ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved

Transkript

1 ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden 1. juli 2009 til slutopdateringen 2010 april 2011

2 Revision 7 Dato Udarbejdet af RMC Kontrolleret af RMC Godkendt af

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé 1 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdstilsynet Endeligt opgjorte ex-ante målinger Departementet Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdstilsynet Pensionsstyrelsen Administrative konsekvenser ved eindkomstregistret LOV nr. 403 af 08/05/2006 Lov om et indkomstregister (eindkomst) eindkomstregistret i et bredere perspektiv betydning for borgere, det offentlige og virksomheder English summary the development of the administrative burdens for the danish Ministry of Employment from July 2009 to Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 53 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 55 Bilag C. Regler der falder for timers bagatelgrænse 58 Bilag D. Oversigt over ex-ante målinger som indgår i målingen 59 AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

4 1. RESUMÉ Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management Consulting, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Beskæftigelsesministeriets område. De løbende administrative byrder ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 461,9 mio. kr., svarende til en lettelse på ca. 13,6 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009/10 frem til slutmålingen 2010 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som er blevet exante målt enten i forbindelse med forslagenes fremsættelse eller i forbindelse med denne slutopgørelse. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. For de love og bekendtgørelser hvor konsekvenserne kan endeligt opgøres, er der samlet set tale om nye administrative lettelser for ca. 24,5 mio. kr. Herudover viser ikke-tidligere afrapporterede ex-ante målinger af fem regler foreløbigt opgjorte lettelser for samlet set ca. 437,4 mio. kr. De exante målte konsekvenser er forbundet med en lidt større usikkerhed sammenlignet med målinger, der er gennemført på baggrund af virksomhedsinterview efter lovens ikrafttrædelse. I denne opdatering indgår de endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved nye og ændrede regler på Departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Pensionsstyrelsens områder. Hovediagttagelserne fra årets måling er følgende: Den største ændring vedrører den nye arbejdsmiljølov og tilhørende bekendtgørelse, hvor indførslen af arbejdsmiljødrøftelse og deraf følgende nedjustering af mødefrekvens samt ophævelse af diverse skriftlighedskrav medfører samlede lettelser på omkring 350,3 mio. kr. for virksomheder med arbejdsmiljøorganisation. Omvendt medfører kravet om arbejdsmiljødrøftelse for virksomheder med under ti ansatte samt kravet om udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan i forhold til den supplerende arbejdsmiljøuddannelse for virksomheder med arbejdsmiljøorganisation en stigning i de administrative byrder på i alt 135,8 mio. kr. på samfundsniveau. Nettoeffekten af den nye arbejdsmiljølov er et fald i de administrative byrder på omkring 214,4 mio. kr. på samfundsniveau. Den næststørste ændring vedrører indførslen af eindkomstregistret, som har betydet ændrede aktiviteter for virksomhederne, bla vedrørende angivelse af ATP, assistance ved myndighedernes dagpengekontrol og fra 2012 indberetning til FerieKonto. Sammenlagt betyder det lettelser i Beskæftigelsesministeriets administrative byrder på ca. 197 mio. kr. Årsagen er dog ikke at Beskæftigelsesministeriets krav er blevet lettere at opfylde for danske virksomheder, men at omkostningerne til eindkomst er nu er delt mellem flere myndigheder, som genbruger data og derfor har fået godskrevet administrative byrder Den tredjestørste ændring vedrører indførslen af den nye NemRefusionsløsning. NemRefusion er en moderniseret udgave af den hidtidige indberetningsløsning på Virk.dk og blev lanceret den 23. august Med den nye løsning kan virksomheder og selvstændige anmelde og anmode om refusion af syge- og barseldagpenge samt indberette sygefraværssamtalerne digitalt. I alt syv blanketter er omfattet af løsningen i AMVAB-regi. NemRefusion har to indgangskanaler til indberetning af de omfattede blanketter. Adgang til løsningen sker enten med digital signatur via et guidet forløb på Virk.dk eller via en automatiseret system-til-system løsning, hvor virksomhedens løn-, HR- og fraværssystemer direkte sender indberetninger mellem de forskellige systemer. 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2009/10 dog frem til 31. december 2010 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (byrder eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. Ex-ante målingerne er ligesom ex-post opgørelserne baseret på virksomhedsinterview. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

