Analyser om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked nr. 8)

Transkript

1 Bilag 4 Analyser om reel konkurrence og SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked nr. 8) IT- og Telestyrelsen 4. februar

2 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING Indledning Konklusioner på analyserne MARKEDET ANALYSE OM REEL KONKURRENCE Indledning Nuværende regulering Markedsaktører Markedsandele Markedskoncentration Ændringer i markedsandele (mobilitetsindeks) Adgangsbarrierer Strukturelle barrierer Regulatoriske barrierer Potentiel konkurrence Flaskehalse Konkurrenceadfærd udbydernes adfærd Prisudvikling Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Leverandørskift i praksis Samlet vurdering af konkurrencen ANALYSE AF SMP HOS ENKELTVIRKSOMHEDER Indledning Markedsandel Adgangsbarrierer Største virksomheds samlede størrelse Flaskehalse Konkurrenceadfærd Prisfastsættelsen og evt. urimelige priser

3 4.8 Købermagt Information Barrierer for leverandørskift Samlet konklusion om SMP

4 1. Sammenfatning 1.1 Indledning Med indførelsen af de nye EU-regler i den danske telelovgivning i 2003 skal reguleringen på teleområdet overgå fra primært at være fastsat i love og bekendtgørelser til i overvejende grad at blive fastsat i afgørelser baseret på konkrete markedsundersøgelser. Markedsundersøgelserne omfatter følgende elementer: (1) Afgrænsning af det relevante marked 1. (2) Analyse mhp. vurdering om, hvorvidt der er reel konkurrence på det relevante marked 2. Såfremt der ikke er reel konkurrence, vil markedsundersøgelserne desuden omfatte: (3) Udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) 3. (4) Pålæggelse af passende forpligtelser/regulering af virksomhederne med stærk markedsposition 4. Nærværende dokument omfatter IT- og Telestyrelsens udkast til konklusioner om de tre første elementer for engrosmarkedet for fastnetterminering (marked nr. 8). I kapitel 2 gennemgås således afgrænsningen af det relevante marked mht. de omfattede produkter og den nærmere geografiske afgrænsning, mens kapitel 3-4 omhandler analyserne om hhv. reel konkurrence og SMP. 1.2 Konklusioner på analyserne IT- og Telestyrelsen konkluderer i kapitel 3 ( Analyse om reel konkurrence ), at der efter en samlet vurdering af de foretagne analyser p.t. ikke er og ikke inden for den nærmeste årrække vil være reel konkurrence på engrosmarkedet for fastnetaccess, dvs. markedet for adgangsforbindelser og originering af trafik. I kapitel 4 ( Analyse af SMP hos enkeltvirksomheder ) er det IT- og Telestyrelsens samlede konklusion, at TDC har SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess. Denne konklusion kunne drages alene på baggrund af TDC s særdeles høje markedsandele, men understøttes desuden af næsten alle de øvrige indikatorer. 1 Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder til brug for markedsundersøgelserne er fastsat i 84b i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Lovbekendtgørelse nr. 661 af 10. juli 2003), herefter blot omtalt som teleloven. IT- og Telestyrelsen udarbejdede i løbet af foråret 2003 et udkast til dokument om afgrænsningen af de relevante markeder, som var genstand for en bred høring i telebranchen hen over sommeren I forlængelse af denne høringsproces samt flere branchemøder mv. udsendte styrelsen 5. december 2003 (dvs. forud for dataindsamlingen til brug for markedsanalyserne) et samlet dokument om Afgrænsning af relevante markeder - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d, som omfattede de danske markedsafgrænsningerne for markederne nr i Kommissionens henstilling om af 11/02/2003 om relevante produkt- og tjenestemarkeder. De nævnte dokumenter og alle øvrige relevante dokumenter om markedsundersøgelserne kan ses på under menupunktet: It- og telebranchen > Markedsundersøgelser. 2 Rammerne for analyserne om reel konkurrence er fastsat i telelovens 84c. IT- og Telestyrelsen udarbejdede i løbet af foråret 2003 udkast til et koncept for analyserne om reel konkurrence, SMP og relevante SMP-forpligtelser, som var genstand for en bred høring i telebranchen hen over sommeren I forlængelse af denne høringsproces samt flere branchemøder mv. udsendte styrelsen 5. december 2003 (dvs. forud for dataindsamlingen til brug for markedsanalyserne) et dokument om Koncept for analyser om reel konkurrence, udpegning af SMP og konkurrenceforhold, som adresseres vha. SMP-forpligtelser - til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84ad. De nævnte dokumenter og alle øvrige relevante dokumenter om markedsundersøgelserne kan ses på under menupunktet: It- og telebranchen > Markedsundersøgelser. 3 Rammerne for udpegning af virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 84d. Se i øvrigt note 2 mht. den mere detaljerede forklaring om, hvordan bestemmelsen udmøntes vha. det udarbejdede analysekoncept mv. 4 Rammerne for pålæggelse af passende forpligtelser på virksomheder med SMP er fastsat i telelovens 21a-21c, 35, stk. 2, 51 og 76a. Se i øvrigt note 2 mht. den mere detaljerede forklaring om, hvordan bestemmelsen udmøntes vha. det udarbejdede analysekoncept mv. 4

