Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv."

Transkript

1 Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Rapport fra arbejdsgruppe nedsat i henhold til medieaftale

2 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E Udgivet i februar 2014 af Kulturministeriet Nybrogade København K Rapporten kan læses og downloades på Kulturministeriets hjemmeside Forside foto: Colourbox

3 INDHOLD 1. Indledning Baggrund Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger 8 2. Sammenfatning Det nuværende licenssystem Historie Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for pensionister og øvrige særlige grupper Befolkningens holdning til licensen Omfanget af sortsening Husstande Virksomheder og institutioner mv Finansiering af public service i andre europæiske lande Relevante hensyn ved overvejelser om model for finansiering af public service-formål DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder Andre hensyn Mulige alternativer til nuværende licenssystem Baggrund Opretholdelse af det nuværende licenssystem (status quo) Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel Nærmere beskrivelse af modellen 59

4 Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering via en særlig medieskat Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn 90 A Bilag A.1 Gældende licensbekendtgørelse (fra Retsinfo) A.2 Finansiering i andre lande

5 S I D E 5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Det har i de senere år løbende været overvejet og diskuteret, hvorvidt licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. er den mest hensigtsmæssige finansieringsform. Disse overvejelser og diskussioner har bl.a. taget afsæt i ønsker om at undgå sortseere, begrænse de administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget for public service-institutionerne og fjerne den sociale skævhed, der kan siges at ligge i licenssystemet som følge af, at alle husstande uanset størrelse og indkomst som udgangspunkt skal betale det samme beløb. Frem til overgangen til medielicens pr. 1. januar 2007 var der desuden en stigende bekymring for, hvorvidt den teknologiske udvikling og heraf følgende ændrede seervaner på sigt ville føre til reduktion af licensprovenuet og dermed en udhuling af public service-foretagendernes finansieringsgrundlag, da der før overgangen til medielicens kun opkrævedes licens for radioer og traditionelle tv-apparater. De forslag, der har været fremlagt for at adressere ovennævnte problemer ved licenssystemet, har spændt fra forslag om at erstatte licensfinansieringen med finansiering over skatten til mindre vidtgående forslag om tilpasning af licenssystemet 1. 1 Jf. bl.a. et udredningsarbejde under Kulturministeriet fra 2000, der skulle undersøge mulighederne for en mere effektiv licensopkrævning, navnlig på erhvervsområdet, samt overveje forskellige modeller for omlægning af licensopkrævningen. I N D L E D N I N G

6 S I D E 6 I 2001 blev nedsat en arbejdsgruppe, der i henhold til kommissoriet havde til opgave at overveje fordele og ulemper ved på sigt at lade DR og TV 2 finansiere over finansloven frem for ved licens. Andre finansieringsformer såsom abonnementsbetaling, pay per view mv. skulle ligeledes overvejes. Arbejdsgruppen afgav i januar 2004 rapporten Licens eller skat. Det anbefaledes heri, at kommende overvejelser om ændringer i finansieringen af DR og TV 2 (de regionale TV 2-virksomheder) tog udgangspunkt i følgende tre overordnede modeller: Opkrævning af licens på alle apparater, der kan modtage radio og tv Indførelse af en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens Overgang til finanslovsfinansiering. Der blev i rapporten peget på styrker og svagheder ved såvel licenssystemet som de opstillede alternative finansieringsmodeller. På baggrund af de politiske drøftelser af rapporten blev sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen som nævnt afskaffet pr. 1. januar 2007 og erstattet af medielicensen, der indebærer licenspligt på alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester (dvs. også computere, tablets mv.). Med medieaftalen for , der blev indgået 9. oktober 2012 mellem samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance, blev det besluttet som opfølgning på rapporten Licens eller skat fra januar 2004 at gennemføre et udredningsarbejde vedrørende mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv Kommissorium Partierne bag Medieaftale godkendte ultimo august 2013 nedenstående kommissorium mv. for udredningsarbejdet: Arbejdsgruppen skal foretage en opdatering af den i 2004 udarbejdede rapport Licens eller skat. Arbejdsgruppen skal således analysere og redegøre for fordele og ulemper ved alternative modeller for finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Særlig vægt skal lægges på en model med finansiering over finansloven frem for ved opkrævning af medielicens. Desuden skal analyseres en model med en obligatorisk, apparatuafhængig I N D L E D N I N G