5 NemRefusion vurderes at nedbringe de årlige løbende administrative byrder med 60,1 mio. kr. på samfundsniveau. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 Figuren herunder viser, at de løbende administrative byrder ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,8 mio. kr. og er ved slutmålingen 2010 opgjort til 2.931,2 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Beskæftigelsesministeriets område således faldet med 1.064,6 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 26,6 pct. Størstedelen af faldet kan henføres til opdateringen , hvor der blev registreret et fald på 409 mio. kr. navnlig som følge af, at en række krav i funktionærloven vedrørende arbejdsgivernes protokolpligt og pligt til at udarbejde tjenesteattester blev ophævet, hvilket alene bidrog med lettelser på 295 mio. kr. Sidste års opdatering medførte det tredjestørste fald i de administrative byrder på omkring 144 mio. kr., hvor størstedelen af lettelserne kunne henføres til de facto ophævelsen af SP-ordningen i LBK nr. 887 af 24/08/2004 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som alene medførte et fald i virksomhedernes administrative byrder på 138,5 mio. kr. Dette års opdatering medfører det største fald i perioden på næsten 462 mio. kr., der som nævnt især kan tilskrives fremkomsten af den nye arbejdsmiljølov, indførslen af Nemrefusionsløsningen samt e- Indkomstregistret. Figur 1: Udviklingen i de løbende administrative byrder ved Beskæftigelsesministeriets regulering i perioden Omkring 44,9 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Beskæftigelsesministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 23,4 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (Bregulering) 31,7 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 59,7 pct. af de administrative byrder på Beskæftigelsesministeriets område C-regulering, 24,2 pct. var B-regulering og 16,2 pct. var A-regulering. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

6 2. INDLEDNING Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Målsætningen er genfremsendt i efterfølgende regeringsgrundlag senest i Danmark Viden > vækst > velstand > velfærd. I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmålingen), og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Denne opdatering er den endelige opgørelse af regerings målsætning om at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling. Opdateringen viser udviklingen i Beskæftigelsesministeriets administrative byrder siden sidste opdatering for folketingsåret , som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

7 Boks 2: Faktaboks om Beskæftigelsesministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2009 til 31. december Tidligere AMVAB-målinger (AMVABbasismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved ni love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved fem love og bekendtgørelser. I denne opdatering indgår lovforslag og bekendtgørelser fra folketingsåret , samt love og bekendtgørelser der er vedtaget/udstedt senest 31. december Lovforslag og bekendtgørelser, som vedtages efter 1. marts 2010, er opgjort ved hjælp af ex-ante undersøgelser eller på baggrund af ekspertvurderinger. Nye vejledninger/ændringer i vejledninger, der medfører, at virksomhederne løbende skal bruge mindre tid på at administrere eller efterleve konkrete forpligtigelser i de gældende regler, indgår ligeledes i målingerne. Digitale løsninger, der er besluttet før 31. december 2010 og forventes implementeret (taget i brug af virksomhederne) senest 31. december 2012, indgår i denne endelige opgørelse. At en digital løsning er besluttet indebærer, at følgende er på plads senest d. 31. december 2010: Evt. lovhjemmel såfremt det er påkrævet Finansiering af den digitale løsning. Implementeringsplan og kravspecifikation Regler med administrative konsekvenser for virksomheden, som er udstedt i perioden 1. marts 2010 til 31. december 2010, og som vurderes at have konsekvenser over timer men ikke over timer er ikke medtaget i denne endelige opgørelse. En oversigt over disse regler kan findes i bilag C De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per 27. november 2001) til slutmålingen 2010 faldet med 1.064,6 mio. kr., svarende til 26,6 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management Consulting. Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen, og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning ved slutmålingen 2010, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Kapitel 5 indeholder et engelsk resumé. Bilag A indeholder en beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag B indeholder en beskrivelse af korrektioner af tidligere målinger. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der er faldet for denne endelige opdaterings særlige bagatelgrænse på timer for love og bekendtgørelser, der er vedtaget efter 1. marts Bilag D indeholder en oversigt over regler som er ex-ante opgjort i dette års måling. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

8 3. UDVIKLINGEN I DE ADMINISTRATIVE BYRDER SAMT ANDRE RELEVANTE RESULTATER (ABC FORDELING MV.) 3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden 1. juli 2009 til slutmålingen 2010 I indeværende opdatering indgår i alt 14 regler, hvoraf fem er foreløbigt opgjort, fordelt på henholdsvis Departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Pensionsstyrelsen. Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen. Styrelse Antal love/bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Departementet 1 1 Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Arbejdsdirektoratet 1 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen 1 1 Arbejdstilsynet Pensionsstyrelsen I alt for ministeriet I tabellen nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen 2010 samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Herudover fremgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser fra love/bekendtgørelser fra tidligere folketingsår, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2009 til slutmålingen Styrelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Departementet 8,7 8,7 Arbejdsdirektoratet -37,4-37,4 Arbejdsmarkedsstyrelsen -47,8 1,8-46,1 Arbejdsskadestyrelsen -1,1-1,1 Arbejdstilsynet -214, ,4 Pensionsstyrelsen -175,1 4,4-170,7 I alt for ministeriet -437,4-24,5-461,9 Som det fremgår af tabellen ovenfor, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative byrder på 461,9 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 24,5 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 437,4 mio. kr. I kapitel 4 redegøres for de enkelte ændringer, som har medført administrative konsekvenser for erhvervslivet. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

