Bachelorprojektet er udarbejdet af: Kamilla Jespersen Louise Klemensen Møller Jensen Marie Vestergård

Transkript

1

2 Bachelorprojektet er udarbejdet af: Kamilla Jespersen Louise Klemensen Møller Jensen Marie Vestergård Uddannelsessted: Via University College, Ergoterapeutuddannelsen, Århus Fag: Ergoterapi Semester: 7. semester Metodevejleder: Merete Klindt Dekkers Ergoterapeut, Lektor, Cand.scient.san Ekstern faglig konsulent: Berit Kjærside Nielsen, Sygeplejerske, Cand.psyk., Ph.d.-stud. Anslag: (inkl. figurer og tabeller) Dato: 16. juni 2011 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.

3 Forfatteransvar Resume og abstract Problembaggrund og problemstilling (Kamilla) (Louise) Teori The Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (Kamilla) The Model of Human Occupation (Kamilla) Information og kommunikation (Marie) Design, materiale og metode (Kamilla) Resultater Bortfaldsanalyse, respondenter og indhold af information (Louise) Informationsfrekvens, informationsmængde og informationsmetodik (Marie) Diskussion Indhold af information (Louise) Informationsmængde og frekvens, informationsmetodik (Marie) Diskussion af design, materiale og metode (Kamilla) Konklusion Perspektivering (Marie) (Louise)

4 Resumé Titel Ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af den ergoterapeutiske information om behandling og rehabilitering: En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Formål At undersøge om der er overensstemmelse mellem den information, ergoterapeuter giver apopleksipatienter i Danmark omkring behandling og rehabilitering og apopleksipatienters opfattelse af denne information. Materiale og metode Undersøgelsen er lavet på baggrund af to kvantitative tværsnitsundersøgelser: 1) En landsdækkende postomdelt spørgeskemaundersøgelse til 34 ergoterapeuter, som arbejdede på et neurorehabiliteringsafsnit 2) Et spørgeskema i form af et struktureret interview af 21 apopleksipatienter indlagt i Jylland. Resultater Samtlige ergoterapeuter gav information om formålet med den ergoterapeutiske intervention samt om deres observationer. Over 80 % gav information om prognose og anvendelige aktiviteter. Da ergoterapeuter hyppigere angav at have givet, end patienter angav at have fået information om formål og observationer ift. træning i påklædning og spisning sås der ikke overensstemmelse. Dette var også tilfældet for information om prognose og anvendelige aktiviteter (p 0,0003 p 0,04). Der var ingen signifikant forskel i hyppighederne af ergoterapeuter, der gav og apopleksipatienter, der fik information om formål og observationer ift. træning i bad og herved sås overensstemmelse. På alle undersøgte områder gav ergoterapeuterne informationen ofte, nogle gange eller mere end én gang. Patienterne mente, at mængden af information var mere tilstrækkelig, end ergoterapeuterne havde en opfattelse af og der sås ikke overensstemmelse (p, 0,00006). Patienterne havde en opfattelse af, at ergoterapeuten var mere tydelig, ærlig, indlevende og lyttende, end ergoterapeuterne selv havde en opfattelse af, at de var og der sås ikke overensstemmelse. (p 0,00001 p 0,03).

5 Konklusion Størstedelen af ergoterapeuter informerede generelt patienterne, men på flere områder havde patienterne ikke forstået denne information. Der var ikke overensstemmelse på alle områder. Undersøgelsen havde en tilstrækkelig god intern og ekstern validitet, og vi vurderer at vores resultater kan generaliseres til baggrundspopulationen af apopleksipatienter og ergoterapeuter. Søgeord Information, apopleksipatienter, ergoterapeuter, rehabilitering. Ord: 300

6 Abstract Title Occupational therapists and stroke patients perception of the information on treatment and rehabilitation regarding occupational therapy: A quantitative cross sectional survey. Objective To investigate if there is an agreement between the information occupational therapists give to stroke patients in Denmark about treatment and rehabilitation and the stroke patients perceptions of this information. Method The study is based on two quantitative cross sectional surveys: 1) A questionnaire mailed to 34 occupational therapists nationwide who worked in a neurorehabilitation unit 2) A questionnaire in the form of a structured interview (CAPI) of 21stroke patients hospitalized in Jutland. Results All occupational therapists gave information about the purpose of the occupational interventions and their observations of these. More than 80 % gave information about the prognosis and about useful activities. Occupational therapists stated more frequently to have given than patients stated to have received information about the purpose and observations of the practice of dressing and eating. Hence, there was not an agreement. This was also the case for prognosis and useful activities (p 0, 0003 p 0, 04). There was no significant difference between the frequencies of occupational therapists who gave and stroke patients who received information about the purpose and observations of practice with bathing. There was no significant difference between the frequencies of occupational therapists who gave and patients who received information about the purpose and observations of bathing and therefore agreement. In all the investigated areas occupational therapists gave this information often, sometimes or more than once. As the patients found that the amount of information was more sufficient than occupational therapists there was not an agreement (p 0, 00006).

7 Patients found that occupational therapist were more clear, honest, empathetic and listening in their communication/information than occupational therapists perceived themselves to be and there was no agreement (p 0, p 0, 03). Conclusion Most occupational therapists informed their patients in general, but in several areas the patients did not understand this information. There was not an agreement in all areas. The study had sufficient internal and external validity and we estimate our results can be generalisable to the population of stroke patients and occupational therapists. Keywords Information, stroke patient, occupational therapist, rehabilitation

8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål Problemstilling Begrebsafklaring Hypoteser Teori Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) Model of Human Occupation (MOHO) Information og kommunikation Design, Materiale og Metode Design Materiale Inklusions- og eksklusionskriterier Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier Metode Litteratursøgning Dataindsamling Etik Spørgeskemaer Pilotundersøgelser Udsendelse af spørgeskemaer Spørgeskema i form af struktureret interview Databearbejdning Indtastning af data Dataanalyse Beskrivende statistik Analytisk statistik Hypoteser Resultater Bortfaldsanalyse Respondenter Præsentation af data Indhold af information Indhold Tilfredshed med indhold Test af hypoteser på indhold af information... 20

9 Vigtig information Informationsfrekvens Informationsmængde Tidsforbrug på information Tilstrækkelig information Kapering af information Test af hypoteser på mængden af information Informationsmetodik Skriftlig/mundtlig information Kommunikation/information Test af hypoteser i forhold til metodik Kontrol af forståelse Diskussion Indhold af information Tilfredshed med indholdet Vigtig information Information om sygdom Information om prognosen Information om struktur på hverdagen Ergoterapeutens syn på vigtig information Informationsmængde og - frekvens Frekvens og mængde af den ergoterapeutiske information Tilstrækkelig mængde Informationsmetodik Kontrol af forståelse Kommunikation/information Skriftlig/mundtlig information Diskussion af design, materiale og metode Design Litteratursøgning Materiale og metode Repræsentativitet Reliabilitet Validitet Konklusion Perspektivering Referenceliste... 47

