Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Beskæftigelsesministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Beskæftigelsesministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Maj

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Beskæftigelsesministeriets lovgivning 3 2. Indledning Kort om AMVAB-målingerne Læsevejledning 7 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden Afgrænsning af målingen 8 4. Udviklingen i de administrative omkostninger De administrative konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område fra juli 2005 til juni Udviklingen i Beskæftigelsesministeriets administrative omkostninger og ABC fordeling fra 2001 til juni Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Foreløbigt opgjorte konsekvenser Korrektioner til eksisterende målinger Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Employment from July 2005 to June Bilag 31 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 31 Bilag B. Liste over regler fra folketingsåret 05/06 der udskydes til næste opdatering 33 2

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Beskæftigelsesministeriets område. Erhvervslivets løbende administrative omkostninger som følge af Beskæftigelsesministeriets regulering er pr. 1. juli 2006 faldet med knap 53,6 mio. kr. svarende til en lettelse i de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område på ca. 1,37 % siden seneste AMVAB-opdatering pr. 1. juli I opdateringen indgår love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som virksomhederne har erfaring med at efterleve. 1 I disse tilfælde er de endelige konsekvenser ved reglerne blevet målt. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra folketingsårene 04/05 og 05/06, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte. 2 For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. I denne opdatering indgår de endeligt opgjorte administrative konsekvenser ved otte love og bekendtgørelser. De samlede løbende administrative konsekvenser ved de otte love og bekendtgørelser er administrative lettelser for ca. 54,2 mio. kr. Herudover indgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved en lov, som medfører løbende administrative byrder for ca kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser måles ex-post. 1.1 Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Beskæftigelsesministeriets lovgivning De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i november mio. kr. og er per 30. juni 2006 opgjort til mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område således faldet med ca. 48,1 mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2006, svarende til et fald på ca. 1,25 %. På Beskæftigelsesministeriets område er der fire love og bekendtgørelser fra Folketingsåret 05/06 med administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvor det endnu ikke er muligt endeligt at opgøre de administrative konsekvenser, da virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. De foreløbige konsekvenser er dog opgjort for en af disse. En oversigt over de fire love og bekendtgørelser fremgår af bilag B. På Departementets område har Lov om information og høring af medarbejdere medført en administrativ stigning, der beløber sig til ca. 23,5 mio. kr. årligt. Dette er som følge af krav til virksomheder med over 35 ansatte og uden kollektiv overenskomst om jævnligt at informere medarbejdere om væsentlige forhold af betydning for de ansatte. Herudover er lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) foreløbigt opgjort til til at koste erhvervslivet 0,6 mio. kr. årligt. 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06 indgår også love/bekendtgørelser som blev vedtaget i folketingsåret 04/05, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. 3

4 På Arbejdstilsynets område har Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet og ændring af Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sundheds og sikkerhedsarbejde medført en stigning i de administrative omkostninger for ca. 1,9 mio. kr. På Arbejdsdirektoratets område har Bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barselsdagpenge medført en administrativ lettelse på ca. 5,2 mio. kr. som følge af digitaliseringsinitiativet på sygedagpengeområdet. Skatteministeriets Bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr af 24/11/2005) medfører samlede lettelser på Beskæftigelsesministeriets område for 74,4 mio. kr. Lettelserne fordeler sig ligeligt på Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (LBK nr. 887) og Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407) Omkring 59,5 % af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 17,9 %, samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 22,5 % Siden november 2001 har A-reguleringen udgjort en svagt stigende andel af de samlede administrative omkostninger relateret til Beskæftigelsesministeriets lovgivning. 4

5 2. Indledning I 2004/5 blev der gennemført en AMVAB basis- og nulpunktsmåling af al erhvervsrettet regulering på Beskæftigelsesministeriets område. Målingen viser de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet ved ministeriets regulering pr. 27. november 2001 (nulpunktsmåling) som pr. 1. november 2004 (basismåling). I 2006 blev basismålingen opdateret med de administrative konsekvenser ved den del af Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede regulering, som blev vedtaget i Folketingsåret 2004/05 i perioden 1. november 2004 til 30. juni Kort om AMVAB-målingerne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med op til 25 % i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører derfor én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering består kort sagt af en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Derudover opdateres målingen med effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats med at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 % i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning, som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. I denne rapport præsenterer Rambøll Management opdateringen af Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling. Opdateringen indeholder en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger i folketingsåret 05/06 baseret på: 1) Endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. 2) Foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt 5