9 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabellen nedenfor viser udviklingen i erhvervslivets løbende administrative byrder fra 2001 til Som det fremgår, er der samlet set sket et fald på Beskæftigelsesministeriets område på 26,6 pct. Arbejdsdirektoratet tegner sig for det største procentvise fald siden 2001 med 100 pct., mens Pensionsstyrelsen har haft det største fald i faktiske tal på 375,1 mio. kr. svarende til et fald på 34 pct. Tabel 3.3: Udviklingen i erhvervslivets løbende administrative byrder ifm. Beskæftigelsesministeriets lovgivning fra 2001 til 2010 Styrelse Administrative byrder i 2001 Administrative byrder i 2010 Procentvis ændring i de administrative byrder siden 2001 Departementet ,9 Arbejdsdirektoratet ,0 Arbejdsmarkedsstyrelsen ,1 Arbejdsskadestyrelsen ,4 Arbejdstilsynet ,4 Pensionsstyrelsen ,0 I alt for ministeriet ,6 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Som det fremgår af tabellen nedenfor, er de administrative byrder både på tidspunktet for basismålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende har dansk oprindelse (C-regulering). De administrative byrders oprindelse har desuden ændret sig en smule siden nulpunktsmålingen i Der er sket et mindre fald i C-kategorien, national lovgivning, og en tilsvarende stigning i de to øvrige EU-kategorier. Bortset fra Arbejdstilsynet, er alle øvrige styrelser og direktorater kendetegnet ved en høj grad af national (C)-regulering. Arbejdstilsynet adskiller sig derimod ved, at mere end 80 pct. af dets regulering har oprindelse i EU-regulering eller international regulering. Tabel 3.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Styrelse Nulpunkstmålingen (2001) Status 2010 Departementet Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet A B C A B C 13,5 0,0 86,5 70,7 0,0 29,3 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0 0,0 1,1 0,0 98,9 2,0 0,0 98,0 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0 100,0 28,3 46,1 25,5 32,0 49,5 18,4 Pensionsstyrelsen 0,0 0,0 100,0 0,0 0,0 100,0 I alt for ministeriet 16,2 24,2 59,7 23,4 31,7 44,9 I tabellen nedenfor ses en opgørelse over de 10 mest byrdefulde love på Beskæftigelsesministeriets område for perioden fra 2001 til AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

10 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørels e (rangordnet efter byrdeniveau i 2010) 1. LBK nr. 784 om arbejdsmiljø 2. LOV om et indkomstregister (eindkomst) 3. LBK nr. 407 af Ferielov 4. LBK nr. 887 om Arbejdsmarkedets Tillægspension 5. LBK nr. 563 om sygedagpenge (sygedagpengeloven) 6. LOV nr. 422 om arbejdsskadesikring 7. LBK nr. 874 om arbejdsløshedsforsikri ng m.v. 8. LBK nr. 692 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtag eren om vilkårene for ansættelsesforholdet 9. LBK nr. 916 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer 10. LOV nr. 303 om information og høring af lønmodtagere Administrativ e byrder 2001 Administrative byrder 2010 Udvikling Samfundsniveaniveau Samfunds- Andel af Samfunds-niveau Ændring i samlede pct. omk. (pct.) , , , , , , , , , , , ,2 0 0, , , , , , Top 10 i alt , ,3 AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

11 4. GENNEMGANG AF ALLE ÆNDREDE/NYE REGLER SAMT ØVRIGE INITIATIVER MED ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. I indeværende opdatering indgår regler under Departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Pensionsstyrelsen. Reguleringen på Beskæftigelsesministeriets område berører som udgangspunkt alle virksomheder i Danmark, og missionen er at skabe rammerne for et moderne fleksibelt arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriets ansvarsområder er: Arbejdsret Arbejdsmiljø Arbejdsskadeerstatning Ligestilling Ferieloven International pension Tilsyn med kommuner og a-kasser Aktiv beskæftigelsesindsats Arbejdsløshedsforsikring I afsnit 4.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser ved nye/ændrede love, bekendtgørelser og øvrige initiativer. Dernæst gennemgås i afsnit 4.2. de endeligt opgjorte ex-ante målinger. I afsnit 4.3. gennemgås de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne ikke har haft effekt blandt virksomhederne. Endelig beskrives de administrative konsekvenser som følge af indførelsen af eindkomstregisteret i afsnit 4.4. I Tabel 4.1 opsummeres de love, bekendtgørelser og øvrige initiativer, som gennemgås i afsnit 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

12 Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Styrelse/ område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Departementet Arbejdsdirektorate t Arbejdsmarkedssty relsen Arbejdsskadestyrel sen Arbejdstilsynet Pensionsstyrelsen LBK nr. 899 af 05/09/2008 om lige løn til mænd og kvinder (Ligelønsloven) 3 BEK nr. 440 af 07/06/2005 om arbejdsgiveres pligt til at give oplysning om løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet (e-indkomstregister) BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge (NemRefusion) BEK nr. 931 af 15/11/2003 om anmeldelse af arbejdsulykker (eindkomstregister) BEK nr. 910 af 11/09/2008 om genteknologi og arbejdsmiljø BEK nr om samarbejde om sikkerhed og sundhed LOV nr 403 af 08/05/2006 om et e- Indkomstregister BEK nr. 872 af 02/12/1999 om Arbejdsmarkedets Tillægspension (eindkomstregister) BEK nr af 14/12/2004 om ferie (e-indkomstregister) LBK nr. 407 af 28/05/2004 af 8,7 8,7-37,4-37,4 1,8 1,8-47,8-47,8-1,1-1,1-1,0-1,0-214,4-214,4 102,9 371,5 474,4-277,8-277,8-233,2-233,2-32,6-32,6 3 Ex ante målingen Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn), november 2005 på 0,6 mio. kr. i administrative byrder er fratrukket tallet. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

