Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 1

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 14:00 Udvalgsværelse 1 Deltagere: Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Afbud: Henrik Nielsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Skolestruktur Nedlæggelse af Svendborg Færdselsskole Orientering om administration af uddannelsesstøtte (ø-støtte) Meddelelser...8

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 09/43590 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Rettelse til Punkt 2 Skolestruktur, under Indstilling, Model: En skole i Gudbjerg/Gudme/Hesselager, sidste linje: "Gudme" erstattes af "Gudbjerg". Henrik Nielsen (C) var fraværende. 2. Skolestruktur 10/13619 Beslutningstema: Udvælgelse af scenarier til bearbejdning. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge godkendte på møde den 5. maj 2010 forudsætninger og tidsplan for en proces for etablering af en ny skolestruktur i Svendborg Kommune. I henhold til tidsplanen skal udvalget den 23. juni 2010 udvælge de skolestrukturscenarier, der skal bearbejdes nærmere. I perioden fra 26. maj juni 2010 har der været etableret en blog via Svendborg Kommunes hjemmeside, hvor 21 administrativt udarbejdede skolestrukturscenarier har været præsenteret. Borgerne i Svendborg Kommune har via bloggen haft mulighed for at bidrage med input til scenarierne samt komme med eventuelle nye forslag. Der har i perioden været besøgende på bloggen, og der er indkommet i alt 219 indlæg. Inden for den samme periode er resultatet af statsminister Lars Løkke Rasmussens iværksatte 360 graders evaluering af folkeskolen blevet offentliggjort, se: portering.aspx Evalueringen blev påbegyndt i januar 2010 af Skolernes Rejsehold, og rejseholdets 10 anbefalinger blev præsenteret på Regeringens Vækstforum den 4. juni 2010, se: kolen/nyheder/folkeskolen/udd/folke/2010/jun/100604%2 0Rejseholdet%20praesenterer%20anbefalinger%20for%20r egeringens%20vaekstforum.aspx Den 10. anbefaling indeholder forslag til en optimeret skolestruktur via 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den større skoler, dette under henvisning til både faglige og økonomiske faktorer: Rejseholdet anbefaler, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. En skole bør have mindst 3 spor på hver årgang. Herved skabes det fornødne grundlag for at have alle de forskellige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og for, at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. Hvor det ikke kan lade sig gøre at samle tre eller flere spor på alle klassetrin på et sted, anbefaler rejseholdet at inddele skolen i flere enheder, hvor eksempelvis indskoling, mellemtrin og overbygning er beliggende på hver deres location. Samtidig konstaterer rejseholdet, at små skoler ikke vil kunne have det fulde spektrum af faglige kompetencer, mangle fleksibilitet i forhold til eksempelvis teamsamarbejde og valgfag, typisk have lave klassekvotienter/høje elevomkostninger samt have vanskeligere ved at rumme elever med særlige behov. Sidstnævnte er ikke i helt overensstemmelse med de udtryk, der blev givet fra en vifte af oplægsholdere/fagpersoner på konference om skolestrukturer: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges, tænketanken SOPHIA, København den 9. februar Heri lå en erkendelse af, at der ikke var evidens for, at store skoler var bedre end små eller omvendt når det kom til faglighed og trivsel i skolen. I konferencen deltog både politikere og embedsmænd fra Svendborg Kommune samt repræsentanter fra Øhavets Lærerkreds. Konferencen resulterede i en hvidbog med input fra konferencedeltagerne, se: Samlet set vurderer administrationen, at anbefalingerne fra Skolernes Rejsehold bør følges for at få den mest effektive ressourceudnyttelse i skolestrukturen i Svendborg Kommune. Det kan hertil føjes, at KL hilser rejseholdets anbefalinger velkommen, se: I forhold til den skolepolitiske debat i øvrigt blev KLs skolepolitiske udspil offentliggjort den 21. maj 2010, se: Som et helt særligt element heri foreslår KL en helt ny udskoling fra klasse med en langt højere grad af fleksibilitet og elevindflydelse i valg af fagligt niveau i meningsfulde, faglige fællesskaber. Denne betragtning anbefaler administrationen medtænkt i de overvejelser, der omhandler ny skolestruktur i Svendborg Kommune. Med primært afsæt i hovedformålet for etablering af en ny skolestruktur optimering af den økonomiske bæredygtighed har administrationen valgt at anbefale modeludspil med markante skolestrukturændringer. Denne radikale, innovative tilgang skal ses i lyset af nødvendigheden for at opnå optimale betingelser for ressourceanvendelse ved hjælp af Reduktion i det samlede antal klasser Forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient Reduktion i udgifter til ledelse og administration Reduktion af drift og vedligeholdelse af bygninger 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den Der er i de anbefalede modeller taget afsæt i et langsigtet og totaløkonomisk perspektiv. I den videre bearbejdelse af de i indstillingen foreslåede modeller skal der for hver af modellerne udarbejdes følgende: Økonomiske fremstillinger af konsekvenser i forhold til: Forventet reduktion i det samlede antal klasser Forventet forøgelse af den gennemsnitlige klassekvotient Forventet reduktion i udgifter til ledelse Forventet reduktion i udgifter til teknisk og administrativt personale Forventet reduktion af driftsudgifter og vedligeholdelse af bygninger Forventede anlægsomkostninger Forventede indtægter for salg af bygninger, der bliver til rådighed Forventede udgifter til trafikale foranstaltninger, herunder etablering af sikker skolevej og udgifter til skolebuskørsel Oversigt over samlet provenu Vurdering af konsekvenser i forhold til øvrige, grundlæggende hensyn Formål for Skole og Dagtilbud Faglig bæredygtighed og kvalitet Differentierede løsninger afpasset lokale forhold Helhed i opgaveløsningen Struktur på dagtilbudsområdet Struktur på området for børn og unge med særlige behov Øvrige forhold: Tilpasning af eksisterende specialtilbud Justering af skoledistrikter Indstilling: Det indstilles, at der med primært afsæt i optimering af økonomisk bæredygtighed, sekundært i øvrige grundlæggende hensyn jf. sagsbehandling den 5. maj 2010, i oplæg til kommuneplan for Svendborg Kommune, i KLs skolepolitiske udspil, i skolestrukturanbefalinger fra Skolernes Rejsehold samt indkomne forslag og kommentarer på bloggen bearbejdes følgende scenarier: Model: Udskolingsskole i byen Nordre Skole, Østre Skole, Vestre Skole, Thurø Skole og Tved Skole etableres som skoler med 0.-5 klasse. Hømarkskolen nedlægges som grundskole og etableres som ny udskolingsskole klasse inkl. UUcenter, hvor 10. klasse er kommunens samlede 10. klassetilbud. Byskolen nedlægges. Følgende varianter kan undersøges: 1) Nordre skole nedlægges, Byskolen etableres som skole med klasse. 2) 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Både Nordre Skole og Byskolen nedlægges. 4)10-klassecenter etableres i selvstændig bygning tæt på ungdomsuddannelserne. 5) Rantzausminde Skole udvides til at aftage udskolingselever fra Vestre Skole. Model: Ny skole i byen Nordre Skole, Byskolen, Hømarkskolen og Tved Skole sammenlægges i ny skole klasse, inkl. UU-center, hvor 10. klasse er kommunens samlede 10. klassetilbud. Location Tved Skovhave. Følgende varianter kan undersøges: 1) Østre Skole udvides til 3-4 spor med henblik på at kunne optage flere børn fra byen. Den nyetablerede skole tilpasses dette forhold. 2) Østre Skole, Vestre Skole og Thurø Skole etableres som skoler klasse. Den nye skole fungerer også som udskolingsskole. 3) 10-klassecenter etableres i selvstændig bygning tæt på ungdomsuddannelserne. Model: Tankefuld Rantzausminde Skole (primært) og Vestre Skole (sekundært) absorberer stigende elevtal fra forventet befolkningstilvækst i Tankefuld. Model: En skole i Skårup/Oure Skårup Skole sammenlægges med Sct. Michaels Skole på Skårup Skole. Følgende variant kan undersøges. 1) Skårup Skole og Skt. Michaels Skole sammenlægges på 2 matrikler. Model: En skole på Tåsinge Sundhøjskolen og Lundby Skole sammenlægges på 2 matrikler Model: En skole i Gudbjerg/Gudme/Hesselager Gudme Skole sammenlægges med Hesselager Skole og Gudbjerg Skole på Gudme Skole. Følgende variant kan undersøges: Gudme Skole, Hesselager Skole og Gudbjerg Skole sammenlægges til 1 skole, hvor der etableres udskoling (6.-9. klasse) i nuværende Gudme Skoles bygninger, og der etableres klasse i nuværende Hesselager og Gudme skolers bygninger. Model: En skole i Stenstrup/Kirkeby Stenstrup Skole og Kirkeby Skole sammenlægges på Stenstrup Skole. Følgende variant kan undersøges. 1) Stenstrup Skole og Kirkeby Skole sammenlægges på 2 matrikler. 2) Stenstrup Skole og Kirkeby Skole sammenlægges på nyopført skole Model: En skole i Ollerup/Vester Skerninge Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen sammenlægges på Vestre Skerninge Skole. Det indstilles i øvrigt, at der i henhold til tidsplanen for processen afholdes følgende borgermøder: Tirsdag den 7. september 2010 kl i Gudme Torsdag den 9. september 2010 kl i Vester Skerninge Onsdag den 15. september 2010 kl i Svendborg Bilag: 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Opgørelse af indlæg på bloggen, opgjort 16. juni 2010 Åben - Anbefalingsrapport fra skolens rejsehold Åben - KLs skolepolitiske udspil: Nysyn på folkeskolen.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt med følgende tilføjelser: Ny model: Nordre Skole og Byskolen sammenlægges til en skole med klasse på to matrikler. Ny model: Hømarkskolen og Østre Skole sammenlægges til en skole med klasse på to matrikler. Model Udskolingsskole i Byen: Variant 6: Tved Skole og Nordre Skole sammenlægges på Nordre Skole. Model Ny skole i Byen: Variant 2 udelades. Model Tankefuld: Ændres til: Vestre Skole (primært) og Rantzausminde Skole (sekundært) absorberer stigende elevtal fra forventet befolkningstilvækst i Tankefuld ved regulering af skoledistrikt mod byen. Model Gudbjerg/Gudme/Hesselager: Variant 2: Gudbjerg, Gudme og Hesselager Skoler sammenlægges til en skole på tre matrikler. Ny model: Gudme Skole etableres som udskolingsskole klasse. Gudbjerg, Hesselager, Sct. Michaels og Skårup Skoler etableres som skoler med klasse. Model Ollerup/Vester Skerninge: Variant 1: Bymarkskolen og Vester Skerninge Skole sammenlægges til en skole på to matrikler. Der skal arbejdes med en inddeling for klasse og (10.) klasse i de modeller, hvor der er foreslået en inddeling fra klasse og (10.) klasse. I alle modelforslag anvendes regulering af skoledistrikter for opnåelse af de bedst mulige vilkår. Muligheden for anvendelse af fælles ledelse mellem skole og dagtilbud i landområderne undersøges nærmere. Der afholdes borgermøder den 22., 27. og 29. september 2010 i henholdsvis Gudme, Vester Skerninge og Svendborg. Henrik Nielsen (C) var fraværende. 3. Nedlæggelse af Svendborg Færdselsskole 10/19774 Beslutningstema: Nedlæggelse af Svendborg Færdselsskole. Sagsfremstilling: Svendborg Færdselsskole foreslås pr nedlagt. Svendborg Færdselsskole er beliggende på en kommunal grund ved Ring Nord. Færdselsskolen henvender sig til elever i 3. og 4. klasse, som kommer på besøg på skolen én gang i hvert skoleår. Besøgene 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den omfatter både teori og praksis på bane, som i miniformat minder om den hverdag, de færdes i ude i trafikken. Kommunens finansiering udgør kr. årligt (2010-pris). Samtlige indkomne høringssvar fra skolerne fremgår af bilag. Økonomiske konsekvenser: Driften af Færdselsskolen er budgetlagt med kr., der ved nedlæggelse overgår til medfinansiering af Ø-støtten samt understøttelse af indsatser til fremme af læseindlæring. Indstilling: Det indstilles, at Svendborg Færdselsskole lukkes pr skolens driftsbudget medgår til finansiering som ovenfor beskrevet Bilag: Åben - Høringssvar fra skolerne Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Henrik Nielsen (C) var fraværende. 4. Orientering om administration af uddannelsesstøtte (ø-støtte) 09/21849 Beslutningstema: Orientering om administration af uddannelsesstøtte (ø-støtte) i henhold til 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Sagsfremstilling: Med virkning fra 1. juli 1997 er der udarbejdet retningslinier for udbetaling af uddannelsesstøtte efter 22 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud i Svendborg Kommune. Ved kommunalreformen blev lovgivningen ændret, og uddannelsesstøtten fremgår nu af 20. Ifølge den nye lovgivning giver staten ikke længere tilskud til kommunerne til disse unge under uddannelse. Der er derfor tale om en ren kommunal udgift ("kan"- udgift) Omfattet af støtteordningen er unge, som efter afslutning af folkeskolen, er nødsaget til at fraflytte Drejø, Hjortø eller Skarø for at fortsætte deres uddannelse. I øjeblikket er der 3 unge, der har søgt og været berettigede til at modtage uddannelsesstøtte iht. gældende retningslinjer. 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Støtten udbetales så længe den pågældende er i gang med en af støtteordningen omfattet uddannelse, dog maksimalt en periode af 3 år, og længst indtil det 22. fyldte år. Det er en forudsætning for støtte, at den unges forsørger(e) bor på øen i støtteperioden. Uddannelser, der berettiger til støtte, er kun ungdomsuddannelser jfr. Undervisningsministeriets seneste bekendtgørelser om uddannelsesstøtte, samt uddannelse på tilsvarende niveau på landbrugsskoler, husholdningsskoler, højskoler og efterskoler, der enten er direkte erhvervskompetencegivende eller forudsætning for videregående uddannelse. Til alle unge, der er omfattet af støtteordningen, ydes et grundtilskud til dækning af udgifter ved opretholdelse af kontakt med hjemmet i uddannelsesperioden. Herudover ydes der til unge under 20 år et opholdstilskud til nedsættelse af de øvrige merudgifter ved uddannelsen, der skyldes fraflytning fra øen. Til elever på statens kostskoler og kostafdelingen ved Nyborg Gymnasium samt andre skolehjem ydes der ud over grundtilskuddet et tilskud svarende til forskellen mellem den faktiske opholdsbetaling og den skønnede udgift ved at have eleven boende hjemme. Modtager eleven stipendium fra statens uddannelsesstøtte, modregnes differencen mellem stipendiebeløbet og det stipendiebeløb, den pågældende ville være berettiget til som hjemmeboende. Økonomiske konsekvenser: Svendborg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i Ærø Kommunes satser, som i 2010 er pr. år: Grundbeløb kr ,00 Opholdstilskud (eget værelse, lejlighed o.l.) kr ,00 Opholdstilskud (skolehjem) - forældreandel kr ,00fratrækkes opholdsudgiften) SU - forskel mellem stipendium for udeboende og hjemmeboende kr ,00 (modregnes støttebeløbet) Støtten udbetales af kommunen til den enkelte støtteberettigede unge midt i kvartalet. I 1. halvår 2010 tildeles støtte til 3 unge mennesker fra Skarø. I 2009 udgjorde den samlede udgift ca. kr I 2010 forventes den samlede udgift at andrage ca. kr (ved ophør 30. juni 2010) Kommunen fik indtil kommunalreformen statstilskud hertil. Skoleområdet har et årligt budget på ca (netto) til området. Der forventes således i 2010 et merforbrug på kontoen på ca kr. Lovgrundlag: Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Indstilling: Det indstilles, at administrationen af uddannelsesstøtten (Ø-støtten) forsætter som hidtil under forudsætning af, at Færdselsskolen besluttes nedlagt (jf. dagsordenspunkt herom), og at en del af 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Færdselsskolens driftsbudget overføres til finansiering af uddannelsesstøtten. Bilag: Åben - Vejledning Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Henrik Nielsen (C) var fraværende. 5. Meddelelser 09/43564 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Intet til orientering. Henrik Nielsen (C) var fraværende. 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 16:00 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 9

11 Bilag: 2.1. Opgørelse af indlæg på bloggen, opgjort 16. juni 2010 Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 23. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

12 Opgørelse på indlæg på bloggen i perioden den 25. maj 2010 til den 16. juni 2010 Det er karakteristisk for indlæggene, at de forholder sig til mere end den model, som kommentaren er knyttet til. For at skabe et overblik over de mange indlæg 219 i alt er hvert enkelt indlæg blevet vurderet ifht nye modeller, meninger og holdninger. Disse centrerer sig om følgende overskrifter: Pædagogik, økonomi, ledelse, opdelte skoler i indskolings-, mellemtrinsog udskolingsskoler, trafikale forhold & fysiske rammer, personalemæssige problemstillinger, meninger og politiske kommentarer, skole/dagtilbud, trivsel for børnene, helhedstænkning, kvalitetsudvikling, nærmiljøet, ny privatskole, kommentarer til processen og endelige nye modeller. Indlæggenes forholder sig særligt til følgende områder i prioriteret rækkefølge: 1. det pædagogiske miljø 2. nærmiljø/lokalmiljø 3. økonomi 4. skolevej/trafikale forhold og fysiske rammer 5. børnenes trivsel 6. ledelsesstruktur. Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf juni /18084 Skole og Dagtilbud Ref. KULAND Dir. Tlf bu@svendborg.dk Indlæggene bygger i mindre grad på nøgletal fra baggrundsmaterialet. Der har frem til den 16. juni været besøg på bloggen. Indlæggene har fordelt sig ujævnt på de 23 forslag. De fleste indlæg er knyttet til følgende 6 områder/forslag: Rubrikkerne Din mening og Dine modelforslag og kommentarer: 46 stk. C12: 25 stk. C7: 23 stk. B2: 15 stk. B1: 14 stk. C11: 12 stk. Det er de modeller, der indebærer lukning af skoler, der har fået flest kommentarer. Indlæggene kommer fra elever, lærere, forældre, ledere og skolebestyrelser/repræsentanter, borgere, politiker samt fra den lokale organisation KOO: Kirkeby Idrætsforening, Kirkeby Skole, Kirkeby Børnehus, Kirkeby Borgerforening, Foredragsforeningen og Kirkeby Menighedsråd. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

13 Model (indlæg) Hvordan skal fremtidens skolelandkort se ud i Svendborg? Din mening (11) A1 Hømarkskolen rummer 10. kl. center (6) A2 Byskolen rummer 10. kl. center (8) A3 Nyt 10. kl. center i nærheden af ungdomsuddannelserne (3) Nøgleord fra indlæggene - styrker Skab 3- delte skoler: indskoling, mellemtrin og udskoling med varierede pædagogiske miljøer. Kvalitetsløft på det pædagogiske område. God ide med 10. kl. skole på Hømarkskolen. Godt med store skoler. Ledelse / store skoler er rationelle. Gerne 10. kl.- center på Byskolen. Der er et godt miljø og god trivsel. 22 elever i klassen er OK. Gode lærere Forskole i forhold til ungdomsuddannelserne. Pædagogisk samarbejde med ungdomsuddannelserne. Ny kl. - skole ved ungdomsuddannelserne /Tankefuld. Dette vil lette presset på Vestre Skole og Rantzausminde Skole. Nøgleord fra indlæggene svagheder - udfordringer Efterlyser en anden proces med konsekvensberegninger. Forslag til at etablere en ny friskole. Hvorfor ingen model, der bevarer Byskolen? Lukket proces, der er forbeholdt borgerne. Hvad er meningen - faglighed, Rejseholdet eller andet? Hvorfor er det en velfungerende Byskole, der skal lukke, når det er Nordre Skole, der er renoveringsmoden? Elevtalsprognosen for Hømarkskolen, Nordre, Østre og Tved som indtægt for, at det er Nordre, der skal lukkes? Busforbindelser fra yderområderne. Når eleverne samles på store skoler forsvinder grundlaget for små skoler i lokalområderne. Yngre elever vil gerne blive på Byskolen. Beslutningen tages på baggrund af økonomi og ikke tanken om at bevare gode skolemiljøer. Nuværende elever på Byskolen spredes i hele byen. Trafikforhold skal nytænkes. Økonomien skal være overkommelig for de unge. B1 Tved Skole bevares. Ikke rationale i at flytte overbygningen fra Thurø jvf.

14 Nordre Skole, Thurø Skole, Tved Skole og Hømarkskolen bliver skoler med årgang. Østre Skole bliver udskolingsskole for de 4 skolers kl. Byskolen nedlægges. (14) B2 Sammenlægning af Nordre Skole, Byskolen, Hømarkskolen og Tved Skole i nyopført skole (ca elever fem spor) (15) B3 Sammenlægning af Nordre Skole, Byskolen, elevtal og spor. Nybygning af kl. el. renovering. Øen Thurø er bæredygtig for en skole. Fysiske muligheder for ud/tilbygning mangler. Opdelingen af skolen i 2 faser. Storskoledrift! Byskolen contra Nordre Skole Hvorfor nybygning, når Byskolen kan rumme eleverne? Byg Thurø Skole for at få plads nok. Udnyt eksisterende kapacitet. Storskoledrift på en udbygget Hømarkskole er OK. Trafikken til en storskole er farlig. Forældrene presses til at vælge privatskole. Byskolen efterlader et gabende hul. Klassekvotient meget høj. Balance mellem økonomi og pædagogik? Tved sammenlægges med andre skoler. At bruge penge på at bygge en ny skole, når der er lokaler nok i forvejen på eksisterende skoler. Bevægelsesaktiv kommune børn skal selv kunne transportere sig i skole. Ny stor skole er ikke nødvendigvis en god skole. Tved Skovhave skal placeres i et totalfredet område. Skolevejen er farlig. Tved Skole er et trygt sted, som forsvinder. Stor skole - mangfoldighed Udbyg Hømarkskolen til 850 elever. Side 3 af 12

15 Hømarkskolen og Tved Skole i nyopført skole (ca. 850 elever fire spor) (5) B4 Byskolen sammenlægges med Nordre Skole, som etableres med tre spor. Østre Skole udvides til tre spor for at tage dele af Byskolens og Nordre Skoles elever. (2) B5 Byskolen sammenlægges med Nordre Skole, som etableres med tre spor. Hømarkskolens, Rantzausminde Skoles kapacitet udnyttes ved hjælp af regulering af skoledistrikterne. (6) B6 Byskolen nedlægges, Nordre Skole nedlægges, Eleverne kan være på eksisterende skoler. Hømarskolen styrkes ifht. antal elever. Eleverne kan være på eksisterende skoler. Østre Skoles åndehul forsvinder. Boldbanen som anvendes af mange forskellige forsvinder. Skolebygninger vil dominere beboelsesområderne. 2 skolebygninger med 200/300 meters afstand. Opdeling af eleverne på kl. og 7. kl. -9. kl. trin er dårlig ide. Regulering af skoledistrikterne. Tvivl om konstruktionen og den længere skolevej. Byskolen har et godt pædagogisk miljø. Godt samarbejde. Trivsel for alle. Skolen er godt vedligeholdt. Side 4 af 12

16 Østre Skole udvides til fire spor. Hømarkskolen udvides til fire spor. (4) C1 Sammenlægning af Sct. Michaels Skole og Skårup skole til en skole med en skolebestyrelse og en ledelse, placeret på 2 matrikler. (5) C2 Sct. Michaels skole Og Skårup Skole sammenlægges på Skårup Skole. (2) C3 Sammenlægning af Sundhøjskolen og Lundby Skole til en skole med en skolebestyrelse og en ledelse, placeret på 2 matrikler. (29 Fælles ledelse på 2 skoler. Styrke det administrative. Effektivisering. Større faglighed, højere klassekvotient. Styrkelse af Gudbjerg Skole, Hesselager Skole og Sct. Michael Skole. Nordre Skole ønsker at fravælge B6 Stort og billigt = godt? 2 skolebestyrelser ønskes. Hvad med trivslen, når børn skal flytte skole? Menneskelige og sociale hensyn? Transport til og fra skole og stadig nå fritidsaktiviteterne lokalt. Svage børns ve og vel? 2 spor hele vejen op. Skolevejens længde? Cykelsti? Kulturen i landsbymiljøet? 1 ledelse. Hvad kan spares? Side 5 af 12

17 C4 Børnecenter i Lundby: SFO, dagtilbud og skole i én organisation. Lundby Skole og Sundhøjskolen under en ledelse. (1) C5 Sammenlægning af Gudme skole, Gudbjerg Skole og Hesselager Skole til en skole med en skolebestyrelse og en ledelse, placeret på 3 matrikler. (4) C6 Børnecentre på Gudme skole, Gudbjerg Skole og Hesselager Skole: SFO, dagtilbud og skole i én organisation. Fælles ledelse på Gudme Skole, Gudbjerg Skole og Hesselager Skole. (12) De små skoler er lokalmiljøets livsnerve. Tryghed ved, at leder og lærer kender alle børn. Udskolingsskole / overbygningsskole Fælles ledelse og administration. Gudbjerg Skole skal bevares. Godt initiativ med overbygningsskole. Skolen som samlingssted. Støtte til tanken om 3 skoler og 1 ledelse. De små skoler er lokalmiljøets livsnerve. Se forslag til ny model under E1 2 underorganisationer med hver deres økonomi. Bevar skolebestyrelserne. Merarbejde til viceskolelederne. Samarbejdet mellem dagtilbud og skole ødelægges. Bevar skolebestyrelserne. C7 Læg administrationen sammen. Bevar landsbyskolerne. Velfungerende minisamfund i Side 6 af 12

18 Gudbjerg Skole og Gudme Skole sammenlægges på Gudme Skole. (22) C8 Gudbjerg Skole, Hesselager Skole og Gudme Skole sammenlægges på Gudme Skole. (16) C9 Sammenlægning af Stenstrup skole og Kirkeby skole til en skole med en skolebestyrelse og en ledelse på 2 matrikler. Større personalegruppe. Flere linier. Rådhuset som en del af skolen? Udnyttelse af de kommunale bygninger. Forståelsen for besparelserne, men fleksibilitet og indstilling til forandringer på baggrund af elevtalsprognosen. Mulighed for børneunivers. Der skal tages hensyn til transport både økonomisk og menneskeligt. Støtte til Claus H. Christiansens forslag se model E1. lokalområderne. Velfungerende skoleskal ikke lukkes. Brug af skolen i fritiden (gymnastikudvalget) skolen ramme om fritidsaktiviteter. Lukning af nyrenoveret skole? Nybyggeri i Gudme koster. Gudbjerg Skole er velfungerende nu må ikke ødelægges. Bevar landsbysamfundet. Find besparelserne andre steder. Kan børnene nå hjem til fritidstilbuddene i lokalområdet? Helhedstænkning i et økonomisk perspektiv. Integration og frivillige i foreningslivet mistes og dermed opdragelse til ansvarlighed. Store skoler børn trives dårligt? Afstande? Velfungerende minisamfund i lokalområderne. Skolen som fysisk ramme om fritidsaktiviteter. Byens samlingssted glade elever. Dagplejebørn og fællesspisningen mangler mødested. Kan Gudbjerg Skole og Hesselager Skole sælges? KOO bevar Kirkeby skole, som skole og kulturelt samlingssted. Gode elevtal i prognosen. Gode klassekvotienter. Tab af pædagogisk miljø. Tab af lokalt miljø. Side 7 af 12

19 (2) C10 Børnecenter SFO, dagtilbud og skole i én organisation i Kirkeby. Fælles ledelse mellem Stenstrup Skole og Kirkeby Skole. (4) C11 Kirkeby Skole og Stenstrup Skole sammenlægges på Stenstrup skole. (12) C12 Bymarkskolen og Vester Skerninge Skole sammenlægges på Vester Skerninge Skole. (25) Tanken om børnecenter helt rigtig. 2 skoler med fælles ledelse. Fælles skole. Sammenhæng og visioner for de to skoler. Innovativ tænkning skoleudvikling frem for skoleafvikling. Bedre økonomi og udvikling af vedvarende energi. Spiren SFO bør bevares. Lav faglærerteam på tværs af kommunens skoler. Udviklingspotentiale i at bevare skolen som cittaslow/miljømæssig læringsmiljø. Skab et viden- og studiemiljø i lokalområdet! Økonomierne adskilt. Det samme med bestyrelserne Kirkeby Skole bør bevares og udbygges, og man undgår tab af et kraftcenter, hvor der samarbejdes mellem børnehus, Taki, skole, dagpleje og Kirkeby Idrætsforening. Tab af et rummeligt miljø. Skolens pædagogiske kvaliteter kommer til udtryk i scoringen i de nationale test. Sund livsstil og sociale kompetencer vægtes højt. Børnemiljø etableres. Stenstrup Skoles barakker? Cykelstier med videre. Omfattende oplistning af skolens pædagogiske og sociale kompetencer, som vil lide under en skolelukning. Et stabilt elevtal taler mod modellen. Unik SFO. En energirigtig skole mistes. Skuffelse og frustration over, at god skole nedlægges. Positiv omtale af Bymarkskolen. Pædagogisk miljø ødelægges. Tvivlsom besparelse. Nærmiljøet forsvinder. Bedre analyse efterspørges. Skole med stor rummelighed Side 8 af 12

20 E 1 Dine kommentarer og modelforslag (34) E 1 Dine kommentarer Hvordan udvikle et pædagogisk miljø? Nye materialer nye muligheder. Rationalisering skal give flere midler til kerneydelsen. Tænk kl. og udskoling med mange spændende valg. Positivt at tænke vedligeholdelse og udvikling af kvaliteten i undervisningen frem for besparelse på kerneområderne. Der skal være plads til faglighed, rummelighed og integration. En struktur i byen der giver en klassekvotient på mindst 20. En velfungerede skolestruktur hindrer besparelser. 1. Kombiner skole og erhvervsliv allerede fra 4 klasse, det vil gi børnene et perspektiv på hvad der er brug for og hvordan deres evner kan bruges mistes. Sammenhæng med uddannelsesmiljøet i Ollerup påvirkes af skolelukning. Et godt specialundervisningstilbud forsvinder. Det frie skolevalg krænkes. Er skolen i Vester Skerninge stor nok i fremtiden til at rumme alle børn. Et vedvarende højt og stærkt engagement kan forsvinde. Byskolen rummer forskellige børn også børn fra skoler, hvor de ikke kunne trives tidligere i skoleforløbet. Byskolen er folkets skole i bymidten. Hvor er den pædagogiske udviklingstanke? Kritik af den økonomiske vinkel på skolestrukturarbejdet og den korte proces, hvor administrationen udvikler modellerne. Bosætningskommune harmonerer ikke med ændringer skolestrukturen nedlæggelse af små landsbyskoler. Kritik af processen, hvor forvaltningen er meningsdanner. Synd for demokratiet og Byskolen. Forvaltningen stækker ethvert tilløb til en konstruktiv debat. Der efterlyses sociale og økonomiske beregninger. Side 9 af 12

21 i en samfundsmæssig sammenhæng. 2. Invester i at vedligeholde bygninger, personale, undervisningsmateriale, interiører, så der bliver taget omsorg for gode, sunde rammer til studierne. 3. Give undervisningstilbud til en bred vifte af spændende fag, indenfor alle områder, så de elever der vil fordybe sig, har mulighederne. Skolestrukturen skal videreføre det, der fungerer godt og tydeliggøre det skolerne er bedst til og således sikre: - hensyntagen til skolens betydning for lokalområdet - løsninger, der ikke presser forholdsvis flere børn over i friskoler og privatskoler - optimering af de kommunale skolers kerneydelse - fagligt funderede tilbud til alle kommunens børn - valgmuligheder for børn og forældre Nordre Skole hilser strukturanalysen velkommen. Lukning og salg af Nordre Skole? Det økonomiske rationale, der ligger til grund for strukturanalysen, kan i sidste instans vise sig at medføre en fordyrelse snarere end en besparelse. Side 10 af 12

22 E 1 Dine modelforslag Nordre Skole arbejder ud fra at forskellighed er en styrke. Og at børnene skal udvikle sig til at tage vare på sig selv og andre. At børnene udvikler sig til aktive samfundsborgere. Skolen ser frem til varig stillingtagen til skolens fremtid og ser flg. Muligheder i en sammenlægning med andre skoler: Skabelse af et grundlag for større råderum for skolen ved flere elever på skolen Skabelsen af bedre muligheder for kompetenceudvikling af medarbejderne Sikring af stabil drift Mulighed for sikkerhedsmæssigt forsvarlig og tidssvarende bygningsmasse. Gudme ny model: Elevtalsprognosen er grundlaget for nyt forslag. Positiv indstilling til opdeling i 0. kl kl. og udskolingsskole. Gudbjerg Gudme og Hesselager sammenlægges til en skole med en bestyrelse på tre matrikler kl. fordeles på to spor i henholdsvis Gudbjerg og Hesselager kl. samles på Gudme skole i to spor. Kan børnene nå hjem til fritidstilbuddene i lokalområdet? Side 11 af 12

23 Ledelsesteam etableres med Skoleleder, Administrativ leder og tre afdelingsledere. Byskolen nye modeller: Model 1 går på, at vi som tosporet skole med de nuværende lokaler/den nuværende normering kan rumme 100 elever mere. 21 klasser med op til 22 børn Model 2 rentabiliteten højere ved at gøre klasserummene større 28 elever. Model 3 medtænker byrummet på en økonomisk overskuelig måde kan Byskolen blive tresporet i et attraktivt børne- og ungemiljø. Man behøver ikke bygge en helt ny skole. Inddragelse af Børnely. Model 4 arkitektonisk perle af en tresporet skole på Frederiksøen for Nordre Skole og Byskolen Side 12 af 12

24 Bilag: 2.2. Anbefalingsrapport fra skolens rejsehold Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 23. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

25 fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste anbefalinger A 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold juni 2010

26 Rapport A: Fremtidens folkeskole én af verdens bedste Anbefalinger fra Skolens rejsehold Redaktion: Sekretariatet for Skolens rejsehold Produktion: Sekretariatet for Skolens rejsehold, Skolestyrelsen Grafisk tilrettelæggelse, omslag og layout: Kvorning design & kommunikation 1. udgave, 1. oplag, juni 2010: 700 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolestyrelsen) for Skolens rejsehold, juni Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Telefon , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til sekretariatet for Skolens rejsehold på e-post-adressen: Rejseholdets hjemmeside:

27 fremtidens folkeskole - Én af verdens bedste anbefalinger A 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold juni 2010

28

29

30

31 indhold Forord... 8 En skole, der kan måle sig med de bedste i verden. 10 Tema 1. Kompetenceløft til lærere og ledere. 14 Anbefaling 1. Lærernes kompetencer skal styrkes. 14 Anbefaling 2. Hæv kompetencen hos skoleledere. 16 Tema 2. Mere forskning. 18 Anbefaling 3. Styrket forskning i skoleudvikling. 18 Tema 3. Tydeligere undervisningsmål. 20 Anbefaling 4. Tydelige mål for, hvad elever skal lære. 20 Tema 4. Fokus på skolens resultater. 22 Anbefaling 5. Stærkere fokus på skolens resultater. 22 Tema 5. Skolen skal magte alle elever Anbefaling 6. Langt færre elever skal i specielle tilbud 24 Anbefaling 7. Elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte. 26 Tema 6. Større lokal frihed. 28 Anbefaling 8. Skoler og kommuner skal have større frihed til at drive skole Anbefaling 9. Flere valg og mere it. 30 Tema 7. En bedre skolestruktur. 32 Anbefaling 10. Styrket faglighed gennem større skoler. 32 Konsekvenser og perspektiver. 34 7

32 forord Skolens rejsehold blev nedsat i januar 2010 for at kortlægge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger, så skolen i 2020 er blandt de fem bedste i internationale sammenligninger. Skolens rejsehold har rent faktisk rejst. Vi har besøgt 20 skoler rundt om i Danmark og talt med hundredvis af engagerede lærere, skoleledere, politikere, forvaltninger, elever, forældre og andre. Vi har konsulteret organisationer, forskere, og uddannelsesinstitutioner, der hver især har sin særlige interesse i, holdning til og viden om folkeskolen. Samtidig har vi sat gang i en række undersøgelser og inddraget eksisterende undersøgelser og viden om folkeskolen. Nu er rejsen slut, og rejseholdet fremlægger i denne rapport sine anbefalinger. Som man vil se, har vi ikke noget bud på nogen hurtig snuptagsløsning. En sådan eksisterer ikke. Forbedringerne kommer til at tage tid. Der er behov for store ændringer. Og der er behov for, at politikerne i Folketinget bliver enige om at holde den samme kurs gennem flere valgperioder. Hvis kursen skifter, hver gang en ny undervisningsminister træder til, er det bedre at lade være. Det er nemlig muligt at gøre mere skade end gavn, hvis projektet kun gennemføres halvt. Der er tale om en langsigtet satsning, og resultaterne vil først være synlige om adskillige år. Undervejs bør politikere nationale som lokale være villige til at holde skolerne fast på, at der hele tiden skal ske fremskridt. På samme måde må politikerne være indstillede på at foretage de prioriteringer, der er nødvendige, for at udvikle en bedre folkeskole. Det betyder ikke nødvendigvis merudgifter. Men der er beslutninger, der skal træffes. Penge, der skal omdirigeres. Funktioner, kompetencer og institutioner, der skal skæres, flyttes eller opbygges. En lille læsevejledning: Måske er der en enkelt folkeskolelærer, der får rynker i panden af vores rapport, allerede før vores anbefalinger er blevet offentliggjort. 8

33 Som tænker: Åh nej, ikke igen. Vores oplevelse er, at lærerstanden igennem de seneste årtier har følt sig som prygelknabe, der igen og igen har måttet tåle offentlig udskældning for alskens ulykker i Danmark. Til gruppen af lærere og alle andre: Bemærk, hvad det er for et rum, vi vil skabe for fremtidens lærere. Se, hvem der skal tage ansvar, ændre indstilling og handle. Læs, hvor vi retter skytset hen. Skolens rejsehold retter i sine anbefalinger på ingen måde nogen sønderlemmende kritik mod nutidens skole og dens ansatte. Vi peger derimod i høj grad på alt det uden for skolen, der i dag understøtter skolen for dårligt. Gennemføres rejseholdets 10 anbefalinger, vil fremtidens lærere få en bedre uddannelse end i dag. Kompetenceudvikling vil være en uomgængelig del af deres arbejdsliv, og de vil have langt større faglig ballast til at lære fra sig og til at få alle elever med i undervisningen. Politikere og kommuner vil tage ansvar for, at lærere og skoleledelser klædes bedst muligt på til skoleopgaven, og de vil respektere, at ekspertisen ligger ude på skolen den enkelte skoles egen udviklingskraft vil være i centrum. Rejseholdet vil gerne takke de mange skoler, kommuner, lærere, skoleledere, forældre, elever, uddannelsesinstitutioner og andre, der med stor entusiasme og meget kort varsel har lukket os ind i deres skoleverden. Jeres bidrag har været af uvurderlig værdi på vores rejse igennem det danske skolelandskab. I øvrigt: Tal, analyser og dokumentation, som ligger til grund for de anbefalinger, Skolens rejsehold kommer med i denne publikation, findes i rapport B Baggrundsrapporten. Tre rapporter fra Skolens rejsehold Afrapporteringen fra Skolens rejsehold består af tre delrapporter. Rapport A Anbefalinger som er denne rapport. Rapport B Baggrundsrapport indeholder underbygning, uddybning og dokumentation. Her er der ligeledes en konkret beskrivelse af, hvordan rejseholdet har arbejdet, hvem vi har besøgt mv. Rapport C Casekatalog er et anvendelsesorienteret katalog med forskellige eksempler til inspiration for skoler, kommuner og andre. God læselyst. Skolens rejsehold den 3. juni 2010 Jørgen Søndergaard, direktør for SFI (formand) Eva Hofman-Bang, direktør for CPH WEST Hanne Them, lærer på Birkhovedskolen i Nyborg Henrik Berggren Jessen, skoleleder på Nørremarksskolen i Vejle Mats Ekholm, professor emeritus ved Karlstads Universitet Tine Marie Balck Sørensen, lærer på Tre Falke Skolen på Frederiksberg 9

34 en skole, der kan måle sig med de bedste i verden Fortæl, hvad der skal til, for at den danske folkeskole om ti år hører til blandt de fem bedste i verden! Sådan lød den opgave, statsminister Lars Løkke Rasmussen i januar 2010 gav til det uafhængige rejsehold. 561 p 546 p I denne rapport giver Skolens rejsehold sit bud på, hvad der skal til for at nå målsætningen om, at folkeskolen kommer til at være blandt top fem i verden kan nås. Det er rejseholdets klare vurdering, at målet kan nås. Dog med et enkelt forbehold: Ti år forekommer at være for kort tid. Vejen til topfem i verden er nemlig meget lang. Femten eller tyve år er nok mere realistisk. 500 p 537 p 492 p 494 p Forklaringen på det lange tidsperspektiv er ikke, at den danske folkeskole i dag er elendig. Det er den ikke. Folkeskolens resultater er på et middel niveau sammenlignet med andre udviklede landes skolevæsener. Det viser den ene internationale sammenligning efter den anden. gennemsnit for OECD-lande top 5 lande danmark gennemsnit for OECD-lande top 5 lande danmark En bevægelse fra midterniveauet til toppræstationen tager tid, fordi det kræver en bred vifte af indsatser, der skal spille sammen. Ikke mindst vil det kræve et vedholdende politisk fokus og mod og vilje til at forandre. De små læser en succeshistorie Det kan lade sig gøre. Folkeskolen har allerede bevist, at den formår at flytte sig markant, når det gælder. De seneste 15 år har skolen satset stort på, at de mindste hurtigt skulle lære at læse sikkert. Det er lykkedes. De børn, der var år i 2006, læste klart bedre, end de årige gjorde i år Rejseholdet har besøgt adskillige skoler, hvor alle elever nu kan læse i 1. klasse. 5. klasse Pirls 2006-score 9. klasse PISA 2006-score Pointscore i læsetest for 5. og 9.-klasse-elever Kilde: Kilde: Jan Mejding og Louise Rønberg (2007): PIRLS en sammenfatning. OECD (2007): PISA Science Competencies for Tomorrow s World. Volume 1: Analysis. At indsatsen har været succesfuld skyldes flere forhold. Problemet var synligt, målet var til at forstå. Både staten, kommunerne og skolerne har satset. Og så har læseforskningen haft et klart bud på, hvad der skulle til ude på den enkelte skole for at nå målet. Læsevejledere blev uddannet, og de har undervist og vejledt lærerne i at undervise børnene. Problemet, vejen og målet har været klart, og samtidig har skolerne haft gode redskaber til lø- 10

35 bende at evaluere elevernes læsefærdigheder. De børn, der har haft behov for ekstra hjælp, har været hurtige at spore. Det har virket. Indsatsen har taget tid, men konsekvensen er, at alle i dag forventer et højere niveau for læsning i indskolingen, end man gjorde for ti år siden. Forældrene forventer og efterspørger, at skolen lærer de små at læse. Kommunalbestyrelserne interesserer sig for det og formulerer konkrete mål for indsatsen. Og skolerne leverer varen det opfattes som en falliterklæring ikke at gøre det. Med andre ord: Skolen kan flytte sig. Projekt sikker læsning i indskolingen lykkedes blandt andet, fordi - skolerne fik styrkede kompetencer - der var solid viden om, hvordan børn hurtigt lærer at læse - målet var klart både nationalt, kommunalt og på skolerne - der kom offentligt fokus på mål og resultater. Målet danske elever skal løftes et ekstra klassetrin Målet for folkeskolen er og skal også fremover være, at de unge, når de forlader skolen, er livsduelige mennesker med solide faglige, sociale og personlige kompetencer. Men fremtidens folkeskoleelever skal løftes til at blive markant dygtigere, end eleverne er i dag. Der skal simpelthen ske en niveauændring. De kommende elever skal ved udgangen af 8. klasse kunne det, som nuværende elever kan ved udgangen af 9. klasse. Det skal ske uden at gå på kompromis med målet om at udvikle elevernes sociale kompetencer, kreativitet, evne til problemløsning mv. Undervisningen skal med andre ord op i et andet gear end i dag så meget, at alle elever har lyst til fortsat uddannelse og kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og rent faktisk gør det. I dag sker det kun for otte ud af ti elever. Ideen om et sådant niveauskifte er vil nogle givet mene dømt til at mislykkes. Sympatisk skrivebordsidé, ja. Men den vil støde på grund, når den rammer virkeligheden med alt dens uorden, skæve eksistenser, fejl og mangler. Er det måske ikke levende materiale, vi har med at gøre? Er det ikke korrekt, at børn har helt individuelle baggrunde og forudsætninger, og at det, der virker for den ene, ikke virker for den anden? At skoler har helt uensartede vilkår, og lærere er forskellige? Eller for at sige det med andre ord: Er det ikke korrekt, at god, effektiv undervisning er en relation mellem mennesker, der ikke kan sættes på matematisk formel? Til sådanne indvendinger er svaret, at jo, det er korrekt. Effektiv og god undervisning kan være uhyre svær at sætte på formel. Men trods det, giver det masser af mening at tale om og tro på at et skolevæsen kan skifte niveau. Ingen er i tvivl om, at folkeskolen anno 2010 underviser på et helt andet niveau, end den gjorde i 1960 eller i 1890 for den sags skyld. Niveauet er rykket betydeligt opad. Det kan selvfølgelig ske igen. Og skal niveauet flyttes, er det centralt at vurdere om de rammer, der er for skolen understøtter eller måske modsat er en hindring for det ønskede kvalitetsløft. Når målet er på få år at blive en af verdens bedste, så skal der andet og mere til end små justeringer af det, skolen gør og kan i dag. Det er ikke tilstrækkeligt at flytte lidt på timetal, fag eller linjefagsdækning. Der er brug for et helt anderledes kvalitativt spring. Springet kan foretages, hvis der sker ændringer på syv områder. Syv områder, som alle skal flytte sig markant, for at satsningen skal lykkes. Kernen i satsningen er at give skolerne frihed til og ansvar for at udvikle bedre undervisning, så alle elever lærer meget mere end i dag. Netop fordi god undervisning ikke kan sættes på en simpel formel, er det afgørende at sætte fart i skolernes egen kreativitet og udviklingskraft. At få det til at ske kræver et nyt syn på styring af folkeskolen. Folketinget skal stille bedre og friere rammer op for folkeskolen og dens ledere og medarbejdere. Men til gengæld respektere, at ekspertisen befinder sig på skolerne, og undlade at blande sig i detaljerne. På den måde giver politikerne skoler og kommuner meget stor frihed til at gøre det, de lokalt mener er bedst for eleverne. Til gengæld skal politikerne stille ét centralt krav til skolerne og til kommunerne: Dokumentér jeres resultater. Vis omverdenen, at det, I vælger at gøre, virker. At eleverne bliver dygtigere. Og hvis noget ikke virker ordentligt, skal I være indstillet på at fortælle det til omverdenen og forklare, hvad I vil gøre ved det. 11

36 FOKUS PÅ RESULTATER KOMPETENCELØFT TIL LÆRERE OG LEDERE TYDLIGERE UNDERVISNINGS- MÅL STØRRE LOKAL FRIHED MERE FORSKNING SKOLEN SKAL MAGTE ALLE ELEVER EN BEDRE SKOLESTRUKTUR De syv områder temaer der skal i spil for at gennemføre et niveauskifte, er, for det første, at lærere og ledere skal have løftet deres kompetencer. For det andet, at forskningen i didaktik og pædagogik får en helt anden volumen, kvalitet og anvendelse end i dag. For det tredje, at målene for undervisningen bliver klare og tydelige for enhver. For det fjerde, at skolerne har fokus på at forbedre deres resultater, og at de offentliggør dem. For det femte, at skolen øger kompetencerne til at magte alle elever. For det sjette, at der gives større frihed til, at skolerne kan træffe deres egne valg, herunder valg af særlige udskolingslinjer. Og endelig, for det syvende, at der sker ændringer i den nuværende skolestruktur. Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Det er ude i skolerne, det store arbejde med at løfte folkeskolen skal foregå. Derfor skal det sikres, at både lærernes og ledernes kompetencer er bedst mulige. I dag er læreruddannelsen ikke god nok til at bringe den danske folkeskoles resultater op i verdensklasse. Der optages for mange studerende med alt for svage forudsætninger. Og på uddannelsen fylder undervisningen i didaktik (læren om, hvordan man lærer) for lidt, og den bygger for lidt på empirisk forskning. Der er også for få lærere, der efteruddanner sig til at blive specialister inden for et område. Og der mangler traditioner for, at skolerne laver fælles intern kompetenceudvikling. Skoleledere og andre med ledelsesfunktioner mangler også i dag tilstrækkelige kompetencer. De er ikke uddannet til at forestå effektiv kvalitetsudvikling af skolens undervisning baseret på systematiske evalueringer, analyse, fortolkning og refleksion over elevernes udbytte af forskellige typer undervisning. Der mangler simpelthen uddannelsestilbud, så skoleledelsen bliver i stand til at lede arbejdet med at udvikle bedre undervisning. Anbefaling 1 og 2 angiver, hvad Skolens rejsehold foreslår for at styrke kompetencerne på skolerne. Tema 2 Mere forskning Det er en klar svaghed i dag, at der mangler solid viden og pædagogisk forskning i, hvad der virker ude i klasseværelserne. Hvad lærer eleverne mest af? Hvad betyder undervisningsformen, hvilket indhold er bedst, og spiller tidspunktet på dagen nogen rolle? Osv. Mere viden er vigtig for at skabe en bedre læreruddannelse og for at gøre læreres og lederes arbejde med at udvikle kvaliteten af skolens undervisning mere effektiv. Anbefaling 3 angiver, hvad Skolens rejsehold foreslår for at styrke vidensgrundlaget for folkeskolen. Tema 3 Tydeligere undervisningsmål. De nuværende mål for undervisningen de såkaldte slut- og trinmål er for brede og for vage til at kunne bruges som nødvendig målestok Fagenes indhold skal moderniseres, og der skal skabes mål, som alle aktører kan forstå. Det være sig stat, kommunalbestyrelse og forvaltning, skole, skoleledelse, lærere, forældre og elever. Det skal være muligt for alle at danne sig klare og fælles billeder af, hvad eleverne forventes at lære. Der skal være mål for, hvad eleverne som minimum skal kunne. Og mål for, hvad skolen skal stræbe mod, at de dygtigste når. Anbefaling 4 angiver, hvad Skolens rejsehold foreslår for at skabe bedre mål og sikre fokus på alle typer af kompetencer. Tema 4 Fokus på resultater Det er et skridt i den rigtige retning, at der er indført elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter. Men især kvalitetsrapporten har alt for lidt fokus på mål og resul- 12

37 tater. Det bør ændres. Skolerne skal i stedet fremover offentliggøre en årlig resultatrapport. Det er i fremlæggelsen af og forklaringen på egne resultater og formulering af konkrete mål for kommende forbedringer, at der kan skabes respekt om skolens og lærernes professionalisme. En konsekvens af det nuværende svage fokus på resultater er også, at der er for dårlig lokal styring af folkeskolen, og at resultater fylder for lidt i ledelsesarbejdet og i anerkendelsen af ledelserne. Det bør der ligeledes rettes op på både på skoleniveau og forvaltningsniveau. Anbefaling 5 angiver Skolens rejseholds forslag til resultatmåling og offentligt fokus på resultater. Tema 5 Skolen skal magte alle elever Den danske folkeskole er udelt, og det er en styrke. Men denne tilstand er under pres, fordi elever med særlige behov i stigende omfang sendes i specialskoler og specialklasser. Samtidig oplever mange skoler store vanskeligheder med at håndtere socialt udsatte børn. Hovedparten af de elever, der nu er i specialklasser og -skoler skal fremover tilbage i folkeskolen. Til gengæld skal de almindelige folkeskoler have tilført de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og ligger på specialskolerne, så lærerne i den almindelige undervisning får støtte i form af ekstra ressourcer og kompetencer. Anbefaling 6 og 7 angiver Skolens rejseholds forslag vedrørende specialundervisning og socialt udsatte børn. skal kunne motivere eleverne meget mere end i dag, skal have lov til at benytte en meget bred redskabsvifte. Vi ser for os et tættere samarbejde mellem lærerne både inden for og på tværs af fagene. Måske skal klasserne brydes op, skemaet brydes ned, undervisningen henlægges til en virksomhed, undervisningen bredes ud over hele dagen eller noget helt femte. Det kan være, at der ud over lærere skal ansættes helt andre medarbejdergrupper, som kan bidrage med noget andet i forhold til bestemte grupper af elever, og som kan styrke indsatsen for at få elevernes læring i centrum. Skolerne skal have større frihed end i dag. Anbefaling 8 og 9 angiver Skolens rejseholds forslag til ændringer i rammer. Tema 7 En bedre skolestruktur I dag er der mange små skoler i Danmark. De er dyre at drive, og de vil få mere end svært ved at foretage det løft i resultater, der her lægges op til. For at skolen som organisation skal kunne fungere optimalt, skal der være et passende stort antal lærere og ledere til at trække udviklingsarbejde og dække specialfunktioner. Der er et forståeligt ønske om nærhed hos forældrene i tyndt befolkede egne, som bør kunne tilgodeses ved, at skoler i disse områder har indskolingsundervisning i lokale afdelinger. Anbefaling 10 angiver Skolens rejseholds forslag til ændringer i skolestrukturen. Tema 6 Større lokal frihed Landets folkeskoler har meget forskellige udfordringer, alt efter hvor de ligger, og hvilke elever de har. Derfor skal skolerne også kunne bruge forskellige metoder for at rumme og udfordre deres elevgruppe. En skole, der 13