faglig viden ved indgangen til studiet, og at deres tidsforbrug på studiet er mindre. Men alligevel mener de, at de studerende er bedre forberedte til jobmarkedet (se side 23): Under disse svar ligger mener jeg at de studerendes kvalifikationer og studiernes krav simpelthen ændrer sig med tidens krav. Det kan godt være, at de studerende kommer ind med ringere faglige kvalifikationer, men så kan de jo komme ind med andre kvalifikationer, fx at de er gode til at arbejde selvstændigt eller i tværfaglige teams, forklarer hun. Og når 45 pct. vurderer mod 18 pct. uenige at de studerende er bedre klædt på til jobmarkedet, er det da positivt på flere måder. Det er udtryk for, at universiteterne har flyttet sig, så studierne er tættere forbundet med arbejdsmarkedet og med konkurrence-økonomien. Hvor man tidligere uddannede til (teoretiske og generelle) fagligheder, så uddanner man mere målrettet mod arbejdsmarkedet i dag. Det er en praksis-orientering som ligger i tidsånden, og som mere ligner de færdigheder, som de tidligere faghøjskoler stod for. Lærerne: Kravene mindre men Det forekommer måske overraskende og paradoksalt, når to ud af fem lærere mener, at kravene til de studerende fx målt på pensum og studieordning er blevet mindre det seneste tiår - og på den anden side, at halvdelen af lærerne mener, at de studerendes færdigheder til at gå ud på jobmarkedet faktisk er blevet bedre i den samme periode. Hertil siger DTU-professor Niels Egelund: Det er en konstatering af, at systemet er blevet mere målrettet, fx gennem aftagerpaneler, akkrediteringer, ændrede studieordninger. Det er på mange måder en positiv udvikling i mine øjne, at studier er bedre til at forberede de studerende på jobmarkedet også fordi det tilsyneladende er noget, som underviserne selv er bevidste om, siger Egelund. Hanne Leth Andersen ser også enquetens svar som et udtryk for, at nutidens universitetslærere faktisk er meget engagerede i deres arbejde og at de faktisk indstiller sig på tidens krav til uddannelserne. Se s. 3 samt 22-25: studiestart Aarhus store reform 16 Rektor har udnævnt styregrupper med bare ledere, men det er ikke forsøg på topstyring eller en skjult masterplan Årets optag 18 Meroptag på biologi udløser ikke flere stillinger derimod mere arbejde til de lærere, som er tilbage ENQUETE: Det mener uni-lærere Strammere adgangsbegrænsning 3 - et ønske hos hver tredje uni-lærer Arbejdspres skader kvaliteten 22 - mener syv ud af ti uni-lærere Studenternes kvalitet falder 24 - vurderer 40 pct. af lærerne Dygtig og heldig 28 Ung succesforsker: Man prøver at designe sit CV gøre nogle ting, så det ser godt ud INTERVIEW Det er logik for burhøns: Så må hver enkelt medarbejder løbe hurtigere med undervisning og vejledning. Folk må bruge deres fritid til at forske, aften og weekender, plus det, at folk ikke reelt får holdt deres ferier. Institutleder Karsten Kristiansen om øget optag uden flere penge

2 L E D E R Af lektor LARS KAMP NIELSEN, PharmaDanmark Altid plads til en til Efter en markant tilbagegang i ansøgertallet til mange universitetsuddannelser i 2008 blev det til en lille stigning i 2009 og så en markant stigning i 2010 med 8000 afviste ansøgere som konsekvens. Straks var Dansk Industri og videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen ude med en Sorteper til universiteterne. Og Danske Erhverv fulgte trop med et krav om, at procenten af en årgang, der tager en universitetsuddannelse øges fra 19 til 25 procent i Men meroptag uden videre er ikke uproblematisk: Godt nok får vi taxameter-belønninger pr. ekstra studerende, der består. Men politikerne frigør ikke basisbevillinger til formålet. Og det betyder i praksis, at universiteterne skal medfinansiere de nye studerende. Det ekstra meroptag, som politikere og arbejdsgiver-organisationer ønsker, kræver et mega-løft i bevillingerne til universiteterne, men med den usikkerhed, der er om afløsningen for globaliseringsmilliarden efter 2012, er det ikke så sært, at universiteterne godt kan holde armene nede, når det gælder meroptag. Især på baggrund af de massefyringer, der er sket de sidste par år og som måske ikke er slut. Erfaringerne med at bøje sig for politikernes pres for meroptag er ikke gode. Da man i midten af firserne startede en ny studieordning på biologi på Københavns Universitet startede man forsigtigt med et optag på 80 studerende, da de gamle studieordning stadig var under afvikling. Det øgedes til 125 og snart til 180. Men en eksplosion i ansøgertallet i halvfemserne fik politikerne til presse optagelsestallet op på 230 med store løfter om merbevillinger. Merbevillingerne kom bare aldrig. Tværtimod kom der nye fyringsrunder omkring årtusindeskiftet og nu igen de seneste par år. Den ny universitetslov med styrings-kontrakter med det politiske system, der bl.a. indeholder krav om fordobling af antallet af ph.d. ere, lægger beslag på så store dele af basisbevillingerne, at budgetterne hænger dårligt sammen. At undervisningen alligevel gennemføres er kun muligt, fordi eksternt finansierede forskningsansatte i vid udstrækning inddrages i undervisningen, selvom bevillingsgiverne ikke altid er orienteret herom. Det efterlader desværre en mistanke om, at undervisningskvaliteten er dalende. Men endelig fortæller enqueten også politikerne, at universitetslærerne underviser i en underskuds-situation: Kvaliteten kunne være bedre, hvis ressourcerne ikke var så pressede. Det må politikerne tage alvorligt, før de pr. automatpilot stiller krav om meroptag på masseuniversitetet For at få en indikation af, hvordan lærerne oplever universiteternes undervisningssituation gennemførte dagbladet IN- FORMATION og FORSKERforum i august en simpel enquete om kvalitetsudviklingen det seneste tiår. Nu er enqueten ikke den store videnskab, men den indikerer nogle meget vigtige pointer, som politikerne burde tage alvorligt: Dels at de nyoptagne studerende har en ringere faglig viden ved indgangen til studiet, og at deres tidsforbrug på studiet er blevet mindre. Alligevel vuderer et stort flertal af lærerne, at de studerendes færdigheder til at indtræde i job efter endt studium generelt er blevet bedre i det seneste tiår. Det må politikerne anerkende og belønne, for det viser, at universiteterne og dets lærere har forstået politikernes krav. Enqueten fortæller også, at universitetslærere ikke forsømmer undervisningen, fordi de hellere vil forske. Og at der er pres på de ansatte til at sænke kvalitets-standarderne, men at mange modsætter sig dette. Lærerne er altså gatekeepers på at opretholde en høj faglig standard. Men endelig fortæller enqueten også politikerne, at universitetslærerne underviser i en underskuds-situation: Undervisningskvaliteten kunne være bedre, hvis ressourcerne ikke var så pressede. Det må politikerne tage alvorligt, før de pr. automatpilot stiller krav om meroptag på masseuniversitetet. Men der er altså en diskrepans mellem politikernes krav om meroptag, og så det faktum, at hver tredje universitetslærer hellere så strammere adgangsbegrænsning af hensyn til kvaliteten? På årets Sorø-møde, hvor undervisningsminister Tina Nedergaard havde inviteret uddannelsesverdenen til debat om uddannelse og udfordringer til alle var et af indlæggene fra en teknisk skole-elev, der sagde: Derfor skal vi ikke fokusere på, hvordan vi får de højest uddannede, men hvordan vi får de bedst uddannede og som INFORMATION bemærkede: og fik anerkendende nik fra DI-direktøren. Uden markant løft i basis-bevillingerne og mere langvarig garanti kan vi ikke opretholde kvaliteten i undervisningen og slet ikke øge kandidatproduktionen. Medlemsblad for DM s universitets-ansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overenskomstforeningen), samt DFs undervisningsog forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1-sektorforskning, Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark, Journalist Lasse Højsgaard (lah@dm.dk), Red. leder Jørgen Øllgaard (Joe@dm.dk). Redaktionens adresse: forskerforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: , Fax: Bladets oplag er ekspl. og udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf PharmaDanmark, Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf JA Jordbrugsakademikerne, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø, Tlf Dyrlægeforeningen, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø, Tlf Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: Tryk: VTT-Grafiska AB. Næste deadline: 18. august 2010.

3 E N Q U E T E S T U D I E K V A L I T E T : S T U D I E K V A L I T E T E N Q U E T E : Uni-lærere: Strammere adgangsbegrænsning Flertallet af universitetslærere mener, at den nuværende adgangsregulering er tilstrækkelig. Fire ud af ti mener ikke at der bør være større adgangsbegrænsning på deres fagområde, fordi der kommer for mange studerende ind, som ikke er studieegnede. Men det er alligevel sådan, at hver tredje universitetslærer (33 pct.) ønsker en større adgangsbegrænsning. det Mener uni-lærere Det fortæller den enquete som INFORMATION / FORSKERforum har gennemført blandt 850 danske universitetslærere. Disse lærere er dermed lodret uenige med de politikere eller erhvervsfolk, som ønsker større optag. At hver tredje faktisk har den holdning kan måske overraske, for det er jo mange. Krav om strammere optagelsesbetingelser bekræfter jo et andet udsagn, nemlig at indgangsfærdighederne er ringere end for ti år siden. Og lærernes svar er da en logisk følge af erfaringen for, at jo højere adgangskravene er jo bedre studerende og jo nemmere undervisningsafvikling og større gennemstrømning, siger DPU-professor Niels Egelund. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke kan konstateres nogen signifikant forskel mellem svarene fra humaniora og naturvidenskab, hvor man måske kunne have forventet, at naturvidenskabs våde fag med krav om mere paratviden ville være mere utilfredse med studenterkvaliteten. Men problemet er åbenbart lige så stort på humaniora. Mere adgangsbegrænsning en balancegang Det er påfaldende, at hver 3. universitetslærer egentlig gerne vil have en strammere adgangsbegrænsning på faget: Det er vel grundlæggende udtryk for, at man ønsker så høj kvalitet på studiet som muligt, forklarer CBS-professor Leth Andersen. Samtidig er der stort ansøgningspres og en statslig målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og her må universiteterne så også tage deres. Det er en svær balancegang. Man kunne have en tese om, at det især var på naturvidenskab, at krav om mere paratviden hævede adgangskravet, men naturvidenskab og humanioras lærere har samme oplevelse. Jeg mener da også, at det er forkert at opstille den traditionelle skelnen mellem de hårde og bløde fag. Fx humanioras sprogfag kræver paratviden og hårde kompetencer, siger hun. Når hver tredje ønsker hårdere adgangsbegrænsning handler det nok om, at universitetet er blevet et masseuniversitet og optager bredere grupper end tidligere. Det mener jeg ikke skal være den enkelte lærers problem, når han/hun får studenterhold, som ikke hænger sammen og som er for svære at undervise. Det problem må løses ved at systemet differentieres mere. Det må gøres mere klart, hvilke krav der stilles. Undervisningsformerne må differentieres. Studier må indrettes så de mere underviser praksisorienteret som faghøjskoler i stedet for at være helt så forskningsbaserede. Det vil gøre det nemmere for såvel lærere som studerende. jø Se side Meget enig Enig Hverken eller Uenig Meget uenig Jeg ville foretrække, at der var større adgangsbegrænsning på mit fag, for der kommer for mange studerende ind, der ikke har kvalifikationer / færdigheder til at studere, og de er en belastning for såvel medstuderende som lærere. 10% 23% 25% 31% 10% forskerforum Nr. 237 september

4 DM S FORSKNINGSPRIS 2010 dm.dk/forskningspriser 2 priser på hver kroner Kender du en forsker, der fortjener DM s forskningspris 2010? Priserne uddeles først og fremmest som en anerkendelse af fremragende forskning, og skæve vinkler er særligt prisværdige. DM uddeler to forskningspriser i år inden for: Naturvidenskab og teknik Samfundsvidenskab og humaniora Priserne uddeles på baggrund af forskerens utraditionelle arbejde på tværs af etablerede discipliner og formidling af forskningen til offentligheden. Indstillingsfrist: 1. oktober 2010 Prisuddeling: 23. november 2010 Læs mere om, hvordan du indstiller til DM s forskningspris 2010 på 4 forskerforum Nr. 237 september 2010