13 Styrelse/ område Lov/bekendtgørelse Løbende byrder (foreløbigt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder (endeligt opgjort, mio. kr.) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Ferielov (eindkomstregister) BEK nr. 524 af 18/06/2003 om indbetaling af ATPbidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (e-indkomstregister) LBK nr af 13/11/2009 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (NemRefusion) Omkostninger for lønadministration (pseudo-lov) (eindkomstregister) -29,2-29,2-12,2-12,2-60,1-60,1 Total -437,4-24,5-461,9 AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

14 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de endeligt opgjorte regler på Arbejdsmarkedsstyrelsens og Arbejdstilsynets områder Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen har ansvaret for at implementere og følge op på beskæftigelsespolitikken. Arbejdsmarkedsstyrelsens helt centrale mål er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark ved bl.a., at mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job. Styrelsen består af Arbejdsmarkedsstyrelsen i København og fire beskæftigelsesregioner i henholdsvis Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark, Midtjylland samt Nordjylland. Hovedparten af de love, bekendtgørelser mv. som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen har det fælles overordnede formål at øge arbejdsudbuddet. Et hovedsigte med Arbejdsmarkedsstyrelsens lovgivning er at hjælpe kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, så de kan forsørge sig selv og deres familie. Lovgivningen sigter også mod at hjælpe personer, som på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge Arbejdsgiveren skal fremover, som følge af BEK nr af 14/12/2009 om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge, indkalde og afholde sygefraværssamtale med sygemeldte medarbejdere. Der er ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale. På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren inden 4 uger fra 1. sygedag indberette følgende til lønmodtagerens kommune på blanket DP 333: 1. Datoen for afholdt sygefraværssamtale 2. Om sygefraværet, på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser, forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag 3. Forventes sygefraværet at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet I forbindelse med målingen af de administrative omkostninger er det antaget, at NemRefusion portal-løsningen benyttes til indberetningen af sygefraværssamtalen. En normalt effektiv virksomhed vurderes at bruge omkring fem minutter på at indberette oplysningerne. På virksomhedsniveau medfører det nye krav administrative byrder på omkring 26 kr. per indberetning, mens de administrative byrder på samfundsniveau beløber sig til ca. 1,8 mio. kr. i forbindelse med de i alt årlige indberetninger. De administrative konsekvenser som følge af kravet om indberetning af sygefraværssamtale er opsummeret i Tabel 4.2. Tabel 4.2: BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge Informationsforpligtelse Indberetning af sygefraværssamtale mellem arbejdsgiver og lønmodtager til kommunen Løbende byrder (2009) Løbende byrder (2010) Årets ændring Total AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

15 4.1.2 Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Grundlaget for Arbejdstilsynets opgaver er arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser BEK nr. 910 af 11/09/2008 om genteknologi og arbejdsmiljø Bekendtgørelsen erstatter BEK nr. 642 af 28/06/2001 om genteknologi og arbejdsmiljø og omfatter arbejde med genetisk modificerede organismer, i: 1) laboratorier og laboratorieområder, herunder dyrestalde, drivhuse, akvarier og lignende, 2) anlæg til storskalaforsøg og produktion. Laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg og produktion, hvori der skal udføres arbejde med genetisk modificerede organismer, skal forinden brug klassificeres af Arbejdstilsynet. Ved klassifikation forstås Arbejdstilsynets godkendelse af, at et område opfylder de krav, der er fastsat for området. Derudover skal forskningsprojekter og andre laboratorieopgaver, hvori der indgår arbejde med genetisk modificerede organismer, inden iværksættelse godkendes af Arbejdstilsynet. I forbindelse med den nye bekendtgørelse er en række skemaer til anmeldelse af genteknologiske anlæg og forsøg blevet sammenlagt og forenklede. Tabel 4.3 viser, hvilke skemaer som er blevet sammenlagt samt den tilhørende informationsforpligtelse. Tabel 4.3: Sammenlægning af genteknologiske skemaer Informationsforpligtelse Nye skemaer Gamle skemaer Klassifikation af laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg og produktion Godkendelse af forskningsprojekter mv. inden iværksættelse. Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområder samt anlæg til genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af anlæg til genteknologisk storskalaforsøg eller produktion (Form. Nr. B ) Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområder (Form. Nr. B ) Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter (Form. Nr. B ) Anmeldelse af genteknologisk storskalaforsøg eller produktion (Form. Nr. B ) I forbindelse med skemasammenlægningen er en række oplysningskrav enten blevet ophævede eller forenklede. I relation til skemaet, Anmeldelse til klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområder samt anlæg til genteknologisk storskalaforsøg eller produktion, er en hel række oplysningskrav i forbindelse med arbejdspladsens indretning samt hygiejne og rengøring ophørt. Således skal virksomhederne fx ikke længere oplyse om, hvem der har ansvaret for instruktion af rengøringspersonalet, hvor ofte der foretages hovedrengøring, hvilke personalekategorier der foretages hvilken form for rengøring og så fremdeles. Per oplysningskrav er der tale om begrænsede lettelser, som tilsammen, jævnfør Tabel 4.4, medfører en samlet lettelse af de administrative byrder på ca. én mio. kr. på samfundsniveau i relation til informationsforpligtelserne Godkendelse af forskningsprojekter mv. inden iværksættelse og Klassifikation af laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg og produktion. De ophørte og ændrede oplysningskrav havde/har oprindelse i både national lovgivning og EU lovgivning. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

