Geoforums vejledning i etablering af 3D-bymodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geoforums vejledning i etablering af 3D-bymodeller"

Transkript

1 Gefrums vejledning i etablering af 3D-bymdeller

2 Side 2 af 57 Frrd Det er efterhånden blevet mere en regel end en undtagelse at støde på en kmmune med egen 3D-bymdel. Hvrfr er det blevet så ppulært, g hvad er det fr en udvikling, der er i gang med hensyn til dkumentatin af - især bebyggelsen - i byerne? Der er ingen tvivl m, at udviklingen fra en 2D til en 3D baseret repræsentatin af byen er et glbalt fænmen, sm er kmmet på dagsrdenen mange steder. De teknlgiske frhindringer fr en kmpleks flerdimensinel mdellering, der var til stede fr år tilbage, er næsten væk. Nu handler udfrdringerne m andre ting, f.eks. rganisatriske frhld, frventninger til mdellen mm. Det er således ikke et prblem at mdellere en bygning i 3D g manipulere denne på en cmputer (næsten uanset hvilken cmputer, der er tale m). Men hvad er en bygning i 3D sammenhæng? Er det en tm bks med hul i bunden? Er det en klds med mønster på? Er det en masse flader i rummet, der støder p til hinanden? Terierne er mange g de er alle interessante, men til hver sin type af mdel. Ligeledes er der masser af udfrdringer, når det handler m mdellen. Planlæggere g arkitekter definerer g stiller andre krav til en 3D-bymdel end plitikere g brgere. Derfr bliver en 3D-bymdel tit udtryk fr et kmprmis. Udviklingen går fra den rene CAD mdel i retning md 3D-bymdeller, der er bjektrienterede g har en lgisk sammenhæng med GIS løsninger. 3D-udvalget er nedsat på GeFrums initiativ, g frmålet har bl.a. været, at beskrive de muligheder de frskellige typer af 3D bymdeller giver.

3 Side 3 af 57 Udvalget består af repræsentanter fra stat, kmmuner, universiteter g prducenter, g har haft følgende sammensætning: Lars Flemming - COWI A/S (frmand) Peter Schack Madsen - Århus Kmmune Mrten Sørensen - Blm Inf A/S Thrbjørn Nielsen - Scankrt A/S Lars Bdum - Aalbrg Universitet Jan Hvingel - Hjørring Kmmune Sten Frandsen - Odense Kmmune Lars Tyge Jørgensen - Krt g Matrikelstyrelsen Jacb Gadd - Gefrum Rapprten er frsøgt hldt så neutral sm muligt. Firmanavne mv. nævnes kun i begrænset mfang, ligesm prduktinsmetder, priser g rettigheder ikke behandles. De anvendte illustratiner er alle fra prjekter, sm arbejdsgruppens deltagere har været invlveret i.

4 Side 4 af 57 Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 Indhldsfrtegnelse... 4 Indledning... 5 Frmål med denne vejledning...5 Frmål med 3D-bymdeller...7 Anvendelser...7 Målgrupper...9 Definitin af begreber Fra virkelighed til en implementeret 3D bymdel Gemetriske repræsentatiner Punkt Vektrer Flader Plyeder Objekt Overflademdeller Digital Terræn Mdel (DTM) Digital Surface Mdel (DSM) Lgiske mdeller g fysiske mdeller Mdeltyper Den fysiske mdel D-mdel - type D-mdel - type D-mdel - type D-mdel - type Tillæg/ptiner D-bymdeller i praksis Anskaffelse - initiering, rganisatin g implementering Fakta m prduktet Anvendelse g distributin af data Vedligehld/ajurføring Erfaringer Udveksling af 3D data De mest udbredte udvekslingsfrmater i dag Praksis fr dataudveksling i dag Fremtidens udvekslingsstandard CityGML Snitflader til eksisterende standarder g krtprdukter Det digitale Byggeri Om Det Digitale Byggeri D-mdellens anvendelse g værdi Hvad er en bygningsmdel g hvrdan er den pbygget Frhldet mellem kmmunale 3D-bymdeller g Det Digitale Byggeri Brugbare infrmatin/links Ajurføringsfrhld Ajurføringsstrategier Tilgængelige værktøjer til håndtering af 3D-bymdeller Opbygning/vedligehld af grundlæggende 3D-mdel: Desktp visualisering g analyser af 3D-mdel: Internet visualiseringssftware Fremtiden... 57

5 Side 5 af 57 Indledning Frmål med denne vejledning Denne vejledning er tænkt sm inspiratin g støtte til persner g institutiner i Gefrums medlemskreds mm., der står verfr anskaffelse af en 3D-bymdel eller har en sådan anskaffelse under vervejelse. Vejledningen skal støtte kmmunikatinen mellem den kmmende bruger g eksempelvis prducenterne eller de mere erfarende brugere af 3D-bymdeller. Vejledningen skal hjælpe til at reducere risiken fr fejlkøb blandt andet gennem plysning m anvendelsesmuligheder, begrebsapparat, snitflader til eksisterende data g frhld mkring ajurføringen. Vejledningens primære målgruppe er den teknisk uddannede prjektleder / GISkrdinatr g lignende i kmmunerne eller virksmheder. Samtidig håber udvalget, at vejledningen gså vil bidrage til frøget indsigt mkring 3D-mdeller.

