Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv."

Transkript

1 Mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Rapport fra arbejdsgruppe nedsat i henhold til medieaftale

2 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E Udgivet i februar 2014 af Kulturministeriet Nybrogade København K Rapporten kan læses og downloades på Kulturministeriets hjemmeside Forside foto: Colourbox

3 INDHOLD 1. Indledning Baggrund Kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger 8 2. Sammenfatning Det nuværende licenssystem Historie Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for pensionister og øvrige særlige grupper Befolkningens holdning til licensen Omfanget af sortsening Husstande Virksomheder og institutioner mv Finansiering af public service i andre europæiske lande Relevante hensyn ved overvejelser om model for finansiering af public service-formål DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder Andre hensyn Mulige alternativer til nuværende licenssystem Baggrund Opretholdelse af det nuværende licenssystem (status quo) Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel Nærmere beskrivelse af modellen 59

4 Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn Finansiering via en særlig medieskat Nærmere beskrivelse af modellen Vurdering af modellen i forhold til opstillede hensyn 90 A Bilag A.1 Gældende licensbekendtgørelse (fra Retsinfo) A.2 Finansiering i andre lande

5 S I D E 5 1. INDLEDNING 1.1. Baggrund Det har i de senere år løbende været overvejet og diskuteret, hvorvidt licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. er den mest hensigtsmæssige finansieringsform. Disse overvejelser og diskussioner har bl.a. taget afsæt i ønsker om at undgå sortseere, begrænse de administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget for public service-institutionerne og fjerne den sociale skævhed, der kan siges at ligge i licenssystemet som følge af, at alle husstande uanset størrelse og indkomst som udgangspunkt skal betale det samme beløb. Frem til overgangen til medielicens pr. 1. januar 2007 var der desuden en stigende bekymring for, hvorvidt den teknologiske udvikling og heraf følgende ændrede seervaner på sigt ville føre til reduktion af licensprovenuet og dermed en udhuling af public service-foretagendernes finansieringsgrundlag, da der før overgangen til medielicens kun opkrævedes licens for radioer og traditionelle tv-apparater. De forslag, der har været fremlagt for at adressere ovennævnte problemer ved licenssystemet, har spændt fra forslag om at erstatte licensfinansieringen med finansiering over skatten til mindre vidtgående forslag om tilpasning af licenssystemet 1. 1 Jf. bl.a. et udredningsarbejde under Kulturministeriet fra 2000, der skulle undersøge mulighederne for en mere effektiv licensopkrævning, navnlig på erhvervsområdet, samt overveje forskellige modeller for omlægning af licensopkrævningen. I N D L E D N I N G

6 S I D E 6 I 2001 blev nedsat en arbejdsgruppe, der i henhold til kommissoriet havde til opgave at overveje fordele og ulemper ved på sigt at lade DR og TV 2 finansiere over finansloven frem for ved licens. Andre finansieringsformer såsom abonnementsbetaling, pay per view mv. skulle ligeledes overvejes. Arbejdsgruppen afgav i januar 2004 rapporten Licens eller skat. Det anbefaledes heri, at kommende overvejelser om ændringer i finansieringen af DR og TV 2 (de regionale TV 2-virksomheder) tog udgangspunkt i følgende tre overordnede modeller: Opkrævning af licens på alle apparater, der kan modtage radio og tv Indførelse af en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens Overgang til finanslovsfinansiering. Der blev i rapporten peget på styrker og svagheder ved såvel licenssystemet som de opstillede alternative finansieringsmodeller. På baggrund af de politiske drøftelser af rapporten blev sort-hvid-licensen og farve-tv-licensen som nævnt afskaffet pr. 1. januar 2007 og erstattet af medielicensen, der indebærer licenspligt på alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester (dvs. også computere, tablets mv.). Med medieaftalen for , der blev indgået 9. oktober 2012 mellem samtlige Folketingets partier på nær Liberal Alliance, blev det besluttet som opfølgning på rapporten Licens eller skat fra januar 2004 at gennemføre et udredningsarbejde vedrørende mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv Kommissorium Partierne bag Medieaftale godkendte ultimo august 2013 nedenstående kommissorium mv. for udredningsarbejdet: Arbejdsgruppen skal foretage en opdatering af den i 2004 udarbejdede rapport Licens eller skat. Arbejdsgruppen skal således analysere og redegøre for fordele og ulemper ved alternative modeller for finansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Særlig vægt skal lægges på en model med finansiering over finansloven frem for ved opkrævning af medielicens. Desuden skal analyseres en model med en obligatorisk, apparatuafhængig I N D L E D N I N G