16 Tabel 4.4: BEK nr. 910 af 11/09/2008 om genteknologi og arbejdsmiljø Informationsforpligtelse Løbende byrder Løbende byrder Årets ændring (2009) (2010) Godkendelse af forskningsprojekter mv. inden iværksættelse. Klassifikation af laboratorier, laboratorieområder og anlæg til storskalaforsøg og produktion Total AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

17 4.2 Endeligt opgjorte ex-ante målinger I dette afsnit gennemgås én endeligt opgjort regel på Departementets område, som tidligere er blevet ex-ante målt Departementet LBK nr. 899 af 05/09/2008 om lige løn til mænd og kvinder (Ligelønsloven) 5 a i LBK nr 899 af 05/09/2008 om lige løn til mænd og kvinder indfører krav om, at virksomheder en gang årligt skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik og orientere medarbejderne om statistikken. Virksomhederne skulle første gang lave lønstatistikken i 2008 baseret på 2007 tal. Kravet gælder for virksomheder med mindst 35 ansatte, der samtidigt har 10 personer af hver køn ansat indenfor samme funktion (samme 6-cifrede DISCO kode) 4. Formålet med kravet er at øge synligheden og informationen om lønforskelle mellem mænd og kvinder og dermed styrke arbejdet med at mindske forskellen i løn til mænd og kvinder på de enkelte virksomheder. Lovkravet skyldes udelukkende national regulering. Som det fremgår af nedenstående tabel medfører kravet om kønsopdelt lønstatistik en stigning i de administrative byrder på ca. 9,3 mio. kr. på samfundsniveau. I det efterfølgende vil opgørelsen af de administrative byrder blive forklaret og de kvalitative kommentarer fra virksomhedsinterviewene beskrevet. Tabel 4.5: LBK nr 899 af 05/09/2008 om lige løn til mænd og kvinder Informationsforpligtelse Løbende administrative byrder Administrative lettelser Nettokonsekvens Kønsopdelt lønstatistik I alt Lovens krav og omfattede virksomheder Loven giver virksomhederne mulighed for at overholde kravet om kønsopdelt lønstatistik på 3 forskellige måder: Mulighed 1: Virksomhederne kan rekvirere en gratis kønsopdelt lønstatistik fra Danmarks Statistik til brug for efterfølgende høring og information til de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden Mulighed 2: Virksomhederne kan selv udarbejde en kønsopdelt lønstatistik til brug for efterfølgende høring og information til de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Lønstatistikken skal: o Have et detaljeringsniveau svarende til den 6-cifrede DISCO-kode o Indeholde en beskrivelse af, hvorledes statistikken er udformet o Indeholde en beskrivelse af det anvendte lønbegreb. Mulighed 3: Virksomhederne kan udarbejde en redegørelse om lige løn. Redegørelsen skal indeholde: o En beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder o En angivelse af konkrete handlingsorienterede initiativer o En beskrivelse af, hvorledes der følges op på initiativer Som det vil blive uddybet nedenfor har interviews med virksomhederne vist, at mulighed 2 (udarbejde egen statistik) er mest udbredt. Det er derfor de administrative byrder forbundet med mulighed 2, der lægges til grund for estimering af de samlede administrative byrder på samfundsniveau. 4 DISCO koderne er Danmark Statistiks sekscifrede udgave af den internationale fagklassifikation, ISCO-08 (International Standard Classification of Occupations). Koden indberettes sammen med de øvrige personoplysninger til lønstatistik i den indberetning, som virksomheden foretager til Danmarks Statistik. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