5 Der er, som det vil blive nærmere uddybet nedenfor, i vurderingen lagt afgørende vægt på, at der er én udbyder (TDC) med særdeles store markedsandele både på adgangsforbindelser og på originering af trafik, at der er væsentlige barrierer for at komme ind på markedet for potentielle konkurrenter, at kunderne - på trods af indikationer om villighed hertil - oplever klare begrænsninger i mulighederne for at agere konkurrencemæssigt, samt at der ikke inden for de nærmeste 2-3 år er udsigt til, at konkurrenter kan vinde fodfæste på markedet. TDC er allerede på baggrund af den nuværende regulering udpeget som SMP-udbyder og er i kraft heraf pålagt en række forpligtelser. Dette er centralt i analyserne af indikatorerne, idet alle de oplysninger fra markedsaktører, som analyserne baseres på, er afgivet på baggrund af de konkrete markedsforhold, hvor denne regulering spiller en væsentlig rolle. Markedet Markedet for fastnetaccess omfatter samtrafik, som produceres på strækninger fra et fast sted ved den opkaldende abonnent til og med det førstkommende samtrafikpunkt ved lokalcentralen. Endvidere er markedet for fastnetaccess et engrosmarked, dvs. at udbyderne på markedet typisk er de selskaber, som står for produktionen af accesstjenesterne "adgangsforbindelser" og "originering af trafik", mens kunderne på accessmarkedet er de teleselskaber, herunder gensælgere, som aftager accesstjenester på engrosniveau mhp. at videresælge disse (som abonnementer og trafikminutter) til slutbrugere (detail). Fastnetaccess leveres på fastnettet, som dækker hele landet. IT- og Telestyrelsen har ikke ved dataindsamlingen modtaget oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark. IT- og Telestyrelsen har derfor ikke foretaget en opdeling i geografiske markeder. Analysen om reel konkurrence Sammenfattende tegner analyserne i kapitel 3 et klart billede af et marked med én meget stor udbyder af både adgangsforbindelser og originering af trafik (TDC). Det samlede antal markedsaktører vurderes at være lige omkring grænsen for det minimumsantal, som isoleret set vil kunne være tilstrækkeligt til at give de eksterne kunder reelle valgmuligheder i hele landet. Den særdeles høje markedskoncentration (markedsaktørers størrelsesfordeling) og den begrænsede mobilitet (ændring i markedsandele mellem udbyderne) bekræfter billedet af et marked domineret af én stor udbyder (TDC). Det vurderes, at der er tale om en særdeles høj markedskoncentration, selv set i forhold til andre accessmarkeder inden for telesektoren, og markant højere end den markedskoncentration, som vil findes på markeder med reel konkurrence. For adgangsforbindelserne tegner analysen af markedskoncentrationen et billede af et så koncentreret marked, at der i realiteten er tale om monopol, jf. illustrationen heraf i figur 1 nedenfor. 5

6 Fig. 1: Udbydernes estimerede gennemsnitlige markedsandele for perioden ,9% Adgangsforbindelser 6,3% Originering TDC TDC Øvrige (4) Øvrige (6) 97,1% 93,7% Analysen af markedet i kapitel 3 viser en meget begrænset mobilitet, hvilket i dette tilfælde indikerer, at kunderne i praksis ikke har reelle muligheder for at skifte udbyder pga. manglende alternative udbud. Analyserne i kapitel 3 viser, at produkterne på markedet for fastnetaccess i hovedsagen kun produceres af TDC, hvilket indikerer eksistensen af flaskehalse. Dette gælder såvel for adgangsforbindelser som for originering af trafik. De få øvrige udbydere benytter sig i vid udstrækning af serviceprovisionprodukter baseret på TDC s produktion af originering. Der ses kun yderst beskedne indikationer på begyndende priskonkurrence på de produkter, der udbydes af flere udbydere. TDC s prisregulerede produkter er de billigste på markedet for fastnetaccess. Udover et meget koncentreret marked kan der konstateres væsentlige adgangsbarrierer. En række indikatorer for strukturelle adgangsbarrierer er således blevet analyseret mhp. at vurdere, om konkurrencen hæmmes ved begrænsninger i nye markedsaktørers mulighed for at etablere sig på markedet samt ved, at de etablerede udbydere på markedet dermed får mulighed for at kunne udnytte adgangsbarriererne til at hæve priserne på deres produkter. Følgende strukturelle adgangsbarrierer vurderes at begrænse konkurrencen: Stordriftsfordele: Størstedelen af udbyderne af både adgangsforbindelser og originering oplever stordriftsfordele af en ikke ubetydelig størrelse. Disse fordele vurderes at udgøre en barriere for nye udbydere, der har et ønske om at komme ind på engrosmarkedet for fastnetaccess. Irreversible omkostninger: Det vurderes samlet af udbyderne, at der er så betydelige irreversible omkostninger, at de udgør en væsentlig barriere for såvel adgang til som afgang fra markedet. Samproduktionsfordele: Det vurderes samlet set af udbyderne, at der opnås betydelige samproduktionsfordele i forbindelse med produktion af forskellige former for samtrafik (access, terminering og transport) og ved samproduktion af samtrafik og faste kredsløb, hvilket peger i retning af, at der her eksisterer en adgangsbarriere. Vertikal integration: Det er sammenfattende konkluderet, at de fordele, som vertikal integration på engrosmarkedet for fastnetaccess indebærer for etablerede udbydere, udgør en betydelig barriere for nye aktører. De nævnte adgangsbarrierer set i sammenhæng med et vigende marked (se figur 2 nedenfor) betyder, at truslen fra potentielle konkurrenter alt andet lige er begrænset. Endvidere ses der ikke at være modstående købermagt, som ellers ville kunne modvirke en dominerende udbyders kontrol over prisdannelsen. 6

7 Fig. 2. Udviklingen i den samlede afsætning af adgangsforbindelser og originering Adgangsforbindelser Originering I alt TDC Øvrige (4) Mia. minutter I alt TDC 5 Øvrige (6) I store træk har der ikke inden for de seneste tre år været foretaget leverandørskift, hvilket tyder på manglende konkurrence. Analyserne af barrierer for leverandørskift viser, at særligt omkostninger ved leverandørskift og teknologiske forhold samt i mindre grad administrative forhold, bindingsperiode og kvalitet samt mangel på reelle alternativer til TDC anses for barrierer for leverandørskift. I praksis vil aktørerne foretage skift af leverandør, hvis der er fordele ved det, men som følge af de meget få konkrete leverandørskift vurderes også denne indikator at pege på, at der ikke hersker konkurrenceprægede vilkår på markedet. Enkelte indikatorer peger i modsat retning. Blandt andet vurderes antallet af markedsaktører på origineringsdelen isoleret betragtet ikke at være til hinder for konkurrencebaserede markedsforhold. Herudover vurderes heller ikke indikatorerne for regulatoriske barrierer samt information at udgøre en barrriere for konkurrencen på markedet. For så vidt angår informationsniveauet om priser, kvalitet og leveringsforhold mv. må det imidlertid indgå i vurderingen, at de fleste kunder på markedet er kunder hos TDC, som gennem den nuværende regulering er pålagt et krav om gennemsigtighed og derfor skal offentliggøre de pågældende oplysninger (ved udarbejdelse af standardtilbud). Som nævnt indledningsvis er det IT- og Telestyrelsens konklusion, at der efter en samlet vurdering af de foretagne analyser p.t. ikke er og ikke inden for den nærmeste årrække vil være reel konkurrence på engrosmarkedet for fastnetaccess, dvs. for adgangsforbindelser og originering af trafik. Analysen af SMP hos enkeltvirksomheder I analysen af SMP hos enkeltvirksomheder konstateres det, at TDC har så høje markedsandele på såvel adgangsforbindelser som originering, at dette forhold efter konkurrenceretlige principper i sig selv vurderes at udgøre et bevis for SMP. Det vurderes dermed, at allerede fordi markedsandelene er så store, kan det konkluderes, at TDC har SMP på markedet for fastnetaccess. TDC har i 2003 en markedsandel på over 95% både på accessforbindelser og på originering af trafik. I konkurrenceretlige vurderinger af dominerende stilling (svarende til SMP) tages normalt udgangspunkt i, at virksomheder med markedsandele på mindre end 25% ikke kan forventes at have SMP. Ved markedsandele på 25-50% vil der i visse tilfælde kunne være tale om SMP, mens markedsandele på over 50% normalt inden for konkurrenceretten i sig selv vil blive betragtet som bevis på, at der er tale om SMP. 7

