Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Transkript

1 1/6 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau klasse (måske klasse) Varighed lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med læsning og læseforståelse i både skønlitterære og fagtekster fra danskfaget. Det er intentionen, at eleverne gennem en eksplicit undervisning i læsning og læseforståelse bliver bevidste om, hvad der karakteriserer en aktiv læser, hvilke komponenter læseprocessen er sammensat af, og at de får forståelse af, at deres læsekompetence kan udvikles gennem hele skoleforløbet. De skal selvfølgelig også have viden og færdigheder til at forbedre deres læseforståelse og til at blive aktive læsere. Derudover er det et mål, at elevernes skrivning inddrages for at optimere læseforståelsen, både i form af tænkeskrivning og som afslutning i form af præsentationsskrivning, hvor eleverne forholder sig personligt til en læst tekst. Eleverne skal kunne kende forskel på en fagtekst og en fiktionstekst vide hvilke komponenter, der har indflydelse på læseforståelsen vide, hvad der kendetegner en aktiv læser kende og kunne bruge læseforståelsesstrategier i såvel faglige som skønlitterære tekster kunne anvende skrivning som et læringsredskab i forbindelse med læsning og selv skriftligt kunne give udtryk for meninger i forbindelse med det læste kunne metareflektere i forhold til læsning, så de kan vurdere deres egen læsekompetence og arbejde på at forbedre deres læseforståelse Faglig baggrund Læsning og læseforståelse har gennem en meget lang årrække været aktuelle skolepolitiske emner og problemstillinger, der aktualiseres med jævne mellemrum, når vi igen og igen deltager i de internationale læseundersøgelser, hvor elevernes testresultater rangordnes i forhold til internationale bestemte kriterier. Og læseområdet fortjener stor

2 2/6 opmærksomhed. Ikke pga. internationale tests, men fordi den enkeltes læsekompetence er en vigtig faktor i forhold til at kunne gebærde sig i skolesammenhæng, i en uddannelsessituation og aller vigtigst som borger i et demokratisk samfund. I skolesammenhæng har der blandt andet på grund af faghæfterne og mange kommunale og lokaler projekter i de seneste år været meget fokus på at inddrage læsning og læseforståelse i fagundervisningen i alle fag. Men det er stadig danskfaget, der er basisfaget for elevernes grundlæggende undervisning i læsning og skrivning. Af læsningens to grundkomponenter afkodning og læseforståelse er danskfaget eneansvarlig for den tekniske del afkodningen og har den grundlæggende og største del af undervisningsforpligtigelsen for læseforståelsen. Læseforståelsen handler om at uddrage og skabe mening med det, teksterne handler om og drejer sig om. For at kunne uddrage mening, fastholde det læste og kunne forholde sig til det, er det vigtigt, at læseren er aktiv og går i dialog med teksten så eleverne må ud over den tekniske afkodning kunne bruge mange og varierede forståelsesstrategier, og de skal kunne forholde sig metakognitivt til deres læsning. Teoretisk hviler afsnittet på de efterhånden gængse teorier om læsning og læseforståelse og på den trefasede læsepædagogik før-under-efter, som har enig tilslutning fra alle teoretiske retninger. Ivar Bråtens teori om god læseforståelse og hans opdeling af den komplekse læseforståelsesproces i forskellige komponenter har været fundamentet for afsnittets udmøntning af arbejdet med læseforståelse, og helt specifikt er strategierne Fotografen og Spørgsmålstegnet hentet fra Elisabeth Arnbak. Strategien Stop-og-tænk har sin rod i materialet d dansk. Den store amerikanske rapport Writing to Read har været afsæt i forsøget på at integrere skrivning. Skrivning - dels som et redskab i elevernes tænke- og læreprocesser og dels som en udtryksform, hvor eleverne kan give udtryk for viden, refleksion og holdninger til en ikke kendt eller nærværende modtager. Afsnittet kunne måske have haft titlen Faglig læsning, men da det i kapitlet er en pointe, at læsning er læsning bare med forskelligt formål - i forskellige tekster og med deraf forskelligt benyttede strategier, har afsnittet fået titlen Læsning og læseforståelse. Kapitlet adskiller sig fra de emner og temaer eleverne almindeligvis og traditionelt arbejder med i dansk på den måde, at det er en optimering af elevernes læsekompetence der er det primære mål. Derfor er meget af det arbejde eleverne skal beskæftige sig med i kapitlet også på et metakognitivt plan.

3 3/6 Overblik over forløbet Forløbet egner sig til et fælles klassearbejde, hvor eleverne i den indledende præsentation af alle kapitler arbejder med det samme stof, så de har mulighed for at drøfte deres besvarelse af opgaverne i mindre grupper eller team og derefter fælles i klassen. Forløbet er tredelt: i første kapitel arbejder eleverne med læseforståelse generelt, og de læser i den forbindelse en fagtekster om læseforståelse. I andet kapitel arbejder eleverne også med læsning og læseforståelse i forbindelse med en faglig tekst fra danskundervisningen, men denne gang en kort tekst om aktive læsere, og i 3. kapitel skal eleverne læse, forstå og fortolke en fiktiv tekst, novellen, Sikre beviser af Bent Haller. Som afslutning på de tre kapitler skriver eleverne et digitalt læsebreve, hvor de forholder sig til det læste enten den fiktive novelles tema eller læsning som en generel og nødvendig kompetence. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning Før-fase kapitel 1 Optakt til læsning af fagtekst. Førlæse-aktiviteter. God Læseforståelse Under-fasen kapitel 1 Efter fasen kapitel 1 Før- fasen kapitel 2 Optakt og førlæseaktiviteter. Fagteksten: Aktive læsere Under-fase kapitel 2 Efter-fasen kapitel 2 Før-fasen - kapitel 3 Under-fasen kapitel 3 Efter fasen - kapitel 3 Produkt Introduktion til fiktionslæsning. PÅ linjen og mellem linjerne Læsning af novellen, Sikre beviser Bearbejdning af novellen Sikre beviser Eleverne skriver et læserbrev til skolens intra. Evaluering: Oplæg til evaluering

4 4/6 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Personkarakteristik

5 Læsning og læseforståelse Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele morfemer i danske ord Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan give og modtage respons responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma sætningsog tekststruktur Eleven kan fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning at læse på, mellem og bag linjerne måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer frie og formaliserede samtaleformer Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat debatroller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan iagttage en kommunikationssituation kommunikationsmodeller Alinea 2015, idansk Mellemtrin