Overlægers Arbejdsvilkår 2011

Transkript

1 Resume Undersøgelsens formål er at kortlægge overlægers arbejdsforhold i Danmark i 2011 og hvor relevant sammenligne med forholdene i Overlæger med medlemskab i Overlægeforeningen blev opfordret til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse fra maj til juli. En svarprocent på 49,4 blandt overlæger med kendt elektronisk postadresse blev opnået. Med forbehold for den lave deltagerprocent peges på følgende centrale resultater. Den ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelse er i gennemsnit steget med 2 timer fra 44 til 46 timer. En større andel deltager i vagt og rapporterer om tidspres og belastende arbejdsmængde på vagter. Overlæger der angiver utilfredshed med de fysiske rammer herunder vagtværelse og adgang til mad og drikke under vagten er steget. Besværlig adgang til og arbejde med IT-systemer er særdeles udbredt. Næsten alle deltager i efteruddannelsesaktiviteter. En mærkbar andel oplever kombinationen af høje kvantitative krav og lav indflydelse. Det samme er tilfældet for, kombinationen af lav procedure og lav relationel retfærdighed, og oplevelsen af dagligt arbejde som stressende på en ubehagelig måde. Nødvendig hjælp og støtte fra ledelse og kolleger opleves af en faldende andel, mens det at være vidne til mobning på arbejdet rapporteres af en større andel. Endelig er der sket en markant stigning i andelen, der har været involveret i mere end én patientklagesag. Andelen med ønske om deltidsarbejde herunder seniorordninger, og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 67. år er steget ligeså vel som andelen, der angiver at opleve ringe udsigt til forfremmelse. Overlægerne har et krævende arbejde med en ugentlig arbejdstid langt over 37 timer. Den største del af overlægerne er tilfredse med deres arbejde, men andelen er faldet siden De seneste 3 år er arbejdsforholdene forringet på en række områder et resultat der dog kan være influeret af en lav besvarelsesprocent og uparrede sammenligninger. Arbejdet er finansieret og gennemført af Overlægeforeningen.

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Metode Resultater Demografisk baggrund Arbejdstid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse Arbejdstid i bibeskæftigelse Arbejdsopgaver Vagtarbejde Deltagelse i vagt Type af vagtarbejde Vagthyppighed Tidspres under vagter Fysiske arbejdsforhold Kontor og IT faciliteter Fysiske rammer under vagtarbejde Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter Psykosociale arbejdsforhold Kvantitative krav og indflydelse i arbejdet Anstrengende indsats og belønning i arbejdet Procedure og relationel retfærdighed Følelsesmæssig belastning i arbejdet Ledelse og kolleger Trusler og mobning Patientklagesager Fremtidsudsigter for arbejdet Holdning til deltidsarbejde herunder seniorordning Ønske til arbejdsophør Forventninger til nuværende stilling...21

3 3.7 Overblik over overlægernes arbejdsforhold Undersøgelsens begrænsninger Konklusion Referencer Bilag...29

4 1. Introduktion Den internationale litteratur peger på en række arbejdsforhold blandt overlæger, der kan være problematiske (tabel 1a). Tabel 1a Overlægers arbejdsforhold som ifølge den internationale litteratur anses for at være problematiske Høj arbejdsbyrde (1-14) Vagtbelastning (2;9;10;15-17) Administrative byrder (14;18;19) Jobskifte (20) Emotionelt belastende arbejde (12;21;22) Insufficient ledelse, personale og faciliteter (3;4;11-13;23) Gentagen uddannelse af nye arbejdsgrupper (11) Manglende fondsbevilling (12) Budgetpres (11) Ringe lønforhold (14;17;22;24) Lang arbejdstid (8;17;25;26) Ringe fysiske forhold (20) Utilstrækkelig kvalitet af patientbehandling (27) Risiko for fejlbehandling og klagesager (24;27) Tidspres (6;19;24;26;28) Manglende/lav kontrol (2;5;6;9;20;25;27;29;30) Ringe anerkendelse(20;26) Organisatorisk uretfærdighed (9;29;30) Ringe samarbejde med ledelse og/eller kolleger (2;4;20) Krav til egne professionelle standarder (23) Ubalance mellem arbejde og privatliv (1;14;23;26) Litteraturen indikerer i øvrigt, at utilfredshed med arbejde og/eller karriere (20;23;24;27), helbredsforringelse (3;4;6-9;15-18;23-25;28), arbejde på trods af sygdom(1;31;32), fravær på grund af sygdom (2), tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (29) og selvmord (33) kan være konsekvenser af de forhold som overlæger arbejder under. På denne baggrund finder Overlægeforeningen, at overlægers arbejdsforhold i Danmark forsat skal monitoreres. Hidtil har Lægeforeningen i 1999 (34) og Overlægeforeningen i 2008 (35) og 2010 (362) belyst overlægers arbejdsforhold i form af henholdsvis to kvantitative spørgeskemaundersøgelser og en kvalitativ interviewundersøgelse. Formålet med nærværende undersøgelse er at kortlægge de forhold som overlæger arbejder under i 2011 og at undersøge ændringer siden 2008, hvor den første undersøgelse, der udelukkende fokuserer på overlægers