5 DPU: Relevans-sag skal afgøres i ministeriet Selvom de tre DPU-forskere blev genansat, skal sagens principielle spørgsmål alligevel afprøves i Videnskabsministeriet. DM glæder sig over at få en principiel afgørelse Sagen om de tre fyrede filosoffer på DPU tog efter sommerferien en uventet drejning, da fyringsvarslerne for alle tre blev trukket tilbage. Et kæmpe-optag af nye studerende gjorde, at der alligevel var brug for de tre lektorer i pædagogisk filosofi, der ellers var blevet dømt irrelevante i forhold til DPU s profil. Men det betyder ikke, at sagen er slut. Kort før fyringsvarslerne blev trukket, besluttede Videnskabsministeriet sig nemlig for at se nærmere på afskedigelsesproceduren. Ministeriet lover at se på sagens principper Og det har ministeriet tænkt sig at gøre færdigt, selvom fyringerne ikke mere er aktuelle. Vi vil holde fast i anmodningen om en redegørelse fra DPU. I alle tilfælde har der været så meget diskussion om sagen, at det vil være godt for alle parter med større klarhed omkring, hvordan tingene reelt er forgået, siger kontorchef Mette Ring Rossing fra Universitets- og Bygningsstyrelsen. Asger Sørensen, den ene af de tre fyringstruede lektorer, havde opfordret ministeriet til at gå sagen efter i sømmene. Han peger blandt andet på, at DPU udelukkende har fyret på baggrund af det såkaldte relevans-kriterium, som handler om, hvem der bedst kan undværes. Mette Ring Rossing bekræfter, at det kan være et problem, hvis det, som Asger Sørensen mener, kun er relevans-kriteriet, der har været afgørende for fyringen. Der er fremsat mange påstande i denne sag, og jeg vil ikke afgøre den på forhånd. Men hvis man siger, at man har brugt fire kriterier og så kun reelt har brugt et, så hænger det selvfølgelig ikke sammen, siger hun. DM: Principper for forskningsfrihed Der har ellers været spekuleret i fra forskellige sider, at ministeriets indblanding er den egentlige grund til at DPU nu trækker fyringerne tilbage, fordi man frygter at få en næse for procedurefejl og dårlig sagshåndtering. Blandt andet peger DPU-lektor Anne-Marie Eggert i Information på, at ledelsen kendte til det store antal af kvote 2-ansøgere allerede før fyringerne. Nu kommer der altså alligevel en vurdering af sagsforløbet, og det vækker stor glæde i DM, for hvem sagen har stor principiel betydning. DM har ligesom andre kritikere peget på begrundelsen af fyringerne at lektorernes forskning ikke var relevant i forhold til DPU s profil som et brud på universitetslovens regel om frihed i forskningen ( 17.2). Det glæder os, at lektorerne er blevet genansat, men det betyder også, at DM ikke kan køre en faglig sag, som vi ellers ville have gjort. Derfor er det fint, at ministeriet synes, der er et problemfelt, der skal afdækkes, for vi vil gerne fortsætte den generelle debat om, hvor stor en beskyttelse paragraf 17.2 er mod den slags angreb, siger DM s formand Ingrid Stage. Ministeriet om fyringsprincipper Mette Ring Rossing er også opmærksom på diskussionen om brud på reglen om fri forskning: Vi har nogle regler, der sikrer forskernes forskningsfrihed, og nogle regler, der siger, hvilke kriterier man kan lægge som grund for en afskedigelse. De to regelsæt tager ikke hensyn til hinanden. Men man skal overholde dem begge. Kan man overhovedet bruge relevans-kriteriet uden at bryde reglen om fri forskning? Man skal afskedige dem, hvis kompetencer man bedst kan undvære. Det er altså kompetencerne og ikke direkte arbejdsopgaverne i dette tilfælde forskningen som bør være afgørende for, hvem man vælger at afskedige. Men det er selvfølgelig sådan, at der kan være en sammenhæng mellem de opgaver, man udfører, og ens kompetencer. Jeg mener derfor ikke, man kan sige, at man ved afskedigelser ikke må se på forskningens relevans. Relevans-begrebet Forhandlingsleder i DM Lotte Espenheim Møller er enig i, at man godt kan bruge relevansbegrebet i forhold til de ansattes kompetencer. Men, siger hun, DPU henviser specifikt til forskningen, når de begrunder fyringen. I det næsten Dekan Lars Qvordrup herunder protestmøde i maj har måttet høre meget kritik for at fyre tre lektorer. Og selvom han trækker fyringerne tilbage, kan der være mere ris på vej fra Videnskabsministeriet. enslydende varslingsbrev, som de tre lektorer modtog, hedder det nemlig, at de ansatte kun i meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant pædagogisk-filosofisk forskning. DPU har på den baggrund skønnet, at du er blandt dem, som man under de givne forhold bedst kan undvære. Der står således ikke et ord om manglende faglige kompetencer, kun at forskningen ikke er relevant. Man kan kritisere en forsker for for lidt, for dårligt, men ikke forkert, siger Lotte Espenheim Møller, og nævner også, at DPU stadig mangler at definere, hvad der er relevant i denne forbindelse. Det er aldrig rart at blive fyret, men det er nemmere at acceptere, når det begrundes med noget, som kan gøres op, måles eller vejes. Lars Qvordrup henviser kun til den forskningsstrategiske ramme, og den er ved gud meget bred. Videnskabsministeriet har bedt DPU om en redegørelse omkring kriterierne for de planlagte fyringer og afskedigelsesprocessens forløb samt en stillingtagen til DM s kritikpunkter. Da fyringerne er trukket tilbage vil ministeriets afgørelse ikke få nogen praktisk betydning, men i DM s øjne er den alligevel vigtig uanset om den blåstempler eller rejser kritik af fyringerne. Hvis det viser sig, at fyringerne ikke var i orden, vil vi kunne bruge afgørelsen til at undgå lignende sager. Og hvis de var i orden, har vi fået dokumenteret, at paragraf 17.2 reelt ikke giver nogen beskyttelse af forskningsfriheden, og så bør loven laves op, slutter Lotte Espenheim Møller. lah forskerforum Nr. 237 september

6 DM-konference FOLLOW THE MONEY dm.dk Bevillingerne til de danske universiteter er steget støt gennem de sidste ti år, men hvor strømmer pengene hen? Tid og sted: Tilmelding: Fredag 8. oktober , DM Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg Tilmeld dig senest fredag 1. oktober på Program 9.30 Registrering og kaffe Synsvinkler på universiteternes ændrede finansieringsform Ingrid Stage, formand for DM An analysis of changes in funding and spending patterns in Danish universities: The policy context Results and implications of the financial analysis International comparisons Rebecca Boden, Professor of Critical Management, University of Wales Institute Cardiff og Sue Wright, professor i pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet Spørgsmål og debat på dansk og engelsk Ordstyrer Ingrid Stage, formand for DM Kommentar til analysen og fremtidens finansiering af universiteterne Charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister (afventer bekræftelse) Frokost Introduktion til workshopper om mulige konsekvenser for forskningsfinansiering Rebecca Boden, Professor of Critical Management, University of Wales Institute Cardiff og Sue Wright, professor i pædagogisk antropologi, DPU, Aarhus Universitet Workshopper Kaffe Fremlæggelse og diskussion af resultater fra workshopper Perspektivering Ingrid Stage, formand for DM Læs mere og tilmeld dig på på ann 176x251 Konf-pengestrømme.indd 1 forskerforum Nr. 237 september 23/08/

7 AAU-dekan fyret efter 83 dage Sådan slipper ansatte af med en umulig leder Samfundsvidenskabelig dekan skifter job, lød det pludselig i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet. Selv om historien blev forsøgt afdramatiseret i AaUs kommunikationsafdeling, så var det noget af en nyhed, for AD blev eks-dekan på bare 83 dage. Det lugtede af en fyring. Baggrund: lederfyring Bag den lå massive medarbejderprotester i ugerne op til fyringen. De menige på to institutter havde lavet klageskrivelser til rektor. Fem forskningskoordinatorer havde klaget over det uholdbare i situationen. Og måske var det mest vægtige, at to institutledere truede med at gå, hvis den nye dekan fortsatte på posten. Uanset den udløsende faktor, så tog rektor konsekvensen og fyrede den nyansatte dekan. Rektor: Dekanen kunne ikke skabe konsensus Rektor Finn Kjærsdam lægger sig ned uden så mange omsvøb: Vi er blevet enige om, at det er bedst, at AD lægger sine kræfter et andet sted, siger rektor. Men hvad var det, som gik så galt? Nu udtaler jeg mig ikke om konkrete personalesager. Men jeg kan sige, at når han kunne lede et forskningscenter, så kunne han også kunne lede et universitetsfakultet. Men det viste sig altså, at AD havde svært ved at lede et fakultet, der jo består af folk, der selv ved meget, og som er vant til at have medindflydelse. Beslutninger skal i vores verden træffes gennem involvering. Hvis ikke folk er med på en dekans beslutninger, så går det skævt; hvis der ikke er en slags konsensus hvor i hvert fald flertallet af medarbejderne er med på kursen, så kan man ikke få et fakultet til at hænge sammen. Positivt: Ledelsen korrigerede fejlbeslutning Den nærmere baggrund viste sig at grunde i den nye dekans utraditionelle stil og i hans fravær. Og når der så endelig blev taget beslutninger, skabte de konflikt (se baggrundshistorien på næste side). Om læren af sagen og hvordan utilfredsheden blev formidlet videre til rektor - siger en central person i miljøet, som foretrækker at være anonym, fordi ingen vil stikke hovedet frem i sådanne kontroversielle sager: Det er en ulykkelig sag. Dels for systemet, som foretager sådan en fejlbedømmelse. Dels for eks-dekan AD. Men når det så er sagt, så er en vigtig lære af sagen, at nok giver universitetsloven ledelsestoppen stor magt, men det er altså muligt at korrigere fejl-beslutninger. Det kræver massive protester, så indså vores rektor altså, at der måtte handles. Rektor skal have ros. Også fordi han selv må påtage sig et stort ansvar for fejlansættelsen. En anden anonym kilde understreger, at de massive og enige medarbejderprotester var svære at sidde overhørig: Nu endte det godt. Ikke desto mindre er sagen i mine øjne den rygende pistol eksemplet på universitetslovens fejl for magtkoncentrationen betyder, at det faktisk er muligt for en umulius at demotivere eller ødelægge stemningen i et miljø. Hvor store skal protesterne være? Men havde rektor stået fast for at beskytte sin egen fejlansættelse så havde han kørt fakultetet i sænk, fordi utryghed ville få folk til at gemme sig eller flygte bort. Sådan var det ikke under det gamle system. Her var fejlbeslutninger ikke nær så fatale, for systemet var delvis selvkørende og -korrigerende på grund af stor medarbejder-indflydelse og stort ansvar, vurderer den anonyme kilde. Men spørgsmålet står tilbage om, hvor store protesterne skal være, før topledelsen korrigerer: Det er da positivt og en lære for andre ansatte, som udsættes for dårlig ledelse, at massive protester kan få topledelsen til at indse, at noget er uholdbart. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om fyringen var blevet til noget, hvis ledelsesgruppen havde stået sammen ved at institutlederne havde forholdt sig tavse og altså (indirekte) bakket op om dekanen? Eller om der var sket noget, hvis medarbejderprotesterne havde været mindre massive, og fx mindre miljøer havde bakket op om dekanen, fordi de havde fordele af hans regime? Rektor Finn Kjærsdam måtte korrigere en fejlansættelse. Rektor: Medarbejdere kan ikke fyre en leder Hvad er så rektor Kjærsdams lære af sagen: Hvordan kan de ansatte slippe af med en umulig leder med en universitetslov, der ikke giver dem formelle redskaber til at sige fra? Altså, de ansatte har ingen redskaber til at slippe af med en leder. Der er ikke en formel klageadgang eller en undsigelsesprocedure i universitetsloven. Det er den øverste ledelses rektors ansvar. Men de ansatte er jo med i ansættelsesudvalg, hvor de kan lade deres indflydelse gælde. Men de ansatte kan ikke fyre en leder; det er rektors ret og pligt at vurdere, om en leder på de underordnede niveauer kan skabe konsensus og en stemning, så der kan arbejdes, siger Kjærsdam. Kjærsdam vil ikke sige, at det var de massive medarbejderprotester, som fik ham til at fyre dekanen: Nej, det er min vurdering, om den leder kan komme igennem med sin politik. Men i mit skøn indgår selvfølgelig, at universitetet består af højtuddannede folk, og at det kun er i en atmosfære af tillid, at tingene fungerer. Det er jo uholdbart, hvis de menige eller lederen trækker sig tilbage og nøjes med at passe egen niche, så går miljøet i frø. Men havde Kjærdam fyret dekanen, hvis der ikke var indkommet protester fra de menige, men ingen fra institutledere? Det vil jeg ikke udtale mig om. Som sagt: Jeg vurderer som rektor om en leder kan skabe konsensus og komme igennem med sin politik, og skabe et godt miljø. Og hvis ikke, så må der ske ændringer. jø Se baggrund næste side forskerforum Nr. 237 september

