Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)

Transkript

1 Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram (GUDP) Indkaldelse af ansøgninger til Øklgisk Frsknings-, Udviklings- g Demnstratinsprgram (Organic RDD) 5 Frist den 21. maj 2019 kl

2 Klfn Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram Indkaldelse af ansøgninger m tilskud under Øklgisk Frsknings-, Udviklings- g Demnstratinsprgram (Organic RDD) 5 Denne indkaldelse er udarbejdet af Miljø- g Fødevareministeriet, GUDP-sekretariatet samt ICROFS Miljø- g Fødevareministeriet Miljø- g Fødevareministeriet GUDP-sekretariatet Landbrugsstyrelsen, Augustenbrg: Augustenbrg Slt Augustenbrg Miljøstyrelsen: Haraldsgade Kbh. Ø. ICROFS Internatinalt Center fr Frskning i Øklgisk Jrdbrug g Fødevaresystemer: Aarhus Universitet, Fulum P.O. Bx 50, Blichers allé Tjele Side 2

3 Indhld Indkaldelse af ansøgninger g midler til rådighed... 4 Vigtig infrmatin i frbindelse med indkaldelsen... 4 Frmål, baggrund g rammer fr GUDP... 5 Indledning... 5 GUDP s lv g bekendtgørelse... 6 ICROFS frmål g baggrund fr pslaget... 6 Baggrund fr pslag... 6 Fkus fr Organic RDD 5-prgrammet... 7 Ansøgningsmateriale Hvem kan søge? Hvad kan du søge tilskud til? Hvad ydes der ikke tilskud til? Øklgiske betingelser Prjekttyper Finansiering g kmmercielle frhld Kmmunikatin Priritering af ansøgninger ICROFS seks kriterier Prcedure fr sagsbehandling af ansøgninger Side 3

4 Indkaldelse af ansøgninger g midler til rådighed Bestyrelsen fr Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram (GUDP) indkalder ansøgninger m tilskud til prjekter, der udfører frskning samt udvikler g/eller demnstrerer frretningsrienteret nytænkning i det danske øklgiske fødevareerhverv gennem grøn mstilling. Prjekterne skal på samme tid understøtte både grøn g øknmisk bæredygtighed. Indkaldelsen dækker ansøgninger til frskningsprjekter med udviklings- g/eller demnstratinsandel, sm kan søge et samlet tilskud på 0,25-6 mi. kr. Overrdnet øknmisk ramme Der udbydes en pulje på p til 29,5 mi. kr. Sm udgangspunkt reserveres mindst 80 pct. af rundens midler til prjekter med frretningsplan jf. GUDP s principper, mens p til 20 pct. af midlerne kan anvendes til prjekter vedr. øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster (uden frretningsplan). Den endelige frdeling afhænger af de indkmne ansøgninger. Frmkrav Fr at kmme i betragtning skal ansøgningsfristen g frmkravene, der bl.a. fremgår af denne indkaldelse samt tilhørende vejledning være pfyldt, se nedenfr. Vigtig infrmatin i frbindelse med indkaldelsen Ansøgningsfristen er tirsdag d. 21. maj 2019 kl Ansøgninger skal være mdtaget senest kl Ansøgninger mdtaget efter tidsfristen vil ikke blive behandlet uanset, hvrnår de måtte være afsendt. Vær her pmærksm på, at der kan være frsinkelse fra afsendelsestidspunktet til ansøgningen mdtages i GUDP. Tidspunkt fr plysning m tilsagn g afslag Tilsagn g afslag frventes meddelt inden udgangen af Ansøgningsskemaerne samt vejledning Ansøgningsskemaerne g vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaerne kan findes på hjemmesiden under Ansøgningsmateriale -> Indkaldelse, vejledning g ansøgningsmateriale. Vi pfrdrer til, at du læser denne indkaldelse samt Vejledning til udfyldelse af ansøgningsmateriale til Organic RDD 5 g GUDP-bestyrelsens strategi igennem frud fr udarbejdelse af ansøgningen. Vi pfrdrer endvidere til, at du rienterer dig i Vejledning m udbetaling af tilskud under GUDP, sm du finder på hjemmesiden, g vejledning m tilbagebetaling af tilskud, inden du indsender ansøgning. Infrmatinsmøder Der afhldes infrmatinsmøde i København den 11. marts 2019 g d. 13. marts i Århus eller Fulum. På infrmatinsmøderne kan du høre mere m temaerne fr pslaget, bedømmelseskriterier, hvrdan du udfylder ansøgningsskemaerne samt få mulighed at møde andre interesserede g få sparring m dit prjekt fra ICROFS-sekretariatet. Hld øje med hjemmesiden fr yderligere infrmatin g tilmelding. Side 4

5 Sparring m prjektidéer Derudver tilbyder ICROFS sekretariatet sparring m prjektidéer ved indsendelse af en 1-sides prjektbeskrivelse. Du finder den skabeln, du skal bruge til prjektbeskrivelsen på hjemmesiden under Om tilskuddet -> Kan min gde idé blive et GUDP-prjekt. Den 1-siders prjektbeskrivelse skal sendes via e- mail til GUDP-sekretariatet: gudp@lbst.dk. Du skal påregne p til 2 ugers behandlingstid. Det er desuden muligt at få feedback på vres infrmatinsmøder. Sprg Hele ansøgningen skal skrives på engelsk. Der er dg krav til, at der skal være en krt dansk prjektbeskrivelse i Skema A. Indsendelse af ansøgninger Ansøgningen sendes via til GUDP-sekretariatet: gudp@lbst.dk. Vejledningen til denne rundes indkaldelse beskriver i detaljer, hvad en kmplet ansøgning skal indehlde. Alle relevante ansøgningsskemaer, CV er g bilag sendes i én samlet pdf-fil. Skema B g skema E inkl. relevante CV er vedhæftes desuden i separate filer (hhv. 1 excel-fil g 1 pdf-fil). Den samlede pdf-fil indsendes i en ikke-scannet versin uden underskrifter g i en scannet versin med samtlige underskrifter. Vi gør pmærksm på, at mails med en samlet filstørrelse ver 25 MB ikke kan håndteres af vres servere. Kvittering fr mdtagelse af ansøgning GUDP-sekretariatet sender i løbet af få dage et kvitteringsbrev, sm bekræfter, at vi har mdtaget ansøgningen. Ansøgninger kan afvises En ansøgning kan afvises, hvis den ikke er i verensstemmelse med lv g bekendtgørelse m GUDP g de krav, der fremgår af denne indkaldelse, den tilhørende vejledning, eller hvis tidsfristen ikke er verhldt. Andre tilskudsrdninger Der findes en række tilskudsrdninger inden fr fødevaresektren, der yder tilskud til frskning, udvikling, demnstratin g/eller markedsmdning. Ansøgere bør verveje, hvilken tilskudsrdning der er mest relevant. Oversigter ver andre tilskudsrdninger kan findes på bl.a. lbst.dk samt Frmål, baggrund g rammer fr GUDP Indledning De midler, der er til rådighed fr denne ansøgningsrunde, er tilført GUDP sm del af den plitiske aftale m frdeling af frskningsreserven fr Midlerne er øremærket øklgi, g de udmøntes i et samarbejde mellem GUDP g ICROFS (Internatinalt Center fr Frskning i Øklgisk Jrdbrug g Fødevaresystemer). Inden fr rammerne af GUDP lvgrundlag g GUDP s strategi er denne ansøgningsrunde målrettet udvalgte udfrdringer i den øklgiske fødevareprduktin, g indkaldelse g ansøgningsmateriale er tilpasset hertil. Side 5