5 arbejdsforhold blev foretaget. Arbejdet er finansieret, gennemført og rapporteret af Overlægeforeningen. 2. Metode Overlægeforeningen opfordrede overlæger med medlemskab i foreningen til at deltage i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse om overlægers arbejdsforhold i perioden maj-juli Overordnede temaer i spørgeskemaet var demografi, arbejdstid, arbejdsopgaver, fysiske arbejdsforhold, psykosociale arbejdsforhold, fremtidsudsigter for arbejdet, sygefravær, helbred og livsstil (bilag 1). Spørgsmålene var hovedsageligt udformet som lukkede spørgsmål, hvor en skala blev anvendt som udgangspunkt for svarmulighederne. Skalaen måler meninger over grader af enighed eller tilfredshed med 4-8 svarmuligheder til en række udsagn. Udover skalaen var der dikotome og åbne svarmuligheder. Spørgeskemaet blev sat op i programmet Inquisite Survey, og blev pilottestet af Overlægeforeningen. Nærmere information om kilder til alle spørgsmål i spørgeskemaet kan fås hos Arbejds og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Spørgeskemaet blev sendt til overlægernes elektroniske postadresser. Undersøgelsen blev omtalt i Ugeskrift for Læger og på To påmindelser blev sendt ved hjælp af elektronisk post dels den 31. maj og dels den 8. august med et link til spørgeskemaet. Af medlemmer i 2011 havde tilgængelige elektroniske postadresser. Der blev opnået en svarprocent på 49,4 (2.449 besvarelser fra overlæger med kendt elektronisk postadresse). Arbejds og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital rensede, bearbejdede og analyserede data i programmet SAS version 9.2 under fortrolighed. Datarensning blev udført i tre trin. Først blev svar valideret, og herefter blev de krydstjekket for at sikre meningsfulde svar. Endvidere blev svar med et tomt felt gennemgået for, om den manglende afkrydsning var meningsfuld. Efter rensning af data blev det bearbejdet. Spørgsmål vedrørende psykosociale arbejdsforhold tog udgangspunkt i tre bærende teorier på området: 1) Karaseks krav-kontrol teori, der antager, at høje kvantitative krav og lav indflydelse i arbejdet har negative konsekvenser for arbejdstilfredshed og helbred (37). 2) Siegrists indsats-belønning teori, der antager, at høj anstrengende arbejdsindsats og lav belønning på arbejdet har negative konsekvenser for arbejdstilfredshed og helbred (38). 3) Moormans organisatoriske retfærdighedsteori, der antager, at lav procedure retfærdighed (retfærdighed ved beslutningsprocesser) og lav relationel retfærdighed (belastende relationer til især ledelsen) har negative konsekvenser for arbejdstilfredshed og helbred (39). Af bilag 1 fremgår det, hvilke spørgsmål oplevelsen af de psykosociale arbejdsforhold består af: kvantitative krav (d1a-d),

6 indflydelse (d1e-h), anstrengende indsats (d2a-c), belønning (d3a-c), procedure retfærdighed (f3ad), relationel retfærdighed (f4a-d) og retfærdig ledelse (f5a-e). I det følgende eksemplificeres hvorledes svar på spørgsmålene om de psykosociale arbejdsforhold blev bearbejdet. Oplevelse af kvantitative krav blev belyst med fire spørgsmål: Er dit arbejde ujævnt fordelt så det hober sig op?, Hvor ofte når du ikke alle dine arbejdsopgaver?, Kommer du bagud med arbejdet?, Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? (d1a-d i bilag 1). Deltageren kunne sætte sit kryds i ét af svarmulighederne Aldrig/Næsten aldrig, Sjældent, Sommetider, Ofte, Altid, der henholdsvis gav pointene 1, 2, 3, 4, 5. Pointene i hvert spørgsmål blev lagt sammen og et gennemsnit blev beregnet under forudsætning af, at mindst halvdelen af spørgsmålene var besvaret. Gennemsnittet blev defineret som en gennemsnitlig skalascore; jo højere gennemsnitlig skalascore desto større belastning, eksempelvis høje kvantitative krav, lav indflydelse, høj anstrengende arbejdsindsats, lav belønning etc.. Ydermere for at måle kombinationen af eksempelvis høje kvantitative krav og lav indflydelse i arbejdet blev et gennemsnit udregnet baseret på en sammenlægning af den gennemsnitlige skalascore for kvantitative krav og indflydelse. Det tilsvarende blev gjort for kombinationen af høj anstrengende arbejdsindsats og lav belønning samt kombinationen af lav procedure og lav relationel retfærdighed. Efter databearbejdning blev der gennemført deskriptive analyserfulgt af en sammenligning med overlægers arbejdsforhold i 2008 (35). Arbejdsforholdene der skulle sammenlignes blev udpeget af Overlægeforeningen. Den uparrede forskel fra 2008 til 2011 blev angivet i procentpoint medmindre andet er beskrevet, og statistisk signifikante forskelle i arbejdsforholdene for alle overlæger blev undersøgt ved hjælp af dobbeltsidede z-tests eller t-tests (5 % signifikans niveau). Som følge af den politiske bevågenhed vedrørende spørgsmål om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blev sammenhængen mellem overlægernes ønske på dette område undersøgt ved hjælp af en logistisk regressionsanalyse. Der er lavet en bortfaldsanalyse for at undersøge om overlæger som svarede på spørgeskemaet havde samme profil i forhold til overlæger, som ikke deltog i undersøgelsen. Bortfaldsanalysen viste, at der blandt de ikke-deltagende overlæger var lidt flere mænd end i undersøgelsespopulationen. Der var også lidt flere ældre overlæger (over 65 år), og en lille overvægt blandt psykiatere og ansatte på privathospital eller i staten. Endvidere deltog lidt flere overlæger fra Region Hovedstaden end ventet ud fra en statistisk betragtning. Ingen af forskellene opfattes som kritiske, hvorfor overlæger der deltog i undersøgelsen anses for at være repræsentative for hele populationen (medlemmer af Overlægeforeningen).