8 Ny dekan ansat på Sundhedsvidenskab: Professor, dr. med. Egon Toft tiltræder omgående. Det var en helt uskyldig pressemeddelelse fra Aaborg Universitets Nyhedstjeneste. Men nedenunder var der vedhæftet gemt - en noget mere dramatisk nyhed: Samfundsvidenskabelig dekan skifter job. Baggrund: lederfyring Den handlede om, at AaUs rektor Finn Kjærsdam havde brugt for-sommerferiens travlhed til at udskifte en meget upopulær chef. Dekan AD sluttede angiveligt for at overgå til stillingen som professor i strategi og forretningsudvikling, lød det i en pressemeddelelsen: I det nye job skal AD stå for udviklingen af strategilaboratoriet, som beskæftiger sig med nye forretningsmodeller, strategiske ledelsesprocesser og organisatorisk innovativ kompetenceudvikling. For de vågne var det noget af en nyhed. AD var hurra-udpeget i februar (pressemeddelelse 22.febr.). Den nyudnævnte dekan kaldte det sit drømmejob, der lå i naturlig forlængelse af en karriere med fokus på strategi og innovation. Det var tilmed en tilbagevenden til det universitet, hvor han var uddannet som ingeniør og hvor han fik sin ph.d.-grad i 1996, og hvor han tilmed arbejdede Men dekanen holdt altså kun i 83 dage. Og sådan noget lugter af en fyring. Hvordan kan en leder gøre sig umulig på så kort tid? Og hvordan kan et ansættelsesudvalg have så lidt personføling? Og ikke mindst: Hvad tvinger Rektor til at tage et så drastisk skridt? Normalt får ledere meget lang snor, især fordi Rektor jo selv har et stort ansvar for ansættelsen, og at fyringer derfor er en indrømmelse af dårlig ledelse fra Rektor selv. Ingen vil lægge navn til at fortælle historien bag, fordi man ikke ser grund til at tænke bagud for vi skal videre, og fordi det er svært at stikke hovedet frem og pisse i egen rede i kontroversielle sager. FORSKERforum har derfor prøvet at stykke historien sammen ud fra en del forskellige anonyme kilder på AU-samfundsvidenskab, for ellers kunne baggrunden ikke rulles ud. Fast ligger, at der bag fyringen lå massive medarbejderprotester i ugerne op til fyringen. De menige på to institutter havde lavet klageskrivelser til rektor. Fem forskningskoordinatorer havde klaget over det uholdbare i situationen. Og måske var det mest vigtigt, så havde to institutledere truet med at gå, hvis den nye dekan fortsatte på posten. Forskningskoordinatorernes klage rettede sig mod, at den nye dekan havde lanceret en fornyelsesplan, men at der slet ingen dialog og inddragelse har været, og at man savnede konkrete handlinger og udmeldinger i forhold til strategiske og ledelsesmæssige rammer og mål for fakultetet. Dertil kom en række Ny AAU-dekan forfremmet / adfærdsmæssige problemer, fx at dekanen udeblev fra aftalte møder. Indholdet i institutledernes redegørelse er det lykkedes de to at hemmeligholde, så de nærmere omstændigheder i den lukkede ledelseskreds har det ikke været muligt at afdække. Men kilder fortæller, at der har været løbende gnidninger, fx at dekanen behandlede en sag om tildeling af lektortillæg utrolig klodset; uden hensyn til regelsæt dikterede han, at der kun skulle uddeles 8, selv om der var flere kvalificerede, som havde ret til at få. Da sådanne tillæg er en af de få synlige belønninger i det akademiske system, betyder det meget for de menige, at de behandles retfærdigt, og bliver de ikke det, så er det institutlederen, som får brokken. Dekanen skulle også have en stil med at foretage egensindige dispositioner med konsekvenser for institutlederne, uden at rådføre sig med disse og dermed skabe en enhedslig ledelse. Onde tunger tillægger det også nogen betydning, at dekanen i sine forsøg på at bedrive dynamisk management havde erklæret, at han fra 1. februar 2011 ville sætte et nyt hold af institutledere. Og det virkede ikke ligefrem motiverende for de nuværende institutledere, at blive diskvalificeret før dekanen egentlig har præsenteret sin analyse af og strategi for fakultetet. Og så verserer der nogle historier om dekanens private kommunikation på facebook, hvor han efter møder med lektor-gruppen om lektortillæggene professor-mso triumferede, ved at sige, at stillingen var 3-0 til dekanen. Eller da han på facebook kommenterede institutledernes trussel om at sige op med at sådan noget slipper man ikke af sted med under denne dekan. Og så var der vistnok også noget om et seminar for lokale erhversledere, hvor han omtalte fakultetet som noget, der ikke havde rykket sig i 100 år Kilder fortæller samstemmende om en ret aparte opførsel fra dekanen, eller det som forskningslederne kaldte adfærdsmæssige problemer. Et højdepunkt var vel, da han ved slutningen af møder med institut-medarbejderne bad de ansatte om som det fortælles af flere kilder med nordjysk dialekt - at tage armeren op over hovedet, og så sige Yes we kan. Den havde de ansatte svært ved at finde en grimasse til: Vi kiggede vantro på hinanden, for det er en halvreligiøs form for peptalk og management, som vi ikke rigtig kan forbinde med højtkvalificerede individualiser på et universitet. Men bagefter grinede vi af det, fortæller En historie om dårlig ledelse og om, hvordan en leder gør sig Bønnemøde. Et højdepunkt i institutslederens regime var, da han ved slutningen af møder med institut-medarbejderne bad de ansatte om at tage armeren op over hovedet, og så sige Yes we kan. en kilde. Det var jo ikke det optrin, som væltede ham, for jeg synes egentlig, at han fik en chance. Vi kan da godt rumme en excentrisk adfærd, hvis der vel at mærke i den praktiske hverdag tages beslutninger, som indvirker positivt på vores arbejde. Men det gjorde der ikke. En anden fortæller: Han tog meget afslappet på tingene, troppede fx op i en hvid AGF-fodboldtrøje i Aab-land. Vi trænger faktisk til inspiration udefra. Og det kan da være forfriskende, at opførsel og procedurer ikke er traditionelle eller formaliserede. Men hvis den afslappede form sætter sig igennem som uforudsigelighed, så har organisationen et problem,siger han. Han startede meget floskuløst, med populistisk tale om verdens bedste osv. så man krummede tæer, hvis man hørte godt efter. Bagefter vil man måske sige, at han var en ganske dygtig distanceblænder, når han kunne blive ansat i stillingen. Men hans måder at håndtere praktiske sager og relationer på var inkompetent. Og set fra personalets side var informationsniveauet ikke stort; vi var nødt til at reagere. Alle kilder fortæller samstemmende, at 8 FORskerforum Nr. 237 september 2010

9 degraderet umulig på rekordtid hovedproblemet med AD var, at han lagde ud med management-snak, som skabte forventninger. Men han nåede aldrig at drøfte visioner om fakultetets fremtid, endsige at lufte bare lidt af sine egne visioner ud over det floskelprægede om til at fortælle, hvad der var hans visioner. Og hvad der måske var værre: Han udeblev fra aftalte møder. Han tog ikke sin telefon. Besvarede ikke . Han holdt ikke møder med fakultets-sekretariatet, og det skabte frustration, på trods af at bureaukratier ofte tager det som udtryk for friløb til at køre butikken uden topstyring: Der var altså ikke en opsamling af spørgsmål og problemer, og der blev derfor heller ikke taget beslutninger. Og når han så endelig tog beslutninger, så blev der taget forkerte beslutninger så egenrådigt, at han lagde sig ud med regelsæt eller institutlederne eller de menige, fortæller en kilde. Den kiksede rekruttering giver også anledning til en vis selvrefleksion: Det er da svært at rekruttere til en dekanstilling, for i universitetslovens sættes dekanen i et vist krydspres: På den ene side styring fra rektor / bestyrelse fra oven. Og på den anden side nødvendigheden af, at dekanen handler beslutninger af med personalet, så disse kan få medansvar. Eller sagt på en anden måde, så kan det være et problem, hvis man skal optræde som rektors forlængede arm og banke upopulære beslutninger nedad i systemet. Det er altså ikke en særlig attraktiv position, siger en kilde. En anden forsker indrømmer: Forskere arbejder meget selvstændigt. Vi er små firmaer, der konkurrerer indbyrdes, og vi gider ikke indblanding fra oven. Vi er altså svære at lede og vi gider heller ikke lede andre samtidig med at vi gerne vil konsulteres, når der skal tages beslutninger. Det er jo et voldsomt dilemma, som stiller store krav til en dekans balancekunst, siger en kilde. Ansættelsen af en civilingeniør som samfundsdekan var utraditionel, fordi han kom fra et andet fagområde end det samfundsvidenskabelige. AD var eksternt rekrutteret (fra Handelshøjskolen/Århus) i februar som afløser for eks-dekan Allan Næs Gjerding. I ADs ansættelseskontrakt havde han sikret sig en tilbagegangsstilling som professor, hvis / når han gik som dekan. Det forekommer grotesk for ADs tidligere personale, at professoren nu forfremmes / degraderes til stillingen som leder af universitetets laboratorium for ledelsesforskning og udvikling. Der spøges med, om det er Peter-princippet for karriereforløb, som ligger bag forflytningen nemlig at ambitiøse personer avancerer indtil de når en position eller et niveau, hvor de når deres absolutte inkompetence. Som menig ansat står jeg vantro tilbage over for, hvordan systemet har kunnet ansætte en mand der kun holder i tre måneder. Der må have været nogle mærkelige præmisser på spil i ansættelsesproceduren, siger en. Men vi menige undrer os da også over det absurde i, at en mand kan blive fyret for dårlig ledelse, hvorefter man præmierer ham med en tilbagegangsstilling som professor i netop ledelse. En anden bløder lidt op ved at sige, at der altså er forskel på teori og praksis, og at en god forsker ikke nødvendigvis er en god leder: Altså, man kan jo godt være en dygtig og interessant forsker i ledelse, men en elendig leder i praksis. Med AD må man i hvert fald sige, at han i bedste fald kan være en god procesmager, men elendig i de nødvendige driftsopgaver. En tredje peger på et andet element, som kan have haft indflydelse på udnævnelsen. AD kom med et cv, hvor han angiveligt har været dygtig til at skaffe midler eksternt til et center i ledelsesforskning: Tilsyneladende så han ud som en stor succes. I Århus har han finansieret sin egen stilling via eksterne midler, og han skulle have mange ansatte finansieret på samme måde på sit center. Og det er jo noget, som systemet belønner dig for. Og det har åbenbart talt til fordel for ham i ansættelsesfasen, for han tog jo de ressourcer med fra Århus. Og det kan også have bidraget til, at han fik tilbagegangsstilling som professor med i kontrakten, hvis det ikke ville koste AaU noget. Rektor Kjærsdam synes ikke, at det er absurd, at AD fyres som leder i praksis og dernæst overgår til at blive professor og leder af et forskningscenter i ledelse: Alle ved, at et er teori og noget andet, hvordan ledelse fungerer i praksis. Og der er stor forskel på ledelsesforskning i, hvordan ledelse fungerer i den private sektor, og hvordan tingene kommer til at hænge sammen på en kompleks arbejdsplads som et universitet selv om der i nogen udstrækning kan være visse sammenfald med universitetslovens ledelsessystem. jø Uden test og referencer Man ansætter en dekan, som viser sig umulig på mindre end tre måneder. Der er nogle i systemet, som må stå tilbage med meget røde ører. Hvordan kan et rekrutteringsfirma få penge for sådan noget? Hvorfor har ansættelsesudvalget ikke krævet tests af manden og taget referencer på ham, konstaterer en del menige ansatte samstemmende, når der skal placeres ansvar i fejlansættelsen. Især rektor må da have et ansvar. Men vi skal ikke råbe for højt, for der var også en menig repræsentant i ansættelsesudvalget. Nu viser FORSKERforums boring i ansættelsesproceduren, at rekrutteringsfirmaet hverken lavede test eller søgte referencer på AD. Rekrutteringsfirma indrømmer, at man sprang test og reference-søgning over. Det blev man nemlig ikke bedt om. Det er korrekt, at der har været en søgning og en procedure. Heri indgik en samtale med ansøgeren, men der blev ikke foretaget test og indhentning af referencer, indrømmer direktør Lars Muusmann fra konsulentfirmaet MUUSMANN, der bidrog med ansættelsen af dekanen, som altså kun holdt i 83 dage. Forklaringen er simpel: Ansættelsesudvalget bad os ikke om at teste og om at indhente referencer. Man mente åbenbart ikke, at det var nødvendigt, da man kendte ansøgeren fra dennes tidligere ansættelse i Aalborg. Men MUUSMANN brød med deres almindelige procedurer beskrevet i femten trin på firmaets hjemmeside. Her indgår bl.a. en 1. samtale, en test, 2. samtale hvor testresultatet præsenteres for ansættelsesudvalget og anvendes i samtalen og hvor der endelig indhentes refererencer. AaUs HR-chef: Bedre forventningsafstemning AaUs HR-chef Kjeld Lanng bekræfter MUUSMANNs fremstilling: Ansættelsesudvalget havde tilsyneladende ikke behov for at gennemføre den store procedure, for man fandt beslutningsgrundlaget tilstrækkeligt. AD var ikke ukendt for en række af ansættelsesudvalgets medlemmer. Han havde været ansat på det tekniske fakultet (hvor rektor Finn Kjærsdam dengang var dekan, red.). Rektor Finn Kjærsdam vil ikke tale om fejl: Alle ansættelser indebærer en risiko, især hvis man ansætter folk som er mere kreative og utraditionelle. Der er risikoen nok større end normalt, siger han. Når rekrutteringsfirmaet ikke lavede test og indhentede referencer, så er det fordi universitetsverdenen er lille og alle kender hinanden. Hvis ikke folk kommer langvejs fra, så kender vi ansøgerne, og derfor laver vi normalt ikke test på folk. Det gør ansættelsesudvalg kun, hvis det er i tvivl og det var vi for så vidt ikke. jø forskerforum Nr. 237 september

