Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af nes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden 1. juli 2007 til 30. juni April 2009 Rambøll Management Consulting Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 6 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC-fordeling mv.) Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til 30. juni Udviklingen i de administrative omkostninger siden De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) 9 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Taxation from July 2007 to June Bilag A. Oversigt over ændringer i nes årlige administrative omkostninger pr. lov/bekendtgørelse fordelt på segmenter, informationsforpligtelser, indberetningsmetoder og oplysningskrav 34 Departementet 34 Opdatering 06-07: BEK nr af 17/1/ Opdatering 07-08: BEK nr af 17/1/ Opdatering 06-07: LBK nr. 101 af 13/2/ Opdatering 07-08: LBK nr. 101 af 13/2/ Opdatering 06-07: LOV nr. 416 af 26/6/ Opdatering 07-08: LOV nr. 416 af 26/6/ Opdatering 06-07: LOV nr. 418 af 26/6/ Opdatering 07-08: LOV nr. 418 af 26/6/ Opdatering 06-07: LBK nr. 561 af 3/8/ Opdatering 07-08: LBK nr. 561 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 562 af 3/8/ Opdatering 07-08: LBK nr. 562 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 565 af 3/8/1998 Opdatering 07-08: LBK nr. 565 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 566 af 3/8/ Opdatering 07-08: LBK nr. 566 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 568 af 3/8/ Opdatering 07-08: LBK nr. 568 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 570 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 570 af 3/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 638 af 21/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 638 af 21/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 678 af 12/8/ Opdatering 07-08: LBK nr. 678 af 12/8/ Opdatering 06-07: LBK nr. 688 af 17/9/ Opdatering 07-08: LBK nr. 688 af 17/9/ Opdatering 06-07: LBK nr. 739 af 3/9/ Opdatering 07-08: LBK nr. 739 af 3/9/ AMVAB-opdatering

3 Opdatering 06-07: LBK nr. 765 af 5/7/ Opdatering 07-08: LBK nr. 765 af 5/7/ Opdatering 06-07: LBK nr. 798 af 9/11/ Opdatering 06-07: LBK nr. 798 af 9/11/ Opdatering 06-07: LBK nr. 869 af 12/1/ Opdatering 07-08: LBK nr. 869 af 12/1/ Opdatering 06-07: LBK nr. 966 af 14/10/ Opdatering 07-08: LBK nr. 966 af 14/10/ Bilag B. Kort om AMVAB-metoden 424 Bilag C. Korrektioner til eksisterende målinger 427 Bilag D. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 435 Bilag E. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 439 AMVAB-opdatering

4 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVABmålingen på Skatteministeriets område. De løbende administrative omkostninger ved Skatteministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet 795,4 mio. kr., svarende til et fald på ca. 9,6 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til ne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 07/08 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter nes administration. I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som ne har fået erfaring at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som ne endnu ikke har erfaring at efterleve, men som i forbindelse forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte. 1 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 744,4 mio. kr. Her til kommer to ikke-tidligere afrapporterede ex-ante målinger, der tilsammen fører lettelser for ca. 50,9 mio. kr. Ex-ante målte konsekvenser er forbundet en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles expost på baggrund af yderligere virksomhedsinterview. Hovediagttagelserne for denne opdatering er følgende: For skattekontrolloven udgør de administrative lettelser ca. 9,9 mio. kr. i forbindelse lempelser som følge af digital indberetning af den skattepligtige indkomst for selvstændige erhvervsdrivende. Det er skønnet, at besparelsen ved anvendelse af den digitale indberetning TastSelv Erhverv - reducerer revisoromkostningerne til selve indberetningen af selvangivelsen 15 pct. For skattekontrolloven udgør de administrative lettelser endvidere ca. 438,1 mio. kr. som følge af en reduceret revisoromkostning i forbindelse opgørelse og indberetning af selvangivelse udover virksomhedsdelen for selvstændige erhvervsdrivende og landmænd, som følge af revisors adgang til en lang række oplysninger i den personlige skattemappe R75, som tidligere blev indsamlet og behandlet manuelt. For mindstekravsbekendtgørelsen er lettelsen opgjort til ca. 151,2 mio. kr. som følge af en reduceret revisoromkostning i forbindelse opgørelse af skatteregnskabet for selvstændige erhvervsdrivende og landmænd, som følge af revisors adgang til en lang række oplysninger i den personlige skattemappe R75, som tidligere blev indsamlet og behandlet manuelt. iseringen af lønsedler har reduceret byrderne vedrørende informationsforpligtelsen Oplysning til 3. part om indeholdelse af A-skat i LBK nr. 678 af 1 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede. Ex-ante målingerne er ligesom expost opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. AMVAB-opdatering