6 GUDP s lv g bekendtgørelse Lvgrundlaget fr tilskudsrdninger under Grønt Udviklings- g Demnstratinsprgram (GUDP) kan findes på Retsinfrmatins hjemmeside g på GUDP s hjemmeside. Gældende lv g bekendtgørelse finder du her: Lvbekendtgørelse nr. 23 af 4. januar 2017 Bekendtgørelse nr af 13. september 2017 Lvgrundlaget fr ICROFS indkaldelse findes her. ICROFS frmål g baggrund fr pslaget ICROFS hvedfrmål er at bidrage til at videreudvikle en markedsdrevet g knkurrencedygtig dansk øklgisektr fr dermed at understøtte frtsat vækst fr dansk øklgi. Dette skal ske med udgangspunkt i det øklgiske idégrundlag samt de øklgiske principper 1 g prblemstillinger. Herunder skal ICROFS bidrage til krdinering, styring g udførelse af strategisk g anvendelsesrienteret frskning af høj kvalitet, der understøtter udvikling af nye løsninger g tilpasninger i prduktinen, der kan rykke hele den danske øklgisektr md stadig større bæredygtighed, øget prduktivitet g bedre øknmi. Gennem frskningsaktiviteterne skal ICROFS bidrage til udvikling af øklgisk jrdbrug g fødevaresystemer i Danmark fr derved at øge mstillingsmulighederne fra knventinel til øklgisk jrdbrugsprduktin g fremme en bæredygtig udvikling af jrdbrug g fødevaresystemer sm helhed under hensyntagen til de øknmiske, etiske g sciale aspekter; samt bidrage til udviklingen af fødevaresystemer, der kan fremme frarbejdningen, prduktudviklingen g udbredelsen af øklgiske fødevarer. Gennem frskningsaktiviteterne skal ICROFS desuden bidrage til udvikling g udbredelse af øklgisk jrdbrug g fødevaresystemer i Danmark sm instrumenter til pnåelse af vigtige samfundsmæssige mål vedrørende miljø, klima, natur, dyrevelfærd g landdistriktsudvikling. ICROFS krdinerer på vegne af GUDP, Miljø- g Fødevareministeriet, de natinale frskningsprgrammer, der iværksættes ud fra de ressurcer, der afsættes til øklgifrskning i finanslven. Baggrund fr pslag Den danske øklgisektr er knkurrencedygtig, prducerer bæredygtige fødevarer, bidrager til vigtige samfundsmæssige mål vedrørende miljø, klima, natur, dyrevelfærd, samt landdistriktsudvikling g udvikles løbende på baggrund af efterspørgsel g markedsbehv g med udgangspunkt i det øklgiske idegrundlag samt de øklgiske principper 1 g prblemstillinger. Dansk landbrug g fødevareindustri er et vidensintensivt erhverv, g det gælder ikke mindst den øklgiske del af sektren. Dansk øklgi har været præget af kntinuerligt høje vækstrater, g det er et mråde, hvr Danmark er abslut førende internatinalt set. Udviklingen er hele vejen igennem understøttet af en ambitiøs, erhvervsrettet g innvativ frskningsindsats. ICROFS frskningsaktiviteter skal frtsat understøtte vækst g udvikling af erhvervet. Frtsat radikal innvatin på alle mråder, understøttet af frskningsbaseret viden g udvikling, er nødvendig fr at sikre en udvikling, hvr øget råvareprduktin g innvativ prduktudvikling understøttes af en trværdig øklgi, der frtsat gså bidrager til de samfundsmæssige gder. 1 Side 6

7 Overrdnede mål g pejlemærker Frskning i Organic RDD-prgrammerne skal understøtte frtsat vækst i den danske øklgisektr g skal: Være praksisnær, så der sikres krt vej fra ny viden g til implementering i praksis Pririteres i tæt samarbejde med erhvervet, Være af høj internatinal kvalitet, Frmidles effektivt til brugerne g Via videnpbygning understøtte øklgiens udvikling i retning af at levere samfundsgder. Frtsat vækst fr øklgien er frankret i: 1. INNOVATION - En innvativ prduktin, der sikrer et stærkt udbud af danske rå- g færdigvarer til knkurrencedygtige priser 2. EFTERSPØRGSEL - En frtsat vksende efterspørgsel i Danmark g udlandet 3. TROVÆRDIGHED - Høj frbrugertillid, herunder trværdighed mkring øklgiens bidrag til samfundsgder. Øklgisk frskning g udvikling skal tage udgangspunkt i disse pejlemærker. Uddybende bemærkninger INNOVATION - Frsknings- g udviklingsindsatsen skal styrke primærprduktin, frarbejdning, afsætning g efterspørgsel gennem innvative g visinære løsninger af knkrete vidensbehv. EFTERSPØRGSEL - Frskningen skal bidrage til øget værdiskabelse g prduktudvikling gennem radikal innvatin i kæden, skånsmme prduktins- g frarbejdningsmetder tilpasset den øklgiske tankegang samt dkumentatin af prdukternes kvalitet g værdi. TROVÆRDIGHED - Frbrugertillid g øklgiens bidrag til samfundsmæssige gder hænger tæt sammen g giver samlet set øklgien dens trværdighed. Øklgiens trværdighed skal sikres g styrkes ved frtsat at udvikle sig på mråder sm klima, natur g bidiversitet, miljø, dyrkningsgrundlaget, sundhed g velfærd fr dyr g mennesker, samtidigt med at man prducerer effektivt, så den nødvendige merpris ikke frhindrer væksten i markedet. Fkus fr Organic RDD 5-prgrammet Til Organic RDD 5 ønskes ansøgninger, der bidrager med nytænkende, knkrete, praksisnære løsninger mkring de særlige frhld g udfrdringer, der er fr øklgien i frhld til klima g miljø g i frhld til recirkulering g næringsstffrsyning. Klima g miljø Øklgiens klima- g miljøaftryk er afgørende fr trværdigheden. Øget viden, der bidrager til fx øget prduktivitet, energiprduktin, mere kulstfbinding g mindre udledning af klimagasser, kan både sikre en bedre prduktinsøknmi g mindske klimaaftrykket. Det er en central del af øklgiens principper at øge jrdfrugtbarheden g udnytte prduktinssystemets bilgiske ressurcer ptimalt. Samtidigt giver bedre ressurceudnyttelse gså højere prduktivitet. Et ptimalt samspil mellem prduktinssystemets enkelte dele g udnyttelse af biprdukter g sidestrømme skaber rbuste systemer i både øknmisk, miljømæssig g klimamæssig frstand. Vidensbehvet mfatter både meget specifik viden m enkeltdele i systemet g bredere viden m, hvrdan delene bedst spiller sammen. Der er fx behv fr at udvikle kncepter fr g viden m klima-neutral øklgisk prduktin af kød g mælk. Side 7