18 Informationsforpligtelsen kønsopdelt lønstatistik er for både mulighed 1 og 2 opdelt i to oplysningskrav: 1. Udarbejdelse af den kønsopdelte lønstatistik 2. Efterfølgende høring og information til de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden I de to følgende afsnit er virksomhedernes arbejdsproces og tidsforbrug for hver af de to oplysningskrav beskrevet. Danmarks Statistik har oplyst, at private virksomheder er omfattet af lovkravet. Virksomhedernes tidsforbrug vil variere efter, hvorvidt medarbejderne aflønnes efter overenskomst eller efter individuelt forhandlet løn. Det skyldes, at lønforskelle i overenskomstbaserede systemer typisk ville kunne forklares med henvisning til selve overenskomsten. Dermed vil tidsforbruget på forklaring af lønforskelle forventeligt blive mindre for overenskomstaflønnede medarbejdere end for medarbejdere med individuelt forhandlet løn. I praksis har de interviewede virksomheder begge typer medarbejdere ansat, hvilket også antages at være tilfældet for den samlede population. Der er derfor ikke segmenteret ud fra de to forskellige medarbejdertyper. I stedet er det opgjorte tidsforbrug udtryk for det typiske tidsforbrug i virksomheder med begge medarbejdertyper. Udarbejdelse af kønsopdelt lønstatistik Udarbejdelsen af den kønsopdelte lønstatistik indeholder i den typiske virksomhed følgende proces: 1. Indsamling af data fra virksomhedens løn- og personalesystemer. Det er typisk simple træk af rådata fra systemerne. 2. Datarens og bearbejdning til en egentlig lønstatistik. Virksomheden anvender de stillingskategorier og lønbegreber, der normalt anvendes i virksomheden. Derudover forsøger virksomhederne at tilføje relevante kontrolvariable som f.eks. anciennitet og uddannelse, der kan hjælpe med at forklare eventuelle lønforskelle mellem kønnene indenfor samme stillingskategori. Udarbejdelsen af den kønsopdelte lønstatistik sker en gang årligt og tager for en normaleffektiv virksomhed omtrent fire timer. Det er typisk en HR-specialist med akademisk uddannelse, der løser opgaven. Høring og information til de ansatte Høring og information til de ansatte sker typisk på et møde i virksomhedens samarbejdsudvalg, hvor HR-chefen eller en direktør fremlægger og forklarer den kønsopdelte lønstatistik. Tidsforbruget i forbindelse hermed er opdelt på: 1. Forberedelse af præsentation. Forberedelsen består primært i at forberede objektive forklaringer på lønforskelle. 2. Selve præsentationen og diskussionen af den kønsopdelte lønstatistik på samarbejdsudvalgsmødet. I den typiske virksomhed bruger en HR chef ca. en time til at forberede sin præsentation. På samarbejdsudvalgsmødet tager præsentationen og diskussionen typisk 25 minutter. Det er endvidere lagt til grund, at det typiske samarbejdsudvalg i de berørte virksomheder består af ti medlemmer. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

19 Kommentarer fra virksomhedsinterview Brug af gratis lønstatistik fra Danmarks Statistik De interviewede virksomheder var alle udvalgt som virksomheder, der havde rekvireret DST's gratis lønstatistik og derfor forventedes at repræsentere virksomheder, der havde valgt mulighed 1 (jf. ovenfor). Udvælgelsen af disse virksomheder skete desuden ud fra en antagelse om, at mulighed 1 ville repræsentere den billigste og normaleffektive løsning til overholdelse af lovkravet, fordi virksomhederne gennem rekvireringen af DST's kønsopdelte lønstatistik kan undgå selv at udarbejde statistikken. Interviewene viste imidlertid, at samtlige interviewede virksomheder forkastede DST statistikken som ubrugelig i praksis. Problemerne med DST statistikken skyldes primært, at den er baseret på DISCO koder: Lønstatistik opdelt på DISCO koderne svarer ikke til de stillingskategorier, som virksomhederne selv anvender og i alle andre sammenhænge laver statistik og kommunikation på baggrund af. Det er derfor svært for virksomhederne at anvende DISCO baseret statistik meningsfyldt uden at nedbryde og omkategorisere statistikken, så opdelingen svarer bedre til virksomhedens normale stillingskategorier. I stedet for at omkategorisere DST statistikken vælger den typiske virksomhed at lave sin helt egen statistik (mulighed 2), da det tager kortere tid og er mere anvendeligt. Særligt for større koncernvirksomheder er virksomhedens egen indberetning og opdatering af DISCO koder typisk mangelfuld eller uensartet for medarbejdere, der burde have den samme DISCO kode. Problemet kan endvidere bestå i at DISCO koderne ikke opdateres, når medarbejdere skifter funktion. For nogle virksomheder udelader DISCO statistikken en stor gruppe af relevante medarbejdere, f.eks. deltidsmedarbejdere med under otte timer om ugen. Det anvendte lønbegreb i DST statistikken svarer ikke til virksomhedens eget lønbegreb og er desuden svært at genkende og forstå for virksomhederne. En enkelt af de interviewede virksomhederne har dog valgt fremover at satse på at gøre DST's statistik brugbar gennem en grundig oprydning og ensretning af virksomhedens regler og processer for oprettelse og opdatering af DISCO koder. Desuden har virksomheden udarbejdet en oversættelsesnøgle, der skal anvendes til automatisk at omkategorisere DISCO kodernes til virksomhedens normale stillingskategorier. Forventningen hos denne virksomhed er, at disse tiltag fremover vil resultere i en umiddelbar anvendelig DST statistik. At de øvrige virksomheder overhovedet rekvirerer DST statistik, når de alligevel ikke bruger den aktivt, har forskellige årsager. En enkelt virksomhed troede, at der var lovkrav om at rekvirere statistikken. Hos en anden virksomhed efterspurgte tillidsrepræsentanter DST statistikken for at kunne sammenligne den med samme statistik fra andre virksomheder, hvor de havde adgang til statistikken. Rekvirering af DST statistik Virksomhedens tidsforbrug ved selve rekvireringen af DST statistikken varierer betragteligt. For nogle virksomheder var tidsforbruget begrænset til en engangsoprettelse i DST's system, hvorefter statistikken automatisk blev tilsendt virksomheden hvert år. Andre virksomheder må hvert år rekvirere statistikken manuelt for at sikre, at den er opdelt korrekt på de for virksomheden relevante koncernselskaber. DST's krav om, at statistikken skal rekvireres af en person med "ledelsesmæssig tilknytning" betyder endvidere, at de ansvarlige for lønstatistikken skal anmode en overordnet om at fremsende anmodningen til DST, hvorefter den overordnede efter modtagelse af statistikken videresender den til den ansvarlige for lønstatistikken. Virksomhedernes syn på lovkravet Alle interviewede virksomheder svarede, at de ville udarbejde og præsentere den kønsopdelte lønstatistik selv hvis lovkravet ophørte. Men samtidigt svarede virksomhederne, at de ikke før lovkravet kom lavede eller arbejdede med kønsopdelt lønstatistik, og at det derfor er lovkravet, der har ansporet virksomhederne til at begynde. Generelt var der således stor tilfredshed blandt virksomhederne med lovkravet, og flere virksomheder erkendte også, at de bevidst AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