5 12/08/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. 138,7 mio. kr. For de love og bekendtgørelser, hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 50,9 mio. kr. De foreløbigt opgjorte konsekvenser kan henføres til ex-ante målingen af de administrative konsekvenser for ne ved etableringen af muligheden for levering af digitale skatteindberetninger ved anvendelse af DRP-løsningen og de administrative konsekvenser ved ændring af PAL-skatten. Lettelsen i forbindelse DRP-løsningen er for Skatteministeriets vedkommende opgjort til 61,6 mio. kr., og byrden i forbindelse ændring af PAL skatteberegningen er opgjort til 10,6 mio. kr. Ex-ante målinger er forbundet en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles ex-post. Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,1 mio. kr. og er per 30. juni 2008 opgjort til 7.504,8 mio. kr. 2 Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Skatteministeriets område således faldet 2.632,4 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 26,0 pct. De endeligt opgjorte administrative omkostningers oprindelse fordeler sig således. 14,7 pct. stammer fra international, primært EU regulering (A-regulering). 6,8 pct. har delvis oprindelse i international regulering (B-regulering). 78,5 pct. stammer fra national regulering (C-regulering) 2 Beløbet er inklusive ex-ante målinger AMVAB-opdatering

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for danske op til 25 pct. i 2010, jf. regeringens vækststrategi Vækst vilje fra Målsætningen er senest blevet genfremsat regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra november 2007 og i regeringens afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område fra marts I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative omkostninger for ne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative omkostninger i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative omkostninger gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for nes håndtering af deres administrative opgaver. Hidtil er udelukkende digitale løsninger, som kan kobles til en konkret lovbunden indberetning, blevet inkluderet i AMVAB-målingerne. Denne tilgang har vist sig at være for begrænsende i forhold til den udvikling, som den offentlige sektor har gennemgået og vil gennemgå i de kommende år. Det har således vist sig at være en udfordring at måle effekten af digitaliseringsinitiativer, der ikke kan relateres til en konkret offentlig pligt, men som fører reelle administrative lettelser for ne, og som efterspørges af erhvervslivet. Det gælder fx skattemappen, der giver ne hurtig adgang til og oversigt over deres skatteoplysninger og kan erstatte papirbaserede lønseddeloplysninger for de og NemKonto, som letter finansielle s administration i forbindelse pengeoverførsler til deres kunder betydeligt. Fra og denne AMVAB-opdatering inkluderes initiativer, der letter nes interne administration, i AMVAB-målingerne, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i ne og der virker til at skabe vækst og beskæftigelse. Af digitaliseringsstrategien for den offentlige sektor fremgår det, at al relevant skriftlig kommunikation mellem ne og det offentlige skal foregå digitalt senest i Derfor vil der i de kommende år ske en forholdsvis hurtig nedlukning af de papirbaserede kanaler for erhvervslivet, som gør det overflødigt at skelne mellem forskellige grader af udnyttelse af digitale muligheder. Fra og denne AMVAB-måling antages der derfor 100 procents udnyttelse af de digitale løsninger. Beregningerne af digitale lettelser er fortsat baseret på virksomhedsinterviews (se endvidere bilag B). Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer som f. eks. digitaliseringsinitiativer) har for nes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går ministeriernes AMVAB-opdatering

7 indsats for at reducere nes administrative omkostninger op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Skatteministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november Boks 1: Faktaboks om Skatteministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2007 til 30. juni Tidligere AMVABmålinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler administrative konsekvenser for ne, som er udstedt i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som ne endnu ikke har erfaring at efterleve, opdateres i forbindelse næste opdatering af folketingsåret 08/09. En oversigt over disse regler er at finde i bilag D. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 20 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 2 love/bekendtgørelser. De administrative omkostninger er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2008 faldet 2.632,4 mio. kr., svarende til 26,0 pct. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Skatteministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. [Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport.] 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status på de samlede administrative konsekvenser ved Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2008, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC-fordeling mv. AMVAB-opdatering

8 Kapitel 4 indeholder de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler administrative konsekvenser på Skatteministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt ne. Kapitel 5 indeholder de metodiske udfordringer i forbindelse opdateringen, mens kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en oversigt over de administrative omkostninger ved de love og bekendtgørelser, der indgår i dette års opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over korrektioner til eksisterende målinger. Bilag D indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Bilag E indeholder en oversigt over ex-ante målinger, som indgår i målingen. AMVAB-opdatering