8 Der ønskes ansøgninger, der kan bidrage med øget viden g knkrete løsninger i frhld til de prduktinsmæssige g samfundsmæssige udfrdringer/gevinster inden fr følgende mråder: Øklgiske dyrkningssystemer, sm øger ressurceeffektiviteten g reducerer klimabelastningen, fx flerårige afgrøder, bedre samspil mellem planteprduktin g husdyrhld, g øget udnyttelse af biprdukter g sidestrømme. Bilgiske prcesser g funktiner samt øksystemtjenester g jrdfrugtbarhed, herunder frbedret kulstfbinding i jrd g landskab, metder til dkumentatin af jrdens frugtbarhed, samt understøttelse af g samspil med bilgisk mangfldighed. Den øklgiske husdyrprduktins miljø- g klimaaftryk, herunder samspillet med dyrevelfærd, husdyrsundhed, prduktivitet, fdrings- g furageringsstrategier, fderprduktin g afledte knsekvenser i frm af f.eks. næringsstftab fra udearealer. Samtidig prduktin af fødevarer, fder, gødning g energi, fx i en kmbinatin af biraffinering g bigas. Videreudvikling af bæredygtighedsværktøjer til at understøtte det enkelte landbrug i at spare ressurcer, mindske udledning, øge bidiversitet g husdyrvelfærd g agere mere klimasmart. Reduktin af bedrifters klimaaftryk, både inden fr bedriften, g i samspillet mellem bedrifter, gennem en integreret ptimering, analyse g/eller mdellering af klimabelastninger. Recirkulering g næringsstffrsyning Øklgisk fødevareprduktin bygger grundlæggende på et princip m recirkulering af ressurcerne. Idealet er, at de nødvendige næringsstffer tilføres gennem brug af kvælstfsamlende afgrøder, ptimeret brug af næringsstfferne på bedriften g via recirkulering af næringsstffer fra det øvrige samfund. Recirkulering af næringsstffer fra fødevareprduktin g fra byer kan gså ske ved øget anvendelse af sidestrømme til fder eller sm grundlag fr prduktin af insekter eller fr fermentering. Der er imidlertid gså betydelige strømme af prdukter, samt af rest- g biprdukter, sm flyttes ver natinale grænser, g det kan være af væsentlig betydning at afklare, hvrdan de kan bidrage til recirkulering fr øklgisk jrdbrug. Der er dg behv fr øget viden, der kan danne baggrund fr risikvurderinger, fx viden m indflydelsen af mikrplast g andre uønskede kmpnenter, g dermed grundlag fr udvikling af de bedste systemer fr sikker tilbageførsel. På baggrund af det øklgiske frsigtighedsprincip g usikkerhed mkring frbrugernes accept sker recirkuleringen fra byerne i (fx hushldningsaffald) eller fra industrien kun i begrænset mfang. Der er derfr behv fr viden m frbrugernes g gerne gså erhvervets hldning til g frståelse af recirkuleringens (g frsigtighedsprincippets) dilemma. Der ønskes ansøgninger, der kan bidrage med øget viden g knkrete løsninger i frhld til de prduktinsmæssige g samfundsmæssige udfrdringer/gevinster inden fr følgende mråder: Optimal næringsstfudnyttelse på bedriften eller mellem bedrifter, både tildeling af husdyrgødning, sædskifter, samdyrkning, kmbinatin af dyr g planter, agrfrestry mm. Præcis næringsstfstyring baseret på større viden m jrdens mineraliseringsevne g innvative gødningsstrategier. Recirkulering af næringsstffer g restprdukter fra andre dele af samfundet, herunder anvendelse af sidestrømme g biprdukter, til gødning, fder eller sm grundlag fr prduktin af insekter eller fr fermentering. Herunder øget viden, der kan danne baggrund fr risikvurderinger, g dermed grundlag fr udvikling af de bedste systemer fr sikker tilbageførsel. Frretningsmdeller fr cirkulær biøknmi, der kan etableres imellem samfundets næringsstfhåndtering (spildevand g kildesrteret rganisk affald) g øklgisk landbrug, f.eks. via en strategi fr håndtering af spildevand sm frsøger at kmme uden m brug i fødevaresystemet ved først at anvende spildevand til nn-fd prduktin. Fkuseret brug af grøngødning både via bigas g ved andre metder. Side 8

9 Identifikatin, afprøvning g validering af reststrømme sm evt. i blanding kan bidrage til bedre frugtbarhed i dyrkningssystemer, der ikke kan frsynes med tilstrækkelige mængder næringsstffer fra husdyrgødning Optimering i kæden mellem primærprducent g afsætningsled, g muligheden fr at udvikle g markedsføre ressurceptimerede fødevarer. Udnyttelse af flerårige afgrøder, herunder fra vedvarende arealer, der anvendes til biraffinering til højkvalitetsfder g evt. fødevarer i kmbinatin med bigas g returnering af næringsstffer til jrden. Tværfaglighed Prjekterne skal adressere udvalgte emner inden fr disse t mråder. Tværgående prjekter, der inddrager helhedstænkning g synergi mellem temaer/mråder g underpunkter, er gså er velkmne. Knkrete resultater med effekt Fr at pnå tilskud fra GUDP er det en frudsætning, at prjektet skaber knkrete resultater, g at disse kan kvantificeres g så vidt muligt dkumenteres i ansøgningen. Det fremgår nærmere i vejledning til Organic RDD 5, hvrdan kvantificeringen fr de enkelte parametre skal angives. I ansøgningen skal det således sandsynliggøres, at støttebeløbet resulterer i en direkte gevinst eller en afledt målbar effekt. Kmmerciel udbredelse g frretningsplan Tilskud fra GUDP ydes med henblik på, at prjekterne efterfølgende fører til kmmerciel udbredelse af resultaterne, g der skal derfr udarbejdes frretningsplan(er) sm en vigtig del af ansøgningen. Prjekter med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster (type 2) er undtaget fra dette krav g skal ikke udarbejde en frretningsplan. Fkus på hele værdikæden GUDP har fkus på hele værdikæden g lægger vægt på, at prjekterne har deltagelse fra de led (f.eks. prduktins-, frarbejdnings-, afsætnings- g transprtleddet), der er relevante fr prjektet. Dette gælder dg ikke prjekter med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster (type 2), men der kan med frdel inddrages andre aktører end frskere. Brbygning i fødevaresektren GUDP ønsker at styrke brbygning, samarbejde g vidensdeling mellem frskere, virksmheder, landmænd g fiskere, samt aktører fra andre sektrer med ekspertise, sm er til gavn fr hele fødevaresektren. Frskning g frankring af viden i prjektet Frskning skal være en væsentlig del af Organic RDD-prjekter, når den er et relevant middel til at pnå knkrete udviklings- g demnstratinsmål, der fremmer en veldkumenteret vej frem md markedet. GUDP pririterer, at prjekter, der er medfinansieret af ffentlige frskningsmidler, i høj grad invlverer g engagerer erhvervet sm aktiv partner. GUDP ønsker med de støttede prjekter at skabe rammerne fr samarbejder på tværs af brancher, vidensinstitutiner g virksmheder på en måde, hvr erfaringer g resultater kan dkumenteres g anvendes i fremtiden. GUDP bestyrelsen stiler krav m, at frsknings- g vidensfrmidlingsinstitutiner bidrager med mindst 10 pct. egenfinansiering. Side 9

