PORCIN REPRODUKTIONS- OG RESPIRATIONSSYNDROMS BETYDNING FOR PRODUKTIVITET ET LITTERATURSTUDIE
|
|
- Peder Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PORCIN REPRODUKTIONS- OG RESPIRATIONSSYNDROMS BETYDNING FOR PRODUKTIVITET ET LITTERATURSTUDIE NOTAT NR Ved akutte PRRS udbrud falder fravænnede grise pr kuld, og dødeligheden blandt smågrise og slagtesvin stiger. Desværre blev der ikke i litteraturen fundet undersøgelser over hvad det koster at have et stabilt PRRS sohold. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN UDGIVET: 8. MAJ 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, pattegrise, slagtesvin Sundhed, økonomi Sammendrag Litteraturstudiet havde til formål at anskueliggøre PRRS-infektions betydning for produktivitet og økonomi. Der blev ikke skelnet mellem hvilken type af PRRS, der ligger bag de enkelte undersøgelser, da det ikke altid er beskrevet. Akutte udbrud af PRRS ser ud til at påvirke besætningernes produktivitet negativt i 4-6 måneder efter smitte/udbrud af sygdom. En dansk undersøgelse fandt dog, at produktiviteten var påvirket op til et år efter smitte. Fravænnede grise pr kuld falder med 2-3 grise pga. færre levendefødte og højere dødelighed. Blandt smågrise og slagtesvin ses en stigning i dødelighed (1-13 % -point) samt et fald i tilvækst. 1
2 Der blev kun fundet opgørelser over, hvad PRRS koster ved akutte udbrud/nysmitte og desværre ikke, hvad det koster på besætningens bundlinie at være PRRS positiv og have et stabilt sohold. Men da der kun er nedgang i produktivitet 4-6 måneder efter smitte, må det formodes at besætningernes produktivitetsniveau vender tilbage til det normale, når soholdet stabiliseres. Baggrund Porcin Reproduktions- og Respirationssyndrom (PRRS) er vidt udbredt i det meste af verden og anses for at være en meget tabsvoldende sygdom. Alene i USA regner man med et årligt tab på $664 mill som følge af PRRS. Det er opfattelsen blandt de fleste danske dyrlæger, at PRRS koster på bundlinien. Da der samtidigt findes gode muligheder for at sanere besætningerne for PRRS uden at tømme dem helt for grise, er der en øget interesse for dette. Desværre sker der gensmitte med PRRS, oftest fra nabobesætninger. Schweiz og Chile har saneret for PRRS, og i øjeblikket arbejder Holland og USA på at få saneret områder for PRRS. Formål Litteraturstudiet havde til formål at anskueliggøre PRRS-infektions betydning for produktivitet og økonomi. Der blev ikke skelnet mellem hvilken type af PRRS, der ligger bag de enkelte undersøgelser, da det ikke altid er beskrevet. Materialer og metoder Litteraturstudiet blev begrænset til publikationer, der undersøgte effekten af PRRS på produktivitet. Publikationerne skulle være skrevet på engelsk eller dansk, og de blev identificeret ved brug af følgende computerbaserede litteraturdatabaser: (AGRICOLA, AGRIS International, BIOSIS Previews, CAB ABSTRACTS, Dissertation Abstracts Online, Inside Conferences, MEDLINE, PASCAL, SciSearch, Wilson Biological & Agricultural Index). Resultater og diskussion Produktivitetstab under akut udbrud af PRRS Soholdet Et akut udbrud af PRRS i en sobesætning, enten som akut udbrud i en ellers stabil besætning eller ved nysmitte af en besætning, giver typisk ændringer i produktiviteten i 4-5 måneder (Polson et al., 1990; Vogel et al., 1991; Brouwer et al., ; Kay et al., ; Pejsak et al., 1997; Lewis et al., 2009; Nieuwenhuis et al., 2011), men ændringerne kan vare op til 1 år (Pejsak et al., 1997; Mortensen et al., 2