7 3. Resultater I det følgende præsenteres resultaterne fra seks af de ni emner i spørgeskemaet: Demografisk baggrund, arbejdstid, arbejdsopgaver, fysiske arbejdsforhold, psykosociale arbejdsforhold, fremtidsudsigter for arbejdet og et overblik over arbejdsforholdene. Emnerne: helbred, sygefravær og livsstilsvaner er ikke medtaget i rapporten, da disse oplysninger påtænkes at danne grundlag for en opfølgningsundersøgelse. Når der sammenlignes med resultaterne fra 2008 undersøgelsen (35) fremhæves alene ændringer. Frekvenstabeller fra samtlige spørgsmål findes i bilag Demografisk baggrund Mandlige og kvindelige overlæger udgjorde henholdsvis 63 % og 37 %. Gennemsnitsalderen var 56 år for mænd (37-75 år) og 52 år for kvinder (36-73 år). 56% af overlægerne var mellem år. Figur 3a viser, at andelen af kvinder var mindre end mænd i alle stillingskategorier. 100% 80% Køn 60% 40% 20% 0% Ledende overlæge 2011 Specialeansvarlig overlæge 2011 Øvrig overlæge 2011 Ledende overlæge 2008 Specialeansvarlig overlæge 2008 Øvrig overlæge 2008 S tilling Mænd Kvinder Figur 3a: Køn fordelt på stilling Figur 3b illustrerer, at andelen af mandlige overlæger var større end kvindelige i specialerne medicin og kirurgi, mens kønsfordelingen var mere lige i psykiatrien og parakliniske fag.

8 100% 80% Køn 60% 40% 20% 0% Medicin 2011 Kirurgi 2011 Psykiatri 2011 Paraklinik 2011 Andet speciale 2011 Medicin 2008 Kirurgi 2008 Psykiatri 2008 Paraklinik 2008 Speciale Mænd Kvinder Figur 3b: Køn fordelt på speciale Tabel 3a viser fordelingen af overlægernes stillingskategori, ansættende myndighed og køn. Tabel 3b viser fordelingen af overlægernes stilling og speciale.

9 Tabel 3a Fordeling af stilling, ansættende myndighed og køn Ansættende myndighed Stilling Hovedstad Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Andet, staten el. Total Total Privathospital Ledende overlæge M K M K M K M K M K M K M K % 35% 64% 36% 73% 27% 86% 14% 57% 43% 64% 36% 67% 33% 11% % 28% 71% 29% 82% 18% 82% 18% 75% 25% 76% 25% 16% Specialeansvarlig overlæge % 44% 73% 27% 72% 28% 69% 31% 68% 32% 86% 14% 67% 33% 15% % 34% 81% 19% 72% 28% 77% 23% 79% 21% 74% 26% 12% Øvrig overlæge % 41% 62% 38% 63% 37% 69% 31% 62% 38% 73% 27% 62% 38% 74% % 40% 64% 36% 71% 29% 68% 32% 69% 31% 66% 34% 72%

10 Tabel 3b Fordeling af stilling og speciale Speciale Stilling Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Andet speciale Total n % n % n % n % N % n % Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Total

11 3.2 Arbejdstid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse Den ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelse 1 var 46 timer i gennemsnit. Siden 2008 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid steget med næsten to timer, en forskel der er statistisk signifikant. Tabel 3c viser, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var højere for kvinder end for mænd. Overlæger inden for medicinske specialer arbejdede mere end overlæger inden for andre specialer og ledende overlæger arbejdede mere sammenlignet med ikke-ledende overlæger. Tabel 3c Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse i 2011 Antal timer n Minimum Maksimum Køn Mænd 45, Kvinder 46, Speciale Medicin 46, Kirurgi 46, Psykiatri 43, Paraklinik 46, Andet speciale 45, ,5 52 Stilling Ledende overlæge 51, Specialeansvarlig overlæge 46, Øvrig overlæge 45, Figur 3c viser, at der på tværs af stilling er sket markante stigninger i andelen, der arbejder 50 timer eller derover. 1 Der skal tages højde for, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen var angivet i arbejdstidskategorier i 2008, hvorfor den gennemsnitlige procent af overlægernes tid per uge er baseret på den midterste

12 100% Arbejdstid over 50 timer 80% 60% 40% 20% 0% Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge S tilling Figur 3c: Andel med gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50 eller derover i hovedbeskæftigelse fordelt på stilling Arbejdstid i bibeskæftigelse 56% svarede at de ikke har bibeskæftigelse, mens de resterende 44% havde bibeskæftigelse i gennemsnit 19 timer om måneden, svarende til ca. 2 timer om ugen. Bibeskæftigelse var mere typisk blandt mænd end kvinder (52% versus 32%), og mindst udbredt i parakliniske specialer. I forhold til 2008 er andelen med bibeskæftigelse generelt faldet med 2 procentpoint, men denne forskel er ikke statistisk signifikant. 3.3 Arbejdsopgaver 87% havde daglig patientkontakt. Blandt ledende overlæger var det 68 %. Sammenlignet med 2008 er andelen af ledende overlæger med patientkontakt faldet med 7 procentpoint, og forskellen er statistisk signifikant. Tabel 3d viser, at i hovedbeskæftigelsen fyldte patientrelateret og administrativt arbejde mest. værdi i den pågældende arbejdstidskategori. I 2011 er den gennemsnitlige procent baseret på specifikke angivelser af overlægernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen.