10 Internatinalt samarbejde når det giver merværdi Der er mulighed fr at gøre brug af internatinale samarbejdspartnere, når det kan tilføre et prjekt merværdi, dg kan de ikke indgå sm prjektdeltagere. Se nedenfr under Hvem kan søge. Ansøgningsmateriale Ansøgningsskemaerne g vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaerne kan findes på hjemmesiden under Ansøgningsmateriale. Bilag, der sendes med ansøgningen ud ver det, der er nævnt nedenfr, vil ikke indgå i sagsbehandlingen. Der gøres desuden pmærksm på, at ansøgninger, der ikke har anvendt de nævnte skemaer, vil blive betragtet sm mangelfulde, g vil derfr mdtage et administrativt afslag umiddelbart efter fristens udløb. En ansøgning består af: Skema A: Hvedansøgningsskema Skema B: Budgetskema g Gantt-diagram Skema C: Deltagerskema Skema D: Ekstra frretningsplan Skema E: Beskrivelse af prjektets frskningsandel CV er fr prjektleder g relevante nøglepersner Op til 4 siders bilag f.eks. illustratiner, tekniske tegninger eller uddybende udregninger af prjektets effekter. Hvem kan søge? Målgruppen fr GUDP-rdningen er følgende aktører inden fr fødevareerhvervet: Private virksmheder Prducenter Iværksættere Gdkendte Teknlgiske Serviceinstitutter Frskningsinstitutiner Tilskud fra GUDP kan søges af virksmhedsregistrerede persner, virksmheder, brancherganisatiner, freninger, selvejende institutiner g frskningsinstitutiner, sm alle skal være registreret i Det Centrale Virksmhedsregister (CVR.dk). Gdkendte Teknlgiske Serviceinstitutter, brancherganisatiner, freninger samt selvejende institutiner betragtes i tilskudsmæssig sammenhæng sm private virksmheder. Der kan ikke ydes tilskud til udenlandske frskningsinstitutiner eller virksmheder, men de kan indgå i et prjekt sm eksterne rådgivere. Hvad kan du søge tilskud til? Du kan søge tilskud til frskningsprjekter med udviklings- g/eller demnstratinsandel. Prjektet skal resultere i både grønne g øknmiske bæredygtighedseffekter, dg skal prjekter med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster (type 2) kun resultere i grønne bæredygtighedseffekter. GUDP yder tilskud til udvikling af nye: Teknlgier Redskaber Side 10

11 Prduktinssystemer Analysemetder Prcesser Prdukter Management- g lgistikløsninger Hvad ydes der ikke tilskud til? GUDP yder bl.a. ikke tilskud til følgende aktiviteter: Opbygning af innvatinskmpetencer Uddannelses-, kursusaktiviteter g lignende Markedsføring g testmarkedsføring Kllektive generiske kampagner Særlige innvatinsaktiviteter (lån af persnale) Rene frskningsprjekter Rene investeringsprjekter Øklgiske betingelser Der kan kun gives tilskud til arbejdet, såfremt der udelukkende anvendes metder, sm er frenelige med øklgiske principper 2 g regler 3. Aktiviteter i prjekterne frventes således at fregå ifølge gældende regler fr øklgisk jrdbrug g på frsøgsmarker, planter, dyr.a. materiale af øklgisk prindelse. I det mfang, dette ikke er tilfældet, skal det tydeligt angives g begrundes i ansøgningen. Prjekttyper Du kan under Organic RDD 5 søge midler til følgende typer prjekter med varighed på maks. 4 år: 1. Prjekter med frskningsfagligt indhld, med fkus på øklgisk jrdbrugs udfrdringer i frhld til klima g miljø samt recirkulering g næringsstffrsyning. 2. Prjekter med frskningsfagligt indhld, med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster i frhld til klima g miljø samt recirkulering g næringsstffrsyning. Prjekter med frskningsfagligt indhld med fkus på øklgisk jrdbrugs udfrdringer i frhld til klima g miljø samt recirkulering g næringsstffrsyning (type 1) Prjekter med frskningsfagligt indhld er prjekter, hvr én eller flere deltagere gennemfører en række indbyrdes afhængige g understøttende aktiviteter, se nedenfr. Prjekter med frskningsfagligt indhld, med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster i frhld til klima g miljø samt recirkulering g næringsstffrsyning (type 2) Prjekter med frskningsfagligt indhld, med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster, er prjekter, hvr én eller flere deltagere gennemfører en række indbyrdes afhængige g understøttende aktiviteter sm f.eks.: Anvendelsesrienterede frskningsaktiviteter, der vedrører planlagt frskning g kritiske undersøgelser med det frmål at erhverve ny viden g nye færdigheder, der kan anvendes til udvikling af nye prdukter, prcesser eller teknlgier. Resultatet af de gennemførte aktiviteter frventes ikke at kunne kmmercialiseres på krt sigt. Frskningsaktiviteter kan ikke alene udgøre et GUDP-prjekt men kan indgå sm udgangspunkt fr udviklingsaktiviteter (type 1) eller Side 11

12 Anvendelsesrienterede frskningsaktiviteter, der er nødvendige fr at demnstrere øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster. Prjekterne bør belyse øklgiens samfundsmæssige betydning, enten ved at belyse hvrdan øklgiens bidrag til de samfundsmæssige gevinster kan øges g/eller ved at knkretisere g verificere de samfundsmæssige bidrag fra øklgisk fødevareprduktin, herunder synergier mellem bidragene. Frskningsaktiviteter kan ikke alene udgøre et GUDP-prjekt men kan indgå sm udgangspunkt fr udviklingsaktiviteter (type 2). Udviklingsaktiviteter, der udvikler nye eller frbedrede prdukter, prcesser eller teknlgier på baggrund af erhvervelse g anvendelse af eksisterende videnskabelig g anden relevant viden g færdigheder. Udviklingsaktiviteter kan mfatte kmmercielt anvendelige prttyper. Resultatet af de gennemførte udviklingsaktiviteter frventes at kunne anvendes, herunder kmmercialiseres på krt sigt. Demnstratinsaktiviteter, der frmidler g spreder viden m anvendelsen af frsknings- g/eller udviklingsaktiviteter til en bred kreds af aktører. Demnstratinsaktiviteter må ikke frveksles med markedsføring af knkrete prdukter eller ydelser. Demnstratinen mhandler videnskabelig eller teknisk viden g lignende, der ikke virker knkurrencefrvridende. Det betyder, at: 1) Alle interesserede skal have adgang til den demnstrerede viden g/eller praksis, g 2) Demnstratinen ikke mhandler knkrete prdukter eller ydelser, sm skal købes, fr at det bliver muligt at udnytte den demnstrerede viden g/eller praksis. Finansiering g kmmercielle frhld Aktiv g finansiel deltagelse i prjekter GUDP ønsker at fremme samarbejde på tværs af aktører g mråder fr at styrke vidensspredning. Derfr lægger GUDP vægt på aktiv deltagelse fra erhvervslivet. GUDP bestyrelsen stiller sm krav, at frsknings- g vidensfrmidlingsinstitutiner bidrager med mindst 10 pct. egenfinansiering. Tilskudssatser EU s statsstøtteregler udgør verrdnet rammerne fr tilskudssatserne. Det er vigtigt at anvende de krrekte satser, da fr meget udbetalt støtte skal tilbagebetales med renter. Ud fra prjektfrm, aktivitetstype g virksmhedsstørrelse kan den maksimale tilskudssats fastsættes (se tabel 1). Støtteberettigede udgiftspster g mkstninger Du kan læse, hvilke udgiftspster, der er tilskudsberettigede i vejledningen til udfyldelse af Skema B. Særligt fr gartnerier Gartnerier g gartnerivirksmheder, der er medlem af en prducentrganisatin (PO), sm mdtager støtte til frskning g udviklingsaktiner i driftsprgrammet, har ikke tidligere kunne mdtage støtte fra GUDP til samme aktinstype, sm der ptentielt kunne søges støtte til fra prducentrganisatinen. Disse regler er nu ændret g pr. 1. januar 2019 trådte en ny bekendtgørelse i kraft fr prducentrganisatinerne, hvraf det fremgår, at kravet m demarkatin på rdningsniveau ikke længere er gældende. Det betyder, at det nu alene er det almindeligt gældende princip m, at der ikke må ske dbbeltfinansiering, der er gældende fr medlemmer af en PO, sm fr alle andre ansøgere til GUDP. Side 12