10 kort Finanslov 2011: Nye penge eller talspin Regeringens finanslovsforslag blev frigivet tirsdag d. 24 august. Det udløste den rituelle spin-dans mellem regering og opposition om, hvordan tallene skal fortolkes. Videnskabsministeren spiller som sædvanligt ud med jubel-udlægning: Der er knap en mia. kr. mere til forskning næste år. Regeringen fortsætter de stigende investeringer i forskning og udvikling i Næste år vil forskningsbevillingerne stige til 19,3 mod 18,4 i år (i pressemeddelelse). Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, kalder ministerens fremstilling for spin og manipulation af værste skuffe: Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde over ministerens pressemeddelelse. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan regeringen ikke løbe fra, at der bliver næsten tre milliarder kroner mindre til forskning over de næste tre år, hvis den finanslov bliver vedtaget. S-ordførerern henviser især til, at ministerens ene mia. slet ikke er nye penge, hvis det holdes op mod de huller i basismidler og strategiske puljer, som udløber næste år. Godt to milliarder kroner spares på forskningsbevillingerne, 375 mio. på administration og 650 mio. på driftsudgifter under Videnskabsministeriets område. S-ordføreren mener som KU-rektor Ralf Hemmingsen tidligere har sagt- at de kommende års budgetter varsler store fyringsrunder på universiteterne. Ministeren besvarede straks tal-krigen ved at smide nye for lægfolk uigennemskuelige - tal på bordet. AC og universitetstoppen trådte vande Såvel AC som Danske Universiteter (bestyrelsesformænd og rektorer) kommenterer finanslovsudspillet med forsigtigt ordvalg helt rituelt, for de er bange for at den magtfulde minister ikke vil indbyde dem til underhånds-forhandling, hvis de fordømmer udspillet. Rektorkollegiets formand nøjes med at sige, at alt nu er næste fase op til udestående tværpolitiske forhandlinger om Globaliseringspuljen med 1,4 mia. kr. i Men sådan bliver det ikke, hvis det altså er op til Socialdemokraterne, som ministeren skal forhandle med i de nærmeste måneder. Ordfører Brosbøl kræver, at besparelserne bliver droppet, og at forligsparterne indgår et flerårigt forlig om forskningsmidlerne. KUs rektor Ralf Hemmingsen er fortsat den suveræne løn-topscorer blandt de danske rektorer. Det afspejler formentlig, at han er rektor for det største universitet i landet. Aarhus-rektor Lauritz Holm-Nielsen er fortsat nr. 2. Og DTU-rektor Lars Pallesen nr. 3. i forhold til seneste lønstatistik (april 2005). Men der er et par rektorer, som har fået ny-forhandlede kontrakter og de tager begge et spring opad den interne rangstige. CBS-rektor Johan Roos tiltrådte forrige år, og CBS s rektorløn overhalede dermed Aalborg-rektor Finn Kjærsdams. Og RUCs rektor er også af nyere dato, uden at Ib Poulsen dog fik en kontrakt, som var bedre end sin forgænger. Nogle åremålsansatte Men ved vurdering af kontrakter skal det ikke overses, at nogle af rektorerne har fået tilbagegangsstillinger, som normalt betyder, at de ikke får et stort usikkerhedstillæg (åremåls-tillæg på). I det lys har KU-rektoren fået en forgyldt kontrakt, for han har et psykiatri-professorat at falde tilbage på, når hans åremål slutter eller hvis han fyres som rektor. Men også CBS, AaUs og RUCs rektorer har professorstillinger at falde tilbage på, og i det lys er de måske de sande topscorere i statistikken, for de har fået høje tillæg uden at sidde tidsbegrænset Lønstatistik: Institution lr grundløn indi KU AU DTU CBS AAU RUC SDU ITU Stor spred LØNSTATISTIK. KUs rektor sprænger snart en m KU-rektor Ralf Hemmingsen smiler hele vejen hen i banken Lønstatistik: Prorektorlønninger på universiteterne (okt. 2009) Institution lr grundløn individuelle tillæg åremålstillæg brutto inkl. pension tilbagegang KU prof AU nej DTU ja AAU ja SDU docent ITU nej RUC? CBS? 10 FORskerforum Nr. 237 september 2010

11 Rektorlønninger på universiteterne (okt. 2009) viduelle tillæg åremålstillæg brutto inkl. pension tilbagegang prof nej nej prof prof prof nej nej ning i rektorlønninger agisk to millioners grænse. Men nogle af de andre rektorer får mere ydmyge lønninger For hverken Aarhus rektor eller DTUs har kontrakter med tilbagegangsstilling. Lønstatistikken: Et forhandlingsredskab for SDUs rektor Og SDUs rektor Jens Oddershede har heller ingen tilbagegangsstilling. Som i lønstatistikken fra 2005 lander SDUs rektor i bunden af lønstatistikken. SDUs rektor Jens Oddershede er i den forstand en ydmyg mand, hvis det måles på hans løn. Så med FORSKERforums seneste lønstatistik over rektorlønninger (oktober 2009) har han i hvert fald fået et redskab til at genforhandle sin kontrakt, med henvisning til, at han får mindre end RUCs rektor og mindre end Aalborgs på trods af at hans butik er lige så stor Ellers kan det ikke konstateres, at der er sket de store bevægelser i rektorernes lønforhold , for de er groft sagt reguleret med pristallet. Og pristallet har ikke ligget stille. KU-rektor Ralf Hemmingsens løn er således i årets kroner vokset fra 1,7 mio. til 1,93 og snart sprænger han den symbolske 2. millioners løngrænse, tilhørende samfundets absolutte lønelite. Tre gange lektorløn Lønstatistikken over statlige chefer m.fl. (se den sorte boks til højre) fortæller at rektorerne i gennemsnit tjener mindre end ministeriernes departementschefer, men mere end en styrelsesdirektør. Statistikken fortæller også at ministerielle kontorchefer tjener betydeligt mere end uni-professorer. Og så fortæller lønsammenligningen at rektorerne tjener knap tre gange så meget som de menige lektorer. Rektorlønninger steg med 50 pct. i perioden Da FORSKERforum frigav rektorlønningerne i 2005 (se FORSKER-forum 195 /2005) var det efter den nye universitetslovs styrkelse af topledelsen, som betød en løneksplosion. Lønningerne steg med hele 50 pct. fra 2003 til Det markante løft markerede en anden styringsmodel og en suspension af kendte mekanismer i uni-lønrelationerne, vurderede arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Hvor lønniveauet tidligere blev fastlagt efter universitetets indre målestokke, så måltes niveauet nu efter målestokke udenfor universitetet. Universitetsloven er en strukturreform med en centralisering af magten. Der er kommet en koncern-direktør en rektor der står for daglige drift og refererer til bestyrelsen. Han konstaterede, at den gamle sammenhæng mellem rektors løn og de meniges er suspenderet, for nu sættes standarden af den offentlige sektors topniveau. Og hermed kan rektorlønninger ikke rigtig bruges som lønlokomotiv for de meniges lønforhandlinger, vurderede arbejdsmarkedsforskeren. KUs og AUs prorektorer tjener mere end rektorer Er der ikke sket så meget i lønrelationerne blandt rektorerne, så er der til gengæld kommet flere prorektorer til. Og deres lønninger er artige. Lønsammenligningen giver et par interessante proportioner. Prorektorerne får formentlig en løn, som er lidt højere end dekaner, selv om ansvaret i praksis er mindre. Og KUs og AUs pro-rektorer får lige så høje lønninger som CBS og Aalborgs rektorer. Og såmænd højere løn end RUCs og SDUs FORSKERforum offentliggør i de næste numre lønsammenligning blandt hhv. universitets-direktører, dekaner og institutledere. Det tjener statsligt chefer samt professorer og lektorer Departementschefer kr. Uni-rektorer kr. Styrelses-direktører kr. Uni-direktører kr. Ministerielle kontorchefer kr. Uni-professorer kr. Ministerielle chefkonsulenter kr. Uni-lektorer kr. Note: Gennemsnit, inkl. tillæg samt pension, okt Kilde: Ministerielle chefer: DJØFs lønstatistik. Professorer og lektorer: UBST. Uni-rektorer og uni-direktører: FORSKERforums lønstatistik jø forskerforum Nr. 237 september