6 og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Konsekvenserne ved de ex-ante målte regler vil blive endeligt opgjort (og dermed blive lagt sammen med de endeligt opgjorte konsekvenser som beskrevet under punkt 1 i ovenstående), dvs. ex-post målt, når reglerne har haft virkning blandt virksomhederne. Det er først, når reglernes administrative konsekvenser er blevet endeligt opgjorte, at konsekvenserne indlæses i AMVAB-databasen. Det skyldes, at ex-ante målinger er forbundet med usikkerhed, hvilket især skyldes følgende tre forhold: at ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Af og til sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende inden forslaget vedtages/udstedes at lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den konkretiserede implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. at det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative omkostninger ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Derfor kan tallet for konsekvenserne ved en lov/bekendtgørelse, som tidligere er blevet ex-ante målt, ændre sig, når loven/bekendtgørelsen ex-post måles. Opdateringen viser udviklingen i erhvervslivets administrative omkostninger relateret til Beskæftigelsesministeriets lovgivning siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001, hvor regeringen tiltrådte. De endelige administrative konsekvenser er opgjorte efter samme fremgangsmåde som selve basismålingerne, jf. AMVAB-manualen som kan findes på Der gennemføres virksomhedsinterviews i forbindelse med helt nye eller væsentligt ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor det er muligt at kvantificere konsekvenserne af nye eller ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav samt af digitaliseringsinitiativer på baggrund af de eksisterende oplysninger om omkostninger og tidsforbrug fra basismålingen, gennemføres ikke nye virksomhedsinterviews. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er blevet målt i løbet af folketingsåret på baggrund af udkast til love og bekendtgørelser. Ex-ante målinger kan enten være baseret på virksomhedsinterview, hvor virksomhederne oplyser deres forventede ressourceforbrug på at efterleve den foreslåede lov eller bekendtgørelse eller ekspertskøn. 6

7 Boks 1: Faktaboks om målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Beskæftigelsesministeriets AMVAB-måling. Opdateringen er baseret på endeligt opgjorte konsekvenser ved lovgivning fra folketingsåret 05/06 (og 04/05), som har fået virkning blandt virksomhederne samt foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringen af lovgivning fra perioden 2004 til 2005) kan læses på De administrative konsekvenser for virksomhederne ved regler som er udstedt i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres endeligt i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag B. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved seks love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved en lov, som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) og den seneste opdatering afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til 1. juli Der er i forbindelse med den samlede måling af Beskæftigelsesministeriet gennemført 127 interview for at afdække de administrative byrder for erhvervslivet som følge af Beskæftigelsesministeriets lovgivning. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management. Beskæftigelsesministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Rapporten har været i høring blandt erhvervslivets organisationer. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Beskæftigelsesministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2006, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 5 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. I kapitel 6 beskrives de metodiske udfordringer i forbindelse med opdateringen. Kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. Bilaget indeholder oversigter over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, og en oversigt over love og bekendtgørelser, som vil indgå i opdateringen ultimo

8 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVABmålingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AMVAB-metoden er udførligt beskrevet i AM- VAB-manualen, som kan findes på I målingen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger. De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne omfatter heller ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, eksempelvis fordi en virksomhed vælger at gå ind på et nyt forretningsområde. Selvom sådanne omkostninger er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 % frem til Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: 8

9 Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EUregler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Nye love og bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 1000 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, samt ændringer til eksisterende love eller bekendtgørelser med under 100 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, indgår som udgangspunkt ikke i forbindelse med AMVABopdateringen. I enkelte tilfælde vil der dog indgå regler med konsekvenser for under hhv. 100 og 1000 timer. Det skyldes, at det nogle gange kan være vanskeligt at bedømme de administrative konsekvenser ved en regel, hvorfor der er foretaget en måling af konsekvenserne." Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. 9

