En spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer 2014"

Transkript

1 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt overlægeforeningens medlemmer Forord Først og fremmest en stor tak til alle jer, der har brugt tid på at besvare arbejdsvilkårsundersøgelsen. Uden jeres medvirken ville vi ikke sidde med den omfattende viden, vi har nu, og som kan læses i denne rapport. Vi stiller ikke alle disse spørgsmål blot for at blive klogere. Undersøgelsen er først og fremmest til at styrke Overlægeforeningens muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet på sygehusene. Som led i denne indsats bruger vi også undersøgelsen til at skabe debat om arbejdsforholdene. Vi har fået en lang række brugbare tilbagemeldinger via undersøgelsen, som vi i høj grad kan bruge i de kommende års arbejde. Nogle oplysninger kan vi tage med til de kommende overenskomstforhandlinger, andre kan vi bruge til at styrke tillidsfolkene i deres daglige arbejde, og endelig er der konklusioner, som vi vil bruge til at komme i dialog med beslutningstagerne i regionerne og de centrale myndigheder. Og der er rigeligt at tage fat på. Undersøgelsen viser, at selv om vi arbejder stadig flere timer, får vi ikke mere tid til patienterne, snarere tværtimod. Det er uholdbart, for tid er en helt afgørende faktor. Vi hører alt for ofte om patienter, der føler sig efterladt i ingenmandsland uden viden om, hvad der sker, fordi der ikke har været tid til at tale med den rigtige læge. Det svækker mulighederne for at inddrage patienterne i tilrettelæggelse af den bedst mulige behandling. Vi har i lang tid peget på, at overlæger lige som de fleste andre i sundhedsvæsenet bruger alt for megen tid på overflødig dokumentation og registrering, og at det er helt afgørende at vende udviklingen. Undersøgelsen indikerer, at mange overlæger forsøger at kompensere for denne byrde ved at arbejde længere. Men det er ikke holdbart i længden. Vi skal have mindsket denne byrde. Vi har også fået vigtig viden, når det gælder hverdagens kampe med dårlige it-systemer. Når man følger den offentlige debat, kan man få det indtryk, at der nu bliver taget hånd om problemerne med it-systemerne. Det gør der måske også, men vi kan desværre konstatere, at problemerne kun er blevet værre. Stadig færre overlæger oplever it-systemerne som de hjælpere, de burde være. For langt de fleste bidrager it-systemer til forsinkelser i afviklingen af arbejdet og dermed til daglige frustrationer. Undersøgelsen giver endnu ikke et dækkende billede af, hvor mange overlæger, der har tjeneste og vagter aften og nat. Men vi kan se, at flere overlæger har vagt på sygehuset. I 2008 havde 28 pct. vagt på tjenestestedet på hverdage; nu er tallet steget til 45 pct. Det er en følge af, at specialister i dag forventes at være til stede til den akutte behandling både i de fælles akutmodtagelser og på stamafdelinger. Derfor er det nedslående at se, at sygehusene i så ringe grad er i stand til at levere passende vilkår i de mørke timer. Når man skal træffe afgørende beslutninger under tidspres, er det ikke rimeligt, at man ikke kan hvile ud på et ordentligt værelse og ikke har tilstrækkelig adgang til mad og drikke, sådan som ca. halvdelen af medlemmerne på vagt oplever det. Det er et fund, som vi tager alvorligt, og som vi vil undersøge nærmere den kommende tid, så der kan blive taget hånd om problemerne. 1

2 Vi har heldigvis også fået mange positive svar. Først og fremmest hører vi fra et overvældende flertal af overlægerne, at de oplever deres arbejde som meningsfyldt. Samtidig melder stadig flere, at de ønsker at blive på jobbet i flere år, inden de vælger at gå på pension. Det vidner om et stort engagement, som er med til at holde sundhedsvæsenet kørende. Så meget desto vigtigere er det, at vi får gjort noget ved de små og store problemer, der mindsker arbejdsglæden og hindrer os i at gøre vores arbejde bedst muligt. Og det kan denne undersøgelse være med til at sikre. God læselyst. Anja Mitchell, formand for Overlægeforeningen 2

3 2. Metode Overlægeforeningen opfordrede i perioden april-maj 2014 foreningens erhvervsaktive medlemmer (per ) med registreret mail i medlemsregistreret til at udfylde et spørgeskema vedrørende arbejdsvilkår. 1 Opfordringen blev rundsendt pr. med mulighed for at besvare skemaet via internettet. Der indkom i alt besvarelser (48,5 %), efter op til tre rykkere. Alle dataanalyser er foretaget på et anonymiseret datasæt. Deltagerprocenten var højere blandt kvindelige overlæger (56,2 %) end blandt mandlige overlæger (44,1 %). Dette følger tendensen fra tidligere undersøgelser. Det skal dog bemærkes, at der i tidligere undersøgelser har været en tilsvarende høj svarprocent blandt kvindelige overlæger i forhold til den samlede population. Samlet er kvindelige overlægers deltagelse derfor gennemgående højere, end deres andel af populationen ville have indikeret. Dette forhold kan have en mindre betydning vedr. spørgsmålet om vagtdeltagelse, idet kvinder generelt set arbejder i specialer, som er mindre vagtbelastede end mænd. Der var meget små udsving i forhold fordelingen på specialer. Sammenholdes køn og speciale ses det, at der inden for de to store specialegrupper medicin og kirurgi er en tendens til, at kvindelige overlæger er overrepræsenteret, deres andel taget i betragtning. Omvendt ses det, at mandlige overlæger er underrepræsenteret på de to mindre specialegrupper psykiatri og de parakliniske specialer. Tabel 2.1: Kønsfordeling for inviterede og besvarelser fordelt på speciale Inviterede Besvarelser Mandlige Kvindelige Mandlige Kvindelige Speciale overlæger overlæger overlæger overlæger Medicin 64 % 36 % 58 % 42 % Kirurgi 72 % 28 % 67 % 33 % Psykiatri 45 % 55 % 35 % 65 % Paraklinik 53 % 47 % 44 % 56 % I undersøgelsen udgjorde overlæger over 60 år 31,2 % af respondenterne, mens deres andel af de inviterede var 34,7 %. Selv om afvigelsen er betydelig, er den samtidig også langt mindre end tidligere år. I lyset af, at en voksende del af Overlægeforeningens medlemmer er over 60 år, er det positivt, at aldersfordelingen er mere repræsentativ i denne undersøgelse sammenlignet med tidligere undersøgelser. Det betyder således også, at undersøgelsens resultater omkring tilbagetrækning er mere robuste. Overordnet betragtet ses undersøgelsens besvarelser og konklusioner som meget valide og repræsentative for arbejdsmiljøet blandt Overlægeforeningens medlemmer. Der er i denne rapport kommenteret på de væsentligste resultater, og der er draget sammenligninger med tilsvarende undersøgelser for 2008 og Nogle resultater understøttes af tabeller i rapporten, andre kun i tekst. Interesserede kan henvende sig til sekretariatet i FAS for uddybende tabeller. 1 Da undersøgelsen kun blev sendt ud til medlemmer med registrerede -adresser, har 836 medlemmer (13 %) ikke kunnet deltage undersøgelsen. 3