13 Tabel 3d Aktivitetstype, gennemsnitlig procent af tid per uge i hovedbeskæftigelse Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Stilling Patientrelateret arbejde 28, ,5 60,4 65,3 67,1 Administration 49,2 42,9 15,7 16,1 13,2 12,3 Undervisning af andre 6,3 7,0 8,2 8,2 7,9 8,1 Forskning 8,0 9,1 10,1 9,6 7,0 6,9 Andet 6,9 8,0 4,9 5,4 5,1 5,8 Konferencer 4,5 4,5 4,2 4,0 4,1 4,5 Fagpolitisk arbejde (med løn) 3,5 3,8 3,3 3,4 2,6 2,8 Læsning af faglitteratur 3,0 3,3 2,8 3,5 2,7 2, Vagtarbejde Deltagelse i vagt 56% af alle overlæger deltog i vagtarbejde. Der var næsten ingen kønsforskel (57 % mænd og 54 % kvinder). Vagtdeltagelse var mindst udbredt blandt overlæger over 60 år (15 %), og vagtdeltagelsen fordelt på specialer kan ses i tabel 3e. Tabel 3e Vagtdeltagelse fordelt på speciale Speciale Medicin 54% 60% Kirurgi 71% 66% Psykiatri 39% 44% Paraklinik 13% 27% Andet 17%

14 Specifikt inden for de vagttunge specialer anæstesi og gynækologi og obstetrik var deltagelsen henholdsvis 80 % og 79 %. Siden 2008 er andelen med vagt steget med 3 procentpoint, en forskel der ikke er statistisk signifikant Type af vagtarbejde I tabel 3f ses, at uanset vagttype havde størstedelen typisk 1-4 vagter om måneden eksklusive beredskabsvagt og delvagt. Tabel 3f Forekomst af vagttyper blandt overlæger med vagtarbejde Antal gange per måned i gennemsnit Ingen 1-4 > 5 Vagttype Uden for tjenestestedet 27% 19% 32% 38% 12% 17% Uden for tjenestestedet lørdag, søndag og helligdage 29% 22% 35% 43% 0% 1% På tjenestestedet 27% 31% 34% 24% 4% 3% På tjenestestedet - lørdag, søndag og helligdage 30% 31% 31% 25% 0% 0% Beredskabsvagt 31% 28% 25% 27% 7% 11% Beredskabsvagt - lørdag, søndag og helligdage 33% 29% 24% 29% 1% 1% På tjenestestedet - delvagt, Lørdag, søndag og helligdage 33% 35% 23% 15% 0% 0% Størstedelen havde vagt på én afdeling og én matrikel. Blandt de ledende og specialeansvarlige overlæger deltog henholdsvis 73 % og 55 % i beredskabsvagt og 65 % og 49 % i beredskabsvagt på lørdag, søndag og søgnehelligdage Vagthyppighed Overlæger med hyppige vagter (gennemsnitligt fem til seks eller flere vagter om måneden) udgjorde 22 %. Kønsforskellen var lille (23 % mænd og 19 % kvinder). Inden for specifikke specialer var vagthyppigheden 40 % og 19 % for henholdsvis anæstesi og gynækologi samt obstetrik. Størstedelen med hyppige vagter havde følgende karakteristika: øvrig overlæge (79 %), enten medicinsk (51 %) eller kirurgisk speciale (35 %), ansættelse på en afdeling med mere end 10 læger (86 %), vagt på én afdeling (93 %), vagt på én matrikel (91 %), ønske om enten færre vagter (44 %) eller vagter som nu (48 %), oplevelse af meningsfulde arbejdsopgaver i enten høj (45 %)

15 eller meget høj grad (33 %). Udviklingen siden 2008 er, at andelen af overlæger med hyppige vagter er faldet med 3 procentpoint, men forskellen er ikke statistisk signifikant Tidspres under vagter 15% af overlægerne rapporterede, at de enten i høj eller meget høj grad arbejder under tidspres på vagter. Tabel 3g viser, at oplevelsen af højt tidspres var mest udbredt i det medicinske speciale og blandt øvrige overlæger. Tabel 3g Oplevelse af tidspres under vagt i høj eller meget høj grad i forhold til speciale og stilling n % n % Speciale Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Stilling Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Øvrig overlæge Andelen af overlæger med oplevelse af tidspres på vagter er steget med 4 procentpoint siden 2008, men forskellen er ikke statistisk signifikant. 10 % af overlægerne angav, at vagter belaster det sociale liv i enten høj eller meget høj grad. 3.4 Fysiske arbejdsforhold Kontor og IT faciliteter Næsten en tredjedel af overlægerne havde ikke eget kontor, men stort set alle overlæger havde egen arbejdscomputer (93 %). 86% angav, at kontorfaciliteter svarer til behovet. Tabellerne 3h og 3i viser opfattelsen af teknologiske barrierer i arbejdet.

16 Tabel 3h Oplevelse af effektiv adgang til patientrelaterede IT-systemer i 2011 I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke relevant Manglende svar Effektiv adgang til 46% 40% 8% 1% 2% 4% patientrelaterede IT- systemer i det daglige arbejde Tre ud af fire overlæger oplevede besværligheder med IT-systemer i udførelsen af det daglige arbejde (tabel 3h). Tabel 3i Oplevelse af besværligheder med IT-systemer I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ikke relevant Manglende svar Oplevelse af besværligheder 35% 40% 13% 8% 1% 4% med IT- systemer i forhold til udførelse af daglige arbejde Fysiske rammer under vagtarbejde Blandt vagthavende overlæger angav henholdsvis 11 % og 24 % at være utilfredse med de fysiske rammer og adgangen til mad og drikke under vagten, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i begge tilfælde i forhold til 2008, dog ikke statistisk signifikante forskelle Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter 95% havde inden for det sidste år deltaget i efteruddannelsesaktiviteter. Fordelingen af deltagelsen i aktiviteterne over antallet af dage kan ses i tabel 3j, der viser, at størstedelen brugte 3-20 dage om året.

17 Tabel 3j Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter i form af antal dage pr. år 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage dage > 20 dage Berettiget manglende svar Manglende svar % 24% 38% 21% 4% 5% 1% % 21% 40% 24% 5% 2% 83% rapporterede i nogen eller høj grad at have mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter efter behov. 46% blev den fulde udgift til aktiviteterne finansieret af egen afdeling. Ulønnede efteruddannelsesdage forekom hos 48%, og 7% brugte mere end seks ulønnede dage om året. 3.5 Psykosociale arbejdsforhold Oplevelsen af kvantitative arbejdskrav er vist i tabel 3k, mens fordelingen af oplevelsen af anstrengende arbejdsindsats kan ses i tabel 3l. Tabel 3k Oplevelse af kvantitative krav i arbejdet Altid Ofte Sommetider Kvantitative krav i arbejdet Ujævnt fordelt arbejde, så det hober sig op 6% 7% 39% 39% 40% 38% Når ikke alle arbejdsopgaver 8% 7% 36% 35% 31% 31% Kommer bagud med arbejdet 7% 5% 32% 30% 36% 36% Tid til arbejdsopgaver* 8% 6% 35% 30% 28% 29% *Aldrig/Næsten Aldrig eller Sjældent frem for altid eller ofte

18 Tabel 3l Oplevelse af anstrengende indsats i arbejdet Det generer mig noget Det generer mig meget Anstrengende indsats i arbejdet Konstant tidspres grundet stor arbejdsmængde 24% 22% 8% 7% Afbrydes og forstyrres hyppigt i mit arbejde 27% 26% 14% 11% Mere krævende arbejde gennem de senere år 26% 21% 11% 8% Blandt overlægerne oplevede 2 % altid og 14 % ofte, at det daglige arbejde er stressende på en ubehagelig måde, og denne andel er steget sammenlignet med Forskellen er dog ikke statistisk signifikant Kvantitative krav og indflydelse i arbejdet I tabel 3m kan det ses, at ledende overlæger oplevede de højeste kvantitative krav, men også den højeste indflydelse modsat forholder det sig for ikke-ledende overlæger. Tabel 3m Gennemsnitlig skalascore på oplevelse af kvantitative krav og indflydelse i arbejdet Kvantitative krav i arbejdet* Indflydelse i arbejdet** Stilling Ledende overlæge 3,6 3,5 2,4 2,4 Specialeansvarlige overlæge 3,5 3,4 2,7 2,5 Øvrig overlæge 3,4 3,2 3,1 2,9 * Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo større oplevelse af kvantitative krav i arbejdet ** Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo mindre oplevelse af indflydelse i arbejdet Kombinationen af høje kvantitative krav og lav indflydelse i arbejdet blev identificeret hos 17 %. Hvad angår stilling oplevede 9 % ledende, 13 % specialeansvarlige og 19 % øvrige overlæger misforholdet.

19 3.5.2 Anstrengende indsats og belønning i arbejdet I tabel 3n kan det ses, at arbejdsindsatsen føltes mest anstrengende for ikke-ledende overlæger, som også oplevede den mindste grad af belønning i arbejdet. Tabel 3n Gennemsnitlig skalascore på oplevelse af anstrengende indsats og belønning i arbejdet Anstrengende indsats i arbejdet* Belønning i arbejdet** Stilling Ledende overlæge 2,9 2,9 1,9 2,1 Specialeansvarlige overlæge 3,1 3 2,1 2,2 Øvrig overlæge 3,1 2,9 2,2 2,2 * Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo større oplevelse af anstrengende indsats i arbejdet ** Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo mindre oplevelse af belønning i arbejdet Kombinationen af høj anstrengende indsats og lav belønning i arbejdet blev identificeret hos 10 %. Hvad angår stilling oplevede 8 % ledende og specialeansvarlige og 11 % øvrige overlæger misforholdet Procedure og relationel retfærdighed Det fremgår af tabel 3o, at ikke-ledende overlæger oplevede den laveste procedurele og laveste relationelle retfærdighed. Tabel 3o Gennemsnitlig skalascore på oplevelse af procedure og relationel retfærdighed i arbejdet Procedure retfærdighed i arbejdet* Relationel retfærdighed i arbejdet** Stilling Ledende overlæge 3,4 3,6 4 3,9 Specialansvarlige overlæge 3,1 3,3 3,8 3,9 Øvrig overlæge 3,1 3,2 3,8 3,9 * Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo større oplevelse af procedure retfærdighed i arbejdet ** Fortolkning: Jo højere gennemsnits skalascore på skala fra 1-5 jo større oplevelse af relationel retfærdighed i arbejdet

20 Kombinationen af lav procedure og lav relationel retfærdighed i arbejdet blev identificeret hos 6 %. Fordelt på stilling oplevede 4 % ledende og 6 % specialeansvarlige og øvrige overlæger kombinationen Følelsesmæssig belastning i arbejdet Omtrent hver fjerde overlæge oplevede følelsesmæssigt belastende arbejde, hvilket i øvrigt var mere udbredt hos øvrige end ledende overlæger. Som tabel 3p viser, havde psykiatere den største andel som oplevede arbejdet som følelsesmæssigt belastende. Tabel 3p Oplevelse af følelsesmæssigt belastende arbejde i høj eller meget høj grad Følelsesmæssigt belastende arbejde i meget høj grad Følelsesmæssigt belastende arbejde i høj grad Speciale Medicin 8% 9% 19% 20% Kirurgi 4% 8% 18% 21% Psykiatri 10% 12% 29% 24% Paraklinik 2% 3% 8% 6% Andet 0% 8% Ledelse og kolleger 62 % oplevede anerkendelse og påskønnelse fra nærmeste ledelse i høj eller meget høj grad. Hver tredje rapporterede sjældent eller af og til at få den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen. Hver femte mente sjældent eller af og til at modtage den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger. Andelen der ikke mente at få den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen er steget, men denne forskel er heller ikke statistisk signifikant. Andelen der rapporterede at modtage den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger sjældent eller af og til er også steget, men forskellen er ikke statistisk signifikant Trusler og mobning I forbindelse med patientarbejdet havde 17 % oplevet truende adfærd og 20 % havde været udsat for verbale eller skriftlige trusler minimum én gang i løbet af de sidste tolv måneder. I forhold til 2008 er andelen af overlæger med oplevelse af truende adfærd faldet, men forskellen er ikke statistisk

