VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE"

Transkript

1 VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

2 2

3 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE 20 BILAG B. PERMANENTE ITS-SYSTEMER 26 BILAG C. SAMFUNDSØKONOMI 32 3

4 SAMMENFATNING Gennem de seneste år har Vejdirektoratet etableret en række (såkaldte) ITS-systemer (Intelligente Transport Systemer) på forskellige motorvejsstrækninger i landet. Via registrering af den aktuelle trafiksituation giver systemerne forskellige muligheder for at styre og regulere trafik og hastighed ved hjælp af variable tavler langs motorvejen. De variable tavler giver desuden information om rejsetider, kø og hændelser, som har en væsentlig værdi for trafikanterne at modtage. I forbindelse med store anlægsarbejder medvirker øget trafikinformation til, at trafikken fastholdes på motorvejen i perioder med kapacitetsproblemer i stedet for at køre ud på det alternative vejnet, som ikke er egnet til store trafikmængder. Infrastrukturen udnyttes på denne måde bedre. ITS-systemerne på de danske motorveje kan umiddelbart se ens ud, men der er markante forskelle, som er væsentlige at være opmærksom på, når man opgør effekterne af systemerne. Forskellighed skyldes både de trafikale forhold, udstrækning af systemet samt formål med etableringen. ITS-systemer etableres bl.a. for at øge fremkommeligheden på særligt belastede motorvejsstrækninger. De etableres også for at mindske de gener, der normalt opstår i forbindelse med store, komplekse anlægsarbejder, hvor trafikken samtidig skal afvikles. Hovedtendenser Denne analyse har samlet og perspektiveret en række af de effekter, der er opnået ved de ITS-systemer, der de seneste år er etableret på de danske motorveje. Det gælder både systemer, der er etableret i forbindelse med udbygning af motorvejsnettet, og mere permanente systemer, der er etableret for at imødekomme trafikale problemer som f.eks. trængsel eller uheld. Analysen viser, at det er vanskeligt at foretage en præcis evaluering af effekterne af ITS, idet etableringen af ITS-systemer ofte er foretaget i sammenhæng med andre ændringer på de pågældende strækninger. Hertil kommer, at en del af systemerne kun har været i drift i meget kort tid, og det foreliggende datagrundlag er derfor foreløbigt og behæftet med usikkerhed. 4

5 Med disse forbehold peger analysen på følgende tendenser: ITS ER ET VIRKEMIDDEL Vejdirektoratet har i de senere år udbygget en række motorveje. En af udfordringerne i den forbindelse har været at afvikle store trafikmængder samtidig med udbygningen. Vejdirektoratet har derfor haft stor fokus på at udvikle metoder og virkemidler, der understøtter en god og sikker trafikafvikling i anlægsperioden. Anvendelsen af ITS er et af flere redskaber til at opnå dette. På strækninger med store trængselsproblemer kan ITS have en stor effekt på fremkommeligheden og medvirke til, at den eksisterende infrastruktur udnyttes bedre. FREMKOMMELIGHEDEN UNDER ANLÆGSARBEJDE KAN ØGES MED ITS Vejdirektoratet har de senere år, bl.a. på baggrund af en række større motorvejsudvidelsesprojekter, sat øget fokus på fremkommeligheden i forbindelse med anlægsarbejder. ITS har været et blandt flere virkemidler, som har bidraget til, at sikre, at store trafikmængder kan afvikles samtidig med anlægsarbejderne. De samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med anlægsarbejdet, i form af øget rejsetid, er således reduceret. ITS KAN MODVIRKE TRÆNGSEL På motorvejsstrækninger med trængselsproblemer kan ITS medvirke til at udnytte den eksisterende infrastruktur bedre. Variable hastighedstavler og informationstavler bidrager bl.a. til en mere jævn hastighed, der øger kapaciteten på motorvejen. Tavlerne giver en øget opmærksomhed på hastighedsgrænserne, hvilket giver færre trafikuheld, der især i myldretiden kan have store konsekvenser for fremkommeligheden. Endelig viser en undersøgelse, at det har en værdi for trafikanterne at få information om trafikale forhold, og at det har større værdi på strækninger med trængsel end på strækninger uden trængsel eller vejarbejde. TRAFIKSIKKERHEDEN KAN FORBEDRES MED ITS De uheldsanalyser, der indgår i rapporten, viser en tendens til, at ITS medvirker til, at antallet af personskadeuheld stiger mindre, end man erfaringsmæssigt kan forvente ved komplekse anlægsarbejder. ITS-systemerne bidrager bl.a. til øget opmærksomhed, som kan medvirke til færre uheld ved vejarbejder. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at drage endelige konklusioner med hensyn til uheldseffekterne af de permanente ITS-systemer. TRAFIKANTSERVICEN FORBEDRES MED ITS Trafikanterne er generelt positive over for anvendelsen af ITS, både på strækninger med og uden anlægsarbejder. Omfattende undersøgelser blandt trafikanterne viser samstemmende, at trafikanterne oplever det som værdifuldt at blive informeret om de aktuelle trafikale forhold. ITS KAN BIDRAGE POSITIVT TIL SAMFUNDSØKONOMIEN Set i lyset af, at effekterne af ITS-systemer vanskeligt kan adskilles fra effekten af andre ændringer, er det vanskeligt at foretage præcise samfundsøkonomiske analyser. I forbindelse med denne rapport er der foretaget en række vurderinger, som indikerer, at de fleste af de opsatte systemer har en positiv samfundsøkonomisk forrentning på over 15 %. De væsentligste elementer i vurderingerne er reduktion af uheld, tidsgevinster og værdi af trafikinformation, som samlet vurderes til at være større end de omkostninger, som er forbundet med anlæg og drift af systemerne. BEHOV FOR ØGET DATAGRUNDLAG Fordi en række af projekterne kun har været i drift i kort tid, skal det understreges, at analyserne er behæftet med stor usikkerhed. Der er behov for fremover at arbejde videre med at indhente data og evaluere effekterne med henblik på at konsolidere vurderingerne, så beslutningsgrundlaget om brug af ITS på linje med andre trafikale virkemidler løbende udvikles. Vejdirektoratet arbejder på nuværende tidspunkt med evaluering af de trafikale effekter af ITS-systemerne, der er etableret i forbindelse med udbygningen af henholdsvis, Østjyske Motorvej, Vestfynske Motorvej, Helsingørmotorvejen samt Køge Bugt Motorvejen. Herudover gennemføres en evaluering af de permanente systemer på Nordjyske Motorvej og den inderste del af Helsingørmotorvejen. 5