7 S I D E 7 husstandslicens, dvs. en afgift, som alle husstande skal betale uanset evt. besiddelse af et licenspligtigt apparat, og som i lighed med den nuværende medielicens opkræves af DR. Arbejdsgruppen kan herudover belyse eventuelle andre mulige alternativer til finansiering via medielicens, dog ikke finansiering via reklamer eller abonnementsbetaling, som rapporten fra 2004 forholdt sig til. Der skal ved opdateringen tages højde for erfaringerne fra og udviklingen i øvrige europæiske lande (EU), herunder fremkomsten af eventuelle nye modeller for finanslovsfinansiering eller obligatorisk husstandslicens, som ikke indgik i 2004-rapporten. De opstillede alternativer skal vurderes bl.a. i forhold til: Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag (medielicens som altovervejende finansieringskilde) DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande (herunder pensionister generelt, pensionister med nedsat licensbetaling og eventuelle øvrige særlige grupper) samt virksomheder Tidshorisonten for en evt. omlægning af finansieringen. Arbejdsgruppen kan inddrage andre forhold i arbejdet, såfremt det skønnes relevant. Arbejdsgruppen skal ikke afgive indstilling vedrørende den fremtidige finansiering af DR og de regionale TV 2- virksomheder mv. Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet 1. december I N D L E D N I N G

8 S I D E Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har bestået af: Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet (formand) Økonomidirektør Martin Præstegaard, DR Direktør Jan Jørgensen, de regionale TV 2-virksomheder Fuldmægtig Marie Stenberg Lund, Finansministeriet Chefkonsulent Morten Holm Østergaard, Skatteministeriet Fuldmægtig Malene Witzel Hirtsgaard, Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontorchef Lars M. Banke, Kulturministeriet Specialkonsulent i Kulturstyrelsen/postdoc ved Copenhagen Business School Christian Edelvold Berg Fuldmægtig Katja Just Maarbjerg, Kulturministeriet Chefkonsulent Lene Gelting, Kulturministeriet. Sidstnævnte tre har samtidig fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 7 møder Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger Arbejdsgruppen har som forudsat i kommissoriet foretaget en opdatering af rapporten Licens eller skat fra 2004, der indeholdt en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige alternativer til licensfinansiering. Arbejdsgruppen har i den forbindelse redegjort for udviklingen i det gældende licenssystem, herunder beskrevet udviklingen i licenssatserne, licensprovenuet, befolkningens holdning til licensen og sortseerproblematikken. Endvidere er der indhentet oplysninger fra en række europæiske lande om disse landes finansiering af deres public service-radio- og -tv-foretagender. Arbejdsgruppen har opstillet en række mulige alternative finansieringsmodeller og vurderet dem i forhold til de i kommissoriet oplistede hensyn. Det gælder dog ikke Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag og Tidshorisonten for en eventuel omlægning af finansieringen. For en nærmere forklaring herpå henvises til de indledende bemærkninger i Kapitel 5. Arbejdsgruppen har ikke vægtet hensynene over for hinanden, da dette ikke falder inden for arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen har ikke, jf. kommissoriet, forholdt sig til finansieringsmuligheder, som blev analyseret i rapporten fra 2004, og som her blev vurderet ikke at være realistiske eller egnede alternativer til licensfinansiering. Det gælder bl.a. finansiering via reklamer og finansiering via abonnementsbetaling. I N D L E D N I N G

9 RAPP O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T I S I D E 9 I det omfang, der i rapporten fra 2004 er redegjort for forhold/overvejelser, der vurderes fortsat at gøre sig gældende eksempelvis betragtninger om hensynet til mediernes uafhængighed har arbejdsgruppen som udgangspunkt lagt disse betragtninger til grund og ikke på ny indhentet synspunkter fra f.eks. medieforskere. For særligt interesserede henvises til Licens eller skat. Det skal understreges, at de forudsætninger, der er indlagt i de forskellige opstillede modeller, er beregningsforudsætninger, som til dels er baseret på bedste skøn. Vurderingerne af modellernes konsekvenser, eksempelvis fordelingsmæssige konsekvenser, kan være påvirket heraf. I N D L E D N I N G