9 3. Udviklingen i de administrative omkostninger samt andre relevante resultater (ABC-fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative omkostninger perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 Tabel 3.1 viser, at der indgår i alt tyve endeligt opgjorte love og bekendtgørelser i opdateringen på Skatteministeriets område og to foreløbigt opgjorte regler i form af ex-ante målinger. 3 Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen. Antal love/bekendtgørelser i alt Endeligt opgjorte love/bekendtgørelser Foreløbigt opgjorte love/bekendtgørelser Departementet I alt for ministeriet I Tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2008 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt ne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi ne ikke har erfaring at efterleve reglerne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2007 til 30. juni Departementet I alt for ministeriet Foreløbigt opgjorte omstillingsomkostninger Endeligt opgjorte omstillingsomkostninger Foreløbigt opgjorte konsekvenser Endeligt opgjorte konsekvenser Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) 589,6 0-50,9-744,4-795,4 589,6 0-50,9-744,4-795,4 Som det fremgår af Tabel 3.2, fører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative omkostninger på 795,4 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 744,4 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 50,9 mio. kr. 3 Bilag D indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 07/08, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per 30. juni 2008, eller fordi ne endnu ikke har erfaringer at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering

10 I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har ført administrative konsekvenser for erhvervslivet (jf. også bilag C side 418 vedrørende korrektioner på de forudgående målinger). 3.2 Udviklingen i de administrative omkostninger siden 2001 Tabel 3.3 viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Siden 2001 er ministeriets administrative omkostninger faldet 2.632,4 mio. svarende til et fald på 26,0 procent. Heri er regnet foreløbigt opgjorte administrative lettelser på i alt 589,4 mio. kr., som skal endeligt opgøres i forbindelse senere opdateringer. Fraregnes disse ex-ante målinger har ministeriet opnået en reduktion i de administrative omkostninger på 2.043,0 mio. kr. svarende til et fald 20,2 procent. Tabel 3.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2008 Departementet I alt for ministeriet Administrative omkostninger i 2001 Administrative omkostninger i juni 2008 Procentvis reduktion i de administrative omkostninger siden , ,0 3.3 De administrative omkostningers oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative omkostninger på Skatteministeriets område, stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger både på tidspunktet for nulpunktsmålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der har dansk oprindelse (C-regulering), idet omkring 78 pct. af reguleringen under Skatteministeriet har oprindelse i national lovgivning. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative omkostningers oprindelse: i 2001 var 82,6 pct. af de administrative omkostninger på Skatteministeriets område C- regulering, 5,6 pct. var B-regulering og 11,8 pct. var A-regulering. Tabel 3.4: De administrative omkostningers oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmåling (2001) Status juni 2008 A B C A B C Departementet 11,8 5,6 82,6 14,8 6,9 78,3 I alt for ministeriet 11,8 5,6 82,6 14,8 6,9 78,3 Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser, der indgik på top 10-listen i Langt hovedparten af de administrative omkostninger kan henføres til Skattekontrolloven, som samlet set tegner sig for omkring halvdelen af ministeriets omkostninger. Tabellen er til anvise, hvor lettelserne er mest tiltrængt, og de største lettelser i forbindelse årets opdatering kan da også henføres til regler, som befinder sig på top-ti listen henholdsvist Skattekontrolloven kap. 2 (LBK nr. 869 af 12/8/2004) og Kildeskatteloven (LBK nr. 678 af 12/8/2002). AMVAB-opdatering

