Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetterminering i Hi3G s net (marked 3) Udgivet af: Erhvervsstyrelsen

Transkript

1 > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetterminering i Hi3G s net (marked 3) Udgivet af: Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: Fax:

2 > Analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetterminering i Hi3G s net (marked 3) 20. december

3 Indhold > 1 Sammenfatning Indledning Konklusion på markedsafgrænsningen Konklusion på analyse om reel konkurrence og SMP 6 2 Analyse om reel konkurrence Indledning Nuværende regulering Markedsaktører Udbydere af fastnetterminering Aftalemodeller for udbydere af fastnetterminering Markedsandele Flaskehalse Adgangsbarrierer Konkurrenceadfærd udbydernes adfærd Prisniveau og -udvikling Købermagt Samlet vurdering af konkurrencen 28 3 Analyse af SMP hos enkeltvirksomheder Indledning Indikationer for stærk markedsposition Udpegning af udbydere med SMP på de individuelle markeder for fastnetterminering 33

4 1 Sammenfatning 1.1 Indledning Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum markedsundersøgelser af relevante markeder. Erhvervsstyrelsen afgrænser og tilpasser de relevante markeder danske forhold under hensynstagen til Europa-Kommissionens (herefter Kommissionen) henstilling om relevante markeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Markedsundersøgelser omfatter følgende elementer: 1. Afgrænsning af det relevante marked Analyse med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på det relevante marked. 2 Såfremt der ikke er reel konkurrence, vil markedsundersøgelserne desuden omfatte: 3. Udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) Pålæggelse af passende forpligtelser/regulering af virksomhederne med stærk markedsposition. 4 Den tidligere IT- og Telestyrelse traf den 20. januar 2011 afgørelser på individuelle engrosmarkeder for fastnetterminering over for 20 teleselskaber, hvor selskaberne hver især blev pålagt forpligtelser. Teleklagenævnet har ved afgørelse af 6. oktober 2011 hjemvist IT- og Telestyrelsens afgørelse af 20. januar 2011 over for Telia og Telenor. Dette medførte tillige, at IT- og Telestyrelsens afgørelse over for Colt blev trukket tilbage. Erhvervsstyrelsen er endvidere blevet gjort opmærksom på, at enkelte selskaber udbyder krydsporteringslignende tjenester, som giver slutbrugeren den frihed, at fastnetnummeret ikke længere er bundet til et fast sted, og samtidig undgår slutbrugeren at skulle oplyse alle kontakter om et nyt nummer. Opkald foretaget fra mobiltelefonen vil ikke have fastnetnummeret som afsender, så slutbrugerens kontakter vil opleve at blive ringet op af et mobiltelefonnummer. Uanset at fastnetterminering til krydsporteringslignende tjenester ikke foregår på et fast sted, så er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at denne tjeneste i sin funktion er fuldt ud sammenlignelig med fastnetterminering til PSTN-, ISDN eller managed 1 Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder til brug for markedsundersøgelserne er fastsat i 38 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Lov nr. 169 af 3. marts 2011)), herefter teleloven. 2 Rammerne for analyserne om reel konkurrence er fastsat i telelovens Rammerne for udpegning af virksomheder med SMP er fastsat i telelovens Rammerne for pålæggelse af passende forpligtelser på virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 41. 4

5 VoB-slutbrugere. Derfor anses krydsporteringslignende tjenester som en del af engrosmarkedet for fastnetterminering. På den baggrund har Erhvervsstyrelsen justeret markedsafgrænsningen således, at denne forretningsmodel afspejles i afgræsningen, idet det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at terminering af opkald til slutbrugere, som anvender fastnetnumre, også er omfattet af engrosmarkedet for fastnetterminering i individuelle fastnet. Den fulde markedsafgræsning er vedlagt som bilag 1. Analysen om reel konkurrence bygger dels på de data, som udvalgte selskaber har leveret til Den danske Telemyndighed som svar på dataanmodning udsendt den 17. november 2011, dels på de oplysninger, som IT- og Telestyrelsen indsamlede fra branchen til brug for analysen af 20. januar 2011, der omhandlede de øvrige udbydere af fastnetterminering. Nærværende dokument omfatter Erhvervsstyrelsens analyse om reel konkurrence på engrosmarkedet for fastnetterminering (kapitel 2) og udpegning af virksomheder med en stærk markedsposition (kapitel 3). 1.2 Konklusion på markedsafgrænsningen Termineringsydelsen omfatter som udgangspunkt opkaldsbaserede tjenester leveret til faste steder i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted, dvs. i specifikke net tilhørende en given udbyder. Ud over terminering af trafik via PSTN, ISDN og managed VoB 5 omfatter terminering opkald til et fastnetnummer via en omstillingsservice, hvorefter opkald termineres på en mobiltelefon (dvs. krydsporteringslignende tjenester 6 ). 7 De afgrænsede relevante produkter leveres på telenet, som dækker hele landet. Erhvervsstyrelsen er ikke bekendt med, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, fx forskelle i handelsmønstre, priser, forbrugsvaner, distributionsformer eller transportomkostninger, som giver grundlag for at afgrænse markedet i flere delmarkeder. Styrelsen anser derfor markedet for at være nationalt, dvs. markedet dækker hele Danmark. For den fulde markedsafgrænsning henvises til bilag 1. 5 Voice over Broadband (VoB). Det er kun managed VoB, eller VoB med Quality of Service (QoS), der indgår på marked 3. Med QoS menes, at der anvendes trafikprioritering og/eller reserveres båndbredde til VoB-opkaldet. I resten af analysen henviser VoB til managed VoB-terminering. 6 IT- og Telestyrelsens Rapport om krydsportabilitet, september 2008, s. 10 nederst. 7 Jf. Kommissionens kommentarer, som fremgår af markedsafgræsningens s. 4 og 5. 5

6 1.3 Konklusion på analyse om reel konkurrence og SMP I kapitel 2 konkluderes det, at der pt. ikke er og ikke inden for markedsundersøgelsens tidshorisont vil være reel konkurrence på de individuelle engrosmarkeder for fastnetterminering. På baggrund af resultaterne fra markeds- og SMP-analysen konkluderes det i kapitel 3, at alle udbydere af fastnetterminering har SMP på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle fastnet. 6