21 signifikant. Figur 3d illustrerer, at oplevelsen af trusler var mest udbredt i psykiatrien og i øvrigt stigende. 100% 80% Holdning 60% 40% 20% 0% Medicin 2011 Kirurgi 2011 Psykiatri 2011 Paraklinik 2011 Andet speciale 2011 Medicin 2008 Kirurgi 2008 Psykiatri 2008 Paraklinik 2008 Speciale Ja Nej Figur 3d: Oplevelse af verbale eller skriftlige trusler fordelt på speciale Henholdsvis 10 % og 29 % var af og til inden for de sidste seks måneder selv blevet mobbet og havde været vidne til, at en person på arbejdet var blevet mobbet. En større andel af kvinder end mænd angav selv at være blevet mobbet. Oplevelsen af at være offer for mobning mest udbredt i kirurgien. Siden 2008 er andelen, der havde været vidne til mobning på arbejdet af og til steget, men forskellen er ikke statistisk signifikant Patientklagesager Tabel 3q viser, at de fleste overlæger havde været involveret i patientklagesager. Siden 2008 er der sket en markant stigning i andelen af overlæger, der har været involveret i mere end én patientklagesag, og denne forskel viser sig at være statistisk signifikant. Tabel 3q Patientklagesager Involvering i patientklagesager Én patientklagesag 24% 55% Flere patientklagesager 59% 27%

22 De værste af sagerne syntes at belaste 9 % meget og 7 % særdeles meget. Der var næsten ingen kønsforskel. Fordelt på speciale var kirurgerne mest belastede af de værste af sagerne. 3.6 Fremtidsudsigter for arbejdet Holdning til deltidsarbejde herunder seniorordning Omtrent halvdelen havde ikke interesse i at arbejde på deltid eller at få en seniorordning. Interessen for deltidsarbejde falder efter det fyldte 59 år. Siden 2008 er interessen for deltidsarbejde dog steget mærkbart, en forskel der er statistisk signifikant Ønske til arbejdsophør Tabel 3r viser en ligelig fordeling mellem overlæger, der angav interesse for at gå på pension inden det fyldte 67. år eller overlæger som ønskede pensionering som 67-årig og derefter. I forhold til 2008 er der sket en markant stigning i andelen med interesse for tidlig tilbagetrækning, og forskellen er statistisk signifikant. Tabel 3r Ønske om pensionsalder Hvornår ønsker du at gå på pension? Ønsker du at gå på pension før du fylder 67 år? <67 år 67 år >67 år Ved ikke Manglende svar I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Ved ikke Manglende svar % 18% 22% 16% 5% % 16% 10% 24% 21% 3% Ønsket om tidlig tilbagetrækning var mindst udbredt hos ledende overlæger og i psykiatrien (udover andet speciale). Aldersmæssigt var ønsket om tidlig tilbagetrækning størst blandt årige (61 %) og mindre hos 60-årige eller ældre (17 %). Ønsket om at gå på pension inden det fyldte 67. år blev særligt begrundet af lysten til at dyrke fritidsinteresser og familien. Utilfredsstillende arbejdsforhold blev angivet som årsag hos 10%.

23 Tabel 3s illustrerer forskellige forholds indflydelse på ønsket om at gå på pension inden det fyldte 67 år. Tabel 3s Forskellige forholds indflydelse på overlægers ønske om at gå på pension inden det fyldte 67. år n (%) Odds ratio 95 % Sikkerheds interval Kvinde 409 (60) 1,80 1,46-2,21 Mand 564 (45) 1,0 < 49 år 207 (56) 2,02 1,49-2,73 Mellem år 597 (54) 1,89 1,48-2,41 Over 59 år 169 (37) 1,0 Ledende overlæge 100 (44) 0,83 0,61-1,12 Specialeansvarlig overlæge 145 (53) 1,30 0,98-1,73 Øvrig overlæge 724 (51) 1.0 Medicin 430 (48) 0,88 0,64-1,21 Kirurgi 280 (53) 1,16 0,83-1,63 Psykiatri 86 (50) 0,85 0,55-1,31 Andet speciale 10 (48) 1,32 0,52-3,34 Paraklinik 110 (51) 1.0 Utilfreds eller meget utilfreds med jobbet alt taget i betragtning 170 (70) 2,58 1,88-3,54 Tilfreds eller meget tilfreds med jobbet alt taget i betragtning 800 (47) 1.0 Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred 92 (75) 2,53 1,62-3,95 Godt, vældig godt eller fremragende selvvurderet helbred 879 (49) 1.0 Køn, alder, jobtilfredshed og selvvurderet helbred har en statistisk signifikant sammenhæng med overlægernes ønske om at gå på pension inden det fyldte 67. år Forventninger til nuværende stilling Omtrent 6 % angav, at forventninger til deres nuværende stilling i enten ringe eller meget ringe grad er opfyldt. Størstedelen var enten tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde (84 %). Ligeledes mente 79%, at de enten i høj eller meget høj grad oplever arbejdsopgaverne som meningsfulde. 90% fandt at de yder en vigtig indsats, og 80% oplevede motivation og engagement i arbejdet.