13 Tabel 1. Maksimale tilskudssatser fr GUDP-prjekter Virksmhedsstørrelse Frsknings- g vidensfrmidlingsrganisatiner * Små virksmheder Mellemstre virksmheder Stre virksmheder ** Prjektfrm Individuel Samarbejde * Individuel Samarbejde * Individuel Samarbejde *** Aktivitetstype Anvendt frskning 90 pct. 70 pct. 80 pct. 60 pct. 75 pct. 50 pct. 65 pct. Udvikling 90 pct. 45 pct. 60 pct. 35 pct. 50 pct. 25 pct. 40 pct. Demnstratin 70 pct. 70 pct. 70 pct. 70 pct. 70 pct. 70 pct. 70 pct. * Brancherganisatiner g lignende samt private frsknings- g vidensfrmidlingsrganisatiner betragtes sm stre virksmheder ved fastsættelse af maksimale tilskudssatser. Reglen kan fraviges, hvis der fremlægges dkumentatin fr, at rganisatinen eller institutinen (hele rganisatinen eller institutinen) pfylder EU Kmmissinens definitin af små eller mellemstre virksmheder. ** Fr stre virksmheder gælder endvidere, at samarbejdet skal være med enten en lille virksmhed eller en frskningsinstitutin. Hvis der indgår en frskningsinstitutinen i samarbejde med en str virksmhed, skal frskningsinstitutinen have minimum 10 pct. af det samlede prjektbudget. *** I samarbejdsprjekter må ingen enkelt virksmhed have mere end 70. pct. af de samlede prjektmkstninger. Prjektets resultater skal frmidles bredt gennem knferencer, publikatiner, pen access-samlinger, gratis sftware eller pen surce-sftware. Dette gælder dg ikke frtrlige plysninger. Frretningsplan Sm en del af prjektansøgningen skal der udarbejdes en selvstændig frretningsplan fr hvert resultat, sm måtte have et kmmercielt ptentiale g frmål. Frretningsplanen skal give et verblik ver frretningsmdel, rganisatin g øknmi i de(t) påtænkte prdukter. Indhldet af frretningsplanen skal være baseret på fakta med henvisninger til relevante kilder. Det er vigtigt at understøtte med data, sm beskriver f.eks. markedsstørrelse g vækstrater. Prjekter med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster (type 2) skal ikke lave frretningsplaner. Se mere m frretningsplaner via dette link samt i Vejledning til udfyldelse af GUDP ansøgningsskemaerne (A28-A32), der findes på hjemmesiden under Ansøgningsmateriale. Kmmunikatin Kmmunikatinsplan Sm en del af prjektbeskrivelsen skal ansøger udarbejde en kmmunikatinsplan fr prjektet. Planen skal frhlde sig til, hvem der har interesse i prjektets idé g resultater, samt hvrdan der kmmunikeres g videndeles til relevante målgrupper. Se gså pririteringskriterie 6: frmidling g brugerinddragelse. Prjektbeskrivelser på ICROFS hjemmeside ICROFS udarbejder prjektbeskrivelser af de prjekter, der har mdtaget tilsagn m tilskud. Prjektbeskrivelsen indehlder en beskrivelse af prjektet, eventuelt citater til pressebrug g billeder fra prjektet. Pr- Side 13

14 jektbeskrivelserne vil blive ffentliggjrt på ICROFS g GUDP s hjemmeside samt i prjektfldere, ligesm den vil blive brugt i frbindelse med eventuelle jurnalistiske mtaler af prjektet i dagspressen. Der vil ikke ske ffentliggørelse af frtrlige dele af prjekterne 4. Se tidligere Organic RDD prjektbeskrivelser på ICROFS hjemmeside Se i øvrigt nedenfr under ffentliggørelse. Opstartsmøde fr prjektleder ICROFS Sekretariatet afhlder et årligt møde fr prjekter sm har fået tilsagn, hvr nye prjekter bliver intrduceret til Organic RDD-prgrammerne, ICROFS m.m. Prjektlederne vil få invitatin direkte. Status- g slutrapprtering m fremdrift i GUDP-prjekter ICROFS følger alle igangsatte prjekter fr at understøtte, at resultaterne realiseres. Alle GUDP prjekter skal årligt udarbejde en statusrapprt pr. 1. maj m resultater g fremdrift i prjektet samt en slutrapprt senest 3 mdr. efter, at prjektet er afsluttet. Den første statusrapprt skal vi først mdtage, når prjektet har været i gang i ca. et år. ICROFS fremsender instruktiner direkte til prjektlederne. GUDP-sekretariatet har endvidere mulighed fr at udbede sig en bservatørpst i prjektets styregruppe eller i en følgegruppe fr en klynge af beslægtede prjekter. Priritering af ansøgninger GUDP pririterer prjekter, der har fkus på samspillet mellem grøn bæredygtighed g øknmisk bæredygtighed, g det gælder gså fr ansøgninger til denne indkaldelse vedr. Organic RDD. GUDP s krav m, at frretningsplaner er en del af ansøgningen, er ligeledes gældende dg ikke fr prjekter, der fkuserer på øklgiens bidrag til samfundsgder (type 2-prjekter). Pririteringskriterierne fremgår af ICROFS spiderweb (se næste side) g her er det vigtigt at bemærke, at et prjekt ikke skal have effekt på alle parametrene i spiderweb, men der skal både være én grøn g én øknmisk effekt samt effekt på frmidling g brugerinddragelse. Fr prjekter med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsgder (type 2) skal der kun kvantificeres effekter fr de grønne parametre, jf. at der ikke er krav m frretningsplaner til type 2, samt effekt på frmidling g brugerinddragelse. Fr de grønne parametre gælder, at uanset m prjektet har effekt på flere parametre, er det sm udgangspunkt kun den væsentligste effekt, der skal kvantificeres, mens eventuelle andre grønne effekter kan beskrives i prsa. Hvis det er et helhedsrienteret prjekt, der har flere effekter, bør hvedeffekterne dg alle kvantificeres. Ansøger skal tilstræbe, at fkus g frbedring på ét mråde ikke har negative knsekvenser fr andre mråder. Ud ver kriterierne, der fremgår af spiderweb, lægger GUDP g ICROFS særlig vægt på prjekternes nyhedsværdi g relevans, samt prjektets faglige kvalitet g frankring i erhvervet. ICROFS bestyrelse pririterer mellem de bedste prjektansøgninger i frhld til det, bestyrelsen skønner vil have den største effekt fr den øklgiske prduktin/-udvikling. 4 Vurderingen af, hvrvidt der er tale m frtrlige plysninger, sker efter gældende frvaltningsretlige regler. Side 14

15 Prjekttype 1: Priritering af prjekter med frskningsfagligt indhld g frretningsplan Ansøgningens indhld vil blive vurderet i frhld til følgende seks pririteringskriterier. Tre kriterier handler m grøn bæredygtighed, t kriterier handler m øknmisk bæredygtighed g et handler m frmidling g brugerinddragelse. De er uddybet nedenfr. Et prjekt vil blive vurderet i sin helhed, dvs. ud fra den samlede vægtning af de frskellige parametre, sm er relevante i det knkrete prjekt. Alle ansøgninger af prjekttype 1 skal udmærke sig inden fr både grøn bæredygtighed g øknmisk bæredygtighed samt inden fr frmidling g brugerinddragelse, men ikke nødvendigvis inden fr alle pririteringskriterierne. Prjekttype 2: Priritering af prjekter med frskningsfagligt indhld inden fr det særlige indsatsmråde (uden frretningsplan): øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster Prjekter under prjekttype 2 med fkus på øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster frventes ikke at bidrage med knkrete løsninger på de udfrdringer, der eksisterer i fødevaresektren. De vil blive vurderet på de perspektiver g ptentialer, de har fr at fremme ny udvikling vedr. øklgisk jrdbrugs bidrag til samfundsmæssige gevinster, herunder knkretisering af disse bidrag samt mulighederne fr at øge dem. Ansøgninger under prjekttype 2 bliver vurderet på deres bidrag til kriterium 1) Trværdighed ift. de øklgiske principper, kriterium 2) Øklgiens bidrag til samfundsgder g kriterium 6) Frmidling g brugerinddragelse. I den udstrækning ansøgerne mener, at prjekterne gså vil kunne bidrage til de øvrige kriterier, sm gælder fr prjekttype 1 (med frretningsplan), må de gerne kvantificere deres bidrag til kriterierne 3, 4 g 5. 1 Trværdighed ift. øklgiske principper 6 Frmidling g brugerinddragelse 2 Øklgiens bidrag til samfundsgder 5 Videre øknmisk effekt 3 Rbuste systemer 4 Prvenu Side 15

16 ICROFS seks kriterier De tre grønne bæredygtighedskriterier prjektet skal have mindst én grøn effekt, fr type 2 skal det være på trværdighed eller samfundsgder. Der er verlap mellem de tre kriterier, g det kan være svært at sige utvetydigt, at en effekt hører til under det ene eller det andet kriterie en effekt skal dg kun beskrives under det kriterie, hvr man synes, det passer bedst. Frskning g udvikling skal understøtte øklgiens trværdighed ved at sikre, at den øklgiske sektr til stadighed har mulighed fr at frbedre praksis i frhld til sine principper g vigtige samfundsmæssige mål samt frbrugernes frventninger, at der er en åben dialg, g at øklgiens betydning fr samfundet er dkumenteret. 1 Trværdighed i frhld til øklgiske principper 5 Øklgiens trværdighed er en frudsætning fr frbrugernes tillid g dermed frtsat vækst g afsætning. Det er frtsat vigtigt at udvikle øklgien ud fra de grundlæggende øklgiske værdier g principper fr at frbrugerne kan bevare deres tillid til øklgiske prdukter. Bidrag til øget trværdighed i frhld til øklgiske principper skal beskrives, g ansøgerne bør tilstræbe at kvantificere de bidrag, de frventer prjektet vil have, i ansøgningen. Herunder ses ngle eksempler på, hvad der vurderes sm bidrag til øget trværdighed i frhld til de øklgiske principper. Listen er ikke udtømmende. Frbedring af jrdens frugtbarhed - Prjektets bidrag til frbedring af jrdens frugtbarhed, herunder struktur, vand, bilgisk aktivitet, næring, kulstfbinding m.m. Cirkulær øknmi/recirkulering prjektets bidrag til øget recirkulering både inden fr den enkelte bedrift g i samspil med samfundet. Optimering af fødevaresystemet prjektets bidrag til at ptimere ressurceudnyttelsen g reducere miljø- g klimabelastningen fra fødevaresystemet sm helhed. Bæredygtig ressurceudnyttelse - Prjektets bidrag til bæredygtig ressurceudnyttelse g udnyttelse af lkale ressurcer, herunder energifrbruget, ptimering af næringsstfstrømme/recirkulering g ressurceptimering af fødevareprduktinen set sm abslut værditilvækst pr. input 6. Minimeret næringsstfverskud Prjektets bidrag til recirkulering g reduktin af kvælstf- g fsfrverskud pr. hektar eller dyreenhed under frudsætning af efterfølgende udbredelse. Skånsm frarbejdning Prjektets bidrag til udvikling af skånsm frarbejdning af råvarer, brug af naturlige knserveringsmetder g tilsætningsstffer mv. 2 Øklgiens bidrag til samfundsgder Øklgiens bidrag til samfundsgderne er gså en frudsætning fr frbrugernes tillid, men mange af bidragene til samfundsgder er måske mere fjerne fr den enkelte frbruger. EU-frrdningens principper fr øklgisk dyrkning 7 inkluderer vigtigheden af at arbejde med jrdens frugtbarhed, bidiversitet, Eksempler på effekter under bæredygtig ressurceudnyttelse: Samme utput prduceres med et mindre input Samme input prducerer et større utput (herunder gså anvendelse af spildprdukter) Frædling der fører til utput med frbedrede egenskaber g værdi 7 RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 834/2007 af 28. juni 2007 m øklgisk prduktin g mærkning af øklgiske prdukter. Side 16

17 miljø, dyrevelfærd g skånsm frarbejdning. Dette fkus er samtidig medvirkende til at gøre øklgien til en vigtig samfundsmæssig bidragyder. Det antages, at afdækning g udvikling af øklgiens bidrag til samfundsgevinster vil styrke hele sektren. Ved at fkusere på hvrdan øklgien i stadig højere grad lever p til principperne, kan det sikres, at øklgisk jrdbrug g akvakulturbrug bliver ngle af fremtidens stærkeste bud på en miljøvenlig prduktin, sm kan understøtte indsatsen i frhld til Vandrammedirektivet, Natura2000 g en reduktin af pesticidfrbruget, f.eks. sm påkrævet i EU-direktivet vedr. bæredygtig anvendelse af pesticider g integreret plantebeskyttelse 8. Bidrag til afdækning af eller udvikling af øklgiens bidrag til samfundsmæssige gevinster skal beskrives, g ansøgerne bør tilstræbe at kvantificere de bidrag, de frventer prjektet vil have. Herunder ses ngle eksempler på inden fr hvilke emnemråder, der ønskes bidrag til afdækning af eller udvikling af øklgiens bidrag til samfundsmæssige gevinster. Listen er ikke udtømmende, men det kan anbefales at studere Vidensyntesen m Øklgiens bidrag til samfundsgder 9, 10. Natur g bidiversitet f.eks. øget bidiversitet - Prjektets bidrag til frbedring af bidiversiteten, herunder såvel landbrugs- sm vild bidiversitet g på såvel gen- sm arts- g landskabsniveau. Miljø - Prjektets bidrag til frbedring af miljøet, herunder vandmiljø g grundvand Energi g klima - Prjektets bidrag til reduktin i udledning af klimagasser (CO2- ækvivalenter) herunder kulstfbinding i jrden under frudsætning af efterfølgende udbredelse. Sundhed g velfærd fr mennesker - Øget human sundhed g velfærd Prjektets bidrag til human sundhed g velfærd, herunder fødevaresikkerhed, frbedringer i ernæringsværdien i fødevarer, energiindtag, ksttilskud, men gså betydningen af livskvalitet, fravær af pesticidrester, antibitikaresistens, sundhedsskadelige stffer m.m. Sundhed g velfærd fr dyr - Bedre dyrevelfærd Prjektets bidrag til frbedring af dyrevelfærd, herunder sundhed, ernæring, naturlig adfærd samt fraværet af smerte, frygt g stress mv. Reduceret antibitikaanvendelse Prjektets bidrag til reduktin i standardbehandlinger af antibitika pr. dyreenhed under frudsætning af efterfølgende udbredelse. Reduceret pesticidanvendelse Prjektet bidrag til øget mlægning til øklgisk prduktin, der vil resultere i reduceret pesticidanvendelse. Erhverv g landdistrikter. 3 Rbuste systemer Fr at sikre en afbalanceret vækst i udbuddet er det vigtigt at sikre effektive g rbuste dyrkningssystemer i både bilgisk g øknmisk betydning. En højere prduktivitet baserer sig i en øklgisk sammenhæng især på en ptimering af den måde, hvrpå de enkelte bilgiske kmpnenter gensidigt bidrager g understøtter hinanden, driftslederens evne til ressurce-management, mkstningsptimering, bservatin g frståelse af de bilgiske faktrer, der arbejdes med på bedriften; hvad enten det er viden m de øklgiske støttefunktiner kblet til jrdens frugtbarhed g ydeevne, funktinel bidiversitet eller regulering af husdyrsygdmme. 8 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/128/EF af 21. ktber 2009 m en ramme fr Fællesskabets indsats fr en bæredygtig anvendelse af pesticider 9 Fuld_laengde_400_sider.pdf 10 Side 17