8 Med henblik på at give et samlet og mere nuanceret billede har IT- og Telestyrelsen dog valgt også at gennemgå alle de øvrige indikatorer for tilstedeværelsen af SMP. Det er i den forbindelse vurderet, hvorvidt nogle af disse måtte understøtte konklusionen om, at TDC indtager en SMP-stilling på markedet for fastnetaccess. Analyserne af øvrige indikatorer viser, at produkterne på markedet for fastnetaccess i hovedsagen kun produceres af TDC, hvilket betyder at TDC stort set råder over de eksisterende produktionsfaciliteter (flaskehalse) for adgangsforbindelser og originering af trafik. Flaskehalse er måske det markedsforhold, udover markedsandelen, som oftest er afgørende for, at en virksomhed har en SMP-stilling, og som derfor kan udgøre en væsentlig barriere for nye aktørers adgang til markedet. De få øvrige udbydere benytter sig i vid udstrækning af service provision produkter baseret på TDC s produktion af originering. Der ses kun yderst beskedne indikationer på begyndende priskonkurrence på de produkter, der udbydes af andre udbydere. Dertil kommer, at TDC ikke vurderes at stå over for en modstående købermagt på kundesiden. Indikatoren om købermagt udgør derfor ikke et argument imod konklusionen om, at TDC har SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess. Med henblik på en vurdering af SMP er TDC s muligheder for at opnå og fastholde en stærk markedsposition baseret på adgangsbarriererne blevet analyseret. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering at idet stordrifts- og samproduktionsfordele begrænser nye aktørers adgang til markedet, forøger dette TDC s mulighed for at fastholde sin position på markedet, at de irreversible investeringer vurderes at være betydelige. Hvis en ny markedsaktør risikerer at miste det meste af sin investering, vil det i en vis udstrækning afholde aktøren fra at gå ind på markedet. TDC vil som konsekvens heraf have bedre forudsætninger for at fastholde sin markedsandel, at idet vurderingen af den vertikale integration er, at TDC i højere grad er vertikalt integreret end de øvrige udbydere, fordi TDC, som den eneste, også er udbyder på markedet for ubundtet adgang (marked 11), understøtter dette yderligere, at TDC indtager en stærk position på markedet for fastnetaccess, at når det gælder vurderingen af den potentielle konkurrence viser analysen, at den potentielle konkurrence på engrosmarkedet for fastnetaccess er begrænset. Dette må vurderes også at bidrage til yderligere at styrke konklusionen om, at TDC har SMP på markedet, og at der blandt kunderne opleves væsentlige barrierer for leverandørskift, som begrænser konkurrencen, hvilket bevirker, at TDC kan fastholde sine markedsandele på henholdsvis adgangsforbindelser og originering af trafik. En analyse af TDC s samlede størrelse understøtter ikke i sig selv en udpegning af TDC som udbyder med SMP. Dette skyldes, at TDC s koncernomsætningen på markedet for fastnetaccess sammenholdt med den respektive koncernomsætninger hos de øvrige udbydere på markedet ikke i sig selv giver grundlag for at antage, at TDC s samlede størrelse skulle kunne give selskabet særlige fordele i forhold til øvrige udbydere på markedet. En del af udbyderne på markedet for fastnetaccess er datterselskaber af udenlandske udbydere med et tidligere monopol i deres respektive hjemlande. Disse udbyderes samlede koncernomsætning ligger derfor i minimum samme størrelsesorden som TDC s. Markedsaktørernes besvarelser vedrørende udbydernes konkurrenceadfærd på markedet synes ikke direkte at understøtte en udpegning af TDC som SMP-udbyder på markedet, men der er dog en overordnet enighed om, at der ikke er fuld konkurrence på markedet for fastnetaccess. Som nævnt indledningsvist er det IT- og Telestyrelsens konklusion, at TDC har SMP på engrosmarkedet for fastnetaccess. Denne konklusion kunne alt andet lige drages alene på baggrund af TDC s meget høje markedsandele, men understøttes desuden af næsten alle de øvrige indikatorer. 8

9 2. Markedet Rammerne for afgrænsningen af relevante markeder fremgår af 84b i teleloven. IT- og Telestyrelsen skal afgrænse relevante markeder tilpasset danske forhold med udgangspunkt i EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og under hensyntagen til EU-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Markedsafgrænsningerne er foretaget i samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. telelovens 84c, stk. 2, og markedsafgrænsingerne foreligger ved dokumentet Afgrænsning af relevante markeder til brug for IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser i henhold til telelovens 84a-d af 5. december IT- og Telestyrelsen har i processen med udarbejdelse af dokumentet om markedsafgrænsninger afholdt flere branchemøder, og udkast til dokumentet om markedsafgrænsninger har to gange været i høring i branchen. Markedsafgrænsningerne er foretaget med udgangspunkt i generelle konkurrenceretlige principper nærmere bestemt vha. substitutionsmetoden. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. IT- og Telestyrelsen har i markedsafgrænsningsdokumentet afgrænset engrosmarkedet for fastnetaccess således, at det omfatter adgang til abonnenten i det offentlige telefonnet på et fast sted via enhver type ubestykket forbindelse i accessnettet. Således er alle former for adgangsforbindelser i fastnettet (egen infrastruktur, lejede faste kredsløb etc.), som anvendes til samtrafik, uanset hvilken infrastruktur (kobber, fiber, FWA etc.), der anvendes til at producere samtrafikken på, omfattet af engrosmarkedet for fastnetaccess. Markedet omfatter originerende samtrafik i accessnettet i form af taletelefoni og opkaldsbaseret adgang til internettet på op til 128 kbit/s (på en PSTN- eller ISDN-forbindelse). Markedet omfatter samtrafik, som produceres på strækninger fra et fast sted ved den opkaldende abonnent til og med det førstkommende samtrafikpunkt ved lokalcentralen. Lokalcentralen omfatter strækningen fra liniekortet til samtrafikpunktet, dvs. også et evt. fremskudt abonnenttrin. Dette kan illustreres således: Lokalcentral Samtrafikpunkt Abonnent Liniekort Samtrafikkapacitet Transmissionsudstyr Marked 8 Marked 8 og 9 Marked 10 Markedet omfatter to typer accesstjenester: Adgangsforbindelser, som etableres via en ubundtet forbindelse i accessnettet (fx en rå kobber forbindelse). Adgangen til abonnenten omfatter strækningen fra abonnenten til og med liniekortet. Kunder på dette accessmarked anvender typisk adgangstjenesten (engros) til salg af abonnementer til slutbrugere (detail). Dette omfatter PSTN og ISDN, som kan anvendes til taletelefoni og opkald til internet. 9

10 Originering af trafik fra abonnenten frem til og med det tilknyttede samtrafikpunkt i lokalcentralen, dvs. inkl. den lokale originering i centralen, herunder koblingen af trafikken i samtrafikpunktet. Denne trafiktjeneste omfatter origineringsdelen af samtrafikprodukterne 'lokal samtrafik', 'samtrafik inden for samtrafikområdet' og 'samtrafik mellem samtrafikområder'. Markedet er et engrosmarked. Det betyder, at udbyderne på accessmarkedet typisk er de selskaber, som står for produktionen af accesstjenesterne "adgangsforbindelser" og "originering af trafik", mens kunderne på accessmarkedet er de teleselskaber, herunder service providere, som aftager accesstjenester på engrosniveau mhp. at videresælge disse (som abonnementer og trafikminutter) til slutbrugere (detail). Markedet omfatter både intern og ekstern afsætning. Ved intern afsætning forstås selskabets afsætning til sig selv, eksempelvis afdelinger i selskabet, men også afsætning til datterselskaber eller søsterselskaber, hvori selskabet har bestemmende indflydelse, medregnes til intern afsætning. Det betyder, at et selskab, som både producerer og (internt i selskabet) aftager accesstjenester mhp. at sælge tjenester til slutbrugere, er både udbyder og intern aftager (kunde) af accesstjenester. Fastnetaccess leveres på fastnettet, som dækker hele landet. IT- og Telestyrelsen har ikke ved dataindsamlingen modtaget oplysninger, der giver grundlag for at fastslå, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske dele af Danmark, fx forskelle i handelsmønstre, forbrugsvaner, distributionsformer eller transportomkostninger. På den baggrund finder IT- og Telestyrelsen, at markedet for fastnetaccess er nationalt. 10

11 3. Analyse om reel konkurrence 3.1 Indledning Når det relevante marked for markedsundersøgelsen er fastlagt, skal det undersøges og vurderes, om der er reel konkurrence på markedet. Analyserne af, om der er reel konkurrence eller ej, baseres på konkurrenceretlige analysemetoder 5 vha. af en række forskellige indikatorer. Tilsammen udgør de grundlaget for den samlede vurdering af konkurrencen på hvert enkelt marked. Hvis analyserne viser, at der er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser, som har været pålagt virksomheder med SMP på det pågældende marked. Markedet vil herefter alene være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler. Der vil derfor ikke skulle foretages analyser om SMP. Hvis der derimod ikke er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen udpege en eller flere virksomheder med SMP. Analyserne om reel konkurrence vil blive baseret på vurderinger af en række forskellige indikatorer. Der gennemgås følgende indikatorer: - Markedsaktører - Markedsandele (koncentration og mobilitetsindeks) - Adgangsbarrierer (strukturelle og regulatoriske barrierer samt potentiel konkurrence) - Flaskehalse - Konkurrenceadfærd - Prisudvikling - Købermagt - Information - Barrierer for leverandørskift (omkostninger, bindingsperioder og andre barrierer) - Leverandørskift i praksis Ved vurderingen af, om der er reel konkurrence på engrosmarkedet for fastnetaccess, er det afgørende, at en del af markedet hidtil har været sektorspecifikt konkurrencereguleret, således at den nuværende konkurrencesituation vil være påvirket af reguleringen. De efterfølgende analyser foretages på baggrund af datamateriale, som afspejler den nuværende markedssituation, og dermed også konsekvenserne af den nuværende regulering. I det følgende beskrives derfor den nuværende regulering på engrosmarkedet for fastnetaccess. 3.2 Nuværende regulering Indtil den 25. juli 2003 blev telemarkedet reguleret efter reglerne, fastsat i telelovgivningen og i de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Denne regulering lagde bl.a. andre kriterier til grund for vurderingen af stærk markedsposition (SMP), end det er tilfældet efter de nye regler, som gælder for nærværende analyse. Desuden var forpligtelser, der blev pålagt udbydere med SMP, på forhånd fastlagt i lovgivningen. Denne regulering er også opretholdt i overgangsfasen, indtil der første gang træffes afgørelse på markedet. Marked 8 dækker såvel adgangsforbindelser som originering af opkald. Adgangsforbindelserne (engrossalg af fastnetabonnementer) er typisk baseret på rå kobber, som er omfattet af marked 11, hvor den hidtidige regulering har åbnet mulighed for at erhverve rå kobber-forbindelser på regulerede vilkår herunder til omkostningsrelaterede priser. 5 Når der i teksten henvises til konkurrenceretlige metoder, skal dette generelt opfattes som praksis efter den almindelige konkurrencelovgivning med de modifikationer, som følger af direktiverne på teleområdet, EU-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og EU-Kommissionens retningslinier for markedsanalyser og beregning af SMP. 11

12 Ifølge de tidligere gældende regler i teleloven 6 ansås udbydere som udgangspunkt for at have en stærk markedsposition (SMP), hvis de havde en markedsandel på mere end 25% af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt marked. På det, der i dag er udskilt som marked 8, er TDC efter de hidtidige regler udpeget som eneste udbyder med en stærk markedsposition. De forpligtelser, som TDC som følge heraf er underlagt, er: Pligt til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik. På marked 8 betyder det, at TDC har pligt til at indgå samtrafikaftaler om adgangsforbindelser og originering med alle interesserede udbydere. Pligt til at udbyde adgangsforbindelser og originering på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Heri ligger, at adgangsforbindelser og originering skal udbydes på samme betingelser/vilkår og med samme kvalitet, som stilles til rådighed for SMP-udbyderens interne tjenester, datterselskaber, partnere etc. Regulering af priserne for adgangsforbindelser og originering d.v.s. omkostningsrelaterede priser for samtrafikprodukterne. Pligt til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for udbydere, der overvejer at indgå aftaler om adgangsforbindelser og originering. Pligt til at udarbejde og offentliggøre standardtilbud Pligt til at opstille såkaldte samtrafikgrænseflader mellem afdelinger, datterselskaber og lign., som skal omfatte vilkår, priser, tekniske forhold m.v. Pligt til at gennemføre regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder. Pligt til at tilbyde samhusning i forbindelse med udbud af adgangsforbindelser og originering. Forpligtelsen omhandler kun samhusning til udbydere, som har indgået en samtrafikaftale med TDC. Pligt til at indsende samtlige aftaler om samtrafik (adgangsforbindelser og originering) til IT- og Telestyrelsen, der har gjort aftalerne offentligt tilgængelige. Sammenfattende indebærer den nuværende regulering således, at TDC er udpeget som SMP-udbyder og i kraft heraf er pålagt at afsætte adgangsforbindelser og originering til alle interesserede på ovenstående vilkår. Dette er centralt for analyserne nedenfor, idet alle de oplysninger fra markedsaktører, som analyserne baseres på, er afgivet på baggrund af de konkrete markedsforhold, hvor denne regulering spiller en væsentlig rolle. Eftersom TDC er eneste aktør med en stærk markedsposition på markedet for fastnetaccess, er det fundet mest hensigtsmæssigt at anføre TDC ved navn i analysen, når anførelsen sker i kraft af selskabets SMPstatus. 3.3 Markedsaktører Generelt kan det siges, at jo flere udbydere og kunder der findes på et marked, desto mere konkurrence vil der være. På markeder med få kunder og udbydere er der derimod større risiko for, at virksomhederne koordinerer deres handlinger mhp. fx at opnå øget indtjening, hvilket svækker konkurrencen. 6 Med udgangspunkt i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. 12

13 En oversigt over antallet af udbydere og kunder på engrosmarkedet for fastnetaccess fremgår af tabel 3.1. Tabel 3.1 Udbydere og kunder Aktører Adgangsforbindelser Originering Udbydere i alt udbyder både eksternt og internt udbyder kun eksternt udbyder kun internt 2 2 Kunder i alt kunde ved 1 udbyder kunde ved 2 udbydere kunde ved 3 eller flere udbydere 2 2 Som det fremgår af tabellen, er der forskel på antallet af markedsaktører, når der er tale om adgangsforbindelser (typisk gensalg af fastnetabonnementer) og originering (den første lokale del af et fastnetopkald, opgjort i trafikminutter). På adgangsforbindelserne er der fem udbydere, men idet to af disse udbydere alene afsætter internt i egne selskaber, er der i praksis kun tre udbydere at vælge imellem for de eksterne kunder på markedet. Set i forhold til andre markeder vil der generelt være færre udbydere på accessmarkeder indenfor telesektoren, da udbud her typisk forudsætter massive investeringer i infrastruktur 7. Fem udbydere, hvoraf alene tre udbyder til eksterne kunder, må vurderes at være lige omkring grænsen for det minimumsantal af udbydere, som vil kunne sikre konkurrence på markedet. Det skal forstås således, at hvis de tre udbydere, som de eksterne kunder kan vælge imellem, alle tre er reelle alternativer i alle geografiske områder, så vil et antal på tre udbydere kunne være tilstrækkeligt til at sikre konkurrence. Hvis der derimod er tale om, at fx en eller to af disse tre udbydere kun foretager udbud i mindre omfang og ikke i hele landet, vil de tre udbydere være i underkanten af det antal udbydere, som vil kunne sikre reel konkurrence. På kundesiden er der 15 kunder på adgangsforbindelserne, hvoraf 12 er rent eksterne kunder dvs. at kunderne er selskabsmæssigt uafhængige af udbyderne på markedet. Seks af de 15 kunder er desuden kunder hos to eller flere forskellige udbydere. Det er her vurderingen, at antallet af kunder på markedet er så tilstrækkeligt stort, at dette ikke er til hinder for, at der vil kunne være reel konkurrence. Antallet af markedsaktører er noget højere for origineringsdelen. Der er således her i alt syv udbydere på markedet, og kunderne kan i praksis vælge mellem fem af disse, som afsætter origineringen eksternt. På kundesiden er der i alt 22 kunder, hvoraf syv kunder aftager originering fra mere end én udbyder. Antallet af markedsaktører på originering af fastnettrafik er således tilstrækkelige til, at der vil kunne være konkurrencebaserede markedsforhold. Sammenfattende er det vurderingen, at antallet af udbydere på adgangsforbindelserne ligger lige på kanten af det antal, som vil kunne være tilstrækkeligt til at give de eksterne kunder reelle valgmuligheder i hele landet. Derimod ses antallet af markedsaktører på origineringen ikke at være til hinder for konkurrencebaserede markedsforhold. 7 Det skal dog her bemærkes, at udbud af adgangsforbindelser (engrossalg af fastnetabonnementer) baserer sig på, at den væsentligste del af adgangsforbindelsen (det rå kobber) anskaffes særskilt på det bagvedliggende råvaremarked for ubundtet adgang (marked 11). Investeringen i infrastruktur, som relaterer sig til dette marked, er derfor begrænset til det centraludstyr mv., som tilsluttes den rå kobberforbindelse, således at dette tilsammen udgør adgangsforbindelsen (fastnetabonnementet). 13

14 3.4 Markedsandele I analyserne om reel konkurrence opgøres og vurderes udbydernes markedsandele i et fremadrettet perspektiv på baggrund af de modtagne oplysninger om selskabernes afsætning opgjort i volumener i hhv. 2001, 2002 og I opgørelsen af markedsandele medregnes såvel intern som ekstern afsætning. Markedsandelene bruges i to forskellige vurderinger, dels vurderingerne om udbydernes størrelsesfordeling (koncentration), dels vurderingerne om hvorvidt der flyttes" markedsandele mellem udbyderne (mobilitet) Markedskoncentration Til brug for vurderingen af de strukturelle markedsforhold anvendes traditionelt forskellige former for koncentrationsindeks. Disse indeks har til hensigt at give et billede af markedsaktørernes fordeling med hensyn til antal og størrelse. Markedskoncentration kan beregnes efter en række forskellige metoder, hvoraf de mest almindelige er summariske rateindeks (CR4) og Hirschman-Herfindahl indekset (HHI). CR4 opgøres som den kumulerede markedsandel for de fire største udbydere på markedet. Generelt vurderes CR4 ud fra, at jo højere værdien er, des mindre må konkurrencetrykket på markedet generelt antages at være. I en opgørelse af CR4 tages der imidlertid ikke højde for det samlede antal udbydere på markedet og den relative størrelsesfordeling mellem markedsandelene for de fire udbydere, som indgår i indekset. Derfor opgøres koncentrationen også vha. HHI-indekset. HHI opgøres som summen af kvadraterne af hver virksomheds markedsandel. Det bevirker, at udbydere med stor markedsandel vil indgå i indekset med større vægt end mindre udbydere. Dvs. HHI antager værdien 1, når der kun er en udbyder på markedet, mens HHI vil være tilnærmelsesvis 0, når der er mange udbydere med små markedsandele. En oversigt over de konstaterede CR4- og HHI-værdier 8 for samt fremskrevne estimater for på engrosmarkedet for fastnetaccess fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2 Koncentrationsindeks Adgangsforbindelser Estimeret for Estimeret for Estimeret for CR4 100,00% 99,99% 99,96% 99,94% 99,92% 99,90% HHI 0,99 0,98 0,97 0,96 0,94 0,93 Originering Estimeret for Estimeret for Estimeret for CR4 99,6% 99,3% 99,5% 99,6% 99,3% 98,9% HHI 0,93 0,92 0,92 0,91 0,88 0,85 Som det fremgår af tabel 3.2, er der tale om meget høje koncentrationstal, selv for accessmarkeder indenfor telesektoren. Indeksværdierne er alle langt højere end de værdier, som vil findes på markeder med reel konkurrence 9. 8 De fremskrevne estimater er beregnet ved at opgøre CR4- og HHI-indeksene ud fra markedsandele opgjort på baggrund af lineære fremskrivninger af selskabernes afsætning i volumener og således ikke som en fremskrivning af indeksene opgjort for Mht. CR4-værdien har Konkurrencestyrelsen i Konkurrenceredegørelsen fra 1999 beregnet, at denne for hele den danske økonomi siden starten af 1980 erne gennemsnitligt har ligget på ca. 37 pct. For HHI-værdierne kan der henvises til, at de amerikanske konkurrencemyndigheder, FTC, bruger følgende tommelfingerregler: Værdier under 0,10 er udtryk for, at markedet ikke er koncentreret, værdier mellem 0,10 og 0,18 viser moderat koncentration, mens værdier over 0,18 er udtryk for højt koncentrerede markeder. 14

15 Dette gælder både for adgangsforbindelser og originering. Indeksværdierne er lidt lavere på origineringsdelen end på adgangsforbindelserne, hvor der er tale om et så koncentreret marked, at en enkelt udbyder i realiteten stort set har monopol. Der er en svag tendens til, at udviklingen går i retning af mindre koncentration. Men tallene giver dog ikke belæg for en vurdering om, at denne udvikling går særlig hurtigt, eller at der kan forudses markant mindre koncentration på markedet inden for de nærmeste år. Det kan umiddelbart undre, at der som nævnt ovenfor er forskelle i indeksværdierne for hhv. adgangsforbindelser og originering, når tilstedeværelsen af en adgangsforbindelse er en forudsætning for, at der i det hele taget kan foretages en originering af et opkald. Antallet af adgangsforbindelser vil derfor have afsmittende virkning på antallet af origineringsminutter, således at fx et fald i adgangsforbindelserne fører til et fald i origineringen. Samtidig vil det stort set altid alene være producenten af adgangsforbindelsen, som er i stand til at producere origineringen. Forklaringen på forskellene i koncentrationsindeksene (og i øvrigt også forskelle i antallet af udbyderne og markedsandele) er imidlertid, at flere udbydere sammenstykker serviceprovisionprodukter baseret på, at et taleopkald er sammensat af elementerne originering (marked 8), transport (marked 10) og terminering (marked 9 og 16), herunder fx ved selv at producere transporten (på egen infrastruktur) sammensat med originering og terminering købt hos andre udbydere. Derfor afsættes en del originering i praksis to gange, første gang fra producenten til et teleselskab, som efterfølgende anden gang videresælger denne som en del af et serviceprovisionprodukt. Dette er forklaringen på, at koncentrationen er større på adgangsforbindelserne (som noget sjældnere afsættes to gange) end på origineringen. Sammenfattende kan det på baggrund af ovenstående konstateres, at der er tale om meget høj markedskoncentration på både adgangsforbindelserne og origineringen, hvor indeksværdierne ligger væsentligt højere end det niveau, der kendetegner et marked med reel konkurrence Ændringer i markedsandele (mobilitetsindeks) Når der er reel konkurrence på markedet, vil de mest ineffektive udbydere miste markedsandele. Hvis der derimod er begrænsninger i konkurrencen fx samordning mellem udbyderne om en deling af markedet vil det kunne være muligt for ineffektive udbydere at fastholde deres markedsandele. Derfor vil vurderinger om, hvorvidt der over en tidsperiode sker ændringer i markedsandelene, ofte kunne give en god indikation for, om der er reel og aktiv konkurrence på markedet. Ændringerne i markedsandele måles vha. et mobilitetsindeks, som beregner summen af ændringer i udbydernes markedsandele divideret med 2, således at indeksværdierne er mellem 0 og 100. En indeksværdi på 100 svarer til, at ingen af de udbydere, der havde markedsandele i år 1, er på markedet i år 2, mens et indeks på 0 svarer til et helt statisk marked med nøjagtig samme udbydere og nøjagtigt samme markedsandele i begge år. Indeksværdier mellem 0 og 100 angiver med andre ord den procentandel af markedet, som er flyttet mellem udbydere i perioden. En oversigt over de konstaterede mobilitetsindeks for , og samt fremskrevne estimater 10 for , , og hele perioden fremgår af tabel 3.3. Tabel 3.3 Mobilitetsindeks Mobilitetsideks Estimat for Estimat for Estimat for Estimat for Adgangsforbindelser 1,67 0,85 1,34 1,18 1,34 2,52 6,38 Originering 2,26 1,95 2,30 2,90 4,21 3,15 12,36 10 De fremskrevne estimater er beregnet ved at opgøre mobilitetsindeksene ud fra fremskrivninger af selskabernes markedsandele og således ikke som en fremskrivning af indeksene opgjort for og

16 Som det fremgår af tabellen, er der tale om en meget beskeden mobilitet i markedsandelene. Dette gælder især mht. adgangsforbindelserne, men mobiliteten på origineringen er også langt under, hvad der opleves på andre markeder 11. Selv når der udregnes mobilitetsindeks for og også estimerede fremskrivninger for hele perioden fra 2001 og helt frem til 2006, er der tale om meget beskedne ændringer i udbydernes markedsandele. Den meget beskedne mobilitet kan ud fra en teoretisk betragtning være begrundet i én af to meget forskellige situationer. Den ene situation er, at der er en meget hård reel priskonkurrence mellem udbyderne, som fører til næsten ens priser. I denne situation kan kunder ikke opnå fordele ved at skifte udbyder, og der vil derfor som følge af den hårde priskonkurrence være en meget beskeden mobilitet. Den anden situation er den modsatte med manglende konkurrence. I denne situation er mobiliteten beskeden som følge af, at kunderne i praksis ikke har reelle muligheder for at skifte udbyder pga. forskellige former for konkurrencebegrænsninger. Analyserne i nærværende kapitel er baseret på en række forskellige indikatorer, som tilsammen giver et klart billede af, at der ikke er tale om den første mulighed om meget hård priskonkurrence, men derimod den anden mulighed om begrænsninger i konkurrencen, jf. sammenfatningen i afsnit På denne baggrund er det vurderingen, at den meget beskedne mobilitet giver indikationer om, at der ikke er reel konkurrence på markedet. 3.5 Adgangsbarrierer 12 Adgangsbarrierer kan tage mange forskellige former og forekomme af forskellige årsager. Barriererne er dog alle kendetegnet ved, at de begrænser konkurrencen ved at reducere nye markedsaktørers mulighed for at etablere sig på markedet. Etablerede udbydere på markedet kan udnytte adgangsbarriererne til at hæve priserne på deres produkter. Hvis udbyderen hæver prisen på et marked uden barrierer, vil de højere priser tiltrække nye aktører på markedet, som hurtigt vil kunne udgøre en konkurrencemæssig modvægt til den etablerede udbyder. I det følgende analyseres først de strukturelle og regulatoriske barrierer, og på baggrund heraf vurderes den potentielle konkurrence sidst i afsnittet Strukturelle barrierer Det er fælles for alle de strukturelle adgangsbarrierer, at de i et vist omfang er iboende i markedets struktur. Disse barrierer er ikke nødvendigvis betinget af eksempelvis dominerende aktørers adfærd. Af strukturelle barrierer kan nævnes: - Stordriftsfordele - Irreversible investeringer - Adgang til finansiering - Samproduktionsfordele - Vertikal integration - Viden og asymmetrisk information - Mærkevarefordele og reklameomkostninger - Forsknings- og udviklingsomkostninger 11 Konkurrencestyrelsen har i Konkurrenceredegørelsen 2003 beregnet, at der for den samlede danske økonomi i gennemsnit flyttes markedsandele på ca procentpoint pr. år (bygge- og anlægssektoren 18 procentpoint, servicesektoren 15 procentpoint og fremstillingssektoren 12 procentpoint). 12 IT- og Telestyrelsen har til alle spørgsmålene vedr. adgangsbarrierer kun angivet én rubrik, som skal udfyldes, hvis aktøren mener, at der er tale om den pågældende barrierer på det pågældende marked. Manglende besvarelse af spørgsmålet kan derfor dække over, at udbyderen enten mener NEJ eller ikke har besvaret spørgsmålet. 16

17 Stordriftsfordele Der er tale om stordriftsfordele på markedet, hvis den gennemsnitlige omkostning pr. produceret enhed falder, når produktionen forøges. Dvs. at en fordobling af outputtet indebærer mindre end en fordobling af omkostningen til produktionen heraf. Det kan generelt siges, at jo større stordriftsfordelene er, desto vanskeligere vil det være for nye udbydere at etablere sig på markedet, fordi lave enhedsomkostninger i så fald forudsætter stor volumen i produktionen. Som det fremgår af tabel 3.4, oplever tre af fire udbydere af adgangsforbindelser og fire af syv udbydere af originering at have stordriftsfordele ved deres produktion på engrosmarkedet for fastnetaccess. Tabel 3.4 Stordriftsfordele oplevet af udbyderne af hhv. adgangsforbindelser og originering Stordriftsfordele JA-svar % Udbydere af adgangsforbindelser 3 3 Udbydere af originering 4 4 Alle udbydere med stordriftsfordele har vurderet, at deres gennemsnitlige omkostning pr. stk. vil falde med mellem 10 og 25%, hvis de fordobler produktionen. Idet størstedelen af udbyderne af både adgangsforbindelser og originering oplever stordriftsfordele, må disse fordele vurderes at udgøre en barriere for nye udbydere, der har et ønske om at komme ind på engrosmarkedet for fastnetaccess. Irreversible investeringer Irreversible investeringer udgør en barriere ved både adgang til og afgang fra markedet. Ved adgangen til markedet, fordi det på forhånd vil være kendt for udbyderne, at investeringer vil være helt eller delvist tabt, hvis udbyderne forlader markedet. Der vil ikke være mulighed for at afhænde den infrastruktur, virksomheden har investeret i uden væsentlige tab. Ved afgangen fra markedet, fordi ophør med aktiviteter på markedet vil betyde, at investeringerne er helt eller delvist tabte. Det indebærer, at virksomheder med underskud, som ønsker at forlade markedet, vil udholde underskud i længere tid, end hvis investeringen ikke var irreversibel. Generelt kan det siges, at jo større irreversible omkostninger desto færre er antallet af udbydere, der ønsker at etablere sig på markedet. Som det fremgår nedenfor af tabel 3.5, svarer tre af fire udbydere af adgangsforbindelser og fire af syv udbydere af originering, at de har foretaget irreversible investeringer. Tabel 3.5 Irreversible investeringer oplyst af udbydere af hhv. adgangsforbindelser og originering Irreversible investeringer JA-svar % Andet Udbydere af adgangsforindelser Udbydere af originering TDC anfører, at selskabet vil kunne miste alt lige fra 0 til 100 % af den samlede investering. Angivelsen af det brede interval begrundes bl.a. med, at situationen er afhængig af, om selskabet forlader markedet under gunstige eller ugunstige markedsbetingelser. De øvrige udbydere har vurderet, at 75 til 100 % af de samlede investeringer vil være tabt, hvis de afvikler sine forretninger på engrosmarkedet for fastnetaccess. Samlet må det herefter vurderes, at der er så betydelige irreversible investeringer, at de udgør en væsentlig barriere for såvel adgang til som afgang fra markedet. 17

18 Adgang til finansiering Når der, som på markedet for fastnetaccess, er tale om store investeringsomkostninger for at etablere sig som udbyder, vil forringede finansieringsvilkår i forhold til andre udbydere på markedet kunne udgøre en barriere for adgangen til markedet. Det er tilfældet, såfremt de store/veletablerede udbydere kan skaffe finansiering på bedre vilkår end nye/mindre aktører. I forbindelse med udarbejdelse af IT- og Telestyrelsens telekonkurrenceredegørelse i foråret 2003 blev investeringsbanken Gudme Raaschou anmodet om at udarbejde en vurdering af telesektorens muligheder for at fremskaffe kapital. I den forbindelse blev det fastslået, at der for alle teleselskaber i øjeblikket er begrænsede muligheder for egenkapitalfinansiering. De seneste års lavkonjunkturer for specielt telebranchen har desuden medvirket til, at finansieringsomkostningerne via fremmedkapital generelt set er blevet højere for selskaberne. Gudme Raaschou vurderede, at der for store teleselskaber ikke eksisterer specielt ringere eller bedre vilkår end for andre industrier i Danmark. I forhold til tidligere stiller fremmedkapitalinvestorer imidlertid skærpede krav til selskabernes indtjening på kort og mellemlangt sigt (1-5 år). Små teleselskaber, som i modsætning til store selskaber primært er afhængig af bankfinansiering, må derfor forventes at skulle betale væsentlig højere finansieringsomkostninger på grund af bankernes aftagende risikovillighed. Samlet må det derfor vurderes, at nye potentielle udbydere typisk vil opleve ringere finansieringsvilkår i forhold til de veletablerede aktører som en barriere for adgangen til at være udbyder på markedet for fastnetaccess. Denne vurdering vil dog alene gælde nye aktører, som ikke er ejet af store udenlandske investorer med væsentlig kapitalstyrke. Samproduktionsfordele Samproduktionsfordele eksisterer, når en virksomhed, der producerer en vare (fx fastnettelefoni), kan producere en anden vare billigere (fx mobiltelefoni), end hvis aktøren kun producerede den ene vare. I telesektoren er samproduktionsfordele almindeligt forekommende for produktion af netydelser, da nettets omkostninger kan deles mellem en række ydelser. Men også vedr. eksempelvis administrationen vil der være samproduktionsfordele at hente. Jo højere grad af samproduktionsfordele desto vanskeligere vil det være for nye udbydere, der ønsker at træde ind på markedet, at konkurrere på lige vilkår med allerede etablerede udbydere, som drager nytte af samproduktionsfordele. Tabel 3.6 Samproduktionsfordele oplyst af udbydere af adgangsforbindelser Samproduktionsfordele Antal JA-svar Under 20% 20-40% Samtrafik Samtrafik og faste kredsløb Samtrafik og mobil Samtrafik og ubundtet adgang/bredbånd Som det fremgår af tabellen ovenfor, er alle fire udbydere af adgangsforbindelser enige om, at de hver især har samproduktionsfordele ved at være udbyder på markederne for samtrafik (access, terminering og transport). Omkostningsbesparelsen vurderes af udbyderne til at udgøre fra 10 til 40% i forhold til omkostningerne ved adskilt produktion. Tre udbydere af adgangsforbindelser har samproduktionsfordele ved at være udbyder på markederne for hhv. samtrafik og faste kredsløb samt samtrafik og mobil. Udbyderne har skønnet at samproduktionsfordelen for samtrafik og faste kredsløb udgør mellem 15 og 40%, men fordelen ved at producere samtrafik og mobil udgør mellem 13 og 40%. 18

19 Ingen af de fire udbydere på markedet vedr. adgangsforbindelser har angivet at have samproduktionsfordele vedr. samtrafik og ubundtet adgang/bredbånd 13. Tabel 3.7 Samproduktionsfordele oplyst af udbydere af originering Samproduktionsfordele Antal JA-svar Under 20% 20-40% Samtrafik Samtrafik og faste kredsløb Samtrafik og mobil Samtrafik og ubundtet adgang/bredbånd Som det fremgår af tabel 3.7, har fem af markedets syv udbydere af originering vurderet, at der er samproduktionsfordele for samtrafik - access, terminering og transport. Besparelsen vurderes af to udbydere til at være på under 20%, mens de resterende tre udbydere skønner besparelsen vil ligge på 20 til 40%. Tre udbydere af originering skønner at have samproduktionsfordele ved at være udbyder på markederne for samtrafik og faste kredsløb. Fordelen herved vurderes af to udbydere at ligger på mellem 20 og 40%, mens en udbyder anslår, at fordelen begrænser sig til under 20%. Ud af markedets syv udbydere af originering finder fire, at der er samproduktionsfordele forbundet med produktion af hhv. samtrafik og mobil. Tre udbydere har anslået fordelen til at være på under 20%, mens én udbyder vurderer fordelen til mellem 20 og 40%. På origineringsdelen har kun én af markedets små udbydere samproduktionsfordele ved produktionen af samtrafik og ubundtet adgang. Fordelen skønner udbyderen til at ligge på under 20%. Samlet må det vurderes, at der opnås betydelige samproduktionsfordele i forbindelse med produktion af forskellige former for samtrafik (access, terminering og transport) og ved samproduktion af samtrafik og faste kredsløb, hvilket peger i retning af, at der her eksisterer en adgangsbarriere. Når det gælder samproduktionsfordelen mellem samtrafik og mobil opleves fordelene i stort set samme udstrækning, men skønnes af udbyderne at være knap så stor. Det indikerer, at det kun i begrænset omfang ville være en adgangsbarriere for nye udbydere. Vertikal integration Vertikal integration eksisterer, når en markedsaktør ejer eller kontrollerer flere led i den samlede proces om produktion og salg af et produkt eller en ydelse. Et eksempel på vertikal integration kan være, at en aktør ejer infrastrukturen, står for produktionen og distributionen samt salg af et produkt til kunderne på detailmarkedet. Når der er tale om vertikal integration, kan det evt. give udbyderen mulighed for at overføre markedsmagt fra fx et engrosmarked til et tilhørende detailmarked ved at presse prismarginen mellem de to markeder, hvilket gør det vanskeligt for nye udbydere at komme ind på det konkrete marked. Desuden vil en udbyder med monopol på et marked, og som samtidigt er vertikalt integreret, så aktøren også agerer på markeder med konkurrence, have incitament til at lægge hindringer i vejen for konkurrenterne på det konkurrenceudsatte marked. Det kan fx ske ved at begrænse potentielle konkurrenters adgang til monopolydelserne eller ved at foretage krydssubsidiering mellem monopolmarkedet og konkurrencemarkedet. Markedsaktørerne er ikke blevet spurgt om, hvorvidt de er vertikalt integrerede og oplever at have fordel af vertikal integration, da fordelen, som det fremgår ovenfor, typisk består i muligheden for vertikal overførsel af markedsmagt. Vurderingen af, hvorvidt aktørerne på engrosmarkedet for fastnetaccess er vertikalt integre- 13 Det kan umiddelbart undre, at ingen af udbyderne har peget på samproduktionsfordele mellem samtrafik og ubundtet adgang/bredbånd, idet muligheden for delt anvendelse her vil udløse en direkte samproduktionsfordel i form af delt betaling for kobberforbindelsen mellem anvendelsen til hhv. samtrafik og bredbånd. 19