12 HR-chefer - nu også med høj løn Pr HR-chefer er en ny funktion på de danske universiteter. Hidtil har ledelserne været lidt famlende overfor, hvad de skulle lave i praksis. Men løn-størrelsen på nogle universiteter indikerer, at funktionen har høj prioritet. KUs HR-chef, vicedirektør for HR og organisation Niels B. Wendelboe, er den absolutte topscorer med en løn der matcher dekaners. Også Aarhus Louise Gade ligger i den dyre ende, sammen med DTUs HR-chef. De er alle åremålsansatte. Og så er der et stort spring ned til de andre universiteters HR-chefer (som til gengæld er fastansatte). Aarhus Louise Gade ligger i toppen. Hun der er uddannet jurist har ellers ingen stor erhvervskarriere bag sig, men er mest kendt som konservativ borgmester i Århus i en kort periode: Jeg skal ikke udtale mig om hendes personlige kvalifikationer til at varetage jobbet, siger ledelsesforsker og professor Verner C. Petersen. Men når HR-chef Louise Gade kommer op i en lønklasse i nærheden af dekaner, så er det vel et udtryk for, at HR-funktionen af ledelsen opfattes som lige så vigtig som dekan-funktionerne? Det mener jeg er en problematisk opgradering, samtidig med at det strukturelt er problematisk, at man hermed styrker et administrativt lag udenfor universitetets akademiske liv. Hvor værdierne tidligere blev skabt på gulvet i fagene og på institutterne, så skal de nu introduceres og implementeres ovenfra af HR-afdelingen, siger Verner C. Petersen, ASB / AU-professor i ledelse og organisation. HR en ny funktion HR-afdelinger er en opfindelse af nyere dato på universiteterne. Men nu er de skudt ind i mange processer på universiteterne, og der henvises hertil, når der er spørgsmål om rekruttering, ansættelser og afskedigelser, formulering af personale- og værdipolitikker, apv er (arbejdspladsvurdering) og om tilfredsheds-undersøgelser m.m. Da FORSKERforum fx spurgte til den arbejdsmiljø-undersøgelse, som var gennemført på DTU-kemi med en meget omtalt scientolog som institutdirektør var det HR-afdelingen, som havde styret undersøgelsen. Afdelingen medvirkede også til at hemmeligholde den, da den var ubekvem for ledelsen. Og senest er det HR-chefen som svarer henholdende, når FORSKERforum spørger, hvad der er blevet af den kontroversielle institutdirektør. Personaletrivsel eller varm-luft For ti år siden blev man henvist til personaleafdelingen, når det handlede om løn og ansættelsesforhold. I dag bliver man henvist til universiteternes HR-afdelinger, når det handler om arbejdsvilkår og trivsel. Kun SDU har ikke en HR-chef, for her er det den gamle personalechef, der også har fået dette område under sig (med et væsentligt løntillæg som belønning). Nogle opfatter det som positivt, fordi oprettelsen af en HR-afdeling indikerer mere fokus på vigtigheden af personalets trivsel på universiteterne. Andre oplever at det er en kombination af varmluft industri, og ledelsens forlængede arm; en administrativ enhed, som ledelsen formentlig har indført fordi det findes i erhvervslivet. Og som i øvrigt skubber dele af ansvaret for medarbejdere - medarbejderudvikling og trivsel væk fra topledelsen. Professor Verner C. Petersen fra ASB/AU der er ophavsmand til teorier om værdibaseret ledelse og selvorganisering, har ikke meget tilovers for en HR-funktion på universitetet: HR-management er en formalisering af relationen mellem mennesker. Det er groft sagt styring via regelsæt og overordnede politikker, som man lægger ned fra oven, siger han. Direkte oversat betyder det menneskelig kapital-forvaltning, men det lyder jo ikke godt på dansk. HR-tankegangen human ressources stammer fra industrisamfundets rationalisering; det er en slags tillæg til scientific management om rationalisering af fabriksarbejde. Nu er det humane ressourcer, som skal udnyttes på linje med maskiner og andet udstyr som borde og stole. Opprioriteringen af HR-funktioner på universiteterne er således udtryk for, at det er blevet mere bureaukratiske og topstyrede organisationer, hvor der er længere mellem top og bund, og hvor ledelsen har brug for redskaber til at håndtere de underliggende lag. Og når det opprioriteres i en organisation, så skal det også afspejle sig i HR-afdelingens lønninger. HR-afdelinger: En fejebakke for topledelsen HR-afdelinger skabes, fordi man får løftet nogle elementer ud fra personaleadministrationen. Men man får samtidig skudt ansvaret væk fra ledelsen. Det bliver en slags fejebakke for topledelsen, en forlænget arm på samme måde som kommunikationsafdelinger, som der HR-chefers lønninger Institution stilling lr grundløn individuelle tillæg åremålstillæg brutto inkl. pension tilbagegang KU HR-chef nej AU HR-chef nej DTU HR-chef CBS HR-chef f.ans. i stillingen RUC HR-chef f.ans. i stillingen SDU HR/Pers.chef f.ans.i stillingen AAU HR-chef f.ans. i stillingen 12 forskerforum Nr. 237 september 2010

13 HR moderne voodoo roblematisk opgradering og styrkelse af det administrative lag, mener ledelsesprofessor Personalepolitik på forskningsfabrikken henvises til, når der skal besvares ubekvemme spørgsmål. Men afdelingen kommer til at leve sit eget liv ved siden af eller udenfor universitetets akademiske værdier. HR-management arbejder ud fra en enhedsopfattelse af, hvad organisationer er, og forstår ikke, at universitetet er en særlig organisation, med blandede opgaver forskning, undervisning, formidling - og hvor de akademisk ansatte arbejder efter nogle helt særlige værdier, nemlig om at søge den højeste videnskabelige viden inden for deres fagområde, med forskningsfrihed, forklarer docenten. Det problematiske er selvstændiggørelsen af personaleaspektet. HR-afdelingen får en selvstændig funktion: Derfor er der også nogle uheldige elementer, som at HR-afdelinger skal retfærdiggøre sig gennem initiativer. Det fører til en slags bureaukratisk onani, hvor man tilfredsstiller sig selv ved f.eks. at generere politikker, værdigrundlag, arbejdsmiljøundersøgelser, og diverse trivselsmålinger, og ved at tilrane sig opgaver vedrørende personalehåndtering, som tidligere lå andre steder (fx på fakultetet eller instituttet). Og man skal bemærke sig, at selv om de foregiver at skulle støtte medarbejdernes arbejdsmiljø, så skal de ikke støtte forskerne i forskningen eller i undervisningen, men lave overordnede politikker og værdier. Og i sin konkrete ageren er de altså et ledelsesredskab, HR-afdelingen står således ikke på medarbejdernes side. forsker forum Nr. 237 september 2010 For et år siden udsendte AUs HR-afdeling et oplæg til en værdibaseret personalepolitik. Det blev kritiseret af professor Niels Ole Finnemann, der talte om personalepolitik på forskningsfabrikken : en del mener, at det udspil, der cirkulerer, er et overflødigt dokument af almindeligheder. Jeg opfatter det snarere som et problematisk dokument, der indeholder nogle betænkelige værdimål godt gemt i en byge af abstrakt retorik. Finnemann mente, at retorikken nærmere var rettet mod en privat firmapolitik, når det opfordrer AU som en enhed med de loyalitetskrav som hører hertil og opfordrede til at vi optræder med korpsånd: Frasen om den stærke og resultatskabende organisation er en udvendig retorik, der bygger på illusionen om, at man på et universitet styrer mod et og samme mål. Sandheden er forhåbentlig, at vi som forskere især styrer i forhold til den internationale forskningsudvikling på vore respektive fagområder, ganske uanset hvad man gør andre steder på universitetet. Oplægget gjorde også universitetsledelse til helt almindelig firmaledelse, og beskrev ikke universitets ledelse som noget særligt. Typisk for oplæggets manglende forståelse for et universitets grundværdier, så manglede oplægget enhver henvisning til den helt overordnede værdi for en institution, der også vil være eliteuniversitet, nemlig den uindskrænkede forskningsfrihed, bemærkede Finnemann. Han kaldte et sådant HR-papir for skadeligt fordi det i sidste ende lægger op til, at medarbejderne bliver vurderet på, hvor godt vi indfrier de idealtypiske adfærdsnormer i ledelsens øjne Måske man også skulle tænke over, hvad der sker med almindelige høflige omgangsformer, når de forvandles fra at være indre personlige værdier og omskrives til ydre, ledelsesdefinerede, normative krav? Voodoo-værdier Verner C. Petersen mener, at Finnemanns kritik var berettiget: Oplægget forstod ikke universitetets sjæl, men var en opremsning af banale pseudo-idealer om fælles mål og kultur. Det har i hvert fald ikke noget at gøre med ideerne om værdibaseret ledelse og og selvorganisering. Snarere tværtimod. Forskere samarbejder inden for deres fagområder, men de konkurrerer skam også indbyrdes. Derfor er det absurd at tale om en samlet korpsånd. Banaliteten kommer også frem, når der kræves professionalisme. Det er vel nærmest en fornærmelse mod de akademisk ansatte, som er gået igennem et langt kvalifikationsforløb på deres fagfelt, hvor de er blandt de bedste, forklarer han. Værdisættet er præget af voodoo-værdier, som vi skal påberåbe os, men som ikke får praktisk gyldighed i hverdagen. Det er en politik, som kun findes på papir, i stedet for at understøtte, at forskere får de bedste rammer til at agere i hverdagen, men det stod der ikke meget om. Man skaber ikke værdier via en politik; de vigtigste værdier er tavse, de er indforståede. Og hvis man vil støtte forskerne, så skal det ikke være igennem krav om enhedsværdier, men gennem at støtte frie rammer for universitetets akademiske arbejde. jø 13

14 Er rektorer grotesk overbetalte? Både-og, svarer den engelske politologiprofessor Alan Ryan. Men desværre er grådighed blevet normen: Finanssektoren har Jeg tror aldrig, jeg er blevet beskyldt for at holde for meget af rektorerne. Ikke desto mindre anser jeg hetzen mod rektorerne på grund af deres lønninger for at være tåbelig. Om de er underbetalte, overbetalte eller får lige nøjagtigt det, der tilkommer dem, kan i denne sammenhæng være underordnet, for sagen er, at man retter skytset mod de forkerte. Faktisk beundrer jeg mange universitetsledere i en grad, der tangerer idoldyrkelse. For eksempel har Alison Richard styret universitetet i Cambridge uhyre effektivt og med en underspillet charme, der vidner om, at flere års studier af lemurer på Madagaskar kan være værdifuld forberedelse på at vogte kattene i Cambridge. løn-grådig Ligeledes er der David Watson, tidligere rektor ved University of Brighton, som jeg for første gang mødte for 30 år siden ( ) Jeg tør ikke sige, om vi var klar over, at den meget unge filosof senere hen ligefrem skulle slås til ridder af kongeriget, men vi kunne i hvert fald se, at han var i besiddelse af den intellektuelle kraft og administrative kapacitet, man normalt kun drømmer om at finde hos rektorer, dekaner, institutledere og lignende. I USA har man på Princeton University nydt godt af en stjernerække af meget succesrige rektorer Bob Goheen, Bill Bowen, Harold Shapiro, og Shirley Tilghman ligesom min tidligere kollega, Amy Gutman, har haft overvældende succes som rektor for University of Pennsylvania. Selv i de tilfælde, hvor jeg har udtalt mig mindre flatterende om de rektorer, jeg selv har haft inde på livet, har jeg altid ment, at de var låst af såvel dårlige institutionelle strukturer som dårlig rådgivning og at der bør være en sund arbejdsdeling ( ) De fleste institutioner har brug for to i spidsen den ene til at opmuntre tropperne, den anden til at tage sig af blækregningen. Det er svært at magte begge dele, medmindre der er tale om en meget lille institution. I de mindre institutioner kan man nemlig godt slippe af sted med at te sig som en victoriansk skolemester og lave udregningerne i hovedet, alt imens man giver den som folkeforfører i motivationens tjeneste. Men store institutioner kræver specialisering her placeres dem med talegaverne øverst, med analytikerne lige nedenunder. Og selv retorikerne må tage en tørn som økonomiansvarlig. Derfor er mit svar på det evigt tilbagevendende spørgsmål Er rektorerne grotesk overbetalte? et rungende både og. Forklaringen følger her. På ja-siden skal fremføres, at ledelse hverken er svært eller psykologisk krævende. For det meste ligger det i selve stillingen. Organisationer har brug for en, hvis opgave det er at sige Så gør vi det og dermed markere, at der er truffet en beslutning. Mange universitetslærere er fuldstændig uduelige, hvad det angår, netop fordi problemer i akademisk kontekst altid kan lukkes op igen. I praktiske sammenhænge derimod kommer der et tidspunkt, hvor man har brug for at komme videre, og dertil er der brug for en til at fløjte kampen af. Det eneste temperamentsmæssige aspekt handler om evnen til at gøre det og komme videre til næste punkt, uden at gøre nogen urolig ved at give offentligt udtryk for sine bekymringer. På nej-siden er det forhold, at folk med de bedre rektorers evner kunne tjene flere penge uden for universiteterne. De kunne tjene flere penge som partnere i de bedste advokatfirmaer. De kunne endda tjene flere penge som embedsmænd i en retrætestilling suppleret med en fem-seks bestyrelsesposter. Det, de får, er det, man får som topleder i universitetsverdenen. Spørgsmålet er bare, hvorfor taksten ligger, som det er tilfældet. Svaret er, at lønninger fastsættes ud fra et normalitetsbegreb. Den dårlige nyhed er, at normen pt. er korrupt og usund. Igennem de seneste 30 år har vi set, hvad der kun kan beskrives som en kapitalistisk modrevolution. I slutningen af 1970 erne så den vestlige kapitalisme ud til at skulle synge på sidste vers. Med inflation, stigende lønniveauer, faldende indtjening, modstand over for højere beskatning osv., var efterkrigstidens konsensus ved at smuldre. Helt overraskende lykkedes modrevolutionen; i de seneste 30 år har 1 procent af amerikanerne snuppet hele 33 procent af væksten i bruttonationalproduktet. De britiske tal er ikke meget anderledes. Samfundets toplønninger det, som måske en halv procent tjener er svulmet overalt på grund af finanssektorens evne til at forgylde sig selv med enorme summer helt uden smålige hensyn til, hvad folk har gjort sig fortjent til for ikke at tale om de samfundsmæssige konsekvenser med stigende ulighed. Det medfører en slags forureningseffekt, således at alle, der kommer i berøring med dem, vil have flere penge, og hvis man stort set er i stand til selv at bestemme sin egen løn hvilket meget ofte er tilfældet i erhvervslivets øvre luftlag ja, så gør man det. Det er ikke godt. Stigende ulighed er skidt for sundheden og vores velbefindende, ligesom ulighed inden for organisationen også er det. Når den højtstående Labour-politiker Lord Mandelson siger, at han ikke er spor bekymret for, at folk bliver stinkende rige, siger han samtidig, at han ikke er bekymret for alle os andres sundhed og velbefindende. Det er ikke rektorernes skyld, hvis de får for meget i løn, ligesom det heller ikke kan 14 forskerforum Nr. 237 september 2010