10 S I D E SAMMENFATNING DR s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres i dag altovervejende af tilførsel af licensmidler. Desuden medgår en andel af licensprovenuet til finansiering af visse andre medie- og filmformål. Fordelingen af licensprovenuet på de forskellige modtagere/formål fastlægges af de partier, der står bag de indgåede mediepolitiske aftaler for en given periode. Licenssystemet er almindeligt anerkendt blandt danskerne, hvilket bl.a. viser sig ved, at andelen af sortseere i Danmark er lav (ca. 9 pct.) set i forhold til mange øvrige europæiske lande. Public service-institutionernes politiske uafhængighed (der er et væsentligt og almindeligt anerkendt grundprincip i Vesteuropa) følger grundlæggende af hele det reguleringsmæssige setup i radio- og fjernsynslovgivningen. Det er imidlertid bl.a. af medieforsker Henrik Søndergaard i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Licens eller skat fra 2004 fremført, at licensfinansieringen bidrager til institutionernes uafhængighed i højere grad end skattefinansiering i kraft af det leverandør-kundeforhold mellem public service-institutionerne og licensbetalerne, som ligger heri. Samtidig har licensfinansieringen indtil nu udgjort en robust finansieringskilde med stor grad af sikkerhed for finansieringen i de typisk 4-årige aftaleperioder og deraf følgende mulighed for at planlægge over en længere tidshorisont. Med overgangen til medielicens pr. 1. januar 2007 ses der ikke at være grund til at frygte, at den teknologiske udvikling vil underminere finansieringsgrundlaget for DR og de regionale TV 2-virksomheder mv., ligesom DR s fremadrettede prognoser for licensinddrivelsen heller ikke tyder på udfordringer med at inddrive det ønskede provenu. Omvendt kan der også peges på ulemper forbundet med licensfinansiering, herunder antallet af sortseere (der dog som nævnt er relativt lavt i forhold til andre europæiske lande) og det heraf følgende mistede licensprovenu, DR s udgifter til opkrævning af licensen samt den administrative belastning af borgere og erhvervsliv, der følger af licenssystemets krav om S A M M E N F A T N I N G

11 S I D E 11 tilmelding/framelding og forhandlerindberetning af salg af licenspligtige apparater. Nogle af disse ulemper vil kunne undgås ved overgang til andre modeller for licensopkrævning, der dog indeholder andre problemstillinger. En frameldemodel hvor husstandene som udgangspunkt er pligtige til at betale licens, medmindre de på tro og love erklærer, at de ikke er i besiddelse af et licenspligtigt apparat vil således kunne reducere sortseerantallet svarende til et anslået ekstra licensprovenu på ca. 135 mio. kr. årligt (eller alternativt lavere licenssatser) til følge. Imidlertid knytter der sig stor usikkerhed til skønnene over muligt merprovenu, da det i meget høj grad vil afhænge af DR s mulighed for effektivt at kunne kontrollere frameldingerne. Samtidig kan et system baseret på framelding være principielt betænkeligt, da det indebærer, at alle husstande og virksomheder som udgangspunkt gøres til betalere uden at have gjort noget aktivt herfor. Tilsvarende forretningsmodeller er efter markedsføringsloven ikke tilladt for private virksomheder. En model med en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens vil som udgangspunkt eliminere sortseerproblematikken, men vil dog ikke ændre på, at der fortsat vil være mange husstande, der af forskellige grunde ikke indbetaler den obligatoriske licens til DR. Samlet anslås det årlige nettomerprovenu at beløbe sig til knap 300 mio. kr. samtidig med, at husstande og virksomheder vil få lettet deres administrative omkostninger. Det må imidlertid antages, at en obligatorisk husstandslicens vil skulle betragtes som en afgift, som i givet fald skal hjemles ved lov. Det vil eventuelt også gælde, at afgiften skal indbudgetteres på finansloven. De nævnte forhold må undersøges nærmere, såfremt det måtte blive besluttet at gå videre med modellen. Nogle af ulemperne ved licenssystemet vil også kunne undgås ved overgang til finansiering enten over finansloven via generelle indkomstskatter eller via en særlig medieskat. Ved overgang til finansiering fra generelle indkomstskatter vil man således kunne fjerne sortseerproblematikken samt reducere de administrative byrder for DR, husstande og virksomheder, der ligger i licenssystemet. Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om den politiske og økonomiske uafhængighed, der traditionelt har været et grundprincip ved udøvelse af public service-medievirksomhed, vil kunne bevares i samme grad som i en licensmodel. Samtidig gælder, at bevillinger til public service-foretagenderne mv. ved finanslovsfinansiering vil være i konkurrence med andre sektorer i S A M M E N F A T N I N G