7 S I D E 7 husstandslicens, dvs. en afgift, som alle husstande skal betale uanset evt. besiddelse af et licenspligtigt apparat, og som i lighed med den nuværende medielicens opkræves af DR. Arbejdsgruppen kan herudover belyse eventuelle andre mulige alternativer til finansiering via medielicens, dog ikke finansiering via reklamer eller abonnementsbetaling, som rapporten fra 2004 forholdt sig til. Der skal ved opdateringen tages højde for erfaringerne fra og udviklingen i øvrige europæiske lande (EU), herunder fremkomsten af eventuelle nye modeller for finanslovsfinansiering eller obligatorisk husstandslicens, som ikke indgik i 2004-rapporten. De opstillede alternativer skal vurderes bl.a. i forhold til: Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag (medielicens som altovervejende finansieringskilde) DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande (herunder pensionister generelt, pensionister med nedsat licensbetaling og eventuelle øvrige særlige grupper) samt virksomheder Tidshorisonten for en evt. omlægning af finansieringen. Arbejdsgruppen kan inddrage andre forhold i arbejdet, såfremt det skønnes relevant. Arbejdsgruppen skal ikke afgive indstilling vedrørende den fremtidige finansiering af DR og de regionale TV 2- virksomheder mv. Arbejdsgruppens arbejde skal være afsluttet 1. december I N D L E D N I N G

8 S I D E Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har bestået af: Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet (formand) Økonomidirektør Martin Præstegaard, DR Direktør Jan Jørgensen, de regionale TV 2-virksomheder Fuldmægtig Marie Stenberg Lund, Finansministeriet Chefkonsulent Morten Holm Østergaard, Skatteministeriet Fuldmægtig Malene Witzel Hirtsgaard, Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontorchef Lars M. Banke, Kulturministeriet Specialkonsulent i Kulturstyrelsen/postdoc ved Copenhagen Business School Christian Edelvold Berg Fuldmægtig Katja Just Maarbjerg, Kulturministeriet Chefkonsulent Lene Gelting, Kulturministeriet. Sidstnævnte tre har samtidig fungeret som sekretariat for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 7 møder Afgrænsning og øvrige generelle bemærkninger Arbejdsgruppen har som forudsat i kommissoriet foretaget en opdatering af rapporten Licens eller skat fra 2004, der indeholdt en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige alternativer til licensfinansiering. Arbejdsgruppen har i den forbindelse redegjort for udviklingen i det gældende licenssystem, herunder beskrevet udviklingen i licenssatserne, licensprovenuet, befolkningens holdning til licensen og sortseerproblematikken. Endvidere er der indhentet oplysninger fra en række europæiske lande om disse landes finansiering af deres public service-radio- og -tv-foretagender. Arbejdsgruppen har opstillet en række mulige alternative finansieringsmodeller og vurderet dem i forhold til de i kommissoriet oplistede hensyn. Det gælder dog ikke Robustheden af det nuværende finansieringsgrundlag og Tidshorisonten for en eventuel omlægning af finansieringen. For en nærmere forklaring herpå henvises til de indledende bemærkninger i Kapitel 5. Arbejdsgruppen har ikke vægtet hensynene over for hinanden, da dette ikke falder inden for arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen har ikke, jf. kommissoriet, forholdt sig til finansieringsmuligheder, som blev analyseret i rapporten fra 2004, og som her blev vurderet ikke at være realistiske eller egnede alternativer til licensfinansiering. Det gælder bl.a. finansiering via reklamer og finansiering via abonnementsbetaling. I N D L E D N I N G

9 RAPP O R T F R A A R B E J D S G R U P P E N E D S A T I S I D E 9 I det omfang, der i rapporten fra 2004 er redegjort for forhold/overvejelser, der vurderes fortsat at gøre sig gældende eksempelvis betragtninger om hensynet til mediernes uafhængighed har arbejdsgruppen som udgangspunkt lagt disse betragtninger til grund og ikke på ny indhentet synspunkter fra f.eks. medieforskere. For særligt interesserede henvises til Licens eller skat. Det skal understreges, at de forudsætninger, der er indlagt i de forskellige opstillede modeller, er beregningsforudsætninger, som til dels er baseret på bedste skøn. Vurderingerne af modellernes konsekvenser, eksempelvis fordelingsmæssige konsekvenser, kan være påvirket heraf. I N D L E D N I N G