10 4. Udviklingen i de administrative omkostninger I dette kapitel præsenteres udviklingen i de administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område pr. juni Herudover omfatter kapitlet en oversigt over udviklingen i Beskæftigelsesministeriets administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 samt udviklingen i ABC-fordelingen på området. 4.1 De administrative konsekvenser på Beskæftigelsesministeriets område fra juli 2005 til juni 2006 Tabel 4.1 herunder viser, at der indgår i alt ni love og bekendtgørelser i opdateringen på Beskæftigelsesministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for otte, mens de er opgjort foreløbigt for én lov. Lovene og bekendtgørelserne er fordelt på styrelserne. En af Arbejdsdirektoratet og en af Departementets love ændres udelukkende som følge af en henført lettelse fra Skatteministeriet. Lettelsen skyldes ændringerne i den nye skattekontrollov (LBK nr af 24/11/2005), der betyder at virksomhederne ikke længere skal underrette indkomstmodtageren om de til skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren. Tabel 4.1: Antal love/bekendtgørelser der indgår i opdateringen 3 Antal love/bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdstilsynet Departementet I alt for ministeriet I tabel 4.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 1. juli 2006, som har fået virkning blandt virksomhederne samt lovgivning fra 05/06, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. 3 Der henvises endvidere til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der har haft virkning blandt virksomhederne og som medfører administrative byrder henholdsvis lettelser. Bilag B indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 05/06, som udskydes til næste års opdatering, fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. 10

11 Tabel 4.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 Foreløbigt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) Departementet ,7 0,6-13, ,4-42,4 Arbejdstilsynet - 22,8 5 1,9 1,9 Arbejdsdirektoratet Arbejdsmarkedsstyrelsen I alt for ministeriet - 22,8-54,2-53,6 Som det fremgår af tabel 4.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, et nettofald i de administrative omkostninger på 53,6 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte administrative lettelser for 54,2 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte omkostninger for 0,6 mio. kr. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5. Stigningen i de løbende administrative omkostninger, kan henføres til: Departementets Lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere, som medfører, at virksomheder med mindst 35 ansatte skal give yderligere information til de ansatte om bl.a. den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold, virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på virksomheden er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen samt virksomhedens beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene. Departementets Lov nr. 562 af 09. juni 2006 om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) pålægger virksomheder med mindst 35 ansatte, og som samtidig har mindst 10 personer af hver køn ansat inden for samme funktion (samme 6- cifrede DISCO-kode), at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse af vibrationer i forbindelse med arbejdet, der medfører, at Arbejdspladsvurderingen (APV) skal indeholde information og oplysninger mod udsættelse af vibrationer i forbindelse med brugen af værktøj og maskinel. 4 Omstillingsomkostninger ved lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) er i forbindelse med ex-ante vurderingen opgjort til kr. 5 Omstillingsomkostningerne er baseret på ex-ante målingen Konsekvensvurdering af udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af den ansatte mod udsættelse for vibrationer i arbejdet, juli