11 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for Skatteministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2008) Administrative Administrative omkostninger 30. juni 2008 Udvikling omkostninger november 2001 (2) (3) (4) (5) (6) Samfundsniveau Samfundsniveau Andel af samlede Samfundsniveau Ændring i pct. omk. (pct.) 1. Skattekontrolloven Kap. 1 - Mindstekravs-bekendtgørelsen (BEK nr af 17/12/1999) 2. Skattekontrolloven Kap. 2 (LBK nr. 869 af 12/08/2004) ,2% ,9% ,9% ,2% 3. Momsloven (LBK nr. 966 af 14/10/2005) ,6% ,5% 4. Toldloven (LBK nr. 765 af 5/7/2004) ,7% ,0% 5. Kildeskatteloven (LBK nr. 678 af 12/8/2002) ,3% ,6% 6. BEK nr. 502 af 15/06/2003 om arbejdsmarkedsbidrag ,6% 0 0,0% 7. Pensionsbeskatnings-loven (LBK nr. 816 af 30/9/2003) ,5% ,5% 8. Færdselsloven (Nummerplader) (LBK nr af 14/11/2005) ,4% 0 0,0% 9. LBK nr. 689 af 17/9/1998 om afgift af elektricitet (elafgiftsloven) ,7% ,2% 10. LBK nr. 977 af 2/12/2002 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Top 10 i alt I alt for ministeriet ,7% ,3% ,6% ,2% ,0% ,0% 4 Inklusive foreløbigt opgjorte lettelser på 548 mio. kr. i form af ex-ante måling af mindstekravsbekendtgørelserne hhv. BEK nr. 593 af 12/6/2006, BEK nr. 594 af 12/6/2006 og BEK nr. 407 af 4/7/ Inklusive foreløbigt opgjorte administrative omkostninger på 84,8 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte administrative lettelser på 5,9 mio. kr. i form af ex-ante måling af hhv. Lov nr. 408 af 1/6/2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven samt Lov nr. 422 af 6/06/2005 om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven. 6 Inklusive foreløbigt opgjorte administrative lettelser på 50,2 mio. kr. i form af ex-ante måling af Lov nr. 309 af 19/4/2006 om registrering af køretøjer. AMVAB-opdatering

12 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer administrative konsekvenser Skatteministeriets lovgivning berører i større eller mindre omfang samtlige danske erhvervs. I dette års opdatering indgår i alt 20 endeligt opgjorte love og bekendtgørelser samt to foreløbigt opgjorte via ex-ante målinger. De opdaterede love og bekendtgørelser samt de to ex-ante målinger fremgår af tabel 4.1 I forbindelse denne opdatering kan de endeligt opgjorte lettelser bl.a. henføres til LOV nr. 517 af 7/6/2006 om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum, hvor der er sket en basal reduktion af antallet af, der er lønsumsafgiftpligtige, idet visse hjemmeplejeydelser, der leveres af private service, er undtaget af lønsumsafgiftspligten. Disse, som i forvejen var momspligtige, slipper nu for alle byrder forbundet lønsumsafgiftspligten (opgørelse, indberetning og indbetaling af lønsumsafgift). Lettelserne beløber sig til 0,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau. I opdateringen for 2007/08 indgår endvidere endeligt opgjorte lettelser vedrørende indberetning af selvangivelsen for selvstændige erhvervsdrivende. Den opgjorte lettelse er ikke en direkte følge af ændret lovgivning i løbet af 2007/08, men en opdatering af lettelser i de administrative byrder som følge af, at ne og deres rådgivere kan indberette den skattepligtige indkomst digitalt ved anvendelse af Tast- Selv Erhverv-løsninger. Pligten til indberetning af skattepligtig indkomst henføres til LBK 869 af 12/1/ Bekendtgørelse af skattekontrolloven. I alt selvstændige erhvervsdrivende, heltidslandmænd og deltidslandmænd reducerer deres administrative omkostninger et samlet beløb på 9,9 mio. kr. årligt på samfundsniveau. I bekendtgørelse nr af 17/1/1999 om skattemæssige krav til regnskab (Mindstekravsbekendtgørelsen) og LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven sker der i forbindelse opdateringen endvidere lettelser som følge af digital adgang til personlige skatteoplysninger i den personlige skattemappe R75, et såkaldt øvrigt initiativ. Adgangen til og anvendelsen af disse oplysninger reducerer revisorernes og regnskabsbureauernes ressourceanvendelse i forbindelse regnskabsudarbejdelse og opgørelse af den skattepligtige indkomst for selvstændige erhvervsdrivende, heltidslandmænd og deltidslandmænd. Lettelserne beløber sig til 589,3 mio. kr. årligt på samfundsniveau (jf. også bilag C side 418 vedrørende korrektioner på de forudgående målinger på LBK 869 af 12/1/2004). Med virkning fra denne opdatering for Folketingsåret 2007/2008, opdateres Skatteministeriets administrative omkostninger i forhold til den reviderede AMVAB-metode vedr. 100 pct. digitalisering, således at samtlige antages at anvende muligheden for digitale lønsedler. I LBK nr. 678 af 12/8/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. fører antagelsen om 100 pct. anvendelse af digitale lønsedler, at de samlede administrative omkostninger på informationsforpligtelsen Oplysning til 3. part om indeholdelse af A-skat reduceres ca. 138,7 mio. kr. på samfundsniveau (jf. også bilag C side 418 vedrørende korrektioner på de forudgående målinger på denne bekendtgørelse). I LBK nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) er der i forbindelse opdateringen sket en lettelse i forbindelse indberetning af listeoplysninger AMVAB-opdatering