10 10. Tabeloversigt Figuroversigt Bilagsfortegnelse... 53

11 1. Problembaggrund Apopleksi er et stort folkesundhedsproblem i Danmark. Der findes forskellige incidens- og prævalenstal for apopleksi. I Danmark var der i 2009 ca nye apopleksitilfælde, og mellem personer levede med følgerne af apopleksi (1). Apopleksi defineres, som pludseligt opstået fokalneurologiske symptomer af formodet vaskulær genese med en varighed på over 24 timer (1). Apopleksipatienter kan, afhængigt af skadens lokalisering i hjernen, have omfattende problemer efter udfald inden for det motoriske, det kognitive og det emotionelle område. Få andre patientgrupper kan frembyde så omfattende kognitive udfald som apopleksipatienter. De kognitive udfald kan fx være afasi, apraksi, amnesi, nedsat sygdomsindsigt, koncentration, initiativ og motivation (2). Behandlingen af apopleksipatienter er en tværfaglig opgave, som fordrer et tværfagligt sammensat behandlerteam, som ergoterapeuter er en væsentlig del af. Ifølge Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi er der høj evidens for at opstarte specifik ergoterapeutisk behandling hurtigst muligt efter indlæggelse (1). Apopleksipatienter har ofte en langvarig rehabilitering (3), og rehabiliteringen udgør derfor et væsentligt arbejdsfelt for ergoterapeuter. Et vigtigt element i rehabilitering er samarbejdet mellem ergoterapeuten og patienten. Grundlaget for dette samarbejde er, at patienten kan medvirke i en eller anden form for kommunikation. For at deltage i samarbejdet skal patienten også kunne modtage og forstå den information, som skal gøre patienten i stand til at træffe beslutninger vedr. egen rehabilitering (4). På baggrund af de kognitive udfald som apopleksipatienten har, kan samarbejdet mellem ergoterapeuten og patienten være vanskeligt, idet patienten kan have svært ved at forstå ergoterapeutens information samt udtrykke egne ønsker og behov. Dette vanskeliggør ergoterapeutens arbejde med at muliggøre de, for patienten, betydningsfulde aktiviteter i rehabiliteringen (5). Rehabiliteringen af apopleksipatienter i Danmark foregår hovedsageligt på specialiserede apopleksiafsnit, som beskæftiger sig specifikt med udredning og behandling af apopleksipatienter. Der er høj evidens for, at apopleksipatienter bør indlægges på specialiserede apopleksiafsnit, idet patienter indlagt på et specialiseret apopleksiafsnit har en signifikant bedre overlevelse og et bedre funktionsniveau ved udskrivelse (1). 1. Problembaggrund side 1 af 54

12 Et behandlings- og rehabiliteringsforløb for apopleksipatienten består af tre faser, hvoraf de to første foregår i hospitalsregi og den sidste i kommunalt regi. I fase 1 finder den akutte behandling sted, og ergoterapeuten undersøger her patienten ift. udredning af aktivitetsproblematikker. Tidlig ergoterapeutisk vurdering danner udgangspunkt for den senere rehabilitering af patienten. Når apopleksipatienten ikke længere har brug for akut lægelig neurologisk behandling, overgår patienten til fase 2 og overflyttes til et neurorehabiliteringsafsnit, hvor behandlingen og rehabiliteringen foregår (3). I følge National auditrapport Apopleksi skal overflytningen gerne ske inden 2. indlæggelsesdøgn (6). På et neurorehabiliteringsafsnit arbejder ergoterapeuten med vurdering, udredning og behandling af apopleksipatienten. Den 3. og sidste fase består af optræning og funktionel rehabilitering i det kommunale regi, hvor kommunens ergoterapeuter fortsætter genoptræningen (7,8). Ergoterapeutisk praksis har et holistisk og klientcentreret menneskesyn. Elementer i den klientcentrerede praksis er bl.a. samarbejde, kommunikation og engagering af patienten i beslutningstagning, og den ergoterapeutiske intervention tager udgangspunkt i patientens egne ønsker og behov (5,9,10). Ergoterapeutens overordnede rolle i rehabiliteringen af apopleksipatienten er at muliggøre, at patienten igen kan udføre sine daglige aktiviteter. Ergoterapeuten arbejder således med optræning/genoptræning af patientens psykiske, fysiske og kognitive funktionsniveau samt daglige aktiviteter, så aktivitetsdeltagelse fremmes (11). Ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet skal fagfolk hjælpe patienterne til at få kontrol og rådighed over egen rehabilitering. Ergoterapeuten skal facilitere dette bl.a. ved at give patienten den fornødne information. Sigtet med information om den ergoterapeutiske behandling er at motivere patienten til samarbejde og derved øge aktivitetsdeltagelsen (4,5). I forlængelse heraf er det vigtigt i rehabiliteringen, at ergoterapeuten arbejder klientcentreret med apopleksipatienten. Klientcentrering er en af ergoterapeutens kernekompetencer, og grundlaget for klientcentrering er et samarbejde mellem ergoterapeuten og patienten. En forudsætning for at patienten kan engagere sig i denne samarbejdsproces er, at patienten er blevet delagtiggjort i og informeret om den ergoterapeutiske del af rehabiliteringen (5,9). Hvis ergoterapeuten ikke delagtiggør patienten, kan man forestille sig, at den ergoterapeutiske behandling ikke lykkes. Ifølge dansk lovgivning har patienter ret til at få information om deres helbredstilstand og behandlingsmulighederne, og denne information skal gives løbende. Patienter skal have 1. Problembaggrund side 2 af 54