3 1999; Lewis et al., 2009). Der ser ikke ud til at være nogen ændring igennem årene for, hvor lang tid et akut udbrud giver problemer i en besætning (appendix 1). Antal levendefødte og pattegrisedødelighed er de faktorer, der oftest bliver påvirket under et akut PRRS udbrud. Levendefødte bliver reduceret med 1-2 gris/so (Polson et al., 1990; Dykhuizen et al., 1991; Vogel et al., 1991; Mortensen et al., 1999; Lewis et al., 2009, Nieuwenhuis et al., 2011), og dødeligheden stiger med mellem 4 og 17 % -point (figur 1) (Polson et al., 1990; Dykhuizen et al., 1991; Vogel et al., 1991; Brouwer et al., ; Kay et al., ; Yamane et al., 2010; Nieuwenhuis et al., 2011) %-point stigning i dødelighed Studie Figur 1. Stigning i pattegrisedødelighed (% -point) efter smitte med PRRS i 6 forskellige undersøgelser. I et hollandsk studie var dødeligheden højest i den 2. måned efter smitte (Dykhuizen et al., 1991), hvorimod den højeste dødelighed blev registreret den 3. måned efter smitte i et amerikansk studie (Kay et al., ) (figur 2). 3
4 50 45 %-point pattegrisedødelighed måned 2 måned 3 måned Studie 1Dykhuizen et al., Kay et al., Figur 2. Variation i pattegrisedødeligheden (% -point) hhv. 1, 2 og 3 måneder efter smitte med PRRS i 2 undersøgelser. Hverken for antal levendefødte eller pattegrisedødelighed ser der ud til at være nogen ændring i, hvordan PRRS påvirker produktivitet, når studier fra starten af 90 erne sammenlignes med studier fra nu (appendix 1). Dødfødte, svagtfødte og mumificerede stiger efter akut smitte med PRRS (appendix 1), og faringsprocenten falder (Pejsak et al., 1997; Neumann et al., 2005; Stadejek et al., 2011). Som følge af dette fald og øget pattegrisedødelighed, falder fravænnede grise pr kuld med 2-3 grise (Polson et al., 1990; Neumann et al., 2005; Lewis et al., 2009). Derudover bliver der rapporteret om langstrakte faringer, at gylte bliver hårdest angrebet (Brouwer et al., ), øget abortfrekvens (Yamane et al., 2010) samt at en lokal kinesisk griserace bliver angrebet hårdere af PRRS end importerede amerikanske griseracer (Lewis et al., 2009) Smågrise og slagtesvin Akutte udbrud af PRRS hos smågrise og slagtesvin giver ændringer af produktiviteten i 6-12 måneder (Stevenson, 1993; Dee og Joo, ; Kerkaert et al., ; Pejsak et al., 1997; Mortensen et al., 1999; Neumann et al, 2005; Nieuwenhuis et al., 2011), men der kan være påvirkninger helt op til 31 måneder efter smitte (Neumann et al., 2005). Smågrisedødeligheden bliver oftest påvirket, og den stiger med 1-10 % -point (Keffaher et al., 1992; Stevenson, 1993; Dee og Joo, ; Kerkaert et al., ; Mortensen et al., 1999; Neumann et al., 2005; Nieuwenhuis et al., 2011; Stadejek et al., 2011). Enkelte studier rapporterer om øgning af dødelighed med op til 30 %-point (Pejsak et al., 1997; Yamane et al., 2010). Dødeligheden for slagtesvin bliver øget med 6-13 % -point (Pejsak et al., 1997; Neumann et al., 2005; Yamane et al., 2010), men da øget dødelighed hos slagtesvin kun er 4
5 rapporteret i studier, der havde en meget høj stigning i smågrisedødelighed, kan stigningen på 6-13 % -point være højt og derfor ikke typisk for under danske forhold. Den daglige tilvækst for hhv. smågrise og slagtesvin falder op til 100 gram (Dee og Joo, ; Kerkaert et al., ; Neumann et al., 2005). Hverken for dødelighed eller tilvækst er der nogen ændring i hvordan akut PRRS udbrud påvirker produktiviteten da studier fra 90 erne og nu bliver sammenlignet (appendix 2) Økonomisk vurdering Der er lavet flere økonomiske analyser af, hvad det økonomiske tab som følge af PRRS er både for et helt land og den enkelte besætning (so/gris) (Tabel 1). I USA har man beregnet et årligt tab som følge af PRRS på $664 mill/år. Tabet i