12 S I D E 12 forbindelse med de løbende udgiftspolitiske prioriteringer. Selv om der fortsat vil kunne indgås flerårsaftaler på medieområdet, hvorved der kan skaffes institutionerne høj grad af budgetsikkerhed for den pågældende (typisk 4- årige) periode, vil der i forbindelse med indgåelsen af disse aftaler kunne blive tale om prioritering i forhold til øvrige finanslovsfinansierede udgiftsområder. Der henvises til Bilag A.2 for en beskrivelse af erfaringerne fra Holland. Muligheden for at prioritere mellem public service-institutionerne og andre udgiftsområder vil ud fra andre overordnede hensyn kunne betragtes som en fordel i forhold til licensfinansiering. Ved overgang til skattefinansiering vil der samtidig kunne tages større hensyn til husstandenes størrelse og husstandsforhold. Hvor licensen som udgangspunkt betales med samme beløb pr. husstand, uanset om der er tale om en enlig med lav indkomst eller en familie med høj indkomst, vil skattefinansiering indebære, at sidstnævnte familietype kommer til at bidrage væsentligt mere end førstnævnte. De fordelingsmæssige konsekvenser af overgang til finanslovsfinansiering vil i øvrigt afhænge af den konkrete udformning af beskatningsmodellen. Det gælder også konsekvenserne for økonomisk dårligt stillede pensionister, der i licenssystemet kan få nedsat licensen til halv takst. Det skal bemærkes, at det i en skattemodel ikke vil være muligt at fritage blinde og stærkt svagtseende for betaling, sådan som det gælder i dag, hvorfor det i givet fald skal overvejes at tilgodese disse særlige grupper på anden vis. Endelig bemærkes, at overgang til finanslovsfinansiering må antages at forudsætte en forhøjelse af det fastlagte statslige udgiftsloft. Tilsvarende vil man ved overgang til en medieskat, inspireret af den model, der er indført i Finland fra 1. januar 2013, kunne undgå ulemperne ved licenssystemet. Ordningen kan sammenlignes med kirkeskatten, der dog adskiller sig væsentligt ved, at den kan fravælges, hvad medieskatten ikke kan. En medieskat kan i mindre grad end almindelig finanslovsfinansiering men i højere grad end den nuværende licensfinansiering opfattes som kompromitterende for public service-institutionernes politiske uafhængighed, da der er større armslængde til de politiske beslutningstagere som følge af, at medieskatten og dens anvendelse er fastlagt ved særlov. Samtidig vil borgerne fortsat kunne se, hvad de samlet betaler til public serviceforetagenderne mv., hvilket betyder, at der fortsat opretholdes en form for leverandør-kunde-forhold. Den økonomiske sikkerhed for public serviceforetagenderne vil formentlig samtidig være højere, da deres bevillinger ikke som ved almindelig skattefinansiering indgår i de løbende udgiftspolitiske prioriteringer i konkurrence med andre udgiftsområder. Det vil dog afhænge af, hvilke eventuelle øvrige (medie)formål en medieskat vil kunne finansiere. Samtidig kan modellen siges at være mere konjunkturfølsom end øvrige modeller, da faldende provenu fra medieskatten som følge af lavkonjunktur i hvert fald på sigt vil kunne føre til faldende midler til public service- S A M M E N F A T N I N G

13 S I D E 13 institutionerne. De fordelingsmæssige konsekvenser svarer til konsekvenserne ved almindelig skattefinansiering, ligesom det også i en medieskattemodel vil være nødvendigt at foretage en justering af det statslige udgiftsloft. Det bemærkes, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt at lave målrettede skatter, hvor indtægterne er reserveret til et bestemt udgiftsformål. Det skyldes, at øremærkning forhindrer efficient prioritering af statens indtægter. Endvidere kan skatteindtægterne være konjunkturfølsomme, hvilket nødvendigvis ikke er hensigtsmæssigt for udgiftsstyringen. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at indføre en specifik medieskat. Nedenfor oplistes kort indholdet af rapportens enkelte kapitler: I Kapitel 3 redegøres for det nuværende licenssystem dets historik og de gældende licensregler. Endvidere redegøres for omfanget af sortsening (anslået ca husstande, svarende til ca. 8,7 pct. af det samlede antal husstande) samt for befolkningens holdning til licensen. I forhold til sidstnævnte fremgår det af en Megafon-undersøgelse gennemført for DR Medieforskning i foråret 2013, at langt størstedelen (62 pct.) af de adspurgte peger på licens som foretrukken finansieringsform. I Kapitel 4 redegøres for den offentlige finansiering af public service i en række udvalgte lande. Licensfinansiering er fortsat den dominerende finansieringsform, men skattefinansiering eller en kombination af de to finansieringskilder er også udbredt. Ikke mindst de seneste år har en række lande valgt at overgå til en anden finansieringsform. Eksempelvis er Tyskland overgået til en obligatorisk husstandsafgift, mens Finland har erstattet licensen med en særlig medieskat, som opkræves sammen med den almindelige person-/selskabsbeskatning. Årsagen til overgangen har i væsentlig grad været et forholdsvist højt antal sortseere. I Kapitel 5 gennemgås en række forskellige hensyn, som alle er relevante i forbindelse med overvejelser om valg af finansieringsmodel, jf. kommissoriet. Det drejer sig om: DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder Andre hensyn. S A M M E N F A T N I N G