6 Side 6 af 57 Et yderligere - men bestemt vigtigt - frmål med vejledningen er at øge pmærksmheden på nuværende g fremtidige anvendelsesmuligheder ved 3Dbymdeller samt medvirke til frtsat udviklende dialger m emnet. Vejledningen er frsøgt skrevet i et let tilgængeligt sprg på trds af et svært tilgængeligt stf. Dg frudsætter frståelsen af vejledningen kendskab til en række specifikke fagudtryk.

7 Side 7 af 57 Frmål med 3D-bymdeller En 3D-bymdel har til frmål, at visualisere de eksisterende g fremtidige bygningsg landskabsmæssige strukturer i frbindelse med frskellige anvendelser g prcesser. Disse er ftest bundet til prjekter, hvri der indgår elementer af planlægning, visualisering g analyse. Målgruppen g brugere af 3D-bymdeller er bredt frdelt i den ffentlige g private sektr. Udbredelse af 3D-bymdeller via internettet er primært rettet md brgere, detailhandel g servicefag. 3D-bymdeldata er i dag ftest frankret i den kmmunale administratin, hvr de er skabt g ajurføres. Men såvel anvendelsesfrmer sm målgruppe g brugere af 3Ddata er ikke af statisk karakter. Der kmmer hele tiden nye idéer til anvendelser, g nye aktører ser i stigende grad mulighederne i anvendelse af 3D-bymdeller. Et gdt eksempel på dette er Ggle Earth. Anvendelser Herunder gives eksempler på de mest udbredte anvendelsesfrmer g målgrupper. At skabe et tredimensinelt byrum g landskab i frbindelse med: planlægning - verrdnet g detailplanlægning vurderingsgrundlag - prjekters indvirkning på bymiljøet (VVM/VVP) grundlag fr nye arkitekt-/anlægsprjekter analyseværktøj til line-f-sight vurderinger (mbilmaster, vindmøller, splerer et planlagt byggeri udsigten g fr hvem?) faglig sagsbehandling (byggesagsbehandling) støjberegninger brgerhøring/-inddragelse (skygge- g miljømæssige påvirkninger) plitisk beslutningsstøtte frmidling af data til virksmheder, prjektudviklere g bygherrer

8 Side 8 af 57 At publicere 3D-data via internet sm: kmmunikatinsmiddel mellem private rådgivere g kmmune kmmunikatinsmiddel mellem erhvervsliv/brgere g kmmune markedsføringsmedie At anvende 3D-data i frhld til turisme g kulturliv, f.eks. ved brug af 3D-visualisering i frbindelse med udstillinger, events g museums- g kulturarvsaktiviteter At anvende 3D-data ifm. frskning g undervisning sm f.eks.: arkitektuddannelse samfundsvidenskabelig uddannelse landinspektør- g ingeniøruddannelse At anvende 3D-data (bygning/landskab) ifm. med det stående beredskab : pliti- g terrrberedskab brandmyndighed miljømæssige pgaver (Beredskabsstyrelsen, Miljøkntrllen)

9 Side 9 af 57 Målgrupper Målgrupperne fr brug af 3D-data spænder vidt, sm nedenstående eksempler vidner m: byplanlægning miljø- g byggesagsbehandling krt-/gis fagligt g plitisk beslutningsgrundlag museums- g kulturaktivitet beredskabsmæssig administratin g indsats arkitekter prjektarbejde indenfr anlæg/byggeri kmmunikatins- g teleselskaber turister g besøgende

10 Side 10 af 57 Definitin af begreber Den vervejende grund til, at der i stigende grad er fkus på etableringen af 3D bymdeller er et ønske fra flere sider m at få adgang til en rumlig referencemdel fr planlægning, udvikling g nybyggeri. Dette har nødvendiggjrt en stillingtagen til verrdnede spørgsmål sm: Hvad er en 3D bymdel? Hvrdan beskrives den virkelige verden sm en 3D bymdel? Hvr mange slags mdeller/repræsentatiner er der tale m? I dette kapitel vil vi prøve, at give ngle svar på disse spørgsmål gennem en frhldsvis krt frklaring af en teretisk referenceramme g en efterfølgende gennemgang af ngle vigtige definitiner på begreber, der knytter sig til dette mråde. Vi ved gdt, at vi i flere sammenhænge kmmer til at hppe ver, hvr gærdet er lavest lige nu, g at det på ingen måde vil være nk til at frstå alt m, hvad en 3D bymdel er, g hvrdan den kan være med til at løfte arven efter de mere traditinelle gegrafiske infrmatinsmdeller sm f.eks. papirkrtet g de fysiske mdeller i træ g pap. Til gengæld håber vi, at det, der står i dette kapitel, kan være med til at få styr på nøglebegreber sm trådmdel, flademdel g kldsmdel.