13 information om deres sygdom, undersøgelser og den påtænkte behandling. Denne information skal gives på en forståelig måde og være tilpasset patienternes individuelle forudsætninger for forståelse (12). Ergoterapeuter er vigtige nøglepersoner ift. at informere patienter omkring den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering (9). Et australsk kvalitativt studie understøtter dette, idet det påpeger, at ergoterapeuter er en primærkilde til at give information til apopleksipatienter og deres pårørende på en lang række områder (13). På trods af at ergoterapeuter er en primær kilde til information og på trods af patientens lovgivningsmæssige ret til information, har samme australske kvalitative studie vist, at 70 % af apopleksipatienterne ønskede mere ergoterapeutisk information omkring deres sygdom og dens følgevirkninger. Kun halvdelen af patienterne blev informeret om, hvad de kunne forvente af rehabiliteringsforløbet. En tredjedel ønskede mere information om dette samt information omkring kognitive og emotionelle problemer (13). Andre studier har ligeledes vist, at apopleksipatienter ikke synes at opleve, at deres behov for information blev dækket (13-15). Vi har da også, som studerende i vores kliniske undervisningsperioder og under arbejdet med apopleksipatienter på neurorehabiliteringsafsnit, mærket en tvivl om, hvorvidt vi som ergoterapeuter giver apopleksipatienter den information, de har brug for. På baggrund af vores tvivl og ovenstående studier er vi blevet nysgerrige efter at finde ud af, om ergoterapeuter og apopleksipatienter har samme opfattelse af information om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Der findes ingen danske studier, der har undersøgt, hvilken information ergoterapeuter giver apopleksipatienter om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Der findes ligeledes ingen danske studier, der har undersøgt, om der er overensstemmelse mellem denne information og apopleksipatienters opfattelse af den. Vi mener derfor, at det er vigtigt at undersøge, hvad ergoterapeuter informerer apopleksipatienter om, hvor meget de informerer, hvor ofte de informerer dem, og hvordan informationen gives. Ligeledes mener vi, at det er vigtigt at undersøge apopleksipatienters opfattelse af denne information, da det har stor betydning for den ergoterapeutiske behandling. Vi har en formodning om, at ergoterapeuter giver apopleksipatienter den information om ergoterapeutisk behandling og rehabilitering, som de synes er relevant for samarbejdet, og 1. Problembaggrund side 3 af 54

14 at de gør det ud fra et klientcentreret perspektiv. Da apopleksipatienter ofte har omfattende kognitive udfald, har vi ligeledes en formodning om, at det kan være svært for patienterne at begribe og huske denne information. Det er netop derfor, vi i dette bachelorprojekt finder det interessant og relevant at undersøge, om ergoterapeuter og apopleksipatienter har samme opfattelse af den ergoterapeutiske information omkring behandling og rehabilitering. 1.2 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge, om der er overensstemmelse mellem den information, ergoterapeuter giver apopleksipatienter i Danmark omkring behandling og rehabilitering og apopleksipatienters opfattelse af denne information. 2. Problemstilling Hvilken information om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering giver ergoterapeuter til apopleksipatienter under indlæggelse? Er der overensstemmelse mellem denne information og apopleksipatienters opfattelse af den? 2.1 Begrebsafklaring Information: De oplysninger ergoterapeuter giver apopleksipatienter omkring den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Herunder hvad der oplyses om, samt hvor ofte, hvor meget og hvordan disse oplysninger gives. Ergoterapeutisk behandling: Fremme patienters muligheder for deltagelse i betydningsfulde aktiviteter i hverdagslivet (5,11). Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (4). Ergoterapeuter: Personer, der har gennemført en ergoterapeutuddannelse. Apopleksipatienter: Personer, der har fået pludseligt opstået fokalneurologiske symptomer af formodet vaskulær genese med en varighed på over 24 timer (1). side 4 af 54

15 Overensstemmelse: Sammenhold af hyppigheder på en række faktorer inden for information. Opfattelse: Forståelse af information om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Indlæggelse: Ophold på et neurorehabiliteringsafsnit. 2.2 Hypoteser I forlængelse af problemstillingen har vi opstillet en række hypoteser, som vi vil teste ift. indhold af information, informationsmængde og informationsmetodik. Oversigt over hypoteserne findes på side Teori I det flg. redegøres for projektets teoretiske grundlag. Til belysning af problemstillingen, vil den ergoterapeutiske begrebsmodel Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) blive inddraget, da den har fokus på den dynamiske interaktion mellem person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser. De muliggørende færdigheder fra Canadian Model of Clientcentred Enablement (CMCE) vil blive anvendt, da information ligger implicit i alle modellens nøgle- og muliggørende færdigheder (5). Model of Human Occupation (MOHO) vil blive brugt til at belyse, hvordan forskellige faktorer under komponenterne vilje, vaner og udøvelseskapacitet kan indvirke på et menneskes aktivitetsmæssige adfærd (9). Afslutningsvis vil Bobby Zachariaes og Eide og Eides teorier om kommunikation og information blive anvendt til at belyse, hvordan fagfolk giver patienter den rette information (16,17). Teorierne anvendes til at reflektere over, hvor vigtigt det er at ergoterapeuter informerer apopleksipatienter, og hvordan fagfolks kommunikationsfærdigheder har indflydelse på den information patienter har en opfattelse af at få. Teorierne anvendes ligeledes til udformning af spørgeskemaer til apopleksipatienter og ergoterapeuter. 3.1 Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E) Ergoterapeuter arbejder med at muliggøre personers betydningsfulde aktiviteter, hvilket er beskrevet i begrebsmodellen CMOP-E. Modellen er opdelt i flg. tre aspekter: person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser (Bilag 1). side 5 af 54

16 CMOP-E påpeger vigtigheden af, at der opstår en tredimensionel dynamisk interaktion mellem person, betydningsfulde aktiviteter og omgivelser, da det har indvirkning på personers aktivitetsudøvelse og engagement. Modellen belyser endvidere, hvordan betydningsfulde aktiviteter og aktivitetsdeltagelse kan formes af de sociale omgivelser, som ergoterapeuter er en del af (5). Eftersom ergoterapeuter er en del af apopleksipatienters sociale omgivelser kan de påvirke patienternes aktivitetsdeltagelse via den information, de giver om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Gennem denne information kan patienters aktivitetsengagement og aktivitetsudøvelse øges. Informationen kan endvidere gøre apopleksipatienter i stand til at træffe valg angående deres aktivitetsengagement. Hvis der er mangel på information fra ergoterapeuter om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering kan det tænkes, at der opstår disharmoni i de tre aspekter. Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuten samarbejder med apopleksipatienten, så muligheden for en dynamisk interaktion mellem alle tre aspekter kan opstå, og føre til aktivitetsengagement og aktivitetsudøvelse. Aktivitetsvalg og kontrol indbefatter, at aktivitetsengagement er selektivt og vekslende fra person til person, og udspringer af personens behov og værdier (18)(5). Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuten arbejder klientcentreret med hver enkelt patient, mhp. at opnå et vellykket og tilfredsstillende resultat. Ergoterapeuten skal hjælpe patienten med at træffe valg og få kontrol, og herigennem skabe optimale forudsætninger for positive resultater for patienten. Ifølge CMCE skal ergoterapeuter i arbejdet med klientcentreret muliggørelse benytte sig af ti muliggørende færdigheder i samarbejde med patienterne. Disse nøglefærdigheder er: coache, designe/bygge, engagere, forfægte, koordinere, konsultere, samarbejde, specialisere, tilpasse og undervise (Bilag 2) (10). Implicit i de nøgle- og muliggørende færdigheder ligger information som et essentielt element. Modellen baserer sig på, at det er vigtigt at delagtiggøre patienter ved at informere dem og samarbejde med dem. Ligeledes pointeres vigtigheden af en målrettet indsats, hvor der igennem delagtiggørelse og samarbejde mellem ergoterapeut og patient er opnået enighed om målene (10). Arbejdet med klientcentreret muliggørelse kan være vanskeligt med apopleksipatienter pga. de omfattende kognitive udfald, som deres apopleksi kan have medført. Al ergoterapeutisk intervention ift. rehabilitering af apopleksipatienter baserer sig på muliggørelse af de aktiviteter, patienterne finder betydningsfulde, og dette sker på baggrund af et samar- 3. Teori side 6 af 54