14 S I D E 14 I Kapitel 6 er opstillet fire alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.: 1. Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel 2. Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens 3. Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove 4. Finansiering via en særlig medieskat. De alternative finansieringsmodeller er ligesom en status quo-model baseret på det nugældende licenssystem beskrevet nærmere: dels i forhold til, hvordan de i givet fald rent faktisk forudsættes gennemført, dels i forhold til, hvordan de tilgodeser de forskellige hensyn, der er redegjort for i Kapitel 5. Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet ikke afgivet indstilling vedrørende den fremtidige finansiering af DR, de regionale TV 2-virksomheder mv. Det skal understreges, at de beregninger, der indgår i afsnittene, generelt er behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom de i høj grad baserer sig på de forudsætninger, som arbejdsgruppen har lagt til grund. Disse forudsætninger kan naturligvis diskuteres. Beregningerne vurderes ikke desto mindre at tjene til at give et indtryk af konsekvenserne af en eventuel overgang til de alternative finansieringsmodeller. S A M M E N F A T N I N G

15 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E S I D E DET NUVÆRENDE LICENSSYSTEM 3.1. Historie Licens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved Statsradiofoniens (nu DR s) grundlæggelse i Oprindelig var begrundelsen for en særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere. Først senere gjorde mere principielle betragtninger omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn har været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistensberettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik radio og tv. Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 afskaffedes sort-hvid-licensen og farve-tvlicensen og erstattedes af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, jf. ovenfor. Med virkning fra 1. juli 2013 blev radiolicensen afskaffet. I henhold til radio- og fjernsynsloven fastsættes størrelsen af licensafgifterne af kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Det er i praksis sket på baggrund af forudgående politiske aftaler herom siden starten af 90 erne de flerårige (typisk fireårige) mediepolitiske aftaler. Udviklingen i licenssatserne for husstande siden 2001 (opgjort som årlig betaling i faste 2012-priser, ekskl. moms) fremgår af figur 1 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

16 S I D E 16 Figur 1: Udviklingen i licenssatserne for husstande (faste 2012-priser, ekskl. moms) Kilde: DR Som det fremgår, har licensen i faste priser ligget relativt konstant. Faldet i licenssatserne fra 2004 skyldes, at licensen til TV 2/DANMARK A/S bortfaldt medio 2004 som led i planerne om at privatisere selskabet. Radiolicensen har ligget konstant siden 2006, indtil den blev afskaffet medio DR søger at maksimere antallet af nye licensbetalere løbende hen over året. Der har således siden 2003 været gennemført to årlige licenskampagner rettet mod ikke-tilmeldte husstande med udsendelse af breve, der informerer om licensen og giver mulighed for nem tilmelding, bakket op af spots på DR s flader. I forhold til virksomheder er kampagner gennemført ca. hvert tredje år. Derudover har DR intensiveret inspektionsindsatsen med brug af telemarketing som supplement til licensinspektørernes besøg. Disse aktiviteter skaffer ifølge DR årligt DR i størrelsesordenen nye licensbetalere som kompensation for et antal afmeldinger i samme størrelsesorden som følge af dødsfald, sammenflytning med anden licensbetaler og udvandring. Indsatsen har medført, at DR holder trit med husstandsudviklingen og siden 2003 med en lidt højere stigningstakt, som det fremgår af figur2 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

17 S I D E 17 Figur 2: Udviklingen i antal husstande og antal husstande tilmeldt licens Kilde: DR Provenuet fra licensen har bl.a. på baggrund af ovenstående udviklet sig som følger i perioden : D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

18 S I D E 18 Figur 3: Udvikling i licensprovenu til fordeling , løbende priser Kilde: DR Som det fremgår af figur 3, er der sket en jævn stigning i provenuet til fordeling, målt i årets priser. Det bemærkes, at der i 2009 som følge af en ændret regnskabspraksis skete en teknisk nedsættelse af licensprovenuet til fordeling, der modsvaredes af en tilsvarende mindre licenstilførsel til DR. Dette forhold er afspejlet i figuren. Den viste udvikling skyldes udviklingen i antal licensbetalere samt ikke mindst den løbende regulering af licenssatserne som følge af prisudviklingen. Ser man på provenuet, målt i faste 2012-priser, ses der således at være tale om en stabil udvikling i licensprovenuet til fordeling, jf. figur 4 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

19 S I D E 19 Figur 4: Udvikling i licensprovenu til fordeling , faste priser Kilde: DR Det forventede provenu fra licensen er typisk blevet fordelt i forbindelse med indgåelse af medieaftalerne. Af tabel 1 nedenfor fremgår fordelingen i henhold til gældende medieaftale af det forventede licensprovenu i på diverse licensmodtagere/formål. Tabel 1: Fordeling af anslået licensprovenu Mio. kr. ekskl. moms, i 2013-niveau DR 3.554, , ,3 De regionale TV 2-virksomheder 491,9 507,9 500,0 Lokalradio og -tv 45,8 47,8 51,3 Kulturstyrelsen 6,7 8,7 8,7 Det Danske Filminstitut 25,0 25,0 25,0 Station Next 5,6 5,6 5,6 Public Service-Puljen 25,0 25,0 25,0 Driftstilskud til FM 4 iht. tilladelse 97,6 87,6 89,2 Markedstest af nye DR-initiativer 2,0 2,0 2,0 Anvendelse i alt 4.254, , ,0 Kilde: Medieaftale D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