7 2 Analyse om reel konkurrence 2.1 Indledning Når det relevante marked for markedsundersøgelsen er fastlagt, skal det undersøges og vurderes, om der er reel konkurrence på markedet. Analysen af, om der er reel konkurrence eller ej, baseres som udgangspunkt på konkurrenceretlige analysemetoder 8 tilpasset den sektorspecifikke telekonkurrenceregulering ved hjælp af en række forskellige indikatorer. Tilsammen udgør de grundlaget for den samlede vurdering af konkurrencen på hvert enkelt marked. Hvis analysen viser, at der er reel konkurrence, skal Erhvervsstyrelsen ophæve alle eventuelle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser, som har været pålagt virksomheder med SMP på det pågældende marked. Markedet vil herefter alene være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler. Der vil derfor ikke skulle udpeges nogen udbydere med SMP. Hvis der derimod ikke er reel konkurrence, skal Erhvervsstyrelsen udpege en eller flere virksomheder med SMP. Analysen om reel konkurrence er baseret på vurderinger af følgende udbuds- og efterspørgselsindikatorer: Markedsaktører (afsnit 2.3) Markedsandele (afsnit 2.4) Flaskehalse (afsnit 2.5) Adgangsbarrierer (afsnit 2.6) Konkurrenceadfærd (afsnit 2.7) Prisniveau og -udvikling (afsnit 2.8) Købermagt (afsnit 2.9) Indikatorerne for adgangen til information samt forhold vedrørende leverandørskift vil ikke blive nærmere vurderet, da disse indikatorer ikke vurderes at være relevante for analysen af nærværende marked. Med hensyn til adgangen til information er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at idet alle udbydere køber og sælger terminering hos hinanden, vil kunderne på de individuelle markeder nødvendigvis have fuld information om handelsvilkårene. Erhvervsstyrelsen vurderer på den baggrund, at denne indikator ikke ville kunne bruges til belysning af konkurrenceforholdene på markedet. 8 Når der i teksten henvises til konkurrenceretlige metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning, men dog med de modifikationer som følger af direktiverne på teleområdet, Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og beregning af SMP. 7

8 Derudover er der ikke indsamlet oplysninger vedrørende barrierer for leverandørskift, idet markedsafgrænsningen pr. definition indebærer, at leverandørskift ikke er mulig. Vurderingen af de forskellige indikatorer tager udgangspunkt i selskabernes indberetning indsendt til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med den tidligere markedsundersøgelse, 9 samt til Den danske Telemyndighed i forbindelse med nærværende markedsundersøgelse 10. De indsendte data dækker perioden henholdsvis perioderne og samt 1. halvår 2011 for så vidt angår priser. Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på markedet, er det afgørende, om markedet hidtil har været reguleret, idet den nuværende konkurrencesituation må forventes at være påvirket af reguleringen. Den efterfølgende analyse foretages på baggrund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekvenserne af den nuværende regulering. I det følgende beskrives derfor den nuværende regulering. 2.2 Nuværende regulering IT- og Telestyrelsen foretog i 2010 en analyse af engrosmarkederne for fastnetterminering, hvori der blev konstateret fravær af reel konkurrence. På den baggrund traf IT- og Telestyrelsen den 20. januar 2011 afgørelser på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 3) over for TDC A/S (herefter TDC), Telenor Danmark Holding A/S (herefter Telenor), TeliaSonera Danmark A/S (herefter Telia), Colt Telecom Danmark A/S (herefter Colt), Bolignet-Aarhus F.M.B.A., Change Networks A/S, Comflex Networks ApS, Comtalk A/S, ComX Networks A/S, Dansk Net A/S, Global Connect A/S, I P Group A/S, Intelecom Danmark A/S, IP Vision A/S, Jay.net A/S, Onfone ApS, IT-Lauget Parknet, Perspektiv Bredband AB, Síminn Danmark A/S og Waoo A/S. IT- og Telestyrelsen har således truffet individuelle afgørelser over for 20 selskaber. Selskaberne blev ud fra vurderingen af konkurrencesituationen på det enkelte selskabs marked for terminering inddelt i tre grupper. Den første gruppe udgøres af TDC, som er pålagt nedenstående forpligtelser på engrosmarkedet for terminering af trafik i TDC s fastnet, der trådte i kraft den 20. marts 2011: 9 IT- og Telestyrelsen udsendte den 4. marts 2010 et spørgeskema rettet mod de selskaber, der er udbydere og/eller kunder på marked 3. Dataanmodningen indeholdt desuden spørgeskemaer vedrørende detailmarkedet for fastnettilslutning og engrosmarkedet for fastnetoriginering. Frist for indberetning var den 6. april Den danske Telemyndighed udsendte den 17. november 2011 et spørgeskema rettet mod udvalgte selskaber, der er udbydere og kunder på engrosmarkedet for fastnetterminering. Frist for indberetning var den 24. november

9 Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 1, jf. 51 a, at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.5. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 5, jf. 51 f, at opfylde krav om priskontrol, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.6. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51 g at anvende et omkostningsregnskab, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.7. Forpligtelse til ikke-diskrimination i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 2, jf. 51 b, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.8. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51 c at offentliggøre standardtilbud, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.9. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovens 51, stk. 3, nr. 3, jf. 51 d, at give gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, som beskrevet i afgørelsens afsnit Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 4, jf. 51 e, at foretage regnskabsmæssig opsplitning, som beskrevet i afgørelsens afsnit Den anden gruppe bestod af selskaberne Telia, Telenor og Colt, der blev pålagt følgende forpligtelser på engrosmarkedet for terminering af trafik i de respektive selskabers fastnet: Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 1, jf. 51 a, at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.5. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 5, jf. 51 f, at opfylde krav om priskontrol, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.6. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51 g at anvende et omkostningsregnskab, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.7. Forpligtelse til ikke-diskrimination i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 2, jf. 51 b, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.8. Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovens 51, stk. 3, nr. 3, jf. 51 d, at give gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.9. Teleklagenævnet har ved afgørelser af 6. oktober 2011 hjemvist IT- og Telestyrelsens afgørelser af 20. januar 2011 over for Telia og Telenor. I forlængelse heraf besluttede Den danske Telemyndighed at trække afgørelsen af 20. januar 2011 over for Colt tilbage. 9