15 Fyringsvarsel som læreproces sat nye standarder ved at forgylde sig selv bebrejdes de udefra kommende finansfolk og advokater, der sidder i udvalgene og bestemmer niveauet selvom universiteterne utvivlsomt ville få det bedre uden deres tilstedeværelse. Lønnen skyldes udelukkende det kulturelle og politiske tidevand, som tidligere kun er standset ved økonomiske krisetider og krig, eller som kan holdes i ave med en fornemmelse af, at det er skamløst at forsyne sig selv på andres bekostning. Krise og krig er helbredelsesmetoder, der er langt mere smertefulde end selve sygdommen; og skam er der indtil videre ingen tegn på. Måske vil den nye engelske erhvervsminister vise sig som vor tids Savonarola: Munken uden magt, men hvis indflydelse beroede på hans karismatiske udstråling, når han udbredte budskaber om dommedag om nødvendigheden af høj etik og puritanisme. Hvorom alting er, bør erhvervsministeren begynde med advokaterne og finansfolkene. Alan Ryan er gæsteprofessor i politik ved Princeton University, USA (Kilde: Times Higher Education, 10/06/2010 i Martin Aitkens oversættelse) Asger Sørensen, DPU, er lektor i filosofi og tilknyttet faget pædagogisk filosofi. Han blev sammen med to kolleger fyringsvarslet på grund af manglende relevans i forskningen. Men efter indædte protestaktioner, hvor han selv har været særdeles aktiv, blev alle tre fyringer annulleret. VoXpop Hvordan har det været at føre kamp mod et helt universitetssystem om de tre filosoffyringer? Det har været nervepirrende. Det er en kamp, og man ved ikke, hvad modstanderen pønser på. Men det har også været en læreproces og helt fantastisk at opleve opbakning fra de studerende fra dag et. Det belastende har været at opdage, hvor svært det er at komme igennem det moderne universitetssystem, der i stigende grad opfatter sig som en koncern, og meget mindre som en del af den danske stat. Først da vi kommer igennem til ministeriet møder vi nogle, der har forvalterkasketten på og opfatter sig som embedsmænd. Indtil da havde vi højst fået intetsigende svar, der kun havde til formål at få sagen til at fordufte. Hvor laver du lige nu (inden samtalen)? Jeg tjekkede min mail. Faktisk er det nedbrydende for akademisk arbejde med alle de afbrydelser, men det er svært at lade dem ligge. Hvor tænker du bedst? I en lænestol med en stak gode bøger, en blyant og nogle stykker papir. Jeg har både en derhjemme og på arbejde, men fordelen ved at være på arbejde er, at jeg her har mine bøger og notater og artikler. Tankeprocessen for mig er hele tiden noget med at slå op. Hvilke fagbøger har betydet mest for dig? Hegel: Åndens fænomenologi og Feyerabend: Against method. Sidstnævnte var det første filosofiske værk, jeg læste frivilligt, uden det var på pensum. Det var med til at tydeliggøre, at man kunne tænke på helt andre måder end lærerne sagde i dette tilfælde om videnskabsteori. Åndens fænomenologi er den bog, jeg har lært at tænke af. Den har fulgt mig fra min studietid, og siden har jeg vejledt og undervist i den. En af mine største glæder som lærer har været at det er lykkes mig at få mine studerende til at forstå Hegel. Er der nogen tabuer inden for dit fagområde? Ja. Der er noget med det organiske, det levende, kroppen, sølet. Det virker rigtig provokerende. Jeg oplevede det fordi, jeg skrev om en filosof, der nævnte sådan nogle ting. Overhovedet at nævne det ved et foredrag gjorde min medstuderende vanvittigt ophidsede. Det er ting, der er helt modsat filosofiens bestræbelser på at dyrke de rene begreber det fornuftige og almengyldige, modsat det foranderlige og forgængelige. Hvad kræver det at blive god på dit fagområde? At man kan tænke klart og er villig til at tage et alment standpunkt, være idealistisk og normativ. Det er aldrig nok at være empirisk eller teoretisk. Man skal være spekulativ, modsat det at være sanselig og oplevelsesorienteret. Så er det heller ikke skidt at være lidt bagklog. Vi plejer at sige med henvisning til Hegel: Minervas ugle flyver om aftenen. Hvordan og hvor slapper du bedst af? Det kan være i skyggen med en kriminalroman eller en fagbog, gerne om krig. Det kan være til fest med musik og gode venner. Og så kan det være på ski. I starten var det ude på sletterne, men nu er det mere og mere alpint. Hvad ville du gøre, hvis du blev videnskabsminister? Så ville jeg tage en snak med Videnskabernes Selskab om hvordan vi får ryddet op efter det rod, som Sander og co. har efterladt sig. Rodet er de strukturer, der vil opdrage kommende generationer af videnskabsfolk ledelsesstrukturer, der tilgodeser glatte fedterøve, ansættelsesprocedurer, der understøtter nepotisme, støtteordninger, der kun giver penge til forskere, der formulerer sig så erhvervslivet kan forstå det. forskerforum Nr. 237 september

16 Lauritz styregrupper? kun med ledelsesrepræsentanter. En raffineret styring af, hvordan AUs lokale strukturer skal blive? Slet ikke og der findes altså ingen masterplan, forsikrer AUs rektor Der er nu nedsat fire styregrupper med ansvar for det intensive faglige analysearbejde, som skal danne baggrunden for dannelsen af den kommende institutstruktur på Aarhus Universitet, som mange medarbejdere opfatter som absolut afgørende for deres arbejdsvilkår. Men styregruppernes 7-16 navne domineres helt af det eksisterende ledelses-lags dekaner og institutledere og det kritiseres af fællestillidsmanden: Det er en uklar procedure: Hvorfor er der ikke menige repræsentanter i styregruppen. Den udpegning ligner en topstyring af processen, hvor ledelsen indsætter sine egne folk styrer processen ovenfra og dermed også kan få magt til gennemtrumfe bestemte strukturer, spørger AC-fællestillidsmand Finn Folkmann. aarhus StruKturreforM Rektor Lauritz Holm-Nielsen indrømmer, at han har sat navne på gruppernes medlemmer efter indstilling fra dekanerne: Og det er korrekt, at de fortrinsvis består af ledere. Men jeg har ikke håndplukket dem efter eget valg; de er nedsat efter dekanernes indstillinger, og grupperne er derfor i øvrigt blevet lidt større end ønskeligt. Men det er gjort for at få så mange fagligheder med som muligt, siger han. Men det vigtige er, at styregrupperne bare er overordnede. Nedenunder nedsættes der analysegrupper med medarbejdere og studerende. Og det er hensigten, at de menige i vid udstrækning skal have mulighed for indmelde deres råd. Det har jeg også understreget og meget tydeligt understreget i hovedsamarbejdsudvalget. Rektors opgør med dekan-vælde? Når der er mistro til styregruppernes nedsættelse henvises der til, at den første del af rektoratets struktur-proces blev kritiseret for at være en kupagtig top-downproces politologiprofessor Grønnegaard Christensen efterlyste en diagnose da topstrukturen i forsommeren blev reduceret fra 9 dekaner til 4. Er struktur-reformen et opgør med et dekanvælde, hvor rektor skulle disponere i samråd med 9 dekaner? Og vil rektor medgive at rektor og de fire dekaner får stor magt? Joe, det er da en slags opgør med dekanvælde, hvis du bruger det udtryk. Men det er i den forstand også et opgør med en svag sammenhængskraft, fordi de ni havde stor indsigt og interesse i deres eget territorium, men ikke i det fælles. Så jeg vil gerne medgive, at det giver mere magt til toppen at reducere fra 9 til 4 dekaner, siger rektor. Men til gengæld er hensigten, at får vi nu en snæver ledelse, hvor alle får det samme vidensgrundlag for hele universitetet. Det giver indsigt til at tænke på tværs af hovedområder Dikteret af rektoratet Skeptikere mener, at den største udfordring bliver, hvordan de nye stor-fakulteter skal kunne samarbejdes i praksis, idet der bliver store faglige og kulturelle differencer, fx på samfundsvidenskab (en uni-kultur kontra en handelshøjskole-kultur), på humaniora (med mange sammenbragte børn spændende fra teologi til DPU) samt på naturvidenskab (med den klassiske uni-videnskab på fysik /kemi kontra en sektorforskningskultur på DMU og DJF). Når Styregrupperne kan blive centrale i den proces, handler det om, at de endelige snitflader mellem hovedområderne og etableringen af færre og større underliggende faglige enheder samt ny studienævnsstruktur skal fastlægges på baggrund af et intensivt fagligt analysearbejde her i efteråret. Rektor: Der er ingen masterplan Hvordan vil rektor sikre, at de menige faglige miljøer kommer til i processen jf. på baggrund af et intensivt fagligt analysearbejde andet end at udsende en opfordring til, at processen er åben og alle kan udtale sig? Processen er lidt forskellig mellem de fire hovedområder. Det er styregrupperne, som disponerer processen på hvert område, svarer rektor. Det er hensigten, at så mange som muligt involveres og melder ind i processen. Vi skal hele spektret igennem. Der er ingen grund til at skjule, at der er forskellige grupperinger, med hver deres mål. Men vi må mentalt prøve at bryde puslespillet op. Der er ingen masterplan for, hvordan institutter skal se ud. På nogle fakulteter kan de lokale strukturer have lighed med de faglige opdelinger, der er i dag. Andre steder kan der ske nogle nødvendige fusioner af fagområder, som alle kan se fordel af. Nogle kan få armen vredet om Men sådan en kabale er også en magtkamp om faglige positioner og paradigmer, hvor nogle få vredet armen om? Der er nogle fagområder tæt på hinanden, men med strukturelle barrierer, som nødvendigvis må bryde op med det kendte, ja. Foreløbig er processen dog noget til min overraskelse foregået relativt gnidningsløst, siger de signaler, som jeg har fået fra ledere og menige medarbejdere. Men det er da rigtigt, at der vil komme nogle hårde forhandlinger, hvor der må skæres igennem imod nogle miljøers interesser. Men jeg håber, at stor involvering i processen kan være med til at skabe forståelse for nødvendigheden heraf. Rektor: Ikke en mand på månen Hvis nu rektor tænker tilbage på sin egen tid som forsker, ville han som botaniker ikke være bange for, at toppen skulle styres af personer, der fagligt set var langt fra ham selv, fx en jordbrugsforsker? Eller hvis han var teolog og skulle styres af en sprogforsker? Det er da et relevant og påtrængende spørgsmål på lokalt niveau. Men det er altså ikke hensigten at koncentrere beslutningsmagten over det faglige i toppen. Institutniveauet når de foreligger får fortsat store kompetencer og stort råderum. Indtil nu har vi haft tre lag rektorat, dekanat og institutter og det reduceres nu til to eller to elle to og et halvt lag, hvor institutleddet og den daglige ledelse her styrkes, fordi institutlederen får mere direkte adgang til dekan-rektor niveauet, svarer Lauritz Holm-Nielsen. Jeg håber da også, at afstanden til rektor hermed bliver mindre; hvor den menige forsker indtil nu har opfattet ham som noget, der kunne sidde på månen, så er min ambition, at rektor bliver mere synlig fremover. jø 16 forskerforum Nr. 237 september 2010