13 for, som eksporterer. Lettelsen fremkommer som følge af ændring af listeoplysningerne til 100 pct. digital indberetning. Tidsanvendelsen ved digital indberetning er betydeligt mindre end ved manuel indberetning. Lettelserne, som berører , beløber sig til 2,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau. I afsnit 4.1 gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2 de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt ne. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1 og 4.2. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse LBK nr. 739 af 3/9/2002 om afgift af lønsum m.v. (ændringer som følge af Lov 517/2006) LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven (TastSelv Erhverv) LBK nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) -0,4-9,9-2,1 Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) BEK nr af 17/1/1999 om skattemæssige krav til regnskab (Mindstekravsbekendtgørelsen) Skattemappen (R75) LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven Skattemappen (R75) LBK nr. 678 af 12/8/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. - webreg LBK nr. 678 af 12/8/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. digitale lønsedler LBK nr. 678 af 12/8/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. 100 % digitalisering LBK nr. 765 af 5/7/2004 af toldloven webreg LBK nr. 765 af 5/7/2004 af toldloven 100 % digitalisering LBK nr. 638 af 21/8/1998 om forskellige forbrugsafgifter -151,2-438,2-2,9-138,7-0,1-0,25-0,04-0,03 AMVAB-opdatering

14 LOV nr. 416 af 26/6/1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer LBK nr. 798 af 9/11/1998 om afgift af bekæmpelsesmidler LBK nr. 566 af 3/8/1998 om afgift af visse flyrejser LBK nr. 561 af 3/8/1998 om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) LBK nr. 568 af 3/8/1998 om afgift af visse klorerede opløsningsmidler LOV nr. 418 af 26/6/1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. LBK nr. 562 af 3/8/1998 om afgift af mineralvand m.v. LBK nr. 688 af 17/9/1998 om afgift af svovl LBK nr. 565 af 3/8/1998 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. LBK nr. 101 af 13/2/2001 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier -0,001-0,003-0,003-0,01-0,0004-0,01-0,02-0,03-0,06-0,16 LBK nr. 739 af 3/9/2002 om afgift af lønsum m.v. -0,44 LBK nr. 570 af 3/8/1998 om afgift af affald og råstoffer -0,01 LOV nr af 19/12/2007 Pensionsafkastbeskatningslov (PAL) Ex-ante titel: Notat om de administrative konsekvenser ved ændring af PAL 10,6 løsning: DRP / digital indberetning Ex-ante titel: Undersøgelse af det erhvervs- og samfundsøkonomiske potentiale ved digitale regnskaber -61,6 I alt -744,4-50,9 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser LBK nr. 739 af 3/9/2002 om afgift af lønsum m.v. Med LOV nr. 517 af 7/6/2006 om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum blev der indført ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og et samtidigt ophør af lønsumsafgiftspligten for disse hjemmeplejeydelser. Tabel 4.2: LBK nr. 739 af 3/9/2002 om afgift af lønsum m.v. Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser Nettokonsekvens Angivelse og indbetaling af løn AMVAB-opdatering