18 Det er værd at bemærke, at ptimering g effektivisering på dette niveau både kræver meget specifik viden m enkeltdelene, såvel sm viden på systemniveau. Sideløbende er det vigtigt at udrede frarbejdningsprcessernes betydning fr prdukternes kvalitet. Rbuste systemer giver primærprducenten mulighed fr at prducere under frskellige vilkår med mindre udsving i udbytte. Generelt er der brug fr mere viden m, hvrdan samspil mellem rganismer ver såvel sm i jrden kan udnyttes innvativt til at øge rbusthed i landbrug g tilsvarende fr akvakultur. Bidrag til rbuste systemer skal beskrives, g ansøgerne bør tilstræbe at kvantificere de bidrag, de frventer prjektet vil have, i ansøgningen. Herunder ses ngle eksempler på hvad der vurderes sm bidrag til øget trværdighed i frhld til de øklgiske principper. Listen er ikke udtømmende. Øklgiske støttefunktiner - Prjektets bidrag til at fremme øklgiske støttefunktiner såsm jrdens frugtbarhed g ydeevne, struktur g vandhushldningsevne, funktinel bidiversitet g regulering af husdyrsygdmme samtidig med, at man mindsker risici fr langsigtede prblemer med fx rdukrudt, skadedyr g sygdm. Tilstrækkelig adgang til næringsstffer Prjektets bidrag til at sikre adgang til næringsstffer til primærprduktinen gennem bl.a. ptimering af næringsstfstrømme/recirkulering. Mdstandskraft md udefrakmmende pres g frandringer Prjektets bidrag til at udvikle prduktinssystemer, hvr de enkelte elementer gensidigt understøtter g kan kmpensere fr hinanden ved ufrudsete frandringer i mgivelserne g mdstå pres i frm af f.eks. angreb af sygdmme/skadedyr, klimafrandringer g markedsudsving. Teknlgi g viden - Prjektets bidrag med teknlgi g viden, sm øger evnen til bservatin/mnitering, frebyggelse, beslutningsstøtte g styring/management herunder implementering af driftsmæssig mangfldighed i frm af multifunktinalitet, bedriftssamarbejde g/eller integratin i værdikæden fr at sikre naturgrundlag g øknmisk rentabilitet (scial innvatin). Ressurcemanagement g mkstningsptimering - Prjektets bidrag til f.eks. øget genbrug af ressurcer på bedrift/virksmhed, mlægning til vedvarende ressurcer m.m. De t øknmiske bæredygtighedskriterier prjekter af type 1 skal have mindst én øknmisk effekt 4. Prjektdeltagernes prvenu Det øknmiske afkast, sm et prjekts resultater vil generere fr tilskudsmdtagerne i år 1, 2 g 3 efter prjektets afslutning. 5. Videre øknmisk effekt Prjektets ptentiale i frhld til udbredelse i sektren samt de samfundsøknmiske effekter utputtet måtte kaste af sig efter evt. pskalering. Ansøger skal tilstræbe, at fkus g frbedring på ét mråde ikke har negative knsekvenser fr andre mråder. Side 18

19 Kriterie vedr. frmidling g brugerinddragelse 6. Frmidling g brugerinddragelse prjektet skal have effekt fr dette kriterie Det er vigtigt, at der sker en frankring i frhld til målgruppen/slutbrugerne, f.eks. den øklgiske jrdbruger. Prjektansøgningen skal i en kmmunikatinshandlingsplan fr prjektet beskrive, hvem der har interesse i prjektets idé g resultater, hvrdan primære målgrupper er udpeget, g hvrdan repræsentanter fr målgruppen er inddraget i prjektet. Desuden skal det beskrives, hvrdan prjektet vil inddrage, kmmunikere med g frmidle til relevante målgrupper fr at inddrage brugerne i en løbende dialg m prjektet. I kmmunikatinsplanen skal der lægges vægt på at synliggøre prjektets indsats g resultater, herunder sm videnskabelige publikatiner, hvrdan prjektet kan inspirere andre, samt hvrdan resultaterne kmmer ud at arbejde. Brugernes invlvering g prjektets bud på effekten vil blive bedømt, g de skal derfr tydeligt beskrives i ansøgningen. Prjektet skal løbende gennem prjektperiden bidrage til frmidling på såvel dansk sm engelsk via ICROFS kmmunikatinskanaler. Prjektlederen samt 1-2 prjektdeltagere skal desuden deltage i årlige statusmøder, g der skal således afsættes såvel tid sm midler til rejse g/eller frplejning ved disse møder. Prjektlederen frventes gså at bidrage til frmidling m prjektets resultater ved afslutningen af prjektet samt ved afslutningen af hele prgrammet. Angivelse af prjektets effekter Ved beskrivelsen af et prjekts effekter (jf. spiderweb) er det vigtigt at angive udgangspunktet, så prjektets bidrag kan identificeres g kvantificeres. Det er ansøger selv, der skal angive, hvrdan situatinen på mrådet er lige nu, g hvrdan prjektet kan bidrage til frbedringer. Ansøgers angivelse af prjektets frventede effekter indgår i den knkrete vurdering af ansøgningerne. Det er derfr vigtigt, at de angivne effekter er vurderet realistisk g beregningerne er underbyggede. Prcedure fr sagsbehandling af ansøgninger Behandlingen af indkmne ansøgninger sker på grundlag af det indsendte materiale. På dette grundlag, samt i frhld til ansøgningsrundens øknmiske ramme, vælger GUDP-bestyrelsen, hvilke ansøgninger, der skal mdtage tilsagn m tilskud. ICROFS eller GUDP-sekretariatet kan gså under sagsbehandlingen rette henvendelse til prjektleder med pklarende spørgsmål. Der vil dg ikke være mulighed fr at kmme med nye plysninger, der frbedrer ansøgningen i sit udgangspunkt. ICROFS bestyrelses rlle Bestyrelsen fr ICROFS har en central rlle ved vurderingen af ansøgningerne under iagttagelse af generelle regler m habilitet g frtrlighed. ICROFS bestyrelse vurderer alle ansøgninger, g på baggrund af evalueringen g det internatinale ekspertpanels afgørelse, indsender ICROFS bestyrelse et begrundet frslag til prgramsammensætning til GUDP-bestyrelsen. GUDP-bestyrelsen træffer på grundlag af indstillingen fra ICROFS bestyrelse afgørelse m sammensætningen af øklgiprgrammet. Frskningsfaglig vurdering Danmarks Innvatinsfnd har gdkendt, at ICROFS sekretariatet varetager den frskningsfaglige vurdering via input fra et internatinalt ekspertpanel, sm er gdkendt af Innvatinsfnden jf. fndens mdel 1 fr frskningsfaglig vurdering. Det internatinale ekspertpanel bedømmer såvel det frskningsfaglige niveau sm relevans af ansøgningerne. Hvis det frskningsfaglige niveau vurderes sm ikke støtteværdigt, Side 19