24 3.7 Overblik over overlægernes arbejdsforhold Figurerne 3e og 3f opsummerer forbedringer og forringelser i overlægernes arbejdsforhold siden 2008 på et overordnet niveau. Motivation og engagement i arbejdet Yder en vigtig arbejdsindsats Meningsfulde arbejdsopgaver Tilfredshed med arbejdet alt taget i betragtning Dårlig udsigt til forfremmelse Ønske om deltidsstilling eller seniorordning Ønske om pension inden 67 år Involveret i mere end én patientklagesag Vidne til mobning af og til Sjældent nødvendig støtte fra kolleger Sjældent nødvendig støtte fra ledelse Dagligt arbejde stressende på en ubehagelig måde Ulønnede efteruddannelsesdage Afdeling finansierer efterudd. Mulighed for deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter Kontorfaciliteter svarer til behovet Udsat for truende adfærd Følelsesmæssigt belastende arbejde Anerkendelse og påskønnelse af ledelsen Procentuel ændring fra 2008 til 2011, rød søjle: p<0.05 Figur 3e: Procentuel ændring i oplevelse af arbejdsforhold målt som kategoriske variable

25 Belønning i arbejdet Relationel retfærdighed Procedure retfærdighed Anstrengende arbejdsindsats Indflydelse i arbejdet Kvantitative arbejdskrav Procentuel ændring fra 2008 til 2011, rød søjle: p<0.05 Figur 3f: Procentuel ændring i oplevelse af arbejdsforhold målt som kontinuerte variable

26 4. Undersøgelsens begrænsninger Resultaterne fra nærværende undersøgelse skal fortolkes i lyset af undersøgelsens begrænsninger. Den lave deltagerprocent afføder et naturligt selektionsproblem om end der ikke syntes grundlag for problemer vedrørende repræsentativitet, jf. beskrivelsen af bortfaldsanalysen i kapitel 2. De observerede ændringer siden undersøgelsen i 2008 skal fortolkes forsigtigt, da sammenligningerne ikke er parrede. Ydermere tages der ikke højde for konfoundere i de statistiske tests, og undersøgelsen giver kun et øjebliksbillede, hvorfor der ikke kan drages konklusioner om årsagssammenhænge.

27 5. Konklusion Størstedelen af overlægerne udtrykte tilfredshed med deres arbejde og mente, at de har meningsfulde arbejdsopgaver, yder en vigtig indsats, og er motiverede og engagerede i deres arbejde. Herudover er der tegn på forbedringer siden 2008, idet der er sket et fald i andelen, der angav, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende og oplever truende adfærd. Desuden rapporterede en større andel, at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet af den nærmeste ledelse, og i øvrigt er oplevelsen af belønning i arbejdet steget. Til trods herfor er der tegn på forringelser i visse af arbejdsforholdene siden Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelse er steget med 2 timer. En større andel rapporterede tidspres og belastende arbejdsmængde på vagter og utilfredshed med de fysiske rammer herunder vagtværelse og adgang til mad og drikke under vagten. Besværlig adgang til og arbejde med IT-systemer var særdeles udbredt. En faldende andel angav at have mulighed for efteruddannelse og fuld finansiering af denne. En større andel havde ulønnede efteruddannelsesdage. Andelen der angav, at deres kontorfaciliteter svarer til det som de har behov for er faldet. Kombinationen af høje kvantitative krav og lav indflydelse, kombinationen af lav procedure og lav relationel retfærdighed, og oplevelsen af dagligt arbejde som stressende på en ubehagelig måde blev sporet i en større andel. Nødvendig hjælp og støtte fra ledelse og kolleger blev oplevet af en mindre andel, mens det at være vidne til mobning på arbejdet blev rapporteret af en større andel. Endelig er der sket en markant stigning i andelen, der har været involveret i mere end én patientklagesag. Andelen med ønske om deltidsarbejde herunder seniorordninger, og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet inden det fyldte 67. år er steget. Andelen der angav at opleve dårlig udsigt til forfremmelse er ligeledes steget. Alt i alt har overlægerne et krævende arbejde med en ugentlig arbejdstid væsentligt over 37 timer. Størstedelen oplever tilfredshed med arbejdet alt taget i betragtning, men andelen er dog faldet siden De seneste 3 år er arbejdsforholdene forringede på en række områder et resultat der dog kan være influeret af en lav besvarelsesprocent og uparrede sammenligninger.

28 6. Referencer (1) Fuß I, Nübling M, Hasselhorn HM, Schwappach D, Rieger MA. Working conditions and Work-Family Conflict in German hospital physicians: psychosocial and organisational predictors and consequences. BMC Public Health 2008;8(353):1-17. (2) Kivimäki M, Sutinen R, Elovainio M, Vahtera J, Räsänen K, Töyry S, et al. Sickness absence in hospital physicians: 2 year follow up study on determinants. Occup Environ Med 2001;58: (3) Graham J, Ramirez AJ, Field S, Richards MA. Job Stress and Satisfaction Among Clinical Radiologists. Clin Radiol 2000;55: (4) Ramirez AJ, Graham J, Richards MA, Cull A, Gregory WM. Mental health of hospital consultants: the effects of stress and satisfaction at work. Lancet 1996;347: (5) Arnetz BB. Physicians' view of their work environment and organisation. Psychother Psychosom 1997;66(3): (6) Contag SP, Golub JS, Teknos TN, Nussenbaum B, Stack BC, Jr., Arnold DJ, et al. Professional burnout among microvascular and reconstructive free-flap head and neck surgeons in the United States. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2010 Oct;136(10): (7) Deary IJ, Blenkin H, Agius RM, Endler NS, Zealley H, Wood R. Models of job-related stress and personal achievement among consultant doctors. Br J Psychol 1996 Feb;87 ( Pt 1):3-29. (8) Lindholm M, jin-karlsson E, Westin J, Hagstrom B, Uden G. Physicians as clinical directors: working conditions, psychosocial resources and self-rated health. Occup Med (Lond) 2004 May;54(3): (9) Sutinen R, Kivimaki M, Elovainio M, Virtanen M. Organizational fairness and psychological distress in hospital physicians. Scand J Public Health 2002;30(3): (10) Wang LJ, Chen CK, Hsu SC, Lee SY, Wang CS, Yeh WY. Active job, healthy job? Occupational stress and depression among hospital physicians in Taiwan. Ind Health 2011;49(2): (11) Viviers S, Lachance L, Maranda MF, Menard C. Burnout, psychological distress, and overwork: the case of Quebec's ophthalmologists. Can J Ophthalmol 2008 Oct;43(5): (12) Bressi C, Porcellana M, Gambini O, Madia L, Muffatti R, Peirone A, et al. Burnout among psychiatrists in Milan: a multicenter survey. Psychiatr Serv 2009 Jul;60(7):985-8.