17 bejde med patienterne. Samarbejdet forudsætter, at patienterne anses som værende aktive subjekter med magten til selv at træffe beslutninger vedr. egen rehabilitering. Modellen påpeger da også, at ergoterapeuter igennem de ti nøglefærdigheder har et ansvar for at sætte patienterne i stand i til at træffe disse valg (10). Modellen kan både ses som en proces, der forløber over hvert møde mellem ergoterapeuter og apopleksipatienter, men kan også ses som en proces, der forløber over hele rehabiliteringsforløbet. Det kan derfor være af betydning for patienternes opfattelse af samarbejdet, hvordan og hvor ofte ergoterapeuter informerer og inddrager dem i dette samarbejde. 3.2 Model of Human Occupation (MOHO) Ifølge MOHO består det menneskelige system af tre sammenhængende komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Sammen med omgivelserne danner de en ramme ift. at forstå menneskelig aktivitet (Bilag 3). Komponenterne: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet består af flere forskellige faktorer. Disse faktorer har betydning for et menneskes aktivitetsmæssige adfærd (9). For at opnå en succesfuld ergoterapeutisk intervention, må terapien tage hånd om alle de faktorer, der kan indvirke på et menneskes aktivitetsmæssige adfærd. I relation til apopleksipatienter kan det fx være formindsket udøvelseskapacitet pga. fysiske og kognitive udfald, og det at omgivelsernes påvirkning kan opleves som begrænsende ift. aktivitetsdeltagelse. Mennesker med en funktionsnedsættelse kan erfare, at deres hverdagsliv ikke længere er styret af internaliserede vaner og roller, som de har tilegnet sig på baggrund af et langt liv (9). Dette gør sig også gældende for apopleksipatienter, da deres udøvelseskapacitet kan være blevet stærkt begrænset pga. fx pareser, neglect og spasticitet. Viljen betegner motivation for aktivitet, og MOHO inddeler komponenten vilje i: følelse af handleevne, værdier og interesser (9). Det er nødvendigt at ergoterapeuter kender til patienternes vilje ift. at vide, hvad patienterne finder meningsfuldt, og derved er motiverede for. 3.3 Information og kommunikation Ifølge Zachariae er information en fysisk eller symbolsk handling, der fortolkes og afstedkommer en reaktion hos den, der modtager den. Fagfolk er måske ikke altid klar over, hvordan de påvirker patienterne i interaktionen, og der er således ingen garanti for, at de 3. Teori side 7 af 54

18 påvirker patienterne i den retning, de netop ønsker. Forudsætningen for at adfærd rummer information er, at modtageren af budskabet opfatter og fortolker adfærden (17). Patienter er forskellige ift., hvor meget information, de har behov for. Nogle har et stort behov for at få information vedr. deres tilstand og ønsker indflydelse på behandlingen, mens andre foretrækker få informationer og ønsker at overlade beslutningerne til de professionelle (17). Det tyder på, at det er vigtigt at tage højde for, hvilken og hvor stor en mængde information man giver den enkelte patient, og at dette kan have indflydelse på det senere forløb. Mere information er ikke nødvendigvis bedre end mindre information (17). Det er derfor vigtigt at have for øje, at en øgning af den information ergoterapeuter giver til apopleksipatienter, ikke nødvendigvis fører til større tilfredshed hos patienterne. Information er tæt relateret til kommunikation. Zachariae beskriver kommunikation som enhver form for adfærd, der rummer en information og kan fortolkes af en anden som havende en betydning. Formålet med kommunikation i sundhedsvæsenet er at facilitere effekten af behandlingerne og fremme forebyggelse af sygdommen ved fx at øge compliance hos patienter (17). Det handler om at påvirke patienter til at ændre uhensigtsmæssige vaner og i stedet få en mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd (19). Det er ikke tilstrækkeligt bare at informere. Muligheden for at påvirke patienter afhænger især af fagfolks kommunikationsfærdigheder, altså evnen til at skabe kontakt og til at skabe de rette forudsætninger for, at patienter vil lytte (17). Zachariae påpeger at én ting er det indholdsmæssige niveau, og at en anden ting er de aspekter ved kommunikationen, som omhandler processen og relationen mellem de kommunikerende. Forskellige aspekter ved kommunikationen kunne tænkes at have indflydelse på tilfredshed, compliance og udfald af behandlingen. Zachariae henviser til en undersøgelse, der viser, at kommunikation præget af empati, en følelsesmæssigt fokuseret tilgang og samarbejde er forbundet med øget patienttilfredshed og højere grad af compliance (17). Kommunikation skal ses som en cirkulær proces, hvor to parter hele tiden interagerer med og påvirker hinanden (17). Hvis en kommunikation ikke helt går, som man forventede, er det nærliggende at reflektere over egen kommunikation (20). I relation til projektet er det interessant at sætte fokus på om den kommunikation ergoterapeuter har med apopleksipatienter, er den mest hensigtsmæssige. 3. Teori side 8 af 54

19 Gode kommunikationsforudsætninger hos den professionelle er med tydelighed at kunne formidle det nødvendige, der afklarer, korrigerer og sætter nye perspektiver for patienter (16). 4. Design, Materiale og Metode 4.1 Design Undersøgelsen er lavet på baggrund af to kvantitative tværsnitsundersøgelser: 1) En landsdækkende postomdelt spørgeskemaundersøgelse til ergoterapeuter, som arbejdede på et neurorehabiliteringsafsnit 2) Et spørgeskema i form af et struktureret interview (CAPI) af apopleksipatienter indlagt i Jylland. Der blev valgt et kvantitativt forskningsdesign i form af to tværsnitsundersøgelser for at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem ergoterapeuters information om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering og apopleksipatienters opfattelse af denne information. Vi ønskede at undersøge, hvorvidt ovenstående var et generelt problem i Danmark. Den kvantitative metode blev valgt, da den er velegnet til at finde hyppigheder, forskelle og sammenhænge på baggrund af de indsamlede data. Projektet blev udarbejdet med afsæt i en logisk positivistisk tilgang, da vi beskæftigede os med det målbare og kvantificerbare data (21). Problemstillingen blev søgt besvaret gennem hypoteser opstillet på baggrund af anden forskning og teori. 4.2 Materiale Respondenterne blev udvalgt på baggrund af opstillede inklusions- og eksklusionskriterier. Ved at opstille sådanne kriterier sikrede vi, at stikprøverne var repræsentative ift. baggrundspopulationen, hvorved selektionsbias blev mindsket (22-24). side 9 af 54