10 Hjemvisningen og tilbagekaldelsen betyder i praksis, at IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser af 20. januar 2011 ikke længere er gældende, og at Telia, Telenor og Colt ikke er forpligtet til at efterleve de forpligtelser, der er fastsat i afgørelserne. Dette betyder også, at afgørelsernes ophævelse af IT- og Telestyrelsens markedsafgørelser af 18. januar 2006 over for Telia, Telenor og Colt heller ikke står ved magt. Dette indebærer, at Telia, Telenor og Colt er underlagt de forpligtelser, som selskaberne blev pålagt ved IT- og Telestyrelsens afgørelser af 18. januar 2006 på engrosmarkedet for fastnetterminering (det daværende marked 9). Telia, Telenor og Colt er således alene underlagt en forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til aflevering af trafik med henblik på terminering i henholdsvis Telias, Telenors og Colts net. Den tredje gruppe udgøres af de resterende selskaber, som er pålagt følgende forpligtelse på engrosmarkedet for terminering af trafik i de respektive selskabers fastnet: Forpligtelse til i medfør af den dagældende telelovs 51, stk. 3, nr. 1, jf. 51 a, at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, som beskrevet i afgørelsens afsnit 7.5. Denne forpligtelse trådte ligeledes i kraft den 20. marts Markedsaktører Som udgangspunkt kan det siges, at jo flere udbydere, der agerer på et marked, desto mere konkurrence vil der være. På et marked med få udbydere er der risiko for, at virksomhederne koordinerer deres handlinger med henblik på fx at opnå en øget indtjening, hvilket svækker konkurrencen på markedet. Når et teleselskabs slutbrugere foretager opkald til slutbrugere med et PSTN-, ISDN eller VoB-abonnement eller foretager opkald til slutbrugere, som anvender en krydsporteringslignende tjeneste, skabes der en efterspørgsel efter fastnetterminering. Teleselskaberne kan dog ikke frit vælge, hvor termineringen købes, idet det ikke er teknisk muligt at få termineret et opkald hos et andet selskab, end det som teknisk kontrollerer adgangen til den kaldte slutbruger. Det selskab, som teknisk originerer et opkald fra en slutbrugers fastnettilslutning, forestår også termineringen af opkald til samme slutbruger (selskaber af denne type er således både udbydere og kunder på markedet). Dermed er engroskunderne tvungne købere. De har ikke mulighed for at vælge mellem flere udbydere af terminering, når der skal etableres forbindelse mellem to slutbrugere. Derfor har hvert selskab et individuelt marked for fastnetterminering, hvor det pågældende selskab er eneste udbyder af terminering. Der eksisterer således en række individuelle markeder, svarende til antallet af udbydere af fastnetterminering. En tilgang af udbydere, der terminerer opkald til fastnet, eller krydsporteringslignendene tjenester, øger derfor ikke konkurrencen på det en- 10

11 kelte, individuelle marked Udbydere af fastnetterminering Opkald til slutbrugere med et PSTN-, ISDN eller et VoB-abonnement Bredbåndstelefoni er blevet mere udbredt og VoB-terminering er derfor inkluderet på markedet. Det er dog alene selskaber, som leverer fastnettelefoni med Quality of Service (QoS), der anses for at være udbydere på dette marked, jf. markedsafgræsningen. Det betyder, at en række selskaber, der udbyder bredbånd til slutbrugere og som samtidig leverer telefoni som en tillægstjeneste, nu anses for at være udbydere af fastnetterminering. Selskaberne baserer typisk deres bredbåndsudbud på leje af rå kobber 11 eller bitstream access uden samproduktion 12 og opnår derved kontrol over forbindelsen ud til slutbrugeren. Denne kontrol er en forudsætning for, at selskabet kan siges at være udbyder af fastnetterminering. Såfremt et selskab kan anses for at være udbyder af fastnetterminering, er det en forudsætning, at selskabet teknisk kontrollerer det udstyr, som håndterer opkaldstrafikken i et givent net. Dette medfører, at et selskab således kan eje nettet, herunder nettets infrastruktur, uden at være udbyder på nærværende marked. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis et andet selskab har opsat udstyr på infrastrukturen og dermed kontrollerer den trafik, der passerer igennem nettet. Derudover kan der være eksempler på, at et selskab, selskab A, indgår en aftale en aftale med et andet selskab, selskab B, om, at dette håndterer opkaldstrafikken i selskab A s net, men hvor selskab A selv kontrollerer udstyret i eget net. I sådanne tilfælde er selskab A udbyder af fastnetterminering (se mere herom i afsnit 2.3.2). Krydsporteringslignende tjenester Erhvervsstyrelsen har endvidere valgt at inkludere krydsporteringslignende tjenester i markedsafgrænsningen. Dette skyldes, at denne krydsporteringslignende tjeneste giver slutbrugeren den frihed, at fastnetnummeret ikke længere er bundet til et fast sted, og samtidig undgår slutbrugeren at skulle oplyse alle kontakter om et nyt nummer. Dog vil opkald foretaget fra mobiltelefonen ikke have fastnetnummeret som afsender, så her vil slutbrugerens kontakter opleve at blive ringet op fra et mobiltelefonnummer. Den kaldendes udbyder er ikke vidende om, at den kaldte slutbruger benytter sig af en krydsporteringslignende tjeneste, og derfor vil udbyderen have en begrundet forventning om at skulle betale for fastnetterminering, uanset om opkaldet hos den modtagende udbyder termineres på en mobiltelefon. I dette tilfælde er det således selskabet, som har den kaldte slutbruger med en krydsporteringslignende tjeneste, der umiddel- 11 Dvs. en kobberforbindelse til en slutbruger, hvor der ikke samtidig leveres en PSTN- eller ISDNforbindelse. Rå kobber udbydes af TDC som et engrosprodukt på regulerede vilkår. 12 Bitstream access uden samproduktion er en variant af bitstream access, hvor der ikke samtidig leveres PSTN- eller ISDN til slutbrugeren. Produktet udbydes af TDC som et engrosprodukt på regulerede vilkår. 11