6 EFFEKTER AF DE ENKELTE SYSTEMER Analysen omfatter fire ITS-systemer, der er etableret i forbindelse med anlægsarbejder og fire ITS-systemer af mere permanent karakter. Herunder beskrives effekten af hver af systemerne kort. Da det er vanskeligt præcist at udskille effekterne af ITS fra andre tiltag, skal det understreges, at der knytter sig usikkerhed til vurderingerne. Motorring 3 Formålet med at anvende ITS under udbygningen af Motorring 3 var dels at reducere anlægsarbejdets gener i forhold til fremkommelighed og trafiksikkerhed og dels at give trafikanterne information under anlægsarbejdet. Det er også de effekter, der efterfølgende blev observeret i form af forbedret kapacitet og markant lavere overflytning af trafik til omkringliggende veje, end der ellers var forventet. Derudover blev det observeret, at antal personskadeuheld ikke steg under anlægsarbejdet. En samfundsøkonomisk vurdering viser, at de opnåede positive effekter overstiger omkostningerne, der var forbundet med at anlægge og drive ITS-systemet under den ca. fireårige anlægsperiode. Den samfundsøkonomiske forrentning er på over 15 % Køge Bugt Motorvejen Under udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra Ishøj til Greve Syd blev der etableret et ITS-system for at opnå sikker og god trafikafvikling i anlægsperioden, og for at give trafikanterne en god trafikantinformation. En primær trafikal effekt af ITS-systemet var forbedret fremkommelighed, der blev opnået gennem forbedret kapacitet, så flere trafikanter samtidig kunne køre på strækningen. En anden vigtig effekt var, at antallet af personskadeuheld ikke steg under det store anlægsarbejde. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Holbækmotorvejen ITS-systemet på Holbækmotorvejen, der er etableret under udbygningen mellem Fløng og Roskilde Vest, blev etableret for at afvikle trafikken sikkert og med en acceptabel hastighed bl.a. for at beskytte entreprenørpersonalet. En uheldsanalyse har vist, at antal personskadeuheld ikke er steget under anlægsarbejdet, og at antal materielskadeuheld er faldet lidt. Inden igangsættelse af anlægsarbejdet blev det beregnet, at det ikke kostede mere at etablere variable tavler (inkl. drift) end, hvad en afmærkning med faste tavler og tilhørende omstillinger ville koste. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Østjyske Motorvej Under udbygningen af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord er der etableret ITS med det formål at sikre bedst mulig fremkommelighed og trafiksikkerhed under anlægsarbejdet. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser, at antallet af personskadeuheld ikke er steget under anlægsarbejdet. Trafikanterne er generelt meget positive overfor anvendelsen af ITS på Østjyske Motorvej. Det har ikke været muligt at opgøre effekten af ITS-systemet på fremkommeligheden, og derfor er det heller ikke muligt at vurdere det samfundsøkonomiske resultat. Nordjyske Motorvej For at afhjælpe problemer med kø i myldretiden og for at forbedre trafiksikkerheden har Vejdirektoratet udvidet og opgraderet det ITS-system, der allerede eksisterede ved og omkring Limfjordstunnelen i Aalborg. Samtidigt blev Nordjyske Motorvej udbygget ved Nørresundby/Bouet i nordgående retning. Trafikafviklingen på motorvejen og i Kridtsvinget i nordgående retning viser en markant forbedring af fremkommeligheden. De tidligere køproblemer er afhjulpet i nordgående retning. I sydgående retning ses også en positiv effekt på fremkommeligheden, dog i mindre skala. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser et fald i antallet af materielskadeuheld, mens antallet af personskadeuheld er uændret. Trafikanterne er generelt meget positive over for de variable tavler. En samfundsøkonomisk vurdering af ITS-systemet på Nord- 6

7 jyske Motorvej giver et positivt resultat med en forrentning over 15 %. Nordlige del af Helsingørmotorvejen På den nordlige del af Helsingørmotorvejen er ITS-systemet etableret for at øge fremkommeligheden i myldretiden, forbedre trafiksikkerheden samt for at yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation. Der er gennemført forskellige analyser, som viser en øget fremkommelighed i myldretiden efter opsætning af ITS-systemet. De forskellige analyser, der er baseret på en forholdsvis kort periode, viser, forskellige niveauer af forbedret fremkommelighed. En foreløbig uheldsanalyse, baseret på en kort periode, viser at antallet af personskadeuheld næsten er halveret fra perioden før til perioden efter, der var blevet etableret ITS på strækningen. Endelig viser en brugerundersøgelse, at trafikanterne generelt er meget positive over for de variable tavler. Den samfundsøkonomiske vurdering viser et lille positivt resultat. Sydlige del af Helsingørmotorvejen ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen blev etableret bl.a. med det formål at øge trafiksikkerheden og for at yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation. Da systemet har været i drift relativt kort tid, er det ikke muligt at vurdere uheldseffekten på baggrund af faktiske indtrufne og registrerede uheld. I stedet er effekten skønnet på baggrund af ændringer i hastighedsbilledet på strækningen. På denne baggrund forventes, at ITSsystemet har en positiv effekt på uheldsbilledet, da hastigheden på strækningen er sænket og harmoniseret. Samlet set forventes trafikanternes samlede rejsetid ikke påvirket nævneværdigt, da lavere hastighed på strækningen opvejes af en forventet kortere ventetid ved signalanlægget sidst på strækningen. Den samfundsøkonomiske vurdering viser, at de forventede positive effekter på uheld og værdien af øget information til trafikanter ikke opvejer de omkostninger, der er forbundet med at anlægge og drive ITS-systemet. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen skal fremover ligeledes benyttes til at informere og varsle om hændelser og lignende i den kommende Nordhavnsvejtunnel. De potentielle effekter fra denne situation er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske vurdering. Motorring 3 For at øge fremkommeligheden og forbedre trafiksikkerheden samt yde en god trafikantservice i form af en høj kvalitet af trafikantinformation er ITS-systemet på Motorring 3 gjort permanent efter anlægsarbejdets afslutning. ITSsystemet blev etableret i forbindelse med udbygningen af Motorring 3. Der er opnået en stor positiv effekt på antal uheld, når man sammenligner den oprindelige 4-sporede Motorring 3 uden ITS med den nuværende 6-sporede Motorring 3 med ITS. Effekten af ITS-systemet kan dog ikke isoleres fra effekten af det ekstra kørespor. Der er på nuværende tidspunkt ikke omfattende kapacitetsproblemer på Motorring 3 og fremkommelighedseffekten af ITS-systemet er derfor begrænset. ITS-systemet forventes at få en positiv effekt på fremkommeligheden i fremtiden, da stigende trafikmængder forventes at give trængselsproblemer på strækningen indenfor en kort årrække. Med ITS-systemet er Motorring 3 i højere grad i stand til at rumme de fremtidige større trafikmængder. Der er ikke beregnet et samfundsøkonomisk resultat på det permanente ITS-system på Motorring 3, blandt andet fordi det ikke er muligt at adskille uheldseffekterne af ITS-systemet fra effekterne af udbygningen til tre spor. 7