20 4.2.1 Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusions- og eksklusionskriterier for apopleksipatienter Inklusionskriterier Eksklusionskriterier De skulle være 55 år eller derover De skulle befinde sig i fase 2 De skulle være indlagt på et neurorehabiliteringsafsnit De skulle kunne kommunikere De skulle kunne forstå og modtage information De skulle kunne deltage i et spørgeskema i form af et struktureret interview De skulle være indlagt i Jylland De måtte ikke have demens De måtte ikke have alkoholskader Inklusionskriterier for ergoterapeuter Inklusionskriterier De skulle arbejde med apopleksipatienter i fase 2 på et neurorehabiliteringsafsnit De skulle arbejde med apopleksipatienter som kunne modtage og forstå information Begrundelse for inklusions- og eksklusionskriterier Det blev valgt kun at medtage apopleksipatienter over 55 år i undersøgelsen, da 85 % af personer, der rammes af apopleksi er over 60 år (3). Herved blev det bedst muligt sikret, at stikprøven var repræsentativ for baggrundspopulationen ift. alder, og risikoen for outliers søgtes minimeret (24). Apopleksipatienterne skulle befinde sig i fase 2 og være indlagt på et neurorehabiliteringsafsnit, da behandlingen og rehabiliteringen af apopleksipatienter hovedsageligt foregår på neurorehabiliteringsafsnit, og da apopleksipatienterne i fase 2 er ude over den akutte lægelige neurologiske behandling. For at kunne indsamle data til besvarelse af problemstillingen skulle apopleksipatienterne kunne kommunikere, forstå og modtage information, og de skulle kunne deltage i et struktureret interview. Af samme grund måtte apopleksipatienterne ikke have demens eller alkoholskader. I undersøgelsen indgik kun apopleksipatienter, der var indlagt i Jylland, da det ville være for tidskrævende at lave en landsdækkende undersøgelse. De apopleksipatienter der på interviewtidspunktet 4. Design, Materiale og Metode side 10 af 54

21 var indlagt, og interesserede i at deltage samt opfyldte inklusions- og eksklusionskriterierne blev interviewet. Inklusionskriterierne for ergoterapeuterne blev opstillet mhp. at sikre, at ergoterapeuterne havde erfaring med at arbejde med apopleksipatienter i fase 2, som også var i stand til at modtage og forstå information, således at det blev muligt at indsamle relevante data via spørgeskemaerne. For at sikre validiteten og undgå bias skulle de to grupper af respondenter være uafhængige af hinanden ved ikke at indgå i en behandlende relation. Dette blev sikret ved ikke at udvælge ergoterapeuter og apopleksipatienter fra samme neurorehabiliteringsafsnit. 4.3 Metode Litteratursøgning Der blev benyttet systematisk søgning, kædesøgning og håndsøgning. Dette foregik løbende i perioden marts juni 2011 for at være opdateret i det nyeste. Der blev foretaget systematiske søgninger på den fælles database på det Sundhedsvidenskabelige bibliotek, Aarhus Universitet og i databaserne på biblioteket på VIA University College, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen. Databaserne var: Pubmed, The Cochrane Library, Cinahl, OT seeker og Google Scholar. En lille del af søgningen foregik som kædesøgning. Artikler, der var relevante ift. projektet, blev hentet via DEFF elektroniske tidsskrifter. Til litteratursøgningerne blev primært anvendt flg. søgeord: stroke, stroke unit, education, motivation, occupational therapy, patient education, information, communication og patient centered. Der var primært ikke tidsafgrænsning på litteratursøgningerne. Der blev ligeledes foretaget håndsøgning på biblioteket på VIA University College, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen, hvor der blev fundet brugbar litteratur. Litteraturen bestod fortrinsvis af kvalitative og kvantitative studier (Bilag 4). Der blev anvendt store dele af den obligatoriske litteratur fra Ergoterapeutuddannelsen i Århus, eksempelvis litteratur, der omhandlede udarbejdelse af spørgeskemaer, statistik og videnskabsteori. Vi har anvendt analyseskema til kritisk vurdering af de kvantitative artikler for at vurdere artiklernes evidensniveau (1). De fleste af de kvantitative artikler blev vurderet til at være af høj evidens. 4. Design, Materiale og Metode side 11 af 54

22 4.3.2 Dataindsamling Etik Der blev indhentet lovpligtig tilladelse fra Datatilsynet til at indsamle data om respondenter, og vi forpligtede os hermed til at leve op til standarderne for privatforskning og til Helsinkideklarationens bestemmelser (Bilag 5). Alle respondenter blev anonymiseret ved at tildele hver enkelt respondent et kodenummer. Listen med kodenumre til respondenterne blev opbevaret af den dataansvarlige, således at kun den dataansvarlige kunne sammenholde besvarelserne af spørgeskemaerne med respondenterne. Dette blev gjort for at sikre, at den enkelte respondent indtil undersøgelsens afslutning til hver en tid havde mulighed for at trække sin besvarelse tilbage. I henhold til standarderne for privat forskning forpligtede vi os ligeledes til at oplyse vores respondenter om deres rettigheder i forbindelse med vores undersøgelse. Dette blev gjort ved, at apopleksipatienterne inden interviewet modtog et informationsbrev, hvori formålet med undersøgelsen og deres rettigheder var beskrevet (Bilag 6). Yderligere blev de informeret om, at de indtil projektets afslutning ville kunne trække deres besvarelse tilbage. Inden interviewet modtog apopleksipatienterne en samtykkeerklæring, hvor de skrev under på, at deres deltagelse i undersøgelsen var frivillig (25) (Bilag 7). Der blev udarbejdet et følgebrev til spørgeskemaet til ergoterapeuterne, hvori der blev informeret om formålet med undersøgelsen, samt at alle data ville blive behandlet anonymt (Bilag 8) Spørgeskemaer Data blev indsamlet dels ved postomdelt spørgeskema til ergoterapeuter og dels ved spørgeskema i form af et struktureret interview til apopleksipatienter (Bilag 9 og Bilag 10). Sidstnævnte blev valgt med baggrund i en antagelse om, at nogle patienter grundet kognitive udfald kunne have svært ved selvstændigt at udfylde et spørgeskema. Fælles for udformningen af de to spørgeskemaer var, at der blev søgt svar på de samme spørgsmål fra ergoterapeuter og apopleksipatienter. Spørgsmålene blev inddelt i grupper efter samhørende emner med korte manchetter over hver gruppe, der kort beskrev, hvad de flg. spørgsmål omhandlede. Exhaustivitet blev sikret ved at tilføje en ved ikke-kategori i svarmulighederne, hvor dette var nødvendigt. Der blev anvendt forskellige skalatyper ud fra, hvad der var mest hensigtsmæssigt. Der blev anvendt binomialskala, nominal, ordinal- 4. Design, Materiale og Metode side 12 af 54