17 Aarhus: Omnipotente dekaner søges Ved ansøgningsfristen var der indkommet 7-8 ansøgere til hver af de fire dekanstillinger. Der var praktisk kickoff på Aarhus store struktur-reformen d. 23. august, hvor der var ansøgningsfrist på de fire magtfulde dekanstillinger. Og det er ikke få faglige og personlige kompetencer, som de pågældende skal besidde, jf. ovenstående profil-beskrivelse. Men de omni-potente krav har tilsyneladende ikke skræmt ansøgere bort: Der indkom 8 ansøgere til naturvidenskab, 8 på samfundsvidenskab, 7 på sundhed og 7 på arts (humaniora). Nu skal det så i rådgivningsudvalg uden ledelsesrepræsentanter der skal rådgive rektor om shortlisten. Første samtale skal være midt i september, og så satses der på ansættelse pr. 1. november, hvor der så indtil 1.januar er dobbelttækning med de gamle dekaner. Fire magtfulde dekaner Dekan-søgningen er konsekvensen af bestyrelsens sommerbeslutning om en drastisk reform af AUs struktur. De ni nuværende hovedområder samles i fire nye hovedområder: Faculty of Arts (Kulturvidenskab), Faculty Hvor er diagnosen på, hvad der er de strukturelle problemer på Aarhus Universitet? For før den diagnose / analyse foreligger kan man da ikke lave en stor strukturreform, spurgte Jørgen Grønnegaard Christensen, der som politiologiprofessor og ansat på AU har et indgående fagligt kendskab til administrative strukturer og beslutnings-processer. Han har beskæftiget sig kritisk med universitetsforvaltning og såmænd også været medlem af AUs bestyrelse (som medarbejdervalgt) indtil Her havde han især været meget kritisk over for, hvilke konsekvenser indfusioneringer af de gamle sektorforskningsinstitutioner ville have på det gamle universitet og dettes økonomi Han er nu meget kritisk overfor beslutningsgrundlaget og -processen bag AUs nye struktur. Han efterlyste den manglede diagnose i en POLITIKEN-kronik: Nok skal der prioriteres på universitetet, men i den nye struktur er det uklart hvem der skal prioritere, og på hvilket grundlag det skal ske. Dermed bliver prioriteringen overladt til at være præget af dagens politiske dagsorden. arh us StiLLingS- og PerSonProFiL for dekankandidater Aarhus Universitets vision At tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd gennem fremragende forskning og uddannelser i verdensklasse. Kompetencer Aarhus Universitets vision fordrer, at dekaner kan opfylde nedenstående forventninger i deres varetagelse af stillingen. Kompetencerne kan være til stede på baggrund af hidtidig karriere eller skal kunne tilegnes på fornuftig vis inden for kort tid i stillingen. Stillings- og personprofilen vil danne baggrund for en ledervurderingstest mellem 1. og 2. samtalerunde. Faglige kompetencer En dekan forventes at: > være fagligt anerkendt med god legitimitet inden for hovedområdet > have en forskerkarriere med væsentlig international indsigt og erfaring > have beklædt eller beklæder videnskabelig lederstilling > have dokumenteret godt kendskab til universitetsmiljøer samt til uddannelses- og forskningspolitik > have god indsigt i nationale og internationale samfundsforhold. of Science and Technology (Naturvidenskab og Teknologi), Faculty of Health Sciences (Sundhedsvidenskab) samt Aarhus School of Business and Social Sciences (Erhverv og Samfundsvidenskab). Det betyder bl.a. at nogle af de nuværende fakulteter eller schools ikke længere er selvstændige fakulteter, fx DMU, DJF, ASB (Handelshøjskolen) samt DPU (Danmarks Lederkompetencer En dekan forventes at: > kunne tænke visionært og strategisk i et globalt perspektiv med kompetence til at omsætte visioner til strategiske mål og handlinger > kunne forfølge de strategiske mål i al sin ageren og være i stand til problemløsende med stort overblik og begavet at kunne opfylde målene gennem mangeartede strategier > besidde ledelsesmæssig legitimitet, som kan bidrage til organisatorisk sammenhængskraft mellem de faglige miljøer og mellem medarbejdergrupper > kunne opbygge en organisationskultur baseret på ideudvikling, innovation og nytænkning med evne til at inddrage, lytte og bygge videre på andres ideer og kompetencer > kunne mestre både at involvere organisationen, respektere en flerhed af markante synspunkter og være i stand til at drage sine egne nøgterne konklusioner og eksekvere på professionel og fremadrettet vis > kunne lede en kompleks organisation i en fælles retning med den diversitet i fag, interesser, position, medarbejdergrupper og geografisk placering af områder, som universitetet rummer > kunne delegere og lede ledere med respekt for det delegerede ledelsesrum > kunne understøtte effektiv og stringent administration med respekt for et delegeret administrativt ansvar til administration Hvor er diagnosen? Hvad er problemet? Rektor: Ikke retfærdig kritik Når præmisserne for strukturreformen ikke er klare som ved en faglig bedømmelse, så bliver det en politisk vurdering, hvor almindelige principper om faglig prøvelse og fagfællebedømmelse ikke giver mening, lød Grønnegaards analyse, der konkluderede det er just denne særlige form for politisk lydhørhed, der er en stor del af problemet, og som truer gængse forestillinger om universitetet som et kritisk fristed i et liberalt demokrati og en dynamisk vidensøkonomi (POLITIKEN 18.maj). Rektor svarer: Jeg ingen kommentarer til Grønnegaards kritik af processen, for jeg vil ikke diskutere på det niveau. Enten taler han mod bedre vidende eller indsigt. Eller også spiller han ikke med åbne kort, svarer en irriteret Aarhusrektor Lauritz Holm-Nielsen. Rektormagt via rektorpulje? Og til den næste fase i reformen går i gang at den underordnede struktur skal fastlægges på baggrund af et intensivt fagligt analysearbejde i efteråret luftede politologiprofessor Grønnegaard spænding om, hvordan Strategiske kompetencer En dekan forventes at: > kunne aflæse samfundets fremtidige behov inden for forskning, uddannelse og myndighedsbetjening > have et blik for nyskabende interdisciplinære indsatser og synergier inden for forskning, uddannelse og myndighedsrådgivning samt evne at få organisationen til at realisere dem > have et offensivt blik for potentielle og uopdyrkede eksterne samarbejdsrelationer og projekter såvel i offentligt som i privat regi og den fornødne sans for at realisere dem til gensidig tilfredshed > have udpræget taktiske evner og kunne positionere universitetet i nationale og internationale politiske sammenhænge, så der opnås optimal interessevaretagelse og indflydelse. Kommunikative kompetencer En dekan forventes at: > være stærk, troværdig og retningsskabende formidler såvel internt som eksternt og på både dansk og engelsk > være god til relationsopbyggende og anerkendende kommunikation internt, men i høj grad også over for eksterne samarbejdspartnere som erhvervsliv, offentlige myndigheder og organisationer, det politiske miljø samt medierne. Personlige kompetencer En dekan forventes at: > have karisma, personlig integritet, troværdighed og menneskelig ordentlighed > være offensiv, robust og have en udpræget situationsfornemmelse og indlevelsesevne i både faglige og personlige relationer > have veludviklede samarbejdsevner og være en holdspiller, som samtidig er bevist om sit personlige ansvar og hvad deraf følger af beslutningskraft. Pædagogiske Universitetsskole). Den nye struktur skal ifølge ledelsens plan styrke universitetet og give langt bedre muligheder for at indfri de faglige ambitioner om at styrke interdisciplinær forskning, fleksible og moderne uddannelser samt videnudveksling med samfundet (pressemeddelelse 17.juni). jø universitetet vil håndtere nogle centrale struktur-spørgsmål: Skal man have dekaner eller et korps af prorektorer? Skal man have 25 eller 30 store institutter? Skal man organisatorisk adskille forskning (centre og afdelinger) og undervisning ( colleges eller schools )? Skal der opbygges en større rektorpulje til styring af forsknings- og undervisnings-prioriteringer?, spurgte han. Om rektorpuljen svarer rektor: Et universitet skal have nogle økonomiske frihedsrammer, og det ved Grønnegaard også. Puljen er ikke til forskningsstyring, men til at vi kan handle strategisk på bestemte områder. Min forestilling er, at vores hidtidige rammer på ca. 100 mio. - med prioritering af mio. årligt fordobles, så vi kan lave større satsninger. Men pengene skal hentes lokalt kan rektor forstå, hvis nogle opfatter det som en slags beskatning? Jeg kan da følge tankegangen, hvis man tænker snævert. Men der skal også være plads til at prioritere overordnet, og vi er jo alle ansat på det samme universitet. jø forskerforum Nr. 237 september

18 Stort optag fyrede på Der bliver bare Å R E T S O P T A Å R E T S O P T A GG Sommerens store søgning kunne ligne en re fyringerne står ved magt, og de Ministeren: Optag nogle flere studerende Årets store studentersøgning har gjort, at en lang række ansøgere helt har fået afslag på en universitetsplads. Det har medført en del kritik, blandt andet fra Dansk Industri og fra De Radikale. KU s rektor Ralf Hemmingsen måtte i DR2 Deadline forsvare, at hver fjerde ansøger til KU havde fået et afslag. Og hans svar var klart: vi tager så mange, vi kan, men vi har ikke råd til at tage flere: Flere analyser har påvist, at taxameterne er underfinansieret mellem 30 og 100 procent. Så hver gang, vi optager en studerende, skal der flyttes penge over fra forskningen. Vi gør lidt hvert år, men når ungdomsårgangene bliver ti procent større, som det sker de næste år, så må der en fælles indsats til, hvor også politikerne bidrager, sagde KU-rektoren. Videnskabsministeren presser på Men videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen købte ikke den undskyldning: Jeg er ikke lydhør over for at det udelukkende er et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om at gøre tingene klogest muligt, sagde hun til DR. Rektor: Det har studierne ikke råd til Senere henviste hun blandt andet til, at nogle universiteter har effektiviseret lokaleudnyttelsen ved at gøre allokeringen centraliseret. Hun nævnte også mulighederne i større strukturelle reformer med omlægningen på AU som eksempel. Institutter: ikke flere uden basismidler Fra de institutter, FORSKERforum har talt med, lyder det også samstemmende, at de stadig mindre basismidler gør det svært at udvide rammerne for uddannelsen, selvom optaget stiger. Det er et stort problem, at STÅ-betalingen ikke dækker over de faktiske omkostninger. Derfor hjælper det større optag os ikke ud af vores økonomiske problemer, siger institutleder på Biologi Karsten Kristiansen. Det samme siger Lars Krogh, viceinstitutleder på GEO-instituttet: Vi oplever en omlægning af de penge, der bidrager til den daglige rugbrødsdrift. Så siger politikerne: I skal bare gøre tingene lidt smartere, så skal I nok få plads til flere. Men vi er nok derhenne, hvor det ikke bare er en tom frase at sige: I bliver nødt til at sende flere penge. De store søgnings- og optagelsestal har tændt håb i universitetsverdenen, ikke mindst på Naturvidenskabeligt Fakultet, KU. Her krævede den trængte økonomi i foråret et større antal fyringer, blandt andet med begrundelse i små årgange af studerende. Så de store optag og medfølgende STÅ-bevillinger kom på et tørt sted. Men de naturvidenskabelige universitetslærere kan godt få hænderne ned og i stedet trække arbejdshandskerne på. De mere end 200 ekstra studerende, der starter på NAT i forhold til sidste år, kommer nemlig ikke til at redde ansættelsen for de fyrede, der for manges vedkommende stadig befinder sig på institutterne i deres aftrædelsesperiode, ligesom der ikke bliver tale om at hente nye faste lærerkræfter ind. Dekanen: Venter på finansloven Både fra dekan Nils O. Andersen og fra de enkelte institutter er signalet, at nok ser situationen bedre ud, men det er slet ikke nok. Øget optag hjælper, men de opvejer næppe de generelle nedskæringer ( 2 procent-grønthøsteren ). En reel fornemmelse får vi først, når vi kender finanslovsforslaget i efteråret og hvordan det lander, skriver Nils O. Andersen i en mail til FORSKERforum. Han henviser til, at institutterne i en situation med generel usikkerhed om midlerne forsøger at tænke langsigtet i 3-års budgetter for at undgå for meget stop-go omkring antallet af stillinger. Nils O. Andersen har tidligere forsikret, at forårets besparelser ikke vil forringe uddannelsernes kvalitet, udover enkelte valgfrie kurser med sparsom tilmelding. Og det bekræftes på flere at de naturfaglige institutter. Institutlederen på biologi: Folk må bare løbe hurtigere Reelt har vi ikke skåret på undervisningsmængden, og vi har bibeholdt et høj eksperimentelt niveau i undervisningen, fortæller leder af Biologisk Institut Karsten Kristiansen. Men han konstaterer også, at økonomien på ingen måde er til erstatninger for de lærerkræfter, der blev fyret i foråret, hverken i form af fastansatte eller løst ansatte undervisere. Med 18 forskerforum Nr. 237 september 2010