12 Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sundheds og sikkerhedsarbejde ændres med Bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde om virksomhedernes sundheds- og sikkerhedsarbejde. De administrative lettelser kan henføres til: Arbejdsdirektoratets Bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barselsdagpenge, der medfører, at det er muligt at anmode om dagpenge, dagpengerefusion og sygedagpenge via en digital løsning. Skatteministeriets Bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr af 24/11/2005), der medfører samlede lettelser for 74,4 mio. kr. Loven ophæver virksomhedernes pligt til at underrette indkomstmodtageren om de til skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren. Omstillingsomkostningerne kan henføres til: Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse af vibrationer i forbindelse med arbejdet, der medfører, at arbejdspladsvurderingen (APV) skal indeholde en vurdering af den daglige vibrationsbelastning i forbindelse med brugen af værktøj og maskinel. Kravet om den supplerende information i APV en medvirker, at virksomhederne i omstillingsfasen skal indsamle informationer om vibrationsbelastninger, informationer om hvor meget medarbejderne anvender de omfattede værktøjer mv. De virksomheder, der ikke har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører, forventes at have de største omkostninger i omstillingsfasen, eftersom disse virksomheder typisk skal bruge ekstern assistance fra konsulenter o. lign. til at gennemføre en måling af eksponeringens styrke, type og varighed. De samlede administrative omkostninger i omstillingsfasen blev i ex-ante undersøgelsen vurderet til ca. 22,8 mio. kr., svarende til ca kr. pr. virksomhed for ca berørte virksomheder. Omkostningerne vurderes, som nævnt ovenfor, at være størst for de virksomheder, der ikke har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører. For disse virksomheder er omstillingsomkostningen opgjort til ca. 13,6 mio. kr. på samfundsniveau, mens de administrative omkostninger for de virksomheder, der har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører, vurderes at udgøre ca. 9,2 mio. kr. på samfundsniveau. På Arbejdsmarkedsstyrelsens område er der identificeret 2 nye bekendtgørelser i forbindelse med nuværende opdatering, der ændrer de frivillige regler, der blev målt i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets nulpunkts- og basismåling. Dette drejer sig om Bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats og Bekendtgørelse nr. 229 af 22. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ændringer i bekendtgørelserne medfører en mindre udvidelse af kravene i forbindelse med ansættelse af medarbejdere med løntilskud og indgåelse af aftaler om virksomhedspraktik, idet en medarbejderrepræsentant gennem sin underskrift skal bekræfte rigtigheden af de af virksomheden opgivne oplysninger. Det er dog vurderingen, at der ingen øgede administrative omkostninger er forbundet hermed, da underskriften kan indhentes i forbindelse med det allerede eksisterende krav om høring af medarbejderne. Således fremgår det af tabel 4.2, at der ingen admini- 12

13 strative løbende omkostninger eller omstillingsomkostninger er forbundet med de to bekendtgørelser. 4.2 Udviklingen i Beskæftigelsesministeriets administrative omkostninger og ABC fordeling fra 2001 til juni 2006 Tabel 4.3 herunder viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Tabel 4.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 Administrative omkostninger i 2001 Administrative omkostninger i 2004 Administrative omkostninger ved per juni 2005 Administrative omkostninger ved per juni 2006 Procentvis reduktion/ stigning i de administrative omkostninger i forhold til 2001 Arbejdsdirektoratet ,17 % Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsskadestyrelsen ,00 % ,89 % Arbejdstilsynet ,27 % Departementet ,10 % I alt for ministeriet ,25 % Tabel 4.3 ovenfor viser udviklingen i Beskæftigelsesministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen per 27. november mio. kr. og er per 30. juni 2006 opgjort til mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Beskæftigelsesministeriets område faldet med 48,1 mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2006, hvilket svarer til et fald på ca. 1,25 %. Det fremgår også af tabellen, at de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, udgør et nettofald i de administrative omkostninger på ca. 53,6 mio. kr. svarende til ca. 1,52 %. Af tabellen fremgår, at de administrative omkostninger forbundet med regulering administreret af Departementet er steget med ca. 0,10 %. For den del af reguleringen, som er administreret af Arbejdsdirektoratet, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet er de løbende administrative omkostninger derimod faldet med henholdsvis ca. 5,17 %, 1,89 % og 0,27 %. De administrative omkostninger, der kan henføres til regulering administreret af Arbejdsmarkedsstyrelsen er uændrede i hele perioden. Faldet i de løbende administrative omkostninger forbundet med regulering administreret af Arbejdsskadesstyrelsen er en konsekvens af ændringer i reguleringen gennemført mellem nulpunktsmålingen i november 2001 og basismålingen i november Herudover er der ændringer i Arbejdsdirektoratet og Departementets andel af de samlede administrative omkostninger i forhold til de tidligere AMVAB-rapporter (fremgår ikke af ovenstående tabel), idet administrationen af Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407 af 28. maj 2004) er flyttet fra Departementet til Arbejdsdirektoratet. Derfor er der gennemført en korrektion i AMVAB-databasen, hvilket har medført en forskydning af byrderne fra Departementet til Arbejdsdirektoratet. Korrektionen er gennemført i nulpunktsmålingen, basismålingen og opdateringsmålingerne. 13