slagtesvineproduktionen regnes for at være langt højere end for søer (Neumann et al., 2005; Anonym 2011). Tabel 1. Resultater fra økonomiske analyser af tabet ved PRRS-infektion på både lande-, so- og griseniveau. Forfatter/ Landenivau Kooij og McInernay, 1995 Wallgren, 2000 Garner et al., 2001 Neumann et al., 2005 Yamane, 2010 Anonym, 2011 Land Type studie Økonomisk tab som følge af PRRS I danske kroner (dec 2011) Danmark Økonomisk analyse 67.9 mill Dkr/år i perioden 67,9 mill kr af hvis der ikke blev gjort en aktiv indsats for at bekæmpe PRRS Sverige Økonomisk analyse Skr 415-1,927 mill mill kr af hvad det vil koste Sverige at få PRRS Australien Økonomisk analyse AUS$ 594 mill i den akutte 3363 mill kr af hvad det vil koste fase 3391 mill kr Australien at få AUS$ 599 mill/år i den PRRS kroniske fase USA Økonomisk analyse $560 mill/år fordelt på 2800 mill kr $66,75 millioner/søer 333,75 mill kr $493, ,85 mill kr millioner/slagtesvin Japan Baseret på spørgeskema omkring PRRS til 121 besætninger $280 millioner 1400 mill kr USA Økonomisk analyse $644 mill/år 3220 mill kr $ millioner/søer 1510 mill kr $361.8 millioner/slagtesvin 2707 mill kr 5
6 Soniveau Polson et al., USA 1 besætning med akut PRRS Dykhuizen et Holland 123 Besætninger al., 1991 med akut PRRS Hoefling, 1992 USA 4 besætninger med akut PRRS Brouwer et Holland 91 Besætninger al., med akut PRRS Dee og Joo, USA Besætning med akut PRRS Dee et al., USA Sammenligner data 1996 før og efter sanering i 5 besætninger Dee et al., USA Sammenligner data 1997a før og efter sanering i 34 besætninger Nieuwenhuis Holland 18 ugers udbrud af et al., 2011 PRRS i 8 besætninger Griseniveau Polson et al., USA Økonomisk analyse af at sammenligne smågrise med og uden PRRS Kay et al USA Besætning med akut PRRS Kerkaert et USA Besætning med al., akut PRRS Ogawa et Japan Besætninger med al., 1997 akut PRRS 1Identisk med Polson et al., $236/årsso 1180 kr Første måned til 50 DFL/so/år Udgået møntfod og derfor Anden måned 119 DFL/so/år ikke mulig at omregne til Tredje måned 180 DFL/so/år danske kroner $510, $428, $170 og $100/so. 2550, 2140, 850, 500 kr Gennemsnit $302/so 1510 kr 98 euro/so/år 735 kr $225/ årsso 1125 kr $345/so/år 1725 kr $228/so/år 1140 kr /so med et gennemsnit kr på 75/so 562 kr $0,73-18,21/produceret 6,65-91,05 kr smågris 30,3-755,3 kr $6,06-151,06/stiplads/år $7/solgt gris 35 kr $5/gris eller 70% tab af 25 kr overskud Indtægten pr slagtesvin faldt med 12-16% Tabet pr so som følge af PRRS er beregnet i en række undersøgelser (tabel 1). De fleste undersøgelser er lavet i 90 erne fulgt op af en enkelt undersøgelse i 2011 (figur 3). Der ser ikke ud til at være den store ændring i tab/so over tid, da det er nogenlunde de samme tal der beregnes som tab. Tabet varierer mellem 442 kr. og 2842 kr. pr so. Tabet er dog baseret på meget få undersøgelser og med meget forskellige forudsætninger. 6
7 Tab Tab pr so som følge af PRRS Årstal Figur 3. Tab pr so som følge af PRRS. Konklusion Der blev kun fundet opgørelser over, hvad PRRS koster ved akutte udbrud/nysmitte og desværre ikke, hvad det koster på besætningens bundlinie at være PRRS positiv og have et stabilt sohold. Akutte udbrud af PRRS påvirker besætningernes produktivitet negativt i 4-6 måneder efter smitte/udbrud af sygdom. En dansk undersøgelse fandt dog, at produktiviteten var påvirket op til et år efter smitte. Fravænnede grise pr kuld falder med 2-3 grise pga. færre levendefødte og højere dødelighed. Blandt smågrise og slagtesvin ses en stigning i dødelighed (1-13 % -point) samt et fald i tilvækst. Som sagt fandtes der ingen opgørelser over tabet i kronisk smittede besætninger. Men da der kun er nedgang i produktivitet 4-6 måneder efter smitte, må det formodes at besætningernes produktivitetsniveau vender tilbage til det normale når soholdet stabiliseres. I USA regner med et årligt tab som følge af PRRS på $664 mill/år. Der er ikke i nyere tid lavet egentlige analyser af hvad det økonomiske tab som følge af PRRS er i Danmark, og derfor kendes det aktuelle tal ikke. 7