20 S I D E 20 Det har været en del af aftalerne, at eventuelt overskydende provenu fordeles af kulturministeren efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu indebærer, at beløbet til DR reduceres. Provenuet i medieaftale er anslået på grundlag af følgende overslag fra DR over udviklingen i antal licenser: Tabel 2: DR s skøn over antal licensbetalere Antal licenser Husstande: Medielicens Halv medielicens 1) Radiolicens 2) Erhverv: Medielicens ) Halv medielicens betales af visse pensionisthusstande, jf. afsnit ) Faldet i antallet af radiolicenser i 2013 skyldes, at radiolicensen bortfaldt d. 1. juli Kilde: DR 3.2. Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for pensionister og øvrige særlige grupper Efter de gældende regler skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, dvs. for: 1. Tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere 2. Computere, mobiltelefoner, tablets o.l., såfremt der via apparatet er internetadgang 3. Computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og - tjenester via radiobølger (tv-tunere). Den gældende afgrænsning af, hvilke apparater der er omfattet af licenspligten, følger af beslutningerne om fra 1. januar 2007 at overgå til medielicens samt fra 1. juli 2013 at afskaffe radiolicensen, jf. afsnit 3.1. De gældende regler er fastlagt i Kulturministeriets licensbekendtgørelse 2, der er vedlagt som bilag A.1. 2 Bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

21 S I D E 21 Medielicensen udgør i 2013 og 2014 følgende: Tabel 3: Årlig licensbetaling i 2013 og 2014 Kr inkl. ekskl. inkl. moms moms moms ekskl. moms Husstande 2.414, , , ,80 Erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. 952,00 761,00 961,00 768,80 Kilde: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni 2013 Husstande betaler licens enten halvårligt eller månedligt, mens erhvervsvirksomheder mv. betaler årligt. Betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren af apparatet og gælder, uanset den nærmere benyttelse af apparatet, herunder hvilken kanal, hvilket websted eller hvilken tjeneste man benytter. Betalingspligten indtræder dagen efter, at apparatet er opstillet. Tilmelding til DR Licens skal ske inden 14 dage efter opstillingen. DR Licens kan udøve licenskontrol gennem telefoniske henvendelser, husstands- og virksomhedsbesøg mv. Kontrollen baserer sig på en samkøring med CPRregistret og retter sig mod de adresser, som ikke står tilmeldt i DR s licenssystem. Hertil kontrolleres også de indberetninger om navn og adresse mv. på købere, som tv-forhandlere o.l. er pligtige til at foretage. Adgangen for licensinspektører til at opsøge husstande mv. gælder dog kun frem til husstandens dør. Medielicens for husstande Licensen for husstande dækker alle husstandens licenspligtige apparater i bolig, fritidsbolig(er), biler og både. En husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren selv, dennes ægtefælle/kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som licensbetaler. Dog kan en husstand også omfatte licensbetalerens ægtefælle/kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver, skal betale selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

22 S I D E 22 Såfremt en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler licens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til SKAT eller alternativt sende kravet til retslig inkasso. Der er i reglerne åbnet op for, at visse særlige grupper kan få nedsat licensen eller helt blive fritaget for betaling. Således kan pensionister, der har en personlig tillægsprocent på 100 efter sociallovgivningen 3, efter ansøgning få medielicensen nedsat til det halve. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, opfylder ca husstande dette kriterium. Endvidere kan blinde eller stærkt svagtseende personer, der bor alene eller i husstande med kun blinde/stærkt svagtseende personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og stærkt svagtseende personer forstås personer, der er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at kunne blive det. Endelig er visse nærmere angivne udenlandske statsborgere (diplomater mv.) fritaget for betaling, forudsat de ikke er registreret i Folkeregistret/CPR. Medielicens for erhvervsvirksomheder mv. Betalingspligten gælder apparater opstillet i lokaler mv. tilhørende private og offentlige erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv., herunder apparater i kursus- og feriecentre, udlejningssommerhuse mv. samt arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser. Der betales én medielicens pr. adresse. Betalingspligten gælder kun, såfremt virksomheden mv. har én eller flere ansatte. Det vil sige, at enkeltmandsvirksomheder er undtaget. Der findes desuden visse nærmere angivne undtagelser (f.eks. apparater i diplomatiske og konsulære repræsentationer). Det blev i forbindelse med overgangen til medielicens besluttet, at det samlede provenu fra medielicensen for erhvervsvirksomheder mv. ikke måtte udgøre mere end 66 mio. kr. i 2006-niveau, hvorfor licenssatsen for erhverv blev justeret et par gange i aftaleperioden på baggrund af udviklingen i antallet af erhvervslicensbetalere. I Medieaftale blev erhvervslicenssatsen fastlåst på 2010-niveauet og er siden ligesom medielicensen for husstande har været det siden 2002 kun reguleret for udviklingen i forbrugerpriserne. 3 Jf. 31, stk. 3, i lov om social pension eller 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