8 1. INDLEDNING Gennem de seneste år har Vejdirektoratet etableret en række ITS-systemer på forskellige motorvejsstrækninger rundt om i landet, som via registrering af den aktuelle trafiksituation giver forskellige muligheder for at styre og regulere hastigheden via variable tavler. Øget trafikantinformation kan i forbindelse med større anlægsarbejder medvirke til, at trafikken bliver på motorvejen i perioder med kapacitetsproblemer i stedet for at køre ud på det alternative vejnet. Infrastrukturen udnyttes derfor bedre. ITS-systemerne ser umiddelbart ens ud, men der er markante forskelle på de systemer, der er etableret på de danske motorveje. Når man opgør effekterne af ITS, er det derfor væsentligt at være opmærksom på, at systemerne er meget forskellige i deres opbygning. Denne forskellighed skyldes både de trafikale forhold, udstrækning af systemet samt formål med etableringen. Formål med etablering af ITS-systemer ITS-systemer etableres bl.a. for at øge fremkommeligheden på motorvejsstrækninger, der er særligt belastede af trængsel. Derudover etableres de ved udbygning af motorvejsnettet for at mindske de gener, der normalt opstår i forbindelse med store, komplekse anlægsarbejder, hvor trafikken samtidig skal afvikles. ITS etableres især for at medvirke til god fremkommelighed og trafikafvikling, mens man arbejder på at udbygge motorvejen, men også for at øge trafiksikkerheden under vejarbejdet. Man skal være opmærksom på, at en forbedret fremkommelighed i princippet kan påvirke trafiksikkerheden i negativ retning, da en stigning i hastigheden erfaringsmæssigt kan give flere og mere alvorlige uheld. Samtidig vil en mere jævn hastighed, f.eks. tilvejebragt via variable hastighedstavler, kunne bidrage til færre uheld, uagtet at hastigheden er højere. På strækninger med stor trafikbelastning kan selv en mindre forøgelse af kapaciteten give en forholdsvis stor effekt på fremkommeligheden. En lille forbedring i kapaciteten ved brug af ITS kan således have stor effekt på fremkommeligheden. Omkostninger og effekter af ITS Når der fremover overvejes, om ITS kan indgå i løsningen på et trafikalt problem, er det relevant at opveje omkostning med de forventede effekter ved systemet. Sådan en afvejning laves typisk på baggrund af erfaringer fra tidligere opsatte systemer, hvorfor det er relevant at kende effekterne af de systemer, der tidligere er opsat. Ved sammenligning af omkostninger og effekter for de forskellige ITS-systemer er det vigtigt at huske systemernes forskellighed. 8

9 ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer. Overordnet set defineres ITS som alle de systemer, der baseret på informationsteknologi anvendes i køretøjerne og i infrastrukturen for at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikantservice. Herigennem kan ITS også bidrage til en mere miljøvenlig transport. I denne rapport fokuseres der alene på fysiske ITSsystemer etableret på motorvejsnettet. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at når ITS anvendes i forbindelse med anlægsarbejder, kan man ikke isolere effekterne af ITS-systemet. Der er mange andre forhold omkring anlægsarbejdet, der kan påvirke effekterne i både positiv og negativ retning, hvilket gør det vanskeligt at fastslå præcist hvilke effekter, der skyldes ITS-systemet. Dette notat giver et billede af de effekter, der er observeret ved syv af de ITS-systemer, der er opsat på motorvejene. Effekterne er opgjort enkeltvist for hvert system, og det er forsøgt at sammenholde på tværs af systemerne. Det har været hensigtsmæssigt at adskille ITS-systemer opsat på strækninger med og uden anlægsarbejde. Notatet giver også et billede af, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere de enkelte systemer. Det skal understreges, at både opgørelse af effekternes størrelse og de samfundsøkonomiske resultater er baseret på det datagrundlag, det har været muligt at tilvejebringe. Det har på en række felter været nødvendigt at opstille forudsætninger med hensyn til referencesituation. Da flere af ITS-systemerne først er sat i drift inden for de seneste ca. halvandet år (bl.a. de systemer, der er finansieret af ITS-puljen), er der på nuværende tidspunkt kun delvist gennemført evalueringer og analyser af effekterne. Dette betyder, at nogle af analyserne er baseret på et begrænset datagrundlag. Billedet af de trafikale effekter kan meget vel ændre sig, når der foretages yderligere analyser på basis af længerevarende og mere omfattende datagrundlag. Sådanne analyser foretages i forbindelse med de større planlagte evalueringer, som Vejdirektoratet p.t. arbejder med i forbindelse med alle de nyere ITS-systemer. Analysen Hvert enkelt ITS-system er beskrevet på baggrund af det tilgængelige materiale med hovedvægt på at beskrive de effekter, der er opnået. Der er foretaget en sammenstilling af effekterne og en perspektivering i forhold til udenlandske erfaringer. Endeligt er der på baggrund af de observerede effekter lavet samfundsøkonomiske vurderinger af de enkelte ITS-systemer. Analysen er gennemført med afsæt i Trafikaftalen af 21. marts 2013, hvor det er ønsket, at Vejdirektoratet udarbejder en analyse, der evaluerer effekten af de investeringer, der er foretaget i ITS på statsvejnettet. ITS Udviklingsforum 1) er blevet inddraget undervejs i processen med denne analyse og er kommet med indspil og kommentarer til arbejdet. 1) ITS Udviklingsforum er nedsat for at målrette og styrke aktiviteter på området for Intelligente Transport Systemer. Forummet er nedsat af Transportministeriet som en del af Aftaler om grøn transportpolitik fra

10 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN Analysen omfatter en række forskellige ITS-systemer, der de senere år er etableret på motorvejene. Det først etablerede system, der indgår i analysen, er ITS-systemet på Motorring 3. Dette system blev taget i brug i 2005 i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 og blev efterfølgende gjort permanent, da udbygningen var afsluttet. Siden er ITS blevet brugt til at reducere gener ved anlægsarbejder på andre motorvejsstrækninger. Systemerne tages som udgangspunkt ned, når anlægsarbejderne er færdige. Med oprettelse af ITS-puljen, i forbindelse med aftalen En grøn transportpolitik fra 2009, blev der afsat midler til at anvende ITS til at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på motorvejsstrækninger, der var særligt belastet af trængsel eller uheld. Her er tale om permanente systemer. Disse ITS-puljeprojekter er også omfattet af analysen. Nedenfor er de projekter, der indgår i analysen, listet og opdelt efter, om de er en del af et anlægsarbejde eller et permanent system. ITS VED ANLÆGSARBEJDE ÅR FOR IBRUGTAGNING AF ITS PÅ STRÆKNINGEN Udbygning af Motorring 3 fra Jægersborgvej til Holbækmotorvejen 2005 Udbygning af Køge Bugt motorvejen fra Ishøj til Greve S 2005 Udbygning af Holbækmotorvejen fra Fløng til Roskilde V 2009 Udbygning af Østjyske Motorvej fra Skærup til Vejle N 2012 PERMANENT SYSTEM ÅR FOR IBRUGTAGNING AF ITS PÅ STRÆKNINGEN Intelligent trafikstyring på Helsingørmotorvejen 2012 Intelligent styring af den overordnede trafik i Aalborgområdet ved Limfjordstunnelen 2011 Etablering af ITS på inderste del af Helsingørmotorvejen 2012 Intelligent trafikstyring på Motorring