8 Referencer - Anonym (2001) - Brouwer, J., Frankena, K., de Jong, M.F., Voets, R., Dijkhuizen, A., Verheijden, J., Komijn, R.E. 1(994). PRRS: Effect on herd performance after initial infection and risk analysis. Veterinary Quarterly, 16, 2, Dee, S.A., Joo, H.S. (). Factors involved in successful eradication of PRRS virus using nursery depopulation. In Proceedings of the 35 th AASV annual meeting, Chicargo, Dee, S.A., Joo, H.S., Polson, D.D. (1996). Improved performance of a large pig complex after sequential nursery depopulation. Vet Rec, 138, Dee, S.A., Joo, H.S., Polson, D.D., Park, B.K., Pijoan, C., Molitor, T.W:, Collins, J.E., King, V. (1997a). Evaluation of the effects of nursery depopulation on the persistence of porcine reproductive and respiratory syndrome virus and the productivity of 34 farms. Vet Rec, 140, Dee, S.A., Joo, H.S., Polson, D.D., Marsh, W.E. (1997b). Evaluation of the effects of nursery depopulation on the profitability of 34 pig farms. Vet Rec, 140, Dykhuizen, A.A., Jalvingh, A.W., Bolder, F.W.M.M. (1991). Determining the economic impact of the new pig disease. In: Proceedings of the seminar on PRRS, Brussel, Germany, Garner, M.G., Whan, I.F., Gard, G.P., Philips, D. (2001). The expected economic impact of selected exotic diseases on the pig industry of Australia. Rev Sci Tec Off Int Epiz, 20, Hoefling, D.C. (1992). Overview and history of SIRS. In: Annual meeting Livestock Conservation Institute, Kay, R.M., Done, S.H., Paton, D.J. (). Effect of sequential porcine reproductive and respiratory syndrome and swine influenza on the growth and performance of finishing pigs. Vet Rec, 135, Kerkaert, B.R., Pijoan, C., Dial, G. (). Finiancial impact of chronic PRRS. In: Proceedings of the Allen D. Leman Swine Conference, Keffaber, K., Stevenson, G., Van Alstine, W., Kanitz, C., Harris, L., Gorcyca, D., Schlesinger, K., Schultz, R., Chladek, D., Morrison, R. (1992). SIRS virus infection in nursery/grower pigs. In: AASP- International PRRS symposium, Lewis, C.R.G., Torremorell, M., Bishop, S.C. (2009). Effects of porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection on the performance of commercial sows and gilts of different parities and genetic lines. J Swine Health Prod, 17, Mortensen, S., Thomsen, L.K., Buch, H.N., Ruby, V., Thorup, F., Willeberg, P. (1999). Produktionsforløb i sobesætninger indtil 12 måneder efter opstart af PRRS vaccination. VSP rapport - Neumann, E.J., Kliebenstein, J.B., Johnson, C.D., Mabry, J.W., Bush, E.J., Seitzinger, A.H., Green, A.L., Zimmerman, J.J. (2005). Assessment of the economic impact of porcine reproductive and respiratory syndrome on swine production in the United States. JAVMA, 227, Nieuwenhuis, N., Duinhof, T., Van Nes, A. (2012). Economic analysis of outbreaks of porcine reproductive and respiratory syndrome virus in nine sow herds. Vet rec, doi: /vr Ogawa, T., Hatakeyama, H. (1997). Economic loss in farrow-to-finish operating affected with Porcine Reproductive and Respiratory syndrome (PRRS) of Japan. Epidemiol santé anim, 10.C.05 - Pejsak, Z., Markowka-Daniel, I. (1997). Losses due to porcine reproductive and respiratory syndrome in a large swine farm. Comp Immun Micobiol Infect Dis, 20, Pejsak, Z., Stadejek, T., Markowka-Daniel, I. (1997). Clinical signs and economic losses caused by porcine reproductive and respiratory syndrome virus in a large breeding farm. Vet Microbiol, 55, Polson, D., Marsh, W. E., Dial, G.D. (1990). Financial Implications of mystery swine disease (MSD). In: 8