20 kan prjektet ikke støttes. Hvis det frskningsfaglige niveau vurderes sm støtteværdigt, bruger ICROFS' bestyrelse panelets øvrige kmmentarer sm beslutningsgrundlag, men de er ikke bundet af ekspertpanelets vurdering af f.eks. relevans. I Skema E skal der redegøres fr ansøgningens frskningsindhld, herunder frskningsandelens prblemfrmulering, frskningshyptese, frskningsmæssige state f the art, teretiske grundlag, metde, timing, resultater, risici, samt prjektdeltagernes frskningsmæssige kvalifikatiner. Skema E skal indsendes sm særskilt fil dvs. at CV er fr de invlverede frskere skal vedhæftes særskilt, selvm de gså er vedhæftet i hvedansøgningen. Oplysningerne til den frskningsfaglige vurdering skal udfrmes sm en selvstændig redegørelse m frskningen g hele ansøgningen inkl. skema E skal skrives på engelsk Det er alene ansøgers ansvar at angive, at et prjekt indehlder frskning. Partshøring vedrørende den frskningsfaglige vurdering g ICROFS bestyrelses indstilling I frbindelse med ansøgningsprcessen, vil I blive partshørt angående ekspertpanelets vurdering af prjektets frskningsdel samt ICROFS bestyrelses indstilling af jeres ansøgning. I vil blive partshørt uagtet indstillingen g m frskningsdelen erklæres støtteværdig eller ikke-støtteværdig. Dette sker med henblik på at afklare, m vurderingerne er baseret på misfrståelser i frhld til ansøgningen. Et partshøringssvar kan give anledning til, at partshøringssvaret frelægges den/de, der har fretaget vurderingen med henblik på at afklare eventuelle misfrståelser. Frtrlighed Ansøgningerne behandles frtrligt inden fr rammerne af gældende lvgivning m ffentlighed i frvaltningen. Offentliggørelse Efter mdtagelsen af ansøgninger ffentliggør GUDP-sekretariatet en liste ver indkmne ansøgninger. Når bestyrelsen har truffet afgørelse m, hvilke prjekter, der ydes tilsagn til, ffentliggøres en liste med prjekttitler, tilskudsbeløb g tilskudsmdtagere på GUDP s hjemmeside. Vi vil endvidere ffentliggøre følgende plysninger; hvilke prjekter, der har fået tilskud eller afslag, prjekttitel, navne g CVR-nummer på prjektdeltagere g prjektets tidsfrløb. Tilskudsbeløbenes størrelse g medfinansiering kan fremgå ttalt g/eller frdelt på de enkelte deltagere. Vi samarbejder med InnvatinDanmark databasen, der er en database fr frskere m.v. med plysninger m alle statslige frsknings- g innvatinsvirkemidler. Her videresender vi prjekttitel, bevillingsstatus, ansøgningsår, prjektets start g slutdat, CVR nr., rganisatin/virksmhedstype samt tilsagn/budget pr. prjekt g pr. deltager. Der sker desuden indberetning af de lvpligtige plysninger til EU-Kmmissinens Statsstøtteregister 11. Behandling af persnplysninger GUDP-ansøgninger behandles frtrligt inden fr GUDP-sekretariatet g udleveres sm udgangspunkt ikke til udenfrstående. Dg kan der søges m aktindsigt efter de gældende ffentligretlige regler. Her kan der dg ikke udleveres frtrlige plysninger ud ver de tilfælde, der er fastsat i medfør af gældende regler. 11 Se nærmere under Erhvervsstyrelsens hjemmeside under EU statsstøtteregistrets indberetningssystem. Side 20

21 På baggrund af de nye regler vedr. persndatafrrdningen, der trådte i kraft i maj 2018 skal vi dg plyse følgende: Ansøgere m GUDP-tilskud indsender persnplysninger i frbindelse med ansøgningen g evt. ved efterfølgende sagsbehandling. Manglende indsendelse af plysninger medfører, at GUDP-ansøgningen ikke kan behandles, jf. Kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 23 af 4. januar 2017 af lv m Grønt Udviklings- g demnstratinsprgram (GUDP lven). GUDP-sekretariatet g bestyrelsen behandler plysninger i frbindelse med sagsbehandling g udvælgelse af prjekter. Materiale, der er indsendt, kan videregives til eksterne fagpersner uden fr sekretariatet g til Innvatinsfnden med henblik på at indhente faglig rådgivning g vurdering. Persnplysninger kan herudver udveksles med fagpersner i g uden fr GUDP-sekretariatet ved pfølgende sagsbehandling i frbindelse med GUDP-prjekter. Ved kntrl af GUDP-prjekter kan der udveksles persnplysninger med andre myndigheder i henhld til 18 i GUDP-lven. Ud ver det indsendte materiale indsamler g pbevarer GUDP-sekretariatet persnplysninger fra ffentligt tilgængelige kilder i frbindelse med infrmatinsaktiviteter. Oplysningerne pbevares i sekretariatets arkivsystemer indtil plysningerne bliver videregivet til rigsarkivet i henhld til Lvbekendtgørelse nr.1201 af 28. september 2016 af arkivlven (arkivlven). Oplysningerne kan ikke slettes. Sm plyst venfr ffentliggøres dele af prjektansøgningerne g vi videregiver de plyste persnplysninger til InnvatinDanmark databasen g EU kmmissinens statsstøtteregister. GUDP-sekretariatet pbevarer plysningerne i et år efter indsendelse i lukkede filsystemer, hvrefter de slettes. Oplysningerne pbevares herudver i Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingssystem indtil plysninger bliver videregivet til rigsarkivet i henhld til arkivlven. Oplysningerne kan ikke slettes. Anmdning m indsigt i eller berigtigelse af persnplysninger kan rettes til den dataansvarlige. GUDP-sekretariatets dataansvarlige er GUDP-sekretariatets teamleder. GUDP-sekretariatets jurist er assisterende databehandler, fr vennævnte persnplysninger gemt hs Miljøstyrelsen. De dataansvarlige g databehandlere kan kntaktes via GUDP-sekretariats GUDP@lbst.dk Side 21