11 Når ITS etableres i forbindelse med et anlægsarbejde, er det for at reducere de gener og negative effekter (nedsat fremkommelighed og reduceret trafiksikkerhed), der erfaringsmæssigt er forbundet med store komplekse anlægsarbejder. Det drejer sig bl.a. om, at trafikken stadig skal afvikles så sikkert og glidende som muligt. Derudover ønskes det at fastholde mest mulig trafik på motorvejen, så man undgår at belaste det omkringliggende vejnet mere end højst nødvendigt. De valgte ITS-løsninger er i høj grad afhængige af det konkrete anlægsarbejde. Når der opsættes permanente ITS-systemer på motorveje uden anlægsarbejder, er det typisk for at øge fremkommeligheden for trafikanterne ved at reducere rejsetiden og tiden med kørsel i kø. Derudover er et vigtigt mål med ITS-systemerne at reducere risikoen for uheld og øge niveauet af trafikinformation. Det oprindelige formål med de forskellige ITS-systemer er derudover afhængigt af de trafikale problemstillinger på strækningen. Det betyder, at ITS-systemerne er udformet forskelligt, og at der ikke findes en standardløsning, men derimod en række forskellige elementer, der kombineres på forskellig måde afhængigt af, hvilke problemer man ønsker at løse på den aktuelle strækning. 11

12 3. METODE Dette notat giver et samlet billede af effekterne der er observeret ved de ITS-systemer, som er omfattet af analysen. For at opgøre størrelserne på effekterne, er der indhentet erfaringer vedrørende systemernes effekt på: Fremkommelighed Trafiksikkerhed Trafikanttilfredshed I det følgende beskrives de metoder, der er anvendt til at fremskaffe de nødvendige data, samt hvordan data er anvendt i de samfundsøkonomiske analyser. For at kunne vurdere effekterne af ITS-systemerne skal disse kunne isoleres. Det ideelle er, at man har en situation uden ITS og en tilsvarende med ITS, som kan sammenlignes. Dette er imidlertid i de fleste situationer ikke muligt, på anlægsstrækninger, fordi ITS-effekterne ikke kan adskilles fra de andre effekter, der er forbundet med anlægsarbejdet, idet man ikke har en tilsvarende anlægssituation uden ITS. For de permanente ITS-systemer er der i flere tilfælde sket en udbygning samtidig med etablering af ITS-systemet, hvilket gør det kompliceret at isolere effekterne af ITS-systemet fra de samlede effekter. situationen med ITS, da ITS-systemerne typisk sættes i drift samtidig med, at anlægsarbejdet starter. Dette gør at effekterne fra ITS-systemet ikke kan adskilles fra effekterne af anlægsarbejdet, og at der ikke er nogen repræsentativ periode at sammenligne med. Tilsvarende kan der i forbindelse med permanente systemer være ændringer, f.eks. på det tilstødende vejnet, som påvirker trafikafviklingen på den strækning, hvor der er ibrugtaget ITS. Trafiksikkerhed For at belyse ITS-systemernes effekt på trafiksikkerheden, analyseres antallet af registrerede uheld (primært personskade- og materielskadeuheld) på den relevante strækning. For at kunne isolere effekten af et konkret ITS-system skal registreringerne omfatte en periode uden ITS-systemet og en periode med ITS-systemet. Hvis alle andre forhold på strækningen er uændrede, vil det give et billede af ITS-systemets effekt på trafiksikkerheden. For at sikre et robust analyseresultat bør analyseperioderne som minimum være af tre års varighed hver. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER Fremkommelighed For at belyse ITS-systemernes effekt på fremkommeligheden er der gennemført forskellige analyser afhængig af det eksisterende datagrundlag. Analyserne fokuserer f.eks. på hastigheder, rejsetider eller antal køretøjer, der passerer et snit på motorvejen pr. time eller minut. For at kunne isolere effekten af et konkret ITS-system er det forsøgt at sammenligne fremkommelighed på motorvejsstrækningen for en periode uden ITS-systemet med en periode med ITS-systemet. Hvis alle andre forhold på strækningen er uændrede, vil dette give et billede af ITS-systemets effekt på fremkommeligheden. Når ITS-systemer anvendes ved anlægsarbejder, er der den udfordring, at der ikke findes nogen situation uden ITS, som er sammenlignelig med 12

13 Flere af de aktuelle ITS-systemer har ikke været i drift mere end et til to år, hvorfor resultaterne af de gennemførte trafiksikkerhedsanalyser er behæftet med væsentlige usikkerheder. De seneste år er der ligeledes sket et generelt fald i antallet af trafikuheld på vejnettet, og især antallet af personskadeuheld er faldet markant. Denne udvikling kan ligeledes påvirke de resultater, der er registreret på de undersøgte strækninger. Som før nævnt er det vanskeligt at isolere effekten af ITS-systemet ved anlægsarbejder, da der ikke har været en situation med anlægsarbejde på strækningen uden anvendelse af ITS. Et enkelt ITS-system har været i brug så kort tid, at der stort set ingen tilgængelige uheldsdata findes. Her er den målte hastighed før og efter ibrugtagning benyttet til at beregne en forventet uheldsændring. De beregnede uheldstal er således behæftet med væsentlige usikkerheder. Trafikanttilfredshed For at opnå viden om, hvorvidt trafikanterne finder ITS-systemerne brugbare og relevante, er der for de fleste systemer foretaget en trafikanttilfredshedsundersøgelse. Her er der uddelt flere tusinde spørgeskemaer, hvor trafikanterne spørges om deres holdning til systemets funktioner og effekt. Resultaterne fra trafikanttilfredshedsundersøgelserne anvendes ikke direkte i de samfundsøkonomiske vurderinger. I stedet medtages den samfundsøkonomisk værdi, som trafikanterne tillægger den ekstra information, de får via de variable informationstavler. Udeladte effekter I denne analyse er primært medtaget direkte trafikale effekter for de etablerede ITS-systemer. Afledte effekter på miljøet, det omkringliggende vejnet, samt den forbedrede fremkommelighed ved et fald i antal uheld er ikke medtaget i de samfundsøkonomiske vurderinger. Øvrige konsekvenser Når der laves samfundsøkonomiske vurderinger, skal der tages højde for ændringer i afgifter til staten og for afledte effekter af ændringer i opkrævning af skatter. Disse effekter er medtaget i vurderingerne i henhold til de officielle retningslinjer. SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER I forbindelse med gennemførsel af de samfundsøkonomiske vurderinger, opgøres og værdisættes de effekter, der traditionelt er med i en samfundsøkonomisk vurdering. Det drejer sig bl.a. om omkostninger til anlæg og drift samt effekter for trafikanter i form af ændret rejsetid og ændrede kørselsomkostninger samt uheld. Derudover inkluderes de effekter, der er særegne for ITS - herunder især værdien af trafikinformation. De transportøkonomiske enhedspriser anvendes til at værdisætte effekterne af transport, f.eks. de samfundsmæssige omkostninger ved uheld, tidsgevinster mv. Enhedspriserne er udviklet gennem en årrække og anvendes på tværs af transportområdet. Der foreligger ikke transportøkonomiske enhedspriser for værdien af trafikinformation. Vejdirektoratet har derfor igangsat en omfattende analyse med henblik på at kunne værdisætte trafikinformation. På baggrund af analysen er der udviklet konkrete nøgletal, som indgår i de samfundsøkonomiske vurderinger. Den samfundsøkonomiske vurdering gennemføres ved at sammenveje omkostninger til anlæg og drift med de øvrige effekter. Vurderingen ses over en årrække, hvor omkostninger til anlæg af ITS-systemet falder det første år, og de øvrige effekter falder hvert år i vurderingsperioden. For anlægsprojekterne vurderes effekten af ITS alene for anlægsperioden, og derfor er vurderingsperioden sat til det antal år, som anlægsprojektet løber over. For de permanente ITS-systemer er vurderingsperioden sat til 10 år for at afspejle den periode, som ITS-systemet er i drift uden væsentlige reinvesteringer. 13

14 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING Effekterne af de enkelte ITS-systemer er i første omgang opgjort enkeltvis både for Fremkommelighed Trafiksikkerhed Trafikanttilfredshed. De samfundsøkonomiske effekter er herefter opgjort og sat i forhold til omkostningerne til etablering og drift af systemet. Effekterne på fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikanttilfredshed er herefter sammenstillet og perspektiveret til udenlandske erfaringer. Resultaterne af denne sammenstilling beskrives i dette afsnit. Overordnet set kan der på baggrund af analyserne konstateres følgende: ITS er et virkemiddel Fremkommeligheden under anlægsarbejde kan øges med ITS ITS kan modvirke trængsel Trafiksikkerheden kan forbedres med ITS Trafikantservicen forbedres med ITS ITS bidrager positivt til samfundsøkonomien Der er behov for øget dataindsamling Som det vil fremgå, er det på en række områder foreløbige resultater, som vil skulle konsolideres med yderligere analyser. Beskrivelser af de enkelte systemer og de tilhørende effekter er i bilag bagerst i rapporten. I det følgende er både trafikale og samfundsøkonomiske effekter og tendenser beskrevet på tværs af systemerne. 14

15 ANVENDELSE AF ITS PÅ MOTORVEJE MED ANLÆGSPROJEKTER Der er medtaget fire projekter i kategorien ITS ved udbygning af motorveje. ITS-projekterne omfatter en række forskellige elementer, som er valgt ud fra de konkrete behov, de trafikale problemstillinger og anlægslogistikken på de forskellige lokaliteter. Vejdirektoratet har i de senere år udbygget en række motorveje. En af udfordringerne i den forbindelse har været at afvikle store trafikmængder samtidig med udbygningen. Vejdirektoratet har derfor haft stor fokus på at udvikle metoder og virkemidler, der understøtter en god og sikker trafikafvikling i anlægsperioden. Anvendelsen af ITS er et af flere redskaber til at opnå dette. Når ITS anvendes ved udbygning af motorveje og i forbindelse med store anlægsarbejder, er udgangspunktet, at det skal reducere de gener og negative effekter, som anlægsarbejdet medfører. Beskrivelse af systemerne Effekterne af ITS anvendt på motorveje under udbygning er analyseret på baggrund af fire anlægsprojekter udbygning af Motorring 3 Køge Bugt Motorvejen Holbækmotorvejen Østjyske Motorvej. Der er ved alle projekterne anvendt ITS på forskellig vis afhængigt af behov, trafikale problemstillinger, anlægslogistik og økonomi mv. Alle ITS-systemerne har haft til formål at reducere de gener og negative effekter for trafikanter, som et stort anlægsarbejde normalt medfører, herunder at bidrage til, at trafikken afvikles sikkert. De opsatte ITS-systemer på Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Østjyske Motorvej omfatter automatisk hastighedsregulering og køvarsling, der formidles til trafikanterne på variable hastigheds- og informationstavler. Informationstavlerne gør det også muligt at informere trafikanterne om bl.a. ulykker, kø eller den aktuelle rejsetid. Systemerne omfatter måleudstyr (bl.a. detektorer), så tavlerne automatisk kan opdateres efter den aktuelle trafikale situation. Ud over den automatiske styring er det muligt for trafikoperatørerne i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter at overtage styringen af systemet. Dette sker i tilfælde af hændelser som f.eks. ulykker, tabt gods eller ved særlige behov under anlægsarbejdet. Derudover anvendes de indsamlede data i en række trafikinformationstjenester, som distribueres via internettet og applikationer til mobiltelefonen. Et andet virkemiddel, som anvendes i forbindelse med anlægsprojekterne, er, at det trafikale beredskab er udvidet og skærpet i et tæt samarbejde med politi og beredskab. Det betyder en hurtigere indsats ved hændelser og en hurtigere genetablering af normal trafikafvikling. ITS-systemet på Holbækmotorvejen omfattede alene variable hastighedstavler, der ikke blev styret automatisk på basis af den aktuelle trafikale situation, men af operatører i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter. I forbindelse med udbygningen af Holbækmotorvejen var alternativet til de variable tavler at anvende faste hastighedstavler. En afmærkning med faste tavler under dette anlægsarbejde ville kræve så mange op og nedtagninger af de faste tavler, at det ville være dyrere end at opsætte og drive de variable tavler. Beslutningen om at anvende ITS kunne derfor træffes alene ud fra projektøkonomiske overvejelser. Det vurderes, at der har været en tilsvarende besparelse ved de øvrige udbygningsarbejder, hvor der har været anvendt ITS. Denne besparelse er indregnet i de samfundsøkonomiske vurderinger. 15

16 Opgørelse af effekter Udbygning af Motorring 3 var den første omfattende anvendelse af ITS ved et stort anlægsarbejde. Der blev derfor lavet grundige analyser forud for beslutningen om at etablere ITS-systemet. Der blev opstillet modeller for, hvordan trafikken ville udvikle sig og de trafikale konsekvenser, både med og uden ITS. Dette grundlag blev anvendt til at fastlægge en referencesituation for evalueringen af effekter af ITS anvendt på Motorring 3. Ved efterfølgende udbygninger af andre motorvejsstrækninger blev beslutningen om at anvende ITS bl.a. taget på baggrund af erfaringerne med ITS på Motorring 3. Der er derfor ikke opstillet den samme slags referencesituationer, som der blev gjort for Motorring 3. Observerede effekter på fremkommelighed Fremkommeligheden er blevet forbedret, hvis man sammenligner to anlægsarbejder henholdsvis uden og med ITS. Dette er observeret i form af: Forbedret kapacitet på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen under anlægsarbejderne Mindre overflytning af trafik til de alternative veje, både for Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen En generelt højere hastighed på anlægsstrækningen for Motorring 3 Der kan også være opnået en mindre overflytning af trafik til de alternative veje for Østjyske Motorvej pga. anvendelsen af ITS, men dette er endnu ikke evalueret. På Holbækmotorvejen blev der ikke konstateret en større effekt på fremkommeligheden, fordi hastighedstavlerne ikke blev anvendt dynamisk i myldretiderne, hvor de store effekter på fremkommeligheden typisk opnås. Observerede effekter på trafiksikkerhed Formålet med ITS-systemerne har, udover at sikre fremkommeligheden, været at reducere de negative effekter på trafiksikkerheden, som et stort anlægsarbejde kan medføre. Når der evalueres på trafiksikkerhedseffekter, ses typisk på en periode på tre-fem år. Da hovedparten af systemerne ikke har været i drift så længe, er evalueringer baseret på kortere perioder, som betyder, at resultaterne er forbundet med stor usikkerhed. Der er dog forskel på størrelsen af usikkerheden for de opgjorte uheldsantal. For de tre afsluttede udbygninger på Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen er der efterperioder på to-tre år og dermed en mindre usikkerhed end for Østjyske Motorvej, hvor der pga. af en kort efter-periode på kun ét år er meget stor usikkerhed. Uheldsanalyserne for både Motorring 3, Køge Bugt Motorvejen og Holbækmotorvejen viser den samme tendens. På trods af de store komplekse anlægsarbejder er der ikke sket en stigning i antallet af personskadeuheld. Der ses en stigning i de to øvrige typer uheld, materielskade- og ekstrauheld, under anlægsarbejderne. Resultater af samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af de observerede effekter er der lavet samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-systemerne. Som tidligere nævnt er det vanskeligt at opgøre de isolerede effekter af ITS-systemerne, da effekterne af ITS ikke kan adskilles fra de andre effekter, der er forbundet med anlægsarbejdet. I de samfundsøkonomiske vurderinger er effekternes størrelse i mange tilfælde baseret på indikationer og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Trods disse usikkerheder er det vurderet, at resultaterne kan give indikationer om, hvorvidt de opsatte ITS-systemer samfundsøkonomisk set er en god ide eller ej. Der er foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af tre af de fire ITS-systemer, der er sat op i forbindelse med anlægsarbejder. For disse tre systemer er det samfundsøkonomiske resultat positivt med en forrentning over 15 %. Det er et udtryk for, at de opnåede samfundsøkonomiske gevinster er større end omkostningerne, og at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning har været en god ide at anvende ITS under disse anlægsarbejder. 16

17 Under anlægsarbejdet på Motorring 3 var de trafikale forhold meget komplekse og sammenholdt med de øvrige ITS-systemer var det meget omfattende og dyrt at etablere og drive. De samfundsøkonomiske resultater viser, at effekterne på fremkommelighed og uheld på Motorring 3 tilsyneladende har været væsentlig større end effekterne af de øvrige systemer. Det har ikke været muligt at værdisætte de positive effekter ved mindre overflytning af trafik til de alternative veje for Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen (det være sig både effekter på rejsetid og uheld). De samfundsøkonomiske resultater afspejler også de positive effekter på antal uheld for alle tre ITS-systemer. Det skal dog understreges, at beregningsgrundlaget for den samfundsøkonomiske vurdering af uheldseffekten er meget usikker. Det baserer sig på en analyse der blev foretaget før udbygningen af Motorring 3. Denne analyse indikerede, at antallet af uheld stiger forholdsvis meget (med 100 %) under et anlægsarbejde uden ITS. I de samfundsøkonomiske vurderinger i denne rapport har disse indikationer dannet baggrund for en forsigtig vurdering af uheldseffekten, hvor antallet af uheld antages at stige med 50 %. Dette antal sammenlignes med det faktiske antal uheld i perioden. Dette er et meget groft skøn, men selv hvis stigningen reduceres fra 50 % til 25 %, ses en positiv effekt på uheldsbilledet og dermed en positiv samfundsøkonomisk effekt for systemet på Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen. Resultatet vil her være en smule negativt for systemet på Holbækmotorvejen. PERMANENTE ITS-SYSTEMER PÅ MOTORVEJE Der er medtaget fire projekter i kategorien permanente ITSsystemer på motorveje. Den nordlige del af Helsingørmotorvejen er taget med i kategorien, fordi der her er evalueret på den periode, som systemet har været i brug, inden den igangværende udbygning af motorvejen gik i gang. Herudover er det permanente ITS-system på Motorring 3 taget med, da systemet i dag fungerer som et selvstændigt ITS-system uden anlægsarbejde. Alle fire projekter indeholder en række forskellige ITS-tiltag, som er valgt ud fra de konkrete trafikale behov. Beskrivelse af systemerne For ITS på motorveje handler det især om at reducere tiden i kø, rejsetiden og antallet af uheld samt sikre en høj kvalitet af trafikantinformation. Generelt gælder, at de permanente systemer i funktion og opbygning ligner dem, der anvendes ved udbygning af motorvejen. ITS-systemerne på Nordjyske Motorvej, Helsingørmotorvejen og Motorring 3 omfatter automatisk hastighedsregulering og køvarsling, som vises på variable hastigheds- og informationstavler. Informationstavlerne bruges til at vise information om f.eks. forventet rejsetid, uheld eller tabt gods. Systemerne omfatter måleudstyr, så tavlerne automatisk kan opdateres efter den aktuelle trafikale situation. Ud over den automatiske styring er det muligt for trafikoperatørerne i Vejdirektoratets Trafikinformationscenter at overtage styringen af systemerne i tilfælde af hændelser som f.eks. ulykker eller tabt gods. Trafikdata fra systemerne anvendes desuden i en række trafikinformationstjenester. De fire lokaliteter har meget forskellige vej- og trafikforhold. Nordjyske Motorvej, den sydlige del af Helsingørmotorvejen og Motorring 3 er bymotorveje, hvorimod den nordlige del af Helsingørmotorvejen kan betegnes som en motorvej i åbent land. Nordjyske Motorvej, som er en del af E45, skiller sig ud på flere punkter. For det første omfatter strækningen Limfjordstunnelen, som stiller meget høje krav til trafikstyring, regulering og overvågning. For det andet var der inden etablering af det nye ITS-system et ikke lige så omfattende ITS-system i forbindelse med tunnelen, som havde været i drift i en del år. Etablering af ITS på Nordjyske Motorvej har derfor handlet om at udvide og opgradere et eksisterende system. Nordjyske Motorvej og Motorring 3 er samtidig med etableringen af ITS-systemet udbygget med ekstra spor (for Nordjyske 17

18 Motorvej dog kun i den ene retning), hvilket gør det svært at adskille effekterne fra ITS fra effekterne af selve udbygningen. På begge dele af Helsingørmotorvejen findes en god referencesituation for effekterne af ITS-systemet, da begge systemer har været i drift i en periode uden samtidig udbygning af vejen. Effekter på fremkommelighed Fremkommeligheden på den nordlige del af Helsingørmotorvejen er forbedret i den periode, hvor der har været etableret ITS på strækningen, men inden anlægsarbejdet er gået i gang: Hastigheden på strækningen er harmoniseret, og det har reduceret tiden med køkørsel i myldretiderne for nord- og sydgående retning. Harmonisering af hastigheden har betydet, at der for den nordgående trafik i eftermiddagsmyldretiden er opnået en gennemsnitlig rejsetidsreduktion på op til 10 %. For sydgående trafik er den gennemsnitlige rejsetid reduceret med op til 17 % i morgenmyldretiden. For Nordjyske Motorvej viser observationerne, at fremkommeligheden i nordgående retning er blevet markant forbedret, på trods af at der samtidig har været en stor stigning i trafikken: Køproblemerne i myldretiderne er afhjulpet markant i nordgående retning, da tiden med køkørsel er reduceret. I sydgående retning, hvor motorvejen ikke er udbygget, ses ikke samme forbedring, men dog en forbedring af fremkommeligheden, da gennemsnitshastigheden er steget op mod 10 % i dagtimerne. Fremkommeligheden på Motorring 3 og ved Limfjordstunnelen er også forbedret, men effekten af ITS har ikke kunnet isoleres, da begge motorvejsstrækninger er blevet udbygget i forhold til før-perioden. Der er ikke lavet fremkommelighedsanalyser på den færdige Motorring 3, da trængselsproblemerne i vid udstrækning er afhjulpet ved udbygning fra to til tre spor. På grund af stigninger i trafikmængderne forventes det, at kapaciteten på Motorring 3 vil være opbrugt indenfor en kortere årrække, og når denne situation opstår forventes det, at ITS-systemet vil få positiv effekt for fremkommeligheden. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen er etableret bl.a. med det formål at højne trafiksikkerheden og mindske antallet af uheld. Erfaringer viser, at lavere hastighed giver færre uheld, men samtidig giver det dårligere fremkommelighed, fordi rejsetiden øges. På den sydlige del af Helsingørmotorvejen er rejsetiden således også øget med 6 % i morgenmyldretiden. Strækningens flaskehals findes ved signalanlægget ved Helsingørmotorvejens afslutning, hvor der dagligt opstår kø. ITS-systemet doserer trafikken frem mod signalanlægget og bidrager dermed til en reduceret ventetid ved signalanlægget. Trafikanternes samlede rejsetid forventes derfor ikke påvirket nævneværdigt af den øgede rejsetid. Der ses således ingen væsentlige effekter på fremkommeligheden på strækningen. Effekter på trafiksikkerhed For at en uheldsanalyse skal give et statistisk korrekt billede, bør denne have en efter-periode på tre-fem år. Dette har ikke været muligt i denne analyse, da det kun har været muligt at analysere på efter-perioder på ca. et år, hvor tilfældige udsving har stor betydning for resultatet. Det er derfor ikke muligt at konkludere noget nagelfast, men der ses dog alligevel et billede af, at ITS har en positiv effekt på trafiksikkerheden. De foreløbige uheldsanalyser indikerer, at antallet af materielskadeuheld er faldet på Nordjyske Motorvej og steget på den nordlige del af Helsingørmotorvejen, hvor antallet af personskadeuheld til gengæld er faldet markant. For den færdige Motorring 3 med ITS er der opnået en bedre trafiksikkerhed end inden udbygningen uden ITS. Antallet af personskadeuheld er mindsket med knap 60 % fra før udbygningen til efter udbygningen, hvor der også er ITS. Ser man samlet på antal person- og materielskadeuheld, er de mindsket med ca. 15 %. Det er ikke muligt at bestemme, hvor stor en del af effekten der skyldes ITS, og hvor stor en del der skyldes, at motorvejen er blevet udbygget. Resultater af samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af de observerede effekter er der lavet samfundsøkonomiske vurderinger af ITS-systemerne. 18

19 I de samfundsøkonomiske vurderinger er effekternes størrelse i mange tilfælde baseret på indikationer og er derfor forbundet med betydelig usikkerhed. Trods disse usikkerheder er det vurderet, at resultaterne kan give nyttige og vigtige indikationer om, hvorvidt de opsatte ITS-systemer samfundsøkonomisk set er en god ide eller ej. Beregningerne indikerer, at de permanente ITS-systemer på Nordjyske Motorvej og Helsingørmotorvejens nordlige del har haft positive effekter, der betyder, at det over en 10-årig driftsperiode samfundsøkonomisk set har været gode investeringer. Systemet på Helsingørmotorvejens nordlige del har været dyrere end systemet i Nordjylland, men effekterne vil også være tilsvarende større i Nordsjælland. For begge disse systemer har der været positive effekter på både fremkommelighed og trafiksikkerhed, og trafikanterne har været tilfredse med systemerne. Billedet er noget anderledes for ITS-systemet på Helsingørmotorvejens sydlige del, hvor det samfundsøkonomiske resultat er negativt. Det udtrykker, at de foreløbigt estimerede gevinster ikke opvejer omkostninger til at anlægge og drive ITS-systemet. Dette ITS-system er opsat for at sænke og harmonisere hastigheden på strækningen, og de foreløbige hastighedsændringer indikerer, at der kan forventes en positiv udvikling i uheldsbilledet på strækningen. Den samfundsøkonomiske opgørelse viser dog, at gevinsterne ikke opvejer omkostningerne. ITS-systemet på den sydlige del af Helsingørmotorvejen skal fremover ligeledes benyttes til at informere og varsle om hændelser og lignende i den kommende Nordhavnsvejtunnel. De potentielle effekter fra denne situation er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske vurdering. SAMMENLIGNING MED UDLANDSKE ERFARINGER For at perspektivere de resultater og trafikale effekter, der er opnået i Danmark, er der set på udenlandske erfaringer med effekter af ITS. Disse erfaringer er samlet i et effektkatalog, udarbejdet i samarbejde med ITS Udviklingsforum. Kataloget indeholder en oversigt over de trafikale effekter, der er opnået ved brug af en række ITS-tiltag i Danmark og udlandet. I effektkataloget understreges, at de trafikale effekter altid afhænger af de specifikke forhold, hvilket er meget vigtigt i denne sammenhæng. Der er f.eks. mulighed for at opnå større trafikale effekter på strækninger, hvor der er store trafikale problemer som f.eks. mange uheld eller meget trængsel. Derudover afhænger de opnåede effekter også af andre forhold som f.eks. køreadfærd, generel skiltning, trafiksammensætning, udformning og omfang af ITS. 19

20 For hastighedsregulering med variable tavler er der i udlandet fundet positive effekter på fremkommeligheden. I Frankrig, England og Sverige er forsinkelsen i perioder med trængsel reduceret med mellem 9 og 20 % ved brug af variable hastighedstavler. I udlandet er der også erfaringer med, at hastighedsregulering med variable tavler reducerer antallet af uheld. Der er i Frankrig, England og Sverige set uheldsreduktioner på mellem 15 % og helt op til 30 %. Nogle steder er tavlerne suppleret med informationskampagner om streng håndhævelse af hastighedsgrænser, som formentlig har haft en skærpende effekt på trafikanternes adfærd. Det skal understreges, at disse resultater er taget ud af deres sammenhæng - og som beskrevet oven for, så er sammenhængen netop helt afgørende for, om man kan sammenligne resultater fra to forskellige steder. De forhold, hvorunder resultaterne er opnået, indeholder ofte en del af forklaringen på hvor store trafikale effekter, der er opnået. Det kan konstateres, at de fleste tilgængelige erfaringer fra udlandet omhandler permanente ITS-systemer på motorveje. Det har ikke været muligt at finde udenlandske erfaringer med anvendelse af ITS ved store udbygningsarbejder til brug for denne opgave. Hvis de udenlandske erfaringer helt overordnet sammenlignes med de hidtidige danske resultater, er der flere ligheder med de danske fremkommelighedseffekter: Reduktion af tid i kø Reduktion af gennemsnitlig rejsetid Øget kapacitet. Størrelsesordener af effekterne er også nogenlunde enslydende, selvom man skal være varsom med at lave denne sammenligning. Effekterne i udlandet er tilsyneladende lidt højere end i Danmark. Dette kan f.eks. skyldes forskelle i trafikkultur, hvor man i Danmark ser en tendens til, at trafikanterne opfatter variable hastighedstavler som vejledende, samtidig med at trafikanterne har en højere tilbøjelighed til at overholde hastighedsgrænser på variable tavler. Derudover er der store forskelle i graden af håndhævelse af de variable hastighedsgrænser samt i anvendelsen af informationskampagner i forbindelse med disse. FREMADRETTET ANVENDELSE AF ITS De otte analyser af ITS-systemer i Danmark har indikeret, at det samfundsøkonomisk set, som hovedregel, er rentabelt at anvende ITS til at forbedre fremkommeligheden på strækninger med trængselsproblemer. Det samme gør sig gældende ved store komplekse udbygninger af motorveje, hvor trafikken skal afvikles samtidig. Generelt skal man være varsom med at generalisere disse resultater til andre motorvejsstrækninger, da de trafikale forhold har afgørende betydning for resultaterne. ITS kan have en effekt på fremkommeligheden på en motorvej med trængsel, men vil, som hovedregel, ikke gøre en særlig stor forskel på en motorvejsstrækning uden trængselsproblemer. Derfor skal det overvejes nøje hvilke trafikale forudsætninger, der er på en given motorvejsstrækning, inden det konkluderes, om ITS kan bidrage til at løse problemerne. Anvendelse af nye ITS-systemer Vejdirektoratet arbejder løbende med at optimere ITS-systemerne på statsvejnettet og er i denne forbindelse også opmærksomme på, hvilke systemer der anvendes med succes i udlandet. Der er bl.a. fokus på at nedbringe omkostningerne til anvendelse af ITS bl.a. ved at afprøve mindre og mere fleksible systemer. I Danmark er der endnu ikke erfaringer med alle de typer af ITS-systemer, som er etableret i udlandet. En del af disse systemer har erfaringsmæssigt en væsentlig indflydelse på fremkommeligheden og kan ved etablering på strækninger med store trængselsproblemer give en meget stor effekt. I udlandet er der særligt observeret positive effekter på fremkommeligheden ved anvendelse af kørsel i nødspor. Vejdirektoratet etablerer i øjeblikket et ITS-system til understøttelse af kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen. Effek- 20

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Vejdirektoratets erfaringer og mulige udvikling for trafikledelse (ITS) de danske erfaringer. Agenda

Vejdirektoratets erfaringer og mulige udvikling for trafikledelse (ITS) de danske erfaringer. Agenda Vejdirektoratets erfaringer og mulige udvikling for trafikledelse (ITS) de danske erfaringer Charlotte Vithen Vejdirektoratet Teknologisk Institut 4. marts 2009 Agenda Behovet for trafikledelse Hvad er

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN EVALUERING AF TRAFIKLEDELSESSYSTEMER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Projektkoordinator vedr. trafikafvikling, Charlotte Vithen, Hovedstadsprojekterne, Vejdirektoratet. Teknisk konsulent, Jens Toft Wendelboe,

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI:

Det kan konstateres at: På den baggrund anbefaler DI: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Fremtidens transportsystem kan blive langt mere intelligent gennem brug af Intelligente Transport Systemer (ITS), der integrerer informations- og kommunikationsteknologier

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation

TRIM Rejsetid Ny trafikantinformation Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe fik@vd.dk og jens@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Trafikproblemerne har de seneste år bredt sig til en større del af det overordnede vejnet i Danmark, bl.a. til Trekantsområdet

Læs mere

METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG

METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober 2013 13/09203-14 FIK/KAR/SBD METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG METODEBESKRIVELSE Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej

Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Trafikdage på AUC 2009 Special Session

Trafikdage på AUC 2009 Special Session Trafikdage på AUC 2009 Special Session Pulje for nye teknologiske muligheder (ITS) Charlotte Vithen Leder af Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet Program 10.45 11.00 Indledning 11.00 12.00 Status

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale beregningsforudsætninger

Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale beregningsforudsætninger Transportdage 2006 Samfundsøkonomisk vurdering af trafikledelse. Opstilling af metoderamme og centrale beregningsforudsætninger Trafikøkonom Flemming Clausen, Vej- og trafikplanafdeling, Vejdirektoratet

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager skal understøtte VD s mission og vision Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem.

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 173 Offentligt (02) SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Forbedring af sikkerhed

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014

Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet og faste omkørselsruter Vejforum december 2014 Det strategiske vejnet Trafikanten skal komme nemt og sikkert fra A til B Trafikinformation skal være fælles og sammenhængende Vejnettet

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej.

C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Jernbane Allé C.F. Richs Vej - Flintholm st. - Grøndals Parkvej Jernbane Allé - Flintholm st. - C.F. Richs Vej. Notat Til: JEG, TOR Kopi til: ANS Sagsnummer Sagsbehandler SBA Direkte +45 36 13 16 32 Fax - sba@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15-01-2014 Analyse af køretid og regularitet på

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen

Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen STE Dato: 19. november 1998 Evaluering af variable tavler på Helsingørmotorvejen under ombygningen 1. Baggrund I perioden fra maj 1996 til december 1997 blev Helsingørmotorvejen ombygget fra 4 til 6 spor

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen 1. Baggrunden Rampekryds med stor andel af venstresvingende trafik I Frankrig opfandt man

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer

HASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7

2 Status 2 / 8. Fremkommelighed på vejnettet - aktivitet ATI 7 Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Status og arbejdsnotat Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

København. Trafikdage ved Ålborg Universitet, 24.-25. aug. 1998

København. Trafikdage ved Ålborg Universitet, 24.-25. aug. 1998 Trafikdage ved Ålborg Universitet, 24.-25. aug. 1998 Trafikledelse på Helsingørmotorvejen - effektvurdering af Steen Lauritzen, Vejdirektoratet I perioden maj 1996-dec.1997 blev der under Helsingørmotorvejens

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv

Automatiske biler og infrastrukturen. Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Automatiske bilers betydning for trafik og veje i dansk perspektiv Per Jacobsen Vejdirektør Workshop om fremtidens mobilitet 18. maj 2015 Aktuelle indtryk fra dansk presse 2. Effekter som ofte nævnes i

Læs mere

Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej

Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej Forsøg: Overhalingsforbud for lastbiler på den Østjyske Motorvej Spørgeskemaundersøgelse med personbilister, lastbilchauffører og vognmandsfirmaer samt foreløbig opgørelse over ulykker og personskader.

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Køge Bugt Korridoren. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 254 Offentligt

Køge Bugt Korridoren. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 254 Offentligt Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 254 Offentligt Dato 14. april 2015 Sagsbehandler Peter Garborg Mail PG3@vd.dk Telefon 2070 7621 Dokument 15/06127-2 Side 1/19 Køge Bugt Korridoren Fremkommelighed

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 30. juni 2014 14/07479-2 KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?

TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn

Læs mere