9 - Proceedings of Mystery Swine Disease Symposium, Denver, Colorado, Polson, D.D., Marsh, W.E., Dial, G.D., Christianson, W.T. (1992). Financial impact of Porcine epidemic abortion and respiratory syndrome (PEARS). In: Proceedings of the 12 th IPVS, Holland, Polson, D.D., Gorcyca, D., Morrison, R.B. (). An evaluation of the financial impact of Porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS) in nursery pigs. In Proceedings of the 13 th IPVS congress, Bangkok, Thailand, Regula, G., Lichtensteiger, C.A., Mateus-Pinella, N.E., Scherba, G., Miller, G.Y., Weigel, R.M. (2000). Comparison of serologic testing and slaughter evaluation for assessing the effects of subclinical infection on growth in pigs. JAVMA, 217, Stadejek, T., Podgorska, K., Porowski, M., Jablónski, A., Pejsak, Z. (2011). Linked outbreaks and control of porcine reproductive and respiratory syndrome and post weaning multisystemic wasting syndrome in a pig farm in Poland. Vet rec, 169, doi: /vr.d Stevenson, G.W., Van Alstine, W.G., Kanitz, C.L., Keffaber, K.K. (1993). Endemic porcine reproductive and respiratory syndrome virus infection of nursery pigs in tow swine herds without current reproductive failure. J Vet Diagn Invest, 5, Van Reeth, K., Nauwynck, H., Pensaert, M. (1996). Dual infections of feeder pigs with porcine reproductive and respiratory syndrome virus followed by porcine respiratory coronavirus or swine influenza virus: a clinical and virological study. Vet Microbiol, 48, Vogel, K., Kramer, M., Leuffert, J., Kramer, S. (1991). PRRS- epidemiological and economic analyses in Germany. In: Proceedings of the seminar on PRRS, Brussel, Germany, Yamane, I., Kure, K., Ishikawa, H., Takagi, M., Miyazaki, A., Suzuki, T., Shibahara, T., Kubo, M., Kobayashi, H., Kokuho, T., Tsunemitsu, H., (2010). Estimation of economic loss due to Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome in Japan. In: Proceedings of the 4 th Congress of Asian Pig Veterinary Society. WS Wallgren, P. (2000). Etiska, ekologiska och ekonomiska synpunkter på sjukligheten bland grisar i Sverige. Svensk Vet- Tidn, 52, Zeman, D., Negier, R., Yaeger, M., Nelson, E., Benfield, D., Leslie-Steen, P., Thomson, J., Miskimins, D., Daly, R., Minehart, M. (1993). Laboratory investigations of PRRS virus infection in three swine herds. J Vet Diagn Invest, 5,
10 Appendiks 1 Sammenligning af produktivitet før/efter periode med PRRS aktivitet i besætninger, sohold Forfatter Land Problem-periode Faringsprocent Levendefødte (antal grise) Dødfødte (antal grise) Svagtfødte (antal grise) Mumificerede (antal grise) Dødelighed 1 Pattegrise Polson et al., USA 4 måneder Før: 10,72 Under: 8,38 Før: 0,82 Under: 1,40 Før: 0,22 Under: 1,32 Før: 16,5 % Under: 33,2 % Dykhuizen et Holland 3 måneder 1.md 3 : -3 1.md: steg 9,2 % al., md: -2 2.md: steg 24,5 % 3.md: -2 3.md: steg 13,1 % Vogel, 1991 Tyskland 4-5 måneder Faldt 1,9 Steg 10 % Brouwer et Holland 4-6 måneder Før: 10,7 Før: 0,6 Før: 11,3 % al., Under: 10,1 Under: 1,1 Under: 15,2 % Fravænnede pr kuld (antal grise) Før: 9 Under: 6,15 Faldt Andet Lange faringer. Gylte værst angrebet. 2,5 færre fravænnede grise/so/år Kay et al., Zeman et al., USA 4 måneder Steg 1.md: 9,2 % 2.md: 16,5 % 3.md: 46,2 % USA Faldt Steg Steg Faldt Pejsak et al., Polen 5-12 måneder Før: 83,5 % md: 47,7 % 2.md: 24,3 % Før: 96,4 % 1.md: 90 % 2.md: 54 % Før: 3,5 % 1.md: 7,4 % 2. md: 24,3 % Før: 0,06 % 1. md: 2,54 % 2. md: 21 % 10
11 Mortensen et DK 12 måneder før Ikke påvirket Faldt med al., 1999 og efter 0,16 Neumann et USA Før: 79,4 % Steg Før: 9,13 al., 2005 Under: 68,4 % Under: 7,63 Lewis et al., Kina Hhv. 5 og 10 Før: 11,1 Før: 0,27 Før: 0,62 Før: 0 Før: 10,1 Lokal sorace 2009 måneder Under: 9,8 Under: 1,52 Under: 0,84 Under: 0,75 Under: 8,8 mere påvirket Yamane, Japan Spørgeskema til Steg 6,7 % Abortfrekvens besætninger steg 36,4% Nieuwenhuis Holland 18 uger Før: 11,81 Steg 5,1 % et al., 2012 Under: 10,86 Stadejek et Polen 8 måneder Før: 89,3 % Før: 2,8 % al., md: 62 % 1.md: 6,4 % 3.md: 50 % 2.md: 8,2 % 8. md: 81,5 % 1Procent point. 2 Identical to Polson et al., md=måned. 4 Identisk til Pejsak og Markowka-Daniel,
12 Appendiks 2 Produktivitet blandt PRRS påvirkede smågrise og slagtesvin Forfatter Land Problemperiode Smågrisedødelighed 1 Slagtesvinedødelighed Tilvækst Foderudnyttelse 1 (kg/kg) Sammenligning af periode uden PRRS (før) men en periode med PRRS (under) Keffaber et USA 3-5 måneder Før: 3,1 % Faldt Øgede omkostninger til behandling al., 1992 Under: 7,4 % Dykhuizen Holland 3 måneder Steg Steg Faldt Faldt Øgede omkostninger til behandling et al., 1991 Stevenson, 1993 USA 5-6 måneder Før: 3-5 % Under: 7-16 % Dee og Joo, USA 1 år 10 % Faldt med 50 % for smågrise Kerkaert et USA 1 år Før: 1,25 % Smågrise: -59 g/dag Ingen forskel i omkostninger til medicin/vaccination al., Under: 1,68 % Pejsak et al., Polen 5 måneder Før: 3,5 % 1.md 3 : 28,5 % Før: 3,5 % 1.md: 26,9 % Veterinære omkostninger steg fra $85.000/år til $ /år 2.md: 13,8 % 2.md: 7,9 % Mortensen et al., 1999 DK 12 måneder før og efter Før: 2,37 % Efter: 4,05 % Neumann et al., 2005 USA 6-31 måneder Steg 10,65 % Steg 6,05 % Smågrise: -95 g/dag Slagtesvin: -91 g/dag Smågrise: +0,18 Slagtesvin: +0,24 Foderdage: Smågrise:+12,6 dage Slagtesvin: +14,4 dage Yamane, Japan Spørgeskema til 121 Steg 30,7 % Steg 13,7 % Faldt 5,8 % 2010 besætninger Nieuwenhuis et al., 2012 Holland 18 uger Steg 2 % Antal solgte slagtesvin faldt med mellem 4,7-38,6% % ændring Andet 12
13 Stadejek et al., 2011 Polen 8 måneder Før: 1,8 % 1. md:4,5 % 2.md: 13,1 % Sammenligner produktivitet 1 år før sanering med et år efter Dee et al., 1996 USA 1 år efter sanering i 5 besætninger Før: 18 % Efter: 1,5 % Dee et al., USA 1 år efter sanering i Før: 4 % 1997a 34 besætninger Efter: 2 % Dee et al., USA 1 år efter sanering i Før: 10,2 % 1997b 34 besætninger Efter: 1,9 % Andre sammenligninger Kay et al., USA Sammenligner grise med PRRS klinik med grise uden Van Reeth USA Inokulere grise med et al., 1996 PRRS Regula, Schweiz Sammenligner grise 2000 der serokonverterer for PRRS grise der ikke gør 1Procent point. 2 Identisk til Pejsak og Markowka-Daniel, md=måned Før; 6 % Efter: 4 % Smågrise: +117 g/dag Omkostning til antibioitakforbrug faldt $1,94/gris Smågrise: +70 g/dag Smågrise: -0,3 Behandlingsomkostninger faldt $0,45/gris Smågrise:+120 g/dag Smågrise:-0,14 Behandlingsomkostninger faldt $0,82/gris PRRS klinik: ,1-0,2 for grise med d/dag PRRS klinik Raske: 830 g/dag Grise smittet med PRRS vokser 1,9 kg mindre på 14 dage -40 g/dag for grise der serokonverterer 13
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNING AF PRRS FOR ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 982 Der blev ikke fundet væsentlige forskelle i antibiotikaforbrug, udgifter til dyrlæge og medicin samt slagteribemærkninger, når PRRS-positive
Læs mereKOSTER PRRS NOGET I DANMARK?