23 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E S I D E Befolkningens holdning til licensen Siden 2003 har Megafon for DR Medieforskning årligt og med samme metode undersøgt danskernes holdning til finansieringen af DR 4. Finansieringsspørgsmålet omfatter alene holdningen til DR s finansiering, ikke til den nuværende anvendelse af licensmidler i øvrigt, herunder til TV 2- regionerne. Tidligere undersøgelser har ifølge DR Medieforskning vist, at ganske få danskere er klar over, at licensen anvendes til andet end finansiering af DR. I den seneste måling fra foråret 2013 tilkendegav 62 pct. af danskerne, jf. figur 5, at de foretrækker licens 5. Omtrent lige mange foretrækker reklamefinansiering (13 pct.) 6, brugerbetaling (13 pct.) 7 eller skattefinansiering (11 pct.) 8. Endelig svarer 8 pct. ved ikke og 3 pct. andet. 4 Besvarelserne indsamles hvert år i februar, marts eller april via en spørgeskemaundersøgelse gennemført telefonisk for at sikre den højest mulige svarkvalitet og bedst mulige repræsentativitet i forhold til den samlede befolknings synspunkter. Stikprøven er minimum besvarelser blandt alle danskere fra 15 år og opefter. Usikkerheden i undersøgelsen ligger på +/- 3 procentpoint. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at respondenterne ikke ved, at undersøgelsen gennemføres for DR Medieforskning. 5 Svarmuligheden er Licens som vi kender i dag. 6 Svarandelen for reklamer er summen af svarmulighederne Reklamer i blokke mellem udsendelserne (12 %) og Reklamer i blokke inde i udsendelserne (2 %). 7 Svarandelen for brugerbetaling er summen af svarmulighederne Brugerbetaling ved abonnement på den enkelte kanal (10 %) og Brugerbetaling ved betaling for hver enkelt udsendelse, dvs. pay-per-view (3 %). 8 Svarmuligheden er Over skatterne. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

24 S I D E 24 Figur 5: Befolkningens holdning til licensen Kilde: Megafon for DR Medieforskning Da finansieringskilderne ikke behøver være gensidigt udelukkende, er undersøgelsens svarmuligheder det heller ikke. 10 pct. vælger således mere end én finansieringsform (hvad der også ses ved at summe ovennævnte procenter). Mens licensfinansiering næsten udelukkende står alene som fortrukket finansieringsform 57 pct. støtter alene licens indgår de alternative finansieringsformer langt oftere i modeller med blandede finansieringskilder, herunder 6 pct. som foretrækker licens i sammenhæng med supplerende finansiering. Som det fremgår af figur 5, har der overordnet ikke været voldsomme udsving i andelen, som foretrækker licens frem for andre kilder over den 10-årige periode. Således er de 62 pct. i 2013 praktisk talt identisk med udgangspunktet på 63 pct. i I den AIM-undersøgelse fra 2001, der blev redegjort for i Licens eller skat, pegede 67 pct. af de adspurgte på licens som foretrukken finansieringsform, heraf dog kun de 30 % på licens som eneste finansieringskilde, mens resten pegede på licens koblet med enten reklamer, skat, brugerbetaling eller en kombination af disse supplerende finansieringskilder. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

25 S I D E 25 I den mellemliggende periode toppede støtten til licensfinansiering i 2004 (69 pct.), mens den laveste andel sås i 2008 (55 pct.) målingen gav den største støtte til licens siden Der er næppe tvivl om, at det økonomiske stormvejr omkring DR i kølvandet på DR Byens budgetoverskridelser i 2007 påvirkede nogle danskeres holdning til DR, herunder hvordan virksomheden skal finansieres. Holdningen har været lidt mere omskiftelig med hensyn til, hvorvidt andre finansieringsformer skulle indgå i finansieringen af DR. Reklamefinansiering har varieret mellem 13 pct. og 22 pct., brugerbetaling mellem 13 pct. og 30 pct. og skattefinansiering mellem 11 pct. og 25 pct. Fælles for de alternative finansieringsformer er, at de laveste niveauer ses i 2013-målingen. Af figur 6 fremgår, hvordan holdningen til finansieringsformen ifølge undersøgelsen fordeler sig på forskellige demografiske grupper. Selv om alle grupper i befolkningen foretrækker licensen frem for de ovenfor angivne alternativer, er der dog visse forskelle mellem grupperne. Tydeligst er det, at de yngste er mindre tilbøjelige til at støtte licensfinansiering, dog i højere grad pga. flere ved ikke -svar end pga. større støtte til alternativerne. Forskellen på aldersgrupperne medvirker til at forklare, hvorfor færre med studentereksamen som højeste færdiggjorte uddannelse foretrækker licensen, da denne gruppe typisk består af unge under uddannelse. Tilsvarende forklarer forskellen på aldersgrupperne, at færre i lavindkomstgruppen støtter licensen. Kvalitative undersøgelser har da også tidligere vist, at netop disse grupper er overrepræsenterede blandt sortseere. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