15 sumsafgift Angivelse og indbetaling af lønsumsafgift (årsregulering) I alt Konsekvensen har været, at de omhandlede, som i forvejen var momsregistrerede, kunne ophøre at være lønsumsafgiftsregistrerede og derved ikke længere pligtige til at opfylde informationsforpligtelserne i forbindelse denne registrering. Da ne i forvejen var momsregistrerede, er der ikke sket en forøgelse af byrderne forbundet her. Nettokonsekvensen af den ændrede regulering er således, at de i alt 250 slipper for 4 årlige indberetninger af lønsumsafgift inkl. en årlig årsregulering, hvor ne har anvendt revisorassistance til opgørelse af årsreguleringen. Den samlede reduktion af løbende byrder udgør således i alt kr. pr. virksomhed for de 250. Der er ingen omstillingsomkostninger forbundet den ændrede regulering. Reduktionen af de administrative byrder skyldes alene national C-regulering. Den digitale løsning TastSelv Erhverv Implementeringen af SKAT s TastSelv-løsninger, herunder TastSelv Erhverv, som gør det muligt at foretage online indberetning af f.eks. selvangivelse, udbytter af unoterede aktier mv., har gjort visse administrative procedurer nemmere for revisorer og derved ført reducerede eksterne omkostninger til revisor for ne. Online indberetningen af selvangivelser og andre blanketter fører, at revisorerne undgår at håndtere de fysiske selvangivelsesblanketter. En online indberetning fører desuden, at der umiddelbart i forbindelse indberetningen kan udskrives en endelig skatteberegning (årsopgørelse) for klienten, frem for en inddatering i et separat skatteberegningsprogram deraf risiko for beregningsmæssige differencer, som på et senere tidspunkt kan afstedkomme henvendelser fra klienten, som skal forklares og besvares. Endelig er der ved anvendelse af online løsningen mulighed for at angive kommentarer til selvangivne beløb som afviger fra automatisk indberettede indkomstoplysninger, hvilket reducerer antallet af simple henvendelser fra SKAT for afklaring af disse differencer. I opdateringen for 2007/08 indgår administrative lettelser som følge af muligheden for anvendelse af TastSelv Erhverv ved indberetning af skattepligtig indkomst for. Denne informationsforpligtelse fremgår af LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven. Opdateringen for 2007/08 indeholder ikke reduktion af byrderne i forbindelse indberetning af udbytter af unoterede aktier, da der ikke har kunnet identificeres direkte tids- og omkostningsbesparelse i forbindelse TastSelv løsningen herfor, AMVAB-opdatering

16 men alene en reduktion af irritationsbyrderne forbundet håndteringen af manuelle udbytteindberetninger. Tabel 4.3: LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven Segment Nettokonsekvens Informationsforpligtelse Omstillingsomkostning Løbende administrative omkostninger Administrative lettelser skattepligtig indkomst - alle Selvstændigt erhvervsdrivende skattepligtig indkomst - alle Selvstædige erhvervsdrivende - heltidslandmænd skattepligtig indkomst - alle Selvstændige erhvervsdrivende - Deltidslandmænd (fritidslandmænd) I alt Lettelsen summeret ovenfor i tabel 4.3 er udtryk for en 15 pct. s reduktion af byrderne forbundet indberetning af selvangivelsen for i alt selvstændige erhvervsdrivende, heltidslandmænd og deltidslandmænd (jf. også bilag C side 418 vedrørende korrektioner på de forudgående målinger på denne bekendtgørelse). Reduktionen af de administrative omkostninger er foretaget i lovgivning, der har oprindelse i national regulering. Til opgørelse af lettelsen har der været afholdt en workshop deltagelse af registrerede og statsautoriserede revisorer. På workshoppen blev dels TastSelv Erhvervløsninger og dels elektronisk adgang til skatteoplysninger i Skattemappen R75 drøftet. Kvalitativt input og observationer fra Workshoppen vedrørende TastSelv Erhverv løsninger Den digitale løsning giver større sikkerhed for revisorerne, fordi videndelingen mellem SKAT og revisor er langt bedre dette giver langt færre opfølgningssager initieret af SKAT. Yderligere information om TastSelv-løsninger ønskes. Der ønskes online mulighed for træning/instruktion, f.eks. e-learning eller online instruktionsvideo. Workshoppen afdækkede højere frekvens ved anvendelse af TastSelv løsninger blandt registrerede revisorer end blandt statsautoriserede revisorer. Det blev konkluderet, at ansvarsproblematikken omkring SKAT/klient/revisor ved AMVAB-opdatering

17 digital indberetning var uafklaret eller i hvert fald usikker. Det anbefales, at dette afklares på brancheniveau, så der kan ske en større udbredelse af digital indberetning. vælger generelt homebanking betaling til digitalindberetning frem for PBS løsninger. ne ønsker selv at styre/kontrollere likviditet. For LBK nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) har TastSelv Erhverv alene haft effekt på momslovens krav om listeindberetninger. Tabel 4.4: LBK nr. 966 af 14/10/2005 af merværdiafgiftsloven (momsloven) Informationsforpligtelsomkostninministrative Omstillings- Løbende ad- Administrative Nettokonsekvens omkostninger lettelser E.1 Listeoplysninger I alt I november 2007 foretog CKR en undersøgelse 7 for Skatteministeriet, der belyste byrden vedrørende indberetning af listeoplysninger foretaget manuelt og via TastSelv Erhverv. Undersøgelsen viste, at listeindberetninger gennemført ved den digitale løsning blev gennemført på 5 min. pr. indberetning, hvor manuelle indberetninger var meget afhængige af nes størrelse. Således brugte mindre, som kun har to momsindberetninger årligt, dobbelt så meget tid pr. indberetning end lidt større fire momsindberetninger årligt. Listeindberetninger er pålagt, der leverer varer til momsregistrerede i andre EU-lande. Ved listeindberetningen skal det samlede varesalg og trekantshandel til i EU-lande angives specifikation pr. varemodtager. Virksomhedens oplysninger videresendes gennem VIES-systemet (EU-system til udveksling af momsoplysninger) til myndigheder i de andre EU-lande. Listeindberetninger kan ske enten manuelt på dertil indrettede blanketter eller digitalt via TastSelv Erhverv. Ved anvendelse af den digitale løsning kan der enten ske indtastning eller overførsel af en fil fra et økonomisystem eller et regneark. Anvendes indtastning i den digitale løsning kan det ske ved en opdatering af en tidligere foretagen indberetning, hvilket er fordelagtigt for mange, da salget ofte sker til den samme kundekreds, og man spares derfor for indtastning af momsnummer og landeidentifikation. Lettelsen summeret ovenfor i tabel 4.5 er udtryk for, at byrden ved listeindberetning er reduceret 20 min. årligt for to årlige momsindberetninger og 10 min. årligt for fire årlige momsindberetninger. Timelønnen er sat til 245 kr. For tolv årlige momsindberetning er der ingen lettelse, da den målte byrde i forvejen var baseret på, at disse havde etableret automatiserede løsninger til listeindberetningen. 7 Skatteministeriets Departement Afgiftsområdet Interview-undersøgelse om listeindberetning 14. november 2007 AMVAB-opdatering

18 Reduktionen af de administrative omkostninger er foretaget i lovgivning, der har oprindelse i EU-regulering. Den digitale løsning Skattemappen (R75) SKAT har løbende forbedret og udvidet omfanget af de informationer fra SKAT s øvrige systemer, som er gjort tilgængelige for skatteyderne og deres rådgivere via Skattemappen R75. Skattemappen indeholder en række detaljerede personlige skatteoplysninger, som dels er oplysninger, SKAT har modtaget om skatteyderen fra indberetningspligtige (løn, renter, bankindestående, gæld, faglige kontingenter, finansielle kontrakter m.v.), dels en række oplysninger fra SKAT s subsystemer (betalte skatter, biloplysninger, momsoplysninger, underskudsoplysninger m.v.). Skattemappen indeholder endvidere adgang til logbog, forskudsopgørelser, kvitteringer for indberetninger til årsopgørelsen/selvangivelsen, årsopgørelsen, servicebrev, betalingsinformationer, ejendomsskema, BBR-ejerdelser, E-indkomstoplysninger og eskattekort samt oplysninger om restancer. Adgangen til oplysningerne i skattemappen (R75) sker via den personlige TastSelv kode eller ved anvendelse af digital signatur. Adgangen til oplysninger i Skattemappen R75 har ført, at regnskabsudarbejdelse og opgørelse af den skattepligtige indkomst for og selvstændigt erhvervsdrivende nu kan ske en reduceret ressourceindsats fra revisor, idet der skal bruges mindre tid på at indhente informationer mm. Den digitale adgang til oplysningerne og omfanget af de tilgængelige oplysninger er særdeles nyttige for revisorerne, og revisorerne giver udtryk for at adgangen til Skattemappen R75 har lettet revisorernes hverdag betydeligt. Gennem de seneste år er oplysningerne endvidere blevet tidligere tilgængelige således, at anvendelse af oplysningerne naturligt kan indgå i arbejdsprocessen at udarbejde regnskab og selvangivelse. Som følge heraf har selvstændigt erhvervsdrivende en lavere revisoromkostning end tidligere. I opdateringen for 2007/08 indgår administrative lettelser som følge af elektronisk online adgang til Skattemappen (R75). De administrative lettelser er henført til BEK nr af 17/ om skattemæssige krav til regnskab (Mindstekravsbekendtgørelsen) og LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven. Tabel 4.5: BEK nr af 17/1/1999 om skattemæssige krav til regnskab (Mindstekravsbekendtgørelsen) & LBK nr. 869 af 12/1/2004 af skattekontrolloven Informationsforpligtelse Regnskabskrav vedr. årsregnskab (specifikationskrav) - alle Segment Omstillingsomkostning Løbende administrative Administrative lettelser Nettokonsekvenkostninger om- Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstædige erhvervsdri AMVAB-opdatering