23 skala og intervalskala. Til spørgsmålene på ordinalskala blev der primært angivet fire svarmuligheder for at undgå et neutralt midtpunkt. Der blev tilstræbt et enkelt og let forståeligt sprogbrug, og det søgtes, hvor det var nødvendigt, at gøre spørgsmålene entydige ved at reducere ordenes betydningsvidde med forklaringer. Det blev ligeledes tydeliggjort, hvor det var nødvendigt, hvor mange kryds, der skulle sættes ved hvert enkelt spørgsmål. Spørgeskemaet blev udformet med stier, der anviste, hvilket spørgsmål ergoterapeuterne skulle gå til, hvis de svarede nej eller ved ikke. Spøgeskemaerne bestod primært af lukkede spørgsmål, da data skulle kvantificeres. Der blev dog udformet åbne spørgsmål til ergoterapeuterne og apopleksipatienterne omkring, hvad de mente var vigtigst at give/få information om. Begrundelsen for dette var dels, at det ikke var muligt at sikre exhaustivitet i svarmulighederne, og dels en formodning om, at det måske ikke var ergoterapeutisk information begge respondentgrupper fandt vigtigst. Der blev ligeledes udformet et åbent spørgsmål til ergoterapeuterne omkring, hvordan de kontrollerede, at patienterne havde forstået informationen om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering, da exhaustivitet ikke kunne sikres (23,25-28) Pilotundersøgelser Der blev udført en pilotundersøgelse på begge respondentgrupper inden den endelige undersøgelse mhp. at sikre forståelsen af spørgsmålene samt for at få et estimat på, hvor lang tid det tog respondenterne at udfylde/svare på spørgeskemaet. Den ene pilotundersøgelse foregik med en ergoterapeut, der opfyldte inklusionskriterierne. Respondenten mente, at spørgeskemaet var let forståeligt og overskueligt. Der blev foretaget én enkelt rettelse, inden det endelige spørgeskema blev sendt ud. Da rettelsen ikke havde betydning for besvarelsen, blev piloten inddraget i den endelige undersøgelse. I relation til patientgruppen blev der udfyldt et spørgeskema i form af et struktureret interview mhp. at afklare eventuelle misforståelser og misfortolkninger af spørgsmålene. Vi valgte her at bruge en af vores respondenter. Da der ikke var rettelser af betydning for besvarelsen, indgik piloten i den endelige undersøgelse Udsendelse af spørgeskemaer Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 48 respondenter inklusiv piloten. Der blev vedlagt frankerede svarkuverter og angivet en svarfrist på 1½ uge. 4. Design, Materiale og Metode side 13 af 54

24 Ved svarfristens udløb havde vi modtaget 23 besvarelser (49 %). Tre respondenter tilkendegav, at de ikke havde haft mulighed for at udfylde det. En gruppe af respondenter kontaktede os mhp. en dags udsættelse af svarfristen. Det neurorehabiliteringsafsnit, hvorfra vi ikke havde fået nogen spørgeskemaer retur efter svarfristens udløb blev kontaktet. Deres svarfrist blev forlænget med en uge, og der blev herefter lukket for flere besvarelser. Til slut havde vi modtaget 34 besvarelser Spørgeskema i form af struktureret interview I alt gav 23 patienter tilsagn om, at de ville deltage i undersøgelsen, men kun 21 patienter indgik. Interviewene blev udført på de afsnit, hvor patienterne var indlagt og foregik fortrinsvis på patienternes stuer. Der var to projektdeltagere tilstede under interviewene mhp. at vurdere besvarelsernes relevans, men kun én stod for selve interviewet Databearbejdning Indtastning af data Alle data blev indtastet i Microsoft Office Excel 2007, efterhånden som vi modtog besvarelserne. To projektdeltagere indtastede besvarelserne, og den tredje projektdeltager kontrollerede de indtastede data ved at sammenligne dem med spørgeskemaerne. Regler for indskrivning af data blev udarbejdet på forhånd og blev fulgt under indtastningen (Bilag 11) Dataanalyse Microsoft Office Excel 2007 blev anvendt til at optælle, inddele data og til at udarbejde diagrammer over data. Microsoft Word 2007 blev brugt til at udarbejde tabeller til grafisk illustration af data. Excels statistiske program, NCSS, blev brug til dataanalyse Beskrivende statistik Data er opgjort beskrivende i tal og procenter ved hjælp af central tendens (middelværdi og median) og spredningsmål (min max), og præsenteres ved hjælp af tabeller og søjlediagrammer (29). 4. Design, Materiale og Metode side 14 af 54

25 Analytisk statistik Data er behandlet mhp. at finde forskelle ved hjælp af χ² - test, Fishers eksakte test (30), Mann Whitney test og One proportion test. Med henblik på at finde sammenhænge blev Spearmans korrelation anvendt. Korrelationsstyrken blev sat efter flg. skala: 0-0,2: ubetydelig, 0,2-0,4: lav, 0,4-0,6: moderat, 0,6-0,8: høj, 0,8-1,0: meget høj. Signifikansniveauet blev sat til 5 % (α > 0,05) (29) Hypoteser Vi har opstillet flg. hypoteser, som ønskes testet. Hypotese 1 1a 1b 1c 1d 1e 1f 1g Hypotese 2 Hypotese 3 Hypotese 4 Der er ikke overensstemmelse mellem den information, som ergoterapeuter giver apopleksipatienter om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering og apopleksipatienters opfattelse af denne information. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af den information, de giver om formål og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af den information, de giver om deres observationer og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af den information, de giver om prognose og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af den information, de giver om anvendelige aktiviteter og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af egen måde at informere/kommunikere med patienten på, og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters opfattelse af apopleksipatienters tilfredshed med indholdet af information, og apopleksipatienters opfattelse af dette. Der er ikke overensstemmelse mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af, hvor tilstrækkelig mængden af information er. Jo mindre tid ergoterapeuter har arbejdet med apopleksipatienter, desto mere information giver de til apopleksipatienter, om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Flere end 50 % af ergoterapeuterne informerer apopleksipatienter om prognosen for den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Flere end 70 % af ergoterapeuterne er enige eller meget enige i, at de ærligt udtrykker deres ergoterapifaglige tanker og overvejelser om apoleksipatientens situation og aktivitetsproblematikker. 4. Design, Materiale og Metode side 15 af 54