12 bart betaler forskellen mellem (den lavere) fastnettermineringsafgift og (den højere) mobiltermineringsafgift/-omkostning. Uanset at fastnetterminering til krydsporteringslignende tjenester ikke foregår på et fast sted, så er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at denne tjeneste i sin funktion er fuldt ud sammenlignelig med fastnetterminering til PSTN-, ISDN- eller managed VoB-slutbrugere. Derfor anses krydsporteringslignende tjenester som en del af engrosmarkedet for fastnetterminering Aftalemodeller for udbydere af fastnetterminering På engrosmarkedet for fastnetterminering opererer flere forskellige typer af selskaber. Nogle selskaber har i mindre eller større omfang et fuldt udbygget landsdækkende net og forestår terminering i eget net. Dette gælder selskaber som fx TDC, Telenor og Telia. Derudover har TDC bl.a. eget landsdækkende kobberaccessnet samt et accessnet på coax og fiber i udvalgte dele af landet. Ovennævnte selskaber modtager og håndterer desuden opkald til net tilhørende andre udbydere via Single Point of Contact -aftaler. Derudover lejer ovennævnte selskaber deres netværksforbindelser ud til andre selskaber, der ønsker at gensælge selskabernes produkter og ydelser som fx IP-telefoni (abonnementer, serviceydelser og trafik). Foruden ovennævnte selskaber er der selskaber, som har valgt at koncentrere sig om at udbyde fastnetterminering i visse områder i Danmark. Dette gælder bl.a. Colt, som har eget fibernet i Københavnsområdet, hvor selskabet tilbyder fasttelefoni. Derudover lejer selskabet rå kobber af TDC i de dele af landet, hvor Colt ikke selv er til stede. Derudover har selskabet direkte interconnect med TDC, herunder en Single Point of Contact -aftale. Colts forretningsmodel er at tilbyde bl.a. telefoni til erhvervsvirksomheder, og selskabet har slutbrugere i hele landet. Hertil findes der eksempler på, at selskaber, herunder bl.a. Hi3G, udbyder krydsporteringslignende tjenester, som medfører, at alle opkald til en slutbrugers fastnetnummer modtages på mobiltelefonen. Den kaldende slutbrugers udbyder vil ikke kunne registrere, hvorvidt opkaldet til det givne fastnetnummer rent faktisk termineres i en mobiltelefon eller i en fastnettelefon. Slutteligt er der selskaber, som ikke ejer egen infrastruktur, men alene baserer deres udbud af fastnettelefoni på leje af rå kobberforbindelser eller bitstream access. Hertil er der eksempler på, at sådanne mindre selskaber lader de større selskaber formidle opkald til og fra slutbrugerne i det mindre selskabs net. IT- og Telestyrelsen kunne i forbindelse med den tidligere dataindsamling konstatere, at selskaberne baserer deres udbud af fastnettelefoni på forskelligartede aftaler med andre teleselskaber. I det følgende beskrives nogle af aftalekonstruktionerne kort. 12

13 Såfremt slutbrugere, som er kunder hos forskellige teleselskaber, ønsker at ringe til hinanden, er det en forudsætning, at der kan opnås forbindelse mellem slutbrugerne. Dette indebærer, at teleselskaberne direkte eller via en tredjepart har en aftale om udveksling af trafik, hvilket gælder uanset om der er tale om PSTN-, ISDN- eller VoB-telefoni. Det nærmere indhold af Single Point of Contact -aftalerne varierer. Som illustreret i figur 1 nedenfor vælger nogle mindre selskaber at indgå en aftale med ét enkelt større selskab, der sørger for at formidle opkald til og fra slutbrugerne i det mindre selskabs net. Selskab A Slutbruger Selskab Y Selskab X Selskab B Teleselskab Selskab C Aftaleforhold Figur 1: Eksempler på aftaler om fastnettelefoni. Derudover findes der scenarier, hvor mindre selskaber indgår samtrafikaftaler med mere end én udbyder. Årsagen hertil kan være, at det giver bedre muligheder for at genforhandle aftalerne om fastnettelefoni, idet der fx er mulighed for at sammenligne priser og andre vilkår i de respektive aftaler. Vælger eksempelvis det mindre selskab (jf. selskab Y i eksemplet ovenfor) at fraskrive sig retten til selv at opkræve betaling for terminering ved at indgå en aftale med det større selskab (jf. selskab X i eksemplet ovenfor), som så i stedet modtager betaling for terminering, er dette valg typisk begrundet i, at det mindre selskab på den måde kan opnå en gunstig pris for de origineringsminutter, som det mindre selskab køber hos det større selskab. Det vil sige, at det mindre selskab benytter sig af, at selskabet kontrollerer den eneste adgangsvej til dets slutbrugere til at opnå en attraktiv aftale med det større selskab. På den anden side får det større selskab mulighed for at fastsætte prisen for, hvad andre selskaber skal betale for at aflevere opkald til det mindre selskabs kunder. Så længe den termineringspris, som det større selskab fastsætter, ikke resulterer i, at andre selskabers slutbrugere oplever, at det er mærkbart dyrere at foretage opkald til det mindre selskabs kunder, vil det større selskabs termineringspris ikke have nogen særlig interesse for det mindre selskab. Dette vil primært fokusere på, hvilken pris selskabet skal betale for opkaldsminutter hos det større selskab, således at det mindre selskab kan tilbyde en konkurrencedygtig pris til dets egne kunder. Det ses også, at selskaber, som ejer fibernet, indgår aftaler med en leverandør om at levere telefoni til fibernettets kunder. Fiberselskabet varetager al kontakt til slutbru- 13

14 gerne, mens leverandøren af telefoni kontrollerer det udstyr, som er nødvendigt for at levere telefonitjenesten til fiberselskabets slutbrugere. Der eksisterer også nogle få udbydere af fastnetterminering, som opkræver en direkte betaling af andre teleselskaber for at terminere opkald. Langt hovedparten af de selskaber, som styrelsen har identificeret som udbydere, har imidlertid valgt en forretningsmodel, hvor de ikke modtager en direkte betaling for at modtage opkald til deres slutbrugere. Sammenfattende kan det konstateres, at engrosmarkedet for fastnetterminering er kendetegnet ved at bestå af en lang række individuelle engrosmarkeder for fastnetterminering, som udgøres af hvert enkelt selskabs net. Uanset hvilke aftalemodeller selskaberne indgår, er udgangspunktet, at et teleselskab er udbyder på engrosmarkedet for fastnetterminering, når selskabet teknisk kontrollerer adgangen til at levere taleopkald til slutbrugere med PSTN-, ISDN- eller VoBabonnementer. Det er i den henseende ikke af nogen betydning, hvorvidt selskabet opkræver betaling fra andre selskaber for terminering af opkald til selskabets slutbrugere. 2.4 Markedsandele I analysen om reel konkurrence opgøres og vurderes udbydernes markedsandele i et fremadrettet perspektiv på baggrund af de modtagne oplysninger om udbydernes afsætning opgjort i volumener i perioden I opgørelsen af markedsandele medregnes såvel intern som ekstern afsætning. Markedsandelene bruges i vurderingen af udbydernes størrelsesfordeling (koncentration). Som det ses af figur 2 nedenfor, afleveres langt størstedelen af alle opkald til slutbrugere med et PSTN-, ISDN eller et VoB-abonnement til TDC med henblik på, at TDC forestår termineringen. Langt de fleste af disse opkald afleverer TDC til selskabets egne slutbrugere. Årsagen til dette er, at de fleste slutbrugere har deres PSTN-, ISDN- eller VoB-abonnement hos TDC, jf. Telestatistikken 1. halvår En mindre del af opkaldene modtager TDC på vegne af mindre selskaber, som TDC har indgået en Single Point of Contact -aftale med. Telenor og Telia tegner sig for en mindre andel af den samlede terminering af opkald i fastnettet. 13 I forbindelse med den seneste dataanmodning udsendt den 17. november 2011 blev udvalgte selskaber anmodet om at angive afsætningen i deres respektive net for 2009 og Idet der ikke er indhentet afsætningsdata fra samtlige selskaber på engrosmarkedet for fastnetterminering, anvendes afsætningsdata for 2009, der blev indsamlet fra branchen til brug for analysen af 20. januar