20 overimplementerer kravet ved f.eks. at gå langt i at undersøge og forklare årsager til forskelle eller have en løbende dialog og debat på baggrund af statistikken (se også nedenfor under "afledt tidsforbrug") Afledt tidsforbrug For flere virksomheder er tidsforbruget i forbindelse med udarbejdelsen, præsentationen og debatten af den kønsopdelte lønstatistik ikke begrænset til det AMVAB opgjorte tidsforbrug, der kan siges at udgøre minimumskravet. Flere virksomheder rapporterede, at de har afledt eller ekstra tidsforbrug som følge af: Udarbejdelse af dybere statistik med flere forklarende variable end standardløsningen fra DST Meget tid brugt på at undersøge og forklare lønforskelle Præsentation og debat af lønstatistikken udover det årlige møde på samarbejdsudvalget. F.eks. i form af møder i de enkelte afdelinger eller opfølgende diskussioner og afklaringer på efterfølgende møder i samarbejdsudvalget eller andre fora. Alle de adspurgte virksomheder betragter dog det afledte eller ekstra tidsforbrug som relevant for virksomhedens eget arbejde med ligeløn. Efterlevelse Rambølls rekruttering 5 af virksomhederne til interviews i forbindelse med dette og sidste års AMVAB måling har vist, at en række virksomheder ikke var bekendt med og derfor heller ikke efterlevede kravet om kønsopdelt lønstatistik. Kontakten til virksomhederne tilvejebringer ikke et datagrundlag, der tillader at estimere efterlevelsesgraden mere præcist. Ex-ante vs. ex-post måling Sammenlignet med den tidligere ex-ante måling af kønsopdelt lønstatistik er de administrative byrder i nærværende ex-post måling ca. syv gange højere. Forskellen skyldes primært: Mulighed 2 (udarbejde egen statistik) er mest benyttet blandt virksomhederne hvorfor tidsforbrug på udarbejdelse af statistikken er markant højere end ved mulighed 1 (DST statistik), der var lagt til grund for ex-anten. Medarbejderkategorien for udarbejdelsen (akademisk HR specialist) af lønstatistikken har vist sig dyrere end antaget i ex-anten (administrativ medarbejder) Det typiske antal medlemmer i samarbejdsudvalget for en mellemstor til stor virksomhed er 10. Ex-anten havde antaget 5 medlemmer. Det betyder, at 10 i stedet for personer bruger ca. 25 minutter på at debattere statistikken på samarbejdsudvalgsmødet. 5 Rambøll kontaktede 14 mellemstore til store virksomheder i målgruppen med henblik på interview. Rekrutteringen afdækkede, at kun 2 af de 14 virksomheder (2 datterselskaber i samme multinationale koncern) lavede den kønsopdelte statistisk. Heraf var en del af virksomhederne ikke bekendte med kravet. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