10 S I D E SAMMENFATNING DR s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed finansieres i dag altovervejende af tilførsel af licensmidler. Desuden medgår en andel af licensprovenuet til finansiering af visse andre medie- og filmformål. Fordelingen af licensprovenuet på de forskellige modtagere/formål fastlægges af de partier, der står bag de indgåede mediepolitiske aftaler for en given periode. Licenssystemet er almindeligt anerkendt blandt danskerne, hvilket bl.a. viser sig ved, at andelen af sortseere i Danmark er lav (ca. 9 pct.) set i forhold til mange øvrige europæiske lande. Public service-institutionernes politiske uafhængighed (der er et væsentligt og almindeligt anerkendt grundprincip i Vesteuropa) følger grundlæggende af hele det reguleringsmæssige setup i radio- og fjernsynslovgivningen. Det er imidlertid bl.a. af medieforsker Henrik Søndergaard i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten Licens eller skat fra 2004 fremført, at licensfinansieringen bidrager til institutionernes uafhængighed i højere grad end skattefinansiering i kraft af det leverandør-kundeforhold mellem public service-institutionerne og licensbetalerne, som ligger heri. Samtidig har licensfinansieringen indtil nu udgjort en robust finansieringskilde med stor grad af sikkerhed for finansieringen i de typisk 4-årige aftaleperioder og deraf følgende mulighed for at planlægge over en længere tidshorisont. Med overgangen til medielicens pr. 1. januar 2007 ses der ikke at være grund til at frygte, at den teknologiske udvikling vil underminere finansieringsgrundlaget for DR og de regionale TV 2-virksomheder mv., ligesom DR s fremadrettede prognoser for licensinddrivelsen heller ikke tyder på udfordringer med at inddrive det ønskede provenu. Omvendt kan der også peges på ulemper forbundet med licensfinansiering, herunder antallet af sortseere (der dog som nævnt er relativt lavt i forhold til andre europæiske lande) og det heraf følgende mistede licensprovenu, DR s udgifter til opkrævning af licensen samt den administrative belastning af borgere og erhvervsliv, der følger af licenssystemets krav om S A M M E N F A T N I N G

11 S I D E 11 tilmelding/framelding og forhandlerindberetning af salg af licenspligtige apparater. Nogle af disse ulemper vil kunne undgås ved overgang til andre modeller for licensopkrævning, der dog indeholder andre problemstillinger. En frameldemodel hvor husstandene som udgangspunkt er pligtige til at betale licens, medmindre de på tro og love erklærer, at de ikke er i besiddelse af et licenspligtigt apparat vil således kunne reducere sortseerantallet svarende til et anslået ekstra licensprovenu på ca. 135 mio. kr. årligt (eller alternativt lavere licenssatser) til følge. Imidlertid knytter der sig stor usikkerhed til skønnene over muligt merprovenu, da det i meget høj grad vil afhænge af DR s mulighed for effektivt at kunne kontrollere frameldingerne. Samtidig kan et system baseret på framelding være principielt betænkeligt, da det indebærer, at alle husstande og virksomheder som udgangspunkt gøres til betalere uden at have gjort noget aktivt herfor. Tilsvarende forretningsmodeller er efter markedsføringsloven ikke tilladt for private virksomheder. En model med en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens vil som udgangspunkt eliminere sortseerproblematikken, men vil dog ikke ændre på, at der fortsat vil være mange husstande, der af forskellige grunde ikke indbetaler den obligatoriske licens til DR. Samlet anslås det årlige nettomerprovenu at beløbe sig til knap 300 mio. kr. samtidig med, at husstande og virksomheder vil få lettet deres administrative omkostninger. Det må imidlertid antages, at en obligatorisk husstandslicens vil skulle betragtes som en afgift, som i givet fald skal hjemles ved lov. Det vil eventuelt også gælde, at afgiften skal indbudgetteres på finansloven. De nævnte forhold må undersøges nærmere, såfremt det måtte blive besluttet at gå videre med modellen. Nogle af ulemperne ved licenssystemet vil også kunne undgås ved overgang til finansiering enten over finansloven via generelle indkomstskatter eller via en særlig medieskat. Ved overgang til finansiering fra generelle indkomstskatter vil man således kunne fjerne sortseerproblematikken samt reducere de administrative byrder for DR, husstande og virksomheder, der ligger i licenssystemet. Der kan imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om den politiske og økonomiske uafhængighed, der traditionelt har været et grundprincip ved udøvelse af public service-medievirksomhed, vil kunne bevares i samme grad som i en licensmodel. Samtidig gælder, at bevillinger til public service-foretagenderne mv. ved finanslovsfinansiering vil være i konkurrence med andre sektorer i S A M M E N F A T N I N G