26 5. Resultater Af de 48 udsendte spørgeskemaer besvarede 34 respondenter spørgeskemaet. Dette gav en svarprocent på 70,8 %. Af de 23 apopleksipatienter, der havde indvilliget i at deltage i et struktureret interview, indgik 21 apopleksipatienter i undersøgelsen. Dette gav en svarprocent på 91,3 %. 5.1 Bortfaldsanalyse Der var både objektive og partielle bortfald. Det objektive bortfald blandt ergoterapeuterne udgjorde 14 respondenter (29,2 %). Blandt disse sås en afvigelse fra de øvrige 34 respondenter ift. geografisk spredning. I region Sjælland og region Hovedstaden sås en lavere svarprocent, henholdsvis 62,5 % og 25 %, ift. resten af landet. Vi ved ikke, om disse aldersmæssigt og erfaringsmæssigt var anderledes end resten af stikprøven. Blandt ergoterapeuterne var der partielle bortfald i 44 tilfælde, hvor enkelte spørgsmål ikke var besvaret. Der sås et mønster i det partielle bortfald, da der var 27 (7,9 %) ubesvarede spørgsmål indenfor spørgsmålene om ergoterapeuters måde at kommunikere på. Det objektive bortfald blandt apopleksipatienterne udgjorde to respondenter (9,5 %). Bortfaldet skyldtes, at den ene respondent på interviewdagen var blevet akut dårligere, og at den anden respondent på interviewtidspunktet var for udmattet til at kunne deltage. Blandt apopleksipatienterne var der partielle bortfald i 12 tilfælde, hvor samtlige af disse skyldtes, at patienterne i interviewsituationen ikke forstod spørgsmålet (Bilag 12). 5. Resultater side 16 af 54

27 5.2 Respondenter Nedenfor præsenteres hver respondentgruppes baggrundsdata (Tabel 1 og Tabel 2). Tabel 1. Baggrundsdata for apopleksipatienter (n = 21) Alder 70,9 år (min max: år) Antal patienter Procent Kønsfordeling Mænd 15 71,5 % Kvinder 6 28,6 % Indlæggelsestid i antal uger < % ,1 % ,8 % > % Gennemsnitsalderen for patienterne var 70,9 år, og størstedelen var mænd. Patienternes indlæggelsestid strakte sig fra 1 uge til > 8 uger. Tabel 2. Baggrundsdata for ergoterapeuter (n = 34) Alder 33 år (min max: år) Ergoterapeut, antal år Antal ergoterapeuter Procent 1 5 år 19 55,9 % 6 10 år 7 20,6 % år 5 14,7 % år 2 5,9 % år 0 0 % år 0 0 % år 0 0 % år 1 3 % Antal års erhvervserfaring med apopleksipatienter i fase år 9 26,5 % 2 4 år 13 38,2 % 4 6 år 3 8,8 % 6 8 år 0 0 % 8 10 år 2 5,9 % år 3 8,8 % år 2 5,9 % år 2 5, 9 % 5. Resultater side 17 af 54

28 Gennemsnitsalderen for ergoterapeuterne var 33 år, og over halvdelen var uddannet inden for de sidste 5 år. Over halvdelen af ergoterapeuterne havde mellem 0 4 års erfaring med apopleksipatienter i fase Præsentation af data Data præsenteres ud fra flg. fire overordnede parametre ift. information om den ergoterapeutiske intervention: indhold af information, informationsfrekvens, informationsmængde og informationsmetodik, som yderligere opdeles i underparametre. Til fremstilling af resultaterne er der udarbejdet figurer og tabeller, som viser den procentvise hyppighed. Forskelle i hyppighederne inden for de respektive grupper testes statistisk og hypoteserne inden for indhold af information, informationsmængde og informationsmetodik besvares. Antallet af besvarelser (n) af de enkelte spørgsmål er angivet enten i figur eller i tekst. Såfremt alle respondenter har svaret angives (n) i figurens overskrift. Ved partielle bortfald og ved manglende besvarelser, der skyldtes de indlagte stier i spørgeskemaerne, angives (n) i selve figuren eller i den tilhørende tekst Indhold af information Indhold Nedenfor angives i to tabeller den procentvise hyppighed blandt de apopleksipatienter, der angav at have modtaget information om hhv. formål, observationer, prognose, anvendelige aktiviteter og hjælpemidler og de ergoterapeuter, der angav at have givet information om hhv. formål, prognose, observationer, anvendelige aktiviteter og om at træning i bad, påklædning og spisning var ergoterapeutisk træning (Tabel 3 og Tabel 4). Tabel 3. Apopleksipatienters opfattelse af om de har modtaget information Ja Nej Ved ikke Hjælpemidler (n = 9) 100 % 0 % 0 % Observationer bad (n = 10) 90 % 0 % 10 % Formål bad (n = 12) 83,3 % 8,3 % 8,3 % Observationer påklædning (n = 9) 77,8 % 11,1 % 11,1 % Observationer spisning (n = 9) 77,8 % 22,2 % 0 % Formål påklædning (n = 10) 70 % 10 % 20 % Formål spisning (n = 10) 70 % 30 % 0 % Anvendelige aktiviteter (n = 21) 42,9 % 47,6 % 9,5 % Prognose (n = 21) 42,9 % 52,4 % 4,7 % 5. Resultater side 18 af 54

29 Tabel 4. Ergoterapeuters opfattelse af om de har givet information Ja Nej Ved ikke Formål (n = 34) 100 % 0 % 0 % Observationer (n = 34) 100 % 0 % 0 % Prognose (n = 33) 84,9 % 9,1 % 6,1 % Træning påklædning (n = 33) 84,8 % 12,1 % 3 % Træning bad (n = 34) 82, 4 % 14,7 % 2,9 % Anvendelige aktiviteter (n = 33) 82,2 % 9,1 % 3 % Træning spisning (n = 33) 81,8 % 15, 2 % 3 % Tilfredshed med indhold Nedenfor opstilles hyppigheden af apopleksipatienters og ergoterapeuters opfattelse af, hvor enige de var i at apopleksipatienterne var tilfredse med informationen om den ergoterapeutiske behandling og rehabilitering. Af apopleksipatienterne var 85,7 % meget enige og 9,5 % enige i at være tilfredse med indholdet af informationen (Figur 1). Af ergoterapeuterne var 10 % meget enige og 70 % enige i, at apopleksipatienterne var tilfredse med indholdet af informationen (Figur 2). Figur 1. Apopleksipatienters tilfredshed med informationen (n = 21) Antal patienter i % Meget enig Enig Delvist enig Uenig Meget uenig 5. Resultater side 19 af 54