14 Endvidere er der gennemført korrektioner i Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407 af 28. maj 2004) og Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (LBK nr. 887), der begge er blevet reduceret med 34,9 mio. kr. som følge af en korrektion af Skatteministeriets Bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr af 24/11/2005). Departementet, Arbejdsdirektoratet og Arbejdstilsynet er berørt af de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Af tabellen fremgår det, at omkostningerne på de tre styrelser er målt til hhv ,8 mio. kr., 764,6 mio. kr. og 1.945,3 mio. kr. Tabel 4.4 nedenfor viser oprindelsen af lovgivningen, der medfører administrative byrder for virksomhederne. Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger for Beskæftigelsesministeriet, både på tidspunktet for nulpunkts- og basismålingen, primært er en konsekvens af lovgivning, der udelukkende har dansk oprindelse (C-regulering). Det fremgår, at der er sket en procentvis stigning i de administrative omkostninger med oprindelse i A-regulering (regulering som er en direkte følge af nye internationale forpligtigelser), hvilket primært er en konsekvens af ny lovgivning på Departementets område og til dels Arbejdstilsynets område. Afledt af stigningen i A-regulering følger et naturligt om end minimalt fald i B- og C- regulering (B-regulering er den del af reguleringen, der følger af internationale forpligtigelser, men hvor de administrative krav er formuleret fra dansk side). Faldet i C-reguleringen er ydermere en konsekvens af digitaliseringsinitiativet på Arbejdsdirektoratets område. Tabel 4.4: Hvor stammer de administrative omkostninger fra (procentvis fordeling)* Basismålingen (27. november 2001) Status 30. juni 2006 A B C A B C Departementet 4, ,18 8, ,30 Arbejdsdirektoratet ,00 0, ,00 Arbejdsmarkedsstyrelsen 15, ,30 15, ,30 Arbejdsskadestyrelsen , ,00 Arbejdstilsynet 30,43 44,51 25,06 30,85 44,67 24,48 I alt for ministeriet 16,28 21,85 61,88 17,92 22,54 59,54 * I tabellen indgår kun fordelingen af de endeligt opgjorte omkostninger. Tabellen herunder viser udviklingen i de administrative omkostninger for de love, der indgik på top 10-listen for sidste måling. De love, der indgår i tabellen, er således rangordnet efter niveauet for de administrative omkostninger ved seneste måling. 14

15 Tabel 4.5: Top 10 over Beskæftigelsesministeriets mest omkostningsfyldte love Lov (rangordnet efter byrdeniveau i 2005) Administrative omkostninger november 2001 Administrative omkostninger 30. juni 2006 Udvikling (2) Samfundsniveau (mio. kr.) (3) Samfundsniveau (mio. kr.) (4) Andel af samlede omk. (pct.) 6 (5) Samfundsniveau (mio. kr.) (6) Ændring i pct. 1: Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 268 (tidl. 784)) ,44% ,29 % 2: Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (LBK nr. 887) ,53% ,85 3: Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407) ,39% ,67% 4: Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (LBK nr. 916) ,33% - - 5: Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge (LBK 1047) ,29% ,09 % 6: Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring (LBK nr. 154 (tidl. Lov nr. 442)) i ,02% - - 7: Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (LBK nr. 874 (tidl. LBK nr. 708)) ,92% - - 8: Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (LBK nr. 692) ,05% - - 9: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 685 (tidl. Lov nr. 419)) ,40% : Lov om europæiske samarbejdsudvalg (Lov nr. 371) ,26% - - Top 10 i alt ,62% ,18 % 6 Den procentvise angivelse er beregnet ud fra de samlede omkostninger inkl. foreløbigt opgjorte pr på Beskæftigelsesministeriet. 15