11 Side 11 af 57 Sm i alle andre sammenhænge, så indikerer begrebet mdel, at der er tale m en simplificering g generalisering af virkeligheden. Denne mdellering er på ingen måde en simpel prces. Fr at kmme frnuftigt igennem hele denne prces, så er det nødvendigt at intrducere en fælles frståelse g ngle terier m det at lave mdeller af virkeligheden. Den fælles frståelse kaldes gså i visse sammenhænge fr en ntlgi. Den datalgiske betydning af rdet ntlgi hænger sammen med et frsøg på at lave en samlet udtømmende beskrivelse inden fr et givent emne - i dette tilfælde 3Dbymdeller. Men da aktørerne (prducenter, ejere g brugere) kmmer fra vidt frskellige steder g med vidt frskellige faglige frudsætninger, så kan det kun blive til et frsøg på at lave en vejledning, sm alle kan frstå g frhlde sig til. Denne vejledning skulle gerne være en hjælp i den frbindelse, men er i første mgang kun tænkt sm en guide til prducenter g (kmmende) ejere af 3Dbymdeller så man har et fælles grundlag at diskutere behv g krav ud fra. Hvis man virkelig vil frstå 3D bymdeller sm en ntlgisk klasse, så er man nødt til at studere fænmenet gennem litteraturen g i lang tid arbejde med data, der repræsenterer 3D bystrukturer. Derefter kan man pbygge sin persnlige mdel med bjekter g klasser g gå ud i verden fr at psøge andre med hvem man kan sammenligne sin mdel. På den måde kan der i sidste ende danne sig en egentlig ntlgi indenfr 3D bymdeller.

12 Side 12 af 57 Ngle gange lader det sig gså gøre at lave genveje til fælles ntlgier gennem standardiseringsarbejde g lignende aktiviteter. I den frbindelse er der sm regel tale m egentlige begrebsfrklaringer g definitiner. På 3D-bymdel mrådet er der specielt t igangværende standardiseringsinitiativer, sm er værd at bemærke. Det ene fregår i regi af Open Gespatial Cnsrtium (OGC), der lige nu arbejder på en specifikatin af CityGML sm standard fr 3D-bymdeller indenfr den traditinelle gespatiale frståelse. Fr en uddybning af CityGML se: Det andet arbejde er i regi af Internatinal Assciatin f Interperability (IAI), sm har beskrevet en specifikatin (IFC) fr et datafrmat til udveksling af infrmatin m byggeri g frsyning. Fr en uddybning af IFC se: På det seneste er der kmmet endnu et interessant emne på banen i frbindelse med diskussinen m fremtidens frmat fr både 2D g 3D strukturer samt anntatiner på krt g virtuelle glber. Det er Ggles interne frmat fr Ggle Maps g Ggle Earth. Det kaldes Keyhle Markup Language (KML) g stammer prindeligt fra firmaet Keyhle (nu vertaget af Ggle), der er frløberen fr Ggle Earth. Det er endnu fr tidligt at sige nget m, hvr diskussinerne g praksis fører s hen, men i hvert fald har Ggle bedt Open Gespatial Cnsrtium m at gå i gang med arbejdet med at få gjrt KML til en OGC specifikatin. Arbejdet kan følges på OGC's hjemmeside. Fr en uddybning af KML se:

13 Side 13 af 57 Meningen med denne vejledning er ikke at kunne frstå den fulde sammenhæng mellem den øjeblikkelige situatin fr prduktin g brug af 3D-bymdeller i Danmark g så de internatinale g mere verrdnede tiltag, der i disse år præger udviklingen. Men det er vigtigt at vide, at der til stadighed arbejdes på at standardisere både indhldet af infrmatinsmdellerne g grænsefladerne imellem de frskellige mdeltyper g sftwareplatfrme. Uden dette arbejde ville det være meget svært at kmme videre med udbredelsen g anvendelsen. Fra virkelighed til en implementeret 3D bymdel Man taler m en såkaldt 4-lags mdel, når virkeligheden skal repræsenteres i en cmputer. Først er der virkeligheden, der beskrives i en verrdnet virkelighedsmdel. Når emnet er 3D-bymdeller, er der sm regel tale m en gegrafisk lkalitet sm f.eks. selve byen, sm det drejer sig m. Men på dette mere verrdnede niveau, g fr at kunne frstå vergangen til den knceptuelle mdel af byen, sm vi bruger tid på at mtale i denne vejledning, så er det nødvendigt at skelne mellem ngle frskellige repræsentatiner af mdeller, sm vi frbinder med den verden, vi lever i. Et frslag til pdeling af vres verden kunne være følgende: Terrænmdel Bygningsmdel Andre mdeller Ved en terrænmdel vil vi frstå en mdel af den fysiske terrænverflade beskrevet ved gemetriske grundelementer g eventuelt kntekstafhængige teksturer. Bygningsmdeller beskriver den enkelte bygning ved hjælp af gemetriske grundelementer, evt. frskellige fladeillustratiner såsm teksturer g en tilhørende infrmatinsmdel. De andre mdeller kan beskrive trafik, beplantning, byudstyr, løsøre eller hvad, der ellers måtte være relevant i den givne sammenhæng. En 3D-bymdel er sm regel en blanding af disse tre typer af mdeller. En gd 3Dbymdel har elementer af alle tre mdel-kategrier, men man kan sagtens se 3Dbymdeller, der kun dækker en eller t af disse kategrier.

14 Side 14 af 57 Sm en del af virkeligheden dannes en knceptuel mdel af det pågældende diskursmråde. Et diskursmråde kan f.eks. være "alle bygninger" eller "den trafikale infrastruktur". På figuren nedenfr vises alle fire lag. Den vil være udgangspunktet fr de efterfølgende afsnit i dette kapitel. Den knceptuelle mdel er sm regel delt p i en gemetrisk mdel g en semantisk infrmatinsmdel. Dette er på tegningen vist i t frskellige farver (blå g range). Til den gemetriske mdel kan der vælges mellem en række typiske mdeller såsm en trådmdel, en flademdel, en kldsmdel g en verflademdel (se afsnittet senere i dette kapitel m de gemetriske repræsentatiner).

15 Side 15 af 57 Den semantiske infrmatinsmdel beskriver frmålet med 3D-bymdellen g hvilke infrmatiner, der skal være tilgængelige m mdellen, når den endelige løsning er implementeret. Det er vigtigt at have beskrevet netp denne infrmatinsmdel, frdi den kan have en knkret betydning fr både rekvirenten, prducenten g fr brugerne af 3D-bymdellen. Hvis rekvirenten er en kmmune, så ligger det j ligefr, at de frskellige frvaltningsmråder melder tilbage med deres krav g ønsker til en 3D bymdel. Det er vigtigt at gøre klart, m der udelukkende er æstetiske ønsker til en bymdel eller m der gså fra visse frvaltningsmråder er et ønske m at kunne udpege enkelte bygninger, g/eller m mdellen skal kunne knyttes sammen med indhldet i ejendmsregistre via bestemte gereferencer. Disse diskussiner er især vigtige, hvis man fra en kmmune har frventninger m, at 3D-bymdellen skal være et vindue til kmmunen udefra. Skal brgere g andre virtuelle besøgende kunne genkende trvet g gadefrløb g hente inspiratin til nye udviklingsprjekter? Eller skal brugere kunne finde turistinfrmatiner via ngle klik i mdellen? Alle disse frskellige frmål fastlægges g beskrives med den semantiske infrmatinsmdel. Frskellige metder g værktøjer kan bruges i denne fase g de kræver selvfølgelig alle, at der afsættes ressurcer til netp denne del af udviklingsarbejdet. I nedenstående figur vises et eksempel på en usecase. En usecase er et knkret eksempel på et redskab hentet fra UML (Unified Mdelling Language), der efterhånden er udbredt indenfr systemudviklingen, g især anvendes netp til den knceptuelle infrmatinsmdellering. I den knkrete usecase arbejdes med aktører (de farvede persnfigurer) g så de frskellige prcesser (infrmatinsstrømme), der skal beskrives. Det er klart, at en usecase, sm den viste, kan deles p igen i mange delprcesser, ligesm der kan tegnes mere verrdnede diagrammer. Mange kalder denne del af udviklingen fr en frretningsmdel, frdi den fastlægger kunder, prducenter, leverandører g de varer (prcesserne), sm det handler m. Fr en uddybning af begrebet infrmatinsmdellering vil vi gerne henvise til Lars Brdersens nyeste bg: Kmmunikatin med krt infrmatinsdesign g visualisering (2008). Læs mere m den på:

16 Side 16 af 57 Den anden knceptuelle mdel - den gemetriske mdel - kan deles p i frskellige typer af repræsentatin. Her gælder det m at beskrive den nødvendige viden m 3Dgemetri g frskellige måder at prducere mdellen på. En 3D-bymdel bestemmes/beregnes således ud fra en række frskellige målinger, sm kan være baseret på f.eks. luftbåren/terrestrisk laserscanning, ftgrammetri, landmåling m.m. eller blt være et fysisk udskåret bjekt/mdel.

17 Gefrums vejledning i 3D-bymdeller Side 17 af 57 I denne sammenhæng kan 3D-mdeller verrdnet kategriseres på følgende måde: Opsamling af punkter, sm kan viderebearbejdes til: Trådmdeller Flademdeller Kldsmdeller / plyedermdel Terræn/verflademdeller Fysiske 3D-mdeller sm f.eks.: Manuel udskæring i flaming 3D-printning Udfræsning af 3D-mdeller I begge venstående tilfælde er en 3D-mdel en visualiserbar (evt. digital) 3D-mdel af et bjekt. Således er f.eks. en digital 3D-CAD-mdel en 3D mdel, hvrimd et billede af den samme terning ikke er en 3D-mdel. Der findes mange andre definitiner i frbindelse med 3D, men det er udenfr denne vejlednings rammer at beskrive dem.

18 Side 18 af 57 Gemetriske repræsentatiner Fr at kunne visualisere den virkelige g fte kmplicerede verden er det nødvendigt at pdele/underpdele denne verden i detaljer, der kan beskrives ved hjælp af en matematisk mdel g de grundbegreber, der er til rådighed punkter, vektrer flader g plyeder. Punkt Punkter er det grundlæggende element i 3D-verdenen, sm vil være indsamlet vha. laserscanning fra fly, pstilling på jrden, ftgrammetri eller på anden vis. Punkterne kan være klassificeret på frskellig vis, f.eks. indsamlingsmetde eller reel kdning, men det er ikke abslut nødvendigt fr at skabe den afsluttende 3D-mdel. Vektrer I det, der ppulært kaldes en trådmdel, er det enkelte bjekts ydre afgrænsning beskrevet vha. vektrer, der frbinder et antal punkter. Vektrer kan være klassificerede f.eks. svarende til punktklassificeringen eller svarende til den enkelte vektrs betydning i bygningen tagkant, bygningsdetalje, etc.

19 Side 19 af 57 Flader Der kan defineres t typer flader: Den eksakte plane flade, der er genereret ud fra de faktiske målinger, g sm altid vil være en trekant. Den udjævnede plane flade, der er genereret af mere end 3 målte punkter. Fladernes samlede ydre afgrænsning består sm ftest af elementer iht. venstående beskrevne punktdefinitin g vektrdefinitin. Fladerne kan være klassificerede svarende til f.eks. vektrernes klassificering eller svarende til den enkelte flades funktin i bjektet såsm tag, væg, gulv etc. Plyeder I en plyedermdel er det enkelte bjekt dannet ved sammensætning af et antal flader til et plyeder, der ppulært kaldes en klds. Det enkelte plyeder kan være klassificeret f.eks. efter funktin(bygningskrp, skrsten, etc.) eller efter anvendelse (skle, garage, bebelseshus etc.). Objekt Et bjekt kan pfattes sm en række grundelementer (punkt vektr flade plyeder), der er samlet til én entitet g derfr pfattes sm en enhed f. eks et træ, et hus sv. Overflademdeller Overflademdellerne kan deles i t typer. Det er terrænverfladen g selve verfladen med vegetatin, bygninger m.m. Den første benævnes Digital Terræn Mdel (DTM) g den anden benævnes Digital Surface (eller Overflade) Mdel (DSM). Begge er de udtryk fr en interpleret (generaliseret) matematisk mdel baseret på en sampling af bservatiner. Disse bservatiner kan være punkter målt ved laserscanning eller det kan være højdekurver g/eller andre pmålinger af højdeinfrmatin i et mråde. En DTM kan umiddelbart bruges i sammenhæng med en prduceret 3D-bymdel g kan på den måde spille en vigtig rlle i den samlede semantiske infrmatinsmdel fr 3D-bymdellen. En DSM er derimd et lidt mere specielt prdukt. Den kan f.eks. umiddelbart bruges ved mdellering af mbile g trådløse netværk. En frhldsvis ny anvendelse af disse verflademdeller (DSM) er fuldautmatiske prcesser fr generering af 3D gemetrisk strukturer. På den måde kan en DSM få en meget vigtig rlle i hele fremstillingen af 3D-bymdellen.

20 Side 20 af 57 Digital Terræn Mdel (DTM) En digital terrænmdel er, sm navnet siger, en mdel af terrænet. Denne mdel kan være mere eller mindre detaljeret. I sammenhæng med 3D-bymdeller er det abslut en frdel, at mdellen er så detaljeret g præcis sm mulig. Detaljerede landsdækkende DTM-data er tilgængelig - i en verlegen nøjagtighed - hs flere leverandører, så grundlaget skulle være i rden. Digitale terrænmdeller måles i dag primært ved anvendelse af laserscanning, men kan naturligvis gså etableres ved anvendelse af ftgrammetri. Frdelen ved laserscanning er den høje nøjagtighed, der pnås på specielt befæstet terræn (4-6 cm). Hvad skal denne terrænmdel så anvendes til i frbindelse med 3D-bymdeller? Generelt måles 3D-bymdeller ved måling af mrids af tag samt al tagknstruktin på taget. Disse målinger prjiceres herefter ned på terræn fr at pnå de ldrette "vægge". Denne metde er afgørende hurtigere end egentlig måling g samtidig væsentlig mere nøjagtig. Dg med den viden in mente, at taget er målt ved tagudhæng g at der derved ikke i 3D-bymdellen ptræder tagudhæng.

21 Side 21 af 57 Terrænmdellen vil gså finde anvendelse ved visualisering af selve mdellens terrænverflade enten i grid med én farve eller ved draperet rtft, hvilket giver en fin rumfrnemmelse. Der vil naturligvis altid være mråder, hvr der er ændret i terræn, så de eksisterende terrænmdeller ikke helt lever p de aktuelle krav. Det er derfr vigtigt at kende etableringsdat fr den terrænmdel, der anvendes i frbindelse med 3D-bymdellen. Hvis der er sket større ændringer i terræn, kan det blive nødvendigt med supplerende målinger/ajurføring af en eksisterende terrænmdel (hvis denne haves in-huse). Det er endvidere gså en gd ide, at kende til mdellens kvalitet, herunder scannerens tekniske specifikatiner, flyvehøjde mm. Dette sammen med eventuelle kntrlmålinger giver et fint udtryk fr terrænmdellens kvalitet/nøjagtighed.

22 Side 22 af 57 Digital Surface Mdel (DSM) Når den Digitale Surface Mdel (DSM) mtales her, er det frdi den spiller en vigtig rlle i frbindelse med fremtidens 3D-bymdel. Der er mange plagte anvendelsesmuligheder fr brugen af denne mdel. Fr det første vil en DSM nrmalt være et gdt sted at checke bygningshøjder g andre strukturer, der ikke umiddelbart lader sig checke uden brug af traditinelle landmålingsmetder. Der er gså andre anvendelser, hvr det drejer sig m spredning af luftfrurening eller mdellering af gasudslip. Her er der ikke umiddelbart brug fr en traditinel bymdel, men blt en ngenlunde nøjagtig repræsentatin af bymdellens verflade. Det er gså et prdukt, der kan være nyttigt i frhld til mdellering af havspejlsstigninger g hydrlgi i øvrigt.

23 Side 23 af 57 Lgiske mdeller g fysiske mdeller Når de knceptuelle mdeller er fastlagt gennem en semantisk infrmatinsmdel g en gemetrisk mdel fr 3D-bymdellen, så er næste skridt fr mdelleringen at fastlægge henhldsvis en lgisk g en fysisk mdel. Det er sm regel ikke en simpel pgave g kræver en vis datalgisk indsigt at få fastlagt en databasemdel (relatinel eller bjektrienteret) g sidenhen registrere g lagre data fysisk fr mdellen. Dette er pgaver, der sm regel bliver udført af prducenten g data leveres efter samråd med kunden i et fastlagt frmat. I visse tilfælde vil der gennem den knceptuelle datamdel blive udpeget ngle grænseflader mellem 3D-bymdellen g frskellige allerede implementerede systemer såsm GIS eller andre frvaltningsrelaterede databaser.

24 Side 24 af 57 Mdeltyper 3D-bymdeller kan klassificeres helt sm al anden klassificering i krtprduktin. Nedenstående klassificering er ikke at betragte sm en regel eller standard, men blt et frsøg på klassificering i stil med TK- g FOT-standarderne, sm vi kender dem i dag. Skiftet mellem de frskellige niveauer kan ikke entydigt defineres, g vil derfr fte være glidende. Fr så vidt angår nøjagtighed ved digitale 3D-bymdeller vil dette sm ved al anden krtlægning afhænge af dataindsamlingsmetde g pixelstørrelse/gsd af flyft (GSD er en frkrtelse af Grund Sample Distance, g er enheden, der anvendes ved digital ftgrafering, idet det ikke giver mening at tale m målfrhld). I denne vejledning er 3D-mdeller klassificeret i 4-5 klasser, hvraf den ene er en fysisk mdel, mens de øvrige klasser er baseret på ftgrammetrisk registrering via luftft. Det er endvidere gældende fr alle typer, at disse kan draperes med et tidssvarende rtft, hvilket gør mdellen mere realistisk/naturtr. Den fysiske mdel Den fysiske mdel kender vi bl.a. sm træmdeller eller flamingmdeller snedkereret af en persn g ses stadig rundt mkring i frbindelse med diverse prjekter. Denne frm fr mdel er simpel g i ngen grad primitiv, men er på den anden side stadig ganske anvendelig til ngle frmål. En anden frm fr fysisk mdel, kan være et afledt prdukt af en egentlig digital 3Dmdel sm f.eks. enten er printet på en 3D-printer eller fræset ud af et hårdt materiale. Fælles fr venstående mdeller er, at de er svære at vedligehlde, g fr træmdeller g flaming mdellers vedkmmende med ganske ringe nøjagtighed. En fysisk mdel baseret på en digital 3D-mdel må derimd anses at have en fin nøjagtighed afhængig af målfrhld mm.

25 Gefrums vejledning i 3D-bymdeller Side 25 af 57 3D-mdel - type 1 Den vel nk mest simple 3D-mdel er type 1, sm er en "kldsmdel" baseret på eksisterende bygningsplygner f.eks. fra det tekniske krt, hvr der tilføjes en kte til tag, hvrefter der nedfældes ldret til terræn. Dette vil i 3D-sammenhæng blive vist sm "kuber" g se ganske primitivt ud, men med enkle metder/midler kan denne type mdel visuelt frstærkes. Såfremt der eksisterer et rtft ver mrådet, vil der kunne draperes rtft på både bygningstage g på terræn. Drapering af billeder på tagene giver en ganske gd frnemmelse af tagfrmer mm.

26 Side 26 af 57 Type 1 mdellen tager sig bedst ud på afstand g giver et fint indtryk af byrum. Type 1 er et gdt alternativ til type 2 sm kulisse (mkringliggende mdel) til en detaljeret mdel i type 3 eller 4. På den anden side indehlder denne mdeltype en lang række begrænsninger, sm giver anledning til vervejelser: skal mdellen anvendes til skyggeberegninger? "line-f-sight" analyser, pga. bygningernes frm? definitin af bygningens højde (højest punkt på bygning, middel-kte eller de faktiske kter på bygningshjørner)? skal bygningsspring/adskillelser indgå?

27 Side 27 af 57 3D-mdel - type 2 I frhld til type 1 adskiller type 2 sig ved at de mest basale tagflader måles. Eksempelvis vil vi her måle g dermed kunne se m taget er et "saddeltag" eller fladt tag. Endvidere måles markante tagknstruktiner sm f.eks. større karnapper g tårne. Bygningerne i mdellen vil alle være enten nymålte, eller dannet med udgangspunkt i f.eks. bygninger fra det tekniske krt, hvr mfangsplygnen er grundlag fr den videre bearbejdning. Type 2 mdellen vil egne sig endnu bedre sm kulisse end type 1. Af vervejelser til type 2 kan bl.a. nævnes: definitin af markante tagknstruktiner, samt mindstestørrelser fr disse mindste størrelser på bygninger datagrundlag, herunder pløsning i rtft pgraderingsmuligheder til type 3 eller 4.

28 Gefrums vejledning i 3D-bymdeller Side 28 af 57 3D-mdel - type 3 3D-bymdel type 3 er i princippet den samme sm type 2 dg suppleret med en lang række tagdetaljer, sm er defineret med mindstestørrelser efter aftale med rekvirenten. Det er vigtigt at understrege, at disse mindstestørrelser ikke læner sig p af en egentlig specifikatin, men mere læner sig p af et specifikt behv. Disse behv kan være meget frskellige fra rekvirent til rekvirent, g det vil derfr i denne vejledning ikke være relevant at specificere mindstestørrelser mm. Afgørende fr type 3 - g type 2 fr den sags skyld - er, at det altid vil være muligt at "pgradere" til en højere detaljeringsgrad uden stre ulemper fr leverandøren. Type 3 vervejelser: mindstestørrelser fr tagdetaljer mindstestørrelser fr bygninger datagrundlag, herunder pløsning i rtft anvendelse til prduktin af True Orthpht

29 Side 29 af 57 3D-mdel - type 4 3D-mdel type 4 er rent gemetrisk identisk med type 3. Type 4 adskiller sig fra de øvrige mdeltyper ved at være tekstureret mere eller mindre detaljeret. Dette betyder dg ikke at de øvrige 3D-mdeltyper ikke kan teksturers, sm f.eks. beskrevet ved 3D-mdel type 1. Se gså under ptiner nedenfr. Der findes frskellige detaljeringsgrader af tekstur lige fra skråbilleder, der er sat grft på sm tekstur, til digitale billeder taget med håndhldte kameraer g herefter skåret til, så de passer eksakt til bygningskrppe, g hvr evt. biler g andre genstande er fjernet fra billedet. Type 4 vervejelser: ptiner, f.eks. byudstyr datagrundlag, herunder pløsning i luftft bygværker mm. tekstur - ldbilleder / skråbilleder / terrestriske billeder / "standardbibliteksteksturering" anvendelse til prduktin af True Orthpht

30 Side 30 af 57 Tillæg/ptiner Tillæg/ptiner kan i princippet vælges til alle mdeltyper, men skal dg stå i frhld til datagrundlaget fr 3D-bymdellen. Eksempler på mulige tillæg/ptiner gives i nedenstående. Detaljering af bygningsmdellen: Udskæring af prte, brer mm. Altaner Tagudhæng Kældre Beplantning: T eller flere ldrette firkanter, sm kan have følgende egenskaber: højde, krnens største udstrækning g trætype. En hrisntal cirkel i krnens ydre afgrænsning placeret i krnens højde. Punkt i træets tppunkt. Cmputergenereret flademdel af det enkelte træ. Byudstyr: Skilte Bænke Skraldespande Master Lyssignaler Overflade signatur, f.eks. kørebaner mm.

31 Gefrums vejledning i 3D-bymdeller Side 31 af 57 Teksturering: Ld-, skrå- eller terrestriske billeder

32 Side 32 af 57 3D-bymdeller i praksis Grundlaget fr dette kapitel er en spørgeskemaundersøgelse fretaget blandt et udvalg af de kmmuner, sm besidder g anvender 3D-bymdeller. I det følgende fremhæves de tendenser, der kan udledes af spørgeskemabesvarelserne. Spørgeskemaets fkus var på: anskaffelse - initiering, rganisatin g implementering fakta m prduktet (prducent, areal g specifikatiner) anvendelse g distributin af data vedligehld/ajurføring erfaringer Anskaffelse - initiering, rganisatin g implementering Generelt er baggrunden fr anskaffelsen af 3D-bymdeller hs kmmunerne en intentin m at bruge mdellen sm et beslutningsstøtte-værktøj, hvrmed det er muligt i højere grad end tidligere at kunne visualisere idéer g prjekter på en illustrativ måde, g at kunne visualisere nybyggeri i eksisterende bymiljøer inden ændringerne gennemføres. Anskaffelsen er ftest initieret i teknisk frvaltning. Administratin g vedligehld af 3D-bymdellerne er hs kmmunerne ftest frankret i de afdelinger, sm i frvejen administrerer krt- g gedata. Selve anvendelsen af 3D-bymdellerne er ftest frankret i et samspil mellem krt- g gedataafdelingerne g byplanafdelingerne, men tendensen er, at anvendelsesfrmerne g brugerne af 3D-data ikke er af statisk karakter. Der kmmer hele tiden nye idéer til anvendelser, g nye aktører ser i stigende grad mulighederne fr anvendelse af 3D-bymdeller.

Aalborg Universitet. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2008. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication from Aalborg University Aalbrg Universitet Gefrums vejledning i etablering af 3D-bymdeller Flemming, Lars; Schack Madsen, Peter; Sørensen, Mrten; Nielsen, Thrbjørn; Bdum, Lars; Hvingel, Jan; Frandsen, Sten; Tyge Jørgensen, Lars;

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Diskussion af problemstillingerne

Diskussion af problemstillingerne Diskussin af prblemstillingerne I dette kapitel gives der en lille diskussin af de i kapitel 4 udledte prblemmråder, diskussinen er fretages med Dansk Byggeri, freningen bips, Erhvervs- g Byggestyrelsen

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Effektiv digital selvbetjening

Effektiv digital selvbetjening Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen DESIGN PROCES & METODE INDHOLDSFORTEGNELSE: 0A Indhldsfrtegnelse 0B Indledning mm 0C HVAD ER DESIGN? 1A 1B 1C 1D Frrd/intrduktin til bgen fra ide til prdukt RIIS RETAIL A/S Hvad er design g hvad er designprcessen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Folkeskolereform. Kære forældre

Folkeskolereform. Kære forældre Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune Hjørring 8. marts2016 Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kmmune I nrdjysk turisme er der gjrt mange af de rigtige ting fr at skabe vækst. Der har været fkus på at samle marketing i fælles kampagner med str

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK Partnerskab 1 INDEX Regin Midtjylland...3 København...4 Sjælland...5 2 Regin Midtjylland (2020 Regins: Acting fr the Future) Type: Seminar Titel: EU's klima-

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé. Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden Til Til Kpi til Styringsudvalget Inspiratin g drøftelse 17. nvember 2015 Side 1 af 11 Bilag 2. Knkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metden Baggrund: Det blanke papirs princip

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.

Anvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten. Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases. Virker Hverdagen Håndbg til facilitering g gennemførsel af e-learningcases 1 Indhld Indledning... 3 Den didaktiske stjerne... 4 Frmål:... 4 Deltagere:... 4 Miljø:... 4 Frm:... 4 Rller:... 5 Gennemførsel

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen

Styringsmodel for programmer og projekter i Digitaliseringsforeningen Styringsmdel fr prgrammer g prjekter i Digitaliseringsfreningen Versin af 1. december 2015 Versin Dat Status Kmmentar 0.1 7/10-15 Udkast Struktur g eksisterende data lagt ind 0.2 22/10-22 Synpsis 0.3 29/10-22

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning

T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Miljøministeriet Miljøstyrelsen husdyrgdkendelse.dk T0150 - Brugervejledning - Lugtberegning Versin: 1.0 Status: 05 - Gdkendt Gdkender: Pul Lundsby Frfatter: Mrten Lange Kirkegaard Cpyright 2015 Netcmpany.

Læs mere

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0

Ord og begreber KMD Opus Økonomi Version 1.0 Ord g begreber KMD Opus Øknmi Versin 1.0 1.1 SAP mdulbetegnelser FI: Finansregnskab Finansregnskabet indehlder anlægskarttek, debitrer, kreditrer,

Læs mere

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Persnaleplitik Værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning Telefn 5578 7800 Frrd Det persnaleplitiske værdigrundlag fr Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR) er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

CareWare 2015 Koncept

CareWare 2015 Koncept CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Funktinsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Overrdnet beskrivelse af sekretariatets arbejdspgaver Ledelsessekretariatets verrdnede frmål er at servicere g administrativt understøtte UCN s øverste ledelse

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0

Systembeskrivelse KMD Digital Valgliste Version 2.1.0 KMD Digital Valgliste Versin 2.1.0 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse Frrd... 2 1 Applikatinen... 3 1.1 Applikatinens rbusthed... 3 1.2 Ansvar fr afvikling... 3 1.3 Evnen til at håndtere fejl... 4 2 Systemversigt...

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune

Skoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette

Læs mere

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer

Læs mere

Dokumentations- og evalueringsrapport.

Dokumentations- og evalueringsrapport. Dkumentatins- g evalueringsrapprt. Af resultaterne fra GMP kursus 2012. Kursustilbud: Uddannelse i kvalitetssikring efter GMP Gd Manufacturing Practice i medicinalbranchen. Afhldt i periden fra d. 16.

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Evaluering af projekt Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling

Læs mere