4 Statistisk signifikante forskelle er blevet undersøgt ved hjælp af dobbeltsidede t-tests (5 %- signifikansniveau på 5 %) 4

5 3. Resultater 3.1 Arbejdstid Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelse Overlægernes arbejdsuge bliver fortsat længere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for overlæger lå i 2014 på 47,2 timer ugentligt. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor den gennemsnitlige arbejdstid lå på 46,1 timer. Tabel 3.1 viser den gennemsnitlige arbejdstid fordelt på køn, speciale, region og stillingsbetegnelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ens for mandlige og kvindelige overlæger, modsat i 2011, hvor de kvindelige overlæg er arbejdede mere end de mandlige overlæger. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er højest inden for de medicinske specialer og lavest inden for de psykiatriske specialer, hvilket også var tilfældet i Siden 2011 er arbejdstiden for både ledende -, specialeansvarlige - og andre overlæger steget. Arbejdstiden er fortsat højest for de ledende overlæger og lavest for andre overlæger, hvilket også var gældende i Den gennemsnitlige arbejdstid var størst i Region Midtjylland, hvor overlægerne gennemsnitligt arbejdede 48,1 time ugentligt. Det er tre timer mere end den gennemsnitlige arbejdstid i Region Sjælland. Der er ikke markante forskelle på den gennemsnitlige arbejdstid og medianarbejdstiden, hvilket indikerer, at overlæger over en bred kam arbejder mange timer. Tabel 3.1: Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid fordelt på køn, speciale og stillingsbetegnelse Antal timer 2014: Gennemsnit Antal timer 2014: Median Køn Mand 47,2 45 Kvinde 47,2 46 Speciale Medicin 48,4 47 Kirurgi 47,5 46 Psykiatri 43,2 45 Paraklinik 45,5 45 Stillingsbetegnelse Ledende overlæge 53,2 50 Specialeansvarlig 49 overlæge 49,3 Overlæger 46,1 45 Region Region Hovedstaden 47,6 46 Region Sjælland 45,1 45 Region Midtjylland 48,1 47 Region Syddanmark 46,6 45 Region Nordjylland 47,9 46 5

6 Figur 3.1 viser hvor stor en andel af overlægerne, der arbejdede over 50 timer ugentligt i henholdsvis 2008, 2011 og Blandt overlæger og specialeansvarlige overlæger er der sket en markant stigning i andelen, der arbejder over 50 timer ugentligt. Blandt de ledende overlæger ses mellem 2011 og 2014 et lille fald i andelen, der arbejder over 50 timer ugentligt. Dog var der en stor stigning fra 2008 til 2011, og andelen af ledende overlæger, der arbejder over 50 timer ugentligt, er stadig markant højere i 2014 end i Figur 3.1: Andel der arbejder over 50 ugentligt fordelt på stillingskategori 70% 60% 50% 40% 30% % 10% 0% Ledende overlæge Specialeansvarlig overlæge Overlæger Arbejdstid i bibeskæftigelse Der er siden 2011 sket et fald i andelen af overlæger, der har bibeskæftigelse, og de bruger færre timer på bibeskæftigelsen end i I 2014 havde 40,6 % af samtlige overlæger bibeskæftigelse, mens dette tal i 2011 var 44 %. De, der havde bibeskæftigelse i 2014, havde det i gennemsnit16,6 timer om måneden mod 19 timer månedligt i Både i 2011 og 2014 havde flere mænd end kvinder bibeskæftigelse. Bibeskæftigelse er mest udbredt inden for de psykiatriske specialer og mindst inden for de parakliniske specialer. Når det gælder den regionale fordeling, har flest overlæger bibeskæftigelse i Hovedstaden og færrest i Syddanmark og Nordjylland. Desuden er andelen af ledende overlæger med bibeskæftigelse væsentlig mindre end andelen af hhv. overlæger og specialeansvarlige overlæger med bibeskæftigelse. Der er ikke signifikant forskel på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i hovedbeskæftigelsen for overlæger med og uden bibeskæftigelse. 6

7 3.2 Arbejdsopgaver 90 % af overlægerne har med patienter at gøre i det daglige arbejde. Blandt de ledende overlæger er det dog kun 65 %, der har det. Den samlede andel af overlæger med daglig patientkontakt er steget med tre procentpoint siden 2011, hvor 87 % af alle overlæger havde daglig patientkontakt. Samtidig er andelen af ledende overlæger med daglig patientkontakt dog faldet med tre procentpoint. Tabel viser fordelingen af arbejdstid i 2014 fordelt på stillingskategori. For overlæger og speciale ansvarlige overlæger fylder det patientrelaterede arbejde mest, mens det administrative arbejde fylder mest for de ledende overlæger Tabel 3.2: Fordeling arbejdstid fordelt på stillingskategorier Specialeansvarlig Ledende overlæge overlæge Overlæger Gennemsnitligt antal ugentlige arbejdstimer 53,2 49,3 46,1 Patientrelateret arbejde 21 % 53 % 61 % Undervisning af andre 5 % 6 % 5 % Administrativt arbejde 47 % 14 % 11 % Forskning 5 % 9 % 6 % Læsning af faglitteratur 3 % 4 % 4 % Konferencer 3 % 3 % 3 % Fagligt arbejde 3 % 2 % 2 % Andet (inkl. hjemmearb) 13 % 9 % 8 % I alt 100 % 100 % 100 % I forhold til 2011 og 2008 fylder det patientrelaterede arbejde mindre i 2014 for alle tre stillingskategorier. Tabel 3.3 viser antallet af timer med patientkontakt for alle overlæger. Selv om overlægerne arbejder mere i 2014, end de gjorde i 2011, er det samlede antal timer med patientkontakt faldet mellem 2011 og Der bruges mindst tid på patientrelateret arbejde i Hovedstaden og mest tid på patientrelateret arbejde i Nordjylland. Tabel 3.3: Antal timer med patientkontakt Antal timer med patientkontakt , , ,1 Region Hovedstaden 25,5 Region Sjælland 26,7 Region Midtjylland 26,2 Region Syddanmark 27,2 Region Nordjylland 27,9 7

8 3.2.1 Vagtarbejde I 2014 deltog 55 % af alle overlæger i vagtarbejde. Siden 2011 er der således sket et lille fald i andelen af overlæger, der deltager i vagtarbejde, selv om andelen af overlæger, der deltager i vagtarbejde, stadig er større end i Faldet kan ses i sammenhæng med indførelse af tjeneste og afskaffelse af delvagt pr. 1. januar Yderligere tabeller til afsnittet om vagtarbejde samt afsnit om tidspres under vagt kan ses i appendiks. Vagtarbejde er mest udbredt inden for de kirurgiske specialer, mens andelen af overlæger med vagtarbejde er mindst inden for de parakliniske specialer. Tabel 3.4: Deltagelse i vagtarbejde fordelt på specialer i hhv. 2014, 2011 og Medicin 59 % 60 % 54 % Kirurgi 67 % 66 % 70 % Psykiatri 39 % 44 % 34 % Paraklinik 27 % 27 % 28 % Alle 55 % 56 % 53 % Mandlige overlæger deltager oftere i vagtarbejder end kvindelige overlæger (58 % mod 51 %). Inden for alle specialer undtagen kirurgi er tendensen således, at mandlige overlæger deltager mere eller betydeligt mere i vagtarbejdet end kvindelige overlæger. Blandt de yngre overlæger deltager stadigt flere i vagtarbejdet. Inden for de andre aldersgrupper er billedet mindre klart, selv om udviklingen dog bærer præg af mindre stigninger for både de årige og gruppen over 60 år siden Figur 3.2:Vagtdeltagelse fordelt på alder 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% under % 0%

9 Siden 2008 er andelen af overlæger, der har vagt på tjenestestedet, steget markant, mens andelen med vagt uden for tjenestestedet er faldet. Desuden er andelen af overlæger med vagt i weekenden steget en smule. Andelen, der har beredskabsvagt, er næsten uændret fra 2008 til Størstedelen af overlæger med vagtarbejde har 1-4 vagter om måneden, og andelen med hyppige vagter (fem vagter eller mere) er faldende. Det er især andelen af overlæger med vagter uden for tjenestedet, der er faldende. Samtidig angiver en femtedel af dem, der har vagtarbejde, at dette foregår på flere matrikler, hvilket er en fordobling fra tidligere år Hyppige vagter 21 % af respondenterne havde vagt fem gange månedligt eller mere. Dette gjaldt for 17 % af kvinderne og 24 % af mændene. Siden 2011 er der sket et lille fald i andelen af kvindelige overlæger med hyppigt vagtarbejde. Figur 3.3 viser, hvor stor en andelen af overlæger inden for de forskellige specialer, der havde vagt fem gange månedligt eller oftere. Figur 3.3: Hyppig vagtdeltagelse inden for de forskellige specialer 30% Andel af overlæger med hyppig vagt 25% 20% 15% 10% 5% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Tidspres under vagt Stadig flere overlæger oplever tidspres på vagt. Særligt iøjnefaldende er det, at 22 % af overlægerne fra de psykiatriske specialer angiver, at de oplever tidspres, hvilket er mere end en tredobling i forhold til Det er dog stadig inden for de medicinske specialer, at tidspresset under vagt er størst. 9

10 3.3 Tjeneste Muligheden for at benytte tjeneste trådte i kraft 1. januar Det var blot 4-5 måneder inden, at arbejdsvilkårsundersøgelsen blev gennemført. Derfor er dette et øjebliksbillede; der er ikke mulighed for at sammenligne med foregående år, og ordningen er så ny, at det er svært at drage analytiske konklusioner på baggrund af svarerne. For opgørelse af tjeneste henvises der til appendiks. 3.4 IT og fysiske arbejdsforhold Andelen af overlæger, der mener, at deres kontorfaciliteter svarer til det, de har behov for, er stort set den samme i 2014 som i Dette billede tegner sig, selv om andelen af overlæger med eget kontor er faldet fra 68 % til 63 %, og selv om andelen af overlæger, der svarer, at deres adgang til PC i nogen eller høj grad svarede til deres behov, er faldet fra 96 % til 92 % IT-faciliteter Stadig flere overlæger oplever problemer med it på sygehusene. Andelen af overlæger, der i nogen eller høj grad oplever besværligheder med it-systemer, er steget med ni procentpoint siden Ligeledes angiver tre procentpoint færre, at de har effektiv adgang til patientrelateret data via itsystemer. Således tilkendegiver 87 % af overlægerne, at de i høj eller nogen grad oplever besværligheder med it-systemerne i deres daglige arbejde. Figur 3.4: IT-systemer som udfordring i det daglige arbejde 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Oplever du besværligheder med IT-systemer på din arbejdsplads i forhold til udførelse af dit daglige arbejde?

11 Figur 3.5: Adgang til patientdata gennem IT-systemer 60% 50% 40% 30% 20% 10% % I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Har du effektiv adgang til patientrelaterede data via it-systemer i dit daglige arbejde? Utilfredsheden med it-systemerne er mest udtalt i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, hvor hhv. 93 % og 89 % oplever besværligheder med it-systemer i forhold til udførelse af deres daglige arbejde. Besværlighederne med it går dog igen i alle regioner, og selv i Region Sjælland, hvor færrest overlæger har problemer, angiver tre ud af fire overlæger, at de har besvær med it-systemerne i deres daglige arbejde. Tabel 3.5: Besværligheder med it i forskellige regioner Oplever du besværligheder med it-systemer på din arbejdsplads i forhold til udførelse af dit daglige arbejde? Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Ja, i høj grad 60 % 26 % 30 % 42 % 63 % Ja, i nogen grad 33 % 49 % 53 % 43 % 27 % Ja, i ringe grad 5 % 15 % 12 % 10 % 5 % Nej, slet ikke 2 % 10 % 5 % 5 % 5 % Fysiske rammer under vagtarbejde Blandt vagthavende overlæger var der generelt utilfredshed med såvel vagtværelset som mad og drikke under vagt. Således angiver 38 %, at de i ringe grad eller meget ringe grad er tilfredse med værelset og de fysiske rammer, mens 59 % ikke er tilfredse med adgang til mad og drikke i vagten. Utilfredsheden er blevet en smule mindre siden 2011, hvor hhv. 43 % og 62 % udtrykte utilfredshed med vagtværelset samt forplejning under vagt. Dog er utilfredsheden med de fysiske rammer under vagtarbejder stadig udtalt og går igen i alle regioner. 11

12 3.4.3 Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter 94 % af respondenterne har i løbet af det seneste år deltaget i kurser, faglige møder, kongresser og lignende. Ligesom i 2011 og 2008 brugte størstedelen af respondenterne mellem 3 og 20 dage på deltagelse i kurser, faglige møder, kongresser og lignende. Tabel 3.6: Antal dage brugt på kurser, faglige møder, kongresser og lignende Hvor mange dage i alt har du inden for det sidste år deltaget i kurser, faglige møder, kongresser o.l.? 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage dage > 20 dage % 26 % 43 % 21 % 4 % % 26 % 41 % 23 % 5 % % 22 % 42 % 26 % 5 % 85 % angav, at de i nogen eller høj grad havde mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter efter behov, og 56 % angav, at den fulde udgift til efteruddannelsesaktivitet blev finansieret af egen afdeling. Halvdelen af de adspurgte overlæger har oplevet, at efteruddannelsesdage var ulønnede. Ses der kun på overlæger, der har haft mere end ti efteruddannelsesdage, er det dog to tredjedele, der har oplevet dette. Andelen af overlæger, der har lønnede efteruddannelsesdage, har ikke ændret sig markant siden Tabel 3.7: Antal ulønnede dage brugt på kurser, faglige møder, kongresser og lignende Hvor mange af disse efteruddannelsesdage (7 timer = 1 dag) var ulønnet (fritid)? 0 dage 1-2 dage 3-5 dage 6-10 dage > 10 dage 2014: Under 10 efteruddannelsesdage 52 % 30 % 15 % 2 % 2011: Under 10 efteruddannelsesdage 54 % 31 % 13 % 3 % 2014: Over 10 efteruddannelsesdage 33 % 17 % 29 % 15 % 6 % 2011: Over 10 efteruddannelsesdage 35 % 13 % 32 % 15 % 6 % 3.5 Psykosociale arbejdsforhold Arbejdspres Et stort flertal af overlægerne kommer bagud med arbejdet, fordi de ikke kan nå alle opgaver. 43 % oplever altid eller ofte, at de ikke når alle arbejdsopgaver, mens 32 % sommetider oplever dette. Det samme billede tegner sig, når der svares på, om arbejdet er så ujævnt fordelt, at det hober sig op. 12

13 Lidt færre overlæger oplever en ujævn fordeling af arbejdet sammenlignet tidligere år, men overordnet set er der ikke sket nævneværdige ændringer fra 2011 til 2014, når det gælder arbejdspres. Figur 3.6: overlægers oplevelse af ikke at kunne nå deres arbejdsopgaver 40% Hvor ofte når du ikke alle dine arbejdsopgaver? 30% 20% 10% 0% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/Næsten aldrig Til gengæld oplever flere overlæger konstant tidspres, hyppige forstyrrelser i arbejdet, samt at deres arbejde i løbet af de senere år er blevet mere krævende. Andelen af overlæger, der oplever dette, er steget med mellem tre og syv procentpoint siden Tabel 3.8: overlægers oplevelse af tidspres Enig, og det generer mig noget Enig, og det generer mig meget Jeg er i konstant tidspres % 10 % grundet stor % 8 % arbejdsmængde % 7 % % 16 % Jeg afbrydes og forstyrres % 14 % hyppigt i mit arbejde % 11 % Gennem de senere år er % 15 % mit arbejde blevet mere og % 11 % mere krævende % 8 % Inden for de psykiatriske specialer generer det konstante tidspres grundet stor arbejdsmængde overlægerne mest. Kvinder oplever tidspres grundet stor arbejdsmængde som en større gene end mænd. Andelen af overlæger, der generes noget eller meget af tidspres grundet stort arbejdsmængde er stort set den samme for overlæger, specialeansvarlige overlæger og ledende overlæger. Dog er der flest af de overlæger, der hverken er ledende eller specialeansvarlige, der generes meget af dette. 13

14 Figur 3.7: Tidspres og specialer Jeg er i konstant tidspres grundet stor arbejdsmængde 60% 50% 40% 30% Enig og det genere mig noget Enig og det generer mig meget 20% 10% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Kvinder Mænd Indflydelse De ledende overlæger har mest indflydelse på arbejdsmængde samt beslutninger om, hvad de laver på arbejdet, og hvem de arbejder sammen med. Overlæger, der hverken er ledende eller specialeansvarlige, har mindst indflydelse på disse forhold. Det er især overlæger med parakliniske specialer, der mener, at de altid eller ofte har indflydelse på deres arbejdsmængde, arbejdsopgaver, beslutninger på deres arbejde, samt hvem de arbejder sammen med. Inden for psykiatrien rapporterer færrest, at de har indflydelse på beslutninger på deres arbejde, mængden af deres arbejde, og hvad de laver på arbejdet, mens overlægerne i de medicinske specialer har mindst indflydelse på, hvem de arbejder sammen med. Sammenlignes der med 2011, mener lidt færre, at de altid eller ofte har indflydelse på beslutninger på deres arbejde, hvem de arbejder sammen med, samt hvad de laver på arbejdet. Tabel 3.9:Indflydelse på arbejdet Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig / næsten aldrig Har du stor indflydelse på beslutninger på dit arbejde? 13 % 45 % 25 % 13 % 4 % Har du indflydelse på hvem du arbejder sammen med? 5 % 27 % 26 % 28 % 13 % Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 3 % 17 % 31 % 37 % 13 % 14

15 Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? 10 % 43 % 31 % 12 % 4 % Følelsesmæssig belastning Lidt over en fjerdedel oplever, at deres arbejde i høj eller meget høj grad er følelsesmæssigt belastende. Andelen af overlæger, der i høj eller meget høj grad finder deres arbejde følelsesmæssigt belastende, er uændret siden Tabel 3.10: Følelsesmæssig belastning Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I meget høj grad 8 % 7 % I høj grad 19 % 20 % Delvist 43 % 46 % I ringe grad 24 % 23 % I meget ringe grad 6 % 5 % Total 100 % 100 % Flere kvinder end mænd oplever, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende. Den følelsesmæssige belastning er mindst i de parakliniske specialer og størst i de psykiatriske specialer, hvor den følelsesmæssige belastning også er steget siden 2011 og Ledende overlæger er i mindre grad følelsesmæssigt belastede end overlæger og specialeansvarlige overlæger. Tabel 3.11: Følelsesmæssig belastning fordelt på specialer, køn og stilling Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I meget høj grad I høj grad Medicin 8 % 19 % Kirurgi 6 % 17 % Psykiatri 15 % 36 % Paraklinik 5 % 12 % Kvinder 10 % 24 % Mænd 7 % 16 % Ledende overlæge 2 % 11 % Specialeansvalig overlæge 8 % 18 % Overlæger 9 % 20 % Ledelse og kolleger 13 % oplever, at deres arbejde kun i ringe eller meget ringe grad bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen. Og 13 % oplever, at de sjældent eller aldrig får den nødvendige hjælp og støtte fra ledelsen, hvis de har problemer på arbejdet, mens tre % oplever ikke at få den nødvendige hjælp og støtte fra kolleger. 15

16 Tabel 3.12: Anerkendelse af arbejde fra nærmeste ledelse Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af den nærmeste ledelse? I høj eller meget høj grad Delvis I ringe eller meget ringe grad % 26 % 13 % % 26 % 10 % Færre end i 2011 oplever, at deres arbejde i høj eller meget høj grad anerkendes og påskønnes af ledelsen. Tabel 3.13: Støtte fra nærmeste ledelse Hvis du har problemer på dit arbejde kan du så få den nødvendige hjælp og støtte fra din nærmeste ledelse? Altid Næsten altid Ofte Af og til Sjældent/aldrig % 27 % 19 % 24 % 13 % % 30 % 23 % 23 % 12 % Tabel 3.14: Støtte fra kolleger Hvis du har problemer på dit arbejde kan du så få den nødvendige hjælp og støtte fra dine kolleger? Altid Næsten altid Ofte Af og til Sjældent/aldrig % 35 % 24 % 15 % 3 % % 36 % 25 % 17 % 3 % Andelen af overlæger, der oplever at få den nødvendige hjælp og støtte fra kollegerne, er steget siden Til gengæld er det svært at sige noget entydigt om udviklingen i andelen af overlæger, der får den nødvendige hjælp og støtte fra den nærmeste ledelse. Flere placerer sig i yderkategorierne altid og sjældent/aldrig, mens færre svarer næsten altid og ofte. Det er inden for de parakliniske specialer, at den største andel af overlægerne får den nødvendige hjælp og støtte, hvis de har problemer. Det er også inden for de parakliniske specialer, at den største andel oplever, at deres arbejde bliver anerkendt og påskønnet af ledelsen. Langt størstedelen af overlægerne mener ikke, at de er udsat for uretfærdig kritik fra ledelsen, ligesom de fleste overlæger mener, at deres ledelse er villig til at lytte til deres problemer. Dog mener flere end hver tredje, at de ikke får ros og anerkendelse af deres nærmeste ledelse, mens næsten hver femte mener, at de kun sjældent eller aldrig får tilstrækkelig information fra nærmeste ledelse Anstrengelse og belønning Størstedelen af overlægerne mener, at de får den respekt, de fortjener fra deres overordnede, samt at de får den prestige og respekt, de fortjener, på deres arbejde. Alligevel er under halvdelen af overlægerne enige i, at deres løn står mål med deres anstrengelser og præstationer, og næsten hver fjerde tilkendegiver, at det generer dem noget eller meget, at de ikke får den løn, de mener, står mål med deres arbejde. 16

17 Det er særligt i Region Nordjylland, at overlægerne ikke mener, at deres løn står mål med deres anstrengelser og præstationer. Her svarer hver tredje, at de er generet noget eller meget af, at deres indkomst ikke står mål med deres anstrengelse og præstationer. Ses der på specialerne, er det især overlæger inden for de kirurgiske specialer, der mener, at de ikke får den løn, der står mål med deres anstrengelser; også her er hver tredje noget eller meget generet af dette Trusler 19 % af overlægerne har mindst en gang været udsat for verbale eller skriftlige trusler, 18 % har mindst en gang været udsat for truende adfærd, og 2 % har været udsat for vold eller overfald. Siden 2011 har der derved været et fald fra 20 % til 19 % i andelen af overlæger, der har været udsat for verbale og skriftlige trusler, mens andelen af overlæger, der har været udsat for truende adfærd, er steget fra 17 % til 18 %. 54 % af alle overlæger inden for psykiatrien har været udsat for verbale eller skriftlige trusler i løbet af de sidste 12 måneder. Dette gælder kun for 3 % af overlægerne inden for de parakliniske specialer, mens tallene for de medicinske og kirurgiske specialer er hhv. 18 % og 16 %. 7 % af alle overlæger inden for psykiatrien har været udsat for vold og overfald. Dette gælder kun for 0,3 % af overlægerne inden for de parakliniske specialer, 0,5 % inden for kirurgien og 2 % inden for de medicinske specialer. Andelen af overlæger, der har været udsat for truende adfærd, er ligeledes størst inden for de psykiatriske specialer. Således er overlæger inden for de psykiatriske specialer i betydelig højere grad udsat for vold og trusler end deres kolleger i andre specialer. Tabel 3.15: Trusler på arbejdet Har du i løbet af de sidste 12 måneder været udsat for verbale eller skriftlige trusler? Ja, 1 gang Ja, 2-5 gange Ja, 6-10 gange Ja, mere end 10 gange Nej % 7 % 1 % 1 % 81 % % 9 % 1 % 1 % 79 % Tabel 3.16:Trusler på arbejdet fordelt på specialer Har oplevet verbale eller skriftlige trusler i løbet af de seneste 12 måneder? Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik % 16 % 54 % 3 % % 18 % 57 % 5 % 17

18 Tabel 3.17: Vold eller overfald på arbejdet fordelt på specialer Andel, der har været udsat for vold eller overfald i løbet af de seneste 12 måneder Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik 1 gang 1,6 % (18) 0,5 % (3) 4,3 % (10) 0,3 % (1) 2-5 gange 0,1 % (1) 0 % 2,6 % (6) 0 % 6-10 gange 0 % 0 % 0,4 % (1) 0 % I alt 1,7 % (19) 0,5 % 7,3 % 0,3 % (Antal besvarelser står i parentes) Figur 3.8:Trusler på arbejdet fordelt på specialer, Andel, der har oplevet verbale eller skriftlige trusler i løbet af de seneste 12 måneder Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Mobning 13,7 % af overlægerne rapporterer, at de inden for de sidste 6 måneder af og til eller oftere har været udsat for mobning. 30,3 % rapporterer, at de af og til eller oftere har været vidne til mobning. I 2011 var disse tal hhv. 13,3 % og 36 %, og der er derved sket en lille stigning i antallet af læger, der oplever at blive mobbet, mens andelen af overlæger, der har været vidne til mobning, er faldet. Kvinder rapporterer i højere grad end mænd, at de er udsat for mobning eller vidne til mobning. Andelen af respondenter, der inden for de sidste seks måneder er blevet mobbet, er størst inden for de kirurgiske og medicinske specialer, mens det er inden for de kirurgiske specialer, at flest har været vidne til mobning. Både de, der har været udsat for mobning, og de, der har været vidne til mobning, svarer, at det primært er andre læger, der mobber. De, der har været udsat for mobning, svarer desuden, at de også i høj grad mobbes af ledere, mens de, der har været vidne til mobning, svarer, at det også er plejepersonale, der mobber. 18

19 3.5.8 Patientklagesager Tabel 3.18: Overlæger involveret patientklagesager Involvering i patientklagesager Én patientklagesag 28 % 24 % 55 % Flere patientklagesager 57 % 59 % 27 % Andelen af overlæger, der har været involveret i mindst én klagesage, er steget med to procentpoint siden 2011 og tre procentpoint siden Andelen af overlæger, der har været involveret i mere end én klagesag, er dog faldet med to procentpoint mellem 2014 og 2011, selv om den stadig er steget markant siden Flere mænd end kvinder har været involveret i mere end én klagesag. Det er inden for de kirurgiske specialer, at der er flest overlæger, som har været involveret i klagesager, både når der ses på andelen, der har været involveret i mindst én klagesag, og andelen, der har været involveret i flere klagesager, mens der er færrest inden for de parakliniske specialer. Flest ledende overlæger har været involveret i mere end én patientklagesag, mens flest specialeansvarlige overlæger har været involveret i mindst én patientklagesag. Tabel 3.19: Overlæger involveret patientklagesager fordelt på køn, stilling og speciale Involvering i patientklagesager Flere sager Én sag Kvinder 50 % 29 % Mænd 59 % 26 % Ledende overlæge 59 % 21 % Specialeansvarlig overlæge 57 % 30 % Overlæger 56 % 29 % Medicin 54 % 32 % Kirurgi 77 % 18 % Psykiatri 50 % 29 % Paraklinik 32 % 33 % 8 % har været påvirket særdeles meget af den værste klagesag, de har været involveret i, mens 13 % har været påvirket meget. Dette er lidt mere end i 2011, hvor tallene lå på hhv. 7 % og 9 %. De, der har været involveret i flere klagesager, er også dem, der er blevet påvirket mest af den værste af sagerne. 19 % af respondenterne tænker ofte eller meget ofte på risikoen for at blive involveret i klagesager, mens risikoen for involveringen i klagesager ofte eller meget ofte påvirker den daglige adfærd hos 13 % af respondenterne. Tabel 3.20: Påvirkningen i forbindelse med patientklagesager 19

20 Hvor meget har du været påvirket af den 'værste' af sagerne? Særdeles meget 7,8 % Meget 12,5 % En hel del 17,1 % Noget 30,2 % Ganske lidt 32,4 % 3.6 Fremtidsudsigter for arbejdet Holdning til deltidsarbejde, herunder seniorordning Lidt over halvdelen af respondenterne havde ikke interesse i at arbejde på deltids- eller seniorordninger, mens lidt under halvdelen enten havde interesse i deltids-/seniorordning eller allerede var på dem. Der er lidt flere på deltidsordning i 2014, end der var i 2011, men interessen er dog ikke ændret markant blandt dem, der ikke allerede er på deltid og seniorordning. Tabel 3.21: Deltid og seniorordning Er du interesseret i at arbejde på deltid, herunder seniorordning? Ja Nej Er allerede på deltid eller i seniorordning % 52 % 8 % % 54 % 6 % Forventninger til nuværende stilling 79 % af respondenterne mener, at deres arbejdsopgaver i høj grad eller i meget høj grad er meningsfulde, mens 94 % mener, at de i høj grad eller i meget høj grad yder en vigtig arbejdsindsats. 59 % mener, at deres forventninger til deres nuværende stilling i høj grad eller i meget høj grad er opfyldt. 85 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde alt taget i betragtning, hvilket er et fald på to procentpoint siden 2011 og tre procentpoint siden Tabel 3.22:Tilfredshed med arbejdet Hvor tilfreds er du med dit arbejde som helhed alt taget i betragtning Tilfreds eller meget tilfreds Utilfreds eller meget utilfreds % 15 % % 13 % % 12 % Alligevel mener 43 % af overlægerne, at deres arbejdsglæde i dag er ringere eller meget ringere end tidligere. Det er særligt inde for de psykiatriske specialer, at arbejdsglæden er faldet; her angiver hele 62 %, at deres arbejdsglæde er ringere eller meget ringere end tidligere. Tabel 3.23: Arbejdsglæde fordelt på speciale Hvordan er din arbejdsglæde i dag i forhold til tidligere? Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Alle 20

21 Meget højere 7 % 6 % 4 % 9 % 6 % Noget højere 15 % 14 % 12 % 19 % 15 % Uændret 36 % 37 % 23 % 37 % 35 % Noget ringere 32 % 33 % 39 % 26 % 32 % Meget ringere 10 % 11 % 23 % 9 % 11 % Ønsker til arbejdsophør Tabel 3.24 viser respondenternes ønsker til tilbagetrækningsalder. I 2014 angiver 45 % at, de ønsker at trække sig tilbage, når de er over 67 år gamle. Dette er en stigning på hele 18 procentpoint siden Tabel 3.24: Ønsker om tilbagetrækningsalder Over 67 år 67 år eller tidligere % 55 % % 73 % Den hyppigst angivende årsag er fritidsinteresser og hensyn til familien, mens færrest angiver svigtende helbred som årsag. Tabel 3.25: Årsager til ønske om tidligt arbejdsophør Hvorfor ønsker du at gå på pension før du fylder 68 år? (mulighed for at sætte flere krydser) Antal For at dyrke fritidsinteresser 813 Af hensyn til familien 573 Utilfredsstillende arbejdsforhold 448 Pga. træthed 354 Pga. svigtende helbred 110 Andet

22 Appendiks Demografisk Baggrund Mandlige overlæger udgør 57 % af respondenterne, mens de kvindelige overlæger udgør 43 %. Det er en mere ligelig kønsfordeling end i 2011, hvor mandlige overlæger udgjorde 63 %, mens kvindelige overlæger udgjorde 37 % af respondenterne. Figur 1.1 viser fordelingen af mænd og kvinder på de tre stillingsbetegnelser; overlæger, ledende overlæge og specialansvarlig overlæge. Den mest ligelige kønsfordeling findes hos overlæger, mens den største overvægt af mænd ses blandt de ledende overlæger. Figur 1.1: Andelen af mandlige og kvindelige overlæger fordelt på stillingsbetegnelse 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% Ledende overlæge 2014 Specialeansvarlig overlæge 2014 Overlæge 2014 Figurerne viser fordelingen af mænd og kvinder på stillingskategorierne i 2008, 2011 og For alle tre stillingsbetegnelser er kønsfordelingen mere ligelig i 2014 end i 2011 og Figur 1.2: Udviklingen i kønsfordelingen ledende overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% Ledende overlæge 22

23 Figur 1.3: Udvikling i kønsfordeling specialeansvarlige overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% Specialeansvarlig overlæge Figur 1.4: Udvikling i kønsfordeling - overlæger 120% 100% 80% 60% 40% Kvinder Mænd 20% 0% Overlæge Figur 1.5 viser kønsfordelingen på de forskellige specialer. Der er et overtal af mandlige overlæger inden for de medicinske - og kirurgiske specialer, mens der er et overtal af kvinder inden for de psykiatriske - og parakliniske specialer. Kønsfordelingen er mest skæv inden for kirurgi og psykiatri. Figur 1.5: andelen af mandlige - og kvindelige overlæger fordelt på speciale 23

24 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik K M Figur 1.6 viser udviklingen i kønsfordelingen i de forskellige specialer fra Inden for samtlige specialer, er andelen af kvinder steget fra 2014 til Figur 1.6: udviklingen i kønsfordelingen fordelt på specialer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Medicin 2014 Medicin 2011 Kirurgi 2014 Kirurgi 2011 Psykiatri 2014 Psykiatri 2011 Paraklinik 2014 Paraklinik 2011 K M 24

25 Tabel 1.1 viser udviklingen i fordeling af overlægers stilling inden for de 4 specialer. Sammenlignet med de andre specialer er det inden for de parakliniske specialer, at andelen af ledende overlæger er størst, mens andelen af overlæger er størst inden for psykiatrien. Generelt er andelen af ledende overlæger faldet inden for samtlige specialer siden 2008 Tabel 1.1: udviklingen i fordeling af overlægers stilling og speciale 2008, 2011 og 2014 Andet Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik speciale Ledende overlæge Specialeansv arlig overlæge Overlæge Total Total % 61 9 % % % % % % % 7 29 % % % % % % % 21 9 % % % % 13 6 % % 1 4 % % % 36 9 % % % % % % % % % % % % % % % Vagtarbejde Tabel X: Vagtdeltagelse fordelt på speciale og køn Mænd Kvinder Alle Medicin 61 % 56 % 59 % Kirurgi 64 % 73 % 67 % Psykiatri 49 % 34 % 39 % Paraklinik 32 % 23 % 27 % I alt 58 % 51 % 55 % Tabel X: Overlægers vagtdeltagelse fordelt på vagttyper i hhv. 2014, 2011 og 2008 Vagtdeltagelse Vagt uden for tjenestestedet på hverdage 44 % 47 % 55 % Vagt uden for tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 41 % 37 % 46 % Vagt på tjenestestedet på hverdage 45 % 40 % 28 % Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 45 % 33 % 26 % Beredskabsvagt på hverdage 36 % 34 % 37 % Beredskabsvagt - lørdag, søndag og søgnehelligdage 33 % 27 % 31 % Tabel X: Forekomst af vagttyper for overlæger med vagtarbejde fordelt på antal vagter pr. måned i hhv. 2014, 2011 og > Vagt uden for tjenestestedet på hverdage 39 % 34 % 39 % 5 % 13 % 16 % 25

26 Vagt uden for tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 40 % 37 % 45 % 0 % 0 % 1 % Vagt på tjenestestedet på hverdage 43 % 36 % 25 % 2 % 4 % 3 % Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag og søgnehelligdage 45 % 33 % 26 % 0 % 0 % 0 % Beredskabsvagt på hverdage 31 % 26 % 28 % 5 % 8 % 9 % Beredskabsvagt - lørdag, søndag og søgnehelligdage 33 % 26 % 30 % 1 % 1 % 1 % Tabel X: Vagtarbejde på flere matrikler i hhv. 2014, 2011 og Ja 10 % 9 % 20 % Nej 90 % 91 % 80 % 26

27 Hyppig vagt Tabel X: Andel af respondenterne, der i høj grad eller i meget høj grad oplever tidspres på vagt fordelt på specialer i hhv. 2014, 2011 og 2008.(n står i parentes) Medicin 37 % (263) 35 % (233) 29 % (195) Kirurgi 25 % (109) 22 % (92) 20 % (119) Psykiatri 22 % (20) 6 % (5) 2 % (2) Paraklinik 16 % (13) 14 % (10) 14 % (15) Mens der er tendens til, at flere ledende overlæger oplever et øget tidspres, er det fortsat betydeligt mere udbredt blandt specialeansvarlige og øvrige overlæger. Tabel X: Andel af respondenterne, der i høj grad eller i meget høj grad oplever tidspres på vagt fordelt på stillingsbetegnelse i hhv. 2014, 2011 og (n står i parentes) Ledende overlæge 11 % (9) 7 % (6) 3 % (4) Specialeansvarlig overlæge 26 % (42) 25 % (40) 15 % (17) Overlæger 33 % (378) 30 % (312) 25 % (309) Tjeneste Tjeneste på hverdage 16 % af overlægerne havde tjeneste efter kl.18 på hverdage. Blandt de overlæger, der har tjeneste, har 53 % det 1-2 gange månedligt, mens 38 % har det 3-4 gange månedligt. Kun 9 % af havde tjeneste på hverdage 5 gange eller mere månedligt. Har du tjeneste efter kl på hverdage? Ja 16,3 % Nej 83,7 % Hvor ofte har du tjeneste efter kl på hverdage i gennemsnit i løbet af en måned?: 1-2 gange 53 % 3-4 gange 38,1 % 5-6 gange 5,9 % 7-9 gange 2,5 % > 10 gange 0,5 % Kvinder har tjeneste lige så ofte eller lidt oftere end mænd, selvom de har mindre vagtarbejde. Tjeneste benyttes langt oftest i Region Hovedstaden og klart sjældnest i Region Nordjylland. Det er inden for de medicinske specialer at flest har tjeneste og inden for de parakliniske specialer at færrest har det. 27

28 Har du tjeneste efter kl på hverdage? Ja Nej Kvinder 17 % 83 % Mænd 16 % 84 % Region Hovedstaden 21 % 79 % Region Midtjylland 14 % 86 % Region Nordjylland 9 % 91 % Region Sjælland 14 % 86 % Region Syddanmark 14 % 86 % Medicin 21 % 79 % Kirurgi 14 % 86 % Psykiatri 18 % 82 % Paraklinik 5 % 95 % Tjeneste på lørdage, søndage og søgnehelligdage 32 % af overlægerne havde tjeneste på lørdage, søndage eller søgnehelligdage. Således er der næsten dobbelt så mange overlæger med tjeneste på lørdage, søndag eller søgnehelligdage som der er på hverdage efter kl % af de, der har tjeneste i weekenden og på helligdage har det kun 1-2 gange månedligt, mens under 1 % har tjeneste 5 gange eller mere i weekenden eller på helligdage. Har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage? Ja 32 % Nej 68 % Hvor ofte har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage i gennemsnit i løbet af en måned? 1-2 gange 89,6 % 3-4 gange 9,6 % 5-6 gange 0,4 % 7-9 gange 0,1 % > 10 gange 0,3 % Flere mænd end kvinder har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage. Flest i Hovedstaden har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage, selvom forskellen i andelen af overlæger med tjeneste mellem Hovedstaden og de andre regioner er mindre her end på hverdage. Det er i Region Nordjylland, at klart færrest har tjeneste i weekenden og på søgnehelligdage. 28

29 Klart flest inden for de medicinske specialer har vagt i weekenden og på søgnehelligdage, mens klart færrest har det inden for de parakliniske specialer. Har du tjeneste lørdage, søndage eller søgnehelligdage? Ja Nej Kvinder 31 % 69 % Mænd 33 % 67 % Region Hovedstaden 36 % 64 % Region Midtjylland 31 % 69 % Region Nordjylland 14 % 86 % Region Sjælland 30 % 70 % Region Syddanmark 33 % 67 % Medicin 43 % 57 % Kirurgi 30 % 70 % Psykiatri 19 % 81 % Paraklinik 8 % 92 % Vagt efter tjeneste Tjenesten efterfølges af vagt for 42 % af de overlæger, der har tjeneste. Det er primært vagt uden for tjenestestedet på hverdage samt i weekenden og på helligdage, der efterfølger tjeneste. Bliver din tjeneste efterfulgt af vagt? (kun besvaret af dem, der har tjeneste) Ja 42 % Nej 58 % Hvis ja: Hvilke(n) vagttype(r)?: Antal overlæger med denne vagttype Vagt på tjenestestedet på hverdage 91 Vagt uden for tjenestedet på hverdage 173 Beredskabsbagt på hverdage 97 Vagt på tjenestestedet - lørdag, søndag eller søgnehelligdage 99 Vagt uden for tjenestedet - lørdag, søndag eller søgnehelligdage 188 Beredskabsvagt - lørdag, søndag eller søgnehelligdage Fysiske rammer under vagtarbejde 29

30 Hvis du benytter vagtværelse: Er du tilfreds med værelset og de fysiske rammer? I meget høj grad 7 % 5 % I høj grad 19 % 18 % Delvis 36 % 35 % I ringe grad 19 % 17 % I meget ringe grad 20 % 26 % (n=664 i 2014 og 600 i 2011) Er du tilfreds med din adgang til mad og drikke i vagten? I meget høj grad 3 % 2 % I høj grad 10 % 7 % Delvis 28 % 29 % I ringe grad 31 % 29 % I meget ringe grad 29 % 33 % (n=1068 i 2014 og 963 i 2011) 30

31 Tabel X.X: Liste over konvertering af specialer til hovedspecialer Hovedspeciale Medicin Kirurgi Psykiatri Paraklinik Speciale Almen medicin Andet speciale Anæstesiologi Arbejdsmedicin Dermato-venerologi Intern medicin Intern medicin: endokrinologi Intern medicin: gastroenterologi Intern medicin: geriatri Intern medicin: hæmatologi Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: kardiologi Intern medicin: lungesygdomme Intern medicin: nefrologi Intern medicin: reumatologi Klinisk onkologi Neurologi / klinisk neurofysiologi Pædiatri Gynækologi og Obstetrik Karkirurgi Kirurgi / kirurgisk gastroenterologi Neurokirurgi Oftalmologi Orto-rhino-laryngologi Ortopædisk kirurgi Plastikkirurgi Thoraxkirurgi Urologi Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatri Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Patologisk anatomi Samfundsmedicin Samfundsmedicin 31

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter

NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter November 2016 NOTAT Flere korttidsindlæggelser blandt ældre patienter Antallet af korttidsindlæggelser på max. 12 timer er steget kraftigt fra 2009 til 2015, hvor der blandt alle patienter ses en stigning

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi

2003 Intern medicin: hæmatologi hæmatologi Specialegruppering af nuværende og udgåede læge Tabellen viser hvorledes de oprindelige er grupperet, og dermed præsenteret, efter de nuværende samt specialet intern medicin. Udgåede er grupperet sammen

Læs mere

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN

Dimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne.

Aftalen omfatter de lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger, der er ansat i regionerne. Lægers bibeskæftigelse status pr. 31. marts 2011 Ifølge funktionærloven kan ansatte uden samtykke fra arbejdsgiveren påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiveren.

Læs mere

Dimensioneringsplanen

Dimensioneringsplanen Høringssvar Dimensioneringsplanen 2013-2017 Region danmark og Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Den Lægelige Videreuddannelse, Region danmark Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Titel Dimensioneringsplan 2013-2017, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse

1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1 a. Antal speciallæger med og uden bibeskæftigelse Antallet af speciallæger Antal speciallæger med bibeskæftigelse hvortil der er knyttet oplysningsforpligtigelse 1 b. Andel af

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. . Sagsbehandler

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI.  . Sagsbehandler DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Anders Haahr

Læs mere

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan

Læs mere

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0

Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur. version 1.0 Atlas over Regionernes Fælles Virksomhedsarkitektur version 1.0 Patientens sundhedsvæsen Familielægen er din tovholder i sundhedsvæsenet Du får rådgivning over afstand eller ambulant... Vi følger dig helt

Læs mere

antal felt kar. -- 1 --

antal felt kar. -- 1 -- SHAK sygehus felt antal kar. recart "sgh" start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt "sgh" nøgle obligatorisk 2 20 4 SHAKkode NNNN nøgle obligatorisk 3 8 24 DatoFra ÅÅÅÅMMDD nøgle fra og med

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan

Orientering om Region Syddanmarks specialeplan Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed Orientering om Region Syddanmarks specialeplan 1 Møde i Sundhedsbrugerrådet 14. maj 2009 Specialeplan hvad er det? Handler om at fordele opgaver mellem forskellige

Læs mere

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv

Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv Kvalitet og dynamik i specialeplanen Det lægefaglige perspektiv LVS-medlem af Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Professor i klinisk biokemi, Aarhus Universitetshospital Der var engang Lægen

Læs mere

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE

EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE EVALUERING AF DEN KLINISKE BASISUD- DANNELSE - EN AFTAGERUNDERSØGELSE RAPPORT UDARBEJDET AF RAMBØLL FOR SUNDHEDSSTYRELSEN AUGUST 2011 INDHOLD 1. Læsevejledning 1 2. Undersøgelsens hovedresultater 2 3.

Læs mere

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne og Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland.

Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Regionshuset Viborg Koncern HR Sundhedsuddannelser Notat om baggrundsdata til vurdering af efterspørgsel efter speciallæger i Region Midtjylland. Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 vus@stab.rm.dk

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag).

Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden (Antal årlige opslag). Bilag nr. RV-7/2008 Punkt nr. 7 Regionalt Rådsmøde 24.01.2008 Dimensionering af videreuddannelsen til speciallæge i Region Syd for perioden 2008-2012 (Antal årlige opslag). Med udgangspunkt i vurderinger

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne

Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering:

BILAG - DEL II. SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: BILAG - DEL II SPECIALLÆGEUDDANNELSEN - status og perspektivering: ENQUETEN 2011 2012 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Spørgsmål til enqueten 2011...3 Bilag 2. Svarnøgle til sektion 1 i enqueten...21 Bilag 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Enhed for Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S 1 Indholdsfortegnelse Udbetaling af rammebeløbet...3 Honorartakster...3

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014

Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 Prævalensundersøgelsen efteråret 2014 En del af landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 41-43/2014 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle)

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0

Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Akutberedskabet Bilag 5 PROCES FOR SPECIALEGENNEMGANGE OG GODKENDELSE AF SPECIALFUNKTIONER, VERSION 1.0 Baggrundspapir om specialeplanlægning, version 1.0, beskriver overordnet, hvordan specialegennemgangene

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger

Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2012 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2012 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013

Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landsprævalensundersøgelsen efteråret 2013 Landets infektionshygiejniske enheder gennemførte i samarbejde med CEI i uge 39-41/2013 en undersøgelse af prævalensen af sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt Endelig efter fordeling af lokaleressourcer

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt Endelig efter fordeling af lokaleressourcer Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2014 Godkendt 04.03.14 Endelig efter fordeling af lokaleressourcer 15.05.14 Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2009 1. semester

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 01 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 01 040147064756017901701709170917091759170517817051706541705917064517056178917914 594159476479476014790147914791479149147974907415067146014756041901470974

Læs mere

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S

Vejledning om udbetaling af rammebeløbet. Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge København S Vejledning om udbetaling af rammebeløbet Sundhedsstyrelsen Uddannelse og Autorisation Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsstyrelsen, august 2009 1 1. Refusion af udgifter i forbindelse med udgifter

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN TRIVSELOP 2014 ANALYSERAPPORT REGION HOVEDSTADEN TRIVSELOP 2014 ANALYSERAPPORT UDARBEJDET AF

REGION HOVEDSTADEN TRIVSELOP 2014 ANALYSERAPPORT REGION HOVEDSTADEN TRIVSELOP 2014 ANALYSERAPPORT UDARBEJDET AF REGION HOVEDSTADEN TRIVSELOP 2014 ANALYSERAPPORT REGION HOVEDSTADEN FORORD Kære alle i Region Hovedstaden Vi har nu afsluttet dataindsamlingen for TrivselOP 2014. Vi har samlet i Region Hovedstaden fået

Læs mere

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale

1. Specialespecifikke sundhedsfaglige råd, som vedrører ét lægefagligt eller tandlægefagligt speciale Sundhedsfaglige Råd & Komiteer Region Hovedstaden KOMMISSORIUM SUNDHEDSFAGLIGE RÅD & KOMITEER I REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 08011817 Ref.: Lars Kinnerup Tlf.: 3866 6001

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET HEALTH

AARHUS UNIVERSITET HEALTH Kommissorium for gennemgang af forskning og faglig udvikling inden for de kliniske specialers faglige områder på tværs af hospitalerne i Region Midtjylland (2013/2014) i samarbejde mellem Region Midtjylland

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan.

Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. Implementering af specialiserede funktioner i Region Sjælland proces, indhold og tidsplan. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens godkendelse af de ansøgte specialiserede funktioner skal udarbejdes en implementeringsplan

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark

Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark Dimensionering af den lægelige videreuddannelse i Region Syddanmark 2008 2012 Med udgangspunkt i vurderinger af det fremtidige behov for læger i Danmark udarbejder Sundhedsstyrelsen bestemmelser for kapaciteten

Læs mere

Yngre Lægers Arbejdsvilkår 2012. En spørgeskemaundersøgelse af medlemmer i Foreningen af Yngre Læger

Yngre Lægers Arbejdsvilkår 2012. En spørgeskemaundersøgelse af medlemmer i Foreningen af Yngre Læger Yngre Lægers Arbejdsvilkår 2012 En spørgeskemaundersøgelse af medlemmer i Foreningen af Yngre Læger Anshu Varma og Jens Peter Bonde, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Universitetshospital

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Emne 15. møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Mødedato Torsdag den 11. februar 2010 kl. 11.00 13.00 Sted, mødelokale 502 Deltagere: Jesper

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.

Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training. DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver

Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland. Indledning. Hovedopgaver. Specifikke opgaver Kommissorium for De Sundhedsfaglige Råd i Region Sjælland Indledning Koncerndirektionen i Region Sjælland har nedsat De Sundhedsfaglige Råd. Rådene skal varetage opgaver i forbindelse med den generelle

Læs mere