21 4.3 Foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser for henholdsvis Arbejdsmarkedsstyrelsens, Arbejdstilsynets og Pensionsstyrelsens områder Arbejdsmarkedsstyrelsen I dette afsnit gennemgås de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser på Arbejdsmarkedsstyrelsens område BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge NemRefusion BEK nr. 665 af 20/06/2006 om sygedagpenge afløser BEK nr. 442 af 23/06/1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel. I forbindelse med årets opdatering er de administrative konsekvenser som følge af indførslen af NemRefusions-løsningen blevet opgjort. I relation til nærværende bekendtgørelse er følgende blanketter omfattet af NemRefusionsløsningen: Anmodning om sygedagpenge fra kommunen når arbejdsgiver ikke er forpligtet til at udbetale sygedagpenge (200A) Anmodning om sygedagpenge ved sygdom samt anmeldelse af fravær og evt. anmodning om sygedagpengerefusion (DP201) Arbejdsgivers anmodning om sygedagpengerefusion ved sygdom når fraværet er anmeldt (DP202) NemRefusion er en moderniseret udgave af den hidtidige sdp-løsning på Virk.dk og blev lanceret den 23. august Med den nye løsning kan virksomheder og selvstændige anmelde og anmode om refusion af syge- og barseldagpenge samt indberette sygefraværssamtalerne digitalt. Derudover giver NemRefusion også adgang til et venteregister, som automatisk via og sms kan varsle virksomheden om de mange frister på syge- og barseldagpengeområdet. Det giver mulighed for at tilpasse indberetningen til virksomhedernes normale lønanvisningsrutiner. Endelig får virksomhederne også adgang til at se status på kommunens sagsbehandling og specifikationen af eventuelle udbetalinger. NemRefusion forbinder således virksomheder og kommuner og optimerer fælles arbejdsgange. NemRefusion er gratis at anvende for virksomhederne. På sigt vil det blive obligatorisk at benytte løsningen, når der skal indberettes syge- og barselsdagpenge. NemRefusion har to indgangskanaler til indberetning af de omfattede blanketter. Adgang til løsningen sker enten med digital signatur via en portalløsning på Virk.dk eller via en automatiseret system-system løsning, hvor virksomhedens løn-, HR- og fraværssystemer direkte sender indberetninger mellem de forskellige systemer. Målingen af NemRefusion er baseret på såvel portal-løsningen som system-system løsningen. Tabel 4.6: Anvendte beregningsparametre Indberetningsløsning Andel af indberetninger i pct. Byrdereduktion i pct. NemRefusion portalløsning (1-9 ansatte) NemRefusion system-system løsning (10+ ansatte) Som det fremgår af Tabel 4.6 antages det, at små virksomheder med 1-9 ansatte vil indberette via portalløsningen og vil stå for 20 pct. af indberetningerne. Baseret på analyser af de gennemsnitlige gennemløbstider per indberetning for hhv. den gamle sdp-løsning og NemRefusion portalløsningen vurderes det, at NemRefusion portalløsningen vil reducere virksomhedernes tidsforbrug med omkring 45 pct. i forhold til den hidtidige sdp-løsning. Tidsbesparelsen kan blandt andet henføres til følgende: Der er ikke længere behov for kendskab til blanketnumre, idet brugeren blot skal vælge, hvorvidt fraværet drejer sig om barsel, sygdom eller pasning af alvorligt sygt barn. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER

22 Det er muligt at genbruge tidligere indberetninger til oprettelse af nye indberetninger. Det er muligt at oprette skabeloner med stamoplysninger. Data gemmes i hvert trin, så hvis der sker et nedbrud i forbindelsen, gemmes indberetningen som kladde, og brugeren vil kunne færdiggøre den når der logges på igen. Det er muligt efterfølgende at rette i indberetningen. Det er muligt i administrationsmodulet at udfylde standard SE-nr. og P-nr., som automatisk overføres til alle nye indberetninger, som foretages af brugeren. Jævnfør Tabel 4.6 antages det endvidere, at virksomheder med 10 eller flere ansatte vil indberette via en NemRefusion system-system løsning og vil stå for 80 pct. af indberetningerne. Det vurderes, at indførslen af en system-system løsning vil reducere virksomhedernes tidsforbrug på blanketudfyldelse med omkring 80 pct. Faldet i tidsforbruget skyldes genanvendelse af data, som i andre sammenhænge allerede foreligger i virksomhedernes løn- og HR-systemer. Flere af de førende systemleverandører vurderer således, at pct. af blanketudfyldelsen på sigt kan baseres på genbrugsdata, som automatisk indrapporteres i forbindelse med fravær samt øvrige grundoplysninger såsom medarbejdernes arbejdstid, lønforhold og ansættelsesvilkår, der løbende bliver indtastet og opdateret i forbindelse med ansættelses- og lønsamtaler. På baggrund af disse oplysninger kan systemet ud fra en række forprogrammerede lovgivningsmæssige parametre overvåge, hvornår disse parametre er opfyldt for herefter automatisk at udfylde en blanket, som sendes til godkendelse hos den ansvarlige HR-medarbejder før afsendelse til kommunen. Når de forskellige system-til-system løsninger er gennemtestede og oppe at køre, kan det desuden komme på tale at benytte autosignering, hvilket betyder, at blanketterne udfyldes, underskrives og afsendes uden menneskelig indgriben. Det vil dog stadig være nødvendigt at indtaste visse data manuelt fx i forbindelse med indretning af sygefraværssamtaler samt problematikker omkring graviditetskomplikationer og lignende. De administrative konsekvenser som følge af indførslen af NemRefusion er opgjort i nedenstående tabel, som viser en samlet lettelse af de administrative byrder på omkring 47,8 mio. kr. på samfundsniveau. AMVAB-OPDATERING AF BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS OMRÅDE I PERIODEN 1. JULI 2009 TIL 31. DECEMBER