16 5. Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler Der indgår i alt syv love og bekendtgørelser i opdateringen på Beskæftigelsesministeriets område. Blandt disse er konsekvenserne ved seks af reglerne endeligt opgjorte, mens de for den sidste lov er foreløbigt opgjorte. I afsnit 5.1. gennemgås de endeligt opgjorte konsekvenser. Dernæst gennemgås i afsnit 5.2. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved den vedtagne lov, som er blevet ex-ante målt, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne endnu ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I tabel 5.1. opsummeres de love og bekendtgørelser som gennemgås i afsnit 5.1. og 5.2. Tabel 5.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (LBK nr. 887)* Bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barselsdagpenge Bekendtgørelse af Ferielov (LBK nr. 407)* Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet Bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om ændring af bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Bekendtgørelse nr af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats Bekendtgørelse nr. 229 af 22. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 23,5-37,2-5,2-37,2 0,3 1,6 0 0 Lov nr. 562 af 09. juni 2006 om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) 0,6 * Lettelserne i disse love følger af ændringerne i den nye skattekontrollov (LBK nr af 24/11/2005), der betyder at virksomhederne ikke længere skal underrette indkomstmodtageren om de til skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren. 16

17 5.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de administrative konsekvenser ved love og bekendtgørelser, hvor det har været muligt at opgøre konsekvenserne endeligt. Det beskrives, hvordan de seks love og bekendtgørelser hver især har haft indflydelse på virksomhedernes administrative omkostninger ved at efterleve reguleringen Ny regulering med administrative konsekvenser under Departementet Lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere skal sikre alle ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte ret til at blive informeret og hørt omkring forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold. Iflg. loven skal de ansatte høres i forbindelse med den information, som de får. Det betyder bl.a., at de ansatte og ledelsen skal udveksle synspunkter og være i dialog vedrørende de forhold, som virksomheden informerer om. Høringen kan bl.a. ske med henblik på at nå til en aftale vedr. betydelige beslutninger, som virksomheden kan træffe f.eks. mht. at omlægge produktionen eller nedlægge afdelinger. Såvel information som høring skal ske via de ansattes repræsentanter, hvis en sådan er til stede i organisationen. Tabel 5.2: Lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysning til 3. part (ansatte) om forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden Af tabellen fremgår det, at der udelukkende er løbende administrative omkostninger forbundet med regelsættet. De løbende administrative omkostninger som følge af Lov 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere udgør ca. 23,5 mio. kr. De administrative omkostninger som følge af Lov 303 stammer udelukkende fra international regulering (A-regulering) og følger af krav om, at alle ansatte i virksomheder med mindst 35 ansatte har ret til at blive informeret og hørt omkring forhold, som har eller vil få væsentlig betydning for deres ansættelse og arbejdsmæssige forhold. Antallet af berørte virksomheder med mindst 35 ansatte og som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst eller aftale er opgjort til Kravet om information af medarbejderne betyder at virksomhederne årligt har løbende administrative omkostninger for kr. som følge af Lov 303. Det mest omkostningsfulde oplysningskrav er kravet om løbende ajourføring af generel information til medarbejderne. Heraf er aktiviteten informationsindsamling den mest omkostningsfulde som følge af at ledelsen indsamler nødvendig information fra de øvrige ansatte til videreformidling. 7 Fokuspanel: Forslag til lov om information og høring af lønmodtagere (L90), Nov

18 Virksomhederne, der er omfattet af loven, skal således sikre de ansatte ajourført information om den seneste og forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, økonomiske situation og fremtidsudsigter. Endvidere skal virksomhederne informere om beskæftigelsessituationen og om evt. større ændringer og foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen på virksomheden. Endelig skal virksomhederne informere om de beslutninger, der besluttes. Det gælder f.eks. i forhold til større omstruktureringer eller udflytning af dele af produktionen. Interviewene viser at der for de berørte virksomheder forefindes en mere eller mindre fastlagt procedure for formidling af informationer til de ansatte. Ligeledes lægges det til grund, at det ekstra informationsled, som vil være til stede i form af lønmodtagerrepræsentanter hos virksomheder under kollektiv overenskomst, ikke forefindes hos disse virksomheder, hvorfor der bliver tale om direkte informationsformidling fra ledelsen til de ansatte. Den information, virksomheden som minimum, skal informere medarbejderne om kan adskilles i generel information og ekstraordinær information. Den generelle information dækker over information om mere almene emner såsom udviklingen i virksomheden, personale arrangementer, nyansættelser o. lign. gives regelmæssigt, hvorimod den ekstraordinære information dækker over information som ny strategikurs, fusioner, fyringsrunder, marketingskampagner o. lign. Den sidstnævnte type information gives sjældent. Således oplyses der om generel information 6 gange om året og ekstraordinær information 1 gang årligt. På baggrund af de gennemførte interview, er der lagt følgende proces til grund for fastlæggelsen af de administrative omkostninger for de berørte virksomheder: Generel information til medarbejderne: Forud for informationsmødet afsættes tid til forberedelse og informationsindsamling. Eftersom virksomheder uden kollektiv overenskomst ikke vurderes at have en lønmodtagerrepræsentant, er de administrative omkostninger opgjort med udgangspunkt i, at informationen til medarbejderen gives direkte fra ledelsesniveauet. Forberedelsestiden til møderne kan opdeles i tre punkter, og typisk er det virksomhedens ledelse, der forestår forberedelsen. Ledelsen indsamler information fra henholdsvis økonomichefen, den HR-ansvarlige samt de interne afdelingsansvarlige. Efter indsamlingen af diverse informationer, sammenskrives disse til en samlet præsentation. Dette forestås ligeledes af direktøren. Slutteligt afholdes mødet, hvor medarbejderne har mulighed for at stille spørgsmål. Ekstraordinær information til medarbejderne: Forud for det ekstraordinære informationsmøde sættes tid af til forberedelse og informationsindsamling. Eftersom virksomheder uden kollektiv overenskomst ikke kan forventes at have en lønmodtagerrepræsentant, gives information direkte fra ledelsesniveau til medarbejderne. Forberedelsen foregår ved, at direktøren/lederen i virksomheden afholder samtaler med økonomichefen og de afdelingsansvarlige. Det fremkomne resultat af disse møder behandles af direktøren/lederen, hvorved der udvælges de informationer, der måtte have relevans for medarbejderne. Medarbejderne har ligeledes ved disse møder mulighed for at stille spørgsmål. Disse årlige møder bruges ofte til at sætte medarbejderne ind i de overordnede strategier for virksomheden som helhed, samt en gennemgang af visionerne for virksomheden. Arbejdsgangen indenfor de forskellige virksomheder er som ovenfor beskrevet. Dog skal det her nævnes, at der i enkelte virksomheder oprettes et samarbejdsråd, som de kendes fra arbejdspladser under kollektiv overenskomst, samt at de løbende 18