30 Figur 2. Ergoterapeuters opfattelse af apopleksipatienters tilfredshed med informationen (n = 30) Antal ergoterapeuter i % Meget enig Enig Delvist enig Uenig Meget uenig Test af hypoteser på indhold af information Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om formålet med træning i bad (Fishers eksakte test, p 0,06). Der var dog statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om formålet med træning i påklædning og spisning (Fishers eksakte test, p 0,01, p 0,01). Opsummering: Hypotese 1a kan forkastes ift. formålet med træning i bad, da der ingen forskel var mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om dette. Hypotesen ift. træning i påklædning og spisning kan dog ikke forkastes, da der her var en betydelig større del af ergoterapeuter der angav at have givet end apopleksipatienter, der angav at have fået information om dette (Bilag 13). Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om observationer under træning i bad (Fishers eksakte test, p 0,23). Der var dog statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om observationer under træning i påklædning og spisning (Fishers eksakte test, p 0,04, p 0,04). Opsummering: Hypotese 1b kan forkastes ift. observationer under træning i bad, da der ingen statistisk forskel var mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om dette. Hypotesen ift. træning i påklædning og spisning kan dog ikke forkastes, da der var en betydelig større del af ergoterapeuter der angav at have givet end apopleksipatienter, der angav at have fået information om dette (Bilag 14). 5. Resultater side 20 af 54

31 Der var statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af information om prognosen og anvendelige aktiviteter i den ergoterapeutiske intervention (χ²-test, p 0,001, p 0, 0003). Hypotese 1c og 1d kan ikke forkastes da en betydelig større del af ergoterapeuter der angav at have givet end apopleksipatienter der angav at have fået information om dette (Bilag 15 og Bilag 16). Af ergoterapeuter angav 84,8 % at de informerede patienter om prognosen for den ergoterapeutiske intervention. Der var en forskel, da det statistisk var langt over halvdelen, der havde informeret om prognosen (One proportion test, p 0,00006). Hypotese 3 kan derfor ikke forkastes (Bilag 17). Der var statistisk signifikant forskel mellem ergoterapeuters og apopleksipatienters opfattelse af, hvor tilfreds apopleksipatienten var med indholdet af informationen om den ergoterapeutiske intervention (Mann Whitney, p 0,000001). Hypotese 1f kan derfor ikke forkastes, da apopleksipatienterne generelt var mere tilfredse, end ergoterapeuterne havde en opfattelse af, at de var (Bilag 18) Vigtig information Apopleksipatienterne og ergoterapeuterne angav i kvalitativ form, hvilken information de fandt vigtigst at få/give under indlæggelse. Svarene blev inddelt i de hhv. tre og fem hyppigste svarkategorier. For patienter var det: viden om sygdommen, prognose og struktur på hverdagen. For ergoterapeuter var det: patientforløb, observationer, prognose, aktiviteter og formål (Tabel 5 og Tabel 6). Tabel 5. Vigtigste information ifølge apopleksipatienter (n = 16) Vigtigste information Antal apopleksipatienter Procent Viden om sygdom 10 62,5 % Prognose 7 43,8 % Struktur på hverdagen 3 18,8 % 5. Resultater side 21 af 54

32 Tabel 6. Vigtigste information til apopleksipatienter ifølge ergoterapeuter (n = 32) Vigtigste information Antal ergoterapeuter Procent Formål % Aktiviteter 9 28,1 % Prognose 6 18,8 % Observationer 5 15,2 % Patientforløb 3 9,4 % Informationsfrekvens Nedenfor opstilles i tre tabeller den procentvise hyppighed af apopleksipatienters og ergoterapeuters opfattelse af frekvensen af den information, de har fået/givet (Tabel 7, Tabel 8 og Tabel 9). Tabel 7. Apopleksipatienters opfattelse af hvor mange gange de fik information Èn gang Flere gange Formål påklædning (n = 7) 28, 6 % 71,4 % Formål bad (n = 10) 20 % 80 % Formål spisning (n = 7) 14,3 % 85,7 % Tabel 8. Ergoterapeuters opfattelse af hvor mange gange de gav information (n = 34) Én gang 2 3 gange 4 5 gange Mere end 5 gange Formål 11,8 % 41,2 % 20,6 % 26,5 % Tabel 9. Ergoterapeuters opfattelse af hvor ofte de gav information Ofte eller nogle Gange Sjældent eller meget sjældent Observationer (n = 34) 97,1 % 8,9 % Træning påklædning (n = 28 ) 96,4 % 3,6 % Træning spisning (n = 28) 89,3 % 10,7 % Træning bad (n = 28) 89, 3 % 10,7 % Anvendelige aktiviteter (n = 31) 80,6 % 19,4 % Prognose (n = 30) 76,7 % 23,3 % 5. Resultater side 22 af 54

33 5.3.3 Informationsmængde Tidsforbrug på information I forhold til hvor lang tid ergoterapeuterne informerede apopleksipatienterne i antal minutter, var middelværdien 4,7 (min max: 2 10) (n = 31) Tilstrækkelig information Nedenfor præsenteres i to figurer den procentvise hyppighed blandt ergoterapeuter og apopleksipatienter ift. deres opfattelse af, hvor enige de var i at informationen om den ergoterapeutiske intervention var tilstrækkelig. Af apopleksipatienter var 76,2 % meget enige, og 14,3 % var enige i, at informationen var tilstrækkelig (Figur 3). Af ergoterapeuter var 12,9 % meget enige og 61,3 % var enige i, at informationen var tilstrækkelig (Figur 4). Figur 3. Apopleksipatienters opfattelse af om informationen var tilstrækkelig (n = 21) Antal patienter i % Meget enig Enig Delvist enig Uenig Meget uenig Figur 4. Ergoterapeuters opfattelse af om informationen var tilstrækkelig (n = 31) Antal ergoterapeuter i % Meget enig Enig Delvist enig Uenig Meget uenig 5. Resultater side 23 af 54

34 Kapering af information I to figurer præsenteres den procentvise hyppighed blandt ergoterapeuter og apopleksipatienter ift. at apopleksipatienten ikke kunne kapere mere information. Af 19 apopleksipatienter var 57, 9 % enige eller meget enige i, at de ikke kunne kapere mere information om den ergoterapeutiske intervention, mens 26,4 % var uenige eller meget uenige. De resterende 15,8 % var delvist enige (Figur 5). Af ergoterapeuterne var 64,6 % enige eller meget enige i at apopleksipatienter ikke kunne kapere mere information om den ergoterapeutiske intervention, mens 19,4 % var uenige eller meget uenige. De resterende 16,1 % var delvis enige (Figur 6). Figur 5. Apopleksipatienters opfattelse af ikke at kunne kapere mere information (n = 19) Meget enig enig Delvis enig Antal apopleksipatienter i % uenig Meget uenig Figur 6. Ergoterapeuters opfattelse af at apopleksipatienter ikke kunne kapere mere information (n = 31) Meget enig enig Delvis enig uenig Meget uenig Antal ergoterapeuter i % 5. Resultater side 24 af 54