19 redder ikke KU-nat dning for de trængte naturfag på KU. Men r bliver ikke ansat flere lærere. mere at lave Tillidsfolk: Ledelsen trækker den Hvorfor kan fyrede ikke genansættes, når optaget vokser, spørger tillidsfolk: Brugte ledelsen fyringer til at skabe økonomisk buffer? et større optag i forhold til sidste år, men uden synderligt bedre økonomi, kan det ifølge Karsten Kristiansen kun betyde en ting: Det er logik for burhøns: Så må hver enkelt medarbejder løbe hurtigere med undervisning og vejledning. Folk må bruge deres fritid til at forske, aften og weekender, plus det, at folk ikke reelt får holdt deres ferier. Men vil det ikke kunne mærkes på forskningsindsatsen? Selvfølgelig vil det det. Og det er helt korrekt, at det ikke er en holdbar situation, siger Karsten Kristiansen. Tillidsmanden: Utilfredshed og stress Og det er fælledstillidsmand for fakultetet Leif Søndergaard mere end enig i: Det skaber jo utilfredse medarbejdere og stressede medarbejdere, og man risikerer at medarbejderne begynder at gå ned med stress. Samtidig er der et krav fra den øverste ledelse om at vi skal optage flere ph.d.-studerende, og de skal jo også have en vejleder. På et tidspunkt falder det hele altså sammen, frygter Leif Søndergaard. Biologi er det institut, der har været hårdest ramt af forårets nedskæringer. En del af fyringerne er imidlertid blevet gjort betingede på den måde, at de først vil blive effektueret i 2012 med muligheden for helt at kunne afblæses, hvis den økonomiske situation for instituttet bliver bedre. I alt 18 personer går i øjeblikket med denne fyringstrussel latent hængende i luften. Det store optag på biologi fik således Leif Søndergaard til at håbe, at man kunne begynde at afblæse fyringstruslerne. Men det kommer ikke til at ske foreløbig. Reelt ved vi endnu ikke, hvad det kommer til at betyde. Så vi er stadig utrolig påpasselige. Det positive er, at vi har et meget stort optag og en høj andel af førsteprioritetsansøgere. Vi tror derfor at frafaldet vil blive mindre end tidligere, og vi har arbejdet hårdt på at flere studerende består deres eksamen til tiden. Men hvis universiteterne tilmed ikke får del i de resterende globaliseringsmidler, er udsigterne alligevel ret så mørke, siger Karsten Kristiansen. lah Institutleder Karsten Kristiansen stiller i udsigt, at større optag og bedre beståelsesprocenter kan betyde, at i det mindste nogle af fyringsvarslerne vil kunne tilbagekaldes. Han regner dog først med at kunne give de berørte klar besked hen mod sommeren næste år, når det er solide tal for antallet af beståede eksaminer Det er fællestillidsmanden langtfra tilfreds med: Jeg synes det er underligt, ledelsen ikke vil melde noget ud. Man har sat nogle mennesker på pinebænken. Så kunne man godt melde ud, at det nu ser bedre ud. De var meget hurtige til at skære ned, så hvorfor så tilbageholdende, når det går den anden vej? Jeg har på fornemmelsen, at nogle af fyringerne handler om at skabe et økonomisk råderum, der nu blot ser ud til at blive større, siger Leif Søndergaard. Økonomisk Institut: Skiftende kurs og forklaringer Den teori står han ikke alene med. På Økonomisk Institut på Samfundsvidenskab måtte man i foråret sige farvel til omkring ti VIP-fuldtidsstillinger. Og selvom optaget i år vokser fra 180 til 260, er der ingen udsigt til at der genoprettes nogle stillinger. Jeg har spurgt institutlederen, og han sagde, at grunden til at der dengang ikke blev fyret flere var, at der var lagt en meget optimistisk prognose for studietrinstilvæksten. Men det er altid mærkeligt, at man kan afskedige folk med begrundelse i nedgang i studenteroptag, men ikke trække det tilbage, når studenteroptaget stiger, siger lektor Anders Milhøj, der er tillidsrepræsentant på instituttet. Jeg gætter på, at ledelsen hellere vil gemme pengene til de nuværende adjunkt-perioder udløber, tilføjer han. Ledelsen foregiver, at kvaliteten ikke forringes Dekanatets udmelding om, at fyringerne ikke skal gå ud over uddannelsernes kvalitet, bliver efterlevet på den måde, at der stort set ikke stryges nogle kurser, trods færre faste lærerkræfter: Ledelsen har forsøgt at afmontere kritikken ved at postulere, at det ikke kan mærkes på undervisningen overhovedet så der er ikke aflyst særlig mange kurser, fortæller Lasse Møller- Jensen, der er tillidsrepræsentant på Geografi. Lars Krogh, viceinstitutleder for geografiuddannelsen bekræfter, at kun et enkelt hold er blevet aflyst i forbindelse med forårets fyringer. I stedet er en af løsningerne på geografi og andre fag er derfor at gøre holdene større: Selvom vi har fået en lille stigning i optag, opererer vi stadig med samme antal hold. Det kan vi godt kapere og klemme ind. Men vi vil have svært ved at oprette flere hold, så mangler vi lærere og også lokaler. Studenterne vil mærke konsekvenserne Tillidsrepræsentant Lasse Møller-Jensen mener også, at Geografi kan klare den mindre optagsstigning, der har været på faget. Men på længere sigt frygter han for uddannelsens kvalitet: Jeg overvejer, hvordan de studerende kommer til at opleve studiet fremover. Vil de blive overraskede over hvor få lærere, der er? Kan de få der kurser, de vil have? Problemet med nedskæringer og flere penge, der ryger over til fondsbaronerne, som vi kalder dem, eksisterer jo stadig. Viceinstitutleder Lars Krogh overvejer også fremtiden. Herunder om man med dagens ressourcer reelt kan tilbyde den geograf-uddannelse, der bliver beskrevet i studieordningen. Det er han ikke sikker på: Der er noget turbulens mellem den undervisning, vi ved, vi kan tilbyde, og det, der står i studieordningen. Man kan sige, at vores studieordning aldrig rigtigt er kommet i fase med udviklingen i basismidlerne. Vi har haft et kursusudbud, der passede med den faglige bredde i huset, men de budgetudsving, der har været, gør at vi måske ikke har fået det skåret helt til i forhold til den faste bestand. lah forskerforum Nr. 237 september

20 Å R E T S O P T A Å R E T S O P T A GG Ph.d.-studerende skal lukke lærer-hullet Flere ph.d.-studerende, der underviser mere. Det skal redde KU-NAT ud af situationen med færre lærere til flere studerende. Fint, men det vil koste i undervisningskvalitet, lyder det fra flere sider Planen om at fordoble antallet af ph.d.-studerende på danske universiteter giver nu samtidig en løsning på det undervisningsproblem, der opstår for de fag, der ikke har råd til at ansætte faste lærere til de mange studerende i sommerens optag. Når FORSKERforum spørger uddannelsesansvarlige på Naturvidenskabeligt Fakultet, hvordan man vil løse problemet med at færre fastansatte lærere skal undervise endnu flere studerende, er svaret ofte, at man vil lade de ph.d.-studerende undervise mere. Og det er da også noget, dekan Nils O. Andersen selv har opfordret til. Fra 2009 til 2010 er væksten i optagelsestallet omkring 60 for hele fakultetet. Der sker altså i disse år en betydelig vækst i undervisningskapaciteten her. Og disse personer gør mange steder en fortrinlig indsats, typisk som hjælpelærer for en garvet lektor, siger Nils O. Andersen Ph.d ere skal undervise mere Der er imidlertid ikke kun tale om, at der er kommet flere ph.d.-studerende. Hvert enkelt af dem skal også til at undervise mere. På direkte opfordring fra dekanen vil institutterne i højere grad at udnytte de 840 timer, de ifølge overenskomsten kan trække på en ph.d.-studerende til undervisning. Ph.d.-studerende skal prøve at undervise og have pædagogisk erfaring. Så der er intet nyt under solen. Men den undervisningspligt har været udmøntet lidt forskelligt, både rundt omkring i landet og på KU s fakulteter. Nogle steder har man ikke gjort det så meget måske for at beskytte dem og give dem så meget tid til forskningen som muligt, fortæller Karsten Høgh Jensen, der er leder af Ph.d.-skolen på Naturvidenskabeligt Fakultet. Som vejleder ser han principielt helst, at den ph.d.-studerende får så meget tid som muligt til sit projekt. Men så længe institutterne går over de 840 timer til undervisning og forberedelse, ser han ingen problemer i det. Det gør ph.d.-studerende Christian Juncker Jørgensen heller ikke. Jeg synes det er fint, vi skal undervise. Det er de vilkår, man har søgt ph.d.-studiet på, og det burde ikke været et problem at få det til at gå op. De problemer, der opstår er ikke så meget undervisningsbyrden, men planlægningen og realiseringen. Det får ofte mere karakter af brandslutning, siger han. Går ud over kvaliteten Christian Juncker Jørgensen, der også sidder i fakultetets ph.d.-udvalg, er imidlertid ikke i tvivl om, at øget ph.d.-undervisning har en pris, der bliver betalt af de studerende, nemlig i forhold til kvaliteten af undervisningen. Den vil da blive ringere. Hvis en ph.d.-studerende uden undervisningserfaring overtager fra en professor med mange års erfaring, så kan det da ikke undgås. At undervise førsteårs-hold vil være ok, men kommer vi op på højere niveauer, så daler kvaliteten, vurderer han. Per Amtrup Petersen er vice-institutleder for undervisning på Biologisk Fakultet og har selv været med til at skrue op for ph.d.-undervisning. Han giver til dels Christian Juncker Jørgensen ret, men kun til dels: Det kommer an på hvilken form for undervisning, de ph.d.-studerende skal tage. Hvis det er forelæsninger, ja, så bliver kvaliteten lavere. Men der er mange øvelser på den indledende del af studiet, regnetimer og eksaminatorietime, der i høj grad har været varetaget af fastansatte. Det er de ph.d.-studerende fremragende til, fordi det er kortere tid siden, de selv har stået i det. Og så kommer de jo med en ny gejst, og en friskhed, de gamle ikke har, fortæller Amtrup Petersen. Tillidsmanden: Nej, alt andet lige en forringelse også for ph.d. erne Men det argument køber fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard ikke. Han mener ikke, man kan komme udenom, at det er en forringelse af uddannelseskvaliteten, når man udskifter fastansatte lærere med ph.d.-studerende. Gejst kan ikke erstatte faglighed og erfaring. Du kan være meget entusiastisk, men det hjælper ikke, hvis du ikke ved noget. Og det gælder også laboratorieøvelserne på de våde fag, der vil komme til at lide under manglende erfaring. Undervisningen bliver dårligere, og det vil skade studiet og de studerende, siger Leif Søndergaard. Han er imidlertid ikke blot skeptisk på fagets og de studerendes vegne. Et øget undervisningskrav til ph.d. erne vil selvsagt gå fra den tid, de bruger på deres forskningsprojekt. Men det vil ikke få dem til at skrue ned for ambitionerne: En ph.d.-vejleder vil næppe forvente at rapporten vil blive mindre. Så de vil stadig knokle røven ud af bukserne for at lave deres projekt. Og vi får nogle død-stressede ph.d.-studerende, slutter han. lah 20 forskerforum Nr. 237 september 2010