19 Dokumentation i relation til skatteregnskab skattepligtig indkomst - alle I alt vende - heltidslandmænd Selvstændige erhvervsdrivende - Deltidslandmænd (fritidslandmænd) Selvstædige erhvervsdrivende - heltidslandmænd Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstædige erhvervsdrivende - heltidslandmænd Selvstændige erhvervsdrivende - Deltidslandmænd (fritidslandmænd) De administrative lettelser ved adgangen til Skattemappen (R75) er opgjort som en reduktion af den tidligere identificerede eksterne omkostning til revisorbistand forbundet opstilling af skatteregnskab og opgørelse og indberetning af skattepligtig indkomst for og selvstændige erhvervsdrivende. Til opgørelse af lettelsen har der været afholdt en workshop deltagelse af registrerede og statsautoriserede revisorer. På workshoppen blev dels TastSelv Erhverv-løsninger og dels elektronisk adgang til skatteoplysninger i Skattemappen R75 drøftet. Lettelsen summeret ovenfor i Tabel 4.5 er udtryk for en gennemsnitlig reduktion af revisoromkostningerne på kr. for i alt selvstændige erhvervsdrivende og heltidslandmænd og på 960 kr. for deltidslandmænd. Reduktionen af de administrative omkostninger er foretaget i lovgivning, der har oprindelse i national regulering. Kvalitativt input og observationer fra Workshop for drøftelse af Skattemappen R75 Skattemappen og informationer er særdeles vellidt og brugervenligt, men der bør være sikkerhed for, at alle informationer, som SKAT er besiddelse af, fremgår af skattemappen. AMVAB-opdatering

20 Generelt indsamles materiale fortsat fra skatteyder til revisor. Informationer i skattemappen bruges som kvalitetssikring og facitliste. Der er varierende opfattelse af validiteten af de tilgængelige oplysninger. For eksempel anvendes oplysninger om renter og pengeinstitutter stort set uden kontrol til information modtaget direkte fra pengeinstitutter. Det foreslås, at der for investeringsforeninger identificeres, hvilken skattetype foreningen er (obligationsbaseret eller aktiebaseret). Betalte skatter bør identificeres bedre i B-skat, AM-bidrag, restskatter, restbidrag mv. Biloplysninger bør kunne filtreres således, at der for bilforhandlere ikke fremgår alle biler midlertidigt registreret i virksomhedens navn. Det foreslås at SKAT s beregnede privatforbrug fremgår af skattemappen. Der efterspørges en udvidelse af informationsomfanget i R75S skattemappe for selskaber. TastSelv kode bør kunne fremsendes elektronisk til skatteyder. Rådgiveradgang til skattemappen for rådgivere digital signatur bør kunne begrænses, således at alle i en revisionsvirksomhed ikke har adgang til alle virksomhedens klienter. På grund af denne problematik anvender få revisions rådgiveradgang. I stedet omgås den personlige TastSelv kode og revisor får adgang denne kode. Dette begrænser sikkerhed i systemet og mulighed for dokumentation/ansvarsplacering for eventuelle fejl. Den digitale løsning Webreg De administrative konsekvenser for ne ved at bruge den digitale indberetningsløsning Webreg til gennemførelse af indberetninger til de offentlige myndigheder sammenlignet anvendelse af manuelle løsninger (blanketter og lign.) er ikke tidligere blevet opgjort i AMVAB-målingerne for Skatteministeriet. Derfor er nes administrative tidsforbrug ved brugen af Webreg blevet sammenlignet det tilsvarende tidsforbrug i forbindelse manuelle indberetninger i forbindelse denne opdatering. Identifikationen af Webreg-mulighederne er foregået i samarbejde Erhvervs- og Selskabsstyrelsens drifts- og udviklingsafdeling på IT området (Web og IT-service (WIT)), der bl.a. administrer driften af Webreg, og i samarbejde de myndigheder, som indberetningerne foretages til, herunder således også SKAT. I forhold til Skatteministeriets lovgivning har analysen af Webreg-mulighederne og kortlægningen af relevante informationsforpligtelser vist, at Webreg-mulighederne er relevante for følgende informationsforpligtelser. Registrering i relation til indeholdelsespligt af A-skat (LBK nr. 678 af 12/8/2002 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.) Registrering told (LBK nr. 765 af 5/7/2004 af toldloven) AMVAB-opdatering