15 Telenor 8% Telia 4% Øvrige 3% TDC 85% Figur 2: Fordelingen af den samlede afsætning af opkaldsminutter (for 2009) med henblik på terminering i selskabernes net. 14 På trods af ovenstående er det dog vigtigt at understrege, at de enkelte udbydere pr. definition har en markedsandel på 100 pct. i selskabets individuelle engrosmarked for fastnetterminering i selskabets net. Dette følger af markedsafgrænsningen, hvor engrosmarkedet for fastnetterminering afgrænses til at omhandle terminering af taleopkald i individuelle net tilhørende en given udbyder. Som følge af markedsafgrænsningen vil markedsandelen for de enkelte udbydere på engrosmarkederne for fastnetterminering også inden for markedsundersøgelsens tidshorisont være 100 pct. 2.5 Flaskehalse Flaskehalse er en samlet betegnelse for markedssituationer, hvor der er iboende begrænsninger i adgangen til produktionsressourcer. Såfremt der eksisterer en flaskehals i produktionen af en ydelse, indebærer det, at et begrænset antal udbydere typisk har en dominerende position på markedet i kraft af kontrollen over flaskehalsen. Idet termineringsydelsen leveres i individuelle offentlige fastnet svarende til de enkelte udbyderes fastnet, er det ikke muligt for andre udbydere af fastnetterminering at etablere sig på en anden udbyders engrosmarked for fastnetterminering. Tilsvarende kan en engroskunde kun få én udbyder af fastnetterminering til at terminere et opkald hos de slutbrugere, der er tilknyttet netop dette selskab. Markedsafgrænsningen indebærer derfor, at flaskehalsene på markederne pr. definition er absolutte. 14 Idet der er tale om afsætning i selskabernes net, indeholder de anførte tal tillige terminering af trafik til gensolgte kunder i de respektive selskabers net. 15

16 Erhvervsstyrelsen konkluderer på den baggrund, at de konstaterede flaskehalse giver klar indikation af, at engrosmarkederne for fastnetterminering er præget af fravær af reel konkurrence. 2.6 Adgangsbarrierer Forekomsten af adgangsbarrierer på et marked er afgørende for, hvorvidt udefrakommende selskaber uden nævneværdige problemer kan træde ind på markedet som ny udbyder. Analyser for adgangsbarrierer er derfor væsentlige for belysningen af konkurrencevilkårene på et marked. Disse barrierer kan enten være af strukturel eller regulatorisk art. Fælles for strukturelle adgangsbarrierer er, at de er iboende i markedets struktur. Disse barrierer er ikke nødvendigvis betinget af eksempelvis dominerende aktørers adfærd. På engrosmarkedet for fastnetterminering forholder det sig således, at hver udbyder har 100 pct. markedsandel i eget fastnet (hvert net er et individuelt marked). Dette er en uoverkommelig strukturel barriere. En detaljeret analyse af adgangsbarrierer er imidlertid alene relevant på markeder, hvor der principielt er mulighed for, at flere udbydere etablerer sig på samme marked. Dette gør sig ikke gældende på nærværende engrosmarked for fastnetterminering. Erhvervsstyrelsen har på den baggrund vurderet, at det ikke har været relevant at indhente oplysninger om adgangsbarrierer. 2.7 Konkurrenceadfærd udbydernes adfærd Muligheden for at udøve konkurrencebegrænsende adfærd er typisk baseret på en eller anden form for stærk markedsposition, samordnet praksis eller udnyttelse af dominerende stilling på tilknyttede markeder. Eksempler på konkurrencebegrænsende adfærd er diskrimination mellem forskellige kundetyper, urimeligt høje eller urimeligt lave priser, leveringsforsinkelser eller -nægtelser samt bundtning af konkurrence- og ikke-konkurrenceudsatte ydelser. I forbindelse med den seneste dataindsamling har flere mindre udbydere påpeget, at de ikke har en interesse i at fastsætte priser, der afviger fra den pris, som deres samarbejdspartner tager. Fx kom det bag på et bestemt selskab, som har en Single point of contact -aftale med TDC, at selskabets pris for terminering lå over TDC s pris, som er reguleret, idet selskabets prisfastsættelse var overladt til TDC, som ifølge det pågældende selskab skulle justere prisen, således at denne var i overensstemmelse med TDC s regulerede pris. Dette indikerer, at de mindre selskaber ikke har nogen indflydelse på prissætning og ej heller har en interesse i at prisfastsætte højere end den for TDC regulerede pris. 16