19 møder følges op af tilgang af information via intranet eller månedsavis. Disse fremgangsmåder kan beskrives som best practice da virksomhederne yder denne ekstra service til medarbejderne, ved at informere yderligere end foreskrevet i loven Ny regulering med administrative konsekvenser under Arbejdsdirektoratet Bekendtgørelse nr. 677 af 22. juni 2006 om digital kommunikation mv. i sager om syge- og barselsdagpenge, der gør det muligt at indberette sygedagpenge digitalt, er beskrevet som et digitaliseringsinitiativ i afsnit Ny regulering med administrative konsekvenser under Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet udvider de eksisterende krav til arbejdspladsvurderingen for virksomheder, der vurderer, at den ansatte udsættes for risici som følge af vibrationer. Således er en række brancher med relativt højere risici allerede opmærksomme på, at de kan have problemer med sundhedsskadelige vibrationer. Brancher, hvor vibrerende håndværktøjer er mest udbredte, såsom byggefagene, træ/møbel, værfter, støberi, stålværker, sten/ler/glas, bør derfor efter de gældende regler have taget stilling til, om deres værktøjer giver problemer/vibrationer over aktionsværdien. Tilsvarende gælder for de brancher, hvor vibrationer fra køretøjer er et hyppigt forekommende (byggeri, engroshandel, gods/persontransport, grusgrave, betonvarer). De nye administrative opgaver omfatter derfor udelukkende de brancher, der ikke hidtil har haft vibrationsproblemer højt på prioriteringslisten, også selvom der forekommer grupper af ansatte der arbejder med de samme typer af værktøj/køretøjer. Virksomheder i brancher, der ikke hidtil er gjort opmærksom på at skulle lave vibrations-vurderinger (gennem Arbejdstilsynets vejledningsmateriale), og som anvender vibrerende køretøjer (fx gaffeltrucks, traktorer) eller håndværktøj (slagværktøj, borehamre, motordrevne save) omfattes således af de nye regler i bekendtgørelsen. Tabel 5.3: Bekendtgørelse nr. 682 af 30. juni 2005 om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til 3. part om arbejdets udførelse ,8 mio. De administrative omkostninger forbundet med bekendtgørelsen er baseret på en tidligere måling af forslaget til bekendtgørelsen: Konsekvensvurdering af udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af den ansatte mod udsættelse for vibrationer i arbejdet, juli Det har i opdateringen 2005/2006 været vanskeligt at rekruttere virksomheder til interview. Dette skyldes at virksomhederne kun i ringe grad har kendskab til pligterne og kravene som følge af bekendtgørelsen. Det har således været nødvendigt at foretage et opfølgningsinterview med en ekspert på arbejdspladsvurderinger (APV), der ligeledes var behjælpelig med information til ex-ante undersøgelsen udarbejdet juli Der skal på arbejdspladsen udarbejdes en arbejdspladsvurdering, der indeholder en vurdering af den daglige vibrationsbelastning. Vibrationsbelastningen vurderes gennem observation af den konkrete arbejdsmetode og på baggrund af oplysninger, bl.a. fra leverandører, om det tekniske hjælpemiddels vibrationsstyrke under de givne arbejdsforhold. 19

20 De løbende administrative omkostninger er udelukkende som følge af EUregulering (A-regulering) og udgør en stigning på godt 0,3 mio. kr. på Arbejdstilsynets område. Virksomhederne skal, som følge af kravet om supplerende information i APV erne, i omstillingsfasen indsamle informationer om vibrationsbelastninger samt informationer om hvor meget medarbejderne anvender de omfattede værktøjer mv. Således må det forventes, at de virksomheder, der ikke har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører, har de største omkostninger i omstillingsfasen, eftersom disse virksomheder typisk skal bruge ekstern assistance bl.a. fra konsulenter til at gennemføre en måling af eksponeringens styrke, type og varighed. Omkostningerne vurderes, som nævnt, at være størst for de virksomheder, der ikke har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører. Som det fremgår af den tidligere gennemført ex-ante vurdering 8, er de samlede administrative omkostninger i omstillingsfasen vurderet til ca. 22,8 mio. kr., svarende til ca kr. pr. virksomhed for ca berørte virksomheder. Vurderingen af de administrative omkostninger i omstillingsfasen er baseret på opgørelsen af populationer og vurderingen af virksomhedernes tidsforbrug og eksterne omkostninger. For virksomheder, der ikke har information om vibrationsbelastninger fra leverandører er omstillingsomkostningen opgjort til ca. 13,6 mio. kr. på samfundsniveau, mens de administrative omstillingsomkostninger for de virksomheder, der har informationer om vibrationsbelastninger fra leverandører, vurderes at udgøre ca. 9,2 mio. kr. på samfundsniveau. Virksomhederne, der er berørte af bekendtgørelsen, er virksomheder, hvor arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsættes for risici som følge af vibrationer. Kravene i bekendtgørelsen efterleves med forskellige administrative omkostninger til følge alt efter om virksomheden har informationer om vibrationsbelastningen og om vibrationerne er helkrop- eller hånd/arm vibrationer jf. tabellen nedenfor. I forbindelse med gennemførelsen af målingen er virksomhederne segmenteret i fire grupper ud fra, hvorvidt de har information om vibrationsbelastningen, og ud fra om der er risici for, at medarbejderne udsættes for helkropsvibrationer eller hånd- /armvibrationer. Antallet af berørte virksomheder fremgår af tabellen nedenfor. 8 Konsekvensvurdering af udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af den ansatte mod udsættelse for vibrationer i arbejdet, juli