26 S I D E 26 Figur 6: Forskellige befolkningsgruppers opbakning til licens Kilde: Megafon for DR Medieforskning Det skal bemærkes, at der med mellemrum også gennemføres meningsmålinger vedrørende finansieringen af bl.a. DR af andre end DR Medieforskning/Megafon. Resultatet af disse undersøgelser kan give andre resultater end Megafonundersøgelserne. Forskellene i resultat kan skyldes forskelle i kriterier for udvælgelse af de adspurgte, forskelle i formuleringen af spørgsmålene, særlige forhold omkring tidspunktet for gennemførelse af undersøgelsen mv. Eksempelvis kan nævnes en meningsmåling fortaget af A&B Analyse for Altinget i januar i år, hvorefter godt og vel halvdelen af de adspurgte foretrak licensen omlagt til en abonnementsordning, hvor man betaler for det, man bruger, mens kun ca. 10 pct. vil fastholde den nuværende licensfinansiering. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

Udkast til bekendtgørelse om medielicens

Udkast til bekendtgørelse om medielicens Udkast til bekendtgørelse om medielicens I medfør af 69, stk. 2 og 3, 69 a, stk. 2 og 3, 69 b, stk. 4 og 70, i lov om radio og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som

Læs mere

Bekendtgørelse om licens

Bekendtgørelse om licens BEK nr 210 af 04/03/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-04-2008 Kulturministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Licensens størrelse m.v. Kapitel 2 Medielicens og radiolicens for husstande

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov a, stk. 2, ophæves.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov a, stk. 2, ophæves. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, foretages følgende ændringer: 11 a.

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Notat til Kulturudvalget om høringsresultatet over ny licensbekendtgørelse (gennemførelse af medieaftalen for )

Notat til Kulturudvalget om høringsresultatet over ny licensbekendtgørelse (gennemførelse af medieaftalen for ) Kulturudvalget KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt NOTAT 21. marts 2007 Notat til Kulturudvalget om høringsresultatet over ny licensbekendtgørelse (gennemførelse af medieaftalen for 2007-2010)

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

1. 6 affattes således:

1. 6 affattes således: Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 90 Offentligt Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 34 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2011-511-0082 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 34 Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014

NOTAT. Medieaftale for 2012-2014 NOTAT 9. oktober 2012 Medieaftale for 2012-2014 Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Danske Folkeparti, Enhedslisten og Det

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER

INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER RETNINGSLINJER, MARTS 2015 INDBERETNING AF AFVIKLINGS- PLANER FOR DIFFERENCER ENERGITILSYNET INDBERETNING AF AFVIKLINGSPLANER FOR DIFFERENCER Side 1/1 INDHOLD INDLEDNING... 1 LOVGRUNDLAG... 2 OPSTÅEN

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011, foretages følgende ændringer: 1.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Kulturministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Kulturministeriets

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering UDKAST Fremsat den xx. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Justering af opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 2140 1015 KBH. K WWW.KUM.DK. Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 157 Offentligt

KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 2140 1015 KBH. K WWW.KUM.DK. Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 157 Offentligt KULTURMINISTERIET NYBROGADE 2 POSTBOKS 24 5 KBH. K WWW.KUM.DK Medieudspil_omslag3.indd Medieudspil_omslag3.indd Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 57 Offentligt MEDIER TIL TIDEN FLERE MULIGHEDER, MERE

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Frit valg af tv-distributør

Frit valg af tv-distributør Danske Lejere Nørre Alle 22 8000 Aarhus C 71 99 44 14 info@danskelejere.dk Frit valg af tv-distributør Notat om ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger Indhold

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8,

- At differencer i reguleringsårene skal opgøres og afvikles efter reglerne i bekendtgørelse 1520/2004, jf. 33, stk. 8, LOVGRUNDLAG 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser mv., der har relevans for de betragtninger og vurderinger, der fremgår i det efterfølgende kapitel, hvor sagsfremstillingens fakta vurderes

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere