Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme"

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme Region Midtjylland Rapport April 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 INDHOLD 1. RESUMÉ Evalueringens formål Kort introduktion til projektet Projektets overordnede organisering Delprojektet 20 Særlige feriesteder De fem demonstrationsprojekter Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner om det samlede projekt herunder de tværgående elementer Hovedkonklusioner om de 20 særlige feriesteder Hovedkonklusionerne om demonstrationsprojekterne Læringselementer Læringselementer fra det samlede projekt herunder de tværgående elementer Læringselementer fra delprojektet 20 særlige feriesteder Læringselementer fra demonstrationsprojekterne Anbefalinger Projektnære anbefalinger til den resterende projektperiode Strategiske anbefalinger for udvikling af kommende projekter INDLEDNING Læsevejledning EVALUERINGENS KONTEKST De store udviklingstræk i turismen Organiseringen af den offentlige turismefremme FREMGANGSMÅDE OG METODE Datakilder og dataindsamlingsmetoder, Dataindsamling evaluering af de fem demonstrationsprojekter Dataindsamling evaluering af CKT og de 20 særlige feriesteder PROJEKTETS TVÆRGÅENDE ASPEKTER 40 2 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

3 5.1 Organisering Hvor står vi i dag? Samspil, timing og proces Forventede effekter DE FEM DEMONSTRATIONSPROJEKTER Demonstrationsprojekt 1: Erhvervsmæssig vækst ifm. udvikling af maritime naturoplevelser Organiseringen af projektet Netværk og samarbejde Resultater og effekter Læringselementer Målopfyldelse Konklusion Demonstrationsprojekt 2: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer Organiseringen af projektet Netværk og samarbejde Resultater og effekter Læringselementer Målopfyldelse Konklusion Demonstrationsprojekt 3: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser Organiseringen af projektet Netværk og samarbejde Resultater og effekter Læringselementer Målopfyldelse Konklusion Demonstrationsprojekt 4: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser Organiseringen af projektet Netværk og samarbejde 78 3 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

4 6.4.3 Resultater og effekter Læringselementer Målopfyldelse Konklusion Demonstrationsprojekt 5: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser Organiseringen af projektet Netværk og samarbejde Resultater og effekter Læringselementer Målopfyldelse Konklusion VIDENCENTER FOR KYSTTURISME OG 20 SÆRLIGE FERIESTEDER Proces og organisering Konklusion Tværgående støttefunktioner Samspillet og samarbejdet mellem CKT og de fem demonstrationsprojekter Læring, vidensdeling og netværk på tværs af demonstrationsprojekterne og CKT CKT s udvikling af professionelle støttefunktioner Foreløbige resultater og effekter af CKT s arbejde Profilering af demonstrationsprojekterne og CKT Konklusion Projektet 20 Særlige Feriesteder CKT s analyser for de 20 særlige feriesteder CKT s involvering i de 20 særlige feriesteders udviklingsprocesser Videndeling og netværk i de 20 særlige feriesteder CKT s udbredelse af de fem demonstrationsprojekter og afprøvning af modeller og koncepter blandt de 20 særlige feriesteder Forventende effekter ved de 20 særlige feriesteder Læringer og erfaringer fra de 20 særlige feriesteder Konklusion Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

5 8. APPENDIKS A: BESKRIVELSE AF OG STATUS PÅ DEMONSTRATIONSPROJEKTERNE Demonstrationsprojekt 1: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser Formål Aktører Planlagte aktiviteter Fokusområder Strategi Demonstrationsprojekt 2: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by og havnemiljøer v/ringkøbing-skjern Kommune som leadpartner Formål Aktører Planlagte aktiviteter Fokusområder Strategi Demonstrationsprojekt 3: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab v/visitnordjylland som leadpartner Formål Aktører Planlagte aktiviteter Fokusområder Strategi Demonstrationsprojekt 4: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser v/ Midtjysk Turisme som leadpartner Formål Aktører Planlagte aktiviteter Fokusområder Strategi Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

6 8.5 Demonstrationsprojekt 5 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser med udgangspunkt i vækstprogram for kystturismevirksomheder v/ Østdansk Turisme som leadpartner Formål Aktører Planlagte aktiviteter Fokusområder Strategi APPENDIKS B: EVALUERINGSTEMAER OG EVALUERINGSSPØRGSMÅL Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

7 1. Resumé 1.1 EVALUERINGENS FORMÅL Denne rapport rummer resultater og konklusioner for midtvejsevalueringen af projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme. Projektet gennemføres i perioden fra 1. januar 2012 til og med den 31. december Konkret drejer det sig om en evaluering af fem demonstrationsprojekter, delprojektet 20 særlige feriesteder og Videncenter for Kystturismes (CKT) rolle i relation til demonstrationsprojekterne og de 20 særlige feriesteder. Evalueringen er gennemført i perioden januar marts 2014 af Epinion P/S på opdrag af Region Midtjylland. Det overordnede formål med evalueringen er, ifølge udbudsmaterialet, at belyse: i hvilket omfang og hvordan projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme bidrager til innovation og vækst i kystturismen blandt andet gennem kvalitetsudvikling på destinationsniveau og virksomhedsniveau. Udvikling af koncepter, værktøjer og metoder i demonstrationsprojekter og deres relevans og anvendelighed for udvikling af kystturismen. Videncenter for Kystturismes aktiviteter samt hvordan disse bidrager til at styrke kystturismen generelt, herunder samspillet mellem demonstrationsprojekterne samt samspillet til aktiviteter i de 20 særlige feriesteder. udbredelse af demonstrationsprojekterne tværregionalt herunder den reelle og potentielle videndeling mellem demonstrationsprojekterne, dels inden for projektperioden og dels på sigt at belyse, hvilke effekter som projektet har skabt. Baseret på dette har formålet været at fremkomme med en række fremadrettede anbefalinger. 1.2 KORT INTRODUKTION TIL PROJEKTET Dette kapitel vil introducere læseren til projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme og kort redegøre for den overordnede organisering af projektet, herunder de fem demonstrationsprojekter samt delprojektet 20 Særlige Feriesteder. Projektet afvikles i perioden 1. januar 2012 til 31. december For en mere grundlæggende beskrivelse af de enkelte demonstrationsprojekter henvises til kapitel Projektets overordnede organisering Oplevelsesbaseret Kystturisme er et tværregionalt projekt. Figur 1 nedenfor illustrerer organiseringen af projektet. Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Ringkøbing-Skjern kommune står i fællesskab bag ansøgningen og fremstår dermed som 7 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

8 hovedpartnerne for det samlede projekt. Region Midtjylland er tilsagnsmodtager på vegne af hovedpartnerne. Hovedpartnerne er samtidig den medfinansierende stifterkreds bag Videncenter for Kystturisme (Herefter CKT), som er projektleder og koordinator for det samlede projekt - herunder i relation til de 20 særlige feriesteder samt demonstrationsprojekterne. CKT har det fulde ansvar for at styre og koordinere projektets gennemførelse - herunder sikre videnopsamling og videnformidling. De enkelte demonstrationsprojekter gennemføres af regionale turismeoperatører samt Ringkøbing- Skjern Kommune, og fungerer dermed som leadpartnere på hver deres demonstrationsprojekt. Hvis der skal foretages større indholdsmæssige ændringer i de enkelte demonstrationsprojekter kræves der godkendelse af hovedpartnerne. Der er endvidere nedsat en styregruppe, hvori CKT, regionerne samt alle leadpartnere er repræsenteret. De 20 særlige feriesteder er ikke direkte repræsenteret i styregruppen. Sideløbende er der nedsat et Advisory Board, som består af en række brancheorganisationer, de relevante styrelser og interesseorganisationer. Boardets rolle er at bistå projektet med viden. På et møde i august 2013 formulerede Advisory boardet en række anbefalinger. Figur 1. Illustration af projektets opbygning. I forhold til demonstrationsprojekterne er NaturTurisme I/S leadpartner på demonstrationsprojekt 1, Destination Ringkøbing Fjord (Ringkøbing-Skjern Kommune) på demonstrationsprojekt 2, og demonstrationsprojekt 3 ledes af VisitNordjylland. Midtjysk Turisme er leadpartner på demonstrationsprojekt 4 og Østdansk Turisme på demonstrationsprojekt 5. Leadpartnerne er 8 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

9 projektledere på de forskellige demonstrationsprojekter. I nogle demonstrationsprojekter er ansvaret delvist uddelegeret til andre partnere Delprojektet 20 Særlige feriesteder Projektet 20 særlige feriesteder er ikke direkte nævnt i projektansøgningen, hvor der tales om at Etablere brede og robuste netværk, et Landsdækkende netværk drevet af CKT og breddeafprøvning på feriesteder. CKT har ud fra dette opstillet et konkret projektdesign for projektet 20 særlige feriesteder. Projektet 20 særlige feriesteder fokuserer på at optimere kvaliteten i dansk kystturisme gennem tværgående analyser og lokale udviklingsforløb på 20 forskellige feriesteder i Danmark. Feriestederne er udvalgt på baggrund af deres kritiske masse på kystturismeområdet og dermed deres potentiale for at kunne påvirke den samlede kystturisme i Danmark. I projektet udarbejdede CKT som noget af det første en analyse, der viser, hvor i Danmark disse områder med kritisk masse kunne identificeres. Denne analyse, flere andre analyser af dansk kystturismes omfang og betydning samt en større politisk proces førte til udpegningen af 20 særlige feriesteder i Danmark. CKT s involvering i de særlige feriesteder baserer sig på en idé om, at intensivt arbejde med et geografisk afgrænset område kan udvikle destinationen og i kombination med de andre feriesteder samlet set bidrage til væksten i dansk kystturisme. CKT s involvering i de 20 feriesteder baserer sig på to overordnede spor. Det ene spor skal udvikle et landsdækkende netværk med inspiration, redskaber og fælles analyser til fx benchmark-måling af feriestedets relative performance. Det andet spor fokuserer på feriestedet i sig selv og skal bruges til at udvikle og indløse vækstpotentialet på den enkelte destination gennem forskellige analyser, som skal påpege feriestedets vækstpotentialer. Forløbet for det enkelte feriested er aftalt individuelt, men der er grundlæggende to varianter. I den ene indgår projektet som et delelement i allerede eksisterende udviklingsprojekter eksempelvis i regi af KUP-projektet Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer i den anden variant er projektet anledning til nyt udviklingssamarbejde på destinationen De fem demonstrationsprojekter Følgende afsnit vil kort introducere læseren til de fem demonstrationsprojekter - herunder mål, organisering og aktiviteter. Demonstrationsprojekt 1: Erhvervsmæssig vækst i forbindelse med udvikling af maritime naturoplevelser Dette demonstrationsprojekt bygger på idéen om, at forskellige turismeaktører skal arbejde tættere sammen gennem konkrete krydssalg og pakkeløsninger. Projektet har særligt fokus på samarbejde 9 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

10 mellem overnatningssteder og aktivitetsudbydere med målet om, at disse skal indgå i en samlet fortælling. Projektets konkrete mål er, at der mellem disse to typer af turismeaktører udvikles salgsbare produkter. Projektet ledes af NaturTurisme I/S, som er en tværkommunal udviklingsorganisation, der ejes af fire sydfynske kommuner: Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. NaturTurisme I/S har den overordnede projektlederrolle og står for afholdelsen af større og mindre netværksmøder for virksomhederne. Derudover har de haft ansvar for at indgå aftaler med en række eksterne konsulenter, som blandt andet er blevet brugt som oplægsholdere ved netværksarrangementerne. NaturTurisme I/S har 66 partnervirksomheder i projektet. Der er igangsat fem delprojekter, som alle arbejder med udvikling af koncepter eller produkter, som skal gøre virksomhederne i stand til at øge deres krydssalg og udvikle deres virksomhed. De fem delprojekter er: Explore Det Sydfynske Øhav, Overnatning med Maritime Oplevelser, På dybt vand forretning uden for højsæson, Lystsejlerens gyldne rute og Maritime historier som forretning, som efterfølgende er slået sammen med delprojektet Det salgsbare oplevelsesprodukt. NaturTurisme I/S er leadpartner på alle delprojekterne. Explore Det Sydfynske Øhav gennemføres dog også i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne Oure og Nordea Fonden. På tidspunktet for midtvejsevalueringen er det meget forskelligt, hvor langt de forskellige delprojekter er i udviklingen af deres produkt. Se kapitel 8 for yderligere information omkring status og indhold i de enkelte delprojekter. Demonstrationsprojekt 2: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by og havnemiljøer Dette demonstrationsprojekt arbejder med de to mikrodestinationer Hvide Sande og Søndervig gennem en helhedsorienteret udviklingstilgang, hvor der både er fokus på det fysiske udtryk og planlægning, på erhvervs- og serviceudvikling, på tiltrækning af investeringer samt på identitet og branding. Målet med dette projekt er at give konkrete modeleksempler på, hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret, innovativt og sammenhængende med at skabe vækst i tilknytning til byog havnemiljøer i to typiske mikrodestinationer. Derudover er det et mål, at der skal arbejdes med følgende fire arbejdsområder: fysisk planlægning, erhvervsudvikling, tiltrækning af investorer og aktivering af destinationernes brands. Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Ringkøbing Fjord er projektejere og leadpartner på projektet. Dansk Bygningsarv, Manto A/S og 3Part danner et konsortium og har Aboslut Landskab som underleverandør. Leadpartneren har det overordnede projekt- og ledelsesansvar, men koordinerer projektet sammen med konsulentkonsortiet og en nedsat, lokalt forankret styregruppe. Derudover består projektet af en lang række lokale aktører, som deltager i forskellige arbejdsgrupper. 10 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

11 De forskellige delprojekter er forankret i arbejdsgrupper, der mødes både på fælles tema-workshops og arbejder sideløbende selv. Arbejdsgrupperne er 1) Byudvikling i Hvide Sande, 2) Det Autentiske Søndervig, 3) Lystfiskeri, 4) Uddannelsesgruppen, 5) Nye Overnatningsmuligheder i Hvide Sande. Der er også andre initiativer i gang. se kapitel 8 for yderligere information herom. Demonstrationsprojekt 3: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til Naturoplevelser med fokus på kysten som servicelandskab Demonstrationsprojektet adresserer en generel udfordring i dansk kystturisme omkring en lav servicegrad, servicesvigt på basale krav og manglende sammenhæng i serviceleverancen, der er med til at skabe totaloplevelser. Projektets mål er, gennem tilførsel af nye kompetencer, at skabe en fællesstandard for serviceleverancen, en forbedret totaloplevelse og dermed et forbedret vækstgrundlag inden for service i de deltagende virksomheder. Projektet fokuserer således på servicekvaliteten for gæster i nationalparker som i dette projekt er Nationalpark Thy og Nationalpark Mols. VisitNordjylland er leadpartner på projektet. Der er ikke nogen projektleder på Nationalpark Thy, denne rolle varetager VisitNordjylland selv, mens Destination Djursland er tovholder på Nationalpark Mols. Nationalpark Vadehavet var oprindeligt også en del af projektet, men er i løbet af projektperioden trådt ud af projektet. Nationalpark Thy er kommet længst i projektets proces og har på evalueringstidspunktet afholdt 5 ud af 10 moduler. Moduler som alle har fokus på forbedring af serviceleverancen og totaloplevelsen i området gennem et kompetenceudviklingsforløb. Sammensætningen af forløbet er sket på virksomhedernes præmisser, og de tages også med på råd i planlægningen af forløbet. 5 af de 10 moduler er faciliteret af en ekstern konsulent, som også har tilbudt individuelle coachingsessioner til alle virksomhederne gennem forløbet. De resterende 5 moduler planlægger og gennemfører VisitNordjylland selv i samarbejde med virksomhederne, og et af de sidste moduler skal fx bestå af en rundtur i hele nationalparken, hvor flere af de deltagende virksomheder besøges. På tidspunktet for midtvejsevalueringen er Nationalpark Mols kommet dertil i processen, hvor de er klar til at gå i gang med kompetenceudviklingsforløbet. Et forløb som er bygget op på nogenlunde samme måde som i Nationalpark Thy. Demonstrationsprojekt 4: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til Smagsoplevelser Dette demonstrationsprojekt sætter fokus på det uudnyttede potentiale i at koble smagsoplevelser fra fødevareerhvervet med turismeerhvervet. Projektets overordnede mål er at vise, hvordan de to brancher kan bruge og drage fordel af hinanden. Der arbejdes konkret mod målet gennem udviklingen af en række koncepter, der netop skal afprøve, hvordan smagsoplevelser kan anvendes og bidrage til øget indtjening blandt lokale virksomheder. 11 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

12 Midtjysk Turisme er leadpartner på projektet og har organiseret sig med en række partnere, der fungerer som projektledere på de enkelte koncepter. Midtjysk Turisme har den overordnede projektlederrolle på tværs af koncepterne og formidler resultater på tværs af projektet samt indkalder til temadage og sørger for kommunikation mellem partnerne. Demonstrationsprojektet er bygget op omkring 12 koncepter (del-projekter), hvoraf en del af dem tager udgangspunkt i Fra Jord til Bord og andre tager udgangspunkt i Fra Haw til Maw. Der er i alt fem partnere i projektet og består af Navigators, VIFU, Madkulturen, FOOD og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Se kapitel 8 for beskrivelse af partnerne. Det er forskelligt, hvor mange koncepter de hver især er ansvarlige for. Delprojekterne er: 1)Egnsdag Spøttrupborg, 2) DM i Æblemost, 3) Samsø, 4) Djursland Rutenetværk, 5) Know your Food (fødevareruter), 6) Gensidigt afsætningsnetværk (krydssalg), 7) Oyster Restaurant Week, 8) Muslinger og børn, 9) Fiske pop-up restauranter, 10-12) Oplevelsespakker. For flere detaljer omkring delprojekterne se kapitel 8. Demonstrationsprojekt 5: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser med udgangspunkt i vækstprogram for kystturismevirksomheder Omdrejningspunktet for dette demonstrationsprojekt er Region Sjællands styrkeposition inden for kulturhistorie, og projektet fremstår som et vækstprogram for regionens turismevirksomheder og kulturinstitutioner. Projektets overordnede mål er at skabe vækst ved at løfte top- og bundniveauet i de deltagende virksomheder samt at facilitere skabelsen af langsigtede partnerskaber mellem dem. Målet skal primært nås gennem et vækstforløb med fire tematiske vækstgrupper; Destinationsudvikling Karrebæksminde, Højskolecamping, Branding og pakketering, Nye markeder. Østdansk Turisme er leadpartner på demonstrationsprojektet og har det overordnede projekt- og ledelsesansvar. Roskilde Universitetscenter er facilitator for vækstforløbet og er ansvarlig for de uddannelsesmæssige aktiviteter som koordinering af forskernes deltagelse i virksomhedsbesøg, møder mm. Demonstrationsprojektet er bygget op omkring et screeningsforløb, et vækstforløb for virksomheder samt et opfølgningsforløb. Screeningsforløbet formidler programmets krav til potentielle deltagere. Vækstforløbet for virksomhederne afholdes har mindst ½ års varighed, hvor deltagerne arbejder med egen innovation og forretningsudvikling. Vækstforløbet består af seks læringsforløb af to dage for alle virksomheder, fire heldagsmøder i mindre udviklingsgrupper samt individuelt arbejde imellem disse events. I opfølgningsforløbet vil der blive fulgt op på deltagernes gennemførelse og vækstforløbets resultater. Se kapitel 8 for flere detaljer. 12 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

13 1.3 HOVEDKONKLUSIONER I dette afsnit opsummeres midtvejsevalueringens primære konklusioner Hovedkonklusioner om det samlede projekt herunder de tværgående elementer Projektet har stor relevans og nyhedsværdi Det er vores overordnede konklusion, at projektet er af stor relevans for udfordringerne i dansk kystturisme. Projektet fremhæves af mange involverede på flere niveauer af projektet, som et væsentligt skridt i den rigtige retning på vejen mod at etablere en ny tilgang til udvikling af kystturisme. Projektet fremviser en række nyskabende tiltag, arbejdsformer og resultater, som er godt på vej til at øge vores viden om, hvad der virker, når kystturismen i de kommende år skal løftes tilbage på vækstsporet (se eksempelvis afsnittene omkring Innovation, nytænkning og synliggørelse under evalueringen af de enkelte demonstrationsprojekter i kapitel 6). Der findes læringer på flere niveauer i projektet, som er opsummeret neden for i afsnit 1.4. Men først og fremmest skal det fremhæves, at den generelle tilgang til udviklingen af kystturismen, som projektet hviler på, synes bekræftet som rigtig: Det dobbelte fokus mellem forståelsen for turismen som erhverv, og dermed at udviklingen skal løftes ude i virksomhederne for at give resultater og effekt på den ene side, samt fokus på destinationens rolle som et samlet erhvervsøkonomisk system med fælles støttefunktioner og rammevilkår, som den enkelte virksomhed indgår i på den anden side, bekræftes i mange dele af projektet som en væsentlig forudsætning for de positive resultater, der opnås. En proces præget af uklarheder om roller og mandater Det er vores overordnede konklusion, at processen overordnet set har været præget af uklarhed og uenighed især omkring CKT s rolle i projektet. Det er her nyttigt helt overordnet at anskue projektet i en værdikædetankegang ud fra CKT s position som projektleder. Der kan således sondres mellem de relationer og processer, der på den ende side knytter sig til upstream i projektet. Dette vedrører projektdesign, fortolkning af ansøgningen, samarbejdet mellem CKT og de hovedpartnerne og medfinansierende parter mv. På den anden side findes downstream de relationer og processer, som vedrører de konkrete projektaktiviteter i regi af de fem demonstrationsprojekter, CKT s rolle i relation til disse samt i relation til delprojektet 20 særlige feriesteder. Tankegangen kan illustreres som i nedenstående figur Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

14 Figur 2 Projektet anskuet i en værdikædetankegang ud fra CKT s position som projektleder Mens processerne omkring demonstrationsprojekterne og delprojektet 20 særlige feriesteder altså downstream generelt har været velfungerende, så kan det samme ikke siges om processerne upstream og CKT s rolle projektet. Det er vores overordnede konklusion, at processen her har været præget af uklarhed og uenighed især omkring CKT s rolle og mandat i projektet. CKT har varetaget projektstyring fx af administrativ karakter, men hovedpartnerne mener ikke, at CKT har påtaget sig rollen som projektleder i forhold til den indholdsmæssige del af projektledelsen, der handler om at videndele på tværs af projektet herunder på tværs af demonstrationsprojekterne, sikre den nødvendige fremdrift i demonstrationsprojekterne og i det hele taget varetaget en overordnet projektledelse af projektet, selvom dette fremgår af vilkårsaftalen. Omvendt må det fremhæves, at modellen med de stærke leadpartnere, som ansvarlig for demonstrationsprojekterne, ikke har givet CKT et reelt og klart mandat, fordi modellen som det også er beskrevet i vilkårsaftalen er bygget sådan op, at CKT refererer tilbage til styregruppen (regionerne og RKSK), og det derefter er disse, som kan beslutte eventuelle væsentlige ændringer i demonstrationsprojekterne (der herefter implementeres af leadpartnerne). Det betyder, at demonstrationsprojekterne reelt kører som regionale projekter hos den regionale operatør, der refererer til den enkelte region. CKT har i stedet defineret sin rolle som ren administrativ projektleder for demonstrationsprojekterne og fokuseret på netværksdelen i delprojektet 20 særlige feriesteder. Uklarheden synes dog i nogen grad at være løst ved, at parterne har indgået en vis enighed om en mere klar rolledefinition; CKT s hovedfunktion er de 20 særlige feriesteder, samtidig med at CKT har igangsat specifikke aktiviteter rettet mod demonstrationsprojekterne. Dette forventes at lette processen fremadrettet. En kompleks organisering og samarbejde præget af mange led og kontaktpunkter Som både figur 1 og 2 illustrerer, har projektet en kompleks organisering. Samarbejdet og samspillet i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er derfor kendetegnet ved mange led og kontaktpunkter mellem de fire regioner, Ringkøbing-Skjern Kommune, CKT og den egentlige implementerende del af demonstrationsprojekterne (leadpartnere og i nogle tilfælde videredelegeret til partnere), hvilket er med til at skabe en række udfordringer for projektet. Udfordringerne forstærkes desuden af, at demonstrationsprojekterne har udgangspunkt i en bottom-up-tilgang for projektledelse, mens 14 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

15 regionerne har en mere klassisk administrativ top-down-tilgang i deres projektledelse. Der er med andre ord to tilgange i spil. Dette, samt at hele projektet delvist pga. projekteksterne faktorer er kommet senere i gang end først antaget, har været hæmmende for samarbejdet. Samtidig kan det også konstateres, at der ikke har været fuld tillid mellem kontaktpunkterne her tænkes i særdeleshed på uklarhederne mellem CKT og hovedpartnerne jf. ovenfor. Videndeling og tværgående netværksaktiviteter er ikke for alvor kommet i gang mellem demonstrationsprojekter De tværgående netværksaktiviteter mellem demonstrationsprojekterne har på evalueringstidspunktet kun fundet sted i begrænset omfang af flere årsager. For det første har demonstrationsprojekterne haft overvejende fokus på at definere og drive deres eget projekt, hvilket naturligvis er nødvendigt og forventeligt i starten af projektet. Problemstillingen forstærkes af den store forsinkelse af det samlede projekt. For det andet har CKT kun i meget begrænset omfang arbejdet med videndeling og netværksaktiviteter specifikt rettet mod demonstrationsprojekterne. Styregruppen, på i alt ca. 25 personer inkl. projektlederne, har været den primære tværgående platform, og der har været forskellige forventninger til styregruppens funktion. Oplevelsen blandt projektlederne er, at der primært har været fokus på de administrative og styringsmæssige aspekter og mindre på videndeling, mens evalueringsgruppen oplever, at styregruppen har været for stor, og at den ikke er anvendt til at tage styringsmæssige beslutninger. Formen på møderne er nu ændret, så der skabes et rum for videndeling mellem demonstrationsprojekternes projektledere, idet mødet efter en fælles del splittes i to parallelle forløb. CKT forsøger i den resterende del af processen, på opfordring af hovedpartnerne, at styrke den tværgående videndeling og erfaringsudveksling via en konsulent, som vil facilitere ERFA-møder for demonstrationsprojekterne. Senest er det besluttet at fortsætte denne ordning. Divergerende forståelser af begrebet professionelle støttefunktioner Evalueringen har vist, at der findes divergerende forståelser af, hvad der ligger i begrebet professionelle støttefunktioner, der er et centralt begreb i ansøgningen, men som ikke er præcist defineret heri. Det er heller ikke defineret efterfølgende og har ikke været genstand for drøftelse i styregruppen. Der er således ingen klar konsensus om begrebet. Fra nogle af hovedpartnernes synspunkt handler det eksempelvis om systemer eller tilgange, der kan lette hverdagen hos demonstrationsprojekterne samt at arbejde med mere generelle modeller for fx samarbejde, der kan løftes ud projekterne, mens det for CKT handler om at skabe netværk, innovation og samspil med demonstrationsprojekterne primært via de udviklede analyser. Ud fra CKT s forståelse af begrebet må det konkluderes, at det er lykkedes at udvikle støttefunktioner i form af de gennemførte analyser, som dog er anvendt i varierende grad blandt demonstrationsprojekterne, mens det må konkluderes, at det ikke er sket ud fra hovedpartnernes forståelse. 15 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

16 1.3.2 Hovedkonklusioner om de 20 særlige feriesteder 20 særlige feriesteder positiv modtagelse af analyser og af CKT s involvering Projektet 20 særlige feriesteder fokuserer på at optimere kvaliteten i dansk kystturisme gennem tværgående analyser og lokale udviklingsforløb på 20 forskellige feriesteder i Danmark. Feriestederne er udvalgt på baggrund af deres kritiske masse på kystturismeområdet og dermed potentiale for at kunne påvirke den samlede kystturisme i Danmark. Det centrale element i tilgangen til de 20 særlige feriesteder har været udarbejdelsen af en række analyser. Analyserne generelt og CKT s analysefunktion i særdeleshed vurderes til at have en positiv påvirkning på feriestedernes udnyttelse af vækstpotentialet fremadrettet. Feriestederne har taget meget positivt imod analyserne og CKT s behovsorienterede tilgang til opgaven. Det er i høj grad oplevelsen blandt feriestederne, at CKT har forsøgt at imødekomme deres ønsker inden for de opstillede rammer. Analyseresultaterne har generelt givet anledning til en række konkrete aktiviteter og et bedre datagrundlag for udviklingsarbejdet. Udover analyseniveauet har CKT s involvering hovedsageligt bestået i løbende koordinering og sparring mellem CKT og feriestedet samt deltagelse på åbne lokale møder på feriestedet. Denne involvering opleves som vigtig af feriestederne og har været bidragende til både viden og forankring på destinationsniveau. Dette skyldes i særlig grad CKT s eksterne ekspertrolle, da denne bl.a. er afgørende for, at mindre gode bedømmelser af fx lokal service accepteres i lokalområdet og kan være medvirkende til at overkomme lokale uenigheder. Det kan endvidere konkluderes, at CKT s involvering i de 20 feriesteder har været aktiv, fleksibel og behovsorienteret. Nogle feriesteder har haft mere behov for involvering fra CKT end andre, og CKT har justeret deres engagement efter feriestedernes efterspørgsel, hvilket vurderes som en rigtig disponering. CKT s involvering i de 20 særlige feriesteder har været med til at skabe og facilitere forskellige netværk. Det gælder i særdeleshed internt på feriestederne, mens netværk på tværs af feriestederne har været mere begrænset og primært på ad-hoc basis. CKT har dog skabt et tværgående forum for netværk og vidensdeling gennem to konferencer og en studietur, som har været afholdt med varierende deltagelse og tilfredshed. Der eksisterer alligevel en stigende forståelse blandt feriestederne for, at man ikke er konkurrenter, men derimod i højere grad bør samarbejde og udveksle erfaringer, fx om hvordan de fælles udfordringer kan overvindes. Dette potentiale skal udnyttes yderligere. 16 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

17 Udbredelse af koncepter og modeller har ikke fundet sted CKT har ikke arbejdet med at udbrede koncepter og modeller fra demonstrationsprojekterne til de 20 særlige feriesteder. Jf. ovenfor har det helt bevidst ikke været et centralt omdrejningspunkt for CKT, der ikke mener, det er meningsfuldt, ligesom det kun i meget begrænset omfang er en del af fokusset i demonstrationsprojekterne. Det er dels besværliggjort af, at det timingmæssigt har været svært, dels at den mere langstrakte proces i demonstrationsprojekterne har besværliggjort denne del yderligere. Det er blevet besluttet at arbejde på at udvikle en samlet hvidbog med best practice fra demonstrationsprojekterne. Det er uklart i hvilken omfang de 20 særlige feriesteder vil indgå i hvidbogen. Projektet 20 særlige feriesteder har skabt en række konkrete resultater På evalueringstidspunktet ses der en række konkrete resultater blandt de 20 særlige feriesteder. Det mest fremtrædende resultat er, at potentialeplaner for feriestedet er udarbejdet eller er undervejs i processen. Derudover har analyserne og kontakten med CKT bidraget med både ny viden og allerede kendt viden, men det har også været med til at skabe en generel bevidstgørelse om kystturisme og et øget engagement blandt lokale aktører i at udvikle den lokale turisme. Med hensyn til skabelse af merværdi i virksomhederne, er der endnu kun skabt konkrete effekter i meget begrænset omfang. Hvis det lykkes at implementere og realisere de opstillede planer, må der dog forventes effekter på såvel virksomheds- som destinationsniveau Hovedkonklusionerne om demonstrationsprojekterne Demonstrationsprojekterne er generelt velfungerende og godt på vej til at nå de opsatte mål Hvor der med de 20 særlige feriesteder er fokus på bredden, repræsenterer de fem demonstrationsprojekter en dybdeafprøvning inden for et specifikt tema. Anskues hvert demonstrationsprojekt for sig er konklusionen, at de kører ganske tilfredsstillende og er godt på vej til at indfri de konkrete mål. Der findes i alle fem demonstrationsprojekter interessante læringer (jf. afsnit 1.4.3) af relevans for arbejdet med de konkrete temaer i dansk kystturisme fremadrettet. I forhold til CKT s rolle og involvering, er det den generelle opfattelse blandt demonstrationsprojekterne, at de har anvendt analyserne fra CKT i forskellige sammenhænge, men derudover har kontakten mellem CKT og demonstrationsprojekterne været begrænset jf. de tværgående konklusioner. Demonstrationsprojekterne er kommet sent men godt i gang Selvom demonstrationsprojekterne er godt på vej, så er de også generelt præget af forsinkelse, fordi de er kommet sent igang. Det skyldes primært eksterne faktorer godkendelsesprocessen med Erhvervsstyrelsen har trukket ud men også mere projektnære udfordringer omkring personudskiftninger o.l. har samlet set medført at projekterne er forsinkede i forhold til den 17 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

18 oprindelige plan. På trods af den forkortede projektperiode pga. forsinkelserne, bliver aktiviteterne gennemført i de enkelte demonstrationsprojekter. Demonstrationselementet og det tværregionale er fraværende Mens de enkelte demonstrationsprojekter i sig selv kører tilfredsstillende som udviklingsprojekter, så arbejdes der ikke eksplicit med deres rolle som demonstrationsprojekter, der skal have et nationalt perspektiv. I det hele taget må det konstateres, at det tværregionale aspekt mellem demonstrationsprojekterne fremstår svagt om end der er igangsat tiltag, som har fokus på netop denne del og netværksdelen. Dog må det påpeges, at der i højere grad er tale om erfaringsudveksling og videndeling mellem demonstrationsprojekterne. Demonstrationsprojekterne en for en For demonstrationsprojekt 1: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til maritime naturoplevelser kan det helt generelt anføres, at man på visse punkter såsom udvikling af konkrete krydssalgsaftaler - er nået rigtig langt, mens man på andre områder endnu ikke er nået langt med de planlagte aktiviteter. Det gælder fx den manglende færdigudvikling af en naturrute-app og lystsejlerruten i Øhavet. Det kan også konkluderes, at det er et succesfuldt projekt rent organisatorisk og i forhold til at skabe netværk og kvalitetsudvikling mellem erhvervet fx gennem company dating og krydssalgsløsninger. Fokus har i høj grad været på at udvikle konkrete og salgsbare produkter (med stort fokus på krydssalg mellem virksomheder), som står overfor en første afprøvning i den kommende sæson. Det gælder særligt konkrete pakkeløsningsaftaler mellem overnatnings- og oplevelsesvirksomheder og mere generelt effekterne af den nyudviklede produktguide. I de delprojekter, som demonstrationsprojektet har iværksat, er der delvist gennemført en udvikling og afprøvning af en række koncepter og produkter. Alle projekterne er dog igangsat, og nogle forventes at kunne have effekter allerede denne sæson især produktguiden. Generelt vurderes organiseringen af demonstrationsprojekt 2 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer at være vellykket, fordi nærheden til erhvervet er med til at understøtte den netværksbaserede arbejdsform og sikrer lokalt ejerskab og forankring. Organiseringsformen medfører dog en udfordring om forankring på sigt, hvor der må sikres fokus på, hvordan netværksrelationerne videreføres efter projektets ophør og implementering af planerne vedholdes. Samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet, både projektleder og konsulentkonsortiet imellem og samarbejdet mellem projektlederen, konsortiet og virksomhederne, har overvejende været velfungerende særligt efter en række indledningsvise justeringer. Det er lykkedes at skabe et stærkt netværk, hvor de centrale aktører er repræsenterede, og hvor mange tager aktivt del i arbejdet. Det er vurderingen, at arbejdsgrupperne udmøntes i en række konkrete resultater og effekter. Det er også vurderingen, at det med potentialeplanerne vil lykkes at skabe en 18 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

19 helhedsorienteret udviklingsplan for destinationerne, men der er et stort arbejde i at sikre, at planerne bliver realiserede, før det ønskede kvalitetsløft realiseres, og de får reelle effekter på slutbrugerne. Projektet arbejder i tråd med dets formål og er godt på vej til at indfri de fleste mål. Dog må det konstateres, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af de forskellige tiltag, der reelt vil ende med at blive implementeret og dermed få effekt. Den overordnede organisering af demonstrationsprojekt 3 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser synes at være vellykket. Det på trods af at en lidt for sen inddragelse af nationalparkerne, og et lignende turismeudviklingsprojekt i samme geografiske område medførte, at Nationalpark Vadehavet måtte trække sig fra projektet undervejs i forløbet. Organiseringen har i særlig grad bidraget positivt i forhold til realiseringen af to separate kompetenceudviklingsforløb i de to tilbageværende nationalparker. Og i Nationalpark Thy, som er længst i forløbet, er det også tydeligt, at kompetenceforløbet har været frugtbart i forhold til videndeling og styrket samarbejde i området. Nationalpark Mols er i begyndelsen af deres forløb, hvorfor der ikke kan konkluderes noget herom endnu. I Nationalpark Thy har der været lidt varierende tilfredshed med de afholdte moduler, mens de individuelle coachingsessions, ifølge virksomhederne, har været rigtig gode og udbytterige. Kompetenceforløbets fokus og arbejde med serviceleverancen blandt virksomhederne har på flere måder medført direkte fokus på kvalitetsudvikling og værditilvækst. Demonstrationsprojektet har også været med til at skabe nye idéer og nytænkning hos virksomhederne særligt med henblik på det styrkede netværk og mulighederne for krydssalg samt indsigten i værdien af markedsføring. Samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet både virksomhederne imellem og samarbejdet med VisitNordjylland og den tilknyttede konsulent har fungeret overvejende fint. Der har dog været varierende engagement fra virksomhedernes side på de første moduler, hvilket formentlig skyldes, at virksomhederne oplever det teoretiske element vanskeligt, og at de har manglet fokus på deres egen virksomhed og kontekst. Der er tegn på, at det er ved at vende. Organiseringen af demonstrationsprojekt 4 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser vurderes overordnet set at være vellykket - særligt med henblik på udvikling og afprøvning af 12 koncepter samt en eventmanual og en storytelling-håndbog. Partnerne i demonstrationsprojektet har fungeret som projektledere på de forskellige koncepter, og dette har været særdeles frugtbart i forhold til at skabe resultater samt at tilføre ny viden og læring ud til de lokale aktører. Yderligere har der været god videndeling på tværs af koncepterne, idet projektlederne aktivt deltager i temadagene og bruger hinanden imellem møderne. Samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet, både projektlederne imellem og samarbejdet mellem projektlederne og virksomhederne, har generelt været velfungerende. På tidspunktet for midtvejsevalueringen er det meget forskelligt, hvor langt de forskellige koncepter er i deres udvikling og afprøvning. Blandt de koncepter, som allerede er blevet afprøvet, er der overordnet set tilfredshed blandt virksomhederne og projektlederne. Det er lykkes at skabe nye idéer og nytænkning hos aktørerne særligt med henblik på sammenkoblingen af fødevareerhvervet og turismeerhvervet og de muligheder, som det bærer med sig. Projektlederne har i særlig grad 19 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

20 fokuseret på mulighederne for værditilvækst og dermed, at koncepterne skal være økonomisk bæredygtige for virksomhederne samt lokalt forankret for at sikre bæredygtighed. Generelt vurderes organiseringen af demonstrationsprojekt 5 Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser at været delvist vellykket. Hvor den mere overordnede organisering ikke har været optimal, idet inddragelsen af et universitet har medført visse udfordringer, har de temabaserede vækstgrupper på den anden side været velfungerende. Det gælder især den interne netværksskabelse i vækstgrupperne. Resultatmæssigt har demonstrationsprojektet især fokuseret på kompetence- og kvalitetsudvikling. Det betyder især, at de deltagende virksomheder har optimeret eksisterende produkter og udviklet helhedsforståelsen af deres produkter som en del af markedet. Det har været en vellykket proces, og virksomhederne vurderes at have fået en større generel læring om potentialerne for vækst. Effekterne er dog stadig ikke mulige at spore endnu. Der er også udviklet visse produkter, som dog ikke er salgsbare, men nærmere er skridtet inden. Det drejer sig blandt andet om personaer til forståelse af målgrupper. Projektet har opfyldt nogle af delmålsætningerne, men mangler også at fuldføre andre. De forventes gennemført snarligst. Dog er dette ikke tids nok til at kunne have effekter i denne sæson. Læringsmæssigt har projektet især bidraget med indsigter omkring organiseringen. Det gælder såvel involveringen af et universitet samt organiseringen omkring temabaserede vækstgrupper. Hvor involveringen af et universitet kun har været delvist vellykket har de temabaserede vækstgrupper været overordnet velfungerende. 1.4 LÆRINGSELEMENTER Et centralt element i midtvejsevalueringen er at identificere relevante læringselementer Læringselementer fra det samlede projekt herunder de tværgående elementer 1) Vigtigheden i forventningsafstemning samt klar definition af roller og mandater. Den manglende afklaring af og uenighed om CKT s rolle som projektleder har vist sig at være en udfordring, der har medført forvirring, frustration og debat på flere niveauer langt ind i projektperioden. Dette understreger vigtigheden i entydige definitioner og beskrivelser af roller og vægtning og ikke mindst en klar forventningsafstemning i projektets begyndelse. 2) Vigtigheden i præcise definitioner og operationaliseringer i designfasen. En række elementer i ansøgningen er ikke defineret præcist, både når det gælder processer (fx det præcise samspil mellem demonstrationsprojekterne) og begreber (fx støttefunktioner, modelafprøvning bredde-/dybdeafprøvning mv), selvom de er bærende i projektdesignet, hvilket har givet anledning til forskellige udfordringer i projektet. Dette understreger vigtigheden i entydige og præcise definitioner af de centrale begreber og processer allerede i design/ansøgning. 20 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

21 3) Organiseringen skal understøtte projektets formål. De fem demonstrationsprojekter og projektet 20 særlige feriesteder vurderes som godt på vej mod målene, når de anskues individuelt. For det samlede projekt er det en central læring, at den valgte organisering og den manglende rolleafklaringen ikke har understøttet projektets overordnede tværregionale (nationale) formål. Det er fremadrettet en væsentlig læring, at der i lignende projekter arbejdes med en mere enkel organisering, hvor roller og mandater aftales og defineres meget klart allerede i designet, og hvor der sker en entydig forventningsafstemning og afklaring ved opstart af projektet de forskellige parter imellem Læringselementer fra delprojektet 20 særlige feriesteder 4) Breddeafprøvningen i de 20 særlige feriesteder bygger på et reelt tværregionalt potentiale i samarbejde, netværk og fælles styringsdata på tværs af mange destinationer, som kan forløses inden for en kort projektperiode, mens den tematiske dybdeafprøvning i demonstrationsprojekterne først på længere sigt rummer et tværregionalt potentiale, i det omfang de tematiske (og øvrige) læringer fra disse kan overføres på dansk kystturisme mere generelt. Det er en væsentlig generel læring, at forestillingen om, at denne overførsel skulle kunne ske inden for en kort projektperiode ikke har været realistisk. 5) Bedre styringsdata giver bedre destinationsudvikling. På det mere overordnede niveau er det en central læring, at der er basis for at arbejde systematisk og tværregionalt med at etablere bedre styringsdata for kystferiedestinationerne, og at dette datagrundlag har en reel påvirkning på destinationernes arbejde. Styringsdata skal i denne sammenhæng forstås som det datagrundlag, der ligger til grund for styringen af destinationsudviklingen på både virksomheds- og destinationsniveau i form af løbende data på turisterne - herunder deres vurdering af specifikke elementer som fx service og kvalitet. 6) Kommunernes planlægning som fokuspunkt og redskab for destinationsudvikling fremadrettet. Projektet illustrerer med potentialeplanerne en lang række udviklingsmuligheder for turismen på destinationerne på kort og på længere sigt. Udvikling af nogle af disse potentialer vil kræve opførelse eller ændring af fysiske bygninger og andre anlæg. Såfremt kommunerne og destinationerne ønsker at arbejde videre med disse muligheder, er der behov for, at kommunerne effektivt, mere strategisk og helhedsorienteret integrerer turismen i deres kommuneplanlægning med henblik på, at der findes afbalancerede løsninger på udviklingen af turismefaciliteterne, herunder især turismefaciliteterne i kystnærhedszonerne. CKT s arbejde med et netværk af planlæggere fra en række kommuner er således et væsentligt første skridt til at sætte øget fokus på dette emne. 21 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

22 1.4.3 Læringselementer fra demonstrationsprojekterne 7) En virksomheds og markedsnær tilgang giver værdi for virksomhederne (og sandsynlighed for effekt). En virksomheds- og markedsnær tilgang, forstået på den måde, at der hele tiden er fokus på virksomhedernes behov og på at udvikle produkter, som rent faktisk kan sælges til turister, er en generel men væsentlig læresætning, såfremt vi skal helt ud i værdikæden og påvirke forbrugeren (turisterne) og dermed skabe vækst. Det markedsnære betyder, at der er noget konkret for virksomhederne i at deltage i et forløb eller en vækstgruppe. Det vurderes at have skabt mere forankrede tiltag og større sandsynlighed for reel effekt. 8) En helhedsorienteret tilgang til udvikling af kystturismedestinationer åbner nye muligheder. Det helhedsorienterede fokus på mikrodestinationen, hvor der arbejdes både med det fysiske udtryk, service- og kompetenceudvikling i virksomheder, branding/identitet osv. kan medvirke til at skabe en samlet ramme og retning for destinationen, som et bredt udsnit af aktører kan engagere sig i, fordi tilgangen fokuserer så bredt. Det må dog fremhæves som centralt, at der skabes balance mellem den helhedsorienterede tilgang, der rummer en række åbenlyse fordele, og erhvervets krav om konkrete og hurtige resultater, der igen er centrale for at sikre opbakning og engagement. Den helhedsorienterede tilgang kan medføre kompleksitet, fordi projektet skal favne bredt og forsøge at samle disse tråde i et samlet hele (når der fx både arbejdes med princippet for en langsigtet fysisk planlægning over mange år og konkrete aktiviteter, der implementeres med det samme). Denne kompleksitet kan opleves akademisk, og det er vigtigt, at der samtidig arbejdes meget hands on med de konkrete idéer, og ikke blot arbejdes med planerne på et mere generelt niveau fx via eksempelprojekter e.l. 9) En lokal forankret projektledelse er en styrke, men det skal sikres, at der er nogen til at drive projektet videre efter afslutning. En organisering med en projektledelse, som er lokalt forankret, fx i kommunalt regi og netværksbaserede arbejdsgrupper har sine klare fordele bl.a. i den fysiske nærhed til destinationerne og de lokale aktører, og det er i særdeleshed medvirkende til at skabe et stærkt lokalt ejerskab, som er godt for projektet. Udfordringen opstår ved projektets udløb, når de bærende (og eller understøttende) kræfter heri forsvinder, for hvem skal drive projektet videre? Der påhviler de lokale aktører et stort ansvar og ikke mindst en stor opgave i at sikre videreførelse af det momentum, engagement og netværk, der er skabt igennem projektet, men også i forhold til at eventuelle fremtidige planer og de forskellige elementer heri realiseres og bliver et reelt pejlemærke for destinationsudviklingen. Der bør derfor i løbet af processen gøres overvejelser om, hvordan videreførelsen sikres. 22 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

23 10) Netværksbaserede arbejdsgrupper kræver ejerskab (og støtte). Det er også en væsentlig læring, at den netværksbaserede arbejdsform, hvor erhvervet selv driver arbejdsgrupper har store fordele, men kræver støtte fordi de er sårbare ift. kontinuitet. Hvis der ikke sikres ejerskab blandt en gruppe af aktører og kontinuitet i arbejdsgruppens arbejde fx i perioder, hvor der er travlhed, er der stor risiko for, at arbejdsgruppen aldrig får konkrete resultater, men i stedet risiko for, at aktørerne oplever frustration over den manglende fremdrift. Omvendt rummer den et stort potentiale, når den lykkes, fordi erhvervet engageres og driver processen, hvilket sikrer forankring. 11) Opmærksomhed på andre elementer i serviceleverancen end produktet, fx kunderejse og markedsføring. Der er tendens til, at virksomheder i særdeleshed har blikket rettet mod deres basisprodukt, men det er vigtigt at skabe fokus på, at serviceleverancen indeholder andre elementer, som er mindst lige så vigtige for at skabe mersalg og vækst. Et eksempel herpå er kundetilfredshed, hvor fx mystery shopping analyser kan være med til at gøre virksomheder bevidste om, hvordan turister og kunder ser på deres produkter, mens et andet eksempel er markedsføring fx via samarbejde med andre virksomheder eller de sociale medier. Projektet har vist, at det er muligt at få virksomhederne gjort opmærksomme på, at disse elementer også har en vigtig position, hvis der skal ske udvikling og vækst. 12) Samarbejdet mellem virksomheder på tværs af brancher og i samme geografiske område er værdifuldt. Projektet har i høj grad vist, at det er muligt at bringe virksomheder i et geografisk område sammen, og få dem til at se en fordel i at opnå kendskab til hinanden, opbygge relationer og samarbejde. Videndeling og udveksling af erfaringer inden for og på tværs af brancher er udbytterigt for virksomheder placeret i samme geografiske område. Destinationsudvikling gennem høj grad af virksomhedsinddragelse har således vist sig at være frugtbart både for virksomheder og destinationerne samlet set. 1.5 ANBEFALINGER Et vigtigt formål med evalueringen er at fremkomme med en række anbefalinger, som hovedpartnerne og projektets øvrige partnere kan arbejde videre med i deres fremadrettede arbejde med projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme og i det fremadrettede strategiarbejde. Anbefalingerne er en naturlig følge af de gennemførte analyser og konklusionerne på disse. Konkret er anbefalingerne grupperet i to temaer. Et tema, som retter sig mod projektets umiddelbare implementering og indeholder anbefalinger til, hvilke ændringer og justeringer, evalueringen giver anledning til i den resterende del af projektperioden. I læsningen af disse, er det væsentligt at have in mente, at projektet kun løber frem til 31. december 2014, hvorfor hovedparten af aktiviteterne i projekter er enten gennemført eller planlagt. Dette sætter en naturlig begrænsning 23 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

24 for, hvor vidtrækkende ændringer i projektet, der er meningsfyldt at foreslå på nuværende tidspunkt. Det andet tema i anbefalinger rækker i højere grad ud over dette projekt, og retter sig i stedet mod det fremtidige strategiske arbejde med dansk kystturisme og knytter sig primært til design af lignende projekter i fremtiden. Nogle af anbefalingerne arbejder man måske allerede med i dag i større eller mindre omfang men de er bevidst valgt medtaget, da de også kan fungere som bekræftende pejlemærker for de forskellige partnere. I evalueringen af de enkelte demonstrationsprojekter og af CKT og delprojektet 20 særlige ferie steder er der anført en række meget specifikke anbefalinger, der knytter sig til de forskellige delprojekter. De er ikke medtaget her Projektnære anbefalinger til den resterende projektperiode I. Revidér projektdesignet med fokus på at afklare mandater, roller og forventninger i den resterende del af projektperioden Evalueringen viser, at der på det overordnede niveau i projektet er uklarheder og uenigheder særligt om CKT s roller og mandat. Dette får den konsekvens, at den overordnede og tværgående indholdsmæssige del af projektledelsen af det samlede projekt ikke løftes i tilstrækkelig grad i projektet i dag. Risikoen er derfor, at demonstrationsprojekterne hver for sig gennemføres tilfredsstillende som individuelle projekter, men at de ender med at fremstå dekoblede og uden sammenhæng med det overordnede projekt og med hinanden. Det anbefales derfor, at hovedpartnerne sammen med CKT så hurtigt som muligt udarbejder et revideret projektdesign for det samlede projekt i den resterende projektperiode, der klart definerer roller og ansvar i den resterende projektperiode, herunder hvordan der systematisk kan arbejdes med at løfte de tværregionale/nationale elementer i projektet fx gennem større synlighed. Dette design bør desuden indeholde en afklaring af begrebet støttefunktioner eller en aftale om at gå væk herfra. II. Styrk det tværregionale fokus i den resterende del af projektperioden Evalueringen viser, at det tværregionale fokus særligt i relation til demonstrationsprojekterne er fraværende, og der er derfor en risiko for, at de vil ende med at fremstå som succesfulde, men dekoblede regionale projekter. Der er behov for, at der arbejdes systematisk med det tværregionale fokus fx gennem videndelingen på tværs samt synliggørelse af relevante metoder og erfaringer både i projektet og i en bredere kontekst. Det anbefales derfor, at der i den resterende del af projektperioden arbejdes aktivt og systematisk med de tværgående målsætninger i projektet fx gennem en styrkelse af de erfaaktiviteter, der allerede er sat i gang, i forhold til den planlagte hvidbog mv. Som nævnt i 24 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

25 forrige anbefaling bør såvel rollefordeling som konkrete aktiviteter i relation hertil præciseres i et revideret projektdesign. III. Vigtigt at tænke i forankring og implementering herunder om de relevante aktører, som kan bære det videre er involveret i tilstrækkelig grad fx erhvervsfremmesystemet Evalueringen viser, at der er behov for at tænke mere i, hvorledes demonstrationsprojekterne og de 20 særlige feriesteders resultater, læringer og effekter forankres, når projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme ophører ved udgangen af Det er altid væsentligt at sikre dette, men det bliver desuagtet mere vigtigt, når projektet samlet set er kommet senere i gang end forventet. Det betyder helt konkret, at der er kortere tid til at implementere og afprøve nye koncepter, modeller og produkter. En væsentlig del af dette er desuden at sikre, at læringer mv. fra projektet indlejres hos væsentlige aktører fx erhvervsfremmesystemet. Det anbefales derfor, at de enkelte projektledere for demonstrationsprojekterne og delprojektet ' 20 særlige feriesteder i samarbejde med CKT og de regionale operatører samt Ringkøbing-Skjern Kommune får formuleret implementeringsstrategier og helt konkrete handlingsplaner, som sikrer, at værdifuld viden, innovation, netværk og nytænkning ikke går tabt, og at de forskellige planer realiseres og implementeres. IV. Effektmål bør revurderes i lyset af projektets forsinkelse De opstillede effektmål, krav om man vil, der er opstillet for projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er meget ambitiøse, hvilket er fint, men set i lyset af projektets forsinkelse vil de blive svære at indfri det gælder særligt kravene til effekter inden for projektperioden. Det er formegentligt mere realistisk, at nogle af effekterne først vil kunne slå igennem på lidt længere sigt. Desuden udfoldes stort set alle projektets aktiviteter i et felt, hvor andre parallelle projekter arbejder med relaterede indsatser. Det er med andre ord svært at udskille årsags-virkningsforholdene. Evalueringen viser også, at der ikke aktivt arbejdes med de opstillede effektkæder, ligesom at man i et meget begrænset omfang systematisk har forholdt sig til, hvilke interventioner der skal til for at opnå de angivne effekter, ligesom der ikke arbejdes med klare projektdesign i flere dele af projektet. Det anbefales, at man i styregruppen forholder sig til de opstillede effektmål, og at man her har en diskussion af, hvad projektets forsinkelse betyder for indfrielse af de ambitiøse effektmål inden for projektperioden. 25 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

26 1.5.2 Strategiske anbefalinger for udvikling af kommende projekter V. Byg videre på de mange læringer, som projektet har givet anledning til Mens der påhviler projektet en opgave med at finde og kommunikere de centrale resultater af projektet, som skal appliceres i den fremtidige udvikling af dansk kystturisme, så påhviler der fremtidige projektdesignere et ansvar i forhold til at bygge videre på de resultater og succesfulde modeller, som Oplevelsesbaseret Kystturisme har frembragt, og implementere dem i fremtidige projektdesigns. Det gælder både de konkrete læringer jf. afsnit 1.4, men også de elementer i den generelle tilgang til udviklingen af kystturismen, som projektet hviler på og som indtil videre synes bekræftet som den rigtige tilgang: Det dobbelte fokus mellem forståelsen for turismen som erhverv, og at udviklingen skal løftes ude i virksomhederne for at give resultater og effekt på den ene side, samt fokus på destinationens rolle som et samlet erhvervsøkonomisk system med fælles støttefunktioner og rammevilkår, som den enkelte virksomhed indgår i, på den anden side. Det anbefales, at fremtidige projektdesign bygger videre på de konkrete læringer fra projektet samt bevarer projektets fokus på turismen som erhverv og på at løfte kvalitetsudviklingen på destinationsniveau. Den planlagte hvidbog kan alt efter hvordan den udformes være et relevant værktøj her. VI. Et mere gennemtænkt projektdesign En række af de udfordringer, som er identificeret i projektet, kan føres tilbage til det oprindelige projektdesign, som dels lider af, at det bygger på antagelser om samspillet mellem de forskellige delprojekter, som ikke er forenelige med den samtidige timing. Samtidig indeholder projektdesignet en række grundlæggende begreber og roller, som ikke er tilstrækkeligt præcist defineret og afklaret, ligesom de opstillede effektmål langt hen af vejen ikke opfylder SMART-kravet. Dette har givet anledning til uklarheder mellem projektpartnerne om roller og opgaver på den ene side, og på den anden side bidraget til forsinkelsen af projektet, fordi der er gået meget tid med at afklare disse ting i starten af og løbende i den i øvrigt relativt korte projektperiode (projektets ambitionsniveau taget i betragtning). Det anbefales, at fremtidige projektdesign bygger på en logisk sammenhængende timing mellem elementerne og er mere præcise ift. rolle- og ansvarsfordeling samt i definitionen af grundlæggende begreber. 26 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

27 VII. Kvalificering af mål og effektkrav Erfaringen fra denne evaluering og andre lignende evalueringer er, at man ofte kommer til at opstille urealistiske og udokumenterbare mål og effektkrav, som fremstår dekoblede fra interventionerne. Ideen med mål og effektkrav forsvinder dermed, da det så kommer til at blive en hæmmende fremfor en motiverende faktor. Det anbefales, at man fremadrettet i højere grad forsøger at fastsætte effektmål allerede i strategi- eller projektdesignfasen, som er realistiske og klart koblede til de specifikke aktiviteter. Konkret anbefales det, at der arbejdes systematisk med interventionslogikkerne i designet. Alle mål bør opfylde SMART-kravet, og det bør ekspliciteres, hvordan de opfylder det. VIII. Delegering en balancegang Det er altid en balancegang, hvor mange delegeringsled man ønsker i sit projektdesign og organisering. Evalueringen her viser, at det nuværende set up med mange delegeringsled kan være sårbar overfor fx kommunikationsgange, projektindsigt og personaleudskiftninger. Sårbarheden forstærkes yderligere ved, at projektet her løber over en forholdsvis kort periode. Hvis man ønsker et design med mange delegeringsled, bliver den koordinerende rolle derfor helt essentielt. Det anbefales, at man fremover, med projektet her in mente, gør sig overvejelser om, hvor det bedste snit laves bl.a. baseret på en afvejning af hvor mange ressourcer, man vil bruge på koordination. IX. Styringsdata mere af det Konklusionen er klar der er stor tilfredshed på både destinationsniveau og virksomhedsniveau med de nye styringsdata, som tilvejebringes gennem analyserne i projektet. Det opleves som noget, der er med til at give et kvalitetsløft i det arbejde, der pågår på de forskellige destinationer. Virksomhederne er også glade for styringsdata for dem er det især resultater fra mystery shopping analyserne, som er relevant og giver anledning til handling. Det er for dem et konkret værktøj til at sikre flere og mere tilfredse turister. Tilgangen med styringsdata er med andre ord med til, at relevant viden og indsigt kommer helt ud i værdikæden til erhvervet, så der kommer et feedback loop fra den måde turisterne oplever og bruger destinationen og til erhvervet, som skal tilpasse produkter og service efter deres behov. Også på destinationsniveau giver de nye data mulighed for en ny diskussion af destinationens udvikling særligt når der kan benchmarkes mod andre destinationer, hvilket forstærker den tværgående læring. Det anbefales, at denne tilgang fastholdes, men at der sker en tilpasning ift. anvendelighed for erhverv og destinationer/turismefremme. 27 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

28 2. Indledning Denne rapport indeholder resultaterne fra midtvejsevalueringen af projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme. Projektet er et tværregionalt projekt med Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Ringkøbing Skjern Kommune som ansøgende parter (herefter hovedpartnerne) og gennemføres i perioden fra januar 2012 til og med den 31. december Region Midtjylland fungerer som tilsagnsmodtager på vegne af de fire øvrige hovedpartnere. Evalueringen gennemføres på opdrag af Region Midtjylland, og er opdelt i en midtvejs- og en slutevaluering. Det vil sige, at der er tale om et evalueringsforløb i to bølger med delvist forskellige fokus og formål. Midtvejsevalueringen har først og fremmest til formål at være en lærings- og videndelingsevaluering, som giver input og anbefalinger til justeringer, mens den kommende slutevaluering i højere grad vil se på effekter og komme med anbefalinger, der rækker ud over projektet. Konkret fokuserer evalueringen på de fem demonstrationsprojekter og på Videncenter for Kystturismes (CKT) rolle, herunder delprojektet 20 særlige feriesteder. De fem demonstrationsprojekter er: Demonstrationsprojekt 1: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til maritime naturoplevelser Demonstrationsprojekt 2: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer Demonstrationsprojekt 3: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser Demonstrationsprojekt 4: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser Demonstrationsprojekt 5: Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser. I forhold til evalueringen er det vigtigt at have in mente, at der er tale om demonstrationsprojekter. Det betyder i praksis, at evalueringen har forholdt sig til det enkelte demonstrationsprojekts logik og organisering. Projektets overordnede målsætning er at vende tilbagegang i kystturismen til fremgang via styrket innovation og oplevelsesudvikling. Oplevelsesbaseret Kystturisme har visionen: At skabe vækst og innovation i turisterhvervet på kort og lang sigt gennem etablering af nye samarbejder og netværk, samt udvikling af konkrete koncepter, værktøjer og metoder i samspil med gennemførelse af fem tværregionale demonstrationsprojekter. Projektet og dermed også evalueringen opererer desuden med to sammenhængende niveauer: 1. Kvalitetsudvikling på virksomhedsniveau: Forståelsen for turismen som erhverv, og at udviklingen skal løftes ude i virksomhederne for at give resultater og effekt. 28 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

29 2. Kvalitetsudvikling på destinationsniveau: Destinationens rolle som et samlet erhvervsøkonomisk system med fælles støttefunktioner og rammevilkår, som den enkelte virksomhed indgår i. Midtvejsevalueringen er gennemført i perioden fra januar til slut marts Midtvejsevalueringen er baseret på sekundær- såvel som primærdata indsamlet ved brug af kvalitative dataindsamlingsmetoder jf. kapitel LÆSEVEJLEDNING Evalueringen er efter resuméet og denne indledning bygget op omkring fem kapitler. I kapitel 3 beskrives evalueringens kontekst, og fremgangsmåde og metode beskrives i kapitel 4. I kapitel 5, 6 og 7 fremgår selve evalueringsresultaterne. Det samlede projekt og de tværgående aktiviteter evalueres i kapitel 5, demonstrationsprojekterne evalueres i kapitel 6, mens CKT og delprojektet 20 særlige feriesteder behandles i kapitel 7. Der findes desuden to appendiks. Appendiks A (kapitel 8) indeholder en grundig beskrivelse af demonstrationsprojekterne og deres status primært på basis af den gennemførte desk research, mens appendiks B (kapitel 9) indeholder en samlet oversigt over evalueringsspørgsmål opdelt på evalueringstemaer og undertemaer. Resultaterne i de tre kapitler omkring evalueringsresultaterne (kapitel 5, 6 og 7) er mere eller mindre eksplicit struktureret omkring de opstillede evalueringstemaer og undertemaer, og disse er kort skitseret i det nedenstående. Desuden præciseres enkelte centrale begreber. Temaerne som går igen gennem evalueringen er: Netværk og samarbejde Resultater og effekter, herunder: o Produkt- og kvalitetsudvikling o Pakketilbud og sammenkædede tilbud o Værditilvækst i virksomhederne o Synliggørelse og profilering o Innovation og nytænkning o Støttefunktioner udvikling og udbredelse o Organisering o Direkte- og indirekte effekter Læringselementer og videndeling Målopfyldelse. Begrebet produkt skal forstås bredt, dvs. at det også indeholder fasen inden selve produktet, fx værktøjer, koncepter og fysiske ændringer som er en del af det samlede basisprodukt. 29 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

30 Kvalitetsudvikling kan bestå i at kvalitetsudvikle på et produkt, værktøj eller koncept både eksisterende og ikke eksisterende men også kvalitetsudvikling i forhold til service og kompetencer. Begrebet værditilvækst handler i bred forstand om, at hjælpe virksomhederne med at komme så tæt på markedet som muligt, og kompetenceudvikling ses endvidere også som væsentlig i denne henseende. I forhold til synliggørelse er det vigtigt at være opmærksom på, at demonstrationsprojekterne ikke må bruge penge på reel markedsføring. Projektet må konceptudvikle i forhold til markedsføring, og herefter skal læringen gives videre til andre, som så selv står for selve synliggørelsen. Begrebet styringsdata anvendes enkelte steder i rapporten og dækker (som i projektansøgningen) over det datagrundlag om performance på virksomheds- eller destinationsniveau, som tilvejebringes gennem de forskellige dataindsamlinger (fx tilfredsmålingerne gennemført i regi af de 20 særlige feriesteder ) i projektet. Begrebet støttefunktioner anvendes i projektet i to forskellige betydninger. I den ene forståelse er der tale om konkret processtøtte fx gennem værktøjer, modeller, metodebeskrivelser o.l. mens der i den anden forståelse er tale om videnstøtte gennem analyser og etablering af styringsdata. 30 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

31 3. Evalueringens kontekst Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af den kontekst som projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er blevet og bliver implementeret inden for. Formålet med kapitlet er at opridse nogle af de væsentligste faktorer, som kan have en betydning fremmende som hæmmende for projektets implementering. Hermed bidrager beskrivelsen med en referenceramme for evalueringen af Oplevelsesbaseret Kystturisme. De faktorer, der primært beskrives, er dels den samfundsmæssige kontekst i form af en række strukturelle faktorer med relation til den makroøkonomiske udvikling (fx overnatninger, omsætning, beskæftigelse, international konkurrenceevne m.fl.) og den nationale politiske ramme og organisering af den offentlige turismefremme - herunder den nyligt offentliggjorte vækstplan. Konkret bruges beskrivelsen til at perspektivere resultaterne af evalueringen i forhold til eventuelle justeringer og anbefalinger. 3.1 DE STORE UDVIKLINGSTRÆK I TURISMEN Kystturismen spiller en væsentlig rolle målt på overnatninger, omsætning, værdiskabelse, detailhandel, sikring af arbejdspladser i yderområder mm. I regeringens Vækstplan anslås det, at kyst og NaturTurismen i Danmark udgør 40 pct. af den samlede omsætning i dansk turisme. Den samlede omsætning i 2011 lå i størrelsesordenen 82,4 mia. kr., hvor kystturismen genererer ca. 33 mia. kr. Udenlandske turister stod for 34,1 mia. kr. af den samlede turismeomsætning, hvilket svarer til 3,6 pct. af alle eksportindtægter i Danmark. Turismeerhvervet beskæftiger omkring personer omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse. Turismeerhvervet skaber beskæftigelse inden for mange kategorier på arbejdsmarkedet, herunder kortuddannede og nydanskere, og erhvervet er et fleksibelt arbejdsmarked for uddannelsessøgende. I turismeerhvervet er der i gennemsnit ansat 57 pct. ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 pct. Det skal tages i betragtning, at de mange studerende også i reglen optræder i statistikken som ufaglærte, fordi de ikke har færdiggjort deres uddannelse. I de senere år har kystturismen oplevet en markant tilbagegang. Ser man på udviklingen over de seneste 20 år, er der tale om en tilbagegang på 27,5 pct. Det er især værd at notere sig, at de tyske overnatninger, der traditionelt har været vigtige i store dele af kystturismen, er gået betydeligt tilbage målt på antal overnatninger siden 1990 erne. Tilbagegangen i kystturismen står over for en vækst i storby- og erhvervsturismen, især i hovedstadsområdet, på 35 pct. i København alene i perioden , og i sammenlignelige europæiske storbyer har væksten ligget på omkring 29 pct. Ses der på de seneste 20 år har storbyturisme i Danmark oplevet en vækst på næsten 80 pct. 31 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

32 Mens den udenlandske turisme generelt er gået frem i Europa, er det gået modsat i Danmark. Mere end seks ud af ti udenlandske turistovernatninger er forbundet med kystturismen. Kystturismen er et ikke ubetydeligt indkomst- og beskæftigelsesgrundlag for en række lokalsamfund i landdistrikterne bl.a. langs den jyske vestkyst og på øerne. Turismen indgår i en symbiose med mange aktiviteter rettet mod lokalbefolkningen - herunder byudvikling, kulturelle aktiviteter og friluftsliv. Turismen er dermed et vigtigt element i den lokale sammenhængskraft og kan på flere parametre være med til at modvirke en række af de udfordringer, som landdistrikterne og yderkommunerne kæmper med i disse år. 3.2 ORGANISERINGEN AF DEN OFFENTLIGE TURISMEFREMME Erhvervs- og Vækstministeriet er på statsligt niveau hovedansvarlig for turismepolitikken. Ministeriet har bl.a. en resultatkontrakt med VisitDenmark om udførelsen af visse turismepolitiske opgaver med vægt på markedsføring af Danmark i udlandet. En række andre ministerier arbejder mere eller mindre direkte med turisme og oplevelseserhverv bl.a. Kulturministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Transportministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Disse ministerier varetager opgaver inden for kulturarv, miljø, naturbeskyttelse, erhvervsudvikling, innovation, transport og infrastruktur, samt landdistriktsudvikling mv., som er af stor betydning for kvalitet- og potentialeudviklingen af turismen i kystområderne. De seks regionale vækstfora har bl.a. til opgave at udarbejde regionale erhvervsudviklingsstrategier, ligesom de har indflydelse på finansieringen af de initiativer, der skal føre strategien ud i livet - herunder allokeringen af midler fra EU s strukturfonde. De regionale vækstfora har dermed også ansvaret for udviklingen af vækstbetingelserne for turismeerhvervet i regionerne. Samtidigt er der i alle regioner (samt Bornholm) etableret ét samlet regionalt turismeselskab. Region Syddanmark har ikke i øjeblikket et turistudviklingsselskab, men opgaverne er uddelegeret til destinationer. De regionale turistudviklingsselskaber har til opgave at arbejde med produkt- og forretningsudvikling mv. Videncenter for Kystturisme (herefter CKT) blev etableret i 2012 via midler på finansloven (i 2011) samt finansiering fra de fire regioner og Ringkøbing-Skjern Kommune (hovedpartnerne i projektet). Videncenterets formål er, at det skal bidrage til, at kystturismens aktører og virksomheder samt de værdikæder og destinationer, som virksomhederne indgår i, kan træffe vigtige strategiske beslutninger på et kvalificeret grundlag". CKT skal skabe viden og datagrundlag for aktørerne i kystturismen, gennemføre udviklingsprojekter samt etablere netværk af virksomheder og øvrige aktører på området. I sommeren 2013 fremkom det nedsatte Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi med dets anbefalinger om, hvordan der kan skabes vækst og jobs i dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstteamet kom med i alt otte anbefalinger: 32 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

33 1. En stærk organisering og en samlet national strategi 2. Revitalisering af dansk kystturisme 3. Fælles strategisk markedsføring og branding 4. Styrket international tilgængelighed 5. Flere kultur-, viden- og sportsbegivenheder til Danmark 6. Service og produktivitet i dansk turisme skal være i top 7. Digitalisering og ny markedskommunikation 8. Rammebetingelser for lige konkurrencevilkår. Regeringen kom i januar 2014, bl.a. med afsæt i Vækstteamets anbefalinger, med vækstplanen Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme. Her er visionen, at dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 skal opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. For at opnå dette blev der opstillet fire indsatsområder og en række initiativer. De fire indsatsområder er: 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 3. Kyst- og NaturTurismen skal udvikles 4. Bedre organisering af turismefremmeindsatsen. Det er væsentligt at observere, at kystturismen har en stærk plads i regeringens politik, og at der er et fortsat ønske om at fremme og udvikle turismen trods nedgangen i de senere år. Det fremgår af de forskellige politikdokumenter, at kystområderne rummer mange ressourcer og potentialer for en attraktiv og kvalitetsorienteret turisme. Den konkrete udmøntning af vækstplanen herunder dens organisatoriske konsekvenser er i skrivende stund ikke fastlagt. Uanset udfaldet vil vækstplanens implementering formentlig berøre en række af de turismefremmeaktører, som er involveret i nærværende projekt. Dermed udgør vækstplanen en central del af evalueringens kontekst, og de forskellige aktørers vurderinger, som de kommer til udtryk i evalueringen, skal ses i lyset af denne pågående proces. 33 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

34 4. Fremgangsmåde og metode Såvel midtvejs- som slutevalueringen tager afsæt i Region Midtjyllands egen analyse- og effektmodel plus effektkædemodellen. Analyse- og effektmodellen har fokus på, hvordan sammenhængen mellem ressourcer, organisering, ydelser og effekter er. Herudover er evalueringen struktureret efter en række evalueringstemaer og evalueringsspørgsmål, som er formuleret i evalueringens opstartsfase. De findes i appendiks B og er dækkende for såvel midtvejs- som slutevalueringen, hvorfor ikke alle spørgsmål på nuværende tidspunkt er besvaret. Hele evalueringen er opbygget i fire faser, hvor de to første er gennemført på nuværende tidspunkt: 1. Opstart: Forberedelse af evalueringen med fokus på endeligt design og udvikling af evalueringsspørgsmål. Der er i tillæg til opstartsmøder med opdragsgiver og den samlede styregruppe, gennemført to workshops med henblik på at arbejde med effektkæder samt udvikle og validere evalueringsspørgsmål. 2. Midtvejsevalueringen: Midtvejsevalueringen af såvel de fem demonstrationsprojekter som CKT s roller med hensyn til såvel tværgående koordinering og støttefunktioner samt delprojektet 20 særlige feriesteder. Midtvejsevalueringen baserer sig på kvalitative metoder. Se nærmere om datakilder og indsamlingsmetoder i underafsnittet neden for. 3. Slutevaluering: Gennemføres i forlængelse af midtvejsevalueringen og supplerer med kvantitative metoder samt et større fokus på effektmåling. 4. Præsentation og opfølgning: Evalueringens resultater formidles i forskellige fora. I forhold til både evalueringsspørgsmål og nærværende evalueringsrapport, er der trukket på et ekspertteam bestående af: Anne-Mette Hjalager, professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Malene Stub Selmer, direktør i PrimusMotor. Peter Kvistgaard, Ph.d. i regional turismepolicy i internationalt perspektiv og ejer af KvistgaardConsulting og underviser/forsker siden 1998 i turisme, oplevelsesøkonomi og internationale forhold ved Tourism Research Uni på Aalborg Universitet. John Hird, cand.mag. og ejer af Hird&Ko ApS. I det følgende delafsnit gennemgås datakilder og dataindsamlingsmetoder som midtvejsevalueringen bygger på. 34 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

35 4.1 DATAKILDER OG DATAINDSAMLINGSMETODER, I midtvejsevalueringen er der, grundet et udpræget fokus på læringer og dybere indsigter fra projekterne, valgt at tage udgangspunkt i forskellige kvalitative metoder. Slutevalueringen, som i højere grad fokuserer på konkrete effekter, vil introducere kvantitative metoder Dataindsamling evaluering af de fem demonstrationsprojekter I forhold til de fem demonstrationsprojekter er følgende dataindsamlingsaktiviteter gennemført: Desk research, kvalitative dybdeinterviews (såvel personlige som via telefonen), diskussionsgrupper, workshops, observation og deltagelse på aktiviteter i demonstrationsprojekterne samt kortere interviews med deltagende virksomheder, hovedsageligt telefonisk Desk research Desk researchen opridser alle demonstrationsprojekterne i et kort og letlæseligt format. Den tager udgangspunkt i to typer af datakilder. For det første alle de projektdokumenter, evalueringer og analyser som evalueringsteamet har fået stillet til rådighed af evalueringens opdragsgiver, Region Midtjylland gennem Podio, samt alle de dokumenter, som evalueringsteamet har fundet relevante og derfor har efterspurgt gennem de enkelte demonstrationsprojekter. For det andet er disse datakilder løbende kvalificeret gennem de interviews, som er foretaget med demonstrationsprojekternes projektledere og andre relevante aktører. Desk researchen opsummerer processen og status for de enkelte demonstrationsprojekter. Det gør den ved at fokusere på projekternes mål, aktører, fokusområder, planlagte projekter og strategier. Den kan findes i sit fulde format i appendiks A, kapitel Interviews med projektledere Der er foretaget personlige interviews med alle de nuværende projektledere for de fem demonstrationsprojekter, samt andre personer tilknyttet ledelsen af projekterne enten på nuværende tidspunkt eller tidligere i projektet. For demonstrationsprojekt 1, ved NaturTurisme på Sydfyn, er der foretaget personlige interviews med projektlederen og en projektkonsulent samt et kortere personligt interview med sekretariatschefen. For demonstrationsprojekt 2, ved Destination Ringkøbing Fjord i Hvide Sande, er der foretaget personlige interviews med projektledelsen. For demonstrationsprojekt 3, ved Visit Nordjylland, er der foretaget et personligt interview med projektlederen og udviklingschefen. For demonstrationsprojekt 4, ved Midtjysk Turisme, er der foretaget et personligt interview med projektlederen og udviklingschefen. 35 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

36 For demonstrationsprojekt 5, ved Østdansk Turisme på Sjælland, er der foretaget personlige interviews med den nuværende projektleder og den tidligere projektleder fra Region Sjælland, som pt. er udlånt Interviews med konsulenter og andre relevante viden- og ressourcepersoner Der er foretaget interviews eller diskussionsgrupper med konsulenter og andre relevante viden- og ressourcepersoner, der har været involveret i de forskellige demonstrationsprojekter. For demonstrationsprojekt 1, ved NaturTurisme på Sydfyn, er der foretaget seks telefoniske interviews med seks eksterne konsulenter, som har været involveret i projektet. Det gælder både konsulenter, som har været inddraget som oplægsholdere på netværksaktiviteterne og konsulenter, der har indgået i individuelle sparrings- eller rådgivningsforløb med udvalgte virksomheder. Desuden er der foretaget et interview med en ekstern konsulent, som har deltaget i udviklingen af potentialeplanen i Svendborg, som ligeledes havde indsigt i demonstrationsprojektet. For demonstrationsprojekt 2, ved Destination Ringkøbing Fjord i Hvide Sande, er der foretaget en diskussionsgruppe/fokusgruppe med konsortiet, der leder projektet, hvor konsulenter fra Manto A/S og Dansk Bygningsarv deltog. For demonstrationsprojekt 3, ved Visit Nordjylland, er der er der foretaget telefoninterviews med kontaktpersonerne fra Nationalpark Mols og Nationalpark Vadehavet og et enkelt interview med den eksterne konsulent, som forestår fem ud af ti moduler på udviklings- og kompetenceforløbet i Nationalpark Thy. For demonstrationsprojekt 4, ved Midtjysk Turisme, er der i forbindelse med en temadag, som omhandlede tværgående læring i projektet, blevet afdækket en række spørgsmål. Til temadagen deltog fem partnere, der fungerer som projektledere på de forskellige koncepter/delprojekter og som derigennem besidder relevant viden omkring demonstrationsprojektet. For demonstrationsprojekt 5, ved Østdansk Turisme på Sjælland, er der foretaget en diskussionsgruppe med deltagere både fra projektets ledelse i form af en vækstkonsulent og individuel vækstgruppe-facilitator fra Østdansk Turisme samt en projektmanager ved Roskilde Universitet. Derudover deltog der i diskussionsgruppen tre eksterne konsulenter, som havde arbejdet hhv. med kommunikations- og hjemmesidehjælp til virksomhederne på læringsforløbet og deltaget i udviklingen af potentialeplanen for Karrebæksminde i forbindelse med en vækstgruppe. Desuden blev der foretaget et telefonisk interview med en ekstern konsulent, som både er vækstgruppe-facilitator og oplægsholder på læringsforløbet Evalueringsworkshop Evalueringsteamet har derudover faciliteret en evalueringsworkshop med deltagere fra projektledelsen i demonstrationsprojekterne. Workshoppen fokuserede på at formulere meningsfulde evalueringsspørgsmål, samt at klæde evaluator på til at kunne tage højde for 36 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

37 forskellighederne i de fem demonstrationsprojekter. Workshoppen blev afholdt i Regionhuset i Horsens Deltagelse i demonstrationsprojekternes workshops, temadage, læringsforløb og lignende Endvidere har evalueringsteamet deltaget i relevante workshops, læringsforløb el. lign. på hvert af de enkelte demonstrationsprojekter. Evalueringsteamet stillede i de fleste tilfælde med to konsulenter ved hvert event. Deltagelsen i disse aktiviteter havde til formål at se både indholdet, deltagelsen og organiseringen af de pågældende begivenheder. For demonstrationsprojekt 1, ved NaturTurisme på Sydfyn, deltog evalueringsteamet i Company Dating-arrangementet i Svendborg med deltagelse af turismeaktører, hovedsagelig virksomheder, inkl. eksterne oplæg og deltagelse fra projektledelsen på demonstrationsprojektet. For demonstrationsprojekt 2, ved Destination Ringkøbing Fjord i Hvide Sande, deltog evalueringsteamet i vækstgruppe 3, hvor der var gruppearbejde for alle arbejdsgrupperne og herefter oplæg, blandt andet af uddannelsesgruppen omkring deres power-event og et lederkursus. For demonstrationsprojekt 3, ved Visit Nordjylland, deltog evalueringsteamet i modul 4, som er en del af udviklings- og kompetenceforløbet i Nationalpark Thy. Her var der særlig fokus på det Thy ske værtskab, virksomhedernes værdikæder og mulige partnerskaber mellem virksomhederne. For demonstrationsprojekt 4, ved Midtjysk Turisme, deltog evalueringsteamet i en temadag i Silkeborg med deltagelse af fem partnere i projektet, som samtidig fungerer som projektleder for de forskellige koncepter. Temadagen handlede om status og læringer af forløbet og inkluderede oplæg fra projektledelsen og oplæg samt status på koncepterne fra alle partnere. For demonstrationsprojekt 5, ved Østdansk Turisme på Sjælland, deltog evalueringsteamet i et heldags-læringsforløb ved Roskilde Universitet i Roskilde. Der var her en deltagelse af alle de 24 virksomheder fra de forskellige 4 vækstgrupper, flere virksomheder med mere end en repræsentant. Læringsdagen havde eksterne oplæg samt deltagelse af flere fra projektledelsen Interviews med deltagende virksomheder Sidst er der foretaget kortere interviews med nogle af de deltagende virksomheder på de ovenstående begivenheder. Disse interviews er foretaget enten personligt på begivenhederne eller telefonisk, når det ikke var muligt at gennemføre interviewet på selve begivenheden. For demonstrationsprojekt 1, ved NaturTurisme på Sydfyn blev der foretaget korte, personlige interviews med 13 forskellige virksomheder. Af disse var der en lige andel af hhv. overnatnings- og oplevelsesvirksomheder, som er demonstrationsprojektets hovedskelnen. 37 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

38 For demonstrationsprojekt 2, ved Destination Ringkøbing Fjord i Hvide Sande, er der foretaget 3 telefoninterviews med aktører i arbejdsgrupperne i projektet. Aktørerne er udvalgt således, at forskellige arbejdsgrupper er repræsenteret og ligeledes er en enkelt aktør også udvalgt, idet vedkommende samtidig også var en del af styregruppen i projektet. Styregruppen er lokalt forankret og koordinerer med konsortiet og projektledelsen omkring hele demonstrationsprojektet. For demonstrationsprojekt 3, ved Visit Nordjylland, er der foretaget 3 telefoniske interviews med virksomheder, der deltager i udviklings- og kompetenceforløbet i Nationalpark Thy. De er alle meget forskellige virksomheder stort hotel, en hobbyvirksomhed samt et supermarked. For demonstrationsprojekt 4, ved Midtjysk Turisme, er der foretaget telefoniske interviews med 4 virksomheder, der deltager i de forskellige projekter. Der er blandt andet foretaget to interviews med to virksomheder, der har bygget videre på koncept-idéerne, en virksomhed, der ikke er nået så langt i processen og en virksomhed, der har testet konceptet, men ikke har besluttet sig for, hvad næste skridt skal være. For demonstrationsprojekt 5, ved Østdansk Turisme på Sjælland, er der foretaget en række korte interview med deltagere fra alle 4 vækstgrupper på læringsforløbet, og efterfølgende fulgt op med telefoniske interviews med én deltagende virksomhed fra hver af de 4 vækstgrupper; Højskolecamping, Destinationsudvikling, Branding & Pakketænkning og Nye Markeder. Nedenfor kan ses en liste af de dataindsamlingsmetoder i midtvejsevalueringen af de fem demonstrationsprojekter: Anvendte dataindsamlingsmetoder ved de fem demonstrationsprojekter Desk research af relevante dokumenter såsom projektdokumenter, andre evalueringer og analyser mv. Interviews eller møder med repræsentanter fra de fire regioner og Ringkøbing-Skjern Kommune Interviews med de fem projektledelser. Interview eller diskussionsgrupper med konsulenter, viden- og ressourcepersoner. Tværgående workshop med de fem demonstrationsprojekters projektledelse Deltagelse og observation på events, workshops eller læringsforløb for de enkelte demonstrationsprojekter. Korte telefoniske eller personlige interview med virksomheder, som deltager i et forløb, workshop eller event. 38 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

39 4.1.2 Dataindsamling evaluering af CKT og de 20 særlige feriesteder I forhold til CKT og de 20 særlige feriesteder er følgende dataindsamlingsmetoder anvendt: workshop, personlige dybdeinterviews med centrale videnspersoner og telefoniske dybdeinterviews med centrale aktører på de særlige feriesteder. Evalueringsteamet faciliterede en workshop med deltagelse af hele CKT s daglige stab. Workshoppen fokuserede på både at justere evalueringsspørgsmålene til den udvikling, som projektet har gennemgået samt at få en plenumdiskussion og input fra CKT på relevante evalueringsspørgsmål. Workshoppen blev afholdt i CKT s lokaler i Hvide Sande. Der er derudover foretaget personlige dybdeinterviews med både én intern vidensperson og leder fra CKT, en ekstern konsulent, som har været involveret i CKT s arbejde, samt to eksterne konsulenter, som har været involveret i udviklingen af potentialeplaner for de 20 særlige feriesteder. Sidst er der foretaget 19 telefoniske dybdeinterviews med relevante turismeaktører fordelt på de 20 særlige feriesteder, inkl. nogle, som repræsenterede flere destinationer, og nogle steder flere interviewpersoner fra samme destination. De interviewede personer har hovedsageligt været turistchefer; medarbejdere fra andre dele af den kommunale forvaltninger, der arbejder med turismefremme eller udviklingskonsulenter på det givne projekt. Anvendte dataindsamlingsmetoder v. CKT og de 20 særlige feriesteder Interview med CKT s projektleder Workshop med CKT s medarbejdere Telefoniske dybdeinterview med lokale kontaktpersoner/tovholdere fra hvert af de 20 særlige feriesteder Telefonisk dybdeinterview med et udvalg af de centrale partnere i alt 5 interview Desuden trækker evalueringen af CKT på dataindsamlingen gennemført i relation til demonstrationsprojekterne. 39 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

40 5. Projektets tværgående aspekter Dette kapitel evaluerer en række tværgående aspekter af projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, herunder organisering, samspil timing og proces og forventede effekter. Kapitlet, og i særlig grad afsnittet om organisering, trækker i høj grad på de efterfølgende kapitler (kapitel 6 og 7), som evaluerer de fem demonstrationsprojekter enkeltvis samt CKT og delprojektet 20 særlige feriesteder, men forsøger at bevare det tværgående fokus. Pointerne i indeværende kapitel kan derfor findes yderligere specificeret og udfoldet i den efterfølgende del af evalueringsrapporten. 5.1 ORGANISERING Projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme har som det tydeligt fremgår af kapitel 1.2 en forholdsvis kompleks organisering. Det skyldes bl.a., at projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er tænkt som et tværregionalt forsøgsprojekt. Region Midtjylland er, som allerede anført, tilsagnsmodtager og ansøgte i sin tid Erhvervsstyrelsen om projektet på vegne af regionerne (ekskl. Region Hovedstaden) og Ringkøbing-Skjern Kommune (tilsammen omtalt som tilsagnsparterne i denne rapport). CKT er den overordnede projektleder og koordinator for projektet, mens de regionale operatører (NaturTurisme, VisitNordjylland, Midtjysk Turisme og Østdansk Turisme) er leadpartnere i projektet sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune (ved Destination Ringkøbing Fjord). Leadpartnerne er projektlederne for de enkelte demonstrationsprojekter et ansvar som derefter delvist kan være uddelegeret til andre partnere. Udover projektets styregruppe, som består af tilsagnsparterne, CKT og leadpartnerne for demonstrationsprojekterne, er der nedsat et Advisory Board, som består af en række brancheorganisationer, styrelser og interesseorganisationer. For at sikre en klarhed og forventningsafstemning er der udformet en vilkårsaftale mellem tilsagnspartnerne, CKT og leadparterne 1. Udover at klargøre en række forhold vedrørende den økonomiske ramme, revision og en række juridiske forhold, beskriver aftalen især de opgaver som 1 Vilkår vedrørende deltagelse i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, 17. januar Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

41 CKT har ansvaret for at varetage, ligesom de øvrige aktørers roller udlægges. Ifølge aftalen har CKT bl.a. ansvaret for: At styre og koordinere projektets gennemførelse og fremdrift, herunder at opdatere milepælsplan Løbende videnopsamling og videnformidling Løbende styring, koordinering, videnopsamling og formidling mellem CKT og de enkelte demonstrationsprojekter og på tværs af demonstrationsprojekterne. Her til kommer en række andre funktioner såsom at sikre sekretariatsbetjening af styregruppen og sammensætning af Advisory Board. Organisering er samlet op i figuren nedenfor. Figur 3. Organisering Hvor står vi i dag? Den komplekse organisering har sammen med projektansøgningens design medført, at implementeringen af de fem demonstrationsprojekter og projektet med 20 særlige feriesteder i praksis kører som seks adskilte projekter, som hver har deres egen dynamik og organisering. De tværgående netværksaktiviteter mellem demonstrationsprojekterne har kun fundet sted i 41 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

42 begrænset omfang, og det er endnu ikke arbejdet systematisk med at udbrede koncepter og modeller fra demonstrationsprojekterne til de 20 særlige feriesteder. Den tværgående projektledelsesmæssige og koordinerende rolle er central, hvis intensionen om et tværregionalt forsøgsprojekt skal realiseres. Der kan identificeres to hovedproblemer i relation til dette, som bunder i uklarheder i projektansøgningen men også i en manglende forventningsafstemning mellem tilsagnsparterne og CKT til trods for at der findes en vilkårsaftale, som alle partere har underskrevet, og hvori det forsøges at forventningsafstemme yderligere end i ansøgningen, om end der også henvises til projektansøgningen i vilkårsaftalen. Den manglende forventningsafstemning kommer for det første til udtryk ved at der er en generel uenighed omkring vægtningen mellem fokus på demonstrationsprojekterne og fokus på de 20 særlige feriesteder. Dette har betydet, at CKT i praksis primært har koncentreret sig om de 20 særlige feriesteder, som efter CKT s vurdering er omdrejningspunktet for projektet. Tilsagnsparterne har omvendt trukket i den anden retning således for at CKT til også at påtage sig en rolle i forhold til demonstrationsprojekterne samt tværgående aktiviteter i forhold til koblingen mellem de 20 særlige feriesteder og demonstrationsprojekterne. Relateret hertil er det, for det andet klart, at der har manglet en klar definition samt en fælles forståelse for hvad der præcist ligger i begrebet støttefunktioner, som anvendes gennemgående i projektansøgningen om CKT s bidrag. I CKT opfattes støttefunktioner som de analyser, der gennemføres, og for hvilke der er opstillet klare milepæle, samt i forhold til håndteringen af det rent administrative i projektet. Fra tilsagnsparternes side har der været en forventning om, at der i begrebet lå, at CKT skulle spille en mere generel rolle i forhold til at støtte demonstrationsprojekterne og sikre tværgående videndeling og koordinering. I den sammenhæng er det desuden vigtigt at anføre, at mange af de identificerede udfordringer omkring fokus, prioritering, timing mm. også kan føres tilbage til projektets ansøgning og de snit og det design, der her er udlagt. Det har vist sig, at såvel demonstrationsprojekterne som CKT har brugt uforholdsmæssigt meget tid på at definere deres respektive roller og fokus, da det ikke er entydigt og præcist beskrevet i ansøgningen. Denne proces har ikke ledt til en reel afklaring, men dog en åben erkendelse af de reelle uenigheder. Selvom man er enige om at være uenige og problemerne er erkendte, ændrer det dog ikke på, at det samlet set har en negativ konsekvens for projektet. Det skal dog også fremhæves, at forskellige tiltag til at sikre bedre tværgående videndeling mv. er igangsat. Disse udfordringer og uklarhederne i ansøgningen har forsinket projektet samlet set og konsekvensen er blevet, at især demonstrationsprojekterne kører relativt autonomt med egne lokale styregrupper. Anskues hvert demonstrationsprojekt for sig, er konklusionen også, at de kører tilfredsstillende. Men samlet set er der ingen tvivl om, at denne generelle uklarhed og kompleksitet i organisering og rollefordeling har medvirket til, at det tværregionale aspekt i det samlede projekt fremstår svagt. 42 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

43 Det autonome element forstærkes formodentligt også af, at man har valgt en leadpartner-model og delegeret meget af ansvaret til de regionale operatører. CKT s rolle i forhold til demonstrationsprojekterne er derfor primært reduceret til at håndtere den administrative projektledelse, mens der ikke har været en stærk, fælles projektledelse, som har haft fokus på det tværgående rent indholdsmæssigt. Den forholdsvis nyoprettede ERFA-gruppe for de fem demonstrationsprojekter, som CKT har ansat en ekstern konsulent til at facilitere, ses derfor også som et godt og rigtigt initiativ, hvis det skal lykkes at samle de fem demonstrationsprojekter og uddrage tværregionale læresætninger fra de fem projekter. Det er derfor også positivt, at CKT har besluttet at forlænge dette tiltag. Det tværregionale samarbejde er på nuværende tidspunkt bedst realiseret gennem de 20 særlige feriesteder, om end det også med fordel kan styrkes yderligere. Det tværregionale element findes dels i, at der er skabt en fælles platform for en række analyser, dels via CKT s involvering og netværks facilitering om end den indtil videre primært finder sted internt på feriestederne. Det tværregionale netværkselement på tværs af feriestederne har været mere begrænset og primært på ad-hoc basis. Dette sagt er der en stigende forståelse blandt feriestederne for, at man ikke er konkurrenter, men derimod i højere grad bør samarbejde fx tværregionalt og udveksle erfaringer fx om hvordan de fælles udfordringer kan overvindes. En anden komponent i organisering, som er værd at nævne, er det forhold, at de mange kontaktpunkter og delegeringsled, som organiseringen medfører. Det betyder, at der i praksis er langt fra, hvad der regionalt prioriteres og ud til de enkelte demonstrationsprojekter, og den hverdag de implementeres i, hvor der i samtlige fem demonstrationsprojekter er tillagt en bottomup tilgang. Det er også tydeligt, at de mange delegeringsled betyder en ekstra sårbarhed for personudskiftninger. Et konkret eksempel kan gives fra et demonstrationsprojekt, hvor der, udover udskiftning i projektledelsen hos Region Midtjylland, er sket personudskiftninger i demonstrationsprojektets kontaktperson hos CKT, i den regionale operatørs projektledelse samt hos den partner, som er tovholder på det konkrete virksomhedsforløb. Dette opleves frustrerende for den udførende partner, der sidder til sidst i kæden og har kontakten til virksomhederne. Endeligt kan det konstateres, at Advisory board ikke har formået at få en central rolle i projektet, hvilket i sig selv er tankevækkende, da netop Advisory boardet kunne spille en væsentlig rolle i at få udbredt viden og kendskab til projektet Oplevelsesbaseret kystturisme. Boardet er nedsat og der har i skrivende stund været afholdt et møde i Advisory board (28. august 2013), hvor demonstrationsprojekterne blandt andet var i fokus. Oplevelsen blandt demonstrationsprojekterne er entydigt, at de ikke fik meget konkret feedback med tilbage. 43 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

44 5.2 SAMSPIL, TIMING OG PROCES Samspillet mellem de involverede partnere (demonstrationsprojekter, CKT og de 20 særlige feriesteder) har desuden haft svære betingelser, som kan føres tilbage til et grundlæggende processuelt problem i projektprocessens timing. Evalueringen har særligt identificeret tre forhold, som er værd at nævne. I. For det første er de fem demonstrationsprojekter kommet senere i gang end forventet. Dette skyldes flere forhold. Dels tog det længere tid med at få godkendt projektet end forventet. Dels har der været brugt tid og ressourcer på at definere og indholdsbestemme det enkelte demonstrationsprojekt. Endeligt har der på flere af demonstrationsprojekterne været skiftende projektledere på flere niveauer, ligesom de mange niveauer har betydet, at projektet skulle formidles og delegeres igennem en række led, inden det har nået de konkrete virksomheder. II. For det andet så har demonstrationsprojekterne og projektet med de 20 særlige feriesteder kørt sideløbende. Der er altså en fejlslutning i præmissen om, at der først har skullet udvikles dybdegående koncepter eller modeller, som så efterfølgende skulle afprøves på de 20 feriesteder. Timingmæssig er det ikke muligt. De første markedsrettede erfaringer fra demonstrationsprojekterne vil først for alvor være tilgængeligt i slutning af projektets implementeringsperiode. III. For det tredje er opbygningen af CKT pågået parallelt med, at projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er blevet igangsat og implementeret, hvilket uden tvivl har haft betydning for CKT s muligheder for at udfylde den tænkte understøttende rolle i Oplevelsesbaseret Kystturisme fra starten. 5.3 FORVENTEDE EFFEKTER Der er opstillet en række effektkrav til demonstrationsprojekterne og til CKT s performance. De er alle oplistet i tabellen nedenfor. De endelige effekter i projektperioden vil først blive opgjort i forbindelse med slutevalueringen, mens det på nuværende tidspunkt kan vurderes, hvorvidt det er realistisk at opnå de opstillede effektkrav. Det må desuden forventes, at en række effekter af projektet først vil vise sig på længere sigt altså efter projektperiodens afslutning. Generelt vil flere af effektkravene være udfordret ved, at demonstrationsprojekterne er forsinket i deres implementering jf. ovenstående afsnit. Konkret betyder det, at det vil blive svært at spore reelle effekter, og at det i højere grad vil være muligt at identificere en række resultater, mens effektleddet i form af flere overnatninger, flere internationale turister og et øget døgnforbrug sandsynligvis tidligst for alvor vil kunne aflæses efter højsæsonen Desuden er flere af effektkravene opstillet uden klare definitioner (eksempelvis geografiske) og afgrænsninger, ligesom 44 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

45 der ved flere af effektkravene ikke kan opstilles en klar baseline det gælder fx ift. døgnforbruget eller i forhold til andelen af virksomheder, som benytter erhvervsservice. Der er i projektet arbejdet med at opstille effektkæder. Disse opstiller en interventionslogik eller programteori for, hvordan projektets input skal lede til de forventede effekter. Efter gennemførsel af workshop med projektlederne, hvor der bl.a. var fokus på effektkæderne, har evalueringen måttet konstatere, at der ikke er arbejdet systematisk med disse effektkæder i projektet, ligesom den generelle holdning blandt projektets aktører er, at de ikke er anvendelige som styringsredskab for projektledelsen. At der således ikke arbejdes aktivt med mere udspecificerede interventionslogikker bidrager yderligere til, at de forventede effekter fremstår som dekoblede fra de konkrete aktiviteter. Tabel 1. Effektkrav og foreløbig vurdering Effektkrav 10 pct. vækst i overnatninger i alt i hvert demonstrationsprojekt, heraf minimum 50 pct. udenlandske turister 15 pct. vækst i døgnforbruget i hvert demonstrationsprojekt Antallet af deltagende virksomheder, som benytter erhvervsservice og kompetenceudvikling skal stige med 50 pct. Der bliver foretaget effektmåling i projektperioden i demonstrationsprojekterne med krav om et positivt stigende resultat i projektperioden vedrørende tilfredshed hos turisterne (ønske om genbesøg), udvidelse af målgrupperne, sæsonforlængelse, nyhedsværdi og kvalitet i ydelserne, sammenhæng på tværs af værdikæder. Tværregionale samarbejdsrelationer, med et effektkrav om et stigende samarbejde målt i antallet af samarbejder om konkrete aktiviteter på tværs af landet i projektperioden. Center for Kystturisme indgår Foreløbig vurdering Demonstrationsprojekterne står overfor den første højsæson, hvor nye modeller, koncepter og tilgange skal afprøves af de involverede virksomheder. Der er endnu ikke målt på effekten. Ligesom med det førstnævnte effektkrav kan der endnu ikke konkluderes noget omkring dette effektkrav. Det kan der endnu ikke konkluderes noget om, men det er et element der indgår i slutevalueringen. Et spørgsmål er dog også hvad baseline er i dag for dette effektkrav. En 50 pct. stigning i forhold til hvad? Desuden savnes en klar definition af, hvad der ligger i at benytte erhvervsservice og kompetenceudvikling. Effektmålingen kan tidligst gennemføres efter sæsonen Som generelt påpeget i evalueringen er det dog forventningen, at projektet vil have positive effekter på disse parametre. På nuværende tidspunkt har projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme kun i begrænset omfang formået at stimulere til tværregionale samarbejdsrelationer. Projektet med de 20 særlige feriesteder giver dog klare indikationer på at et øget regionalt samarbejde kunne komme i stand. CKT har gennem de 20 særlige feriesteder opnået kravet om at 45 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

46 samarbejdsaftale med 15 feriesteder/kommuner om implementering af professionelle støttefunktioner, som resulterer i en generel gæstetilfredshed på minimum 4,2 (jf. VDK, skala 1-5). indgå et samarbejde med 15 feriesteder/kommuner. I dette tilfælde udgør CKT s måling af Gæstetilfredsheden en baseline, som efterfølgende målinger kan holdes op i mod. I den offentliggjorte rapport, er der imidlertid ikke medtaget netop dette mål for tilfredsheden (VDK, skala 1-5). Det som man dog kan se af tilfredshedsanalysen gennemført i 2013 er, at der er store udsving med tilfredsheden på specifikke parametre målt på denne skala, hvor pris/kvalitet er i bund med en score på 3,6 til en score på 4,7 for strand og kyst, ligesom der er udsving mellem destinationerne. Herudover arbejdes der meget med en NPS score som er et andet udtryk for tilfredshed/loyalitet. Den ligger højt på 65. Center for Kystturisme indgår samarbejdsaftale med 15 feriesteder/kommuner om implementering af professionelle støttefunktioner, som resulterer i 33 pct. af lokale partnere har planlagt/realiseret øgede investeringer. Det samlede projekt giver en stigning i antallet af overnatninger på minimum i projektperioden og et stærkt grundlag for en langt større langsigtet vækst i overnatninger, omsætning og beskæftigelse. Det er endnu for tidligt at konkludere noget om og der er endnu ikke målt på dette. Det vil være en del af slutevalueringen. En forudsætning for at kunne konkludere noget vedrørende dette effektkrav, er at der laves en entydig definition af professionelle støttefunktioner, og at denne formidles ud til de 20 særlige feriesteder og demonstrationsprojekterne. Dette er et meget ambitiøst effektkrav og forholdsvis urealistisk at opnå inden for projektperioden ikke mindst i lyset af den generelle forsinkelse. Der er endnu ikke målt på dette effektkrav. 46 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

47 6. De fem demonstrationsprojekter Dette afsnit præsenterer resultaterne af midtvejsevalueringen af hvert af de fem demonstrationsprojekter. 6.1 DEMONSTRATIONSPROJEKT 1: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST IFM. UDVIKLING AF MARITIME NATUROPLEVELSER Demonstrationsprojektet Erhvervsmæssig vækst ifm. udvikling af maritime naturoplevelser bygger på idéen om, at forskellige turismeaktører skal arbejde tættere sammen gennem konkrete krydssalg og pakkeløsninger. Der er særligt fokus på samarbejde mellem overnatningssteder og aktivitetsudbydere med målet om, at de skal indgå i en samlet fortælling til gæsten. Demonstrationsprojektet vil vise konkret, hvordan der i netværk mellem forskellige turismeaktører kan udvikles salgsbare produkter gennem styrkede værdikæder, som skal give mening for gæsten og Navn Tema Geografi Leadpartner Erhvervsmæssig vækst ifm. udvikling af maritime naturoplevelser Maritime naturoplevelser Det sydfynske øhav NaturTurisme I/S Med udgangspunkt i de stedbundne potentialer for maritime naturoplevelser og de mange virksomheder, der udbyder produkter til turisterne i det sydfynske øhav, arbejder demonstrationsprojektet med at udvikle nye koncepter og produkter, der gennem en styrket værdikædetankegang skal give kritisk masse for vækst. ikke bare være noget, som den enkelte virksomhed finder meningsfuldt. 47 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

48 Demonstrationsprojektet ledes af NaturTurisme I/S (herefter NaturTurisme). NaturTurisme har den overordnede projektlederrolle og står for afholdelsen af større og mindre netværksmøder for virksomhederne. Derudover har de haft ansvar for at indgå aftaler med en række af de eksterne konsulenter, som er brugt i forbindelse med individuelle sparringsforløb med en række udvalgte virksomheder og som oplægsholdere ved netværksarrangementerne. NaturTurisme har 66 partnervirksomheder, som spænder over en bred sammensætning af turismeaktører. Disse virksomhedspartnere fungerer som deltagere i én eller flere af de ovenstående aktiviteter. NaturTurisme har igangsat fem delprojekter, som alle arbejder med udvikling af koncepter eller produkter, som skal gøre virksomhederne i stand til at øge deres krydssalg og udvikle deres virksomhed. De konkrete delprojekter er: Maritime historier som forretning, som efterfølgende er slået sammen med delprojektet Det salgsbare oplevelsesprodukt, Explore Det Sydfynske Øhav, Overnatning med maritime oplevelser, På dybt vand forretning uden for højsæsonen og Lystsejlerens gyldne rute. NaturTurisme er leadpartner på alle delprojekterne. Explore Det Sydfynske Øhav gennemføres dog også i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne Oure og Nordea Fonden. På midtvejsevalueringens tidspunkt er der relativ stor forskel på, hvor langt de enkelte delprojekter er kommet. Nogle har allerede konkrete produkter klar, mens andre nærmere er i opstartsfasen Organiseringen af projektet Demonstrationsprojektets overordnede organisering har fungeret med NaturTurisme som leadpartner på de fleste delprojekter, med brug af eksterne konsulenter til inspirerende oplæg på netværksaktiviteterne og individuelle sparrings- eller rådgivningsforløb med en række udvalgte virksomheder. Samtidig er der i et af delprojekterne også brugt en række partnere; dette delprojekt ledes, som anført, af Faaborg-Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne Oure og Nordea Fonden. Organiseringen har været præget af to overordnede karakteristika. For det første har den været tæt på virksomhederne. Det ses ved, at projektledelsen af demonstrationsprojektet personligt har deltaget i netværksaktiviteterne og ligeledes stået for oplæg på disse samt fungeret som individuel vejleder og sparring for virksomheder mere uformelt. Det er meget positivt at have en organisering, hvor projektledelsen i høj grad er involveret i de konkrete aktiviteter. Evalueringen indikerer dog, at det også kan have den negative konsekvens, at virksomhederne får så meget støtte af projektledelsen, at de ikke selv overtager ansvaret for at drive samarbejder og lign. videre selv. Det vurderes dog ikke, at det er sket i udpræget grad. Projektet har ligeledes været tæt på virksomhederne i den forstand, at projektledelsen rent fysisk i perioder har arbejdet som et rullende kontor rundt omkring i det synfynske øhav. Det har bevirket, at selv afsidesliggende mikrovirksomheder har kunnet deltage og få sparring. Det vurderes at have 48 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

49 været en god måde at løse dette demonstrationsprojekts geografiske udfordring med mange mikrovirksomheder spredt rundt på forskellige øer. Det har ligeledes været et bærende princip i demonstrationsprojektet, at det skulle være tæt på virksomhederne på den måde, at deltagelse i projektet skulle være for virksomhedernes egen skyld ikke for demonstrationsprojektet. Dette har været en udfordring specielt indtil projektet begyndte at fokusere mere på, at virksomhederne skulle udvikle konkrete salgsbare produkter og navigerede væk fra virksomhedernes fokus på ren markedsføring. Det er en vigtig læring, at demonstrationsprojekt har haft bedre fat i virksomhederne efter at ledelsen ved NaturTurisme har arbejdet med at overbevise de deltagende virksomheder om, at udfordringen ved vækst handler mere om at have konkrete produkter tilpasset gæstens rejse end blot mere markedsføring af de samme produkter. Det har specifikt for dette demonstrationsprojekt været en udfordring at holde på virksomhederne, da mange virksomheder sideløbende har været involveret i andre projekter. En del virksomheder har bl.a. sideløbende deltaget i projektet Destination Sydfyn. Vurderingen er, at der nemt kan opstå en træthed ift. deltagelse i projekter, og at virksomhederne er nødt til at prioritere. Det vurderes dog, at den nuværende strategi med særligt stort fokus på værdien for virksomhederne og salgbarheden på markedet af produkterne har været yderst godt til fastholdelse, da virksomhedernes deltagelse ikke skyldes noget de skulle men derimod havde et direkte fokus på værdiskabelse. De deltagende virksomheder har bredt ytret, at projektet giver mening for dem. For det andet, og i forlængelse af den virksomhedsnære tilgang, har organiseringen været præget af en delvis bottom-up tilgang. Denne tilgang har netop taget udgangspunkt i, at virksomhederne selv skulle aktiveres og udnytte de netværk, som demonstrationsprojektet faciliterede for dem. Det er dog vigtigt at understrege, at tilgangen også har været præget af faste rammer for virksomhederne. I forhold til projektledelsen af demonstrationsprojektet er det værd at bemærke, at der har været udskiftninger af projektleder undervejs. Den nuværende projektleder er den tredje i rækken. Det har skabt en træghed i processen. Det vurderes imidlertid, at den nuværende projektleders branchekendskab og markedsfokusering er afgørende for et succesfuldt demonstrationsprojekt. Overordnet set vurderes organiseringen at være vellykket både i relation til at fastholde deltagervirksomheder, til udvikling af konkrete pakkeløsninger samt delvist at afprøve de overordnede koncepter (se nedenfor) Netværk og samarbejde Demonstrationsprojektet har en god intern netværksstruktur med NaturTurisme som anker for hovedprojektet samt for de fleste delprojekter. De eksterne konsulenter, som er hyret ind af NaturTurisme til oplæg og individuelle sparingsforløb, har ikke som sådan haft hovedansvar for projekternes gennemførelse. Der en bred tilfredshed blandt de interviewede konsulenter med det 49 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

50 interne samspil, som dog hovedsageligt har været mellem dem, NaturTurisme og virksomhederne, ikke hinanden. Demonstrationsprojektet arbejder meget fokuseret på netværksaktiviteter. Det kan som sådan siges at udgøre en kerne i projektet, da det for virksomhederne og turismeaktørerne har været selve præmissen for at kunne udvikle pakkeordninger. Derfor har den store deltagelse, og det store engagement i netværksaktiviteterne, været af afgørende betydning for demonstrationsprojektets succes. Konkret arbejder demonstrationsprojektet med to typer af netværk/videndelingsaktiviteter. For det første arbejdes der med Værktøjskassemøder, som har været afholdt som relativt korte fyraftensmøder, hvor mellem deltagende virksomheder er blevet introduceret for konkrete værktøjer, som de kan bruge i deres daglige forretning. Værktøjskassemøderne har været afholdt lidt under 1 gang om måneden og har indeholdt en bred række af værktøjer; fra forskellige typer af digital markedsføring over input til prisfastsættelser til vejledning i skattefradragsregler for virksomheder. Der har været stor deltagelse i møderne, og særligt placeringen og det konkrete indhold vurderes at have været godt for virksomhedernes mulighed for og interesse i at deltage. Den anden type netværksaktivitet er en række større Company Dating arrangementer, som særligt har fokuseret på krydssalg. Disse arrangementer har været spredt ud over Sydfyn og har haft særdeles tilfredsstillende deltagelse på personer fra forskellige turismeaktører. Heriblandt både Visit-organisationer, aktivitetsvirksomheder og overnatningstilbud. Arrangementerne har indeholdt konkrete netværksaktiviteter (meet-and-greet) deltagerne imellem med det konkrete formål at skaffe pakkeaftaler i hus. Det er i høj grad opnået. Company Dating har fået positiv feedback fra virksomhederne for at være meget håndfaste / konkrete i deres tilgang til produktudvikling og for at skabe gode rammer til at kunne etablere pakkeaftaler - ikke blot mellem de lokale virksomheder, men også mellem de eksterne oplægsholdere og de lokale virksomheder. Fx mellem virksomheder og turoperatører fra Midtjylland, som kunne forestille sig at udvikle konkrete ture til Sydfyn. På Company Dating har der været et grundlæggende mål om at udvikle konkrete pakker/krydssalg virksomhederne imellem. På den måde har tilgangen været en kombination af en behovsorienteret bottom-up inddragelse af virksomhederne, men med en styrende præmis for deltagelsen; at udvikle pakkeløsninger og krydssalg. Denne tilgang vurderes at have været god for fastholdelsen af virksomhederne og for udviklingen af meget konkrete pakkeløsninger/krydssalg. Der kunne dog have været skabt endnu fastere rammer for sammenførelse af forskellige virksomheder, som kunne optimere gæstens værdikæde. Det kunne gøres ved fx faste grupper med relevante overnatningsog oplevelsesvirksomheder samt sparringsforløb, som ikke kun fokuserede på enkeltvirksomheder, men arbejdede med par. På den anden side har hele præmissen for organiseringen af dette demonstrationsprojekt været, at netværkene skulle faciliteres, men at virksomhederne også selv 50 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

51 skulle finde sammen i naturlige netværk. Det er forventningen, at de udviklede produkter/pakker netop tager bedst muligt udgangspunkt i virksomhederne selv. Som ekstern netværksdeltager har CKT været meget begrænset involveret, og det kan konkluderes, at CKT ikke som sådan har bidraget til eller faciliteret netværk eller videndeling til demonstrationsprojektet. Overordnet har netværksaktiviteterne med visse forbehold fungeret optimalt, og der har især længere inde i processen også været en høj grad af styring af processen ud fra en fast præmis om at udvikle konkrete pakkeløsninger og krydssalg Resultater og effekter Dette afsnit beskriver de produkter, som er udviklet i demonstrationsprojektet samt den proces og de foreløbige erfaringer, som er gjort med dem. Det inkluderer også erfaringerne med kvalitetsudvikling og værditilvækst. Produktudviklingen kan overordnet siges at have kørt i to spor i demonstrationsprojektet. Et spor, som indeholder mere generelle produkter eller koncepter, som skal påvirke rammebetingelserne for turismevirksomhederne i området. Disse mere generelle rammebetingelse-tiltag er altså produkter, som kan benyttes af enten flere virksomheder (eks. en produktguide) eller som gør det lettere for gæsten at benytte området, og identificere relevante virksomheder i området. Produkterne påvirker i sig selv altså ikke den enkelte virksomheds konkrete udbud eller produktsammensætning, og kan derfor siges på sigt at skabe nye rammebetingelser i området. Det andet spor i produktudviklingen er de helt konkrete produkter, som virksomhederne ender med at stå med i hænderne. I dette demonstrationsprojekts tilfælde er der i udpræget grad udviklet konkrete aftaler og pakkeløsninger med andre virksomheder eller aftaler om krydssalg af eksisterende produkter, aktiviteter eller overnatninger fra andre virksomheder, som kan bidrage til at styrke værdikæden. Det første spor er de fire delprojekter, som demonstrationsprojektet har iværksat. Som det første delprojekt arbejder det salgsbare oplevelsesprodukt med både en fysisk og en webbaseret produktguide: Aktive Oplevelser i Det Sydfynske Øhav. Formålet med produktguiden er at lette arbejdet for overnatning og oplevelsesvirksomhederne ved, at virksomhederne let kan få et overblik over, hvilke passende krydssalgsprodukter, der kan kombineres med deres virksomhed. Produktguiden er blevet udviklet på dansk, om end processen er blevet forsinket. Det var oprindeligt planen at uddele den til virksomhederne ved sidste Company Dating d. 11 marts, men pga. forsinkelsen kunne det ikke lade sig gøre. Det forventes imidlertid, at den kan benyttes af virksomhederne i skrivende stund. 51 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

52 Der er en udbredt efterspørgsel blandt de deltagende virksomheder efter produktguiden, og der er en særlig indsats fra projektledelsens side på, at produktguiden ikke blot skal blive en passiv brochure, men derimod et aktivt værktøj. Der kan på nuværende tidspunkt ikke tages stilling til, om produktguiden får de tilsigtede effekter på mer- og krydssalg. Desuden har en konkret udfordring med produktguiden til krydssalg været, at deciderede pakkeløsninger mellem virksomheder kræver medlemskab af rejsegarantifonden, hvilket mange virksomheder ikke er. Dette løses ved, at virksomhederne ikke som sådan laver pakkeløsninger, men fokuserer på at sælge hinanden ind. Problemstillingen er på nuværende tidspunkt ikke løst til fulde, men det har konkret resulteret i, at enkelte virksomheder har måttet fjerne pakketilbud fra deres hjemmeside. Der er planlagt et værktøjskassemøde d. 3. april, som bl.a. omhandler Udvikling Fyns garanti hos Rejsegarantifonden. Dette er en problemstilling som man fremover skal være særlig opmærksom på, da det besværliggør brugen af pakkeløsninger som et vækst-værktøj både i demonstrationsprojektet og generelt. Desuden er EU-rejsepakkedirektivet under yderligere skærpelse i skrivende stund, hvilket understreger denne udfordring fremadrettet. Det andet delprojekt, Det Sydfynske Øhav, er, som nævnt et delprojekt mellem NaturTurisme, Faaborg-Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne i Oure og Nordea Fonden. Projektet arbejder med at udvikle en app, som kan gøre det lettere for gæsten at besøge og udforske det Sydfynske Øhav via geo-databaserede oplysninger om området. Appen indeholder deciderede naturruter og kan opfattes som en Frilufts App., som kan bruges af turister og lokale til at udforske og komme rundt i området og vil indeholde oplysninger om ruter, hotspots for eks. lystfiskeri samt relevante service-, udlejningsvirksomheder eller andre virksomheder, som gæsten kunne have behov for. Der arbejdes stadig på udviklingen af appens konkrete indhold, og appen forventes lanceret i løbet af foråret Indholdet vil være en kortlægning af øerne i Det Sydfynske Øhav samt en kyststrækningen 10 kilometer ind i landet. Når appen lanceres, er det meningen, at den løbende skal udvikles og inkludere virksomheder, som viser interesse i at blive inkluderet. Det tredje delprojekt, Overnatning med maritime oplevelser, har til formål at udvikle forretningsmodeller, som involverer flere partnere i værdikæden både overnatningsvirksomheder, restauranter og oplevelser, samt mellem traditionelle og ikke-traditionelle turismeerhverv. I dette projekt er der pr. maj 2013 udviklet et fakta-ark for de deltagende virksomheder, som indeholder aktørernes produkter. Dette svarer i høj grad til produktguiden og skal kunne bruges af virksomhederne til lettere at overskue, hvilke produkter de rent faktisk kan tilbyde. Derudover har det til formål, at andre virksomheder hurtigt kan danne sig et overblik over mulige krydssalgsløsninger. Dette delprojekt har, i modsætning til den overordnede produktguide, et særligt fokus på overnatning kombineret med oplevelser. Delprojekt fire omhandler udvidelse af de traditionelle forretningsstrategier til også at kunne inkludere off-peak sæsonen. Derfor har dette koncept et meget klart fokus på mersalg og dermed værditilvækst i virksomhederne. Off-peak konceptet er blevet afdækket af to spor. De mest 52 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

53 velegnede dykkerspots i øhavet er blevet kortlagt og fotograferet, og reklamebureauet 7-7 har udviklet en reklamefilm, som kan bruges til at markedsføre disse dykkerspots. Effekterne kan ikke måles af dette tiltag endnu, men forventningen er, at disse særlige dykkerspots vil tiltrække højinvolverede turister uden for den traditionelle sæson. Det sidste delprojekt er Lystsejlerens Gyldne Rute. Af alle koncepterne/produkterne, som demonstrationsprojektet har arbejdet med, er dette produkt det mindst udviklede. Der er etableret en arbejdsgruppe med Faaborg og Svendborg Havn som leadpartner og afholdt et opstartsmøde med Baltic Seaways i Tyskland. Meningen med konceptet er en relativ simpel formidling af, hvilke mulige ture lystsejleren kan tage i det sydfynske øhav. Der mangler dog stadig en decideret konkretisering af indholdet, og effekterne kan ikke forventes i indeværende sæson. Det andet spor er udvikling af konkrete produkter eller pakkeløsninger, som virksomhederne kan indføre i princippet fra dag ét. Denne produktudvikling følger også to spor. Det ene spor er de faste og strukturerede netværksaktiviteter Company Dating og Værktøjskassemøder som afholdes af NaturTurisme (jf. ovenfor). Det har især været Company Dating, som har forsøgt at bringe virksomheder sammen på en mere faciliterende og uformel måde. Der er ikke en decideret opgørelse over, hvor mange eller hvilke virksomheder der har igangsat krydssalgs- eller pakkeløsninger med andre virksomheder. Det skyldes bl.a., at det ligger i projektets produktudviklingsstrategi, at virksomhederne selv skal tage teten selvom de altid kan spare med NaturTurisme, hvis de har spørgsmål. Blandt de adspurgte virksomheder var det dog langt størstedelen, som på den ene eller anden måde havde forsøgt sig med at skabe krydssalgsløsninger. Overordnet reagerer virksomhederne positivt overfor tiltaget, selvom det ikke er lykkedes alle at etablere samarbejder. Der er nogle, som efterfølgende har trukket sig fra samarbejder, da de ikke følte, at der var klare linjer om, hvad aftalen var og derfor ikke følte, at de fik tilstrækkelig værdi af samarbejdet. Desuden har nogle mindre virksomheder svært ved selv at udvikle pakkeløsninger, da det kræver så meget arbejdstid, at en eventuel økonomisk gevinst forsvinder i merarbejde Kvalitetsudvikling og værditilvækst Demonstrationsprojektet har ligeledes arbejdet med kvalitetsudvikling. Dette har foregået i regi af to underaktiviteter. For det første kan Værkstøjskassemøderne siges at have bidraget til virksomhedernes mere generelle kvalitetsbevidsthed. Derudover har de givet konkrete redskaber, som virksomhederne har kunnet bruge til fx. at optimere deres kommunikation via digital markedsføring og i den trykte presse samt input fra succesfulde virksomheder, som er startet med at udvikle fx mikroforretninger eller nicheprodukter. Virksomhederne vurderes generelt at have taget godt imod disse tiltag. 53 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

54 Det andet regi af kvalitetsudviklingen har været de individuelle sparringsforløb, hvor eksterne konsulenter har fungeret som individuelle mentorer for virksomhederne (ca timer pr. virksomhed). Konsulenterne vælges selv af virksomhederne efter deres behov dog ud fra en shortlist, som NaturTurisme har kvalificeret. De individuelle sparringsforløb har forløbet i to bølger. Den første bølge havde fokus på oplevelsesvirksomheder og deres forretninger. Her har 9 virksomheder deltaget i individuelle sparringsforløb (den tiende virksomheds sparringsforløb er i Det Sydfynske Øhav-regi). Dette forløb begyndte i oktober 2013, og løber for nogle virksomheder stadig. Sparringsforløbene har i sagens natur været forskelligartede, da konsulenterne har haft fokus på virksomhedernes konkrete behov. De har dog omhandlet bl.a. udvikling af digitale strategier med optimeringer af hjemmesider og mere bred konceptudvikling omkring, hvordan virksomheden kan sælge sine produkter. Der har også været fokus på at skabe netværk med andre virksomheder. Selvom disse aktiviteter overordnet kan siges at have et potentiale for en værditilvækst i de enkelte virksomheder, må det dog på nuværende tidspunkt siges ikke at være blevet udløst. Det andet individuelle sparringsforløb er med overnatningssteder. Dette forløb startede i november 2013 og er ligeledes blevet varetaget af en ekstern konsulent. Også i dette forløb har virksomhederne været meget positive overfor sparringen, som især har fokuseret på at udvikle på konkrete templates og strukturerede processer, som letter arbejdsbyrden for virksomhed (en konsulent kalder det for McDonaldsficering ). Der har desuden været fokus på en mere bred innovationsproces i udviklingen af koncepter omkring virksomhedernes produkter, som tager udgangspunkt i at forstå gæsten og gæstens behov. Det har altså været en proces, som har forsøgt at balancere mellem rationalisering og automatisering på den ene side og service- og målgruppetilpasning på den anden. I dette sparringsforløb er der dog heller ikke på nuværende tidspunk væksteffekter Innovation, nytænkning og synliggørelse Innovation, nytænkning og synliggørelse har ikke været hovedfokus. Der har i de individuelle sparringsforløb været fokus på innovation bl.a. gennem anvendelse af deciderede innovationskonsulenter, der har arbejdet med at gentænke eksempelvis målgrupper, men det har stadig været på et meget konkret niveau tilpasset virksomheden. Denne tilgang vurderes dog fornuftigt, da den tager udgangspunkt i innovation på det niveau, som virksomhederne befandt/befinder sig. Dog kan de efterhånden vidt udbredte netværk siges at have bidraget til nytænkningen i de pakker og samarbejdsprodukter, som nu udbydes og tiltænkes udbudt. Synliggørelsen af det overordnede projekt er sket gennem elektroniske nyhedsbreve til den lange række af partnervirksomheder, gennem afholdelse af de geografisk spredte Company Datingaktiviteter, gennem det rullende kontor samt gennem NaturTurismes hjemmeside. 54 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

55 Synliggørelsen af de konkrete produkter, som virksomhederne har udviklet, er hovedsageligt sket via (optimerede) hjemmesider. Men da flere oplæg ligeledes har omhandlet forskellige former for markedsføring og håndtering af presse, har virksomhederne fået forskellige kort på hånden til at kunne markedsføre deres produkter. Desuden er produktguiden en måde at synliggøre krydssalgsmulighederne - ikke bare virksomhederne imellem, men også eksternt til gæsten. Opsummerende må det siges, at selvom de fleste af demonstrationsprojektets koncepter og produkter er igangsat, kan effekterne ikke forventes i indeværende sæson. Det samme kan siges om effekterne af de konkrete krydssalgsløsninger, som virksomhederne er begyndt at tilbyde. Dog må nogle af disse effekter forventes allerede at kunne mærkes i denne sæson, såfremt krydssalgsprodukterne er markedsparate Læringselementer Fra dette demonstrationsprojekt er der særligt to læringer. For det første kan den virksomhedsnære tilgang, hvor man har taget udgangspunkt i virksomhedernes behov, kombineret med en fast præmis om krydssalg siges at have været vellykket. Det særligt med tanke på risikoen for projektmæthed, fordi der findes andre tilbud om projekter til virksomhederne i området. Dernæst har projektet været meget markedsnært, forstået på den måde, at man hele tiden har fokuseret på at udvikle produkter, som rent faktisk kan sælges til turister. Det betyder for virksomhederne, at der er noget i det for dem og vurderes dermed at have skabt mere forankrede tiltag. De vigtigste læringer kan opsummeres til: Kombinationen af en behovsorienteret bottom-up proces kombineret med en struktureret og fast præmis for samarbejde (krydssalg) fungerer Fokus på konkrete salgsbare produkter og pakkeløsninger giver værdi for virksomhederne Målopfyldelse I henhold til ansøgningen skal demonstrationsprojektet opfylde følgende målsætninger. Demonstrationsprojektet skal udvikle flere forretningsmodeller med maritime naturoplevelser som omdrejningspunkt. Denne målsætning kan siges at være blevet indfriet især gennem de individuelle sparringsforløb. Dernæst skal demonstrationsprojektet have udviklet og kvalitetsudviklet tilbud både i form af konkrete produkter, mersalg, involvering af flere virksomheder mv. Dette kan i relativ høj grad siges at være blevet gjort gennem de konkrete krydssalgsløsninger, som virksomhederne selv har udviklet i netværkene. Det er delvist opnået gennem de konkrete delprojekter og disse delprojekters produkt- og konceptudvikling, som kun delvist er færdiggjort. 55 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

56 Desuden skulle demonstrationsprojektet skabe 30 samarbejdsaftaler mellem offentlige og private. Dette er hovedsageligt sket i privat regi, og der er derfor ikke etableret 30 aftaler mellem offentlige og private. Projektet har udviklet en handlingsplan for styrkelse af kystturismeerhvervet og opfylder dermed denne målsætning. Projektet havde også som målsætning at gennemføre en plan for styrket værditilvækst i virksomhederne gennem udvikling og afprøvning af støttefunktioner fra CKT. Da demonstrationsprojektet kun har haft begrænset kontakt med CKT, er dette delmål ikke blevet opfyldt. Demonstrationsprojektet har endnu ikke udarbejdet en plan for synliggørelse og profilering, selvom virksomhederne har modtaget adskillige konkrete værktøjer, og der har været andre synliggørelsesaktiviteter. Som det sidste delmål skulle demonstrationsprojektet afholde netværk og konferencer regionalt, hvilket i høj grad er sket samt videndeling nationalt, hvilket kun i meget begrænset omfang er sket. Der har dog været et enkelt netværksmøde med de andre demonstrationsprojekter Konklusion Det kan helt generelt anføres, at man på visse punkter såsom udvikling af konkrete krydssalgsaftaler er nået rigtig langt, men man på andre områder endnu ikke er nået langt med de planlagte aktiviteter - fx den manglende færdigudvikling af naturrute-appen og lystsejler-ruten i Øhavet. Det er et succesfuldt projekt rent organisatorisk og i forhold til at skabe netværk og kvalitetsudvikling mellem erhvervet fx gennem company dating og krydssalgsløsninger. Fokus har i høj grad været på at udvikle konkrete og salgsbare produkter, som står overfor en første afprøvning i den kommende sæson. Det gælder særligt konkrete pakkeløsningsaftaler mellem overnatnings- og aktivitetsvirksomheder og mere generelt effekterne af den nyudviklede produktguide. I de delprojekter, som demonstrationsprojektet har iværksat, er der delvist gennemført en udvikling og afprøvning af en række koncepter og produkter. Alle projekterne er dog igangsat og nogle forventes at kunne have effekter allerede denne sæson især produktguiden. Læringsmæssigt har projektet særligt bidraget med indsigter om, at en bottom-up proces med en fast krydssalgspræmis samt et udtalt fokus på salgsbare produkter til markedet, har fungeret godt og bør fastholdes. 56 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

57 6.2 DEMONSTRATIONSPROJEKT 2: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL BY- OG HAVNEMILJØER Demonstrationsprojektet Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer arbejder med de to mikrodestinationer Hvide Sande og Søndervig med afstikkere til hele området omkring Ringkøbing Fjord. Gennem en helhedsorienteret udviklingstilgang, hvor der både arbejdes med det fysiske udtryk og planlægningen, med erhvervs- og serviceudvikling, med tiltrækning af investeringer samt med identitet og branding, skal projektet give modeleksempler på, hvordan der kan arbejdes med at skabe erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer i to typiske mikrodestinationer. Navn Tema Geografi Leadpartner Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer By- og havnemiljøer Hvide Sande og Søndervig (samt området omkring Ringkøbing Fjord) Ringkøbing-Skjern Kommune Demonstrationsprojektets mål er at give modeleksempler på, hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret, innovativt og sammenhængende med at skabe erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer i to typiske mikrodestinationer Ringkøbing-Skjern kommune er gennem Destination Ringkøbing Fjord projektleder. Der er ansat en projektleder i regi af Destination Ringkøbing Fjord, og dette demonstrationsprojekt er således, som det eneste, forankret kommunalt. Projektet drives af projektlederen i samarbejde med et konsortium af konsulentvirksomheder, som dækker de forskellige kompetencer inden for fysisk udvikling, serviceudvikling osv. Dette konsortium har været med igennem hele processen og varetager en del af projektledelsen og koordineringen på tværs af projektets forskellige aktiviteter. Et centralt omdrejningspunkt for projektet er udarbejdelse af en potentialeplan for destinationerne. Denne potentialeplan fungerer som en samlet og helhedsorienteret plan, der sætter retningen for udviklingen af destinationerne. Processens omdrejningspunkt har været et vækstgruppeforløb, hvor de lokale aktører arbejder med konkrete problemstillinger og idéer i forskellige netværksbaserede 57 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

58 arbejdsgrupper. Der er i alt fem forskellige arbejdsgrupper, som har arbejdet gennemgående: To grupper (en for hver destination), der arbejder med det fysiske rum; en gruppe, der arbejder med uddannelse; en gruppe, der arbejder med lystfiskeri i Hvide Sande og en, der arbejder med overnatningsmuligheder i Hvide Sande. Desuden har der været tilløb til etablering af forskellige andre arbejdsgrupper. Vækstgrupperne fungerer som fælles halvdags-workshops, hvor de enkelte arbejdsgrupper arbejder sammen med konsulentteamet, hvor nye aktører inddrages løbende, og hvor der samtidig er tværgående elementer fx eksterne indlæg, præsentation af aktiviteter og forslag fra arbejdsgrupperne, hvor der desuden arbejdes i fællesskab med udkast til potentialeplanerne etc. Nogle arbejdsgrupper har også arbejdet selvstændigt imellem workshop-sessionerne. Status på tidspunktet for midtvejsevalueringen er, at vækstgruppeforløbet er godt og vel halvvejs, og at potentialeplanerne er i første udkast. Der er igangsat en række konkrete aktiviteter og initiativer, hvoraf en række allerede er i gang med at blive implementeret. Se appendiks A, afsnit 8 for en nærmere beskrivelse af demonstrationsprojektet Organiseringen af projektet Dette delafsnit behandler den overordnede organisering af projektet, samt hvilken betydning og rolle den interne organisering har haft. Det er den overordnede vurdering, at organiseringen af projektet fungerer hensigtsmæssigt og har bidraget positivt til projektets resultater. Der er nedsat en lokal styregruppe for projektet, som bl.a. har repræsentation af en række erhvervsaktører, organisationer og kommunen. Det er vurderingen fra både projektledelse, konsulenter og de interviewede virksomheder, at dette bidrager positivt til at sikre en stærk lokal forankring af projektet. Styregruppen har eksempelvis konkret evalueret arbejdsformen i vækstgruppeforløbet, hvilket har givet anledning til justeringer, og de interviewede virksomheder oplever, at det giver erhvervet meget konkret og løbende indflydelse på projektet. Som nævnt har nærværende demonstrationsprojekt, som det eneste, en kommunal projektejer. Det påpeges, at det har været en fordel for projektet, at projektledelsen har haft en så tæt fysisk nærhed til de øvrige aktører og destinationen som sådan, fordi denne er placeret fysisk i Hvide Sande. Dette er medvirkende til at sikre stærk lokal forankring og gør benarbejdet i forhold til at engagere og fastholde virksomheder og øvrige aktører lettere. Omvendt betyder denne organisering, at der ikke er samme niveau af organisatorisk erfaring med denne type udviklingsprojekter fx i forhold til den administrative del, erfaring i udbud o.l., som hvis projektet havde været forankret hos eksempelvis en regional turismeoperatør. Her har projektet dog i stedet draget fordel af den fysiske nærhed (samme kontoradresse) som CKT. Dermed har der i dette demonstrationsprojekt, som det eneste, været et tæt dagligt samarbejde med CKT, og kompetencerne her har været bragt i spil fx i forhold til gennemførelse af udbud, tilrettelæggelse af vækstgruppeforløb etc. Der er med andre ord et 58 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

59 samarbejde mellem de to parter, som rækker ud over, at CKT blot varetager den administrative del og bidrager til demonstrationsprojektet via de gennemførte analyser. Det påpeges dog også, at organiseringsmodellen betyder, at der påhviler kommunen et stort ansvar i forhold til at sikre videreførelse og implementering, når den tidsbegrænsede projektledelse og konsulentkonsortiet er væk. Her er det positivt, at de involverede virksomheder oplever, at kommunens forvaltning er engageret i projektet, og at der samtidig er stort fokus på videreførelse efter projektets afslutning. En af de interviewede virksomheder fremhæver projektet som et positivt eksempel på offentlig-privat samarbejde, hvor det er lykkedes at få bragt parterne sammen og få aktiveret de forskellige dele af den kommunale forvaltning. Samtidig efterlyses dog større politisk fokus på projektet. Et andet element i organiseringen, som adskiller sig fra de øvrige demonstrationsprojekter, er det tætte samarbejde med et konsortium af konsulenter igennem det meste af processen. Denne model betød et relativt stort arbejde med at gennemføre udbud i starten, men det er vurderingen, at denne måde at organisere projektet på medfører flere fordele. For det første sikres der en gennemgående akkumulering af viden i konsortiet, som kan bringes i spil i de forskellige aktiviteter og som modvirker det tab af viden, som kan opstå, hvis mange eksterne konsulenter bringes i spil uafhængigt af hinanden eller i forskellige dele af processen. For det andet betyder det, at konsortiet har et ejerskab over projektet og bidrager til at løfte en del af den daglige projektledelse og koordinering, som ellers udelukkende påhviler projektlederen. For det tredje synes det gennemgående konsortium at medvirke til, at processen bliver mere tilpasningsdygtig, da disse tilpasninger lettere kan gennemføres i det samlede konsortium, end hvis der skulle ske en individuel koordination med en række forskellige konsulenter, der havde forskellige roller i projekter, og fordi det er lettere at omprioritere ressourcerne inden for konsortiet Netværk og samarbejde Dette delafsnit behandler netværk og samarbejde på to niveauer. Dels internt i demonstrationsprojektet og dels eksternt i forhold til det samlede projekt, herunder de øvrige demonstrationsprojekter og CKT. På det interne niveau er det en central del af projektets præmisser, at de lokale aktører engageres i projektet, og der har været stort fokus fra projektledelsen i forhold til at sikre, at en bred kreds af relevante aktører i området blev en del af projektet. Dette er bl.a. sket gennem nedsættelsen af en styregruppe med en række af de toneangivende erhvervsaktører, som herefter har haft en konkret opgave i at udbrede kendskab til projektet og sikre, at de relevante aktører i destinationerne blev engageret i de forskellige arbejdsgrupper. Det er den generelle vurdering, at det er lykkes at engagere og fastholde en bred kreds af virksomheder og øvrige aktører i projektets aktiviteter, og at alle væsentlige lokale aktører er involveret. Der har ifølge konsulenterne været en stabil deltagelse af omkring 50 aktører fra alle dele af det lokale erhverv. Eksempelvis med repræsentanter fra følgende brancher: hotel- og restauration, dagligvarer, fiskeri, forlystelser, seværdigheder og 59 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

60 havnen. Der er et stort engagement, og en god sæson i 2013 har desuden skabt et godt fundament for projektet. Det fremhæves også, at der på destinationerne allerede er et godt netværk af relationer, som projektet har bygget videre på. Både konsulenter og de interviewede virksomheder udtrykker samtidig, at projektet har haft en vanskelig opstart. De lokale aktører har oplevet, at projektet tog lang tid om at komme i gang, hvilket har givet anledning til frustration, og konsulenterne har derfor oplevet et stort pres for, at tingene skulle ske hurtigt og gerne implementeres med det samme. Konsulenterne har omvendt skulle forsøge at sikre, at idéer blev tænkt ind i en sammenhæng, og at det helhedsorienterede fokus ikke blev trængt i baggrunden. Det er dog opfattelsen hele vejen rundt, at disse opstartsvanskeligheder er overvundet på nuværende tidspunkt, og konsulenterne har eksplicit forsøgt at efterkomme kravene fra de involverede ved at arbejde med konkrete og umiddelbart realiserbare initiativer og generelt været fleksible i forhold til at justere projektet efter virksomhedernes krav uden at give køb på de overordnede målsætninger. Der er dog et tydeligt skisma i projektet mellem ønsket om hurtige og konkrete resultater, og målsætningen om at arbejde helhedsorienteret med at sammentænke de forskellige tiltag. Vendes blikket på det eksterne niveau og samarbejde med de øvrige demonstrationsprojekter og CKT, så har der som nævnt i dette demonstrationsprojekt været en tæt og løbende dialog med CKT. Projektledelsen efterlyser dog endnu mere støtte fx i form af konkrete modeller og skabeloner samt bedre videndeling på tværs af demonstrationsprojekterne. Der er ganske få koblinger til de øvrige demonstrationsprojekter, dog har der været eksempler på sparring i forhold til det administrative setup. Demonstrationsprojektet omkring smagsoplevelser (se afsnit 6.4) har delvist geografisk overlap, men der er ikke bevidsthed om, at det er en del af samme overordnede projekt hos projektledelsen. En anden væsentlig pointe i projektets eksterne relation er koordinationen med andre projekter i samme geografiske område. Projektet udfolder sig i en myriade af andre projekter, og det har været et eksplicit fokus for projektleder og konsulenter at forsøge at undgå overlap og generelt arbejde med at sammentænke og koordinere de forskellige projekter. Et konkret eksempel kan gives fra en vækstgruppe-workshop, hvor en arbejdsgruppe diskuterer cykelturisme og tilgængelighed for cykelturister. Her viser det sig hurtigt, at flere allerede er involveret i andre lignende projekter, og at der i området er 3-4 projekter i gang, som arbejder med cykelturisme i en eller anden form. De analyser som CKT har gennemført er blevet anvendt løbende, men ingen af de interviewede aktører vurderer, at disse analyser har haft en stor indflydelse på projektet. Det skyldes til dels, at demonstrationsprojektet også selvstændigt har gennemført forskellige kortlægninger og analyser, og disse har derfor fremstået som projektets centrale datagrundlag. CKT s analyser er dog blevet anvendt i sammenligningsøjemed og dermed som realitetstjek i forhold til demonstrationsprojektets egne analyser. 60 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

61 Samlet set er det vurderingen, at projektet er lykkedes med at engagere en stor gruppe af aktører omkring udviklingsprocessen, og at de forskellige startvanskeligheder er overkommet. Det er vurderingen, at der er skabt et forum, som har haft en god effekt på de involverede virksomheder og medvirket til at bygge videre på eksisterende relationer, skabe nye og sikre samarbejde på tværs af de to byer Resultater og effekter I dette afsnit behandles resultater og effekter indtil videre ift. en række undertemaer - herunder særligt produkt-, kompetence- og kvalitetsudvikling; værditilvækst i virksomhederne; innovation og nytænkning samt synliggørelse Produkt-/kompetenceudvikling I denne sammenhæng skal produktudvikling forstås relativt bredt, det vil sige både i forhold til konkrete salgsbare produkter men også de ting, som vedrører basisproduktet, som turisten forbruger ved besøget på destinationen altså også det fysiske rum, infrastruktur mv. Når dette er særlig centralt i dette demonstrationsprojekt, skyldes det, at produktudvikling her både er rettet mod destinationen som basisprodukt og mod produktudviklingen i (og imellem) de enkelte virksomheder. De nedsatte arbejdsgrupper arbejder med forskellige aspekter af produkt- og kompetenceudvikling. Der arbejdes bl.a. med nogle af de forskellige tiltag, der var lagt op til allerede i projektansøgningen fx kunstnerkoloni og hotel i Hvide Sande, men der er sket forskellige ændringer. For det første er flere konkrete elementer droppet eller omdefineret, fordi der ikke har været opbakning fra aktørerne. Det gælder bl.a. kur-/sundhedsidentiteten for Søndervig, som der ifølge både projektledelsen og konsulentkonsortiet ikke er grobund for at arbejde videre med. I både Søndervig og Hvide Sande arbejder en arbejdsgruppe med den fysiske udvikling. Der gives konkrete eksempler på elementer, som allerede er under implementering fx bedre skiltning eller eksperimenter med at trække klitterne ind i Søndervig by. Perspektivet i relation til fysisk udvikling er dog primært mere langsigtet, og der arbejdes bl.a. med skitseplaner for gangbroer i Hvide Sande, bedre infrastruktur og tilgængelighed, samt hvordan byernes identitet og stedbundne potentialer kan foldes ud i det fysiske udtryk. I Søndervig arbejdes bl.a. med at styrke identiteten som kystby, inddrage nærheden til Fjorden og flere andre delprojekter. Selvom der er tale om planer og fremtidsscenarier, så er det dog centralt, at flere af elementerne er så langt, at der arbejdes med konkrete skitseplaner i regi af projektet. Selve gennemførslen kræver dog både godkendelser og investeringsvillighed, som skal løftes, for at de bliver realiserede og kan få effekt. En anden arbejdsgruppe uddannelsesgruppen arbejder med flere konkrete initiativer inden for kompetenceudvikling. Her skal bl.a. en såkaldt power-event fremhæves. Idéen er her, at de mange sæsonarbejdere samles til en event i starten af sæsonen med henblik på dels at udvikle deres forståelse af service og give dem konkrete redskaber. Redskaberne skal bl.a. fokusere på at opbygge 61 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

62 relationer imellem sæsonarbejderne, hvilket forventes at øge krydssalg og generel henvisning af turister til andre oplevelser eller tilbud, fordi der opbygges personlige relationer mellem sæsonarbejderne fra de forskellige virksomheder. Effekten af dette tiltag forventes at kunne ses hen over sæsonen. Der arbejdes også med andre konkrete kompetenceudviklingstiltag i uddannelsesgruppen. Eksempelvis har gruppen deltagelse af Ungdomsuddannelse Ringkøbing Skjern, der konkret giver udtryk for, at der tidligere har været udbudt kurser uden interesse fra erhvervet, og at projektet giver mulighed for at tilpasse udbuddet af kurser i tæt samarbejde med erhvervet. Desuden arbejder en arbejdsgruppe med konkrete planer for at udvikle lystfiskeriet omkring havnen i Hvide Sande samt en gruppe, der arbejder med et muligt hotel i Hvide Sande. Også i disse grupper er der tale om fremskredne planer og skitser, men også her kræves både afklaring af planlægningsmæssige spørgsmål samt naturligvis tiltrækning af investorer. Hvorvidt projekterne realiseres og får effekt afhænger af, om dette lykkes. Det er som nævnt vurderingen, at der har været god fremdrift i arbejdsgrupperne, hvilket de konkrete planer vidner om, men det påpeges også, at kontinuiteten i enkelte arbejdsgrupper har været en udfordring. Et konkret eksempel fra en vækstgruppe-workshop, hvor udvalgte aktører skulle arbejde med haw-til-maw konceptet, men hvor ingen af de fremmødte i denne gruppe havde været til seneste vækstgruppe kan tjene til at illustrere dette. Det var her tydeligt, at man igen måtte starte forfra med at definere arbejdsgruppens formål og deltagerkreds. Det er altså et væsentligt succeskriterium for denne netværksbaserede arbejdsform, at der sikres kontinuitet i deltagerkredsen, så der ikke startes forfra på næste fælles Vækstgruppe-workshop. Det er dog generelt vurderingen, at der har været god fremdrift i de enkelte arbejdsgrupper. Den lange række af såvel umiddelbart realiserbare og konkrete initiativer såvel som de mere langsigtede planer vidner også om, at det har været tilfældet Kvalitetsudvikling og værditilvækst Det er en væsentlig grundpræmis i projektet, at der skal kvalitetsudvikles såvel på destinationsniveau som i virksomhederne. Projektet er igennem potentialeplaner i gang med at skabe et solidt fundament for kvalitetsudviklingen på destinationsniveau ved at skabe en fælles retning for udviklingen. Selvom der allerede er konkrete eksempler på realiserede elementer fx i forhold til skiltning, så er det samtidig klart, at det først er i implementeringen af planerne og realiseringen af de forskellige initiativer, at de reelle effekter på kvalitetsoplevelsen af destinationerne vil blive synlige. Mens projektet således er godt på vej til at skabe et solidt fundament for at løfte kvaliteten, så er det i både den resterende projektperiode og ikke mindst efter projektperioden udløber og når planerne foreligger en kritisk succesfaktor, at det lykkes at videreføre arbejdet med at realisere og implementere. Planer giver en ramme og en retning, men de skal fyldes ud, implementeres og forfølges efterfølgende for at opnå et reelt kvalitetsløft. 62 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

63 På virksomhedsniveau skal der opnås en større værditilvækst i virksomhederne. Det er endnu for tidligt at afgøre, om dette reelt vil ske. Men der er i projektet et tydeligt fokus på at sikre relevans for virksomhederne bl.a. ud fra en antagelse om, at hvis projektet opleves som relevant af disse, er det udtryk for, at de kan se et konkret, forretningsmæssigt potentiale. Der har været fokus på at tilpasse projektet ud fra erhvervets krav og de interviewede virksomheder udtrykker generelt tilfredshed med projektet ligesom de giver udtryk for, at deres indtryk er, at denne tilfredshed gælder bredt blandt erhvervsaktørerne Innovation, nytænkning og synliggørelse Projektets innovative karakter ligger primært i den helhedsorienterede eller holistiske tilgang, hvor destinationens udvikling anskues fra mange forskellige sider samtidig, og hvor disse søges forenet i en samlet proces og plan. En række af de interviewede fremhæver det nye i denne måde at arbejde på, og det er oplevelsen, at dette perspektiv har en række positive effekter på projektet. Dels fremhæves det, at sammentænkningen af de forskellige vinkler betyder, at en bredere gruppe af aktører opfatter projektet relevant, fordi netop deres idé eller ønske kan kobles ind i det samlede projekt. Hvis projektet havde haft et mere snævert fokus ville det naturligt have ekskluderet en række aktører, som ikke opfattede det som relevant for deres forretning eller deres målsætninger. Det vurderes således, at den helhedsorienterede tilgang har været medvirkende til, at det er lykkedes at skabe stor opbakning til projektet. Nogle af de interviewede peger desuden på, at der er innovative produkter på vej. Det gælder bl.a. arbejdet med den havnenære turisme, der udnytter den autentiske industrihavn, men også nye overnatningsprodukter er på vej. Det er generelt vurderingen, at projektet har været meget synligt i erhvervet bl.a. i kraft af den tidlige involvering af en styregruppe med centrale aktører. Her er projektet naturligvis hjulpet af den begrænsede geografiske udstrækning sammenlignet med flere af de øvrige demonstrationsprojekter. Der er dog ikke en stor synlighed uden for erhvervet. Eksempelvis har det været vanskeligt for evaluator at danne sig overblik over præcis, hvordan processen er skredet frem, hvilke arbejdsgrupper, der var i gang, hvilke ændringer, der er foretaget, indtil projektets hjemmeside blev lanceret (medio marts 2014). Det er fortsat ganske vanskeligt at finde frem til denne hjemmeside via ligesom det også er vanskeligt at finde frem til fra projektets hjemmeside (www.oplevelsesbaseret-kystturisme.dk). Fra de interviewede virksomheder efterlyses desuden en større synlighed eksternt. Det gælder bl.a. i forhold til det politiske niveau i kommunen, som flere påpeger, skal engageres yderligere i planerne og visionerne for udviklingen af de to destinationer. Det gælder også for andre grupper eksempelvis den gruppe af sommerhusejere, som bor i destinationerne om sommeren, og hvis opbakning og ejerskab til planerne også er central. 63 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

64 6.2.4 Læringselementer Dette afsnit behandler de væsentlige læringselementer, som de forskellige aktører omkring projektet fremhæver. For det første må det fremhæves som centralt, at der skabes balance mellem den helhedsorienterede tilgang, der rummer en række åbenlyse fordele, og erhvervets krav om konkrete og hurtige resultater, der igen er centrale for at sikre opbakning og engagement. Den helhedsorienterede tilgang kan medføre kompleksitet, fordi projektet skal favne bredt og forsøge at samle disse tråde i et samlet hele. Denne kompleksitet kan opleves akademisk, og det er vigtigt, at der samtidig arbejdes meget konkret. Denne læring er væsentlig også fremadrettet, hvor potentialeplanerne fortsat skal sætte retningen, og hvor konkrete idéer og tiltag skal tænkes ind i disse. Derfor er processen også vigtig. Det fremhæves som centralt, at konsulentteamet har været villige til at gå helt ned i processen og arbejde med de konkrete idéer og tiltag, og ikke blot har arbejdet med planerne på et mere generelt niveau fx via eksempelprojekter e.l. Netop villigheden til at bistå med at realisere de konkrete idéer fremhæves som positivt, men virksomhedsinterviewene viser også, at erhvervet har fået en ny erkendelse i forhold til vigtigheden af at tænke helhedsorienteret og arbejde med byernes identitet. For det andet må det også fremhæves, at organiseringen af demonstrationsprojektet indebærer en række åbenlyse fordele, men at den samtidig er sårbar. De åbenlyse fordele bunder bl.a. i den fysiske nærhed til destinationerne og de lokale aktører, som gennem såvel den nedsatte styregruppe som det store benarbejde fra projektledelsen har medvirket til et stærkt lokalt ejerskab. Konstruktionen med et samlet konsortium på konsulentsiden har også fordele, men samlet betyder denne organisering, at de bærende kræfter i projektet alle forsvinder efter projektperiodens udløb. Der påhviler således projektet og kommunen et stort ansvar i forhold til at sikre videreførelse af det momentum, engagement og netværk, der er skabt i destinationerne igennem projektet, men også i forhold til at potentialeplanerne og de forskellige elementer heri realiseres og bliver et reelt pejlemærke for udviklingen af destinationerne. Det skal bemærkes, at kommunen arbejder med et kommuneplantillæg, som skal rumme potentialeplanerne. Det er også en væsentlig læring, at den netværksbaserede arbejdsform med arbejdsgrupper er sårbar ift. kontinuitet. Hvis der ikke sikres ejerskab blandt en gruppe af aktører og kontinuitet i arbejdsgruppens arbejde, er der stor risiko for, at arbejdsgruppen aldrig får konkrete resultater, men i stedet risiko for, at aktørerne oplever frustration over den manglende fremdrift. Læringselementerne kan altså sammenfattes i følgende korte sætninger: Arbejd helhedsorienteret, men vær konkret og fokuser på processen En meget lokal forankret projektledelse er stærk, men der skal være nogen til at tage over, når projektet er slut Netværksbaserede arbejdsgrupper kræver kontinuitet og ejerskab 64 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

65 6.2.5 Målopfyldelse I dette afsnit ses på projektets målopfyldelse både i forhold til det generelle formål, men også i forhold til de mere konkrete mål, der er opstillet for projektet. Formålet med projektet er at give modeleksempler på, hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret, innovativt og sammenhængende med at skabe erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer i to typiske mikrodestinationer. Det er helt entydigt, at projektet arbejder i tråd med dette formål om at arbejde helhedsorienteret, og der er en klar erkendelse af det innovative potentiale i denne måde at anskue destinationsudvikling på. Det er naturligvis endnu for tidligt at sige, om der vil blive skabt erhvervsmæssig vækst, men det er tydeligt, at det er lykkedes at skabe stor opbakning fra og involvering af erhvervet, og at der er igangsat konkrete aktiviteter, som forventes at have effekt på virksomhederne. Hvorvidt projektet vil komme til at udgøre et modeleksempel afhænger i høj grad af, om målene indfries. Ses der på de mere konkrete mål, så er det også klart, at projektet enten har eller er godt på vej til at indfri disse. Der er arbejdet med alle de fire overordnede indsatsområder: Fysisk planlægning, erhvervsudvikling, tiltrækning af investorer og aktivering af destinationernes brands. Desuden var det målet, at serviceniveauet skulle højnes og her er der konkrete eksempler fx den omtalte power-event som arbejder specifikt med dette, og som allerede i indeværende sæson forventes at give resultater. Det er således den generelle vurdering, at projektet arbejder i overensstemmelse med formålet og er godt i gang med at indfri de konkrete mål, som er opstillet Konklusion Generelt vurderes organiseringen af demonstrationsprojektet til at være vellykket, fordi nærheden til erhvervet er med til at understøtte den netværksbaserede arbejdsform og sikrer lokalt ejerskab og forankring. Organiseringen medfører dog samtidig en sårbarhed, som må give anledning til en klar anbefaling om, at der både i projektledelsen, kommunen og blandt de øvrige aktører arbejdes med konkrete planer for, hvordan netværksrelationerne videreføres efter projektet, og hvordan implementering af planerne sikres. Det skal dog bemærkes, at kommunen arbejder med et kommuneplantillæg, som skal rumme potentialeplanerne, og at der bl.a. arbejdes med en ny medlemsstruktur i turistforeningen, som forventes at bidrage til at videreføre de etablerede netværk. I forlængelse heraf kan det også konkluderes, at samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet, både projektleder og konsulentkonsortiet imellem og samarbejdet mellem projektlederen, konsortiet og virksomhederne, overvejende har været velfungerende særligt efter 65 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

66 de indledningsvise justeringer. Det er vurderingen, at det er lykkedes at skabe et stærkt netværk, hvor de centrale aktører er repræsenterede, og hvor mange tager aktivt del i arbejdet. Det vurderes endvidere, at de forskellige arbejdsgrupper vil give sig udslag i en række konkrete resultater og effekter, hvoraf nogle vil være mulige at se allerede i indeværende sæson. Det er også vurderingen, at det med potentialeplanerne vil lykkes at skabe en helhedsorienteret udviklingsplan for destinationerne, men der er et stort arbejde med at sikre, at planerne bliver realiserede, før det ønskede kvalitetsløft realiseres, og de får reelle effekter på slutbrugerne, hvilket særligt gælder for de elementer, som har en mere langsigtet karakter og fx forudsætter store anlægsinvesteringer for at kunne blive realiseret. Det er desuden vurderingen, at projektet arbejder i tråd med formålet og er godt på vej til at indfri de fleste af de opstillede mål, men det må også konstateres, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af forskellige tiltag, der reelt vil ende med at blive implementeret og dermed få effekt. Slutteligt er det en central anbefaling, at der arbejdes målrettet på at skabe synlighed om projektet i en bredere kreds - herunder borgere, sommerhusejere og andre aktører på destinationen, men også fra politisk side, som af flere efterlyses som en part, der også skal have ejerskab til udviklingsplanerne. 66 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

67 6.3 DEMONSTRATIONSPROJEKT 3: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL NATUROPLEVELSER Demonstrationsprojektet Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser imødekommer en generel udfordring i dansk kystturisme om lav servicegrad, servicesvigt på basale krav og manglende sammenhæng i serviceleverancen. Projektet vil gennem kompetenceudviklingsforløb skabe en fælles standard for serviceleverancen, samt forbedre totaloplevelserne i lokalområdet med udgangspunkt i de tre Nationalparker: Thy, Mols (og Vadehavet, som ikke er en del af projektet i dag). Navn Tema Geografi Leadpartner Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til Naturoplevelser Kysten som servicelandskab Nationalpark Thy, Nationalpark Mols, (Nationalpark Vadehavet) VisitNordjylland Demonstrationsprojektet skal fokusere på servicekvaliteten for gæster i nationalparker ud fra den idé, at innovation og oplevelsesudvikling i kystturismen primært skal foregå i virksomhederne for at give vækst. Der arbejdes, gennem tilførsel af nye kompetencer, med at skabe et forbedret vækstgrundlag inden for service i de deltagende virksomheder Demonstrationsprojektet ledes af VisitNordjylland, som har den overordnede projektlederrolle. Projektet er organiseret omkring Nationalpark Thy og Nationalpark Mols, og de virksomheder som findes i de to geografisk afgrænsede områder. Det var oprindeligt meningen, at Nationalpark Vadehavet også skulle indgå i projektet, men de har valgt at trække sig fra samarbejdet. Se mere i nedenstående afsnit samt appendiks A, afsnit 8. Destination Djursland fungerer som projektleder for Nationalpark Mols, mens der for Nationalpark Thy ikke findes en projektleder på destinationen. Denne rolle varetager VisitNordjylland selv. Projektlederne fungerer som tovholdere og koordinatorer for projektet, mens kompetence- og udviklingsforløbene varetages af eksterne konsulenter. De to delprojekter Nationalpark Thy og Nationalpark Mols gennemføres som to separate projekter men efter samme struktur. Begge projekter skal igennem følgende fem processer i ét samlet forløb: Analyser af serviceudbud og kvalitet Målgruppebeskrivelse af de naturbesøgende ud fra aktiviteter og efterspørgsel 67 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

68 Afklaring af gæstens forventninger til servicegraden Definition af en fælles serviceprofil og måling af gæstens vurdering af serviceleverancen Iværksættelse af kompetenceforløb med fokus på værtskab, mersalg og kvalitetsnormer. På tidspunktet, hvor midtvejsevalueringen gennemføres, er de to delprojekter meget forskellige steder i forløbet. I Nationalpark Thy er forløbet planlagt, og 4 ud af 10 moduler er gennemført siden efteråret I Nationalpark Mols er planlægningen færdiggjort i begyndelsen af 2014, og på evalueringstidspunktet har de gennemført et modul. Det medfører også, at der med hensyn til Nationalpark Mols på evalueringstidspunktet ikke er så meget at evaluere på, og det primære fokus vil derfor i højere grad være på Nationalpark Thy. En nærmere beskrivelse af projektet og dets status findes i appendiks A, afsnit Organiseringen af projektet Følgende afsnit behandler den overordnede organisering af projektet, samt hvilken betydning og rolle den interne organisering har haft. Projektets overordnede organisatoriske udgangspunkt var, at i alt tre nationalparker og deres lokale virksomheder skulle involveres i projektet, men som det også fremgår af ovenstående afsnit, så har Nationalpark Vadehavet valgt at trække sig fra projektet. Samarbejdet mellem VisitNordjylland og Nationalpark Vadehavet har, ifølge begge parter, fungeret godt. Der er lavet en samarbejdsaftale, og nationalparken var bl.a. godt i gang med at involvere erhvervet. Bruddet skyldtes, at nationalparken i løbet af efteråret blev bevidst om, at opbakningen fra virksomhederne ikke var på det ønskede niveau, og de havde dermed ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at virksomhederne ville være klar til at deltage i et forløb med 10 moduler inden for projektets tidsramme. Nationalpark Vadehavet peger på, at virksomhedernes manglende opbakning skyldtes, at tiden til at etablere virksomhedsaftaler i projektet var knap, samt at et andet lignende turismeudviklingsprojekt i samme geografiske område allerede var i sin opstartsfase. Både VisitNordjylland og Nationalpark Vadehavet fremhæver det, at nationalparkerne først blev inddraget i projektet, da rammerne var forholdsvis fastlagte, som et problem for organiseringen. Tidligere involvering kunne bl.a. have medført større ejerskab og større mulighed for at justere tidsplaner og lignende. På evalueringstidspunktet arbejder VisitNordjylland på at etablere et alternativt samarbejde med Tønder Kommune, men de konkrete omstændigheder er endnu ikke endeligt på plads på evalueringstidspunktet. Udover ovenstående problematik vurderes den overordnede organisering til at være vellykket og have bidraget positivt til at opnå de ønskede resultater. Valget om at gennemføre kompetenceudviklingsforløbet separat i de to tilbageværende nationalparker synes at være rigtigt, idet lokalområderne og det eksisterende netværk er meget varierende. Processen frem til nu har, ifølge VisitNordjylland, været god. I Nationalpark Mols er det første gang, at området er med i en udviklingsproces som denne, og det har i særlig grad betydet, at involveringen af erhvervslivet har været en lang og omfattende proces. Nationalpark Mols er også forsinkede i processen i forhold til 68 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

69 Nationalpark Thy, hvilket til dels skyldes den lange opstartsfase. Der har desuden været personaleudskiftning i Nationalpark Mols og VisitNordjylland blandt personer med tilknytning til projektet, hvilket naturligt har været en forsinkende faktor. VisitNordjylland er bevidst om, at parallelle kompetenceudviklingsforløb i de to delprojekter kunne have været en fordel i forhold til stordrift, videndeling og udnyttelse af kompetencer, men at det af ovennævnte årsager ikke har været muligt eller hensigtsmæssigt at gøre. Kompetenceforløbet i Nationalpark Thy, hvor de deltagende virksomheder mødes i alt ti gange, planlægges overordnet set af VisitNordjylland. De fem første moduler har specifikt fokus på service og værtskab, og koordineres og faciliteres af en ekstern konsulent. Konsulentens opgave er todelt, og består dels af at forestå undervisningen på de fem moduler, og dels af at tilbyde individuel coaching til de enkelte deltagende virksomheder. De sidste fem moduler står VisitNordjylland og virksomhederne selv for at planlægge. Det endelige indhold er ikke fastlagt på evalueringstidspunktet, men der er bl.a. planer om en produktkendskabstur rundt i nationalparken og fokus på markedsføring. Oprindeligt var det tanken, at kompetenceforløbet i Nationalpark Thy skulle opdeles i to forløb; ét for medarbejdere og ét for ledere. På grund af manglende tilslutning, slog man imidlertid kompetenceforløbene sammen til et samlet forløb. Desuden er mange af deltagerne både ejere og ledere, og sammenlægningen synes derfor hensigtsmæssig. De deltagende virksomheder omfatter alt det erhverv, som er placeret i Nationalpark Thy, og som har vist interesse for projektet. Helt konkret er det både virksomheder fra hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og virksomheder, der beskæftiger sig med seværdigheder og oplevelser, der deltager. Kompetenceforløbet i Nationalpark Thy fungerer som et godt forum for netværk og videndeling. Ved et besøg på et af modulerne får man indtryk af, at virksomhederne drøfter forskellige problemstillinger og gør sig overvejelser om, hvordan de kan bruge hinanden. Derudover fremhæver virksomhederne selv det positive i, at de som virksomheder i en nationalpark får mere kendskab til, hvad de hver især udbyder af produkter, således at denne viden kan videregives til turister. Virksomhederne indikerer hermed, at de kan drage fordel af hinanden i området, og at dette element styrkes gennem projektet Netværk og samarbejde Følgende afsnit vurderer etableringen af netværk og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet samt det eksterne samspil med de øvrige demonstrationsprojekter og CKT. På det interne niveau er der i Nationalpark Thy på evalueringstidspunktet afholdt fire ud af ti moduler. Her får virksomhederne kendskab til hinanden, og dette bliver, som førnævnt, fremhævet som meget givende af de adspurgte virksomheder. Det er dog varierende, hvor engagerede virksomhederne er på modulerne. Til modulerne bliver virksomhederne blandt andet sat i grupper med forskellige arbejdsopgaver, og også her er det oplevelsen, at det er meget forskelligt, hvordan 69 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

70 virksomhederne arbejder og samarbejder. De adspurgte virksomheder fortæller endvidere, at de har oplevet indholdet og opgaverne på modulerne som bl.a. flyvske og svære at forstå. Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvad det skyldes, men det antydes af virksomhederne, at indholdet ikke har været tilstrækkeligt nærværende i de afholdte moduler. Flere af de adspurgte virksomheder peger dog på, at udbyttet af modulerne er blevet bedre, jo længere de er kommet i processen. Sideløbende med modulerne arrangeres individuelle coaching-sessioner med de virksomheder, som ønsker det, og emnet er valgfrit inden for området serviceleverance. Her vurderes samarbejdet mellem coach og de forskellige virksomheder som meget velfungerende. De adspurgte virksomheder fortæller, at de har haft stor glæde af sessionerne og fremhæver samarbejdet med konsulenten som meget givtigt for dem. Særligt fordi det beskæftiger sig meget konkret med deres virksomheds konkrete udfordringer og muligheder. Nationalpark Mols har sparret med VisitNordjylland omkring opstartsfasen og administration af projektet. Der har i løbet af projektperioden været personaleskift både hos VisitNordjylland og Destination Djursland, og ifølge Nationalpark Mols har dette været en udfordring i forhold til samarbejdet og udviklingen af projektet. Nationalpark Mols har dog været glade for samarbejdet indtil videre. På tidspunktet for gennemførelsen af midtvejsevalueringen har Nationalpark Mols en plan for forløbet klar, de har valgt en konsulent og har afholdt et enkelt modul. Ifølge Nationalpark Mols har de stor opbakning fra virksomhederne. Således er projektet indtil videre vellykket, og nationalparken ser frem til det videre samarbejde med virksomhederne. Der har ikke været tværgående netværk eller samarbejde mellem de to deltagende nationalparker, men VisitNordjylland fortæller, at de som overordnet projektleder har bragt den nødvendige læring til de to delprojekter. Det er i særlig grad læring fra delprojektet i Nationalpark Thy, da det som før nævnt er længst i processen, men også fra andre kystferieprojekter som VisitNordjylland gennemfører eller har gennemført. Med hensyn til det eksterne samarbejde har Nationalpark Thy anvendt analyser fra CKT bl.a. mystery shopping og tilfredshedsundersøgelsen. De har brugt dem i forskellige henseender på modulerne blandt andet til en opgave, hvor virksomhederne skulle vurdere, hvor deres egen virksomhed er i forhold til analysernes resultater. Derudover har man besluttet at få lavet endnu en mystery shopping-analyse i området. Der findes ingen tydelige koblinger til de øvrige demonstrationsprojekter. VisitNordjylland fremhæver i forlængelse heraf, at den faglige sparring fra CKT og videndeling mellem demonstrationsprojekterne er blevet nedprioriteret. Nationalpark Mols har fulgt analyserne fra CKT løbende, men har ikke anvendt analyserne eksplicit i deres projekt endnu. Heller ikke her findes der koblinger til de øvrige demonstrationsprojekter. 70 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

71 6.3.3 Resultater og effekter Dette afsnit berører kompetenceudviklingsforløbet, som demonstrationsprojektet er bygget op omkring. Herunder berøres også erfaringerne med forløbene samt projektets fokus på kvalitetsudvikling og værditilvækst. Da Nationalpark Mols ikke er kommet så langt med forløbet, vil dette afsnit primært omhandle erfaringerne fra forløbet i Nationalpark Thy Kompetenceudvikling Som tidligere nævnt, har den første del af forløbet haft fokus på service og værtskab. Der har desuden været et enkelt modul, der introducerede virksomhederne til Nationalpark Thy mere generelt. Der er arbejdet med mange facetter af serviceleverancen bl.a. kunderejse, kundetilfredshed, indtjening, salg, kommunikation og det personlige værtskab. Derudover har virksomhedsgruppen også haft et fælles arbejde i at definere det Thy ske værtskab. Det er tanken, at det samlede arbejde skal udmønte sig i en konkret virksomhedsplan for hver enkelt virksomhed og i et samlet manifest for Nationalpark Thy. Den konkrete udformning på manifestet er dog endnu ikke fastlagt. Ifølge konsulenten, som har været tilknyttet forløbet, er tilrettelæggelsen i høj grad foregået på virksomhedernes præmisser og efter deres behov, hvilket også har været udgangspunktet for projektet. Det har især været vigtigt fra start, at forløbet har relevans og giver mening for virksomhederne. På trods af det er virksomhedernes oplevelser af modulerne forbundet med en del utilfredshed. Indholdet beskrives bl.a. som flyvsk, meget teori-tungt, og virksomhederne har svært ved at se relevansen i det for dem og deres dagligdag. Undervejs i forløbet har virksomhederne dog fået øjnene op for vigtigheden af markedsføring af deres produkter, og dette vil blive indarbejdet yderligere i et af de følgende moduler. Derved er modulerne blevet tilpasset til virksomhedernes behov. Endvidere har modulerne været med til at forstærke netværket mellem virksomhederne i nationalparken, hvilket virksomhederne er meget tilfredse med. Flere af de adspurgte virksomheder beskriver også, at forløbet med modulerne er blevet bedre, jo længere de er kommet i processen, og at de ser frem til at nogle af de kommende moduler. Det forklarer konsulenten bl.a. ved, at deltagerne lige skulle lære det hele at kende. Forløbet har også bestået af en individuel coaching-session for virksomheder, som ønskede det, og stort set alle har deltaget. Sessionerne fremhæves, i modsætning til modulerne, som rigtig gode og udbytterige for virksomhederne. Der er fokus på den enkelte virksomhed, og hvad det er inden for serviceleverancen, som de gerne vil have hjælp til at forbedre. En af de adspurgte virksomheder, som driver hotel og restaurant, fortæller, at de eksempelvis har drøftet de fysiske lokaler og prisen på deres produkter. Nationalpark Mols har afholdt et enkelt modul på tidspunktet for midtvejsevalueringens gennemførsel. Nationalparken og Destination Djursland kører selv tre moduler derudover om Nationalparken; Viden og Kendskab om nationalparker generelt og så ét omkring Nationalpark Mols 71 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

72 specifikt. Derefter er det planen, at konsulenten overtager det videre forløb, hvor der blandt andet skal arbejdes med brugen af digitale medier Kvalitetsudvikling og værditilvækst Det er en væsentlig grundpræmis i demonstrationsprojektet, at fokusset for aktiviteterne skal være i sidste ende at skabe kvalitetsudvikling og værditilvækst. Med hensyn til kvalitetsudvikling så har det været et mål med kompetenceudviklingsforløbet i Nationalpark Thy at højne professionalismen i turismeerhvervet igennem et bredt fokus på serviceleverancen. Ifølge konsulenten, har det dog været meget ambitiøst og lidt af en udfordring for projektet at komme så vidt på så kort tid. Men det har fra starten været prioriteret at give virksomhederne en palet af redskaber, således de selv har mulighed for at arbejde med det fremadrettet. Coaching-sessionerne fokuserer i særlig grad på kvalitetsudvikling, og der har været stor tilfredshed med sessionerne blandt virksomhederne. Anvendelsen af resultaterne fra mystery shopping-rapporten er også i høj grad gjort med kvalitetsudvikling for øje. Det har været til stor glæde for virksomhederne, da de i den forbindelse fik øjnene op for kvalitetsniveauet af deres service, og det har givet anledning til forskellige drøftelser. Resultaterne var til så stor gavn for virksomhederne, at det senere blev besluttet at lave endnu en mystery shopping-analyse, som skal løbe over sommeren Resultaterne er med til at sætte fokus på, hvor virksomhederne kan gøre det bedre i forhold til at øge kvalitetsniveauet i serviceleverancen. Det vurderes derfor, at kvalitetsudvikling har været i fokus på flere måder i forløbet ind til videre, og tilmed vil være det fremadrettet. Det brede fokus på serviceleverancen har samtidig også haft værditilvækst som et tydeligt omdrejningspunkt. Ifølge den tilknyttede konsulent, har virksomhederne eksempelvis rykket sig fra kun at fokusere på optimeringen af deres produkt til også at fokusere på det udenom, som eksempelvis markedsføring og tiltrækning af kunderne. Og hele tiden med det mål for øje at øge deres salg og indtjening. Et andet element i udviklingsforløbet indebar at arbejde med partnerskaber med andre virksomheder for på den måde at kunne markedsføre hinanden og skabe mersalg for begge parter. Dette var ikke en planlagt del af forløbet til at starte med, men er opstået efter ønske fra nogle af virksomhederne. Derudover er de individuelle coachingforløb mellem den tilknyttede konsulent og virksomheden også blevet anvendt til at drøfte forskellige helt konkrete problemstillinger i forhold til at forbedre den enkelte virksomheds serviceleverance fx mersalg og prisfastsættelse. Ifølge konsulenten vil der formentlig allerede kunne ses effekter af forløbet efter den kommende sæson. Det påpeges dog, at det jo handler om småjusteringer i de enkelte virksomheder og ikke store gennemgribende ændringer. Derfor skal forventningerne til effekterne også justeres herefter Innovation, nytænkning og synliggørelse I forhold til innovation og nytænkning fremhæver virksomhederne det styrkede netværk som noget nyt for Nationalpark Thy. Det, at virksomhederne nu kender så godt til hinanden, styrker destinationen, fordi de kan henvise turister til hinanden. Dette understøtter modulet med rundtur i 72 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

73 nationalparken især. Derudover har nogle virksomheder fået øjnene op for, at samarbejder med andre virksomheder også er en måde at være innovativ på, og at det som sådan ikke behøver at koste penge at være innovativ. Som en afledt effekt heraf samarbejder flere virksomheder på evalueringstidspunktet om, at skabe pakkeprodukter bestående af allerede eksisterende produkter, fx hesteridning og overnatning. Ligeledes har mange virksomheder fremhævet værdien af markedsføring som noget nyt for dem, og det er således noget, som virksomhederne vil fokusere endnu mere på fremadrettet. Det er også planen, at et modul i den sidste del af forløbet netop skal omhandle markedsføring og brugen af sociale medier. Der vil ikke blive brugt midler på markedsføring og synliggørelse af forløbet eller af virksomhederne, men i stedet vil der være fokus på, hvordan virksomhederne selv kan synliggøre deres produkter. Kompetenceforløbet i Nationalpark Thy har således indtil videre haft fokus på service- og værtskab, og man er med modulerne kommet bredt omkring emnet. Virksomhederne har desværre en lidt blandet oplevelse af modulerne og deres udbytte, men der er også positive indikationer og udvikling undervejs. De individuelle coaching-sessioner er der derimod stor tilfredshed med, og de opleves som meget udbytterige for den enkelte virksomhed. Det skyldes formentlig, at virksomhederne her får sparring direkte på deres egen virksomhed og i deres egen kontekst. Forløbet har med opmærksomheden rettet mod serviceleverancen i særdeleshed haft fokus på kvalitetsudvikling og værditilvækst, og mystery shopping-rapporten har bl.a. understøttet dette. Det er dog endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt der rent faktisk er skabt værditilvækst, da sæsonen på tidspunktet for midtvejsevalueringens gennemførsel endnu ikke er startet. Men de små justeringer, som forløbet medfører, forventes at have en effekt på sigt. Markedsføring af egne produkter, samt kendskab til andre virksomheder i nationalparken, og samarbejde mellem virksomhederne bl.a. om pakkeprodukter, er alle eksempler på nye tanker hos virksomhederne Læringselementer Følgende afsnit vil omhandle, hvilke læringselementer og viden der er kommet ud af demonstrationsprojektet. Ifølge den tilknyttede konsulent, findes læringen på det mikro-strategiske niveau; Virksomhederne har lært, at det er nødvendigt at professionalisere og kommercialisere deres produkter. Desuden har de lært, at de i højere grad skal knytte deres produkt til nationalparken. VisitNordjylland peger på det styrkede samarbejde mellem virksomhederne som den vigtigste læring. Virksomhederne ser nu i højere grad sig og selv og hinanden som en del af en samlet destination, Nationalpark Thy, og at de kan bruge dette samarbejde til deres egen fordel. Det står klart for virksomhederne, at markedsføringen af deres produkter er utrolig vigtig, og alle fremhæver netop dette og brugen af sociale medier generelt som en meget vigtig læring for dem. Yderligere fremhæver virksomhederne værdikæden og tanker om hvor de skal lægge fokus i deres virksomhed for at forbedre det samlet set også har været en god læring for dem. Det er gået op for 73 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

74 dem, at det ikke nødvendigvis handler om, at de skal ændre deres produkt, men måske nærmere det, der ligger omkring produktet eksempelvis markedsføringen af produktet. Ligeledes fremhæver virksomhederne mystery shopping-rapporten som en yderst god læring i forhold til deres serviceleverance, og at denne har muliggjort at se deres virksomhed med andres briller på. Videndeling og udvekslingen af erfaringer på tværs af brancherne har også været givtig for virksomhederne, og modulerne har fungeret som et godt forum for videndeling. Dette har også medført et bedre kendskab og styrket samarbejde mellem virksomhederne i nationalparken. Ud fra de adspurgte virksomheders oplevelser af de gennemførte moduler og den individuelle coaching må det også fremhæves, at modulerne, på trods af fokus herpå, ikke har været tilstrækkeligt relevante og nærværende for virksomhederne, mens den individuelle coaching har fået meget ros. Det indikerer således, at den enkelte virksomhed og dennes kontekst skal bringes meget tydeligt i spil i et kompetenceudviklingsforløb som dette. De vigtigste læringer kan opsummeres til: Andre elementer i serviceleverancen end lige produktet er vigtige fx markedsføring Samarbejdet mellem virksomheder i samme geografiske område er værdifuldt Direkte fokus på virksomhedernes egen kontekst er vigtig for deres engagement Målopfyldelse I henhold til ansøgningen skal der gennem tilførsel af nye kompetencer arbejdes på at skabe et forbedret vækstgrundlag for de deltagende virksomheder. Demonstrationsprojektet er godt på vej mod at opfylde det mål i og med, at kompetenceudviklingsforløbet i Nationalpark Thy har givet de deltagende virksomheder ny viden, nye indsigter og kompetencer i forhold til serviceleverancen. Det på trods af, at dele af forløbet ikke har været helt så udbytterigt for virksomhederne, som det måske var ønsket. Om den nye viden, indsigter og kompetencer har skabt et forbedret vækstgrundlag er endnu for tidligt at sige. Men det vurderes, at virksomhederne er i gang med en proces, som meget vel kan medføre mindre justeringer, der kan give dem vækst. Samtidig kan det øgede kendskab og styrkede samarbejde også tænkes at medføre mere krydssalg i området. Turistsæsonen 2014 vil vise, om dette kan realiseres. Hvad Nationalpark Mols angår, er det endnu ikke muligt at vurdere målopfyldelsen på dette punkt. Projektets helt overordnede mål er at skabe en fælles standard for serviceleverancen samt bedre totaloplevelser i området, hvilket ikke er muligt at svare på ved midtvejsevalueringen både med hensyn til Nationalpark Thy og Nationalpark Mols. 74 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

75 6.3.6 Konklusion Generelt vurderes den overordnede organisering af demonstrationsprojektet som vellykket. Det på trods af, at en lidt for sen inddragelse af nationalparkerne, og et lignende turismeudviklingsprojekt i samme geografiske område medførte, at Nationalpark Vadehavet måtte trække sig fra projektet undervejs i forløbet. Organiseringen har i særlig grad bidraget positivt i forhold til realiseringen af to separate kompetenceudviklingsforløb i de to tilbageværende nationalparker. Og i Nationalpark Thy, som er længst i forløbet, er det også tydeligt, at kompetenceforløbet har været frugtbart i forhold videndeling og har styrket samarbejdet i området. Derudover er der tegn på, at virksomhederne har fået ny viden og kompetencer, hvilket de skal forsøge at få konverteret til vækst i løbet af turistsæsonen I forlængelse heraf kan det også konkluderes, at samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet både virksomhederne imellem og samarbejdet med VisitNordjylland og den tilknyttede konsulent har fungeret overvejende fint. Der har dog været varierende engagement fra virksomhedernes side på de første moduler, hvilket formentlig skyldes, at virksomhederne finder det teoretiske element vanskeligt, og at de har manglet helt konkret fokus på deres egen virksomhed og kontekst. Der er dog indikationer på, at engagementet måske er ved at vende. Med hensyn til det eksterne samarbejde, så har VisitNordjylland og Nationalpark Thy anvendt analyser fra CKT i forskellige sammenhænge og har tilmed haft drøftelser omkring disse. Derudover har der ikke været samarbejde. På tidspunktet for midtvejsevalueringens gennemførelse er Nationalpark Thy ca. midtvejs igennem deres kompetenceudviklingsforløb, mens Nationalpark Mols er i begyndelsen af deres forløb. I Nationalpark Thy har der været lidt varierende tilfredshed med de afholdte moduler, mens de individuelle coaching-sessions, ifølge virksomhederne, har været rigtig gode og udbytterige. Kompetenceforløbets fokus og arbejde med serviceleverancen blandt virksomhederne har på flere måder medført direkte fokus på kvalitetsudvikling og værditilvækst. Demonstrationsprojektet har også været med til at skabe nye idéer og nytænkning hos virksomhederne særligt med henblik på det styrkede netværk og mulighederne for krydssalg samt indsigten i værdien af markedsføring. Demonstrationsprojektet har medført en række læringer. For det første skal nævnes vigtigheden i, at der også er andre elementer i serviceleverancen end selve produktet. For det andet værdien af samarbejdet mellem aktører i samme lokalområde. For det tredje er det en vigtig læring, at et direkte fokus på virksomhedernes egen kontekst tilsyneladende er meget vigtigt for deres engagement i et projekt som dette. 75 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

76 6.4 DEMONSTRATIONSPROJEKT 4: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL SMAGSOPLEVELSER Demonstrationsprojektet Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser bygger på en idé om, at to forskellige brancher skal arbejde sammen - navnlig fødevareerhvervet og turismeerhvervet. Demonstrationsprojektet vil igennem flere koncepter (delprojekter) vise, hvordan brancherne kan bruge hinanden. Navn Tema Geografi Leadpartner Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til smagsoplevelser Smagsoplevelser Midtjylland (enkelte elementer involverer aktører fra andre regioner) Midtjysk Turisme Demonstrationsprojektet skal drage fordel af den midtjyske styrkeposition inden for fødevarer og arbejder med at udnytte potentialet ved koblingen af smagsoplevelser og turisme. Der arbejdes, gennem udviklingen af en række koncepter, med at afprøve, hvordan smagsoplevelser kan anvendes og bidrage til at skabe øget indtjening. Demonstrationsprojektet ledes af Midtjysk Turisme, som har den overordnede projektlederrolle. Projektet er organiseret med en række partnere, som er FOOD, VIFU, Navigators, Madkulturen og Ringkøbing Skjern Erhvervsråd. Partnerne fungerer som projektledere på de forskellige delprojekter, hvor der arbejdes med konkrete koncepter, som kobler smagsoplevelser og turisme. Partnerne har dermed ansvar for at udvikle og afprøve et eller flere koncepter i samarbejde med lokale virksomheder. Der er i alt igangsat 12 koncepter i demonstrationsprojektet, der arbejder inden for emnerne Fra Jord til Bord eller Fra Haw til Maw. Konkret er Madkulturen projektleder på koncepterne Egnsdag Spøttrupborg, Samsø Råvarefestival og DM i kartoffelmad, DM i æblemost, Muslinger og Børn samt Djursland Rutenetværk. FOOD er ansvarlig for Oyster Week og Pop-up restauranter, VIFU for Krydssalg, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd for Fødevareruter og Navigators udvikler Oplevelsespakker. Derudover udvikles der to værktøjer, som er rettet mod virksomhederne; en 76 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

77 eventmanual samt en storytelling-håndbog. En nærmere beskrivelse af partnerne, koncepterne og værktøjerne kan findes i appendiks A, afsnit 8. På tidspunktet, hvor midtvejsevalueringen gennemføres, er der stor forskel på, hvor langt de enkelte koncepter er kommet i deres udviklings- og afprøvningsfase. Nogle koncepter er allerede blevet testet, mens andre stadig er i udviklingsfasen og står klar til at blive testet over sommer- og efterårsperioden Overordnet set er der ikke sket større ændringer i demonstrationsprojektet, men der er forekommet småændringer i koncepterne undervejs. Dette opfattes dog som en naturlig del af et projekt som dette Organiseringen af projektet Følgende afsnit behandler den overordnede organisering af projektet, samt hvilken betydning og rolle den interne organisering har haft. Det er den overordnede vurdering, at organiseringen af projektet er velfungerende og har bidraget positivt til projektets resultater. Koncepterne i dette demonstrationsprojekt fungerer som et konkret produkt, eksempelvis i form af en app, en ny begivenhed, et samarbejde eller en videreudvikling af en allerede eksisterende virksomhed. Antallet af inddragede virksomheder varierer mellem koncepterne, alt afhængig af det konkrete produkt og dets omfang, men overordnet set har demonstrationsprojektet inddraget en lang række af forskellige virksomheder fra både fødevare- og turisme erhvervet. Den overordnede organisering i demonstrationsprojektet vurderes til at være vellykket med henblik på udviklingen af nye produkter og i forhold til at frembringe konkrete resultater samt tilføre ny viden til aktørerne. I de gennemførte interviews med nogle af de deltagende virksomheder udtrykkes tilfredshed med den tilknyttede projektleder, og de nye koncepter vurderes af alle virksomheder som et innovativt tiltag inden for turismen. Projektlederne nævner selv, at nogle af virksomhederne ikke i udgangspunktet var særligt nytænkende, hvilket der er blevet arbejdet med i projektforløbet og således har projektlederen været med til at tilføje et innovativt element til koncepterne. Det synes her at være en fordel, at projektlederne er eksterne aktører som arbejder inden for projektets tema, smagsoplevelser, i andre sammenhænge og som er vant til at arbejde projektorienteret. Midtjysk Turisme koordinerer og formidler læring og resultater på tværs af demonstrationsprojektet. Dette indebærer bl.a. indkaldelse af partnerne til temadage samt at indsamle information omkring de enkelte koncepter, hvorefter informationen bliver sendt rundt til partnerne i form af nyhedsbreve. Således foregår videndelingen i demonstrationsprojektet både elektronisk og især også til de arrangerede temadage, hvor man får et klart indtryk af, at partnerne bruger hinandens viden til gavn for de enkelte koncepter. Det fremgår desuden tydeligt, at partnerne også bruger hinanden i andre sammenhænge udover demonstrationsprojektet. De fleste projektledere havde udviklet en idé til konceptet, inden de tog kontakt til virksomhederne. Projektlederne udtrykker imidlertid, at det var utrolig vigtigt, at virksomhederne kunne se sig selv i 77 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

78 konceptet. Dvs. at der har været fokus på, at koncepterne er økonomisk bæredygtige, samt at samarbejdet foregik på virksomhedernes præmisser. Kombinationen af en ret konkret idé, som er økonomisk bæredygtig, og projektledernes villighed til at arbejde på virksomhedernes præmisser, vurderes til at være en frugtbar indgang til virksomhederne. En anden positiv læring i forhold organiseringen i demonstrationsprojektet har været i de koncepter, hvor projektlederne var lokalkendte. Dette har været en stor fordel for udviklingen af de pågældende koncepter, da projektlederne har kunnet trække på netværk i området og er stedkendte Netværk og samarbejde Dette afsnit vurderer opbygningen af netværk og samarbejdet internt i projektet, dvs. projektlederne og Midtjysk Turisme imellem og mellem projektlederne og virksomhederne. Endvidere berøres det eksterne samspil i projektet med de øvrige demonstrationsprojekter og CKT. Som tidligere beskrevet, er Midtjysk Turisme projektleder på demonstrationsprojektet, hvor der er tilknyttet fem partnere. Partnerne fungerer samtidig som projektledere på de forskellige koncepter, som udvikles og afprøves i dette demonstrationsprojekt. På det interne niveau foregår der, som beskrevet i ovenstående afsnit, stor videndeling på tværs af demonstrationsprojektets forskellige koncepter imellem projektlederne både i form af nyhedsbreve, men især også til de temadage, som Midtjysk Turisme har arrangeret gennem demonstrationsprojektet. Dagene har haft temaer, som har fulgt processen i projektet: Opstart (ideer), Undervejs (status) og Resultater, videndeling og læring. Midtjysk Turisme fungerer som facilitator på temadagene og forbereder ligeledes spørgsmål til diskussion og inputs til projektledernes oplæg. Projektlederne støtter op om temadagene, og de bruger hinanden og hinandens netværk til udviklingen af koncepterne. Der er gensidigt samarbejde og sparring, og på baggrund deraf vurderes det, at samspillet mellem projektlederne og Midtjysk Turisme er velfungerende. De adspurgte virksomheder udtrykker generelt stor tilfredshed med samarbejdet med deres projektleder og har alle en oplevelse af, at projektlederen tager et stort ansvar for konceptet. Partnerne mødes ind imellem personligt og kommunikerer ellers via mail og telefon. En enkelt virksomhed udtrykte utilfredshed med tidsrammen, da denne kun havde få uger til at udvikle konceptet fra den blev kontaktet af projektlederen og til, at konceptet skulle testes, men var ellers godt tilfreds med samarbejdet. De gode samarbejder mellem virksomhederne og projektlederne har også ført til nye samarbejder, som fortsætter efter endt projektperiode. Samarbejdet mellem Jesperhus og Vildsund Blue under konceptet Muslinger og Børn er et godt eksempel herpå, da det allerede i projektperioden bevægede sig ud over konceptets udgangspunkt. Projektlederne nævner, at især opstartsfasen tog lang tid for nogle, da samarbejdet mellem projektlederen og udvalgte virksomheder var en udfordring og krævede mange kræfter. Det skyldtes 78 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

79 især, at kommunikationen fra virksomheden til projektlederen var meget træg, og tidsplanen hurtigt blev forskubbet. Dette skete blandet andet hos VisitDjursland, som har indgået samarbejde med en række virksomheder omkring et smagsrutenetværk en app og et kort, der viser en oversigt over smagsoplevelser på Djursland. Selve konceptet er ikke helt færdigt, men kontakten til de små virksomheder har været en udfordring, da mange ikke svarer på mails og lignende. Flere af delprojekterne arbejder sammen med en offentlig organisation som eksempelvis kommunen. Offentlige organisationer arbejder ofte ud fra nogle rammebetingelser og vilkår, som kan udgøre en udfordring for samarbejdet. Flere af projektlederne nævner bureaukrati og tilladelser som udfordringer i samarbejdet mellem en privat og offentlig aktør. Eksempelvis i forhold til placering af og godkendelse til afholdelse af pop-up restaurant eller rent processuelt at tidsplanen trækker ud pga. manglende godkendelser, tilbagemeldinger mv. Det eksterne samspil mellem Midtjysk Turisme og CKT foregår således, at Midtjysk Turisme indsamler information fra de forskellige koncepter og sender til CKT. Derudover inkluderer Midtjysk Turisme relevante informationer og analyser fra CKT i deres nyhedsbreve, og på temadagene indledes der eksempelvis også med et lille oplæg omkring resultater fra analyser, som CKT har gennemført. Derudover har der ikke været nævneværdigt samarbejde mellem CKT og Midtjysk Turisme. Midtjysk Turisme giver udtryk for, at de ikke har oplevet, at CKT har budt sig til med sparring eller anden støtte. Der findes ikke nogen tydelige koblinger til de øvrige demonstrationsprojekter. Enkelte koncepter fra projektet opererer i geografiske områder, hvor nogle af de andre demonstrationsprojekter udfolder sig, men der synes hverken at være netværk eller samarbejde med de andre demonstrationsprojekter. Midtjysk Turisme bekræfter dette og fortæller, at der fra projektets start var fokus på at få demonstrationsprojekterne til at arbejde sammen på tværs, men at dette ikke er lykkedes, og at der heller ikke har været lavet koblinger til de 20 særlige feriesteder. Der gives endvidere udtryk for, at dette har været CKT s opgave i kraft af deres rolle som overordnet projektleder for hele projektet om oplevelsesbaseret kystturisme Resultater og effekter I dette afsnit behandles resultater og effekter indtil videre ift. en række undertemaer - herunder særligt produkt- og kvalitetsudvikling; værditilvækst i virksomhederne; innovation og nytænkning samt synliggørelse Produktudvikling I demonstrationsprojektet er der i alt udviklet 12 koncepter samt en eventmanual og en storytellinghåndbog. Koncepterne spænder bredt fra en app, der kobler fødevareproducenter med oplevelser, til pop-up restauranter, oplevelsespakker, krydssalg og forskellige arrangementer for både børn og voksne. En komplet liste over de udviklede koncepter med nærmere beskrivelse kan findes i appendiks A, afsnit Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

80 Det er meget forskelligt, hvor langt de forskellige koncepter er i deres udvikling og afprøvning. Eksempelvis blev Børn og Muslinger testet i efterårsferien Dette bestod af et arrangement for børn, hvor man tilberedte blåmuslinger. Den oprindelige koncept-idé er som sådan afsluttet, og i stedet handler det nu om det videre samarbejde mellem Jesperhus og Vildsund Blue. Ifølge både projektlederen og de to interviewede virksomheder, blev konceptet en stor succes til stor tilfredshed for både virksomhederne og turisterne hos Jesperhus, og det er netop på denne baggrund, at de to virksomheder fortsætter samarbejdet. De har videreudviklet på ideen om at bringe muslinger og børn sammen og har lavet nogle justeringer i forhold til det oprindelige koncept. Begge virksomheder har i kraft af konceptet fået øjnene op for at lave samarbejdsaftaler med andre virksomheder, og Vildsund Blue fremhæver også børn som en ny del af deres langsigtede strategi. Virksomhederne håber at kunne skabe værditilvækst med denne strategi på sigt. Der er også en del af koncepterne, som blev testet i løbet af sommeren og efteråret 2013, men hvor videreudvikling af konceptet eller gentagelse af konceptet i 2014 er usikkert. I 2014 skal virksomhederne selv køre koncepterne videre, og derfor ligger beslutningen om videreførelse hos den enkelte virksomhed. Virksomheden, Bjarnes Fisk i Lemvig, var ansvarlig for en af de afholdte pop-up restauranter. På trods af fin succes og tilfredshed hos dem, er de usikre på, hvorvidt de vil gentage det næste år. De er lige nu i planlægningsfasen og tror på, at de ville kunne køre det videre med få justeringer, eksempelvis forlængelse af salgsperioden, men de har ikke taget den endelige beslutning. Der blev ligeledes afholdt en Egnsdag på Spøttrupborg, men ifølge projektlederen havde arrangementet ikke helt den kvalitet, der var målet. I stedet bliver der nu arbejdet videre med et andet koncept. Nogle koncepter er endvidere ikke færdigudviklede på tidspunktet, hvor midtvejsevalueringen udfærdiges og er derfor heller ikke testet endnu. Dette gælder eksempelvis koncepterne Krydssalg, Fødevareruterne og Smagsrutenetværket samt DM i æblemost og arrangementerne på Samsø. Eventmanualen samt storytelling-håndbogen er ligeledes stadig under udvikling Kvalitetsudvikling og værditilvækst Projektlederne har i kraft af deres opmærksomhed på, at koncepterne skal være økonomisk bæredygtige haft et meget tydeligt fokus på værditilvækst i virksomhederne. Det være sig både i forhold til, at koncepterne gerne skal kunne generere en indtjening, som overstiger omkostningerne, men også i forhold til at koncepterne skal holdes så simple som muligt for netop at mindske omkostninger og arbejdsbyrde herved. Et eksempel er pop-up restauranten hos Bjarnes Fisk. Her har det været muligt at etablere en pop-up restaurant forholdsvis nemt, da virksomheden er lokalt forankret og dermed allerede har kunder, men især fordi de også allerede har råvarerne og mange af de øvrige remedier, som skal anvendes til sådan et arrangement fx køkken og kasseapparat. 80 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

81 Desuden er projektlederne meget opmærksomme på den lokale forankring, og på at koncepterne skal tilpasses den enkelte virksomhed. Dette er ifølge projektlederne netop gjort for at sikre en videreførelse af koncepterne efter endt projektperiode. Der er i mindre grad arbejdet med kvalitetsudvikling i dette demonstrationsprojekt, men det har uden tvivl været til stede. Hele koblingen mellem fødevareerhverv og turisterhvervet skal netop være med til at skabe bevidsthed om de gode smagsoplevelser i Danmark - herunder et alternativ til fast food. Djursland Rutenetværk har netop til formål at dele budskabet om gode smagsoplevelser på Djursland. Men et egentlig fokus på kvalitetsudvikling har været i mindre grad til stede i forhold til andre demonstrationsprojekter. Kvalitetsudvikling har haft et mere varieret fokus i demonstrationsprojektet, men det har uden tvivl været til stede. Et andet eksempel er Djursland Rutenetværk, hvor formålet er at dele budskabet om de gode smagsoplevelser på Djursland. Selvom der allerede er konkrete eksempler på kvalitetsudvikling, så vil de reelle effekter først blive synlige senere i projektforløbet og muligvis først efter projektets afslutning, da det først her vil vise sig, om koncepterne lever videre. De oprindelige koncepter i dette demonstrationsprojekt bliver alle mere eller mindre justeret hen ad vejen og virksomheder, som ønsker at fortsætte med konceptet, udtrykker også et behov for justeringer af det oprindelige koncept for at sikre det økonomiske aspekt på længere sigt. Det ses således også samlet set, at en kritisk succesfaktor for virksomhederne i høj grad er, at konceptet skal være økonomisk bæredygtigt samt lokalt forankret. Det er dog endnu for tidligt at sige med sikkerhed, hvordan koncepterne kan fungere på længere sigt, samt hvilke effekter, der kan forventes Innovation, nytænkning og synliggørelse Det er et mål for demonstrationsprojektet at skabe innovation og nytænkning hos aktørerne. De interviewede virksomheder fremhæver alle, at konceptet, som de har deltaget i, har medført ideer, som de ikke selv har tænkt på før. Det er særligt koblingen mellem fødevareerhvervet og oplevelsesvirksomheder, og at de to erhverv kan samarbejde, som er nyt for virksomhederne. Det har også været et stort fokus for projektlederne at vise virksomhederne, hvordan de to erhverv, med to forskellige værdikæder, kan arbejde sammen fx ved at skabe et godt alternativ til fast food. Det har ligeledes medført afledte effekter i form af efterfølgende samarbejder udenom demonstrationsprojektet, som samarbejdet mellem Jesperhus og Vildsund Blue er et godt eksempel på. Det vurderes på den baggrund, at demonstrationsprojektet har skabt innovation og nytænkning hos aktørerne. Der er ikke afsat midler til markedsføring af koncepterne i demonstrationsprojektet, da der ikke må anvendes projektmidler til dette. Virksomhederne har dog stadigvæk synliggjort arrangementerne ved blandt andet kontakt til lokalaviserne eller synlig skiltning omkring arrangementerne på selve destinationen. Jesperhus lavede særligt materiale i forbindelse med testen i efteråret, som blev udleveret til alle turisterne, når de ankom til destinationen. Jesperhus brugte også deres egen 81 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

82 hjemmeside og Facebook i forbindelse med testen. Samarbejdet mellem Jesperhus og Vildsund Blue bliver synliggjort gennem et hustandsomdelt katalog, som Jesperhus udsender. I det nye samarbejde mellem Jesperhus og Vildsund Blue kommer der fribilletter på Vildsund Blues muslingebakker. Synliggørelse af demonstrationsprojektet overfor de relevante aktører er blevet gjort på meget forskellige måder i de forskellige koncepter. FOOD henvendte sig til Danmarks Fiskehandlere, og andre koncepter har taget kontakt til de lokale turistforeninger. Madkulturen overvejer endvidere at invitere Jesperhus og Vildsund Blue til Food-festivalen i Aarhus. Projektlederne nævner imidlertid, at det er et stort dilemma for projektet, at der ikke må bruges midler på at markedsføre koncepterne, da det ofte er en forudsætning for at lykkes med et projekt. Projektlederne har imidlertid forsøgt at hjælpe virksomhederne så godt som muligt ved blandt andet at fremhæve vigtigheden af at markedsføre sine produkter Læringselementer Følgende afsnit vil omhandle, hvilke læringselementer der er kommet ud af demonstrationsprojektet indtil videre. Afsnittet inkluderer således de vigtigste læringselementer fra virksomhedernes synspunkt og fra projektledernes synspunkt. Den vigtigste læring blandt de interviewede virksomheder er netop ideen om samarbejde mellem virksomheder fra forskellige erhverv. Yderligere har nogle virksomheder fået øjnene op for værdien af at markedsføre deres produkt for at kunne lykkes med mersalget. Hele forløbet og samarbejdet med projektlederne i sig selv nævnes desuden som en meget lærerig proces. Projektlederne understreger, at den lokale forankring og økonomisk bæredygtighed er utrolig vigtig for at kunne lykkes med et koncept og for at kunne videreføre konceptet efter demonstrationsprojektets afslutning. Herunder er det også vigtigt, at et koncept foregår på virksomhedernes præmisser, hvilket kan kræve nogle kompromisser. Den lokale forankring drager også nytte af et godt netværk, som man kan trække på i hele processen. Endvidere nævner projektlederne det lokale bureaukrati som en udfordring i samarbejdet mellem offentlige og private aktører, som ofte sænker processen for udviklingen af projekter. Generelt om projektets opbygning bør man, ifølge projektlederne, fremover kalkulere med, at der kan være en lang opstartsfase fordi det kræver tid at etablere de nødvendige samarbejder og aftaler, og at et lignende demonstrationsprojekt derfor minimum bør løbe for en toårig periode. Dog nævner de også, at det er vigtigt, at de selv har en klar idé og plan for samarbejdet, inden de kontakter virksomhederne, og at god forberedelse generelt gør al samarbejde lettere. Ligeledes er øget omsætning for virksomhederne utrolig vigtigt for, at virksomhederne ønsker at deltage i projektet. Yderligere finder projektlederne det som en udfordring, at der ikke er afsat midler til at markedsføre, hvilket de betegner som en forudsætning for at kunne lykkes med et projekt. Markedsføring skal desuden tænkes ind i konceptet lige fra starten. 82 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

83 Der er i løbet af demonstrationsprojektet opstået en idé om, at der bør være et øget fokus på danskerne i markedsføringen af virksomhedernes projekter. Ligeledes har de såkaldte skuldersæsoner været i fokus på den måde, at man har forsøgt at placere arrangementer på hver sin side af højsæsonen. De vigtigste læringer kan opsummeres til: Sammenkobling og samarbejde mellem virksomheder turisme- og fødevareerhvervet er værdifuld Lokal forankring og økonomisk bæredygtighed er vigtige succeskriterier for at lykkes med et koncept Samarbejdet mellem offentlige og private aktører kan være en udfordring især med hensyn til det offentlige bureaukrati og langsomme sagsbehandling Målopfyldelse I henhold til ansøgningen skal der i dette demonstrationsprojekt laves minimum otte koncepter fem koncepter med fokus på Jord til Bord og tre koncepter med fokus på Haw til maw. Dette har demonstrationsprojektet levet op til, idet der i alt er lavet 12 koncepter, hvor koncepterne enten fokuserer på fiskeindustrien eller fødevareindustrien. Alle koncepterne er, som tidligere nævnt, endnu ikke afprøvet, men planlægningen er på evalueringstidspunktet så fremskreden, at det vurderes som meget sandsynligt, at det vil ske. Koncepterne skal også afprøve nye målgrupper eller nichemålgrupper, og dette er tilmed sket. Eksempelvis i kraft af fokusset på børn i konceptet Muslinger og Børn og fokus på æbleentusiaster i konceptet DM i æblemost. Endvidere skal koncepterne være lokalt forankrede gennem involvering af lokalområdets virksomheder, have fokus på at forlænge sæsonen samt at skabe vækst for den medvirkende lokale leverandør og turistbranchen. Dette er demonstrationsprojektet også lykkedes med, da projektet samlet set har involveret en hel række af lokale virksomheder fra både fødevare- og turismeerhvervet, og da flere af koncepterne har haft fokus på at placere arrangementer på hver sin side af højsæsonen. Hvorvidt der er skabt vækst for de medvirkende lokale aktører er endnu for tidligt at vurdere, men med projektledernes fokus på økonomisk bæredygtighed, må det forventes, at koncepter som lever videre efter projektet vil bidrage positivt til virksomhedernes økonomi. Det vurderes således, at de opstillede konkrete mål for projektet er opfyldt, eller er godt på vej mod at blive opfyldt. Det mere overordnede mål med demonstrationsprojektet er, at smagsoplevelser og turisme skal bringes sammen, at der skal udvikles og afholdes events, og at denne kobling mellem to brancher skal udnyttes. Det er i særdeleshed lykkedes at bringe de to brancher sammen, og der er afholdt events eller events er på vej. Koblingen mellem de to brancher er på nuværende tidspunkt ikke fuldt udnyttet, men der er uden tvivl taget et stort skridt i den rigtige retning med dette demonstrationsprojekt. 83 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

84 6.4.6 Konklusion Generelt vurderes organiseringen af demonstrationsprojektet til at være vellykket - særligt med henblik på udvikling og afprøvning af 12 koncepter samt en eventmanual og en storytelling-håndbog. Partnerne i demonstrationsprojektet har fungeret som projektledere på de forskellige koncepter, og dette har været særdeles frugtbart i forhold til at skabe resultater samt at tilføre ny viden og læring ud til de lokale aktører. Yderligere har der været god videndeling på tværs af koncepterne, idet projektlederne aktivt deltager i temadagene og bruger hinanden imellem møderne. I forlængelse heraf kan det også konkluderes, at samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojektet, både projektlederne imellem og samarbejdet mellem projektlederne og virksomhederne, overvejende har været velfungerende. I forhold til CKT s rolle har Midtjysk Turisme anvendt analyser fra CKT i forskellige sammenhænge, men derudover er kontakten mellem CKT og Midtjysk Turisme begrænset. På tidspunktet for midtvejsevalueringens gennemførelse er det meget forskelligt, hvor langt de forskellige koncepter er i deres udvikling og afprøvning. Blandt koncepter, som allerede er blevet afprøvet, er der overordnet set tilfredshed blandt virksomhederne og projektlederne. Demonstrationsprojektet har været med til at skabe nye idéer og nytænkning hos aktørerne særligt med henblik på sammenkoblingen af fødevareerhvervet og turismeerhvervet og de muligheder, som det bærer med sig. Projektlederne har i særlig grad fokuseret på mulighederne for værditilvækst og dermed, at koncepterne skal være økonomisk bæredygtige for virksomhederne. I forlængelse heraf har projektlederne også været fokuserede på den lokale forankring for at sikre bæredygtighed. Demonstrationsprojektet har også medført en række læringer, hvor værdien af sammenkoblingen mellem turismeerhvervet og fødevareerhvervet bliver fremhævet som værende den vigtigste læring for aktørerne. Projektlederne fremhæver lokal forankring og økonomisk bæredygtighed som kritiske succeskriterier for at kunne lykkes med konceptet og nævner derudover, at samarbejdet mellem offentlige og private aktører kan være en udfordring med særlig tanke på bureaukrati og sagsbehandling. 84 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

85 6.5 DEMONSTRATIONSPROJEKT 5: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL KULTUROPLEVELSER Demonstrationsprojekt Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser er et vækstprogram for Region Sjællands turismevirksomheder og kulturinstitutioner med kultur som omdrejningspunkt. Projektet bygger på en grundidé om at skabe vækst ved at løfte bund- og topniveauet i de deltagende virksomheder samt facilitere skabelsen af langsigtede partnerskaber mellem dem. Projektet ledes af Østdansk Turisme (ØDT) med Roskilde Universitet (RUC) som videnpartner. Projektet har deltagelse af 24 virksomheder fordelt på fire tematiske vækstgrupper; Destinationsudvikling Karrebæksminde, Højskolecamping, Branding og pakketering, Nye markeder. Desuden er demonstrationsprojektet bygget op om tre slags aktiviteter: 1. Seks læringsforløb for alle deltagende virksomheder 2. Et vækstgruppeforløb for hver af de tematiske vækstgrupper 3. Individuel sparring til forretningsudvikling Navn Tema Geografi Leadpartner Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til kulturoplevelser Kyst og kultur Region Sjælland Østdansk Turisme Med udgangspunkt i Region Sjællands styrkeposition omkring kulturhistorie, i særdeleshed perioden Vikingetid og Middelalder, vil vi i dette projekt arbejde med særligt fokus på at løfte det kommercielle aspekt i de kulturhistoriske attraktioner, slotte og herregårde som oplevelsessteder, musikfestivaler og kulturelle, lærende oplevelseskoncepter. Projektet har udpræget fokus på kompetence- og kvalitetsudvikling, hvilket i nogle tilfælde også har udmøntet sig i konkrete produkter. Både læringsforløbene, vækstgrupperne og den individuelle sparring er i fuld gang. Projektet har ændret sig en del fra ansøgningstidspunktet. Det oprindelige demonstrationsprojekt skulle udnytte Regions Sjællands styrkeposition inden for kulturhistorie med særlig fokus på vikingetiden/-vikingeattraktioner, herregårde og lignende kulturinstitutioner. Med det aktuelle demonstrationsprojekt arbejdes der med en bredere kulturdefinition. Ændringerne har også påvirket 85 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

86 projektets struktur. Således er både antallet af vækstgrupper og flere af de tematiske arbejdsområder ændret i forhold til ansøgningen. En nærmere beskrivelse af demonstrationsprojektets organisering og aktiviteter kan findes i appendiks A, afsnit Organiseringen af projektet Den overordnede organisering af demonstrationsprojektet vurderes som velfungerende. Her tænkes der særligt på den horisontale organisering med de tematiske vækstgrupper, hvor de deltagende virksomheder selv har valgt hvilken tematisk vækstgruppe de ønskede at være i. Den vertikale organisering har været præget af usikkerhed om rollefordelingen mellem ØDT og RUC. Som det eneste demonstrationsprojekt har demonstrationsprojekt 5 haft et universitet involveret i organiseringen som videnpartner. Det er derfor særlig interessant at evaluere værdien af denne organiseringsform. Særligt to aspekter af RUC s involvering er af betydning for projektet. For det første har involveringen af et universitet betydet, at oplægsholdere fra universitetet har bidraget med ny forskningsbaseret viden til virksomhederne. Denne viden har udfordret virksomhedernes traditionelle tænkning om deres virksomhed og dermed skabt potentiale for innovative tiltag. Dog har en del af denne type indspark også været relativt abstrakte. Virksomheder udtrykker, at det kan være svært for dem at bruge denne type viden til konkrete tiltag i virksomhederne. Demonstrationsprojektet har forsøgt at tage højde for dette ved fx at kombinere de mere generelle og abstrakte videnbidrag med meget konkrete læringselementer. På den anden siden har involveringen af RUC været en udfordring, idet forskerne på RUC har allokeret deres timer til forskellige andre forskningsprojekter langt frem i tiden. Dette har gjort, at selvom der i princippet har været en velvillighed fra RUC s forskere til at deltage mere aktivt i projektet, har dette ikke været muligt på kort sigt. Derudover er projektet i meget udpræget grad kendetegnet ved at have en bottom-up tilgang. Dette gælder både i udvælgelsesprocessen og i tilrettelæggelsen af læringsforløbene. Det vurderes at have været medvirkende til at sikre virksomhedernes dedikation, idet de har følt sig inviterede til at tage ejerskab på projektet. Selvom bottom-up tilgangen ikke i sig selv er ustruktureret, har den i dette tilfælde givet anledning til en del bekymring, da den har ført til et mere ustruktureret projektforløb - særligt i opstartsfasen. Det har gjort det svært for den overordnede projektledelse af Oplevelsesbaseret Kystturisme og CKT at følge med i fremdriften på dette demonstrationsprojekt. Projektet har været præget af skiftende projektledere med den nuværende projektleder som nummer 3 i rækken. 86 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

87 6.5.2 Netværk og samarbejde Dette afsnit vurderer etableringen af netværk og samarbejde i demonstrationsprojektet. Her ses både på samarbejdet mellem projektledelsen og virksomhederne samt virksomhederne i mellem. Derudover berøres projektets samarbejde med offentlige aktører samt med CKT. Endelig vurderes det, hvilken effekt deltagelsen i projektets netværk og aktiviteter har haft for virksomhederne. Det vurderes, at samarbejdet internt i vækstgrupperne har været vellykket. De længerevarende tematiske samarbejder har faciliteret formelle og uformelle netværk, som aktørerne har udtrykt, at de manglede. Det gælder også i de tilfælde, hvor virksomhederne kunne forventes at kende hinanden, da de geografisk er placeret tæt på hinanden. Projektet har altså her skabt netværk, som ikke i forvejen eksisterede. Der er ikke i samme grad skabt netværk vækstgrupperne i mellem. Vækstgrupperne er opdelt i de fire grupper: Højskolecamping: Udvikling af nye koncepter på campingpladser i ydersæsonerne, Destinationsudvikling Karrebæksminde: Fiskerlejets kulturarv og den omliggende natur, Branding & pakketering: Storytelling, markedsføring, sammensætning af tilbud, Nye markeder: Produktudvikling, internationalisering, samarbejde med transportfirmaer, incoming-bureauer osv (se også appendix A). Flere virksomheder udtrykker en ringe fornemmelse for, hvad de andre vækstgrupper beskæftiger sig med. Virksomhederne har dog heller ikke udtrykt interesse i at samarbejde på tværs af grupperne, da man ikke oplever at have nok tilfælles med virksomhederne uden for sin egen vækstgruppe. En konsekvens af det manglende samarbejde mellem vækstgrupperne er mindre videndeling, som desuagtet virksomhedernes interesse vurderes at være en værdifuld, da netop indsigt fra andre brancher eller virksomhedstyper kan bidrage til mere innovative tiltag. De redskaber, der udvikles med de tilknyttede konsulenter i hver gruppe, stilles ikke til rådighed for virksomhederne uden for gruppen, selvom de kunne være nok så relevante. Undtagelsen er de koncepter, fx Søren Østergaard Sørensens (SORSOSO) personaer, som bliver præsenteret på projektets tværgående læringsforløb. Personaerne er dog udviklet med en specifik vækstgruppes målgruppe in mente, hvorfor fx vækstgruppen Højskolecamping ikke som sådan kan implementere dem i deres arbejde, selvom de ytrede ønske om et lignende redskab. I forhold til samarbejdet med kommunerne er der i projektet mindst et eksempel på, at man decideret har fravalgt at inddrage kommunen i et destinationsudviklingsprojekt, da man har vurderet, at det ville sænke processen. Der er dog eksempler på andre samarbejder. Som en direkte effekt af samarbejdet med RUC er der fx netop blevet etableret et fremadrettet samarbejde mellem Sommerland Sjælland og forsker Pelle Guldborg Jensen. Der har været et begrænset samarbejde med CKT. Det skyldes, ifølge demonstrationsprojektets projektleder, bl.a. at centerets analyser er kommet for sent i forløbet til at være relevante for 87 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

88 projektet. Der har været dialog med CKT for at få inspiration fra deres tilfredshedsundersøgelser med henblik at viderebringe det til vækstgrupperne. Overordnet har især de interne netværk i vækstgrupperne været vellykkede både formelt og uformelt. Videndelingen og netværksskabende elementer mellem vækstgrupperne har derimod været begrænset Resultater og effekter Dette afsnit vil give en beskrivelse af de produkter, som er udviklet i demonstrationsprojektet, samt hvad erfaringerne er med dem - herunder erfaringerne med kvalitetsudvikling og værditilvækst Produktudvikling Ifølge demonstrationsprojektets reviderede beskrivelse arbejdes der med produktudvikling som noget der kan sælges, skaber en merværdi for virksomheden, er et mere kvalificeret produkt/ nyt produkt. I projektet har man i højere grad arbejdet med opkvalificering af eksisterende produkter end med nye produkter. Der er dog udviklet nogle produkter og koncepter. Eksempelvis kan nævnes, at alle virksomhederne som led i et af læringsforløbene har oprettet eller optimeret virksomhedernes Facebook-profiler og hjemmesider. I vækstgruppen Nye markeder har virksomhederne defineret deres nuværende og potentielle målgrupper gennem visualiserbare personaer. Endelig har Destinationsudvikling Karrebæksminde fået udarbejdet planer for byudvikling, som blev præsenteret på et borgermøde i marts Udvikling af pakketilbud har ikke været et fokuspunkt i projektet indtil nu. Der er alligevel kommet enkelte nye pakker ud af det foreløbige samarbejde, fx en eventpakke mellem tre virksomheder, herunder Liza s Gallery, som skal sælges i Torvehallerne denne sæson. Det er endnu ikke muligt at vurdere, om en sådan pakke vil være relevant for slutbrugerne eller skabe vækst i virksomhederne Kvalitetsudvikling og værditilvækst Opkvalificering af virksomhederne er et centralt tema i dette demonstrationsprojekt og sker gennem både læringsforløbene og de tematiske gruppemøder. De adspurgte virksomheder fremhæver selvindsigt som den vigtigste læring fra projektet. Her menes en bevidstgørelse både om, hvilken forretning de egentlig driver, og hvem deres målgruppe(r) er. Kvalitetsudviklingen gribes an både på et individuelt plan, hvor der arbejdes med forretningsudvikling af de enkelte virksomheder og på et overordnet plan, hvor virksomhederne er blevet bevidste om deres rolle i dansk turisme. Konkret kan det fx være gennem indsigten om fordelen i at samarbejde lokalt fremfor at betragte hinanden som konkurrenter. Der er i demonstrationsprojektet taget afsæt i, hvad virksomhederne selv har ønsket at lære mere om. Det har fx været markedsføring både på og uden for de sociale medier. I forhold til at kunne skabe konkret værditilvækst til virksomhederne i den indeværende sæson er 88 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

89 markedsføringsindsigterne kommet for sent. Dog tror man fra projektledelsens side på, at det var nødvendigt at prioritere en generel opkvalificering af virksomhederne først for at få den største effekt af senere markedsføring. Blandt de adspurgte virksomheder er der udtrykt generel tilfredshed med de konkrete arrangementer, som skal hjælpe til at opkvalificere dem. Selvom nogle deltagere har oplevet hjemmearbejdet som en stor tidsmæssig byrde, vurderes det, at projektledelsen har gjort deres for at foregribe dette problem. Fx har projektet screenet de potentielle deltagere på parametre som personligt drive og evnen til at lægge de påkrævede 140 timer, samt undladt at afholde projektets arrangementer i højsæsonen Innovation, nytænkning og synliggørelse Demonstrationsprojekterne har som mål at medvirke til nytænkning i turisterhvervet. I dette demonstrationsprojekt skal det ske ved et fokus på forretningsudvikling gennem værdikædeinnovation. Et yderligere element, som er unikt for dette projekt, er involveringen af RUC som videnpartner. Selvom oplæggene fra RUC s forskere har været præget af nytænkning, har det ikke forplantet sig til radikal innovation i virksomhederne endnu, fordi virksomhedernes udgangspunkt har været forholdsvist lavt. Dog vurderes det, at det specifikke samarbejde mellem Sommerland Sjælland og forsker Pelle Guldborg Jensen, som er nyligt opstartet, kan vise sig at føre til radikal innovation på sigt ved brug af nudging i udviklingen af sommerlandet. Innovation i klassisk forstand har ikke været en drivende kraft i projektet. I stedet har man været centreret om selvindsigt og opkvalificering. Det skyldes også et bevidst valg fra projektledelsens side om, at forståelse går forud for innovation. Dog er værdikædeinnovationen eller startskuddet til den måske netop udsprunget af dette fokus på bevidstgørelse. Gennem den nyfundne forståelse for deres plads i forskellige værdikæder er der åbnet for nye samarbejder virksomhederne og brancherne i mellem og dermed er der potentiale for at skabe nye værdikæder. Arbejdet med at synliggøre de foreløbige resultater af vækstprogrammet er begrænset af projektets tidslinje. En del af de udviklede koncepter vil, som tidligere nævnt, først kunne præsenteres denne sommer eller måske endda til næste sæson. Den mest konkrete formidling af projektets aktiviteter sker gennem de hjemmesider, som virksomhederne enten har oprettet eller optimeret undervejs i læringsforløbet, og som de helt naturligt kan bruge til at fortælle om deres udvikling. Internt i projektet er fremskridtene synliggjort gennem nyhedsbreve. Derudover kan de mange netværksaktiviteter, som er blevet afholdt forskellige steder i regionen, medvirke til at skabe lokal opmærksomhed på demonstrationsprojektet. Der er med projektet skabt en hel del kvalitetsudvikling via opkvalificering og i mindre grad udviklet koncepter og produkter. Selvom der ikke på nuværende tidspunkt er skabt mange målbare resultater i projektet, vurderes det, at de medvirkende virksomheder har gennemgået en høj grad af relevant opkvalificering. Denne opkvalificering vil fortsætte i den resterende del af projektet og giver et godt fundament for aktørerne at bygge videre på - individuelt eller i de skabte partnerskaber. 89 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

90 Det vurderes, at de etablerede samarbejder på baggrund af lokale eller tematiske forbindelser er en kritisk succesfaktor for videreførelsen af den kvalitetsudvikling, der er påbegyndt med projektet. Det er en kritisk faktor, da de nuværende samarbejder og virksomhedsrelationer først er opstået i dette projekt og har medført en opkvalificering, som ikke ville have fundet sted foruden projektet. Disse samarbejder har potentiale til at føre både nye koncepter, produkter og pakketilbud med sig også efter demonstrationsprojektets afslutning. Ligeledes har bottom-up tilgangen været fundamental for virksomhedernes tilknytning til projektet. Den høje grad af ejerskab blandt virksomhederne vil medvirke til at sikre, at udviklingen af kulturturismen i Region Sjælland ikke vil blive glemt, når projektet skal afsluttes Læringselementer Fra dette demonstrationsprojekt bør fremhæves to overordnede læringer, som kan relateres til organiseringen, samarbejde og netværk. For det første har organiseringen af projektet med involveringen af et universitet vist sig at have sine udfordringer. Ud over en vis uklarhed om rollefordelingen, har problematikken ved at inddrage et universitet og de tilhørende forskere i et projekt været, at forskerne allerede har allokeret deres tid langt frem, og dermed ikke kan bidrage med forholdsvis kort frist, som projektet kræver, hvilket forstærkes yderligere når der arbejdes med en bottom-up tilgang. Det har betydet, at man ikke har haft mulighed for at trække på forskerne i den udstrækning, som man ønskede, og det betyder, at man fremadrettet i projektet skal overveje disse udfordringer ved at inddrage et universitet. En sådan proces skal i så tilfælde planlægges i væsentlig bedre tid og have et klart procesdesign. Desuden har en af særegenhederne ved demonstrationsprojektet været de tematiserede vækstgrupper. Disse vurderes at have været meget vellykkede internt, selvom netværkskabelsen på tværs har været begrænset. Vækstgrupperne har dog internt skabt velfungerende og meningsfulde netværk, både formelt og uformelt, og virksomhederne giver udtryk for, at disse netværk også vil bestå femover. Det vurderes som et meget positiv element, og det bør bibeholdes. Som en mere overordet læring kan også fremhæves, at især den nuværende projektlederes villighed og interesse i at udvikle demonstrationsprojektet til at have en bredere forståelse af kultur end oprindeligt tiltænkt virker som en fornuftig disponering. Den bredere forståelse af kultur indebærer, at projektet at taget skridtet videre end blot at have fokus på vikinger og i højere grad inddraget alle mulige aspekter af begrebet kultur fra sommerland over gallerier til campingpladser. Den bredere forståelse har udvidet muligheden for en mangfoldig virksomhedsdeltagelse og - aktivitet, og der er ikke lagt unødige begrænsninger på potentielle netværk og kvalitetsudviklende aktiviteter, som på sigt kan bidrage til vækst, men som ikke beskæftiger sig med kultur i snæver forstand. 90 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

91 De vigtigste læringer kan opsummeres til: Udfordringerne ved at inddrage et universitet i demonstrationsprojektet skal overvejes på forhånd og kræver langtidssigtet planlægning og et klart procesdesign Fordelene ved at arbejde med tematiserede vækstgrupper med en gruppe virksomheder, som temamæssigt står overfor lignende udfordringer er en værdifuld approach for virksomhederne Gevinsten af at have en fleksibilitet i projektledelsen, som indtager en pragmatisk tilgang til demonstrationsprojektets overordnede tema, gør projektet mere levedygtigt og favnende Målopfyldelse Demonstrationsprojektet har fire delmål, som skal opfyldes. For det første skal turismevirksomheder, kulturinstitutioner og evt. fødevarevirksomheder deltage i et innovationsforløb, som skaber vækst i virksomhederne. Demonstrationsprojektet har 24 deltagende virksomheder (se appendix A), da to virksomheder under forløbet er sprunget fra. De fordeler sig på kulturinstitutioner og turismevirksomheder, men ikke på fødevarevirksomheder. Det er dog på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om, hvorvidt disse virksomheder på sigt vil opleve en vækst grundet deres deltagelse i innovationsforløbet. Derfor er delmålet på nuværende tidspunkt delvist opfyldt. Projektet skal desuden udvikle en handlingsplan for at styrke og udnytte de erhvervsmæssige perspektiver i turisterhvervet med særlig fokus på kulturhistorie. Særligt grundet den mindre strukturerede bottom-up proces har demonstrationsprojektet ikke som sådan arbejdet med tidsspecifikke handlingsplaner, selvom der er fastlagt en tidsplan for gennemførelse af det overordnede læringsforløb. Derfor er dette mål delvist opfyldt. Projektet skal udarbejde en plan for synliggørelse, profilering og klargøring frem til markedsføring af tilbuddene. Denne er ikke som sådan udarbejdet endnu, da demonstrationsprojektet først har fokuseret på hvad der skulle markedsføres. Varetagelsen af denne opgave er i løbet af projektet blevet vurderet af projektledelsen som hensigtsmæssig at foretage på enten vækstgruppe- eller virksomhedsniveau. Dette er næste skridt i demonstrationsprojektet, og det er derfor delvist opfyldt. Som et sidste mål skal demonstrationsprojektet skabe 10 pct. vækst i antal overnatninger hos de deltagende overnatningsvirksomheder - heraf 50 pct. internationale gæster samt 15 pct. vækst i døgnforbruget på baggrund af de udviklede produkter. De konkrete vækstmål foreligger der ikke tal for i forbindelse med midtvejsevalueringen. Men vi vurderer ikke, at de vil være opfyldte til den indeværende sæson. Det kan skyldes, at projektet er kommet sent i gang, samt at bottom-up tilgangen har betydet, at områder som markedsføring og lignende først har kunnet dækkes langt inde i forløbet, da en masse essentielt forarbejde skulle gøres inden. 91 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

92 6.5.6 Konklusion Generelt vurderes organiseringen af projektet at have været delvist vellykket. Hvor den mere overordnede organisering ikke har været optimal, da inddragelsen af et universitet har medført visse udfordringer, har de temabaserede vækstgrupper på den anden side været velfungerende. Det gælder især den interne netværksskabelse i vækstgrupperne. Resultatmæssigt har demonstrationsprojektet især fokuseret på kompetence- og kvalitetsudvikling. Det betyder især, at de deltagende virksomheder har optimeret eksisterende produkter ved en udviklet helhedsforståelse af deres produkter som en del af markedet. Dette har været en vellykket proces, og virksomhederne vurderes at have fået en større generel læring om potentialerne for vækst. Effekterne er dog stadig ikke mulige at spore. Der er også udviklet visse produkter, som dog ikke er salgsbare, men nærmere er skridtet inden. Der drejer sig blandt andet om personer til forståelse af målgrupper. Projektet har opfyldt nogle af delmålsætningerne, men mangler også at fuldføre andre. Det er dog det umiddelbart næste skridt i projektet og forventes gennemført snarligst. Dog er dette ikke tids nok til at kunne have effekter i denne sæson. Læringsmæssigt har projektet især bidraget med indsigter omkring organiseringen. Det gælder såvel involveringen af et universitet samt organiseringen omkring temabaserede vækstgrupper. Hvor involveringen af et universitet kun har været delvist vellykket, har de temabaserede vækstgrupper overordnet været velfungerende. 92 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

93 7. Videncenter for Kystturisme og 20 særlige feriesteder Videncenter for Kystturisme (CKT) er projektleder for Oplevelsesbaseret Kystturisme. Såvel i ansøgningen som i vilkårsaftalen mellem CKT og tilsagnspartnerne anføres det, at CKT er hovedansvarlig for gennemførelsen af projektet, og det defineres at: Videncenter for Kystturisme varetager opgaven med at styre og koordinere projektets gennemførelse, samt sikre der sker en løbende videnopsamling og videnformidling. Videncenter for Kystturisme har ansvar for den løbende koordinering, videnopsamling og formidling såvel mellem Videncentret og det enkelte demonstrationsprojekt, som på tværs af demonstrationsprojekterne og i forhold til de netværk, som drives i regi af Videncentret Projektet indeholder således to overordnede roller for CKT. På den ene side som ansvarlig for løbende videnopsamling og formidling samt generel styring og koordinator for de fem demonstrationsprojekter og på den anden side som projektleder, analyseleverandør og faciliterende destinationsudvikler for projektet med de 20 særlige feriesteder. CKT har til opdrag at rapportere tilbage til styregruppen om fremdriften for såvel demonstrationsprojekter og de 20 særlige feriesteder, ligesom at de har pligt til at rapportere tilbage, såfremt der er forhold, som ikke kører efter planen. CKT har ikke som sådan mandat til at gå ind og ændre eller justere på fx aktiviteter der er igangsat i demonstrationsprojekter. Dette mandat ligger hos tilsagnspartnere. CKT har med andre ord en administrativ styrende rolle uden de store indholdsmæssige beføjelser. Kapitlet her er delt op i tre delafsnit: 1) proces og organisering, 2) støttefunktioner og 3) De 20 særlige feriesteder. 7.1 PROCES OG ORGANISERING CKT navigationsfelt er i midten af hhv. styregruppen/hovedpartnerne, demonstrationsprojekter og de 20 særlige ferie steder. Hele vejen rundt er der enighed om, at projektansøgningen er forholdsvis bredt og løst formuleret både hvad angår de enkelte demonstrationsprojekters indhold og hvad angår de tværgående udviklingsaktiviteter, som CKT skal løfte rettet mod henholdsvis demonstrationsprojekterne og de 20 særlige feriesteder. Vilkårsaftalen tager tilløb til at konkretisere det yderligere, men henviser i øvrigt også til projektansøgning. Der er derfor pågået arbejde med at konkretisere og definere de forskellige aktiviteter. Et arbejde som er gjort i et samarbejde mellem CKT og tidligere medarbejdere fra tilsagnsmodtageren (Region Midtjylland). 93 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

94 Dette til trods er der i dag ikke en udtalt enighed om, hvordan CKT skal vægte og prioritere sin tid og sine ressourcer. Skåret ind til benet handler det om balance mellem breddeafprøvningen i netværket af de 20 særlige feriesteder over for dybdeafprøvningen i demonstrationsprojekterne. CKTs har i høj grad haft fokus på destinationsudvikling af de 20 særlige feriesteder, da denne efter CKT s opfattelsen er det centrale i projektet Oplevelsesbaseret kystturisme. Det skyldes, ifølge flere kilder, bl.a. at CKT og de 20 særlige feriesteder ikke oprindeligt var med i ansøgningen til projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme, men at der derimod var planer om at etablere dette sideløbende. Den senere indlemmelse og omskrivning af CKT s oprindelige rollefunktion gjorde, at CKT fra starten var naturligt og særligt involveret i udviklingen af de 20 særlige feriesteder og relativt mindre involveret i udviklingen af de fem demonstrationsprojekter. De CKT opfattede i høj grad de 20 særlige feriesteder som projektets væsentligste berettigelse. Grundet CKTs udprægede fokus på de 20 særlige feriesteder, har hovedpartnerne med egne ord været nød til at trække CKT og fokus i den anden retning nemlig på CKT som koordinator mellem demonstrationsprojekterne og som videndeler fra demonstrationsprojekterne til de 20 særlige feriesteder. Processen har derfor været karakteriseret ved, at CKT for det første har fokuseret på at levere analyser og for det andet på det destinationsudviklende arbejde i de 20 særlige feriesteder, og set det som motoren, der skal drive det overordnede projekt fremad. På den anden side har hovedpartnerne haft fokus på, at CKT også ikke i stedet for skulle arbejde mere involveret i de fem demonstrationsprojekter. Uklarheden om rollefordelingen og samspillet i projektet synes i relativt høj grad at være blevet diskuteret parterne imellem, og der er opnået en vis enighed om, at CKT s hovedfunktion er i de 20 særlige feriesteder, samtidig med at der er igangsat specifikke aktiviteter fra CKT s side rettet mod demonstrationsprojekterne. Den klarere rolledefinition må forventes at gøre processen lettere fremadrettet. Medarbejderstaben i CKT har fordelt demonstrationsprojekterne imellem sig, og har derfor hver især bestemte demonstrationsprojekter tilknyttet sig, og på samme måde har de 20 særlige feriesteder fået udpeget én kontaktperson, som de i overvejende grad har den løbende kontakt med. Der er dog også flere feriesteder, som har kontakt med en række personer fra CKT, da de i de givne sammenhænge har været mere egnede fx med en særlig indsigt i et emne eller som ankerperson på en analyse. Men selv kontakten og den daglige samarbejdsrelation med demonstrationsprojekterne er ikke systematiseret på samme måde som den er/har været overfor de 20 særlige feriesteder. I relation til demonstrationsprojekterne har den været mere ad hoc-præget og har i høj grad været baseret på demonstrationsprojekternes egne efterspørgsel. Det nye netværksinitiativ formodes dog at imødegå dette i et vist omfang. 94 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

95 7.1.1 Konklusion Processen har overordnet set været præget af uklarhed og uenighed omkring CKT s rolle i projektet. CKT har særligt haft fokus på at breddeafprøve etableringen af styringsdata gennem analyser på de 20 særlige feriesteder som afsæt for destinationsudvikling i form af potentialeplaner, men hovedpartnerne har haft fokus på CKT som koordinator, videndeler og tværgående facilitator også mellem demonstrationsprojekterne samt mellem demonstrationsprojekterne og de 20 særlige feriesteder. Uklarheden synes dog at være løst ved, at parterne har indgået en vis enighed om en mere klar rolledefinition; CKT s hovedfunktion er de 20 særlige feriesteder, samtidig med at de har igangsat specifikke aktiviteter rettet mod demonstrationsprojekterne. Dette forventes at lette processen fremadrettet. CKT s organisering i forhold til kontakt med demonstrationsprojekterne har på nogle punkter været mere eller mindre ad-hoc præget, mens organiseringen overfor de 20 særlige feriesteder har været struktureret og velorganiseret. 7.2 TVÆRGÅENDE STØTTEFUNKTIONER Følgende delafsnit evaluerer den del af CKT s rolle, der omhandler de tværgående støttefunktioner. Herunder samarbejde, vidensdeling og netværk mellem CKT og de fem demonstrationsprojekter, CKT s udvikling af professionelle støttefunktioner, foreløbige resultater af CKT s arbejde samt profilering af demonstrationsprojekterne og CKT Samspillet og samarbejdet mellem CKT og de fem demonstrationsprojekter Helt overordnet kan der argumenteres for, at samarbejdet og samspillet i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er kendetegnede ved mange led og kontaktpunkter. Dels er der et kontaktpunkt mellem hovedpartnerne i styregruppen og CKT. Og på styregruppemøderne er der også et til projektlederne for de fem demonstrationsprojekter. Det skal her bemærkes, at de 20 særlige feriesteder ikke er repræsenteret i styregruppen som et selvstændigt projekt på samme måde som demonstrationsprojekterne er. Herudover er der direkte kontakt mellem CKT og projektlederne. For det tredje er der i nogle af demonstrationsprojekterne flere lokale projektledere, som varetager delprojekter inden for demonstrationsprojektet. Endeligt benytter alle demonstrationsprojekterne sig af konsulenter. I praksis betyder det ofte, at den direkte kontakt med det yderste led i værdikæden i dette tilfælde virksomhederne ikke går gennem projektlederen, 95 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

96 men via de lokale projektledere eller konsulenter. Det er illustreret i figuren nedenfor, hvor pilene er udtryk for kontaktpunkter og samarbejdsflader. Figur 4. Kontaktpunkter i projektet Den ovenstående model illustrerer udmærket de mange led i processen og dermed hvor langt der er fra beslutningstageren i opdragsgiver til udmøntningen af beslutningerne ved virksomhederne. Det modellen ikke viser er, at hvert led ikke er én enhed. Det er her, at de mange kontaktpunkter yderligere besværliggør processen. Det vil altid udfordre et samarbejde, når der er mange led og kontaktpunkter, og det er også tilfældet her. Nogle af de udfordringer, der opstår, er: 1) For det første er der langt fra de beslutninger, der tages i regionalt regi ud til de virksomheder, der er involveret i et demonstrationsprojekt. 2) For det andet har projektlederne i varierende grad hands-on erfaring med, hvad der reelt foregår i felten altså i mødet mellem demonstrationsprojektet og den enkelte virksomhed. Det medfører, at de primært kan forholde sig til demonstrationsprojektets processer og i mindre grad til konkrete resultater og effekter. 3) For det tredje har de mange kontaktpunkter eller samarbejdsflader den konsekvens, at nogle af de involverede konsulenter og virksomheder ikke altid er klar over, at de rent faktisk er en del af projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme eller af et demonstrationsprojekt. Sidst anførte kan man argumentere for er ligegyldigt så længe der kommer resultater. Modsat kan det synes problematisk, at der investeres en stor sum penge i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme hvis ikke kendeskabet er større blandt nogle af de involverede partere. 4) For det fjerde er vilkårene for samarbejdet udfordret af den geografiske afstand mellem de involverede parter. 96 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

97 Der er altså mange led mellem de fire regioner, Ringkøbing-Skjern Kommune, CKT og den egentlige implementerende del af demonstrationsprojekterne. Det forstærkes desuden af, at demonstrationsprojekterne fastholder en stærk bottom-up-tilgang, mens regionerne har en mere klassisk administrativ top-down-tilgang. Der er dermed to forskellige projektledelsestilgange og traditioner i spil her. Dette, samt at hele projektet er kommet senere i gang end først antaget, har været hæmmende for samarbejdet. Ovenstående til trods så baserer et godt samarbejde sig i særdeleshed på tillid. Det kan konstateres, at der ikke har været fuld tillid mellem alle leddene, hvor især CKT og hovedpartnerne har været uenige om tilgang og vægtning i projektet jf. nedenfor. Konkret er samarbejdet foregået gennem møder i styregruppen og gennem bilaterale møder, mails og telefonopkald mellem CKT og de enkelte demonstrationsprojekter og mellem CKT og hovedpartnerne Læring, vidensdeling og netværk på tværs af demonstrationsprojekterne og CKT Læring, videndeling og netværk er tre centrale begreber for projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme. Det være sig både i bredden mellem de 20 særlige feriesteder og i dybden mellem CKT og demonstrationsprojekterne samt disse imellem. De tværgående netværksaktiviteter mellem demonstrationsprojekterne har, indtil efteråret 2013, fundet sted i et meget begrænset omfang. Det er der flere forklaringer på: 1. Demonstrationsprojekterne har brugt forholdsmæssigt langt tid på at definere de enkelte projekters fokus, indhold, proces mm., idet projektansøgningen i nogen grad har givet rum for fortolkning. Denne udfordring er for nogle af demonstrationsprojekterne blevet skærpet pga. skiftende projektledere. Det har derfor, med projektledernes egne ord, været svært at skulle hive sig op over eget demonstrationsprojekt og videndele med de andre projektledere om konkrete initiativer og tilgange. Det har været afgørende for projektlederne at få deres eget projekt op at køre og på at få skabt et godt projekt med gode resultater. 2. CKT har ikke haft udpræget opmærksomhed på videndeling og netværksaktiviteterne specifikt rettet mod demonstrationsprojekterne. 3. Styregruppemøderne har vist sig at være et ikke-optimalt forum for videndeling og netværk. Tiden er i højere grad gået med en diskussion af de enkelte projekters fremdrift. Forventningen var, at styregruppen kunne fungere som platform både for videndeling og for styring. Det har vist sig ikke at være muligt, og samtidig har projektlederne på de fem demonstrationsprojekter efterspurgt mere videndeling, erfaringsudveksling og netværk. CKT forsøger nu at løfte denne dimension, idet man har hyret en konsulent ind til at facilitere en række ERFA-møder for demonstrationsprojekterne. Der har i skrivende stund været afholdt to ERFAgruppemøder. Dermed er der igangsat et initiativ, hvor formålet dels er at understøtte læring og 97 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

98 videndeling på tværs af de fem demonstrationsprojekter, og dels at arbejde med at udbrede erfaringer fra demonstrationsprojekterne til et bredere perspektiv fx til de 20 særlige feriesteder. Konkret arbejdes der eksempelvis med at identificere læringselementer i de to potentialeplaner, der pt er udviklet. Det være sig både læringer fra demonstrationsprojekter til de 20 særlige feriesteder og modsat. Herudover er det også aftalt at der skal holdes en konference, hvor de fem demonstrationsprojekter formidler resultater, demonstrationsaspekter og læringer fra de enkelte projekter CKT s udvikling af professionelle støttefunktioner I den tværregionale ansøgning til den konkurrenceudsatte pulje om Oplevelsesbaseret Kystturisme, står der, at udgangspunktet for CKT er udvikling af professionelle støttefunktioner for destinations-, klynge- og virksomhedsudvikling. Det kan være i form af systemer til indsamling af bedre styringsdata, et destinationskoncept samt anbefalinger og koncepter for udvikling af de erhvervsmæssige rammebetingelser for turisterhvervet. Ydermere står der, at støttefunktionerne skal udvikles sammen med demonstrationsprojekterne og afprøves i dybden i demonstrationsprojekterne for at udvikle best practice, som CKT kan videreformidle til de 20 særlige feriesteder. Der hersker divergerende holdninger og synspunkter, om hvad der helt konkret ligger i begrebet støttefunktioner. For hovedpartnerne handler det fx om systemer eller tilgange, der kan lette hverdagen hos demonstrationsprojekterne. I stedet for, at hvert demonstrationsprojekt udvikler et system fx til styring, udvikles der ét, som alle kan benytte. For CKT handler det derimod om at skabe netværk, innovation og samspil med demonstrationsprojekterne. Til at opnå dette anses de udviklede analyser som en vigtig støttefunktion. Projektlederne for de fem demonstrationsprojekter har ingen fornemmelse af, hvad der tales om, når der spørges ind til, dels hvilke støttefunktioner, der er udviklet, dels hvorledes de som projektleder har fundet nytte i de udviklede støttefunktioner. Hvis der tages afsæt i CKT s forståelse af, hvad støttefunktioner er, nemlig de udviklede analyser, kan det konstateres, at demonstrationsprojekterne benytter analyserne fra CKT i varierende grad, og at man, de steder hvor de er bragt i spil, mener at de bidrager positivt til projekterne. Det er modsat også klart, at nytten og dermed værdien af nogle af analyserne kunne have været større hvis, der havde været en bedre timing og afstemning mellem analyserne og de fem demonstrationsprojekters milepæle. Flere projektledere angiver, at værdien af analyserne havde været endnu større, såfremt analyserne havde været tilgængelige noget før. Modsat udvises der også forståelse for, at CKT selv har været i en opstartsfase med alt, hvad dette indebærer. Så ud fra denne forståelse må det konkluderes, at det er lykkedes for CKT at udvikle 98 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

99 professionelle støttefunktioner, og at udbrede viden herom til demonstrationsprojekterne og gennem analyseviden bidraget til at understøtte innovation og nytænkning. Tages der derimod afsæt i forståelsen om støttefunktioner som fx modeller for etablering af virksomhedssamarbejder eller koncepter for tiltrækning af investeringer må det konkluderes, at CKT ikke har udviklet sådanne værktøjer til brug for demonstrationsprojekter Foreløbige resultater og effekter af CKT s arbejde I relation til demonstrationsprojekterne har CKT primært bidraget gennem de analyser, som CKT har gennemført, og gennem de to konferencer, som CKT har afholdt i henholdsvis Sønderborg og Rørvig. Gennem interview er det dog blevet tydeligt, at der har hersket såvel forskellige holdninger til, hvilke analyser, der burde udarbejdes eksempelvis at CKT skal udvikle endnu mere tilpassede og skræddersyede analyser til destinationerne samt uklarheder ift. hvad CKT skal levere af analyser til demonstrationsprojekterne. Fokus har i høj grad været på at bygge analyser op om de 20 særlige feriesteder. I forhold til demonstrationsprojekterne har det været en mere ad hoc præget tilgang og forskelligt fra demonstrationsprojekt til demonstrationsprojekt. Det spænder fra tæt dialog og deltagelse til en mere administrativ støtte i form af hjælp til at identificere analysebehov og lave oplæg til indkøb af analyser fx design af analyser for VisitNordjylland og for Smagsoplevelser. Variationen beror bl.a. på en kombination af, at nogle demonstrationsprojekter har rod i regionale turistbureauer, som er vant til at køre selvstændigt, mens andre ikke har dette set-up. Efterspørgslen efter CKT og deres assistance har også været på forskellige niveauer fra demonstrationsprojekt til demonstrationsprojekt Profilering af demonstrationsprojekterne og CKT Demonstrationsprojekterne og CKT s arbejde er primært kommunikeret og profileret gennem LinkedIn og hjemmesiden samt i nyhedsbrevet fra CKT og gennem de enkelte demonstrationsprojekters egne formidlingskanaler (hjemmeside, nyhedsbreve). I denne optik er det vigtigt at være opmærksom på, at demonstrationsprojekterne ikke må bruge penge på markedsføring. Projekterne må konceptudvikle, og herefter skal de give læringen videre til andre, som så selv står for synliggørelsen. Det kan fx være trykning, distribution mm. Et eksempel findes i Demonstrationsprojekt 1 Maritime naturoplevelser, som har udviklet en webplatform, der gives videre til partnerne som så videreformidler herfra. Det kan også være gennem PR og/eller sociale medier. Styregruppen og Advisory boardets medlemmer må formodes indirekte at bidrage til en profilering af CKT og demonstrationsprojekterne. Herudover er CKT involveret i arbejdsgrupper for en række styrelser og har haft et tværgående projekt, hvor man har samlet planchefer i 17 kommuner og 99 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

100 Naturstyrelsen og diskuteret planloven i relation til kystturisme herunder samspil mellem by og havn Konklusion Samarbejdet og samspillet i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme er kendetegnet ved mange led og kontaktpunkter mellem hovedpartnerne, CKT og den egentlige implementerende del af demonstrationsprojekterne, hvilket er med til at skabe en række udfordringer for projektet. Udfordringerne forstærkes desuden af, at demonstrationsprojekterne har udgangspunkt i en bottom-up-tilgang, mens regionerne har en mere klassisk administrativ top-down-tilgang. Dette, samt at hele projektet er kommet senere i gang end først antaget, har været hæmmende for samarbejdet. Samtidig kan det også konstateres, at der ikke har været fuld tillid mellem kontaktpunkterne her tænkes i særdeleshed på uklarhederne mellem CKT og hovedpartnerne. De tværgående netværksaktiviteter mellem demonstrationsprojekterne har på evalueringstidspunktet kun fundet sted i begrænset omfang af flere årsager. Bl.a. fordi demonstrationsprojekterne har haft overvejende fokus på at definere og drive deres eget projekt, og fordi CKT kun i meget begrænset omfang har arbejdet med videndeling og netværksaktiviteter specifikt rettet mod demonstrationsprojekterne. Desuden har styregruppen mod forventning ikke fungeret som platform for videndeling og styring. CKT forsøger, efter opfordring fra hovedpartnerne, i den resterende del af processen at løfte denne dimension via en konsulent, som vil facilitere en række ERFA-møder for demonstrationsprojekterne. Evalueringen har vist, at der findes divergerende forståelser af, hvad der ligger i begrebet støttefunktioner. For hovedpartnerne handler det eksempelvis om systemer eller tilgange, der kan lette hverdagen hos demonstrationsprojekterne, mens det for CKT handler om at skabe netværk, innovation og samspil med demonstrationsprojekterne primært via de udviklede analyser. Ud fra CKT s forståelse af begrebet må det konkluderes, at det er lykkedes at udvikle professionelle støttefunktioner, mens det må konkluderes, at det ikke er sket ud fra hovedpartnernes forståelse. De foreløbige resultater og effekter af CKT s arbejde er primært skabt gennem de analyser, som CKT har gennemført og gennem to konferencer, som CKT har afholdt. Profileringen af demonstrationsprojekterne og CKT er primært sket igennem digitale medier, både via CKT og via demonstrationsprojekternes egne formidlingskanaler. Demonstrationsprojekterne må ikke bruge pengene til markedsføring, men det er tilladt at konceptudvikle og videregive læringen til andre som så står for selve synliggørelsen. Dette er blevet gjort i varierende grad blandt demonstrationsprojekterne. 100 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

101 7.3 PROJEKTET 20 SÆRLIGE FERIESTEDER Dette delafsnit evaluerer CKT s rolle som projektleder for delprojektet 20 særlige feriesteder - herunder koblingen mellem demonstrationsprojekterne og delprojektet 20 særlige feriesteder Projektet 20 særlige feriesteder fokuserer på at optimere kvaliteten i dansk kystturisme gennem tværgående analyser og lokale udviklingsforløb på 20 forskellige feriesteder i Danmark. Feriestederne er udvalgt på baggrund af deres kritiske masse på kystturismeområdet og dermed potentiale for at kunne påvirke den samlede kystturisme i Danmark. I projektet udarbejdede CKT som noget af det første en analyse, som viser, hvor i Danmark disse områder med kritisk masse kunne identificeres. Denne analyse, flere andre analyser af dansk kystturismes omfang og betydning samt en større politisk proces førte til udpegningen af 20 særlige feriesteder i Danmark. CKT s involvering i de særlige feriesteder baserer sig på en idé om, at intensivt arbejde med et geografisk afgrænset område kan udvikle destinationen og kombination med de andre feriesteder samlet bidrage til væksten i dansk kystturisme. CKT s involvering i de 20 feriesteder baserer sig på to overordnede spor. Det ene spor skal udvikle et landsdækkende netværk med inspiration, redskaber og fælles analyser til fx benchmark-måling af feriestedets relative performance. Det andet spor fokuserer på feriestedet i sig selv, og skal bruges til at udvikle og indløse vækstpotentialet på den enkelte destination gennem forskellige analyser, som skal påpege feriestedets vækstpotentialer. Forløbet for det enkelte feriested er aftalt individuelt, men der grundlæggende to varianter. I den ene indgår projektet som et delelement i allerede eksisterende udviklingsprojekter eksempelvis i regi af KUP-projektet Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer i den anden variant er projektet anledning til nyt udviklingssamarbejde på destinationen. Afsnittet bygger primært på desk research og interview med tovholderne på de enkelte feriesteder, typisk kommunalt forankrede i enten forvaltning eller turismefremme. Når der i det følgende refereres til feriestederne, menes således de lokale tovholderes udtalelser CKT s analyser for de 20 særlige feriesteder Som det tidligere er påpeget, har CKT valgt i højere grad at fokusere sin indsats på de 20 særlige feriesteder fremfor på de fem demonstrationsprojekter, da CKT ser de 20 særlige feriesteder som projektets omdrejningspunkt. CKT s grad af involvering har dog også varieret i relation til de 20 særlige feriesteder spændende fra en høj aktiv involvering til en mere passiv involvering, hvor den primære involvering har bestået i at videregive analyseresultater, uden videre deltagelse i et udviklingsforløb jf. de to varianter af samarbejdsformen. Dette gælder dog ikke i forhold til de 101 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

102 tværgående analyser, som er gennemført på alle destinationerne ud fra et klart mål om at skabe sammenlignelige data med mulighed for benchmarking. Alle feriestederne har fået lavet en gæstetilfredsanalyse baseret på interview med områdets besøgende gæster, en mystery shopping-analyse foretaget blandt destinationens serviceerhverv, samt en observationsbaseret oplevelsespanelanalyse foretaget af et ekspertpanel, som har været på endags turisttur på destinationerne. Analysernes formål har været på den ene side at skabe en mængde styringsdata, som feriestederne kan bruge til at benchmarke deres eget kvalitetsniveau ift. Andre feriesteder. Dette ytrer feriestederne tilfredshed med. Derudover peger analyserne på punkter, som skal arbejdes med eller som skal fokuseres på, for at feriestederne kan udvikle og udløse deres fulde turismepotentiale - fx ved at lede op til en potentialeplan. Især denne del har feriestederne en positiv holdning til, og alle bruger det aktivt fx til at udvikle en potentialeplan. Analyserne bruges dog også til mere quick-fixes som fx kompetencekurser for serviceerhverv el.lign. Det er vurderingen, at CKT s analyser har haft en positiv påvirkning på feriestedernes potentiale for at udvikle sig vækstmæssigt fremadrettet. Den løbende kontakt omkring analyserne og analysernes indhold er i særdeleshed blevet vurderet positivt af feriestederne. Det er den udbredte opfattelse blandt repræsentanter fra feriestederne, at CKT har været meget behovsorienterende i deres tilgang til feriestederne. Selvom alle i princippet skulle havde foretaget de samme (benchmark-)analyser, har CKT været opmærksomme på og lydhøre overfor, at enkelte feriesteder har haft særlige fokuspunkter. Oplevelsen blandt de 20 særlige feriesteder er, at CKT har forsøgt at imødekomme deres ønsker inden for de opstillede rammer. Særligt mystery shopping analyserne er blevet positivt modtaget på feriestederne, både fordi analysen kommer helt ud i værdikæden til den enkelte virksomhed, og fordi analyserne er meget konkrete i dets budskab og dermed lette for virksomheden at handle på. Desuden fremhæves analysemetoden som nytænkende, fordi man ikke tidligere har arbejdet med dette. Det har eksempelvis resulteret i, at flere virksomheder efterfølgende har deltaget i kompetenceudviklingskurser om, hvordan man optimerer serviceniveauet og dermed får mere tilfredse turister og kunder, ligesom der også er eksempler på destinationer, som af egen drift har gennemført yderlige mystery shopping analyser eller ønsker at følge op senere. Mystery shopping metodens force synes desuden at være, at netop serviceniveau og adfærd for frontpersonalet er et felt, hvor det er muligt relativt hurtigt og håndgribeligt at sætte initiativer i værk, og hvor et umiddelbart ledelsesmæssigt fokus kan give konkrete resultater. Også den mere generelle gæstetilfredshedsanalyse er blevet relativt positiv modtaget blandt mange feriesteder. Benchmarking-delen, hvor de forskellige feriesteder kan sammenligne sig med de andre feriesteder, giver ifølge feriestederne selv, et realistisk pejlemærke for den generelle destinationsudvikling på stedet. Desuden har feriestederne selv kunne udvælge hvilke andre feriesteder, de specifikt ville måle sig med, da netop disse feriesteder fx stod overfor samme 102 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

103 udfordringer. Det er blevet positivt modtaget. Gæstetilfredshedsmålingen møder dog også en smule kritik, der primært går på funktionaliteten af ipads og udfordringer med dataindsamlingen mere generelt. Også den gennemførte analyse af lokalbefolkningens parathed overfor turister modtager metodisk kritik. Her var det ikke alle steder den relevante målgruppe, som blev interviewet. Eksempelvis blev folk, som havde forladt arbejdsmarkedet stillet spørgsmål, som omhandlede effekten af turister på deres arbejde. Oplevelsespanelets analyser får tillige en mere blandet modtagelse. Flere fremhæver, at der i for høj grad er tale om kendt viden, og der fremføres også en kritik af, at observationerne i flere tilfælde er meget situationsbetingede fx i forhold til vejret den konkrete dag samt at observationerne i flere tilfælde anses for relativt banale og trivielle og uden den dybde, som ville forventes af en ekspert. Rapporten fremhæves dog som blandt de bedste rent formidlingsmæssigt, fordi den faktisk fremstår i en form, som kan anvendes blandt ikke analysekyndige. Samlet set fremstår der således et blandet billede af, hvor anvendelige de forskellige analyser har været. Det er dog en klar konklusion, at analyserne både finder konkret anvendelse og dermed må forventes at få effekt, og at feriestederne generelt er meget positive overfor, at projektet bidrager med et nyt datagrundlag for udviklingen af destinationen, som har manglet tidligere. At det er lykkedes at løfte dette i relation til de 20 feriesteder samt skabe en reel benchmarking på tværs af feriestederne, må samtidig siges at være det måske klareste eksempel på et reelt tværregionalt element i det samlede projekt, hvor det ikke blot er tale om fx videndeling, men hvor selve det analytiske setup og tilvejebringelsen af bedre styringsdata løftes på et tværregionalt plan i kraft de stordriftsfordele og benchmark-muligheder, der opstår, når analyserne gennemføres 20 steder på en gang. De fleste feriesteder peger således på, at de fremadrettet ønsker en fortsat opdatering af de centrale og brugbare analyser CKT s involvering i de 20 særlige feriesteders udviklingsprocesser CKT s involvering ud over analyseniveauet har hovedsageligt været at deltage i to typer af aktiviteter på destinationerne. For det første har der været en løbende sparring og koordinering mellem kontaktpersonen eller -personerne fra CKT og feriestedet. Denne kontakt har hovedsageligt været personlige møder ca. en gang pr. måned og derudover telefonisk kontakt, når feriestederne har haft behov for det. Den anden type af aktivitet har været at deltage mere aktivt i de konkrete aktiviteter i udviklingsprocessen fx på åbne, lokale møder, som i høj grad har haft karakter af vidensdelings- og informationsmøder. Disse møder har været for lokalbefolkningen med deltagelse af centrale lokale stakeholdere fra feriestederne og relevante videnspersoner fra CKT. Møderne har været gavnlige for lokalbefolkningen og virksomhedernes viden om lokale projekter og projekternes lokale forankring. Deltagelsen af CKT opleves som vigtig. CKT har bidraget både til viden og forankring, da de på den ene side bedst har kunnet formidle analysernes resultater, samt på den anden side har kunnet 103 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

104 fremstå som en ekstern og objektiv leverandør af analyser, som i nogle tilfælde har været afgørende for destinationerne. Dårlige resultater blev ikke leveret fra egne rækker af fx den lokale turistchef, men derimod af en der kommer udefra. Det har, ifølge interview med feriestederne, gjort mindre gode vurderinger af fx specifikke virksomhederes serviceniveau eller af fællesudfordringer som bedre skiltning, mere acceptabelt i lokalsamfundet, når det blev præsenteret af en udefra. Feriestederne beretter om, at denne eksterne ekspertrolle, som CKT har haft, har været afgørende for at overkomme (længerevarende) lokale uenigheder om en vej frem. Det har også indvirket, at nogle erhvervssammenslutninger har ønsket at gentage lignende målinger (fx mystery-shopping) for egne penge. Dette vurderes i høj grad at være udtryk for en accept og forankring af CKT s analyser på destinationsniveau samt en tro på, at analyserne skaber potentiale for vækst (i de enkelte virksomheder på destinationen). Det er i udpræget grad feriestedernes oplevelse, at CKT har været til tilgængelige, hvis de har haft spørgsmål, eller der har været uklarheder om analyseresultater. Desuden har CKT siddet inde med en viden som, ifølge feriestederne, er interessant for dem. Det er dog ikke altid, at CKT har været proaktiv i sin kommunikation om muligheden for, at man altid kan ringe. Et internt netværk blandt nogle af de 20 særlige feriesteder har gjort feriestederne opmærksomme herom. CKT har etableret ekstra møder, som har været særlig tilpasset de enkelte feriesteders udfordringer. CKT har imidlertid ikke altid besiddet den fornødne viden til at afholde disse møder, hvorfor kvaliteten af møderne har været varierende. For eksempel fik CKT inviteret en kontorchef fra et forkert område (naturfredning) til et feriested for at diskutere mulighederne for destinationens udvikling og potentialeplanens indhold. Det gjorde mødet overflødigt, og den rigtige kontorchef (planloven) blev efterfølgende inviteret til endnu et møde. Hvor der på den ene side har været feriesteder, som har efterspurgt mere deltagelse fra CKT s side som CKT velvilligt har deltaget i har der på den anden side også været en række af feriestederne, der allerede har haft en stærk organisering og som arbejder med udviklingsplaner i regi af andre projekter eksempelvis KUP-projektet Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystferiebyer, som VisitNordjylland gennemfører. I disse tilfælde har involveringen fra CKT været mere indirekte og primært relateret til analyserne. Det vurderes at være en fornuftig prioritering fra CKT s side at nedjustere sit engagement på de feriesteder, som enten har været præget af projektmæthed eller som ikke har haft det samme behov for involvering og facilitering fra CKT s side og i stedet fokusere ressourcerne på de feriesteder, som har efterspurgt CKT s involvering. Det kan yderligere konkluderes, at CKT s involvering i de 20 særlige feriesteder har været aktiv, fleksibel og behovsorienteret. Der en udpræget tilfredshed med CKT blandt de interviewede tovholdere. 104 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

105 7.3.3 Videndeling og netværk i de 20 særlige feriesteder Den anden del af CKT s arbejde med feriestederne handler om udvikling af et landsdækkende netværk, som går ud over simple benchmarking-mål. Dog vurderes de netværksskabende effekter fra CKT hovedsageligt at være lokale og regionale frem for nationale. Det er klart, at en effekt af CKT s involvering i de 20 særlige feriesteder er, at de har været med til at skabe og facilitere forskellige netværk. Det gælder særligt internt på feriestederne, hvor selve udviklingen af feriestedet som destination har påkrævet et tættere samarbejde mellem de involverede stakeholdere for at løfte opgaven. Det handler ikke nødvendigvis om et større netværk på destinationerne, men mere om et tættere samarbejde om at udvikle destinationen i én bestemt retning og være bevidste om destinationens særlige forcer og svagheder. De lokale turismeaktører på destinationerne har i forskellige grad valgt eksplicit at inddrage lokalbefolkningen via borgermøder. Selvom det ikke direkte er CKT, som har medvirket til at igangsætte møderne, har de deltaget på opfordring. Det er feriestedernes vurdering, at sådanne møder har bidraget til den lokale forankring af projekterne og dermed skaber et vertikalt netværk, som binder analyser og virksomheder/borgere sammen. Skabelsen af netværk på tværs af feriestederne har været væsentligt mere sparsom, og har primært været på ad hoc basis. Der findes netværk, som går på tværs af feriestederne, men det er netværk, som eksisterer på grund af forskellige feriesteders samarbejde i andre sammenhænge og altså ikke CKT. CKT har dog skabt et forum for vidensdeling og netværk gennem to konferencer i henholdsvis Rørvig og Sønderborg og en studietur til England. Der har været en pæn deltagelse til disse aktiviteter. Feriestederne har ikke som sådan fået etableret interregionale netværk i kraft af disse aktiviteter. Netværksskabelsen på tværs vurderes derfor at være sparsom. Dog har deltagelsen i disse aktiviteter og de fælles analyser skabt en opmærksomhed i feriestederne om, at man står overfor de samme udfordringer, og at man ikke nødvendigvis er konkurrenter. Tværtimod er der en stigende forståelse for, at man bør samarbejde og udveksle erfaringer om, hvordan man kan overvinde de fælles udfordringer. Der er dog et væsentligt potentiale for at løfte og understøtte denne netværksskabelse. CKT har også skabt netværk uden for de 20 feriesteder. Her tænkes især på sammenslutningen af Danske Småøer og internationale netværk i forbindelse med samarbejde med skotske, hollandske, svenske og irske CKT-lignende organisationer. Her er omdrejningspunktet primært sparring til udvikling af de danske særlige feriesteder. Det er dog ikke noget CKT som sådan har profileret sig på. 105 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

106 7.3.4 CKT s udbredelse af de fem demonstrationsprojekter og afprøvning af modeller og koncepter blandt de 20 særlige feriesteder Overordnet har CKT ikke forsøgt at udbrede de fem demonstrationsprojekter ved at afprøve forskellige modeller og koncepter blandt de 20 særlige feriesteder. Som det fremgår ovenfor, har CKT s involvering i de 20 særlige feriesteder i høj grad været analysemæssigt og er ikke bundet op eller baseret på en viden fra de fem demonstrationsprojekter. Der er flere forklaringer på, hvorfor dette ikke er sket: 1) For det første, og vigtigst, så har demonstrationsprojekterne og analyserne i de 20 særlige feriesteder kørt sideløbende. Der er altså en fejlslutning i præmissen om, at der først har skullet udvikles dybdegående koncepter eller modeller, som så efterfølgende skulle afprøves på de 20 feriesteder. Tidsmæssigt har dette ikke været muligt, da koncepter og modeller først nu er i gang med at blive afprøvet i demonstrationsprojekterne. Før de er afprøvet her og har vist sig brugbare, kan de overføres til andre dele af kystturismen. Denne problemstilling knytter sig således til selve projektdesignet (jf. kapitel 5). Problemstillingen forstærkes desuden af, at demonstrationsprojekterne generelt har været forsinkede. 2) Dernæst har CKT truffet et bevidst valg om ikke at prioritere dette bl.a. begrundet i ovenstående punkt, men også ud fra en generel vurdering af, at omdrejningspunktet for projektet er de 20 særlige feriesteder og ikke de fem demonstrationsprojekter, samt at de to dele af projektet er væsensforskellige, fordi der i det ene tilfælde er tale om en breddeafprøvning, mens demonstrationsprojekterne er tematiske dybdeafprøvninger. CKT arbejder pt. med en ide om at udvikle en samlet hvidbog med best pratice for de 20 særlige feriesteder og demonstrationsprojekterne. Det er som sådan ikke en afprøvning af koncepter og modeller men mere tænkt som et inspirationsbidrag som kan benyttes i andre turismerelaterede projekter. Opsummerede kan det konkluderes, at CKT på nuværende stadie ikke har udfyldt rollen om at udbrede koncepter og modeller fra demonstrationsprojekterne til de 20 særlige feriesteder. Der er tale om et bevidst fravalg, som bunder i en anden opfattelse af projektet og en generel uenighed omkring CKT s rolle (jf. kapitel 5) Forventende effekter ved de 20 særlige feriesteder Som den mest konkrete effekt har analyserne fra CKT ledt til, at langt de fleste af de 20 særlige feriesteder enten har fået udviklet konkrete potentialeplaner for destinationen eller er i gang med det. Der er også feriesteder, fx Marienlyst, som havde en helhedsplan i forvejen. Her har analyserne i stedet bidraget til den eksisterende plan. Andre har valgt i stedet at fokusere på kompetenceudvikling. Det gælder fx Vorupør-Klitmøller, som fokuserer på et kompetenceudviklings- 106 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

107 og brandingforløb. Desuden fik de to feriesteder Sønderborg og Svendborg lavet potentialeplaner før analyserne, og har så efterfølgende brugt CKT s analyser til at føde ind i disse planer. Der er fordele og ulemper ved den forskellige timing mellem analyser og planer. Analyserne giver et solidt fundament for planerne, hvis de gennemføres først, men omvendt giver en plan, som forelægger hurtigere, en klar retning på arbejdet og mulighed for at påbegynde implementeringen, som giver konkrete resultater og reel effekt, også selvom den først efterfølgende skal vedtages politisk. To mindre konkrete, men stadig væsentlige effekter af CKT s analyser og formidlingen af resultaterne på feriestederne, har været en generel bevidstgørelse om kystturismen, et bedre lokalt datagrundlag og et øget engagement blandt lokale turistaktører i at udvikle den lokale turisme. Det har i udpræget grad været blandt virksomhederne, som kan have en tendens til at være meget fokuserede på deres egen forretning, men har haft mulighed for at få input udefra omkring gæsternes behov og ønsker. Virksomhederne er blevet bevidstgjort om (potentielle) gæsters behov, så de har mulighed for at justere efter dem. Det vurderes i høj grad at skyldes CKT s analyser og formidling af resultaterne. Analyserne har overordnet bidraget med to former for viden til feriestederne. Den ene type viden kan beskrives som decideret ny viden eller i hvert fald nye indsigter. Dette er altså viden, som fx et ekspertpanel har bidraget med om feriestedet, som aktørerne ikke selv har været opmærksomme på i forvejen, da de ikke har kunnet se skoven for bare træer. Det er eksempelvis, at toiletforholdene er vigtige for at få gæsten til ikke at køre hjem til sommerhuset med børnene, for at de kan gå på toilet, men i stedet benytte et rent offentligt toilet, så de lige kan blive en time mere og spise en is. Det samme gælder benchmarking-elementet, hvor der skabes en bevidsthed om destinationens relative position i forhold til andre, og at et tilfredshedsniveau som ellers kunne blive vurderet som fornuftigt eksempelvis fremstår utilstrækkeligt i lyset af det, som nabobyen opnår. Den nye viden er altså også med til at give destinationernes blik for inspiration ude fra og styrke det tværregionale element. Derudover er en stor andel af den tilvejebragte analyseviden blevet karakteriseret af feriestederne som allerede kendt viden. Altså som noget man nok godt vidste eller noget man var ret sikker på man havde bare ikke tallene til at bakke det op. Denne viden har været mindst lige så vigtig, som den nye viden, da den først har været mulig at handle på efter der lå deciderede tal eller konklusioner. Disse konkrete tal statistikker eller konklusioner fra eksempelvis mystery shopping analysen kombineret med, at de kom fra en ekstern leverandør, har været medvirkende til, at selv lokale turismeaktører, som har været svære at overbevise om en fælles vej for turismen på destinationen, er blevet vundet over. Desuden har disse konkrete tal været afgørende i en række politiske processer, hvor det har været vigtigt for turismeaktørerne på destinationerne at have konkrete tal, som de kunne underbygge deres argumenter med, når de gik til lokalpolitikerne. Det har været specielt vigtigt i forbindelse med 107 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

108 fremlæggelserne af potentialeplanerne for feriestederne, da disse kræver politikkernes tilslutning for at blive vedtaget på det kommunale budget. Hvis man bevæger sig til konkrete effekter og skabelse af merværdi i virksomhederne, er det en klar vurdering på tværs af feriestederne, at disse effekter ikke er skabt på nuværende tidspunkt. Det nærmeste der hidtil er sket af effekter for/i virksomhederne er, at nogle har indrettet sig eksempelvis efter mystery shopping analysens påpegning af, at deres facade ikke var indbydende for turister e.l. Det er meget konkrete ting på mikroniveau, men alt sammen noget, som sammenlagt kan bidrage ikke bare til vækst i den enkelte virksomhed men også på destinationsniveau. Det er dog klart, at det på evalueringstidspunktet er meget begrænset med effekter både i de enkelte virksomheder og på destinationerne som helhed, hvad angår vækst. Dog er der en klar tendens til, at præmisserne især på destinationsniveau er i fuld gang med at blive ændret og de konkrete planer tager form, hvorfor effekt må forventes på længere sigt. Som det generelt er tilfældet så kræver det naturligvis, at planer realiseres og implementeres Læringer og erfaringer fra de 20 særlige feriesteder Der er adskillige læringspunkter, som kan fremhæves fra erfaringen med de 20 særlige feriesteder. En høj grad af fleksibilitet fra CKT s side har været vigtig for feriestederne både for på den ene side at kunne tilpasse analyser og proces ift. de specifikke forhold på den enkelte destination herunder at sikre koordination med andre projekter. Desuden er det en generel læring, at potentialeplanerne for de fleste feriesteder har været afgørende, men at der er stor forskel på hvor fremskredne processerne omkring udvikling af potentialeplaner for feriestederne er. Dette skyldes især, at dette er op til feriestederne selv, da det ikke var en del af de analyser, som CKT skal levere. Dette skaber forskellige tempi for feriestederne, og betyder, at nogle feriesteders potentialeplaner endnu ikke er kommet i udbud og derfor ikke kan blive vedtaget, så de er på det kommunale budget fra Det betyder, at det forventede effekter heller ikke kan forventes før senere, da potentialeplaner i flere tilfælde er selve præmissen for, at vækstpotentiale på feriestedet kan udløses. Det har desuden vist sig, at der er behov for et større fokus på kommunernes planlægning som fokuspunkt og redskab for destinationsudvikling fremadrettet. Projektet illustrerer fx med potentialeplanerne en lang række udviklingsmuligheder for turismen på destinationerne på kort og på længere sigt. Udvikling af nogle af disse potentialer vil kræve opførelse eller ændring af fysiske bygninger og andre anlæg. Såfremt man ønsker arbejde videre med disse muligheder, er der behov for, at kommunerne effektivt, mere strategisk og helhedsorienteret integrerer turismen i deres kommuneplanlægning med henblik på, at der findes afbalancerede løsninger på udviklingen af turismefaciliteterne, herunder især turismefaciliteterne i kystnærhedszonerne. CKT s arbejde med et netværk af planlæggere fra en række kommuner, er således et væsentligt første skridt til at sætte øget fokus på dette emne. 108 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

109 På det mere overordnede niveau, er det en central læring fra denne del af projektet, at der er basis for at arbejde systematisk og tværregionalt med at etablere bedre styringsdata for kystferiedestinationerne og at dette datagrundlag har en reel påvirkning på destinationernes arbejde. Der er dog forsat uforløst potentiale i forhold til at styrke netværksdelen og videndelingen på tværs, som de tværgående analyser kan være med til at understøtte ved at sætte fokus på sammenligningen med andre lignende feriesteder Konklusion Det centrale element i tilgangen til de 20 særlige feriesteder har været udarbejdelsen af en række analyser. Analyserne generelt og CKT s analysefunktion i særdeleshed vurderes til at have en positiv påvirkning på feriestedernes udnyttelse af vækstpotentiale fremadrettet. Feriestederne har taget meget positivt i mod analyserne og CKT s behovsorienterede tilgang til opgaven. Det er i høj grad oplevelsen blandt feriestederne, at CKT har forsøgt at imødekomme deres ønsker inden for de opstillede rammer. Analyseresultaterne har generelt givet anledning til en række konkrete aktiviteter og et bedre datagrundlag for udviklingsarbejdet. Udover analyseniveauet har CKT s involvering hovedsageligt bestået i løbende koordinering og sparring mellem CKT og feriestedet og deltagelse på åbne, lokale møder på feriestedet. Denne involvering opleves som vigtig af feriestederne, og har været bidragende til både viden og forankring på destinationsniveau. Dette skyldes i særlig grad CKT s eksterne ekspertrolle, da denne bl.a. er afgørende for, at mindre gode resultater accepteres i lokalområdet og kan være medvirkende til at overkomme lokale uenigheder. Det kan endvidere konkluderes, at CKT s involvering i de 20 feriesteder har været aktiv, fleksibel og behovsorienteret. Nogle feriesteder har haft mere behov for involvering fra CKT end andre, og CKT har justeret deres engagement efter feriestedernes efterspørgsel, hvilket vurderes som en rigtig disponering. CKT s involvering i de 20 særlige feriesteder har været med til at skabe og facilitere forskellige netværk. Det gælder i særdeleshed internt på feriestederne, mens netværk på tværs af feriestederne har været mere begrænset og primært på ad-hoc basis. CKT har dog skabt et tværgående forum for netværk og vidensdeling gennem to konferencer og en studietur, som har været afholdt med varierende deltagelse og tilfredshed. Der eksisterer alligevel en stigende forståelse blandt feriestederne for, at man ikke er konkurrenter, men derimod i højere grad bør samarbejde og udveksle erfaringer fx om hvordan de fælles udfordringer kan overvindes. Dette potentiale skal udnyttes yderligere. CKT har ikke formået at udbrede koncepter og modeller fra demonstrationsprojekterne til de 20 særlige feriesteder. Det er dels besværliggjort af, at det timingmæssigt vanskeligt kan lade sig gøre noget som forstærkes af projekternes forsinkelse. Endeligt så har det helt bevist ikke været et centralt omdrejningspunkt for CKT. Der arbejdes dog pt. med en idé om at udvikle en samlet hvidbog med best practice fra både de 20 særlige feriesteder og demonstrationsprojekterne. 109 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

110 På evalueringstidspunktet ses der en række konkrete resultater blandt de 20 særlige feriesteder. Det mest fremtrædende resultat er, at potentialeplaner for feriestedet er udarbejdet eller er undervejs i processen. Derudover har analyserne og kontakten med CKT bidraget med både ny viden og allerede kendt viden, men det har også været med til at skabe en generel bevidstgørelse om kystturisme og et øget engagement blandt lokale aktører i at udvikle den lokale turisme. Med hensyn til skabelse af merværdi i virksomhederne er der endnu ikke skabt konkrete effekter. Der er dog klar tendens til, at justeringer og ændringer er på vej, hvilket giver anledning til at formode, at vækstgrundlaget ændres. Hvis det lykkes at implementere og realisere de opstillede planer, må der desuden forventes effekter på såvel virksomheds- som destinationsniveau. 110 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

111 8. Appendiks A: Beskrivelse af og status på demonstrationsprojekterne Dette appendiks indeholder en status på hvert af de fem demonstrationsprojekter og deres mange underaktiviteter. Beskrivelserne er baseret på desk research og har derfor ikke nødvendigvis medtaget de nyeste opdateringer i projekterne, som ikke fremgår af det tilgængelige skriftlige materiale. 8.1 DEMONSTRATIONSPROJEKT 1: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL NATUROPLEVELSER MED FOKUS PÅ FORRETNINGSUDVIKLING AF MARITIME NATUROPLEVELSER Med Region Syddanmarks demonstrationsprojekt arbejdes der for at øge forretningsudviklingen blandt små og store turismevirksomheder primært i det Sydfynske Øhav og Lillebælt. Projektet administreres af NaturTurisme, en tværkommunal udviklingsorganisation, som ejes af fire sydfynske kommuner: Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø. Demonstrationsprojekt 1 er inddelt i fem delprojekter med separate og fælles aktiviteter: 1) Maritime historier som forretning 2) Martime oplevelser, der kan sælges 3) Overnatning med maritime oplevelser (ved vandet) 4) På dybt vand forretning uden for højsæsonen udvikles højkvalitetsprodukter til dykkerturister, 5) Lystsejlernes gyldne rute udvikling af en fælles sejlrute med kvalitetsoplevelser Formål Formålet med demonstrationsprojektet er at øge samarbejdet mellem de enkelte turismevirksomheder i regionen gennem en integration af deres produkter. Der skal skabes helhedsoplevelser for turister, som ønsker en aktiv ferie med maritime oplevelser. Dette kræver et 111 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

112 godt samarbejde mellem flere udlejere, overnatningsvirksomheder m.fl. Sådanne tiltag vil kunne understøtte virksomhedernes indtjening og hjælpe til at sikre en positiv økonomisk, bæredygtigt og turismeautentisk udvikling Konkrete mål Der skal være flere forretningsmodeller med maritime naturoplevelser som omdrejningspunkt. Produkt- og kvalitetsudvikling af tilbud: nye konkrete produkter udvikles med henblik på salg og mersalg og involvering af flere virksomheder Samarbejdsaftaler med minimum 30 offentlige og private aktører Udarbejdelse af handlingsplan til styrkelse af kystturismeerhvervet Gennemføre plan for styrket værditilvækst i virksomhederne gennem udvikling og afprøvning af støttefunktioner fra CKT Udarbejdelse af plan for synliggørelse, profilering og klargøring frem til markedsføring. Netværk og konferencer regionalt og videndeling nationalt Aktører NaturTurisme er leadpartner på demonstrationsprojektet og på de fleste delprojekter. NaturTurisme er ejet af Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommune. For at sikre samarbejde og dialog omkring arbejdet i NaturTurisme er der til bestyrelsen knyttet to medlemmer fra turisterhvervet og et medlem fra henholdsvis turistforeninger, land- og skovbrug, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Et enkelt delprojekt, Explore Det Sydfynske Øhav, administreres af Faaborg-Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne i Oure samt Nordea fonden. Sidstnævnte har bevilliget 1,1 mio. kroner til udviklingen af netop dette projekt. 4 Demonstrationsprojektet har tilknyttet en række eksterne konsulenter, som har ansvar for individuelle og individuelle sparringsforløb med en række udvalgte virksomheder. Nogle konsulenter står også for at give relevante oplæg ved de tværgående netværksaktiviteter. 2 Bilag 1: Projektansøgning 3 Bilag 1: Projektansøgning 4 Ledelsesrapport marts Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

113 8.1.3 Planlagte aktiviteter Delprojekt 1: Maritime historier som forretning Der skal skabes overensstemmelse mellem den maritime kultur og den som gæsterne oplever, når de er i området. Indsatsen vil overordnet handle om produktudvikling og skabelsen af en endnu stærkere brandidentitet. De maritime historier bliver en tværgående indsats i forhold til de andre koncepter. 5 a) Status på projektet: Ikke relevant. b) Ændringer i projektet: Delprojekt 1 er efter demonstrationsprojektets start blevet en del af delprojekt 2 og har herunder titlen Det salgbare oplevelsesprojekt. 6 Delprojekt 2a: Det salgbare oplevelsesprodukt Det antages, at dette projekt følger samme beskrivelse som det originale delprojekt 1. Aktiviteter: Der udvikles en fysisk og webbaseret produktguide (Aktive Oplevelser i Det Sydfynske Øhav) hvis formål er at lette arbejdet med at sælge en slags pakker med både overnatning og oplevelse for de enkelte virksomheder. 7 Derudover afholdes Company Dating-arrangementer med henblik på at koble overnatningsvirksomheder og oplevelsesaktører sammen og få dem til at udvikle oplevelser og sælge oplevelserne i samarbejde.8 a) Status på projektet: Produktguiden er udarbejdet og senest opdateret i november Der arbejdes endvidere på en engelsksproget version. 10 Der er afholdt company dating-arrangementer, og derudover er der initieret mindre netværk med specifikt henblik på de maritime oplevelser. 11 b) Ændringer i projektet: Det har været store udfordringer med produktguiden, fordi det i praksis ikke er ligetil for virksomhederne at sælge pakkeløsninger, da dette kræver medlemskab af Rejsegarantifonden for alle involverede Bilag 1: Projektansøgning 6 Ledelsesrapport marts Ledelsesrapport august Ledelsesrapport september Se guiden her: 10 Ledelsesrapport november Ledelsesrapport november Ledelsesrapport juni Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

114 Delprojekt 2b: Explore Det Sydfynske Øhav Faaborg Outdoor Event er fyrtårnet for dette delprojekt. Projektet laves i samarbejde med Faaborg- Midtfyn Kommune, Idrætsskolerne i Oure, samt Nordea fonden. Der udvikles også en app med GISdatabase. 13 a) Status på projektet: Faaborg Outdoor Event blev afholdt 8./9. juni Der blev efterfølgende arbejdet videre med evaluering som langsom opstart af planlægningen af eventet i Status på app en er, at udviklingsvirksomheden Combine arbejder på en løsningsbeskrivelse, og udviklingen af app en forventes påbegyndt snarest. 15 Delprojekt 3: Overnatning med maritime oplevelser (ved vandet) Fokus er udvikling af forretningsmodeller, der involverer flere samarbejdspartnere, horisontalt og vertikalt. Nye partnerskaber kan være mellem overnatningsvirksomheder, restauranter og oplevelsesudbyderne eller mellem virksomheder i turismen og andre erhverv, som traditionelt ikke har en andel af turismen. 16 Aktiviteter: Der skal udarbejdes et faktaark over de enkelte aktørers produkter, så de lettere kan sælge hinanden. Med et sådan salgsværktøj vil man kunne øge synligheden og gennemslagskraft på markedet. 17 Der udvikles også en aktivitetsplakat med inspirationsfotos. a) Status på projektet: Udarbejdelsen af faktaarket blev igangsat i april 2013 og blev afsluttet per juli Aktivitetsplakaten er sat i produktion per maj Delprojekt 4: På dybt vand - forretning uden for højsæson Hvordan kan man tjene penge på vandsport, som hidtil har tiltrukket lavtforbrugende turister, men samtidig henvender sig til frontløberne i turismen? Der udvikles højkvalitetsprodukter og samarbejde mellem oplevelsesvirksomheder (dykker, sejlsport) og særlige overnatningssteder, restauranter og wellness virksomheder Ledelsesrapport august Ledelsesrapport juni Ledelsesrapport september 2013 og Ledelsesrapport november Bilag 1: Projektansøgning 17 Ledelsesrapport marts Ledelsesrapport juli 2013 (se faktaarket her: 19 Ledelsesrapport maj Bilag 1: Projektansøgning 114 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

115 Aktiviteter: Der er planlagt to primære aktiviteter: 1) kortlægning og fotografering af dykkerspots i Øhavet og Lillebælt og 2) markeds- og målgruppebeskrivelse, idékatalog mv. (skal leveres af ekstern leverandør). 21 a) Status på projektet: Dykkerspots i Lillebælt og Øhavet er blevet afdækket, der er blevet udarbejdet minifilm fra de forskellige spots, 22 og per januar 2014 er reklamebureau 7-7 i gang med at udvikle en film som forslag til markedsføring af På dybt vand. 23 Delprojekt 5: Lystsejlerens gyldne rute Der skal etablere et netværk der naturligt skal understøtte arbejdet med en fælles identitet for området i den østlige del af region Syddanmark. 24 a) Status på projektet: Der er blevet etableret en arbejdsgruppe med Faaborg og Svendborg Havn som tovholdere, samt afholdt opstartsmøde med Baltic Seaways i Tyksland. Per januar 2014 var dette projekt fortsat på research-stadiet, og den egentlige konkretisering af projektet forventes at ske i sommeren Fokusområder Destinationsniveau Projektet tager udgangspunkt i det Sydfynske Øhav - Sydfyn, Ærø, Langeland samt de 55 småøer og holme - og Lillebælt. Her skal de mange små udbydere af maritime oplevelser styrkes og udvikles som forretninger. 26 NaturTurisme skal gøre Det Sydfynske Øhav mere attraktive for turister samt for lokale beboere. Turismeudvikling handler ikke kun om markedsføring, men også at udvikle produkter - oplevelser og aktiviteter. Ved at forbedre oplevelsesmulighederne kan der tiltrækkes nye kunder til områdets aktører Ledelsesrapport juni Ledelsesrapport august Referat af møde med Demonstrationsprojekt 1, Ledelsesrapport marts Referat af møde med Demonstrationsprojekt 1, Bilag 1: Projektansøgning Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

116 Virksomhedsniveau Der arbejdes med en delvis bottom-up-tilgang, som skal sikre, at erhvervet ser en mening i at deltage i aktiviteterne, og at projektet er levedygtigt på længere sigt. Derfor fungerer NaturTurisme bl.a. som netværksfacilitator, som skaber og understøtter netværk mellem virksomheder Strategi Syddansk Vækstforums Erhvervsstrategi og handlingsplan for sætter begge fokus på oplevelseserhvervet som et punkt med vækstpotentiale. Det er særligt erhverv inden for mødeturisme, international markedsføring gennem samarbejdspartnere, erhverv der arbejder med fødevarer samt erhverv der anvender design og kreative erhverv, der er fokus for strategien og handlingsplanen Vision Vækstforum har følgende 2020 vision: i 2020 er Syddanmark en oplevelsesregion med internationalt anerkendt destinationer samt Syddanmark er nordeuropæisk centrum for design-anvendelse i virksomheder og designkompetencer Mål Konkret opstiller Vækstforum følgende mål: - 25 pct. vækst i produktivitet på svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,5-3 pct. Frem mod pct. vækst i antallet af beskæftigede. Væksten fra var knap 10 pct. Handlingsplanen prioriterer særligt international markedsføring af turisme gennem regionalt funderede offentlige-private samarbejder, at understøtte tiltrækning af internationale kongresser og konferencer i samarbejde med Inspiring Denmark og at højne kompetenceniveauet i turismebranchen Indsatsområder Der er fem overordnede indsatsområder i handlingsplanen: Erhverv indenfor mødeturisme, herunder konferencer, kongresser, værtskab mv. International markedsføring af turisme gennem regionalt funderede offentlige-private samarbejder med erhvervet i spidsen. 28 Referat af møde med Demonstrationsprojekt 1 (23. januar 2014) 116 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

117 Erhverv, der arbejder med fødevarer, hvor der er indbygget oplevelser med henblik på at øge produktets værdi. Erhverv, som anvender design som metode til at opnå merværdi. Kreative erhverv, hvor der er særlige syddanske styrker og potentialer, herunder design Demonstrationsprojekts sammenhæng med den regionale strategi Demonstrationsprojektet har et lidt andet fokus end den regionale strategi, idet demonstrationsprojektet i høj grad fokuserer på det Sydfynske øhav, som ikke direkte kommer i forlængelse af de 5 ovenævnte indsatsområder. Dog kan demonstrationsprojektet måske være med til at indfri visionen om 25 pct. vækst i produktivitet og 15 pct. vækst i antallet af beskæftigede Demonstrationsprojektets sammenhæng med den nationale strategi I den nationale strategi er det blandt andet et mål at etablere et samarbejde mellem relevante kommuner og regioner omkring Østersøen og herved øge kystturismen med udgangspunkt i dette. Yderligere er det et mål at øge småskalaturismen på øer. Her er der særlig fokus på lokale iværksættere og deres mulighed for at udvikle deres produkter. Ud fra disse mål vurderes det, at demonstrationsprojektet stemmer godt overens med, hvad den nationale strategi fokuserer på. 8.2 DEMONSTRATIONSPROJEKT 2: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL BY OG HAVNEMILJØER V/RINGKØBING- SKJERN KOMMUNE SOM LEADPARTNER Dette demonstrationsprojekt skal skabe vækst i turisterhvervet med udgangspunkt i Hvide Sande og Søndervig. Projektet vil udnytte de stedbundne potentialer, som er til stede i de enkelte mikrodestinationer. En bred skare af mindre by- og havnemiljøer rundt om i Danmark vil kunne få stor glæde af metoder, processer, koncepter mv. som udvikles som del af dette demonstrationsprojekt. 29 Syddansk Vækstforum: Handlingsplan (2013) der giver menings (2008) 117 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

118 8.2.1 Formål Demonstrationsprojektets mål er at give modeleksempler på, hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret, innovativt og sammenhængende med at skabe erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer i to typiske mikrodestinationer 30. Demonstrationsprojektet tager udgangspunkt i to prioriterede mikrodestinationer i Ringkøbing- Skjern kommune, hhv. Søndervig og Hvide Sande og formålet er således også at øge kendskabet til de to byer som destinationer med mange muligheder Konkrete mål Projektet tager udgangspunkt i fire overordnede indsatsområder; 1) Visuel identitet og Masterplan (fysisk planlægning) 2) Erhvervsudvikling er centreret omkring brand, med udvikling af fødevarepakker, wellness, særlige pakketilbud til børn og unge, motionstilbud mv. 3) Tiltrækning af nøgleinvesteringer (udvikling af et koncept for salgs- og investorprospekt) 4) Kendskab til brand. Herunder serviceudvikling (brand-udvikling, mersalg, serviceudvikling som understøtter brandværdien) og uddannelse 32. Der skal med udgangspunkt i brand og værdisæt udvikles to eksempler på unikke koncepter for de to mikrodestinationer. Det skal klarlægges tydeligt, hvordan værdisættene kommer til udtryk i oplevelser, aktiviteter, udbud og det fysiske rum. Sidstnævnte skal ske gennem en masterplan og et koncept for salgs- og investorprospekt 33. Der udarbejdes et koncept for innovative oplevelser og aktiviteter som synliggøres gennem byrummene, og som understøttes af værdisæt og brand med fokus på udvidelse af målgrupper, sæson og mersalg. Brand og værdisæt for Søndervig er; Søndervig en moderne badeby og bygger på historien om de første badegæster som kom til Søndervig. Der er et tydeligt erhvervsmæssigt perspektiv i at satse på forretningsudvikling af et kurkoncept for byen som helhed, som omfavner brandets værdisæt og trends indenfor sundhed, kost, motion og wellness. 30 Projektansøgning 31 Vækst i turismeerhvervet PP show-) 32 Projektansøgning 33 Projektansøgning s Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

119 1) Udvikling af koncepter hhv. stedbundne madmenuer i samarbejde med restauranter, bagere, cafeer mv. 2) Udvikling af koncepter for stedbundne fødevarer i samarbejde med detailhandel, gårdbutikkker mv. 3) Motion og fitness skal udvikles ifm. Kurkonceptet. Gerne apps. 4) Der skal udvikles koncept for wellness som kommer til gæsten fx på stranden eller i feriehuset. 5) Sundhed og forebyggelse skal udvikles ifm. Kurkonceptet. Brand og værdisæt for Hvidesande er; Livet på kanten af naturen og bygger på både Hvide Sandes geografiske placering mellem hav og fjord. Hvide Sandes aktive fiskerihavn er af stor betydning for Hvide Sande som attraktivt feriemål for turister. Der skal arbejdes med en større sammenhæng mellem de forskellige havnemiljøer som i dag findes i Hvide Sande. Fødevarer, med særligt fokus på fisk, ny tilgængelighed til kunst og naturen er alle nye erhvervsmuligheder. 1) Der skal udarbejdes et katalog over sammenkædede tilbud som kan sælge Hvide Sande havn som besøgssted for mindre krydstogtskibe. 2) På Tyskerhavnen skal der etableres en kunstnerkoloni hvor kunstnere kan inviteres til at bruge 1 uge til flere måneder på at udøve deres kunst. 3) Muligheden for etablering af et hotel i Hvide Sande skal undersøges (masterplan og investorprospekt) 4) Der skal findes plads og senere finansiering til et fiske- og fødevarehus som kan tilbyde alt fra professionel kokkeskole, kokkekurser til fiskerenseplads. 5) Der skal i højere grad ske en kombinering af allerede eksisterende events i oplevelsespakker. For begge mikrodestinationer gælder, at serviceniveauet skal højnes, således at brand og værdisæt kommer helt ud i yderste led, der hvor gæsten møder destinationen. Der skal yderligere arbejdes med netværksopbygning og vidensdeling lokalt, som der forventes at være stor opbakning til. Derudover har destinationen også gennemført en række forundersøgelser og analyser i udvalgte mikrodestinationer. Forundersøgelser, analyser og samarbejdet har ført til de brandværdier for hhv. Hvide Sande Livet på kanten af naturen og Søndervig en moderne badeby, som skal være styrende for den fremtidige turismeudvikling i de to mikrodestinationer. Samarbejdet og en klar profil, klar styrkeposition, er således allerede på plads og destinationen er klar til næste skridt. 119 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

120 8.2.2 Aktører Ringkøbing-Skjern kommune og Destination Ringkøbing Fjord er projektejere og Lead partner. Dansk Bygningsarv, Manto A/S, 3Part danner et konsortium og har Absolut Landskab som underleverandør34. Derudover består projektet af en lang række lokale aktører, som deltager i forskellige arbejdsgrupper. Konsortiet og projektledelsen koordinerer med en nedsat, lokalt forankret styregruppe. Styregruppen for projektet består af de mest relevante parter, både offentlige og private. Medlemmer af styregruppen er: o Turistaktører: Thomas Hansen, Købmand, SuperBest Erland Nørgaard, Westerland Steen Davidsen, Havnechef Carl Erik Kristensen, Hvide Sande Skibsværft Anders Thygesen, Esmarch Chr. Estrup, Kabelparken (Waterz) Jens Bøndergaard, Hvide Sande Hotel mv. Peter Sand, Direktør, Kraft o Institutioner Kenneth Mikkelsen, Erhvervscenteret Lykke Nielsen Høj, Direktør, Turistforeningen Helge Albertsen, Formand, Dansk Metal Skjern-Ringkøbing LO? o Kommunen Jacob Bisgaard/ Niels Peter Lauridsen (bisidder), Land, By og Kultur Peter Donslund/ Sarah Skov Lehmann (bisidder), Ekstern Udvikling Planlagte aktiviteter I løbet af projektperioden har konsulenterne været på byvandring for at lære området at kende. Der er lavet en byrumsanalyse og gæsteinterviews, som skal bruges som input til vækstgruppernes arbejde og til den fysiske planlægning. I september etableres en styregruppe for projektet. I oktober afholdtes Vækstgruppeforløbet med omkring 70 deltagende og i november afholdes en workshop (50 deltagere), hvor temaet var konkretisering af vækstideer efter oplæg af konsulenterne Ledelsesrapport marts 2013 og Ledelsesrapport august 2013 samt fokusgruppemøde marts Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

121 De forskellige delprojekter/initiativer er forankret i arbejdsgrupper - der mødes både på fælles temaworkshops og arbejder selv 36. Arbejdsgrupperne er: 37 1) Byudvikling i Hvide Sande: Ophold og forbindelser. (Tovholder: Steen Davidsen. Rådgiver: Anja Boserup). 2) Det autentiske Søndervig: Porten til Vesterhavet. (Tovholdere: Thomas Hansen/Suzi Apelgren. Rådgiver: Anja Boserup) 3) Lystfiskeri. (Tovholdere: Dennis Rasmussen/Michael Lund/Anders Thygesen. Rådgiver: Sarah Lehmann) 4) Uddannelsesgruppen; VUC, WOW Park, Vestkystens Gaardbutik, Oplevelsernes Academy og Danwest Feriehusudlejning. (Tovholder: Claus Nielsen. Rådgiver: Anna Porse Nielsen) 5) Nye Overnatningsmuligheder i Hvide Sande (Tovholder Jens Bøndergaard). Rådgiver: Anna Porse Nielsen) Derudover er der følgende projekter i gang 38 : 6) Fra æ haw til æ maw-oplevelser på havnen (tovholder: Dorthe Frydendahl) 7) Kunstnerkoloni i Tyskerhavnen (tovholder: Helle Kaspersen) 8) Velkomstcenter til Superstranden: Porten til Vesterhavet (uklart hvordan det differentierer sig fra Det autentiske Søndervig) (tovholder: Suzi Elena Apelgren) 9) Vandsport på hav og fjord (tovholder: Michael Lund) 10) Modulopbygget turistuddannelse (Tovholder: Claus Nielsen) 11) Kanalby: at brande Hvide Sande som en autentisk maritim feriedestination. 12) Klitheden: Danmarks første bydel med flexboliger 13) På Dækket På de afholdte workshops er der blandt andet arbejdet med konkretisering af ideer, finansiering, service- og kompetenceforløb og fysiske planer (skilte). Der er yderligere blevet udarbejdet potentialeplaner for Hvide Sande og Søndervig. 35 Ledelsesrapporterne fra marts 2013 til november Fokusgruppemøde marts Invitation til workshop Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

122 8.2.4 Fokusområder Destinationsniveau og virksomhedsniveau Fokuspunktet i dette eksempelprojekt er helhedsorienteret udviklingsarbejde i mikrodestinationerne. Der er således fokus på destinationen, men realiseringen af projektet sker i tæt samarbejde med en række virksomheder, så også virksomhedsniveauet er tænkt ind Strategi Byrådet har vedtaget kommunens handels- og turismepolitik, der gælder for perioden 2011 til Det er en politisk målsætning for kvalitetsudvikling, at kvaliteten i besøget på destinationen skal være høj overalt, hvor turisterne færdes Vision Ringkøbing-Skjern Kommunes politiske vision for turismen er, at destination Ringkøbing Fjord er blandt de foretrukne helårs-kystferiedestinationer i Nordeuropa Mål Målene er herunder blandt andet etablering af et destinationsselskab eller anden offentlig-privat samarbejdsmodel, lokalplanlægning med videreudvikling af vestkysten og strandarealerne, øget kvalitet i service og derudover skal der være en fokuseret markedsføring på et klar og stærkt brand Indsatsområder Den politiske målsætning er delt i tre indsatsområder med hver sine målepunkter. De tre områder er: Kvalitetsudvikling Offentlig-privat samarbejde Oplevelser året rundt Demonstrationsprojekts sammenhæng med Ringkøbing-Skjern Kommunes turismestrategi regionale strategi Dette demonstrationsprojekt fungerer som et offentligt-privat samarbejde, som fokuserer bl.a. på lokalplanlægning, kvalitetsudvikling og helårsoplevelser. Derved stemmer demonstrationsprojektet fint overens med den kommunale strategi 39 Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside: 122 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

123 Demonstrationsprojekts sammenhæng med den nationale strategi Det er blandt andet et mål i den nationale strategi, at dansk turisme skal være kvalitetsturisme og dette skal eksempelvis sikres gennem et løft af uddannelses- og kompetenceniveau i turismesektoren. Yderligere skal kyst- og NaturTurismen og være lettere tilgængelig for turisterne. Det vurderes, at demonstrationsprojektet netop fokuserer på disse mål fra den nationale strategi. 123 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

124 8.3 DEMONSTRATIONSPROJEKT 3: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL NATUROPLEVELSER MED FOKUS PÅ KYSTEN SOM SERVICELANDSKAB V/VISITNORDJYLLAND SOM LEADPARTNER Projektet adresserer en generel udfordring i dansk kystturisme, omkring en lav servicegrad, servicesvigt på basale krav og manglende sammenhæng i serviceleverancen, som er med til at skabe totaloplevelser 40. Projektet Kysten som Servicelandskab skal fokusere på servicekvaliteten for gæster i nationalparker. Den overordnede idé er, at innovation og oplevelsesudvikling i kystturismen primært skal ske i virksomhederne for at give vækst Formål Kysten som servicelandskab skal skabe en fælles standard for serviceleverancen samt bedre totaloplevelser i lokalområdet, med udgangspunkt i de to Nationalparker: Thy, Mols 41. Projektet ønsker at bruge Nationalparkernes tiltrækningskraft til erhvervsudvikling med respekt for naturen. Projektet bygger på et bottom-up princip, hvor erhvervspartnere og andre lokale partnere definerer projektindhold og projektmål baseret på lokale styrkepositioner og indenfor den samlede serviceleverance i området. Projektet vil gerne i kontakt med lokale virksomheder, hvor servicegraden er vigtig for gæstens totaloplevelse i området. Det være sig turistkontoret, overnatningsstedet, restauranten, oplevelsescenteret, is-kiosken, kulturinstitutionen, fødevareproducenten, event-udbyderen osv. I bred forstand alle virksomheder, der læner sig op af det brand, Nationalparken er for området, og dermed servicerer de gæster, som er tiltrukket af den enestående natur Konkrete mål Projektet har en to-sidet tilgang: 1) At afprøve CKT s udviklingsværktøjer i forhold til målgruppen turistvirksomheder i bred forstand 40 Bilag 1: Projektansøgning 41 Vadehavet udgik undervejs i forløbet. 124 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

125 2) At skabe et forbedret vækstgrundlag ved at tilføre nye kompetencer inden for service i de deltagende turistvirksomheder. Der er dermed tale om en dybdeafprøvning og udvikling af værktøjer, metoder og modeller i forhold til CKT s arbejde med udvikling af rammebetingelser i forhold til uddannelse og arbejdsmarked 42. Projektet indeholder fem processer: Analyser af serviceudbud og kvalitet Målgruppebeskrivelse af de naturbesøgende ud fra aktiviteter og efterspørgsel Afklaring af gæstens forventninger til servicegraden Definition af fælles serviceprofil og måling af gæstens vurdering af serviceleverancen Iværksættelse af kompetenceforløb med fokus på værtsskab, mersalg og kvalitetsnormer Aktører VisitNordjylland er leadpartner på demonstrationsprojektet. Der er ikke nogen projektleder på Nationalpark Thy, hvorfor VisitNordjylland selv varetager denne rolle. Der er dog indgået et samarbejde med Thy Erhvervsforum og på sigt er det tænkt, at det er dem, som skal løfte projektet videre. Destination Djursland er tovholder på Nationalpark Mols Planlagte aktiviteter Delprojekt 1: Nationalpark Thy I dette projekt er det primære fokus på en forbedring af serviceleverancen og totaloplevelsen i området gennem et service- og kompetenceforløb. Sammensætningen af forløbet skal være på virksomhedernes præmisser og dem tager man også med på råd i planlægningen af forløbet. I september afholdtes opstartsmøde med erhvervet, hvor CKT fremlagde de foreløbige resultater i projektet og hvor også kompetenceprogrammet blev præsenteret for omkring 26 virksomheder. Der er endvidere underskrevet kontrakt med Eva Stensig, konsulent fra LBHS. Kompetenceforløbet er opdelt i 5 moduler med Eva Stensig og 5 moduler med andre undervisere. De fem første tager 42 Bilag 1: Projektansøgning Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

126 udgangspunkt i værdikæden og tager deltagerne igennem et udviklingsforløb, som har service, mersalg, udvikling og sammenhængskraft i højsædet. De sidste 5 moduler har fokus på markedsføring og salg og guider deltagerne igennem bl.a. oplevelsesbooking. Der er endvidere indledt et e-survey, som skal afklare partnernes egenvurdering af deres servicekvalitet og gæstetilfredshed. I oktober afholdtes første modul, hvor medarbejdere og ledere hørte et oplæg fra Nationalpark Thy for at opnå bedre kendskab til Nationalparken som sted. Der er oprettet en vidensdelingsplatform på Podio, hvor deltagerne modtager materialer, analyser og kan videndele. Derudover er der indarbejdet coaching-sessioner for alle virksomheder med af Eva Stensig, som skal hjælpe virksomhederne til at finde ud af, hvor de skal sætte fokus for at vækste og kvalitetsforbedre deres basisprodukt. Delprojekt 2: Nationalpark Mols Nationalpark Mols er ikke nået så langt som Nationalpark Thy, men der lægges op til et forløb, som har samme fokus som i Thy og som skal hæve servicekvaliteten. I løbet af foråret 2013 arbejdes der på at få underskrevet en samarbejdsaftale med Destination Djursland samt at identificere potentielle erhvervspartnere. Nationalpark Mols Bjerge har et ønske om at køre et koncentreret forløb for en mindre skare af virksomheder, hvori kriterierne for anvendelse af logo skal indgå. Alle virksomheder skal således have gennemgået et kompetenceforløb, hvori servicegrad er en forudsætning inden virksomhederne kan blive godkendt til anvendelse af Nationalparkernes logo. VisitDjursland har fokus på at sammensætte et udviklingsforløb, som sætter gæsten i centrum. Forløbet afsluttes efter sommeren 2014 og her skal der dannes netværk. Delprojekt 3: Nationalpark Vadehavet Nationalpark Vadehavet træder ud af projektet i januar Jævnfør mail fra Thomas Holst Christensen, Sekretariatsleder for Nationalpark Vadehavet, er det blandet andet medfinansiering af kompetenceforløbet som følge af et andet projekt som kører sideløbende med dette projekt, som udgør grunden for at de vælger ikke at gennemføre projektet. Der er på nuværende tidspunkt skitser til et nyt projekt, som kan indgå i stedet for National Vadehavet men det er endnu for tidligt for evaluator at vurdere, hvor langt de er i processen. 126 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

127 Andet VisitNordjylland har med bistand fra Epinion foretaget en målgruppe- og efterspørgselsanalyse for de tre nationalparker, der deltager i projektet. Der er gennemført interview med personer fordelt på Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, Holland. Undersøgelsen blev offentliggjort i uge og indgår som grundlag for udarbejdelse af en diagnose for serviceudbud og kvalitet Fokusområder Destinationsniveau og virksomhedsniveau Nationalpark Thy og Nationalpark Mols Bjerge har begge i høj grad fokus på destinationsniveauet, idet hele projektet handler om, hvordan man bedre kan indarbejde nationalparken i de enkelte virksomheders produkter og øge serviceleverancen i området. Projektet har dog også fokus på virksomhederne og har meget en bottom-up tilgang, idet projektet sætter fokus på, hvad virksomhederne har behov for i forhold til at udvikle deres produkter Strategi Strategien bygger videre på Vision 2020 planen for Nordjysk Turisme. Strategien bygger på et fokuseret nordjysk turismekoncept hvor 1) oplevelsesarenaen, 2) Badebyen/havnemiljøet/ byliv og 3) Mødesteder er de tre kerneforretninger for nordjysk turisme Vision Et øget fokus i forhold til vækstkilderne for udviklingen af kerneforretningen: mere innovation og kompetenceudvikling, flere investorer, nye entreprenører og gerne nye internationale/ globale virksomheder inden for de tre kernekompetencer Mål Målet for strategien er overordnet at befæste de allerede skabte nordjyske styrker i markedet og samtidigt at skabe vækst i nordjysk turisme ved at rykke nordjysk turisme op i værdikæden og øge andelen af højtforbrugende gæster inden for de valgt målgrupper Indsatsområder Der er tre overordnede indsatsområder i strategien: Leg og læring: underholdende oplevelser, som man kan lære noget af. 44 Ledelsesrapport august Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

128 Det gode, sunde liv: spænder over alt fra sundhedsfremme til bæredygtighed. Mødeinnovation: flere erhvervsturister samt en bedre oplevelse til dem Demonstrationsprojekts sammenhæng med den regionale strategi Visionen for Nordjysk Turisme er bl.a. mere innovation og kompetenceudvikling, hvilket også er omdrejningspunktet for demonstrationsprojektet. Der er altså overensstemmelse mellem turismestrategiens og demonstrationsprojektets fokus Demonstrationsprojekts sammenhæng med den nationale strategi Den nationale strategi ser gerne et styrket samspil mellem friluftsliv, herunder nationalparker, og turismeerhverv. Et styrket samspil skal ske under hensyntagen til den omgivende natur. Målet er bl.a. at naturen og miljøet skal udnyttes mere aktivt som vækstfaktor i turismeudviklingen, hvilket stemmer fint overens med demonstrationsprojektets fokus på at sætte Nationalparkerne mere i spil. 128 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

129 8.4 DEMONSTRATIONSPROJEKT 4: ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL SMAGSOPLEVELSER V/ MIDTJYSK TURISME SOM LEADPARTNER Dette projekt sætter fokus på det uudnyttede potentiale i at koble smagsoplevelser med turisme. Danmark er ikke bare et landbrugsland, men et fødevareland med smagsoplevelser af højeste klasse, hvilket netop er omdrejningspunktet i demonstrationsprojektet, hvor elementer af det store potentiale bliver testet i en række analyser, værktøjer og koncepter Formål Smagsoplevelsesprojektet tager udgangspunkt i, at fødevarebranchen og kystturismen er to adskilte brancher med forskellige værdikæder. Det er hensigten med projektet, at turisme- og fødevareaktører skal bringes sammen og udvikle og afholde events, som et led i udviklingen af en helårlig infrastruktur for oplevelserne, der skal være til stede for at skabe et kontinuerligt tilbud 45. Dette skal ske med henblik på at forlænge sæsonen med attraktive tilbud uden for højsæsonen Konkrete mål I henhold til projektansøgningen skal der minimum laves 8 koncepter 5 koncepter med fokus på Jord til Bord og 3 koncepter med fokus på Haw til maw. I alt blev der ved projektets start sat 12 koncepter i gang. Alle koncepter har til formål at afprøve nye målgrupper og nichemålgrupper (æbleentusiaster, foodies, børnefamilier m.m.). Alle koncepter skal være lokalt forankret og flere af dem skal være med til at forlænge sæsonen med attraktive tilbud uden for sæsonen. Desuden har koncepterne det fælles fokus, at de skal skabe vækst for såvel den medvirkende lokale leverandør, som for turistbranchen. Koncepterne skal endvidere have en plan for videreførelse i Oversigt over de 5 demonstrationsprojekter: 46 Erhvervsmæssigvækst i tilknytning til smagsoplevelser kort præsentation 47 Erhvervsmæssigvækst i tilknytning til smagsoplevelser kort præsentation 129 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

130 8.4.2 Aktører Organisering Midtjysk turisme er leadpartner på projektet, og har organiseret sig med en række partnere, der fungerer som projektledere på de enkelte koncepter. Midtjysk Turisme har den overordnede projektlederrolle på tværs af koncepterne og har en mere faglig rolle i forhold til at formidle læring og resultater på tværs af projektet. Derudover indkalder de til temadage og sørger for kommunikation mellem stakeholderne Stakeholdere Der er i alt fem stakeholdere i projektet. Det varierer, hvor mange koncepter de hver især er ansvarlige for. I det nedenstående findes en mere specificeret beskrivelse af de enkelte virksomheder og deres ansvarsområde. Navigators er en netværksbaseret privat virksomhed etableret i 2009 med base i Thyborøn. Består af Madlandet i Vest, Regional Madkultur og mange flere. Navigators udvikler tre pakkeløsninger i dette projekt. VIFU Videnscenter for fødevareudvikling, har fokus på fødevarer, fødevareudvikling og fødevareinnovation. Konsortiet består af følgende: UCH (Uddannelsescenter Holstebro, Teknologisk Institut, Instituttet for Fødevarer, Aarhus Universitet, FOOD-DTU, Lyngby SCIENCE, Københavns Universitet, VIA, University College, Heden og Fjorden, Nupark, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet, Regional Kommunal repræsentation v. Holstebro Kommune) 48. Er projektansvarlig for det gensidige afsætningsnetværk. FOOD er en non-profit organisation, som samarbejder med såvel private virksomheder og det offentlige Danmark 49. FOOD arrangerer FOOD festival i Aarhus. Medarrangør på Oyster Week og Pop-up restauranterne. Madkulturen er en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Madkulturen er projektleder på Smagsrutenetværket, Egnsdag Spøttrupborg, DM i æblemost, Samsø og Børn og Muslinger Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

131 Ringkøbing Skjern Erhvervsråd er en medlemsbaseret privat forening, som i dag tæller mere end 220 lokale virksomheder som medlemmer. Hertil er tilknyttet FoodCenter Videbæk som har rammerne for praktisk produkt og virksomhedsudvikling. De er ansvarlige for Fødevareruter Planlagte aktiviteter I løbet af foråret 2013 afholdtes et Kick-startmøde for projektets partnere og de projektledere, der er involveret fra de forskellige virksomheder samt en repræsentant fra North Sea Food route og Grøn Vækst Limfjorden. Partnerne begyndte i maj at tage kontakt til virksomhederne som koncepterne er målrettet. I efteråret bliver langt de fleste koncepter testet det er særligt i efterårsferien eller i ugerne deromkring. Kun Pop-up restauranten i Ree Park testede over sommeren. 1) Egnsdag Spøttrupborg Der arbejdes med et kvalitetsløft af Egnsdagen, hvor temaet er historisk madfestival. Der arbejdes på at inddrage lokale fødevareproducenter og koble disse med Spøttrupborgs fokus på formidling af middelalderhistorie og på den måde skabe en helhedsoplevelse af lokalområdets historie. a) Status på projektet: Konceptet er en skærpelse af sidste års egns-dag og blev testet d. 29. september. Da arrangementet ikke havde helt den kvalitet, der var målet, bliver der nu arbejdet frem mod Egnsdag 2014 med arbejdsoverskriften Historisk Madfestival. Der er fokus på museets kerneaktivitet i formidlingen og på økonomisk bæredygtighed. Per februar 2014 arbejdes der fortsat på en egnsdag med temaet Historisk Madfestival. 2) DM i æblemost Event for æbleentusiaster kåring af årets most. Rødding er Æblets by, og har særligt fokus på æbledyrkning og at skabe forretning og vækst for landsbyen via æbler. Konceptet handler om at stable en event på benene omkring æblemost og kåring heraf. Arrangementet henvender sig til en nichemålgruppe af tyske æbleentusiaster, men har også en mere folkelig del. a) Status på projektet: Konceptet har skiftet fokus fra Æblefesten i Rødding til DM i most. Der bliver planlagt en seriøs event omkring æblemostkonkurrencen, som skal finde sted i slutningen af marts. Eventen involverer æbleentusiaster fra ind og udland og kommer til at stå på et folkeligt ben og på et erhvervsturismeben. Arrangementet har opbakning fra Forum for dansk frugtvin. Per februar 2014 har man besluttet at udskyde DM i æblemost til ) Samsø Der sættes fokus på to events, der ligger i hver sin skuldersæson på hver sin side af højsæsonen. DM i kartoffelmad i forsommeren og Råvarefestivallen i sensommeren. Der arbejdes med kvalitetsløft, forretningsudvikling og branding af Samsø, som en fødevaredestination. Dvs. med smagsoplevelser som reason to go. 131 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

132 a) Status på projektet: Et udviklingsforløb med to workshops fandt sted henover efteråret Her udvikledes arrangementerne Råvarefestivallen og Samsøs bedste kartoffelmad. Der blev arbejdet med forretningsmodel, mersalg, økonomisk bæredygtighed og branding af Samsø. De to arrangementer skulle finde sted i skulder-sæsonen på hver sin side af højsæsonen. Per februar 2014 er projektets status, at der er problemer med at få fonde til at sponsorere. 4) Djursland Rutenetværk Oprindeligt var tanken at samle de mange smagsoplevelser med omdrejningspunkt hos Gl. Estrup. Oplevelserne vil blive samlet i pakker og en let tilgængelig oversigt, hvor man kan se om oplevelsen er et stop værd (Vejbod), et besøg værd (Virksomhed med rundvisning) eller dag værd (blanding af kokkeskole, virksomhedsbesøg og madhistorisk værksted hos Gl. Estrup). På et tidspunkt i perioden fremkommer en idé om, at smagsrutenetværket skal kunne tilgås via en app. a) Status på projektet: I november 2013 var projektets status, at der skulle etableres et rutenetværk på Djursland, med omdrejningspunkt omkring Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Der vil blive tale om virksomhedsbesøg, vejsalg og involverende oplevelser. Visit Djursland blev samtidig involveret i projektet. Per februar 2014 er det blevet besluttet, at rutenetværket ikke længere skulle gå gennem Gl. Estrup. I stedet bruges netværkene Smagen Djursland og Molbordet. Det har været et udfordrende samarbejde. Der er et mål om at nå 30 virksomheder. Der er hentet tilbud ind hos dem, som skal udforme kortet. Valget er endt med et firma fra København. Det er meningen, at det skal kobles til Google Maps. 5) Know your Food (fødevareruter) Oprindelig idé med konceptet var at tage udgangspunkt i de økologiske gårde ved Skjern Enge. Foodie-segmentet skulle have tilbud om at blive fløjet til en destination, besøge gårde og lokale producenter og bliver fløjet hjem igen. Testes i første omgang på det danske storbysegment og senere på det tyske segment. a) Status på projektet: Der er blevet arbejdet med at udvikle smagsture til forskellige økologiske gårde, hvortil der er en madoplevelse tilknyttet. Ideen var at lave en samlet pakke, hvor man køber en tur til at opleve nogle af leverandørerne til de gode smagsoplevelser samt få forplejning af god kvalitet baseret på lokale råvarer. Konceptet går under navnet fødevareruter. Man har indledt samarbejde med JyskeVestkysten oplevelsesture, som skal markedsføre og sælge billetter. Indtil videre er der en Restaurant, Stauning Whiskey og en økologisk gård med i samarbejdet. Der bliver kørt en test med 20 personer den 28. marts. Testen er gratis for testpersonerne, men de regner med en prissætning på omkring kr. Pakken sættes til salg i april. Det er meningen at de tre partnere skal kunne køre det selv. 132 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

133 6) Gensidigt afsætningsnetværk (krydssalg) Samarbejde mellem fødevareproducenter med produkter af høj kvalitet og turistdestinationer om at markedsføre, så et område bliver genkendt på sine fødevarer og fødevarerne leder tankerne tilbage til området. Der laves to virksomhedspar bestående af en fødevarevirksomhed og en turismevirksomhed. Der udvikles et markedsføringskoncept, som testes af de to virksomhedspar, som skal markedsføre hinanden. a) Status på projektet: Der er per november 2013 fundet et af to virksomhedspar, som skal markedsføre hinanden gensidigt. Dette par er Naturmælk og Nordsee Holidays. Skal markedsføre på mælkekarton som promoverer Nordsee. Nordsee laver postgimmick, hvor Naturmælk markedsføres. Per februar 2014 er der endnu ikke fundet et andet virksomhedspar, men der er blevet kæmpet rigtig meget. 7) Oyster Restaurant Week Koncept, der har fokus på øget tilgængelighed og synlighed af Limfjordsøsters. a) Status på projektet: Konceptet blev testet i efterårsferien Konceptet har handlet om at gøre østers mere tilgængelige i forbindelse med Østersugen. Otte restauranter i Jylland fik mulighed for at have østers på menukortet til en overkommelig pris, så flere fik mulighed for at nyde delikatessen. Den seneste status på projektet (per februar 2014) er, at feedbacken er overvejende god, men kommunikationen omkring østers er udfordrende. 8) Muslinger og børn Konceptet fokuserer på muslinger ved arrangementer for børnefamilier i Jesperhus Feriepark ved Limfjorden. Efterfølgende er der ved at blive etableret et samarbejdet mellem eksportvirksomheden Vilsund Blue (blåmuslinger) og Jesperhus Feriepark. a) Status på projektet: Konceptet blev testet tirsdag i efterårsferien. Martin Keller fra Martin og Ketil og kokken Jimmi Petersen lavede et blåmuslinge-show i Jesperhus Ferieparks legeland. Jimmi fortalte om råvarerne, mens han tilberedte en muslingesuppe. Martin supplerede med fortællinger om muslingernes levevis og en blåmuslingesang. Der var godt 200 publikummer og lang kø til at smage. Der blev videreudviklet på konceptet. Per februar 2014 har Jesperhus og Vildsund Blue taget over. Jesperhus giver fribilletter til muslingebakkerne. Vildsund Blue laver demoer i supermarkeder, hvor de har materiale med fra Jesperhus. Det overvejes, som de alle skal med til Food Festivalen. Dette er et eksempel på krydssalg. 9) Fiske pop-up Restaurant med gode retter baseret på frisk fisk, der serveres på turistlokationer, hvor det hidtil ikke har været muligt at få den slags smagsoplevelser. Der er opført i alt 3 pop-up restauranter i henholdsvis Ree Park, Havnene i Lemvig og Hvide Sande. 133 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

134 a) Status på projektet: De tre fiske pop-ups er færdige med at teste. Den første blev testet i Ree-Park i sommeren 2013, den næste i Lemvig i august 2013 og den sidste på Hvide Sande Havn i efterårsferien De blev alle tre taget godt imod af kunderne, og der blev undervejs udviklet på forretningsmodellen, sådan at konceptet blev mere rentabelt. Per februar 2014 er det blevet besluttet, at Ree Park solgte for lidt, sandsynligvis pga. dårlig placering. Restauranten i Lemvig solgte godt. Der var imidlertid tre udfordringer for Hvide Sande; kort sæson, faste omkostninger, adgang til råvarer. Der er stort potentiale i Hvide Sande især hvis man må flytte det ned på havnen, men her er der politiske udfordringer, da der er parkeringsplads. Fremadrettet for alle tre projekter; der er blevet tilbudt at hjælpe med opskrifter, men det skal laves lokalt ) Oplevelsespakker Kokkeskoler for henholdsvis Det gode liv-segmentet, børnefamilier og De uldne sweatre-segmentet. a) Status på projektet: Per november 2013 var status, at Navigators udviklede på 3 pakkeløsninger med et fælles fokus på viden med oplevelse, involvering og bevægelse. Løsningerne blev tilpasset målgruppen, således at det gode liv tilbydes luksus ophold og luksus produkter at arbejde med. Børnefamilier får campinghytter, akvarium oplevelse og børnevenlige produkter. Endelig tilbydes der et ophold for de uldne sweatre med fokus på fisketure, kursus i rensning og filetering. Per februar 2014 er der afholdt tre fileterings- og børnekokkeskoler. Derudover er der afholdt en kokkeskole med salg ved Fiskedagen på Thyborøn. Rest: 2 fileterings- og børnekokkeskoler samt 3 events for forskellige målgrupper, som afholdes i forsommeren Der var stor interesse og højt besøgstal. Stigende omsætning som dækker råvarerne. Ligeledes bliver der udviklet en eventmanual og en storytellinghåndbog sideløbende med koncepterne, som skal fungere som et værktøj til fremadrettet brug Fokusområder Destinationsniveau og virksomhedsniveau - Smagsrutenetværket, Djursland har fokus på destinationen, idet der bliver arbejdet for at inkludere så mange virksomheder som muligt og brede kortet ud så meget som muligt. Der er således næsten kun fokus på selve destinationen og ikke på driften af den enkelte virksomhed i projektet. - Pop-op restauranterne har haft fokus på de enkelte virksomheder og forsøgt at få dem op at køre som virksomheder med god omsætning. Der har også været fokus på selve destinationen, idet placeringen er vigtig da en god placering af restauranten er afgørende i forhold salget og omsætningen. 134 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

135 - Egnsdag Spøttrupborg fokuserer på destinationen, idet hele konceptet er bygget op omkring formidlingen af middelalderhistorie og herunder skabe en helhedsoplevelse af lokalområdets historie. Der er dog også fokus på museet og på inddragelse af lokale fødevareproducenter. - DM i æblemost har fokus på destinationen hele arrangementet er bygget op omkring Rødding. - Projektet Samsø har fokus på destinationen som sker i udarbejdelsen af to events, der skal brande Samsø som fødevaredestination. - Fødevareruter har fokus på destinationen, idet konceptet er bygget op omkring de økologiske gårde ved Skjern Enge. Konceptet er dog udviklet i tæt samarbejde med en række virksomheder. Det er meningen, at virksomhederne skal kunne køre konceptet selv efter projektet er færdigt. - Gensidigt afsætningsnetværk har fokus på virksomhederne, idet konceptet er bygget op omkring at skabe et samarbejde mellem to virksomheder. - Oyster Week har fokus på at markedsføre destinationen, Limfjorden og herunder limfjordsøsters. Dette sker dog i tæt samarbejde med en række virksomheder (restauranter). - Muslinger og børn har fokus på at markedsføre Limfjorden og limfjordsøsters. Dette er sket i meget tæt samarbejde med to virksomheder, som har fortsat samarbejdet efterfølgende. Der er således også fokus på virksomhederne i projektet. - Oplevelsespakker fokuserer på destinationen, idet der skabes oplevelser i og omkring destinationen Strategi Den Midtjyske turismestrategi Ny VÆKST i turismen blev igangsat i 2010, og tager afsæt i en potentialeanalyse, som peger på et vækstpotentiale på 1,5 mia. kr. fra 2015 gennem en fokuseret turismeindsats. Ny VÆKST i turismen er en delstrategi under Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Vision I Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2020 er turisme et strategisk satsningsområde og dermed er der sat en ambitiøs vækstdagsorden, som målrettet vil øge omsætningen og beskæftigelsen i erhvervet Mål Strategien skal således medvirke til en realisering af turismens vækstpotentiale til gavn for hele regionen og dermed bidrage til at Region Midtjylland bliver en global konkurrencedygtig region, der er blandt de bedste regioner i Europa. 135 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

136 Indsatsområder 1) Videreudvikling af få, men stærke og konkurrencedygtige feriesteder i international målestok koncentreret omkring de i forvejen stærke kystdestinationer i øst og vest. Udviklingen skal ske ved at arbejde fokuseret og systematisk med kerneprodukterne og værdikæderne i den midtjyske kystturisme. 2) Etablering af et stærkt partnerskab om erhvervsturisme koncentreret omkring styrkerne i det midtjyske erhvervsliv. Ved at arbejde fokuseret og målrettet på at styrke værdikæden og knytte internationale bånd er det målet at sikre Midtjylland en fremtrædende placering indenfor kongres, konference og mødeindustri gennem offentligt privat samarbejde. 3) Fokusering på mersalg ved at skabe øget vækst og meromsætning i de midtjyske turismevirksomheder og understøtte fokuserede indsatser omkring mersalg i relation til højtforbrugende målgrupper og værdikæder gennem produktmæssig styrkelse i stærkere geografiske sammenhænge Demonstrationsprojektets sammenhæng med regional strategi Demonstrationsprojektet lever i høj grad op til den nationale strategi idet projektet i høj grad sætter fokus på fødevareerhvervets samspil med turismen. Alle koncepter i dette projekt kombinerer netop madoplevelser og turisme og skaber oplevelser for turisterne, hvor de kan komme tættere på de madoplevelser, som destinationerne tilbyder. Ligeledes lever demonstrationsprojektet også op til strategien for Midtjysk Turisme, idet koncepterne fokuserer på mersalg og meromsætning i de midtjyske turismevirksomheder, herunder både turist- og fødevarevirksomheder Demonstrationsprojektets sammenhæng med nationale strategi I den nationale strategi er det mål, at Danmark skal være internationalt anerkendt for gode madoplevelser i hele landet. Der skal herunder sættes fokus på potentialerne ved fødevareerhvervets samspil med turismen. Endvidere skal der laves en værktøjskasse og vejledning om lokale aktørers muligheder for at udvikle produkter til turisme og oplevelsesøkonomien i landdistrikter og på småøer. 136 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

137 8.5 DEMONSTRATIONSPROJEKT 5 ERHVERVSMÆSSIG VÆKST I TILKNYTNING TIL KULTUROPLEVELSER MED UDGANGSPUNKT I VÆKSTPROGRAM FOR KYSTTURISMEVIRKSOMHEDER V/ ØSTDANSK TURISME SOM LEADPARTNER Omdrejningspunktet for demonstrationsprojekt 5, som har fået navnet "Vækstprogram for turismevirksomheder - kyst og kultur", er Region Sjællands styrkeposition inden for kulturhistorie (fx gennem musikfestivaler og vikingeattraktioner) Formål Vækstprogrammet giver gode muligheder for at skabe vækst i de enkelte virksomheder. Både bundniveauet og topniveauet vil blive løftet. Der er fokus på etablering af forretningsmæssige partnerskaber som har et 3-5 året perspektiv. I dette projekt er en central del vækstprogrammet for de deltagende virksomheder. Det fælles tema, der arbejdes med er kulturoplevelser, men vækstprogrammet vil være rygsøjlen der støtter de deltagende virksomheders forretningsudvikling og vækst Konkrete mål Projektledelsen har opstillet følgende konkrete mål for demonstrationsprojektet: Bringe turismevirksomheder, kulturinstitutioner og evt. fødevarevirksomheder ind i et innovationsforløb, der skaber spring i virksomhedernes vækst. Der vil som led i demonstrationsprojektet blive udarbejdet en handlingsplan for at styrke og udnytte de erhvervsmæssige perspektiver i turisterhvervet med særlig fokus på kulturhistorie. Der vil som led i demonstrationsprojektet blive udarbejdet en plan for synliggørelse, profilering og klargøring frem til markedsføring af tilbuddene. Selve markedsføringen finansieres ikke i projektet Bilag 1: Projektansøgning 51 Bilag 1: Projektansøgning 137 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

138 10 % vækst i antal overnatninger hos de deltagende overnatningsvirksomheder, heraf 50 % internationale gæster. 15 % vækst i døgnforbruget på baggrund af de udviklede produkter. Derudover måler vi på effekten i de virksomheder, der deltager - antal besøgende danske/udenlandske turister, omsætning, tilfredshed, genbesøg osv Aktører Østdansk Turisme er leadpartner på demonstrationsprojektet og varetager den administrative projektledelse. ØDT er en regional turismeudviklingsfond i Region Sjælland. Roskilde Universitetscenter er facilitator for vækstforløbet og ansvarlig for de uddannelsesmæssige aktiviteter samt koordinering af forskernes deltagelse i virksomhedsbesøg, møder mm Planlagte aktiviteter Screeningsforløb I screeningforløbet formidles programmets krav til potentielle deltagere og andre relevante tilbud synliggøres for virksomhederne. Optagelse i det videre forløb kræver underskrift af kontrakt med programmet (letter of commitment), så deltagere er fuldt bevidste om programmets forventninger og krav. a) Status på projektet: Screeningforløbet er gennemført, og 51 virksomheder er blevet screenet. 24 virksomhederne er udvalgt på baggrund af parametrene potentiale for vækst, personligt drive, leveringsevne (deltagelsestiden er 140 timer), turistrelateret erhverv, vigtighed i værdikædesamarbejde og parathed til efterfølgende videndeling. 54 b) Ændringer i projekter: Af de forventede 27 virksomheder har tre meldt fra, hvor antallet af deltagende virksomheder kun blev Vækstforløb for virksomheder Der afholdes et struktureret vækstforløb af min. ½ års varighed, hvor deltagerne arbejder med egen innovation og forretningsudvikling. Vækstforløbet består af seks læringsforløb af to dage for alle Original samarbejdsaftale mellem ØDT og RUC 15. november Ledelsesrapport april Ledelsesrapport april Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

139 virksomheder, fire heldagsmøder i mindre udviklingsgrupper samt individuelt arbejde i mellem disse events. 56 a. Status på projekter: I maj og juni 2013 blev der af de tilknyttede vækstkonsulenter gennemført interviews, med de virksomheder, som deltager i vækstforløbet. Formålet var at forstå deres udfordringer. I Juli 2013 blev virksomhederne inddelt i fire tematiske grupper (vækstgrupper), som løber frem til slutningen af 2014: 1. Højskolecamping: Udvikling af nye koncepter på campingpladser i ydersæsonerne. Deltagende virksomheder: Vesterlyng Camping, Holbæk Fjord Camping, Healthy Living, Boeslunde Camping, Østersøparken Camping. 2. Destinationsudvikling Karrebæksminde: Fiskerlejets kulturarv og den omliggende natur. Deltagende virksomheder: Feriepartner Sydsjælland, Smålandshavet Kursus og Konferencecenter, Fjordhuset, De Hvide Svaner Camping, Næstved Havn, Erhvervsforeningen Karrebæksminde c/o Enø Bageri. 3. Branding & pakketering: Storytelling, markedsføring, sammensætning af tilbud. Deltagende virksomheder: Bakkegaard Gæstgiveri, Faxe Vandrerhjem, Tiendegård Møn, Liza's Gallery, Østsjællands Museum, Oreby Mølle, Odsherred Zoo. 4. Nye markeder: Produktudvikling, internationalisering, samarbejde med transportfirmaer, incoming-bureauer osv. Deltagende virksomheder: Dragsholm Revyen, Sommerland Sjælland, Sagafjord, Sagnlandet Lejre, Hotel- og Konferencecenter Skjoldenæsholm, Gisselfeld Kloster, Jungshoved Præstegaard. 57 September 2013 blev det første todages læringsforløb afholdt. Temaet for læringsdagene er innovations og vækst og dagene består af en blanding af teori og praksis. 58 Oktober 2013 blev der afholdt gruppemøder for tre af de fire vækstgrupper. Gruppemøderne afholdes lokalt i de medvirkende virksomheders nærområder. I slut oktober afholdt projektet endnu to læringsdage. 59 November 2013 blev et tredje læringsforløb af to dage afholdt. Der var fortsat stort fremmøde til begge læringsdage. Der blev afholdt gruppemøder for to vækstgrupper 56 f 57 Ledelsesrapport juli Ledelsesrapport september Ledelsesrapport oktober Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

140 og planlagt gruppemøder for de to andre grupper. Derudover blev der taget initiativ til fem såkaldte temadage på tværs af vækstgrupperne og udover læringsdagene. Endelig blev der tilknyttet en konsulent til vækstgruppen Nye Markeder samt lavet et udbud på en konsulent til gruppen Destionationsudvikling. 60 Der findes ikke nyere ledelsesrapporter, det er derfor ikke med denne desk research muligt at beskrive en mere aktuel status. b. Ændringer i projekter: Der er ikke blevet etableret fem grupper som planlagt, da det blev vurderet, at grupperne ville være for små, hvis det samme antal virksomheder var blevet opdelt efter fem temaer. Derudover har to grupper, Koldkrigshistorie og Slotte og herregårde, skiftet tema til henholdsvis Branding og pakketering mm. og Nye markeder mm. og førstnævnte gruppe har endvidere udskiftet de tilknyttede virksomheder (årsagen var ressourcemangel). 61 Det viste sige kort efter projektets start, at de forskellige virksomheder i hver gruppe på grund af varierende størrelser og ressourcer har forskellige behov. Derfor er der til projektet tilføjet fælles temadage om forskellige emner, som alle virksomhederne kan deltage i på tværs af grupperinger. 62 Opfølgningsforløb Der følges op på deltagernes gennemførelse og vækstforløbets resultater. a. Status på projektet: Projektet er ikke startet endnu, da vækstforløbet fortsat kører og først skal være afsluttet til august Fokusområder Destinationsniveau En af screeningparametrene i projektets indledende screeningforløb var virksomhedernes parathed til at videndele bl.a. i lokalområdet. 63 Der er ikke med dette demonstrationsprojekt tale om egentlig destinationsudvikling af Region Sjælland, da projektet i høj grad fokuserer på virksomhederne. Dog arbejder en af projektets undergrupper specifikt med destinationsudvikling af Karrebæksminde Ledelsesrapport november Demonstationsprojekt 5 Projektstatus Ledelsesrapport november Ledelsesrapport april Ledelsesrapport juli Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

141 Virksomhedsniveau Projektets aktiviteter udformes i overensstemmelse med de deltagende virksomheders behov og ideer og med en klar bottom-up tilgang. De deltagende virksomheder er attraktioner, overnatningssteder, restaurationer, herregårde og museer, og disse er blevet fordelt på fire undergrupper med temaer, som er relevante for netop dem Strategi Den regionale turismestrategi er udviklet af Vækstforum Sjælland i 2011 og løber frem til I strategien har man valgt at sætte fokus på produktudvikling, fordi man ønsker at bidrage til udvikling og vækst i turismeerhvervet ved at skabe stærke reasons to go i regionen. Derudover ønskes mere samarbejde på tværs af regionerne. Her fremhæves kystturismeområdet, hvor regionen har en del til fælles med specielt de jyske regioner. Vækstforum ønsker specifikt at indgå et samarbejde med andre lokale, regionale og nationale parter om at etablere et nationalt videnscenter for kystturisme Mål Konkret er der følgende strategiske mål for indsatsen på turismeområdet frem mod 2015 (alle måltal har 2006, det senest tilgængelige dataår, som nulpunkt): Beskæftigelse: årsværk i turismen Værditilvækst: +0,6 mia. kr. i værditilvækst Innovation: + 25 kr. i gennemsnitligt døgnforbrug. Internationalisering: +0,3 mia. kr. i internationalt turismeforbrug Synlighed: National og international synlighed i forhold til fyrtårnene fødevarer og kulturhistorie Indsatsområder Der tales om tre indsatsområdet, som sammen skal styrke innovation og internationalisering af turismen i Region Sjælland: Udvikling af oplevelsesattraktioner Udvikling af værdikæder Udvikling af attraktive lokaliteter 65 Turismestrategi for Region Sjælland 66 Turismestrategi for Region Sjælland 141 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

142 Disse tre indsatsområder skal i videst muligt omfang kobles sammen, så der skabes størst mulig synergi og vækst på det samlede turismeområde. a) Udvikling af oplevelsesattraktioner: Der skal satses på to fyrtårne - kulturhistorie og fødevarer. Det er forventningen at satsningen på disse to fyrtårne kan skabe en regional profil, der motiverer potentielle turister. Såkaldte»reasons to go«. b) Udvikling af værdikæder: Der kan skabes innovation ved at sætte folk fra de forskellige brancher sammen. Det er det, der skal ske i forbindelse med opbyggelse af fyrtårnene. F.eks. er der institutioner forskellige steder i regionens geografi, som alle formidler den kulturhistoriske arv. De skal sættes i forbindelse med hinanden og med bl.a. busselskaber og spisesteder. Hermed kan alle opleve den fulde pakke omkring vikinger og anden kulturhistorie. c) Udvikling af attraktive lokaliteter: Vækstforum vurderer, at der er potentiale i at øge den geografiske fortætning af turismen. Derfor ønsker Vækstforum, at der sker en udvikling af lokaliteter og steder som attraktive centre, der kan understøtte turismevækst. Det kan både være byer, landskaber, herregårde, destinationer, havne mm. Samlokalisering og kritisk masse i udbuddet er en forudsætning for vækst Demonstrationsprojekts sammenhæng med den regionale strategi Overordnet hænger demonstrationsprojektet fint sammen med den regionale strategi. Vækstforums strategi berører kystturismen og behovet for interregionalt samarbejde, hvilke må siges at være formålet med projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme. Mere specifikt berører dette demonstrationsprojekt alle tre indsatsområder nævnt i turismestrategien. Demonstrationsprojekt 5 omhandler kyst og kultur, således kan man sige, at temaet kultur(historie) er i spil og ovenikøbet gribes an fra mange forskellige vinkler gennem de fire vækstgrupper. Der arbejdes med værdikædeinnovation netop gennem sammensætningen af virksomheder fra forskellige turismerelaterede brancher. Endelig er der også en grad af udvikling af attraktive lokaliteter, fx gennem destinationsudvikling af Karrebæksminde, men også gennem medvirkende historisk betydelige slotte, klostre og præstegårde Demonstrationsprojektets sammenhæng med den nationale strategi Demonstrationsprojektet vurderes også til at hænge fint sammen med den nationale strategi, idet demonstrationsprojektets fokuserer på at fremme lokale aktørers produkter og værdikæder samt 67 Turismestrategi for Region Sjælland 142 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

143 øger fokus på smagsoplevelser. Alt dette sker med udgangspunkt i kyst og kultur, som også er et fokuspunkt i den nationale strategi. 143 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

144 9. Appendiks B: Evalueringstemaer og evalueringsspørgsmål I dette afsnit opstilles de konkrete evalueringsspørgsmål under en række temaer og undertemaer. MÅLOPFYLDELSE 1. Hvor stor er den foreløbige målopfyldelse på de opstillede overordnede succeskriterier? 2. Hvor stor er den foreløbige målopfyldelse pr. demonstrationsprojekt? 3. Hvornår kan det forventes, at de forventede resultater og effekter slår igennem med fuld styrke? Hvad skal der til? Er der behov for justeringer? NETVÆRK & SAMARBEJDE 4. Hvordan er samspillet og samarbejdet mellem Videncenter for Kystturisme og de fem demonstrationsprojekter? 5. Hvordan er samspillet og samarbejdet internt i demonstrationsprojekterne? 6. Hvilken påvirkning positivt som negativt har deltagelsen i aktiviteter og netværk (formelt og uformelt) haft på de involverede aktører og virksomheder? 7. I hvilken grad pågår der læring på tværs af demonstrationsprojekterne og Videncenter for Kystturisme? 8. I hvilket omfang har Videncenter for Kystturisme formået at udbrede de fem demonstrationsprojekter samt afprøve modeller og koncepter blandt de 20 særlige feriesteder? 9. Hvorledes formår Videncenter for Kystturisme at understøtte udviklingen af demonstrationsprojekter og sikre tværgående netværksaktiviteter mellem demonstrationsprojekterne? 10. Hvordan arbejder det enkelte demonstrationsprojekt med netværk og videndeling? 144 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

145 11. Har Videncenter for Kystturisme og demonstrationsprojekterne været parate til at dele viden og til at lære af hinanden? 12. Er der skabt samarbejder mellem offentlige og private? Hvad er erfaringerne med det? Og hvis ikke et samarbejde, hvorfor? RESULTATER OG EFFEKTER Produkt og kvalitetsudvikling Definition af begreber: Produkt forstås bredt, dvs. at det også rummer steppet inden selve produktet, værktøjer (fx håndbøger), koncepter, konkrete fysiske ændringer, som er en del af det samlede basisprodukt. Et produkt kan også ses som puslespilsbrikker, der kan bruges til at udvikle et pakketilbud, men som også kan fungere isoleret set. Kvalitetsudvikling kan både være det at kvalitetsudvikle på noget, der er udviklet i forvejen fx kvalitetsudvikle i forhold til service, kompetencer eller på et allerede udviklet produkt/værktøj/koncept. Desuden handler kvalitetsudvikling også om at sikre konsekvens i det kunderne møder (samme kvalitet hver gang), og om at kende målgruppen og bruge den viden til at sikre kvaliteten, samt at være sikker på leverancesikkerhed fra fx underleverandører. Evalueringsspørgsmål: 1. Hvilke former for produkter er udviklet? Hvad er erfaringerne med dem? 2. Hvordan er der arbejdet med kvalitetsudvikling? 3. Er der tilfredshed med produkterne? 4. Opleves de som relevante af slutbrugermålgrupperne? RESULTATER OG EFFEKTER Pakketilbud og sammenkædede tilbud Definition af begreber: Pakketilbud ses bredt som en række puslespilsbrikker i form af forskellige produkter og services der sammen skaber et pakketilbud. Der arbejdes ofte mere ud fra en værdibetragtning og krydssalg end med egentlige pakketilbud. Evalueringsspørgsmål: 145 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

146 5. Hvilke pakketilbud og sammenkædede tilbud er udviklet? Er det kombineret med overnatningsmuligheder? 6. Hvad er erfaringerne med dem (fx hvad sker der hvis en partner vælger at gå ud?)? 7. Hvordan er styringsmekanismer og ressource-flow? 8. Er der tilfredshed med tilbuddene? 9. Opleves de som relevante af slutbrugermålgrupperne? RESULTATER OG EFFEKTER Værditilvækst i virksomhederne Definition af begreber: Værditilvækst handler i vid udstrækning om at hjælpe virksomhederne med at kunne komme så tæt på markedet som muligt. Og desuden ses dimensionen omkring serviceudvikling og kompetenceudvikling (fx værktøjskassemøder, gå-hjem-møder) også som væsentlige for at skabe værditilvækst. Evalueringsspørgsmål: 8. Hvilke initiativer er igangsat med henblik på at skabe værditilvækst i virksomheder? Hvordan er det grebet an (afsæt i hvad virksomhederne mener vil give dem værdi, har behov for eller mere en topdown approach? 9. Er der tilfredshed med tiltagene? 10. Opleves de som relevante af virksomhederne? RESULTATER OG EFFEKTER Synliggørelse og profilering Definition af begreber: Synlighed: I denne optik er det vigtigt at være opmærksom på, at demonstrationsprojekterne ikke må bruge penge på markedsføring, så det er vigtigt at arbejde med synliggørelse på andre måder, fx gennem nyhedsbreve. Projekterne må konceptudvikle, og herefter skal de give læringen videre til andre, som så selv står for synliggørelsen. Det kan fx være trykning, distribution mm. Et eksempel findes i Demonstrationsprojekt 1, som har udviklet en webplatform, der gives videre til partnerne som så videreformidler herfra. Det kan også være gennem PR og/eller sociale medier. Evalueringsspørgsmål 146 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

147 11. Hvilke tiltag er der gjort for at synliggøre de forskellige tiltag? 12. Hvad er der gjort for at profilere demonstrationsprojektet og CKT? 13. Hvordan har Advisory Boardet været med til at skabe synlighed? RESULTATER OG EFFEKTER Innovation og nytænkning Definition af begreber: Innovation skal forstås meget bredt, og handler bl.a. om at sætte folk sammen, som ikke kender hinanden, action learning -tilgang, forfine eller låne ideer fra andre erhverv/sektorer og herefter tilpasse det til turisme. Det at tænke nyt kan således også være at oversætte allerede kendte tilgange til turismeudvikling fx udvikling af app s. Der skal være opmærksomhed på, at ikke alle virksomheder kan relatere sig til innovation og nytænkning, og her kan denne definition med fordel anvendes som inspiration. Evalueringsspørgsmål 13. I hvilket omfang har demonstrationsprojekterne skabt innovation og nytænkning inden for turismeudbud? 14. Hvorledes understøtter CKT innovation og nytænkning? Støttefunktioner udvikling og udbredelse Definition af begreber: Støttefunktion som begreb stammer fra udbudsmaterialet og dækker ifølge Region Midtjylland bredt over værktøjer, skabeloner, guidelines mm., som CKT skulle udvikle til glæde for demonstrationsprojekterne. På den måde er støttefunktioner noget, der skal hjælpe projekterne godt i gang uden at skulle bruge for mange kræfter. Evalueringsspørgsmål 15. I hvilken grad er det lykkedes Videncenter for Kystturisme at udvikle professionelle støttefunktioner? 16. Hvorledes er det lykkedes Videncenter for Kystturisme at udbrede de professionelle støttefunktioner til demonstrationsprojekterne? 17. I hvor høj grad er der tale om tilfredshed med de enkelte aktiviteter? 147 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

148 RESULTATER OG EFFEKTER Organisering Definition af begreber: Organisering ses både som den overordnede organisering af projektet og den interne organisering i de enkelte demonstrationsprojekter. Evalueringsspørgsmål 18. Hvordan vurderes den overordnede organisering af projektet? 19. Hvilken betydning og rolle har den interne organisering for 1) udvikling af værktøjer og produkter, 2) videndeling, 3) innovation og nytænkning, 4) resultater og effekter? 5) Andet? 20. Har det nedsatte Advisory Board skabt resultater? Er det den rette tilgang/metode og organisering? Direkte og indirekte effekter (afledte effekter) Definition af begreber: Effekter er både direkte effekter, som skabes, men også indirekte eller afledte effekter, som demo projekter medfører, fx at nye initiativer sættes i gang. Evalueringsspørgsmål 20. Hvilke foreløbige direkte og indirekte resultater og effekter kan identificeres for hvert demonstrationsprojekt? 21. Hvilke foreløbige direkte og indirekte resultater og effekter kan identificeres af CKT s arbejde? 22. Hvilke kritiske succesfaktorer kan identificeres med henblik på at skabe varige effekter for hvert demonstrationsprojekt? LÆRINGSELEMENTER OG VIDENDELING 1. Hvilke læringselementer og vidensoverførsel er afstedkommet: Blandt demonstrationsprojekterne? På tværs af de fem demonstrationsprojekter? Hos CKT? 148 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

149 Ledelsesmæssigt ift. at udvikle og styrke netværksforbindelser og samarbejde? Metodisk? 2. Hvilken læring kan uddrages i relation til: Produkt og kvalitetsudvikling Pakketilbud og sammenkædede tilbud Værditilvækst i virksomhederne Synliggørelse og profilering Innovation og nytænkning Støttefunktioner Organisering Samarbejde og netværk. 3. Hvilke læreringer og erfaringer (gode som mindre gode) kan fremhæves fra de 20 særlige feriesteder? PERSPEKTIVERING 1. Hvilke anbefalinger til justeringer og tilpasninger af demonstrationsprojekterne giver midtvejsevalueringen anledning til? 2. Hvilke læringspunkter og anbefalinger giver erfaringerne med 20 særlige feriesteder anledning til? 3. Hvorledes kan temaerne for de fem demonstrationsprojekter fortsat understøtte kystturismen? 4. Hvilke input til strategiudviklingen giver midtvejsevalueringen anledning til? 149 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

150 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: W: RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM 150 Midtvejsevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

Slutevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

Slutevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme Slutevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme Region Midtjylland Resume December 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Slutevaluering af Oplevelsesbaseret Kystturisme

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland

Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Vækst for helårsturismen i Vestsjælland Projektansøger: Kalundborg Kommune Projektets formål: Formålet med projektet er at udvikle og iværksætte en række tiltag, der skal realisere Vestsjællands væsentlige

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen

Læs mere

Redegørelse for projektets status

Redegørelse for projektets status Redegørelse for projektets status Oplevelsesbaseret Kystturisme, ERDFK-12-0030 1. marts 31. august Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden Bemærk; at dette skema anvendes til den indholdsmæssige

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud

Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Markedsafsøgning/Indhentning af tilbud Udvikling af masterplaner for fem kystbadebyer i Kongernes Nordsjælland langs Den Danske Riviera for VisitNordsjælland Delegeringspartner for EU-projektet 2012-2014

Læs mere

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne

Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne Program for dagen: 09.00: Velkomst og præsentation bordet rundt 09.15: Præsentation af SVUF og info. vedr. turisme samarbejdet i SVUF kommunerne 10.00: Præsentation af oplæg til branding compass og værdisæt

Læs mere

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret

Kystbykonference 2014 Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark. 26. 27. november 2014 Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Ideer, viden og værktøjer til at udvikle kystturismen i Danmark 26. 27. november Nationalpark Mols Bjerge, Fuglsøcentret Bliv bjergtaget i Mols Bjerge... Kom til kystbykonference i Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Redegørelse for projektets status. Projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, ERDFK 12-0030

Redegørelse for projektets status. Projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, ERDFK 12-0030 Redegørelse for projektets status Projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme, ERDFK 12-0030 Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden Bemærk; at dette skema anvendes til den indholdsmæssige redegørelse

Læs mere

Fyld dit balkort: Aktørerne ved bordene!

Fyld dit balkort: Aktørerne ved bordene! Aftenens program: 16:30-16:45: Nina fra Naturturisme I/S: intro samt inspiration om pakker, koncepter og former for samarbejder 16:45-17:00: Introduktion af deltagerne 1 min. hver: sted/produkter/forventninger

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Smagsoplevelser som turismeprodukter

Smagsoplevelser som turismeprodukter Hvem er jeg: Uddannet cand. mag i historie og sproglig kommunikation og formidling i 2005 Siden da har mit arbejde været centreret omkring gastronomi og fødevarer i forskellige konstellationer. På Samvittigheden:

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

20 særlige feriesteder i kystturismen. ydelser fra Videncenter for Kystturisme

20 særlige feriesteder i kystturismen. ydelser fra Videncenter for Kystturisme 17. december 2012 20 særlige feriesteder i kystturismen ydelser fra Videncenter for Kystturisme Videncenter for kystturisme er etableret i sommeren 2012 som et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Status på Demonstrationsprojekt nr. 1 marts 2014

Status på Demonstrationsprojekt nr. 1 marts 2014 1 Status på Demonstrationsprojekt nr. 1 marts 2014 Nedenfor har vi givet en kort status på de enkelte delprojekter i forbindelse med Demonstrationsprojekt nr. 1. Delprojekt 1 Maritime historier giver oplevelser:

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015

Bilag til SOCDIR. 10. juni 2015 Bilag til SOCDIR 10. juni 2015 Punkt 6: Ledernetværk på det specialiserede voksensocialområde Bilag 1: Invitation til ledernetværk Bilag 2: Orientering om invitation til nyt ledernetværk på voksen socialområdet

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til konceptudvikling, forretningsudvikling

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

5 gode råd til forretningsudvikling på mini-destinationer

5 gode råd til forretningsudvikling på mini-destinationer 5 gode råd til forretningsudvikling på mini-destinationer Forretningsudvikling er...en proces Du skal hele tiden udvikle din forretning med blik for kundens behov og oplevede merværdi, og hvordan du tjener

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Redegørelse for projektets status. Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden

Redegørelse for projektets status. Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden Redegørelse for projektets status Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden a) Projektets fremdrift fra projektstart til opgørelsestidspunktet - Eventuelle afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til udvikling af platforms-

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015-2017

HANDLINGSPLAN 2015-2017 HANDLINGSPLAN 2015-2017 Handlingsplanen er den konkrete udmøntning af Rømø-Tønder Turistforenings strategi. Handlingsplanen følger de 10 indsatsområder i strategien. 1. Ekstern markedsføring drevet af

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S

Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S Undervisningsmateriale til Kompetenceudviklingsforløb i Kerteminde v. Eva Steensig LHBS A/S April 2014 Uddannelse af ledere/ejere Formål: Lederne og virksomhedsejerne skal have en indsigt i, hvordan deres

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere