Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: maj 2008 NKN Inv Afgørelse i sagen om opførelsen af et hus i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommune har den 12. marts 2008 meddelt byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 2ee, beliggende Hostrupkrogen 46. Afgørelsen er af to nærmeste naboer påklaget til Naturklagenævnet. Området er omfattet af Lokalplan nr. 272 Boligområde ved Hostrupkrogen i Hobro. Lokalplanen indeholder bl.a. følgende bestemmelser: 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre At området anvendes til lav boligbebyggelse til helårsbeboelse med tilhørende fællesfaciliteter. At landzonearealer i lokalplanområdet, bortset fra en adgangsvej og eksterne stier, overføres til byzone. 3. Anvendelse Område I, åben-lav boligbebyggelse Stk. 1. området, der er opdelt i områderne Ia, Ib, Id, Ie, If, Ig og Ih, må kun anvendes til åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende enfamilieshuse til helårsbeboelse. På hver grund må kun opføres eller indrettes én bolig. 6. Bebyggelsens omfang og placering... Område Ib, Ic, Id, Ie, If, Ig, og Ih, åben-lav boligbebyggelse...

2 2 Stk. 5. Bygninger må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage foruden eventuel kælder, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m (målt i forhold til eksisterende terræn, til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn eller til et i henhold til bygningslovgivningen fastlagt niveauplan). Ejendommen, som klagen vedrører, er beliggende indenfor delområde Id. Naturklagenævnet har med afgørelse af 24. august 2007 taget stilling til en tidligere ansøgning om opførelse af et enfamiliehus på ejendommen. Naturklagenævnet ophævede kommunens afgørelse, da byggeriet efter nævnets vurdering fremtrådte som et byggeri i to etager, og dermed ikke kunne anses for umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Der er på den baggrund ansøgt om byggetilladelse til et ændret projekt. Det fremgår af byggetilladelsen, at der kan opføres et enfamiliehus med kælder på 91m 2 og udnyttet tagetage på 62 m 2 med overdækket terrasse. Tilladelsen er bl.a. meddelt på vilkår om, at den overdækkede terrasse i tagetage udfor TV-stuen aldrig må lukkes. Klagerne har overfor Naturklagenævnet navnlig anført, at det nu tilladte byggeri er i strid med lokalplanen, da der fortsat er tale om et byggeri i to etager. Til støtte herfor har klagerne bl.a. anført følgende: De bygningsdele, som i det første projekt skulle udføres i en højde på ca. 3,2 meter ønskes nu påsat et symmetrisk saddeltag, og den ny bygningshøjde bliver da ca. 7,8 meter. Bygningen med saddeltag kan dermed opfattes som hovedbygningen i det reviderede projekt. Midt på hovedbygningen placeres en tilbygning mod syd, hvor der i stueplan indrettes spisestue. Over denne tilbygning og på tværs af hovedbygningen etableres byggeriets 2. etage. Førstesalen som indrettes på tværs af hovedbygningen svarer nøje til midtersektionen på det projekt, som tidligere har været påklaget. Førstesalen indrettes med stue, soveværelse, badeværelse og påklædningsrum. Alle med fuld loftshøjde. Endvidere etableres en tagterrasse på ca. 30 m 2 med adgang fra stuen som er indeholdt i førstesalen. Ca. halvdelen af tagterrassen er under samme tag som beboelsesarealerne på førstesalen og facaderne mod øst og vest føres ud under overdækningen med åbninger svarende til vinduespartier. Efter klagerens vurdering er saddeltaget et forsøg på at skjule, at der reelt stadig er tale om et byggeri i to fulde etager. Der etableres iht. tegningerne ingen beboelse i tagkonstruktionen, kun i en etage på tværs af hovedbygningen samt over tilbygningen. Midtersektionens høje og mar-

3 3 kante lodrette flader og vinduespartier betyder, at der stadig er tale om et byggeri, der fremstår som to etager. Konstruktionen af den overdækkede tagterrasse er i samme materialer som byggeriets øvrige facademure, og gør at den samlede masse af byggeriets førstesal er markant og fremtrædende for de omboende. Kommunen har i anledning af klagen overfor Naturklagenævnet anført nedenstående: Det nu aktuelle byggeri adskiller sig væsentligt fra det tidligere projekt ved, at der ikke indrettes beboelse i den del af bebyggelsen over stueplan, der ligger vinkelret på selve hovedhuset med adgang fra overetagen. Der er således alene indrettet beboelse i overetagen inden for facadernes afgrænsning. Det aktuelle byggeri planlægges udført med 2 kviste. Kvisten mod nord udføres med et lille fremspring på 18 cm. Det er fremført i klagen, at kvistene med den valgte udformning, hvor kvistene føres frem til stueetagens facadeflugt, er så markante, at man med rette kan drage tvivl, om denne del af huset kan betragtes som et hus i én etage med udnyttet tageetage. Der refereres til Håndbog for Bygningsmyndigheder, afsnit SB 056 side 19, nederst. Det er her afdelingens vurdering, at det aktuelle projekt med de to kviste placeres næsten på midten af byggeriet ikke vil fremstå så markant som i det viste tilfælde, hvor kvisten er placeret med en af flunkerne i flugt med husets gavl. Afdelingen vil gerne henvise til skitsen i Håndbog for Bygningsmyndigheder, afsnit SB 056 side 19, bilag 1 (mærket aktuel situation ). Kvistenes udstrækning i forhold til facadens længde svarer til ca. 1/3-del af facadens udstrækning. Dette forhold er ikke udsædvanligt. I bygningens stueplan er stuens bebyggede areal ført ca. 3,36 m frem i forhold til facadens flugt. Der tænkes udført en terrasse oven på denne del af stuen. Denne udformning er ikke udsædvanlig. Der henvises til skitsen i Håndbog for Bygningsmyndigheder, afsnit SB 062 side 11, bilag 2 mærket terrasse. Det er her af afgørende betydning, at der er fornøden afstand til naboskel. I den konkrete situation vender terrassen ikke mod nogen naboejendomme. Det usædvanlige ved det aktuelle byggeri udgøres af den konstruktion udført i murværk omkring den overdækkede terrasse i både stueplanet og på terrassen udført over stuen. Denne konstruktion fremstår endog meget markant. Det er sat som vilkår i byggetilladelsen, at den overdækkede terrasse placeret over stuen ikke på noget tidspunkt kan inddrages til beboelse. Afdelingen har ikke fundet anledning til at hindre udformningen og konstruktionen ved den overdækkede terrasse. Det har været afgørende, at der i forbindelse med den valgte konstruktion ikke er tale om indretning af beboelse. Det er videre afgørende at gentage, at der er fornøden afstand til naboskel, ligesom der ikke er placeret nabobebyggelse, der kan blive generet af indblik fra terrassen overstuen. Ansøgers arkitekt har anført, at det nye projekt er udført med traditionelt saddeltag. Spærene er saksespær over værelser og gitterspær over køkken/bryggers. Tagetagen udnyttes til teknik (ven-

4 4 tilation) og beboelse, samt til øget loftshøjde (saksespær) i værelserne for at give nogle spændende rum med mulighed for hems. Arkitekten oplyser endvidere, at kvistene, der dækker under en tredjedel af facaden, er ført frem til stueetagens facadeflugt og udført som en slags frontspice. Denne form har en tradition i den danske byggeskik og er et kendt stykke arkitektur. Der er ligeledes tradition for, at kviste kan udføres med fladt tag. I projektet udføres en karnap i stueetagen mod syd. Karnappen indeholder en spiseplads. Oven på denne etableres en balkon/terrasse. Denne arkitektur detalje ses mange steder i forbindelse med overdækkede terrasser og balkoner. Der er især blevet mere udbredt de sidste år, hvor man har set en tendens med større enfamiliehuse. Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Lykke Outzen, Vibeke Peschardt, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet kan i henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 4, alene behandle klager over en kommunes afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål. Kommunens afgørelse af skønsmæssige spørgsmål, herunder spørgsmål om planlægningens hensigtsmæssighed kan derimod ikke påklages. Planlovens 15 regulerer udtømmende, hvad der kan fastsættes bestemmelser om i en lokalplan. I 15, stk. 2 angives de emner, der kan optages bestemmelser om. Efter planlovens 15, stk. 2, nr. 7 kan en lokalplan indeholde bestemmelser, der regulerer bebyggelsers omfang og udformning, herunder antallet etager bebyggelse indenfor et lokalplaneområde kan opføres i. Efter planlovens 18 er bestemmelserne i en lokalplan umiddelbart bindende for borgerne. Det betyder, at dispositioner i overensstemmelse med bestemmelserne er umiddelbart tilladt, mens omvendt dispositioner, der strider mod bestemmelserne, ikke kan foretages, medmindre kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelsen, jf. planlovens 19. Det følger af planlovens 19, at en kommune kan dispensere fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. En plans principper er efter

5 5 lovens forarbejder planens formålsbestemmelser og de anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Fra bebyggelsesregulerende bestemmelser - herunder bestemmelser om etageantal - vil der almindeligvis kunne meddeles dispensation efter en konkret vurdering. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation, er en skønsmæssig afgørelse, som Naturklagenævnet ikke kan efterprøve. Det er en forudsætning for lokalplanens bindende virkning, at den er så klar og præcis, at det på forhånd kan afgøres om en given disposition er i overensstemmelse med planen. Det følger af lokalplanteksten, at den påklagede bebyggelse kan opføres i indtil 1½ etage. Det som Naturklagenævnet herefter skal tage stilling til, er om bygningen faktisk fremstår som en 2 etages bygning eller som en bygning i 1½ etage (en etage med udnyttet tagetage). Det er hverken i planloven eller i byggelovgivningen nærmere defineret, hvad der skal forstås ved udtrykket en etage. Håndbog for bygningsmyndigheder, der er udgivet af Kommunernes Landsforening, indeholder en række fortolkninger af byggelovgivningens bestemmelser herunder også om etagebegrebet. Selv om der ikke er tale om juridisk bindende bestemmelser, er det i håndbogen anførte om etagebegrebet udtryk for den almindelige byggetekniske forståelse af begrebet. I mangel af en entydig fastlæggelse af etagebegrebet i byggelovgivningen og praksis, må der i tvivlstilfælde ved afgørelser efter planloven, lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden set i relation til de hensyn, som planbestemmelserne skal varetage. Afgørende er således, om bebyggelsen set i forhold til naboer, forbipasserende og lokalplanområdets præg fremstår som en bebyggelse i en etage med udnyttet tagetage eller 2 etager. Nævnet lægger i overensstemmelse hermed i sin vurdering af den konkrete bebyggelse vægt på, hvordan bygningen fremtræder på de tilsendte tegninger, samt på hvorledes byggeriet er beskrevet af sagens parter. Det fremgår, at huset bl.a. ønskes opført med to karnapper på husets syd- og nordfacade. Karnapperne opføres med fladt tag overfor hinanden, trukket ud til facaden i 6,6 meters højde. Den ene karnap forlænges mod syd med en overdækket terrasse, der opføres i murværk som resten af huset. Et flertal af Naturklagenævnets medlemmer finder navnlig under henvisning til de markante karnappers fremtoning og placering overfor hinanden, herunder den i murværk opførte terrasse, at byggeriet delvist fremtræder som en bebyggelse i 2 etager.

6 6 Flertallet finder på den baggrund, at det ansøgte er i strid med lokalplanens 6.5 og derfor ikke umiddelbart tilladt efter planen. Byggeriet kan således kun realiseres som ansøgt ved meddelelse af dispensation. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen) er enig i kommunens vurdering af byggeriet og stemmer derfor for at opretholde afgørelsen. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivelse går Naturklagenævnets afgørelse ud på, at Mariagerfjord Kommunes byggetilladelse af 12. marts 2008, vedrørende ejendommen matr.nr. 2ee, beliggende Hostrupkrogen 46 i Mariagerfjord Kommune, er i strid med lokalplan nr På Naturklagenævnets vegne Isabelle Navarro Vinten Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.