KOSTER PRRS NOGET I DANMARK? MEDDELELSE NR. 957 Sygdom efter akut smitte med PRRS giver nedsat produktivitet i en kort periode. Set over et år har besætninger med kronisk PRRS højere total pattegrisedødelighed
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereBETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED
BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereMISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE
MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK
ESTIMAT FOR OMKOSTNINGER VED PRRS I DANMARK MEDDELELSE NR. 985 Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie
Læs mereCASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION I EN BESÆTNING MED EGEN PRODUKTION AF POLTE.
Michael Albin Larsen Dyrlæge Danvet K/S Blåkildevej 3, 9500 Hobro. Tlf: 61620288 Fax: 87979049 E-mail: michael.albin@danvet.com CASE REPORT OM PRRS DK SANERING UDEN FARINGSSTOP OG PARTIEL DEPOPULATION
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereBEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST
BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs mereBETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER
Støttet af: BETYDNING AF PCV2-INFEKTION VED LØBNING OG TIDLIG DRÆGTIGHED I DANSKE BESÆTNINGER ERFARING NR. 1908 I denne undersøgelse så PCV2 ikke ud til at være det store problem i danske sobesætninger,
Læs mereCasereport. PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009. Februar 2009
Casereport PRRS delsanering i sobesætning med 600 søer. Gennemført i perioden maj 2008 til januar 2009 Februar 2009 Fagdyrlægeuddannelsen vedr. svinesygdomme Dyrlæge Anders Elvstrøm Indholdsfortegnelse
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereEGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST
EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde
Læs merePCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER
PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereEFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION
Støttet af: EFFEKT AF ENKELT VERSUS DOBBELT PRRSV VACCINATION MEDDELELSE NR. 1068 Efter PRRSV vaccination havde enkelte grise virus i blodet frem til dag 62. Beskyttelse mod PRRSV afhang af, hvor identisk
Læs merePRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?
PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som
Læs mereER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion
ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion LvK årsmøde Horsens 2018 Indhold Svineinfluenza virus
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereEr niveauet for pattegrisedødelighed højere i frilandssohold end i indendørs sohold? Datagrundlag
Pattegrisedødelighed ved frilandssvineproduktion af Anne Grete Kongsted & Vivi Aarestrup Larsen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer Datagrundlag Baggrunden for de resultater der
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereNYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3)
NYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3) NOTAT NR. 1721 De seneste måneder er der kommet rapporter fra en række lande om fund af et nyt virus hos svin. Genetiske analyser af virusset
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereLUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk
LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST Charlotte Sonne Kristensen 2... 1 TEAM SUNDHED Charlotte Sonne Kristensen Dyrlæge,Ph.d. Dipl. ECPHM Axelborg Kjellerup Erika Busch Dyrlæge Master i dyrevelfærd Claus
Læs merePED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereKan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge
Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)
Læs merePCV2 OG BETYDNING FOR REPRODUKTION
PCV2 OG BETYDNING FOR REPRODUKTION NOTAT NR. 1309 PCV2 kan give reproduktionsproblemer i nogle besætninger med varierende symptombillede. Heldigvis findes der en vaccine mod PCV2 til søer som løser mange
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereSvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen
Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Markedsanalyser 30. december 2013 Uge 1 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge, sammenlignet med sidste uge, er som følger:
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereIntroduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE
ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereUdviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014
Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereMRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord
MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mere