12 S I D E 12 forbindelse med de løbende udgiftspolitiske prioriteringer. Selv om der fortsat vil kunne indgås flerårsaftaler på medieområdet, hvorved der kan skaffes institutionerne høj grad af budgetsikkerhed for den pågældende (typisk 4- årige) periode, vil der i forbindelse med indgåelsen af disse aftaler kunne blive tale om prioritering i forhold til øvrige finanslovsfinansierede udgiftsområder. Der henvises til Bilag A.2 for en beskrivelse af erfaringerne fra Holland. Muligheden for at prioritere mellem public service-institutionerne og andre udgiftsområder vil ud fra andre overordnede hensyn kunne betragtes som en fordel i forhold til licensfinansiering. Ved overgang til skattefinansiering vil der samtidig kunne tages større hensyn til husstandenes størrelse og husstandsforhold. Hvor licensen som udgangspunkt betales med samme beløb pr. husstand, uanset om der er tale om en enlig med lav indkomst eller en familie med høj indkomst, vil skattefinansiering indebære, at sidstnævnte familietype kommer til at bidrage væsentligt mere end førstnævnte. De fordelingsmæssige konsekvenser af overgang til finanslovsfinansiering vil i øvrigt afhænge af den konkrete udformning af beskatningsmodellen. Det gælder også konsekvenserne for økonomisk dårligt stillede pensionister, der i licenssystemet kan få nedsat licensen til halv takst. Det skal bemærkes, at det i en skattemodel ikke vil være muligt at fritage blinde og stærkt svagtseende for betaling, sådan som det gælder i dag, hvorfor det i givet fald skal overvejes at tilgodese disse særlige grupper på anden vis. Endelig bemærkes, at overgang til finanslovsfinansiering må antages at forudsætte en forhøjelse af det fastlagte statslige udgiftsloft. Tilsvarende vil man ved overgang til en medieskat, inspireret af den model, der er indført i Finland fra 1. januar 2013, kunne undgå ulemperne ved licenssystemet. Ordningen kan sammenlignes med kirkeskatten, der dog adskiller sig væsentligt ved, at den kan fravælges, hvad medieskatten ikke kan. En medieskat kan i mindre grad end almindelig finanslovsfinansiering men i højere grad end den nuværende licensfinansiering opfattes som kompromitterende for public service-institutionernes politiske uafhængighed, da der er større armslængde til de politiske beslutningstagere som følge af, at medieskatten og dens anvendelse er fastlagt ved særlov. Samtidig vil borgerne fortsat kunne se, hvad de samlet betaler til public serviceforetagenderne mv., hvilket betyder, at der fortsat opretholdes en form for leverandør-kunde-forhold. Den økonomiske sikkerhed for public serviceforetagenderne vil formentlig samtidig være højere, da deres bevillinger ikke som ved almindelig skattefinansiering indgår i de løbende udgiftspolitiske prioriteringer i konkurrence med andre udgiftsområder. Det vil dog afhænge af, hvilke eventuelle øvrige (medie)formål en medieskat vil kunne finansiere. Samtidig kan modellen siges at være mere konjunkturfølsom end øvrige modeller, da faldende provenu fra medieskatten som følge af lavkonjunktur i hvert fald på sigt vil kunne føre til faldende midler til public service- S A M M E N F A T N I N G

13 S I D E 13 institutionerne. De fordelingsmæssige konsekvenser svarer til konsekvenserne ved almindelig skattefinansiering, ligesom det også i en medieskattemodel vil være nødvendigt at foretage en justering af det statslige udgiftsloft. Det bemærkes, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt at lave målrettede skatter, hvor indtægterne er reserveret til et bestemt udgiftsformål. Det skyldes, at øremærkning forhindrer efficient prioritering af statens indtægter. Endvidere kan skatteindtægterne være konjunkturfølsomme, hvilket nødvendigvis ikke er hensigtsmæssigt for udgiftsstyringen. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at indføre en specifik medieskat. Nedenfor oplistes kort indholdet af rapportens enkelte kapitler: I Kapitel 3 redegøres for det nuværende licenssystem dets historik og de gældende licensregler. Endvidere redegøres for omfanget af sortsening (anslået ca husstande, svarende til ca. 8,7 pct. af det samlede antal husstande) samt for befolkningens holdning til licensen. I forhold til sidstnævnte fremgår det af en Megafon-undersøgelse gennemført for DR Medieforskning i foråret 2013, at langt størstedelen (62 pct.) af de adspurgte peger på licens som foretrukken finansieringsform. I Kapitel 4 redegøres for den offentlige finansiering af public service i en række udvalgte lande. Licensfinansiering er fortsat den dominerende finansieringsform, men skattefinansiering eller en kombination af de to finansieringskilder er også udbredt. Ikke mindst de seneste år har en række lande valgt at overgå til en anden finansieringsform. Eksempelvis er Tyskland overgået til en obligatorisk husstandsafgift, mens Finland har erstattet licensen med en særlig medieskat, som opkræves sammen med den almindelige person-/selskabsbeskatning. Årsagen til overgangen har i væsentlig grad været et forholdsvist højt antal sortseere. I Kapitel 5 gennemgås en række forskellige hensyn, som alle er relevante i forbindelse med overvejelser om valg af finansieringsmodel, jf. kommissoriet. Det drejer sig om: DR s og de regionale TV 2-virksomheders politiske og økonomiske uafhængighed DR s og de regionale TV 2-virksomheders økonomi og budgetsikkerhed DR s og de regionale TV 2-virksomheders incitamenter til fortsat effektivisering Statens udgiftsbudget og skattetrykket Administrative omkostninger ved tilvejebringelse af finansieringsgrundlaget De fordelingsmæssige konsekvenser for husstande og virksomheder Andre hensyn. S A M M E N F A T N I N G

14 S I D E 14 I Kapitel 6 er opstillet fire alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv.: 1. Fortsat licensfinansiering, men overgang til en frameldemodel 2. Finansiering via en obligatorisk, apparatuafhængig husstandslicens 3. Finansiering ved bevilling på de årlige finanslove 4. Finansiering via en særlig medieskat. De alternative finansieringsmodeller er ligesom en status quo-model baseret på det nugældende licenssystem beskrevet nærmere: dels i forhold til, hvordan de i givet fald rent faktisk forudsættes gennemført, dels i forhold til, hvordan de tilgodeser de forskellige hensyn, der er redegjort for i Kapitel 5. Arbejdsgruppen har i henhold til kommissoriet ikke afgivet indstilling vedrørende den fremtidige finansiering af DR, de regionale TV 2-virksomheder mv. Det skal understreges, at de beregninger, der indgår i afsnittene, generelt er behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom de i høj grad baserer sig på de forudsætninger, som arbejdsgruppen har lagt til grund. Disse forudsætninger kan naturligvis diskuteres. Beregningerne vurderes ikke desto mindre at tjene til at give et indtryk af konsekvenserne af en eventuel overgang til de alternative finansieringsmodeller. S A M M E N F A T N I N G

15 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E S I D E DET NUVÆRENDE LICENSSYSTEM 3.1. Historie Licens er en apparatafhængig afgift, som blev indført i Danmark ved Statsradiofoniens (nu DR s) grundlæggelse i Oprindelig var begrundelsen for en særafgift, at staten ikke skulle betale til noget, som blev brugt af så relativt få borgere. Først senere gjorde mere principielle betragtninger omkring politisk uafhængighed sig gældende. Disse hensyn har været afgørende for licenssystemets fortsatte eksistensberettigelse, også efter at størstedelen af befolkningen fik radio og tv. Frem til 1951 opkrævedes alene radiolicens. I 1951 kom sort-hvid-licensen til og i 1971 farve-tv-licensen. I 2007 afskaffedes sort-hvid-licensen og farve-tvlicensen og erstattedes af en medielicens, der opkræves for alle apparater, der er i stand til at modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, jf. ovenfor. Med virkning fra 1. juli 2013 blev radiolicensen afskaffet. I henhold til radio- og fjernsynsloven fastsættes størrelsen af licensafgifterne af kulturministeren efter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Det er i praksis sket på baggrund af forudgående politiske aftaler herom siden starten af 90 erne de flerårige (typisk fireårige) mediepolitiske aftaler. Udviklingen i licenssatserne for husstande siden 2001 (opgjort som årlig betaling i faste 2012-priser, ekskl. moms) fremgår af figur 1 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

16 S I D E 16 Figur 1: Udviklingen i licenssatserne for husstande (faste 2012-priser, ekskl. moms) Kilde: DR Som det fremgår, har licensen i faste priser ligget relativt konstant. Faldet i licenssatserne fra 2004 skyldes, at licensen til TV 2/DANMARK A/S bortfaldt medio 2004 som led i planerne om at privatisere selskabet. Radiolicensen har ligget konstant siden 2006, indtil den blev afskaffet medio DR søger at maksimere antallet af nye licensbetalere løbende hen over året. Der har således siden 2003 været gennemført to årlige licenskampagner rettet mod ikke-tilmeldte husstande med udsendelse af breve, der informerer om licensen og giver mulighed for nem tilmelding, bakket op af spots på DR s flader. I forhold til virksomheder er kampagner gennemført ca. hvert tredje år. Derudover har DR intensiveret inspektionsindsatsen med brug af telemarketing som supplement til licensinspektørernes besøg. Disse aktiviteter skaffer ifølge DR årligt DR i størrelsesordenen nye licensbetalere som kompensation for et antal afmeldinger i samme størrelsesorden som følge af dødsfald, sammenflytning med anden licensbetaler og udvandring. Indsatsen har medført, at DR holder trit med husstandsudviklingen og siden 2003 med en lidt højere stigningstakt, som det fremgår af figur2 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

17 S I D E 17 Figur 2: Udviklingen i antal husstande og antal husstande tilmeldt licens Kilde: DR Provenuet fra licensen har bl.a. på baggrund af ovenstående udviklet sig som følger i perioden : D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

18 S I D E 18 Figur 3: Udvikling i licensprovenu til fordeling , løbende priser Kilde: DR Som det fremgår af figur 3, er der sket en jævn stigning i provenuet til fordeling, målt i årets priser. Det bemærkes, at der i 2009 som følge af en ændret regnskabspraksis skete en teknisk nedsættelse af licensprovenuet til fordeling, der modsvaredes af en tilsvarende mindre licenstilførsel til DR. Dette forhold er afspejlet i figuren. Den viste udvikling skyldes udviklingen i antal licensbetalere samt ikke mindst den løbende regulering af licenssatserne som følge af prisudviklingen. Ser man på provenuet, målt i faste 2012-priser, ses der således at være tale om en stabil udvikling i licensprovenuet til fordeling, jf. figur 4 nedenfor. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

19 S I D E 19 Figur 4: Udvikling i licensprovenu til fordeling , faste priser Kilde: DR Det forventede provenu fra licensen er typisk blevet fordelt i forbindelse med indgåelse af medieaftalerne. Af tabel 1 nedenfor fremgår fordelingen i henhold til gældende medieaftale af det forventede licensprovenu i på diverse licensmodtagere/formål. Tabel 1: Fordeling af anslået licensprovenu Mio. kr. ekskl. moms, i 2013-niveau DR 3.554, , ,3 De regionale TV 2-virksomheder 491,9 507,9 500,0 Lokalradio og -tv 45,8 47,8 51,3 Kulturstyrelsen 6,7 8,7 8,7 Det Danske Filminstitut 25,0 25,0 25,0 Station Next 5,6 5,6 5,6 Public Service-Puljen 25,0 25,0 25,0 Driftstilskud til FM 4 iht. tilladelse 97,6 87,6 89,2 Markedstest af nye DR-initiativer 2,0 2,0 2,0 Anvendelse i alt 4.254, , ,0 Kilde: Medieaftale D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

20 S I D E 20 Det har været en del af aftalerne, at eventuelt overskydende provenu fordeles af kulturministeren efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu indebærer, at beløbet til DR reduceres. Provenuet i medieaftale er anslået på grundlag af følgende overslag fra DR over udviklingen i antal licenser: Tabel 2: DR s skøn over antal licensbetalere Antal licenser Husstande: Medielicens Halv medielicens 1) Radiolicens 2) Erhverv: Medielicens ) Halv medielicens betales af visse pensionisthusstande, jf. afsnit ) Faldet i antallet af radiolicenser i 2013 skyldes, at radiolicensen bortfaldt d. 1. juli Kilde: DR 3.2. Nuværende regelsæt, herunder særlige regler for pensionister og øvrige særlige grupper Efter de gældende regler skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, dvs. for: 1. Tv-modtagere eller andre former for billedfremvisere 2. Computere, mobiltelefoner, tablets o.l., såfremt der via apparatet er internetadgang 3. Computere med modtageenheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer og - tjenester via radiobølger (tv-tunere). Den gældende afgrænsning af, hvilke apparater der er omfattet af licenspligten, følger af beslutningerne om fra 1. januar 2007 at overgå til medielicens samt fra 1. juli 2013 at afskaffe radiolicensen, jf. afsnit 3.1. De gældende regler er fastlagt i Kulturministeriets licensbekendtgørelse 2, der er vedlagt som bilag A.1. 2 Bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

21 S I D E 21 Medielicensen udgør i 2013 og 2014 følgende: Tabel 3: Årlig licensbetaling i 2013 og 2014 Kr inkl. ekskl. inkl. moms moms moms ekskl. moms Husstande 2.414, , , ,80 Erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv. 952,00 761,00 961,00 768,80 Kilde: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 812 af 24. juni 2013 Husstande betaler licens enten halvårligt eller månedligt, mens erhvervsvirksomheder mv. betaler årligt. Betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren af apparatet og gælder, uanset den nærmere benyttelse af apparatet, herunder hvilken kanal, hvilket websted eller hvilken tjeneste man benytter. Betalingspligten indtræder dagen efter, at apparatet er opstillet. Tilmelding til DR Licens skal ske inden 14 dage efter opstillingen. DR Licens kan udøve licenskontrol gennem telefoniske henvendelser, husstands- og virksomhedsbesøg mv. Kontrollen baserer sig på en samkøring med CPRregistret og retter sig mod de adresser, som ikke står tilmeldt i DR s licenssystem. Hertil kontrolleres også de indberetninger om navn og adresse mv. på købere, som tv-forhandlere o.l. er pligtige til at foretage. Adgangen for licensinspektører til at opsøge husstande mv. gælder dog kun frem til husstandens dør. Medielicens for husstande Licensen for husstande dækker alle husstandens licenspligtige apparater i bolig, fritidsbolig(er), biler og både. En husstand omfatter efter bekendtgørelsen licensbetaleren selv, dennes ægtefælle/kæreste og hjemmeboende børn, forudsat at de er tilmeldt samme folkeregisteradresse som licensbetaler. Dog kan en husstand også omfatte licensbetalerens ægtefælle/kæreste, der har folkeregisteradresse i nærmere angivne botilbud. Andre samboende, f.eks. studerende og beboere i kollektiver, skal betale selvstændig licens, hvis de er i besiddelse af apparat(er) i egen bolig. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

22 S I D E 22 Såfremt en licenspligtig hussstand er tilmeldt, men ikke betaler licens, kan DR efter en rykkerprocedure overlade inddrivelsen af det skyldige beløb til SKAT eller alternativt sende kravet til retslig inkasso. Der er i reglerne åbnet op for, at visse særlige grupper kan få nedsat licensen eller helt blive fritaget for betaling. Således kan pensionister, der har en personlig tillægsprocent på 100 efter sociallovgivningen 3, efter ansøgning få medielicensen nedsat til det halve. Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, opfylder ca husstande dette kriterium. Endvidere kan blinde eller stærkt svagtseende personer, der bor alene eller i husstande med kun blinde/stærkt svagtseende personer og/eller hjemmeboende børn uanset alder, efter ansøgning blive fritaget for medielicens. Ved blinde og stærkt svagtseende personer forstås personer, der er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at kunne blive det. Endelig er visse nærmere angivne udenlandske statsborgere (diplomater mv.) fritaget for betaling, forudsat de ikke er registreret i Folkeregistret/CPR. Medielicens for erhvervsvirksomheder mv. Betalingspligten gælder apparater opstillet i lokaler mv. tilhørende private og offentlige erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger mv., herunder apparater i kursus- og feriecentre, udlejningssommerhuse mv. samt arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser. Der betales én medielicens pr. adresse. Betalingspligten gælder kun, såfremt virksomheden mv. har én eller flere ansatte. Det vil sige, at enkeltmandsvirksomheder er undtaget. Der findes desuden visse nærmere angivne undtagelser (f.eks. apparater i diplomatiske og konsulære repræsentationer). Det blev i forbindelse med overgangen til medielicens besluttet, at det samlede provenu fra medielicensen for erhvervsvirksomheder mv. ikke måtte udgøre mere end 66 mio. kr. i 2006-niveau, hvorfor licenssatsen for erhverv blev justeret et par gange i aftaleperioden på baggrund af udviklingen i antallet af erhvervslicensbetalere. I Medieaftale blev erhvervslicenssatsen fastlåst på 2010-niveauet og er siden ligesom medielicensen for husstande har været det siden 2002 kun reguleret for udviklingen i forbrugerpriserne. 3 Jf. 31, stk. 3, i lov om social pension eller 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

23 H E N H O L D T I L M E D I E A F T A L E S I D E Befolkningens holdning til licensen Siden 2003 har Megafon for DR Medieforskning årligt og med samme metode undersøgt danskernes holdning til finansieringen af DR 4. Finansieringsspørgsmålet omfatter alene holdningen til DR s finansiering, ikke til den nuværende anvendelse af licensmidler i øvrigt, herunder til TV 2- regionerne. Tidligere undersøgelser har ifølge DR Medieforskning vist, at ganske få danskere er klar over, at licensen anvendes til andet end finansiering af DR. I den seneste måling fra foråret 2013 tilkendegav 62 pct. af danskerne, jf. figur 5, at de foretrækker licens 5. Omtrent lige mange foretrækker reklamefinansiering (13 pct.) 6, brugerbetaling (13 pct.) 7 eller skattefinansiering (11 pct.) 8. Endelig svarer 8 pct. ved ikke og 3 pct. andet. 4 Besvarelserne indsamles hvert år i februar, marts eller april via en spørgeskemaundersøgelse gennemført telefonisk for at sikre den højest mulige svarkvalitet og bedst mulige repræsentativitet i forhold til den samlede befolknings synspunkter. Stikprøven er minimum besvarelser blandt alle danskere fra 15 år og opefter. Usikkerheden i undersøgelsen ligger på +/- 3 procentpoint. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at respondenterne ikke ved, at undersøgelsen gennemføres for DR Medieforskning. 5 Svarmuligheden er Licens som vi kender i dag. 6 Svarandelen for reklamer er summen af svarmulighederne Reklamer i blokke mellem udsendelserne (12 %) og Reklamer i blokke inde i udsendelserne (2 %). 7 Svarandelen for brugerbetaling er summen af svarmulighederne Brugerbetaling ved abonnement på den enkelte kanal (10 %) og Brugerbetaling ved betaling for hver enkelt udsendelse, dvs. pay-per-view (3 %). 8 Svarmuligheden er Over skatterne. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

24 S I D E 24 Figur 5: Befolkningens holdning til licensen Kilde: Megafon for DR Medieforskning Da finansieringskilderne ikke behøver være gensidigt udelukkende, er undersøgelsens svarmuligheder det heller ikke. 10 pct. vælger således mere end én finansieringsform (hvad der også ses ved at summe ovennævnte procenter). Mens licensfinansiering næsten udelukkende står alene som fortrukket finansieringsform 57 pct. støtter alene licens indgår de alternative finansieringsformer langt oftere i modeller med blandede finansieringskilder, herunder 6 pct. som foretrækker licens i sammenhæng med supplerende finansiering. Som det fremgår af figur 5, har der overordnet ikke været voldsomme udsving i andelen, som foretrækker licens frem for andre kilder over den 10-årige periode. Således er de 62 pct. i 2013 praktisk talt identisk med udgangspunktet på 63 pct. i I den AIM-undersøgelse fra 2001, der blev redegjort for i Licens eller skat, pegede 67 pct. af de adspurgte på licens som foretrukken finansieringsform, heraf dog kun de 30 % på licens som eneste finansieringskilde, mens resten pegede på licens koblet med enten reklamer, skat, brugerbetaling eller en kombination af disse supplerende finansieringskilder. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

25 S I D E 25 I den mellemliggende periode toppede støtten til licensfinansiering i 2004 (69 pct.), mens den laveste andel sås i 2008 (55 pct.) målingen gav den største støtte til licens siden Der er næppe tvivl om, at det økonomiske stormvejr omkring DR i kølvandet på DR Byens budgetoverskridelser i 2007 påvirkede nogle danskeres holdning til DR, herunder hvordan virksomheden skal finansieres. Holdningen har været lidt mere omskiftelig med hensyn til, hvorvidt andre finansieringsformer skulle indgå i finansieringen af DR. Reklamefinansiering har varieret mellem 13 pct. og 22 pct., brugerbetaling mellem 13 pct. og 30 pct. og skattefinansiering mellem 11 pct. og 25 pct. Fælles for de alternative finansieringsformer er, at de laveste niveauer ses i 2013-målingen. Af figur 6 fremgår, hvordan holdningen til finansieringsformen ifølge undersøgelsen fordeler sig på forskellige demografiske grupper. Selv om alle grupper i befolkningen foretrækker licensen frem for de ovenfor angivne alternativer, er der dog visse forskelle mellem grupperne. Tydeligst er det, at de yngste er mindre tilbøjelige til at støtte licensfinansiering, dog i højere grad pga. flere ved ikke -svar end pga. større støtte til alternativerne. Forskellen på aldersgrupperne medvirker til at forklare, hvorfor færre med studentereksamen som højeste færdiggjorte uddannelse foretrækker licensen, da denne gruppe typisk består af unge under uddannelse. Tilsvarende forklarer forskellen på aldersgrupperne, at færre i lavindkomstgruppen støtter licensen. Kvalitative undersøgelser har da også tidligere vist, at netop disse grupper er overrepræsenterede blandt sortseere. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

26 S I D E 26 Figur 6: Forskellige befolkningsgruppers opbakning til licens Kilde: Megafon for DR Medieforskning Det skal bemærkes, at der med mellemrum også gennemføres meningsmålinger vedrørende finansieringen af bl.a. DR af andre end DR Medieforskning/Megafon. Resultatet af disse undersøgelser kan give andre resultater end Megafonundersøgelserne. Forskellene i resultat kan skyldes forskelle i kriterier for udvælgelse af de adspurgte, forskelle i formuleringen af spørgsmålene, særlige forhold omkring tidspunktet for gennemførelse af undersøgelsen mv. Eksempelvis kan nævnes en meningsmåling fortaget af A&B Analyse for Altinget i januar i år, hvorefter godt og vel halvdelen af de adspurgte foretrak licensen omlagt til en abonnementsordning, hvor man betaler for det, man bruger, mens kun ca. 10 pct. vil fastholde den nuværende licensfinansiering. D E T N U V Æ R E N D E L I C E N S S Y S T E M

Udkast til bekendtgørelse om medielicens

Udkast til bekendtgørelse om medielicens Udkast til bekendtgørelse om medielicens I medfør af 69, stk. 2 og 3, 69 a, stk. 2 og 3, 69 b, stk. 4 og 70, i lov om radio og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 Den 19. april 2011 Public service-kontrakt mellem TV 2/BORNHOLM og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/BORNHOLMs PUBLIC SERVICE 1. Rammer for

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014

Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 Den 19. april 2011 Public service-kontrakt mellem TV 2/LORRY og kulturministeren for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV 2/LORRYs PUBLIC SERVICE 1. Rammer for public

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi. April 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi April 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om TV 2 Danmark A/S økonomi (beretning

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Mediepolitisk aftale for 2007-2010

Mediepolitisk aftale for 2007-2010 1 6. JUNI 2006 Mediepolitisk aftale for 2007-2010 Der er enighed mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

(herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr.

<Ansøgers navn og adresse> (herefter tilladelseshaver) Tilladelse til programvirksomhed i den regionalt opdelte DAB-blok 3, område nr. (herefter tilladelseshaver) Radio- og tv-nævnet 1. juli 2015 Sagsnr: 2014-022763 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

DR s opkrævningssystem

DR s opkrævningssystem DR s opkrævningssystem - Licens Humanistisk-teknologisk basisstudie. Hus 6.2 2. semester Forår 2014 Roskilde Universitet Gr. 22 Katja Simonsen, 52187. Kristoffer Klit, 53144. Martin Knuth, 53401. Mia Vest,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere