Novellen Af Louise Molbæk

Transkript

1 1/6 Novellen Af Louise Molbæk Niveau 5-6.klasse Varighed Ca. 15 lektioner Faglige mål At eleverne får en forståelse af, hvad der er karakteristisk for noveller med særligt fokus på fremstillingen af novellernes begivenheder/situationer de efterfølgende konsekvenser for de implicerede personer derved udvikle især deres narrative kompetence. Ligeledes er målet at give eleverne erkendelsen af, at noveller ligesom anden litteratur (fakta fiktion) har en forfatter bag sig, der vil sige net om verden til nen. Eleverne skal Læse noveller, som repræsenterer fem forskellige tematiske undergenrer: Realistisk novelle Gysernovelle Science fiction-novelle Historiske novelle Fantastisk novelle De skal beskæftige sig med, hvordan der i novellen fortælles situationer begivenheder frem. De skal desuden forholde sig vurderende til de konsekvenser, som efterfølger disse situationer begivenheder det udsagn om verden, som konsekvenserne udgør. Faglig baggrund Novellen er en meget udbredt genre at beskæftige sig med i skolen på alle alderstrin. Dens korte form, koncentrerede handling mindre persongalleri gør det tidsmæssigt muligt overskueligt at anvende noveller til både at illustrere net tematisk, stilistisk komposatorisk. Novellegenren bliver betragtet som omfattende fiktive tekster. D kan man sige, at den enkelte novelle henter sit materiale fra den samtid, den er skrevet i med de emner temaer, som mere eller mindre dominerer der. Derfor kan man så tale om, at novellen i lighed med fakta-teksterne tager afsæt i konkrete situationer i virkeligheden.

2 2/6 Novellen opdigter situationerne men kommenterer så at sige på virkeligheden gennem fiktionen. Forståelsen af novellen som genre tager derfor så afsæt i, at nen (forfatteren) vil net (sige net om verden) til nen (læserne sommetider særlige målgrupper). Forløbets produktionsfase har således så dette udgangspunkt. På den måde kan noveller betragtes som indsnævrede udsnit af menneskets verden, som en forfatter vil fortælle net med. Det er begivenheden den situation de konsekvenser, som afstedkommer af begivenheden (med særlig fokus på den måde, hvorpå denne begivenhed eller situation påvirker de involverede personer), der er omdrejningspunktet i novellen. Det karakteristiske in medias res-anslag kan ses som udtryk for denne koncentrerede handling, ligeledes den ofte meget bratte slutning, der igen peger tilbage på, at dette er blot et udsnit af menneskelivet. Karakteristisk for mange noveller er desuden, at den efterlader en eftertænksomhed eller undren hos sin læser over, hvor dårligt vi måske kender os selv, hinanden eller verden, hvor let vi derfor på grund af en enkelt begivenhed kan rystes overraskes. Novellens begivenhed kan tematisere over behandle eksistentielle spørgsmål på makroplan. I novellen Uvedkommende ingen adgang reflekteres over de mulige konsekvenser ved en mulig videnskabelig landvinding, som gør det muligt at manipulere så meget med menneskekroppen, at den bliver i stand til at ubesværet at opholde sig på Mars. Novellen stiller helt eksplicit (i denne udgave) spørgsmålet: Ændres kroppen form funktioner, ændres individets personlighed da så? Begivenheder kan så ( ofte) finde sted på mikroplan, som eksempelvis subtile indtryk, som påvirker hovedpersonens følelsesliv (eks. novellen Martin ). Novellens stilisering af sådanne begivenheder kan (som så meget anden skønlitteratur) således anskueliggøre, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i et menneskes liv får en betydning for bliver en integreret del af vedkomnes selvdannelse. Læseren kan spejle sig i denne proces betragte den fra distance. Fænomenet kalder litteraturforskeren Klaus P. Mortensen (ref.) for den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren kan se sig selv sit liv udefra blive klere på nle sammenhænge. Uanset form indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det uerkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre verden.

3 3/6 Denne objektiverede virkelighed kan oplagt gøres til genstand i litteraturundervisningen, der har novellen som omdrejningspunkt. Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er vigtigt så at gøre selve tekstens konstruerethed til genstand for undervisningen ved at lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel den måde, hvorpå begivenheden de medfølgende konsekvenser fremstilles ved hjælp af brugen af fremstillingsformer billedspr forholde sig til diskutere dette udsagn om verden. Kan eleverne genkende det billede af verden, som præsenteres? Litteraturundervisningen, herunder novelleundervisningen, kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De nedenstående kompetencer supplerer overlapper hinanden. I dette forløb om novellen, vil der være fokus på alle nedenstående kompetencer d med særligt vægt på den narrative kompetence: Hermeneutisk kompetence Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som ikke er umiddelbart afkodelige for at kunne opnå en forståelse af disse situationer løbende kunne justere denne forståelse handle hensigtsmæssigt. Narrativ kompetence Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv kompetencen til at kunne fortælle alternative historier om en præsenteret problematik derved skabe nye sammenhænge betydninger. Scenariekompetence I relation til den narrative kompetence, at kunne fortælle alternative historier om en gældende problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer vurdere konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage sig anderledes ud forholde sig vurderende til betydningen af denne alternative konstruktioner. Æstetisk kompetence Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter blive opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk.

4 4/6 Empatisk kompetence Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser følelser bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer problemstillinger handle hensigtsmæssigt i lyset af dette. Etisk kompetence Kompetencen til at gøre sig overvejelser opstille principper for gode onde handlinger både forud for handlinger retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske kompetence handler således så om at kunne forholde sig til diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på. Følgende assistenter indgår i forløbet: Berettermodellen Skelet til novelleskrivning

5 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 5/5 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning læse forholde sig til tekster i faglige offentlige sammenhænge vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde formål indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer grafik formål om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster morfemer i danske ord stavemåde betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over truktur indhold fag struktur grafiske modeller vurdere perspektiv på et emne vurdere anvendelighed metoder til sammenligning af perspektiver kriterier for anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering bruge it tænkeredskaber til at få ideer it- tænkeredskaber til ideudvikling konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner fagtekster kommenterende forklarende fremstillingsformer give modtage respons responsmetoder anvende afsnit sætte komma sætnings- tekststruktur fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd billede i formelle situationer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene i samarbejde med andre fremstillingsprocesser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske interaktive produktioner synopse, manuskript storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske interaktive produkter virkemidler i drama dokumentar på film, i tv på nettet respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer ords oprindelse revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces målsætning

6 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 6/6 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning viden om at læse på, mellem bag linjerne måder at udtrykke stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge rum tid fortællertyper scenarier tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv tema anmelde litteratur andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske kulturelle litterære perioder Dial Krop drama It kommunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprets funktion i overskuelige formelle sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat frie formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropsspr stemme i oplæsning mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, korerafi scenrafi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele samarbejde via internettet muligheder faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmuligheder på internettet indgå i sprligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd svenskere samspillet mellem spr, kultur sprlig mangfoldighed ligheder forskelle mellem dansk, norsk svensk spr trække tråde fra et spr til et andet iagttage en kommunikationssituation sprets historie sprfamilier kommunikationsmodeller