29 (13) Marienhagen K, Helland A, Nordberg T, Guren MG, Hofsli E. [How do Norwegian oncologists perceive their working conditions?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2010 Mar 11;130(5): (14) Bovier PA, Perneger TV. Predictors of work satisfaction among physicians. Eur J Public Health 2003 Dec;13(4): (15) Hayasaka Y, Nakamura K, Yamamoto M, Sasaki S. Work environment and mental health status assessed by the general health questionnaire in female Japanese doctors. Ind Health 2007 Dec;45(6): (16) Lindfors PM, Nurmi KE, Meretoja OA, Luukkonen RA, Viljanen AM, Leino TJ, et al. Oncall stress among Finnish anaesthetists. Anaesthesia 2006;61: (17) Shanafelt TD, Balch CM, Bechamps GJ, Russell T, Dyrbye L, Satele D, et al. Burnout and career satisfaction among American surgeons. Ann Surg 2009 Sep;250(3): (18) Stafford L, Judd F. Mental health and occupational wellbeing of Australian gynaecologic oncologists. Gynecol Oncol 2009;116(2010): (19) O'Leary P, Wharton N, Quinlan T. Job satisfaction of physicians in Russia. Int J Health Care Qual Assur 2009;22(3): (20) Magnavita N, Fileni A, Bergamaschi A. Satisfaction at work among radiologists. Radiol Med 2009 Dec;114(8): (21) Andersen GR, Aasland OG, Fridner A, Lövseth LT. Harrassment among university hospital physicians in four European cities. Results from a cross-sectional study in Norway, Sweden, Iceland and Italy (the HOUPE study). Work 2010;37: (22) Sehlen S, Vordermark D, Schafer C, Herschbach P, Bayerl A, Pigorsch S, et al. Job stress and job satisfaction of physicians, radiographers, nurses and physicists working in radiotherapy: a multicenter analysis by the DEGRO Quality of Life Work Group. Radiat Oncol 2009;4:6. (23) Visser MR, Smets EM, Oort FJ, De Haes HC. Stress, satisfaction and burnout among Dutch medical specialists. CMAJ 2003 Feb 4;168(3): (24) Richardsen AM, Burke RJ. Occupational stress and work satisfaction among Canadian women physicians. Psychol Rep 1993;72: (25) Keeton K, Fenner DE, Johnson TR, Hayward RA. Predictors of physician career satisfaction, work-life balance, and burnout. Obstet Gynecol 2007 Apr;109(4): (26) Kluger MT, Townend K, Laidlaw T. Job satisfaction, stress and burnout in Australian specialist anaesthetists. Anaesthesia 2003 Apr;58(4): (27) Deshpande SP, Demello J. An empirical investigation of factors influencing career satisfaction of primary care physicians. J Am Board Fam Med 2010 Nov;23(6):762-9.

30 (28) Camps C, Escobar Y, Esteban E, Almenarez JA, Moreno JB, Galvez HM, et al. Professional burnout among Spanish medical oncologists. Clin Transl Oncol 2009 Feb;11(2): (29) Heponiemi T, Kouvonen A, Vänskä J, Halila H, Sinervo T, Kivimäki M, et al. Health, psychosocial factors and retirement intentions among Finnish physicians. Occup Med 2008;58: (30) Lindfors PM, Meretoia OA, Töyry SM, Luukoonen RA, Elovainio MJ, Leino TJ. Job satisfaction, work ability and life satisfaction among Finnish anaesthesiologists. Acta Anaesthesiol Scand 2007;51: (31) Bracewell LM., Campbell DI, Faure PR, Giblin ER., Morris TA, Satterthwaite LB, et al. Sickness presenteeism in a New Zealand hospital. N Z Med J 2010;123(1314): (32) McKevitt C, Morgan M, Dundas R, Holland WW. Sickness absence and 'working through' illness: a comparison of two professional groups. J Public Health Med 1997 Sep;19(3): (33) Lindemann S., Laara E., Hakko H., Lonnqvist J. A systematic review on gender-specific suicide mortality in medical doctors. Brit J Psychiat 1996;168: (34) Guldager B, Netterstrøm B, Mikkelsen S, Larsen CF. Arbejdsvilkårsundersøgelsen. Den Almindelige Danske Lægeforening; (35) Foreningen af Speciallæger. Overlægers Arbejdsvilkår: en spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer sommeren København: Foreningen af Speciallæger; (36) Foreningen af Speciallæger. Ledende overlægers arbejdsvilkår. En kvalitativ undersøgelse København: Foreningen af Speciallæger; (37) Karasek R. Healthy work: Job demands, job decision latitude, and mental strain: implications for job redesign. Admin Sci Q 1979;24: (38) Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996;1: (39) Moorman RH. Relationship between organizational justice and organizational citizenship behaviours: do fairness perceptions influence employee citizenship? J Appl Psychol 1991;76:

31 7. Bilag Overlægers Arbejdsvilkår 2011