17 2.8 Prisniveau og -udvikling På et marked med velfungerende konkurrence vil priserne meget hurtigt tilpasse sig ændringer i udbud og efterspørgsel, og de enkelte udbydere vil ikke være i stand til at påvirke markedsprisen. På et konkurrenceudsat marked er priserne tæt på marginalomkostningerne og vil typisk være stationære. Prisændringer vil derfor almindeligvis opstå som følge af ændringer i afsætningsmængder eller faldende omkostninger. I vurderingen af konkurrenceforholdene på termineringsmarkederne tages der udgangspunkt i de regulerede engrospriser hos TDC, som er fastsat på grundlag af LRAIC-metoden, som tager udgangspunkt i en optimalt bygget infrastruktur og et effektivt drevet selskab. Den regulerede engrospris sammenholdes herefter med udviklingen i de øvrige selskabers engrospriser for at få en indikation af, om konkurrenceforholdene har forbedret sig eller er blevet ringere på markederne. I dag er TDC s, Telenors, Telias, Colts og 16 mindre selskabers engrosmarkeder reguleret, jf. IT- og Telestyrelsens afgørelser af 18. januar 2006 og 20. januar Det er imidlertid kun TDC, der er pålagt prisregulering af selskabets fastnettermineringsydelse. Ovenstående forhold at TDC i dag som eneste selskab er prisreguleret er væsentlig at tage i betragtning, idet TDC ikke frit kan fastsætte termineringsprisen i forhold til de øvrige udbydere. Det er således relevant at sondre mellem TDC på den ene side og de øvrige udbydere på den anden. Termineringsprisen indeholder forskellige priselementer. Prisen for terminering afhænger bl.a. af, hvilket tidsrum, højtakst- eller lavtakstperioden, 15 termineringen af opkaldene foregår i samt opkaldslængden. En måde at opgøre termineringspriserne på er derfor at beregne de gennemsnitlige termineringspriser ved at tage udgangspunkt i fordelingen af opkaldene i henholdsvis højtakst- og lavtakstperioden samt en gennemsnitlig opkaldslængde. En opgørelse af udbydernes termineringspriser efter en metode baseret på de gennemsnitlige termineringspriser kan efter Erhvervsstyrelsens opfattelse dog medføre skævheder i bedømmelsen af udbydernes prisfastsættelse af fastnetterminering. Dette skyldes, at fordelingen af trafik ikke er identisk for alle udbydere, og en opgørelse af gennemsnitspriserne efter denne metode vil afspejle forskellighederne i slutbrugernes forbrugsmønstre. På denne baggrund finder styrelsen det ikke hensigtsmæssigt at anvende den opgørelsesmetode til en sammenligning af udbydernes termineringspriser. 15 Højtakstperioden er mandag-lørdag kl I perioden herudenfor samt helligdage takseres opkald som lavtakst. 17

18 Erhvervsstyrelsen har på baggrund af ovenstående valgt at undersøge de rene termineringstakster fastsat af udbyderne opdelt på peak, off-peak og opkald. 16 Styrelsen har tidligere kunnet konstatere, at de mindre selskaber typisk indgår en samarbejdsaftale med ét af de større selskaber, som står for at dirigere al trafik til og fra de mindre selskaber. Aftalerne indebærer almindeligvis, at de større udbydere beholder hele eller dele af den termineringsindtægt for den trafik, som går til det mindre selskab. Som modydelse opnår det mindre selskab en rabat for opkald ud af selskabets net. I tabellerne nedenfor vises termineringstaksterne for TDC og fire øvrige udbydere. Tabel 1: Regulerede minutpriser i TDC s net 2009 (øre) 2010 (øre) 2011 (øre) Prisudvikling Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Alle selskaber 2,92 1,55 2 1,47 0,78 1,09 1,40 0,74 1,07-52% -52% -47% Tabel 2: Ikke-regulerede minutpriser i selskab B s net 2009 (øre) 2010 (øre) 2011 (øre) Prisudvikling Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Selskab A 5,20 2,80 4,00 5,20 2,80 4,00 5,20 2,80 4,00 0% 0% 0% Selskab C 4,00 2,00 3,00 4,00 2,00 3,00 4,00 2,00 3,00 0% 0% 0% Selskab E 6,00 3,00 3,00 6,00 3,00 3,00 6,00 3,00 3,00 0% 0% 0% Tabel 3: Ikke-regulerede minutpriser i selskab C s net 2009 (øre) 2010 (øre) 2011 (øre) Prisudvikling Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Selskab A 5,20 2,80 4,00 5,20 2,80 4,00 5,20 2,80 4,00 0% 0% 0% Selskab B 4,00 2,00 3,00 4,00 2,00 3,00 4,00 2,00 3,00 0% 0% 0% Selskab D 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 0% 0% 0% Selskab E 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 0% 0% 0% Tabel 4: Ikke-regulerede minutpriser i selskab D s net 2009 (øre) 2010 (øre) 2011 (øre) Prisudvikling Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Selskab A 4,70 2,35 3,50 4,70 2,35 3,50 4,70 2,35 3,50 0% 0% 0% Selskab C 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 0% 0% 0% Tabel 5: Ikke-regulerede minutpriser i selskab E s net 2009 (øre) 2010 (øre) 2011 (øre) Prisudvikling Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Peak Off-peak Opkald Selskab A 2,53 1,34 1,97 2,53 1,34 1,97 2,53 1,34 1,97 0% 0% 0% Selskab B 6,00 3,00 3,00 6,00 3,00 3,00 6,00 3,00 3,00 0% 0% 0% Selskab C 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 5,00 2,50 3,00 0% 0% 0% Som tidligere nævnt er det alene fastnetterminering i TDC s net, der er underlagt prisregulering. TDC s priser for fastnetterminering er reguleret efter LRAICmetoden. Som det fremgår af ovenstående tabel 2.1, er TDC s termineringstakster, i overensstemmelse med IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelser for 2009, 2010 og 2011, faldet med pct. Med IT- og Telestyrelsens LRAIC-afgørelse for 2011 er 16 For at belyse prisudviklingen er udbyderne i dataindsamlingen blevet anmodet om at oplyse priser for den eksternt afsatte termineringstrafik i 2009 og

19 de regulerede priser for udveksling af trafik i forhold til 2010 faldet med henholdsvis 5 pct., for så vidt angår termineringstaksterne i højtakst- og lavtakstperioden, og 2 pct. for så vidt angår opkaldsafgiften. Af analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 9) af 5. april 2005 fremgår det, at praktisk taget alle udbydere havde indgået symmetriske prisaftaler med TDC, hvilket bevirkede, at de øvrige udbyderes termineringspriser over for TDC blev fastsat som nøjagtig samme beløb som TDC s regulerede priser for lokal terminering. Dermed havde prisreguleringen af TDC s salg af fastnetterminering i praksis samtidig været gældende for TDC s køb af fastnetterminering hos andre udbydere markederne var således præget af symmetriske priser. Ved analyse om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 3) af 20. januar 2011 kunne det konstateres, at ovenstående forhold ikke længere gjorde sig gældende. De øvrige udbydere havde fastsat en termineringspris, som lå over TDC s regulerede priser for lokal terminering. Prisreguleringen af TDC s salg af fastnetterminering var dermed i praksis ikke længere gældende for TDC s køb af fastnetterminering hos andre udbydere markederne var blevet præget af asymmetriske priser. Det kunne samtidig særligt noteres, at tre af ovennævnte selskaber (henholdsvis selskab B og C og selskab C og D) havde indgået symmetriske prisaftaler, og at de indbyrdes termineringstakster mellem disse selskaber havde været uændrede. Dette forhold gælder fortsat, og dertil kan det yderligere konstateres, at selskab B og E har indgået en symmetrisk prisaftale, hvor prisen ligger over den TDC-regulerede pris. Ifølge flere selskaber skyldes den manglende symmetri mellem TDC og de øvrige udbydere følgende forhold: 1. Omkostninger til POI mv., 2. Omkostninger til transmissionsforbindelser, 3. Omkostninger til Network Management, og 4. Omkostninger som følge af længere interne strækninger Omkostninger til POI mv. Ifølge flere selskaber opererer TDC med standardvilkår, som pålægger disse selskaber betydelige omkostninger til udveksling af trafik. TDC stiller således krav om, at for at opnå rimelige vilkår, skal nettene sammenkobles mere end 100 forskellige steder i landet. Dette er TDC dog berettiget til som følge af IT- og Telestyrelsens markedsafgørelse over for TDC af 20. januar De øvrige selskaber må desuden selv må afhente trafik mod deres net på de samme af TDC s centraler. Som det fremgår af nedenstående figur 3, skal den alternative operatør forenklet set opsamle trafik fra relativt få slutbrugere og samtidig potentielt være i stand til at sende trafikken til et stort antal slutbrugere. Dette betyder i praksis, at den alternative udbyder enten skal etablere forbindelser fra sine egne lokale eller regionale cen- 19

20 traler til TDC s mange lokalcentraler (de stiplede violette linjer) eller indgå aftaler med en anden operatør om transport af trafikken mellem de pågældende centraler. Slutbruger - TDC Lokal central - TDC Regional central - TDC Intern trafik - TDC Transit trafik - TDC Slutbruger - alternativ operatør Lokal/regional central - alternativ operatør Intern trafik - alternativ operatør Transit trafik - alternativ operatør Figur 3: En alternativ operatørs terminering i TDC s net På den anden side skal TDC, som det fremgår af figur 3, i princippet opsamle trafik fra flere lokalcentraler og videresende denne til den alternative operatørs ene eller få lokalcentral(er) (de blå stiplede linjer). Dette er dog omkostninger, som alle udbydere, inklusive TDC, skal bære i lige stort omfang. Denne sammenkoblingstruktur indebærer, at de øvrige selskaber skal betale en oprettelsesafgift samt lejeafgift på centraler, hvor selskabet ønsker at aflevere opkald til lokal takst. Ifølge ét selskab beløber dette sig til en årlig afgift på 5-6 mio. kr. Derudover skal de øvrige udbydere, ifølge et andet selskab, afholde omkostninger til bl.a. samhusning, In Span, rack og multipleksering. Termineringsprisen skal i dette tilfælde altså fx også bruges til at dække omkostningerne til leje af transmissionskapacitet frem til TDC s trafikudvekslingspunkter, der typisk leveres af TDC selv, og ligger på niveau med den pris, som TDC opkræver for udveksling af trafik på selskabets regionale centraler. Til sammenligning er det mod andre udbydere tilstrækkeligt med to-tre fysiske udvekslingspunkter, og selskabet, der afsender trafik, dækker selv alle omkostninger hele vejen, indtil trafikken skal afleveres i modpartens net. Omkostninger til transmissionsforbindelser Flere selskaber har rejst den problemstilling, at TDC ikke deltager i betaling for transmissionskapacitet i forbindelse med udveksling af trafik mellem de øvrige udbydere og TDC. Transmissionsforbindelser til brug for udveksling af trafik mellem udbydere har til formål at fremføre de opkald, der sendes mellem to aftaleparters 20

21 telenet. Udvekslingen af trafik foregår i samtrafikpunkter, der er defineret som et punkt i en af parternes net, hvor der er adgang til at udveksle trafik. Samtrafikpunkterne i TDC s standardaftale om udveksling af trafik er som standard fastsat som værende på TDC s centraler, hvor udvekslingen af trafik dermed foregår mellem selskabet og TDC. Det indebærer, at omkostningerne til transmissionsforbindelserne mellem de to net ikke afholdes af TDC eller deles mellem selskaberne, men alene afholdes af det andet selskab, fordi dette skal bringe trafikken frem til TDC s central, uanset at trafikken går begge veje. Nærværende analyse vedrører alene engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 3). Transmissionen af opkald fra den kaldende udbyders net og til den modtagende udbyders net sker på transportmarkedet (det tidligere marked 10). Ydelsen terminering omfatter behandling af indkomne opkald i udstyr, som er placeret efter samtrafikpunktet og før linjekortet. Termineringsydelsen omfatter således ikke den forudgående transport mellem samtrafikpunkter som foregår via transmissionsforbindelser. IT- og Telestyrelsen traf den 18. januar 2008 afgørelse på engrosmarkedet for transporttjenester (det tidligere marked 10) om, at der var reel konkurrence på markedet. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at der fortsat er reel konkurrence på transportmarkedet. Styrelsen har således bl.a. kunnet konstatere, at der fortsat er flere aktører, som udbyder engrosprodukter på transportmarkedet, og at priserne på markedet ikke er unaturligt høje. Dette indebærer, at den pågældende transportydelse ikke er underlagt sektorspecifik regulering hverken på nærværende marked eller på andre markeder og derfor sker på kommercielle vilkår. Ureguleret marked (marked 10) Samtrafikpunkt i andre udbyderes net TDC anvender egne transmissionsforbindelser Forbindelse deles TDC s køb af transit Samtrafikpunkt i TDC s net Slutbruger Slutbruger Figur 4: Transmission af trafik til øvrige udbyderes net. 21

22 Øvrige udbydere er dermed ikke forpligtet til at modtage opkaldstrafik fra TDC i et af TDC s samtrafikpunkter for derefter at bringe opkaldstrafikken frem til egne samtrafikpunkter, hvor termineringen kan foregå. Såfremt TDC vil aflevere opkaldstrafik til øvrige udbydere, kan dette ske gennem TDC s egne transmissionsforbindelser eller ved at købe en transitydelse på kommercielle vilkår frem til det pågældende udvekslingspunkt. Alternativt kan udbydere eksempelvis vælge at indgå kommercielle aftaler om at dele transmissionsforbindelser mellem de respektive udvekslingspunkter. De kommercielle vilkår, der skal gælde ved en eventuel deling af transmissionsforbindelser, er op til de involverede parter at forhandle sig frem til. Det er dog styrelsens vurdering, at disse forhold ikke i sig selv kan forklare den konstaterede prissætning. Et selskab anfører endvidere, at selskabet har omkostninger ved at have overkapacitet i nettet samt driftsomkostninger til udbedring af kabelfejl eller myndighedspålagte kabelflytninger. Omkostninger til Network Management Ifølge et selskab er der ydermere omkostninger til Network Management, som refererer til den løbende overvågning, administration og optimering af nettet. Dette omfatter de aktiviteter, metoder, procedurer og værktøjer, der vedrører drift af nettet, herunder at holde nettet problemfrit kørende, administration af nettet, herunder at holde styr på ressourcer i nettet og hvordan de er tildelt, vedligeholdelse af nettet, herunder at udføre reparationer og opgraderinger samt korrigerende og forebyggende foranstaltninger for at optimere nettet. Omkostninger som følge af længere interne strækninger Flere selskaber anfører videre, at de længere interne termineringsstrækninger mellem selskabernes slutbrugere og udvekslingspunkter i selskabernes net, hvilket skyldes, at selskaberne har få udvekslingspunkter, medfører øgede omkostninger, når opkaldstrafik skal transporteres fra det enkelte samtrafikpunkt og ud til den kaldte slutbruger. Dette skal ses i forhold til TDC, som grundet selskabets infrastrukturopbygning med mere end 100 lokale samtrafikpunkter har kortere afstand ud til de enkelte slutbrugere. 22

23 Slutbruger - TDC Lokal central - TDC Regional central - TDC Intern trafik - TDC Transit trafik - TDC Slutbruger - alternativ operatør Lokal/regional central - alternativ operatør Intern trafik - alternativ operatør Transit trafik - alternativ operatør Figur 5: Interne strækninger. Forskellene i infrastrukturens opbygning har endvidere den konsekvens, at en udbyder, som er landsdækkende, og som kun har en eller få lokale centraler, relativt set har eller kan have større udgifter til transport af intern trafik. Med intern trafik menes trafik til og fra egne slutbrugere til egne lokalcentraler. Det kan sammenfattende fastslås, at Den tidligere praksis for indgåelse af symmetriske prisaftaler mellem TDC og de øvrige udbydere ikke er gældende i dag, hvilket bevirker, at de øvrige selskabers termineringspriser over for TDC er fastsat på et højere niveau end den regulerede pris for lokal terminering. Dog har flere af de øvrige selskaber indgået symmetriske prisaftaler indbyrdes. TDC s termineringstakster (som følge af regulering) er betydeligt lavere end de øvrige selskabers indbyrdes anvendte prisniveau. Flere af de øvrige selskaber indregner omkostninger til Network Management samt oprettelses- og lejeafgifter på TDC s centraler i termineringstaksten, hvor selskaberne ønsker at aflevere opkald til lokal takst. Dette indebærer tillige omkostninger til bl.a. samhusning, In Span, rack og multipleksering. Flere af de øvrige selskaber indregner omkostninger til transmissionsforbindelserne mellem eget og TDC s net i termineringstaksten, idet disse omkostninger ikke afholdes af TDC eller deles mellem selskaberne, men alene afholdes af den anden udbyder, fordi udbyderen skal bringe trafikken frem til TDC s centraler, uanset at trafikken går begge veje. 23

24 På baggrund af analysen af prisudviklingen er det således Erhvervsstyrelsens vurdering, at der ikke er indikationer for reel konkurrence hos nogen af de udbydere af fastnetterminering, der indgår i analysen. 2.9 Købermagt Hvis en engroskunde i betydelig grad kan påvirke eksempelvis pris- eller leveringsvilkår, er det et udtryk for, at kunden har en forhandlingsstyrke, som kan betegnes som købermagt i forhold til den pågældende udbyder. Tilstedeværelsen af købermagt begrænser udbyderens mulighed for at optræde uafhængigt af markedet. Derfor vil en eller flere kunders købermagt kunne fungere som modvægt til en dominerende udbyders kontrol over for eksempelvis prisdannelsen. En effektiv købermagt indebærer, at priserne følger de underliggende omkostninger ved at terminere fastnetopkald. En kunde, som har reel købermagt, vil således være i stand til at gennemtvinge rabatter i forhold til kunder, som ikke har tilsvarende købermagt. Erhvervsstyrelsen vurderer, at effektiv købermagt på nærværende engrosmarked indebærer, at en kunde er i stand til at forhandle sig frem til vilkår, som i højere grad svarer til vilkår, der vil kunne opnås på et marked med reel konkurrence. Det betyder, at kunder med købermagt vil kunne opnå engrospriser, som svarer til eller er tæt på udbydernes reelle omkostninger ved terminering. Der er en formodning om, at Hi3G har en stærk markedsposition På Hi3G s individuelle marked for fastnetterminering har Hi3G en markedsandel på 100 pct., og det er ikke muligt for andre selskaber at tilbyde terminering i Hi3G s net. Hi3G har således en stærk markedsposition. På trods af Hi3G s monopolstilling finder Erhvervsstyrelsen dog, at der bør tages hensyn til, om der findes en modstående købermagt hos andre udbydere, der medfører, at formodningen om, at Hi3G har en stærk markedsposition, ikke er gældende. I Danmark udgør købere af fastnetterminering såvel fastnetoperatører som mobiloperatører. De største kunder er TDC, Telia og Telenor, og derfor vurderer Erhvervsstyrelsen, at disse selskaber har de største forudsætninger for at udøve eventuel købermagt. I det følgende vil Erhvervsstyrelsen derfor i sin vurdering af modstående købermagt tage udgangspunkt i TDC s, Telias og Telenors muligheder for at udøve købermagt over for Hi3G. Såfremt vurderingen viser, at hverken TDC, Telia og Telenor har en så høj grad af modstående købermagt, at de kan påvirke Hi3G s termineringspris, forudsætter Erhvervsstyrelsen, at der ikke vil være andre købere af fastnetterminering, der er i stand til at udøve modstående købermagt i en sådan grad, at formodningen om, at Hi3G har en stærk markedsposition, ikke er gældende. 24