Stevns Kommune

Transkript

1 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 Befolkningsprognose Stevns Kommune Befolkningsprognose Befolkningsprognosen beskriver den forventede demografiske udvikling i Stevns Kommune for perioden

2 Indhold Forord... 4 Befolkningsbevægelser... 5 Befolkningens bevægelser Tabel 1 Befolkningens bevægelser Befolkningens bevægelser Tabel 2 Befolkningens bevægelser Prognose hele kommunen... 7 Tabel 3 Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier... 7 Diagram 1 befolkningsudviklingen... 8 Tabel 4a Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier antal... 9 Tabel 4b Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Indeks... 9 Prognose distrikter Tabel 5a Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Tabel 5b Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Indeks. År 2015 = indeks Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 6 Udviklingsbyer Diagram 2 Udviklingsbyer Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 7 Land / Byområder Diagram 3 By og Landområder Befolkningssammensætning Diagram 4 Befolkningssammensætning Befolkningsgrupper - Erhvervsaktive / ikke-erhvervsaktive Diagram 5 Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper Tabel 9a Befolkning fordelt på aldersgrupper Diagram 5b Befolkningssammensætning fordelt på erhvervsaktive/ikke-erhvervsaktive aldersgrupper Tabel 9b Erhvervsaktive / ikke erhvervsaktive Børn og unge Overblik børn og unge Tabel 10a Overblik børn og unge - antal Tabel 10b Overblik børn og unge - Indeks Spædbørn Diagram 6 Spædbørn Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Diagram 7 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Fordeling på skoledistrikter dagpleje- institutions- og børnehavebørn Tabel 11 Dagpleje, institutions- og børnehavebørn fordelt på distrikter antal og indeks Skolebørn Diagram 8 Skolebørn Fordeling på skoledistrikter skolebørn Tabel 12 Skolebørn fordelt på distrikter antal og indeks Ældre

3 Diagram 9 ældre Tabel 13 ældre fordelt på aldersgrupper Forudsætninger Datagrundlag Arbejdskraftsopland Prognoseområder Tabel 14 Fremskrivningsområder fordelt på skoledistrikter Flyttemønster Fødsler Diagram 10 Aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune og øvrige region Boligbyggeri Tabel 15 Forventet boligbyggeri Forudsætninger til boligprogrammet: Opfølgning Udviklingen fra 2014 til Tabel 16 Udviklingen fra 1. jan til 1. jan Opfølgning på Prognose Tabel 17 Opfølgning Prognose Opfølgning Boligbyggeri Tabel 18 Opfølgning boligbyggeri Tabeller Tabel Hele Kommune status pr. 1. jan Tabel 0-16 ige fordelt på skoledistrikter Tabel Hele Kommune (ét- intervaller)

4 Forord Befolkningsprognosen for Stevns Kommune er udarbejdet ved hjælp af KMDs befolkningsprognosemodel OPUS Befolkning Simulering. Den foreliggende befolkningsprognose er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse antagelser kan ændre sig over tid, men på det tidspunkt prognosen er udarbejdet er det de bedst mulige. Denne befolkningsprognose bygger bl.a. på, at der i prognoseene opføres ca. 50 boliger om et i Stevns Kommune, hvilket er baseret på kommunens boligplaner samt historik for nyopførte boliger i de seneste. Ændringer i denne forudsætning og ændringer i den geografiske fordeling af disse boliger vil betyde, at distriktsopdelte resultater over prognoseene ændres. Boligmarkedet i Danmark har det generelt bedre pga. attraktive finansieringsvilk med en rekord lav rente. Fremgangen i handler og priser er dog primært koncentreret omkring de større byer, mens land- og yderområder stadig har et større udbud af boliger til salg og færre handler. Hvordan udviklingen vil påvirke Stevns Kommune i de kommende er usikkert, men der er en vis sandsynlighed for at kommunen vil opleve en effekt i kraft af den geografiske placering tæt på Køge og København. Fødselstallet i Stevns Kommune har siden 2012 været kraftigt faldene. Der forventes i de kommende en stabilisering og en mindre fremgang i antallet af fødsler. Prognosen er opdelt i fremskrivningsområder, som gør det muligt at se befolkningsudviklingen på distriktsniveau. Fremskrivningsområderne er opdelt i skoledistrikter og der skelnes mellem land og byområder, samt mellem landsbyer og udviklingsbyer. Ønsker man aktivt at anvende befolkningsprognosen, som et redskab til f.eks. udarbejdelsen af kommunens budget er det vigtigt, at der jævnligt udarbejdes en ny prognose, idet der udover ændringer i boligmassen også vil være ændringer i en række af de øvrige grundlæggende forudsætninger, der ligger til grund for befolkningsprognosens udarbejdelse. Det drejer sig om fødselshyppighed, dødelighed, flyttemønster m.v. Med hensyn til prognosetallenes troværdighed bør man være opmærksom på, at usikkerheden generelt set vokser med antallet af prognose. Ved læsning af tabellerne skal man være opmærksom på, at alle stal refererer til den 1. januar. Et befolkningstal under et 2015 angiver således statusbefolkningen pr. 1. januar Første prognose skal derfor aflæses under De viste tabeller og grafer udgør kun et lille udsnit af det talmateriale, der gemmer sig bag de gennemførte beregninger. Ud over de i prognosen viste tabeller kan prognosens resultater udskrives i tabeller for både mænd og kvinder i udvalgte aldre, ligesom tabellerne kan udskrives som absolutte tal, indekstal og procenttal, som kan fås ved henvendelse til Økonomi. 4

5 Befolkningsbevægelser Befolkningens bevægelser 2014 I dette afsnit præsenteres befolkningens bevægelser i 2014, dvs. fra 1. januar 2014 til 1. januar Det endelige befolkningsantal pr. 1. januar 2015 afhænger af udviklingen i antallet af fødsler og antallet af døde i perioden, samt antallet af tilflytninger og fraflytninger. Tabel 1 viser bevægelserne i Tabel 1 Befolkningens bevægelser 2014 Bevægelser i 2014 Status pr. 1. januar Levendefødte 151 Døde 230 Fødselsoverskud -79 Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede 132 Indvandrede 251 Udvandrede 89 Nettoindvandrede 162 Befolkningstilvækst 215 Korrektioner -2 Status pr. 1. januar Tabel 1 viser, at der fra 1. januar 2014 til 1. januar 2015 har været en stigning i befolkningstallet, idet der i Stevns Kommune 1. januar 2015 er et befolkningstal på borgere. Stigningen i befolkningstallet kan primært tilskrives nettoindvandring (162 personer) og en nettotilflytning (132 personer) mens der har været et fødselsunderskud (-79 personer) i kommunen. Igennem en række har der generelt været færre fødsler end dødsfald. I 2014 endte det med et fødselsunderskud på 79 personer. Antallet af fødsler ligger en smule lavere i 2014 end i 2013, idet der blev født 2 færre børn i 2014 end i I forhold til 2011 er udviklingen i antallet er fødsler endnu mere markant, idet antallet er faldet med 67 nyfødte. På landsplan så vi i 2014 oplevet en mindre stigning i antallet af børnefødsler i forhold til de tidligere, det er dog stadig lavt. Tallene afspejler blandt andet at antallet af kvinder i den alder, hvor det er mest almindeligt at få børn, er lav. I perioden fra 1981 til 1985 blev der født meget få børn, og det er netop kvinder i den alder, som har den højeste fertilitet. Færre kvinder i den alder hvor man typisk f børn resulterer derfor i færre fødsler. Det skal yderligere tilføjes, at fertilitetsraten også er faldet, hvilket betyder at kvinder i den fødedygtige alder f færre børn pr. kvinde. 30 er det alderstrin, som der på landsplan har den højeste aldersbetingede fertilitet, mens det gælder for de 29 ige kvinder i Stevns. I Stevns Kommune tilflyttede der i og fraflyttede personer (inkl. ind- og udvandringer). Dette giver en nettotilflytning på 294 personer, hvilket er ca. tre gange højere end i Indvandringen har været stigende og så har der for første gang siden finanskrisen været en indenlandsk nettotilflytning. 5

6 Befolkningens bevægelser Tabel 2 viser befolkningens bevægelser de foregående. I hele perioden har der, med undtagelse af 2008, været et fødselsunderskud, dvs. flere døde end fødte. I 2014 er der for første gang i perioden været en nettotilflytning til Stevns Kommune. Nettofraflytningen var højest i 2010 og 2011, mens den var aftagende i 2012 og Der har i alle ene fra 2006 til 2014 været en nettoindvandring til kommunen. I 2014 var nettoindvandringen den højeste set over hele perioden. Tabel 2 Befolkningens bevægelser Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Tilvækst

7 Prognose hele kommunen I dette afsnit er befolkningsprognosens hovedresultater for Stevns Kommune sammenfattet. Afsnittet beskæftiger sig med kommunen set under ét, mens det efterfølgende afsnit viser prognosen fordelt på distrikter, som i prognosesammenhæng betegnes fremskrivningsområderne. Tabel 3 Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Historisk periode Prognose Ændring Relativ aldersfordeling Pr. 1. jan Antal % ,7% 0,7% 0,8% ,5% 6,5% 5,6% ,0% 11,9% 11,7% ,6% 3,5% 3,4% ,4% 4,7% 4,5% ,9% 16,9% 15,8% ,1% 26,1% 25,9% ,1% 10,2% 10,0% ,7% 15,4% 17,4% ,2% 4,7% 5,7% Total ,1% 100,0% 100,0% Kilde: Befolkningsprognose 2016 I tabel 3 fremg det, at der i den kommende budgetperiode forventes et fald fra 2015 til 2019 for de 0-19 ige. Der forventes fald i antallet af de erhvervsaktive, men stigning i antallet af de 67+ige. 7

8 Diagram 1 viser, at der i kommunen forventes et fald i befolkningstallet igennem hele prognoseperioden. Bemærk at y-aksen viser intervallet fra tyvetusinde borgere, hvilket f udviklingen til at mere markant ud, end hvis aksen startede ved 0. Selvom Stevns Kommune har oplevet en relativt markant stigning i befolkningen fra 2014 til 2015 pga. øget tilflytning og indvandring, forventes befolkningen alligevel at falde i de kommende. Det skyldes primært at der i de kommende stadig forventes flere døde end fødte pga. en stigende andel ældre og færre unge borgere, hvilket vil resultere i et fødselsunderskud. Dernæst er prognosen baseret på 5-s historik for nettotilflytning og nettoindvandring. En vedvarende ændret tendens med i de kommende med en tilflytning og indvandring af borgere til kommunen kan dog ændre på befolkningsudviklingen. Diagram 1 befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen Stevns Kommune Historik Prognose

9 Der forventes et fald i antallet af børn og de erhvervsaktive og stor stigning i antallet af de over 67-ige og særligt de 80+ ige. Indenfor de forskellige aldersgrupper, fordeler det sig som vist i tabel 4a. I tabel 4b er udviklingen for de respektive aldersgrupper vist som indeks. Tabel 4a Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier antal Pr. 1. jan Forskel antal Total Tabel 4b Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Indeks Pr. 1. jan Ændring Procent ,4% ,4% ,9% ,2% ,8% ,9% ,8% ,0% ,5% ,8% Total ,2% Indeks 100 =

10 Prognose distrikter Af tabel 5a og 5b ses vækst eller fald i antal borgere i de forskellige fremskrivningsområder, set i forhold til befolkningstallet for De områder, hvor den største befolkningsvækst fra forventes er i Strøby Egede by og land, Store Heddinge by, Rødvig by. Fremskrivningsområdernes befolkningstal er påvirket af det boligprogram der er indarbejdet i prognosen. Tyngden af forventede boliger ligger i disse fremskrivningsområder hvor det også ses, at den største vækst forventes. Derudover har den eksisterende alderssammensætning af befolkningen i de enkelte områder også en betydning. Den aldersmæssige sammensætning i fremskrivningsområderne igennem prognoseene fremg af tabellerne bagerst i materialet. 10

11 Tabel 5a Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Antal Historik Prognose Område Hlev By Hlev Land Rødvig By Rødvig Land Store Heddinge By Store Heddinge Land Strøby Egede By Strøby Egede Land Ammerup By Arnøje By Arnøje Land Barup By Barup Land Bjælkerup By Endeslev Endeslev By Frøslev By Frøslev Land Havnelev-Boestofte By Havnelev-Boestofte Land Hellested By Hellested Land Himlingeøje By Himlingeøje Land Holtug by Holtug Land Højerup By Højerup Land Klippinge By Klippinge Land Lille Heddinge By Lille Heddinge Land Lille Tnby By Lille Tnby Land Ll. Linde By Lund By Lund Land Lyderslev/Gevnø By Lyderslev/Gevnø Land Lystrup By Magleby By Magleby Land Renge By Renge Land Råby By Råby Land Sigerslev By Sigerslev Land Skrodsbjerg By Skrodsbjerg Land Skørpinge By Skørpinge Land Store Tnby By Store Tnby Land Strøby By Strøby Ladeplads Strøby Land Tommestrup By Tommestrup Land Tåstrup By Tåstrup Land Valløby By Valløby Land Varpelev By Varpelev Land Vråby By Vråby Land

12 Tabel 5b Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Indeks. År 2015 = indeks 100 Indeks 2014 = 100 Historik Prognose Område Hlev By Hlev Land Rødvig By Rødvig Land Store Heddinge By Store Heddinge Land Strøby Egede By Strøby Egede Land Ammerup By Arnøje By Arnøje Land Barup By Barup Land Bjælkerup By Endeslev Endeslev By Frøslev By Frøslev Land Havnelev-Boestofte By Havnelev-Boestofte Land Hellested By Hellested Land Himlingeøje By Himlingeøje Land Holtug by Holtug Land Højerup By Højerup Land Klippinge By Klippinge Land Lille Heddinge By Lille Heddinge Land Lille Tnby By Lille Tnby Land Ll. Linde By Lund By Lund Land Lyderslev/Gevnø By Lyderslev/Gevnø Land Lystrup By Magleby By Magleby Land Renge By Renge Land Råby By Råby Land Sigerslev By Sigerslev Land Skrodsbjerg By Skrodsbjerg Land Skørpinge By Skørpinge Land Store Tnby By Store Tnby Land Strøby By Strøby Ladeplads Strøby Land Tommestrup By Tommestrup Land Tåstrup By Tåstrup Land Valløby By Valløby Land Varpelev By Varpelev Land Vråby By Vråby Land

13 Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 6 og diagram 2 viser udviklingen i antallet af indbyggere der er bosat i byerne eller nærliggende landområder af hhv. de såkaldte udviklingsbyer på Stevns og øvrige landsbyer på Stevns. Udviklingsbyer som dækker over Store Heddinge, Hlev, Rødvig og Strøby Egede. Det fremg at flere vil bo i eller i nærheden af udviklingsbyerne i prognoseperioden, mens der samlet set bliver færre indbyggere i Stevns Kommunes øvrige byer. Tabel 6 Udviklingsbyer Udviklingsbyer Øvrige byer I alt Diagram 2 Udviklingsbyer Udvikling i antal indbyggere fordelt på udviklingsbyer og øvrige byer Udviklingsbyer Øvrige byer 13

14 Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 7 og diagram 3 viser udviklingen i antallet af indbyggere der er bosat i byer eller i landområder i Stevns Kommune. Hovedparten af indbyggerne i Stevns Kommune bor i byer. I de kommende forventes en tilbagegang i antallet af borgere, der er bosat i landdistrikter. Tabel 7 Land / Byområder Byområder Landområder I alt Diagram 3 By og Landområder Udvikling i antal indbyggere fordelt på Byområder og Landområder Byområder Landområder Byområder Landområder 14

15 Befolkningssammensætning Diagram 4 viser at der vil komme forskydninger mellem aldersklasserne i Stevns Kommune. De sorte markeringer er 2026 og de lyseblå er Hvor der er overlap mellem ene er markeringen mørkeblå. Der vil i 2026 værre færre borgere i aldersgruppen og børn under 14, mens der forventes en markant stigning i antallet af personer over 70. Diagram 4 Befolkningssammensætning Befolkningssammensætning i Stevns Kommune fordelt på 1-s intervaller År 2015 og År 2026 År

16 Befolkningsgrupper - Erhvervsaktive / ikke-erhvervsaktive Diagram 5 Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper 100% 90% 80% 70% 60% Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper 50% 40% 30% 20% 10% 0% ige ige Diagram 5 og tabel 9a viser aldersgruppernes andel af den samlede befolkning på i Stevns Kommune. Det fremg, at der andelen af ældre over 65+ udgør en større andel af befolkningen i prognoseperioden. Ligeledes falder antallet af voksne i den arbejdsdygtige alder, mens andelen af unge også falder i mindre grad. Tabel 9a Befolkning fordelt på aldersgrupper Aldersgruppe ige

17 Tabel 9 b viser, at antallet af erhvervsaktive falder i antal i gennem hele perioden fra til eller 11 procent. Antallet af de ikke erhvervsaktive stiger gennem hele perioden fra borgere i 2015 til borgere i en vækst på 7 procent. Antallet af de erhvervsaktive og de ikke erhvervsaktive nærmer sig hinanden, hvilket betyder at kommunen f færre skatteydere og flere borgere der typisk gør brug af den kommunale service unge og ældre, hvilket medfører en større forsørgerbyrde. Diagram 5b Befolkningssammensætning fordelt på erhvervsaktive/ikke-erhvervsaktive aldersgrupper Befolkningsudviklingen Stevns Kommune Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Tabel 9b Erhvervsaktive / ikke erhvervsaktive Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Indeks (2015 = 100) Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive

18 Børn og unge Overblik børn og unge Tabellerne 10 viser udviklingen i antallet af børn i Stevns Kommune fordelt på forskellige aldersgrupperinger. Tabel 10b viser den indekserede udvikling. Det fremg, at der vil være en tilbagegang i antallet af børn fra 0-16 totalt set de kommende, men at gruppen 0-ige og 0-2 ige vil stige svagt og 8 pct. i perioden frem til Tabel 10a Overblik børn og unge - antal Historik Udgangs Prognose Antal ige Tabel 10b Overblik børn og unge - Indeks Historik Udgangs Prognose Indeks ige = indeks

19 Spædbørn Beregningen af de 0-ige er i prognosesammenhæng en vanskelig opgave, fordi der i modsætning til alle andre aldersgrupper er tale om personer, der endnu ikke eksisterer på beregningstidspunktet. Der er kun det historiske fødselsmønster at forholde sig til, hvilke kan vise sig at være et tvivlsomt grundlag, hvis der sker markante ændringer i fødselsmønstret. Der er ved prognoseudarbejdelsen og vurdering af antal 0-ige set på det historiske antal fødsler, antallet af kvinder i den fertile alder sammen med det indarbejdede boligprogram. I prognosen forventes det at der vil blive født 165 børn i Antallet af fødsler har været meget lavt i de sidste og forventningen er at antallet af nyfødte vil stige svagt i perioden. Diagram 6 Spædbørn Udvikling i antallet spædbørn ige ige

20 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn I antallet af 0-2 ige har der fra 2014 til 2015 været et fald på 58 børn. Fra 2015 og frem til 2016 forventes der et fald i antallet af 0-2 ige på 3 børn. Fra 2016 og i resten af prognoseperioden forventes antallet af 0-2 ige at stige svagt. Der har været et fald fra 2014 til 2015 på 3 børn i antallet af 3-5 ige. Der forventes fald i antallet af de 3-5 ige frem til 2018, hvorefter der forventes en svag stigning i aldersgruppen. Diagram 7 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Udvikling i antallet af dagpleje og institutionsbørn

21 Fordeling på skoledistrikter dagpleje- institutions- og børnehavebørn Tabel 11 Dagpleje, institutions- og børnehavebørn fordelt på distrikter antal og indeks 0-2 Udgangs Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Udgangs Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Udgangs Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Udgangs Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen År 2015 = indeks

22 Skolebørn Af nedenstående diagram ses at der i aldersgruppen 6-16 forventes et fald i gennem hele prognoseperioden. Diagram 8 Skolebørn Udvikling i antallet af skolebørn

23 Fordeling på skoledistrikter skolebørn Tabellen viser antallet børn fordelt på de 3 kommunale skoledistrikter. Tallene siger ikke noget om hvor mange elever der er på de enkelte folkeskoler og tager heller ikke højde for evt. søgning til friskoler. Tabel 12 Skolebørn fordelt på distrikter antal og indeks 6-16 Udgangs Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Udgangs Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen År 2015 = indeks

24 Ældre Totalt set forventes der i prognosen en stigning på antallet af 60+ ige på 22 % fra 2015 til en stigning på personer. Denne stigning fordeler sig forskelligt indenfor de forskellige aldersgrupper. I aldersintervallet forventes der en stigning fra 2015 til 2026 på 102 personer, svarende til en stigning på 6,4 procent I aldersgruppen forventes der en stigning på 435 personer fra 2015 til 2026 svarende til en stigning på 10,6 procent. De 80+ige har en stigning fra 2015 til 2026 på 732 personer svarende til 89 procent. Diagram 9 ældre Udvikling i antallet af ældre

25 Tabel 13 ældre fordelt på aldersgrupper Historik Udgangs Prognose I alt Historik Udgangs Prognose Indeks I alt År 2015 = indeks

26 Forudsætninger Datagrundlag Som datagrundlag for denne befolkningsprognose der er anvendt statistik for perioden 1/ til 31/ Statistikken er trukket ved en samkørsel mellem CPR (folkeregistret) og BBR (bygnings- og boligregistret). Herudover er benyttet Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Denne er samtidig anvendt som overordnet ramme for udviklingen i Stevns Kommune og arbejdskraftoplandet. Endvidere er der i størst muligt omfang benyttet standardparametre herunder Kommunedatas standardparametre for gennemsnitlige husstandsstørrelser i nye boliger og forblivelsesrater i eksisterende boliger. Arbejdskraftsopland Befolkningsprognosemodellen ser Stevns Kommune som en del af et arbejdskraftopland, hvor befolkningen som helhed fremskrives udelukkende ved hjælp af fødsels- og dødshyppigheder. Fordelingen mellem Stevns Kommune og den øvrige del af arbejdskraftoplandet sker ved hjælp af forudsætninger om flytning mellem eksisterende og nye boliger i Stevns Kommune og den øvrige del af arbejdskraftoplandet. Efterfølgende fordeles befolkningen i Stevns Kommune mellem delområder på tilsvarende vis. De ideer om sammenhæng mellem arbejdskraftopland, boliger og flytninger, der ligger til grund for prognose-modellen er følgende: Et arbejdskraftopland har som helhed en stabil befolkning, fordi de få flytninger over arbejdskraftoplandets grænser skyldes beskæftigelsesforhold. Inden for arbejdskraftoplandet er flytningerne knyttet til den eksisterende boligmasse og til boligbyggeriet. Anvendt på Stevns Kommune betyder det, at flytninger til og fra Stevns ikke alene afhænger af boligmassen og boligbyggeriet i Stevns, men også af boligmassen og boligbyggeriet i det arbejdskraftopland Stevns Kommune ligger i. Stevns Kommune konkurrerer således med de øvrige kommuner i arbejdskraftoplandet med hensyn til at tiltrække og fastholde husstande, der vil flytte. Arbejdskraftoplandet er i denne prognose udvalgt på baggrund af pendlerlister fra Danmarks Statistik og i samråd med KMD til følgende kommuner: Køge, Brøndby, Solrød, Albertslund, Hvidovre, Faxe, Høje-Tåstrup, Ishøj, Næstved, Greve, Roskilde. 26

27 Prognoseområder Tabel 14 viser hvorledes de i prognosen anvendte fremskrivningsområder fordeler sig på skoledistrikterne. Fremskrivningsområderne er afgrænset til bymæssigbebyggelse og landområder i tilknytning til de bymæssige bebyggelser. Tabel 14 Fremskrivningsområder fordelt på skoledistrikter Skoledistrikt Skoledistrikt Skoledistrikt Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Fremskrivningsområde Nr. Fremskrivningsområde Nr. Fremskrivningsområde Nr. Ammerup By 1001 Bjælkerup By 1006 Klippinge By 1023 Arnøje By 1002 Frøslev By 1009 Klippinge Land 1024 Arnøje Land 1003 Frøslev Land 1010 Magleby By 1035 Barup By 1004 Havnelev-Boestofte By 1011 Magleby Land 1036 Barup Land 1005 Havnelev-Boestofte Land 1012 Strøby By 1053 Endeslev 1008 Holtug by 1017 Strøby Egede By 1055 Endeslev By 1007 Holtug Land 1018 Strøby Egede Land 1056 Hellested By 1013 Højerup By 1019 Strøby Ladeplads 1057 Hellested Land 1014 Højerup Land 1020 Strøby Land 1054 Himlingeøje By 1015 Lille Heddinge By 1025 Valløby By 1062 Himlingeøje Land 1016 Lille Heddinge Land 1026 Valløby Land 1063 Hlev By 1021 Lund By 1030 Hlev Land 1022 Lund Land 1031 Lille Tnby By 1027 Lyderslev/Gevnø By 1032 Lille Tnby Land 1028 Lyderslev/Gevnø Land 1033 Ll. Linde By 1029 Renge By 1037 Lystrup By 1034 Renge Land 1038 Skrodsbjerg By 1045 Rødvig By 1039 Skrodsbjerg Land 1046 Rødvig Land 1040 Store Tnby By 1051 Råby By 1041 Store Tnby Land 1052 Råby Land 1042 Tåstrup By 1060 Sigerslev By 1043 Tåstrup Land 1061 Sigerslev Land 1044 Varpelev By 1064 Skørpinge By 1047 Varpelev Land 1065 Skørpinge Land 1048 Vråby By 1066 Store Heddinge By 1049 Vråby Land 1067 Store Heddinge Land 1050 Tommestrup By 1058 Tommestrup Land

28 Flyttemønster Forblivelsesraten udtrykker hvor stor en andel af en given befolkning, der i løbet af et forbliver boende i den eksisterende boligmasse. En forblivelsesrate der er over 100 betyder, at der sker en ophobning af personer i de eksisterende boliger. En forblivelsesrate der er mindre end 100 betyder, at befolkningen i de eksisterende boliger udtyndes. Der er mange sager til udtynding i de eksisterende boliger f.eks. Ønsket om et stigende boligforbrug pr. indbygger Virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af gamle, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter på plejehjem Saneringsprogrammer der evt. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Flere skilsmisser Tendens til senere etablering i parforhold Den del af befolkningen, der ikke flytter til nye boliger, underg også forandringer. I prognosemodellen samles to af forandringsmulighederne i én nettobevægelse kaldet forblivelsesraten, nemlig dødsfald og flytninger. Fødsler indg altså ikke i forblivelsesraten. Dødshyppigheden for en befolkning beregnes ud fra, hvor stor sandsynligheden er for dødsfald i den enkelte aldersklasse, fordelt på hhv. mænd og kvinder. Antallet af døde i prognoseperioden findes som antal personer i hver aldersklasse (kønsopdelt) multipliceret med den pågældende aldersklasses dødshyppighed. De fremtidige forblivelsesrater bestemmes i prognosemodellen på baggrund af den historiske udvikling. For at danne troværdige forblivelsesrater og fødselsniveauer er fremskrivningsområder slået sammen til 6 parameterområder således, at forblivelsesraterne og fødselsniveauerne er beregnet for grupper af (ensartede) fremskrivningsområder. De 6 parameterområder best af flg. fremskrivningsområder: 1) Landområder : De områder der efter bynavn hedder land 2) Store Heddinge/ Hlev: Store Heddinge by og Hlev by 3) Landsbyer : De områder der hedder by efter bynavn 5) Rødvig og Strøby Egede : Rødvig by og Strøby Egede by 6) Sommerhusomr. Strøby : Strøby Ladeplads 28

29 Fødsler Diagram 10 Aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune og øvrige region 140 Fødselshyppighed pr kvinder i den fertile alder Stevns Stevns Opland Alder Beregningen af de 0-ige er i prognosesammenhæng en vanskelig opgave, fordi der i modsætning til alle andre aldersgrupper er tale om personer, som endnu ikke eksisterer på beregningstidspunktet. Man har derfor kun et historisk fødselsmønster at forholde sig til hvilket kan vise sig at være et tvivlsomt grundlag, n der sker markante ændringer i fødselsmønstret. Sandsynligheden for at en kvinde i en bestemt alder vil føde et barn i løbet af et, udtrykkes statistisk ved fertilitet (frugtbarhed) eller fødselshyppighed. I diagram 10 ses et aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune. Her ses det, at kvinder i Stevns Kommune sammenholdt med den øvrige region er lidt yngre n de føder deres børn. Kommunens samlede fødselshyppighed (den aldersbetingede fertilitetskvotient for kvinder i alderen 15 til 49 ) var i Stevns Kommune i pr kvinder, mens kvotienten for den øvrige region var pr kvinde. Dvs. at kvinder i Stevns Kommune i den fødedygtige alder vil føde børn, såfremt fødselskvotienten og fødselshyppigheden forblev uændrede i hele forløbet. 29

30 Boligbyggeri Forventningerne til den fremtidige boligudbygning og evt. nedrivning af boliger i både Stevns Kommune og den øvrige region er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Som grundlag indg kommunens lokalplaner. Tabel 15 Forventet boligbyggeri Fremskrivningsområde Nr. Boligtype Hlev By 1021 Parcel tæt/lav Rødvig By 1039 Parcel Store Heddinge By 1049 Parcel tæt/lav Strøby Egede By 1055 Etage øvrig region Parcel tæt/lav Strøby Egede Land 1056 Parcel tæt/lav Hovedtotal Forudsætninger til boligprogrammet: Boligprognosen er baseret på antallet af udbudte grunde til salg med en forventet omsætningshastighed spredt over flere ; Antallet af udbudte grunde til salg er udtryk for developer-drevne forventninger til boligmarkedet; Antallet af udbudte grunde til salg vil ikke nødvendigvis medføre at disse rent faktisk bliver bebyggede i den forventede byggeperiode eller forventede udbygningstakt. Antallet af byggesager i forhold til hvorn boligen er beboet har været data der har indgået i forbindelse med udarbejdelse af boligprogrammet. Desuden er der taget højde for det historiske boligbyggeri og boligbyggeri i nabokommunerne. Det bør bemærkes at der er stor usikkerhed forbundet med boligprogrammet. Belært af finanskrisen kan boligmarkedet udvikle sig uforudsigeligt og det kan være vanskeligt at spå om boligbyggeriet mange frem i tiden. Befolkningsprognosen bygger bl.a. på, at der i prognoseene opføres ca. 50 boliger om et i Stevns Kommune, primært centreret omkring udviklingsbyerne Strøby Egede, Rødvig, Store Heddinge og Hlev. Det kan dog ikke udelukkes at der vil blive opført enkelte boliger i landsbyerne, hvor det vil blive er dog vanskeligt at forudsige. I denne prognose er der anvendt Kommunedatas standardparametre med følgende husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger: Husstandsstr. Parcelhuse (standardtype Åbne boliger i småbykommuner) 2,90 Tæt/lav (standardtype 202, 230) 1,78 Plejeboliger (standardtype 807 plejehjemsboliger) 1,01 30

31 Opfølgning Udviklingen fra 2014 til 2015 Af tabel 16 fremg det, at der totalt set er sket en stigning i antallet af borgere fra 1. januar 2014 til 1. januar For de 0-5 ige er der netto en nedgang på -56 børn. Der er en nettoflytning af børn, men da fødselstallet har været lavt i både 2013 og 2014 falder antallet af børn samlet set. For skolebørnene i aldersgruppe 6-16 ige er der i alt en stigning på 23 børn. For de ige er der en tilgang på 16 personer. Der er netto fraflyttet -73 flere end der er tilflyttet, hvilket typisk hænger sammen med de gange der fortsætter på de videregående uddannelser og derfor fraflytter kommunen og flytter til uddannelsesbyerne. Der er ændringer mellem aldersgrupperingerne på 89 personer, så alt i alt giver det en tilgang på 16 i aldersgruppen For de erhvervsaktive ige er der stigning i antallet på i alt 54 personer. Pga. forskydningerne mellem aldersgrupperne påvirkes denne aldersgruppe med en nedgang på -218 borgere. Der er en nettotilflytning på 159 personer og 33 døde. For de ige er der en stigning på 181 borgere. De 332 personer skyldes aldersforskydningen mellem aldersgrupperne. Der er 196 døde og en nettotilflytning på 45 personer. Tabel 16 Udviklingen fra 1. jan til 1. jan Alder Personer Primo Personer ultimo Befolkningsfald/vækst Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Korrektion et ældre

32 Opfølgning på Prognose 2015 I tabel 17 ses det faktiske antal borgere i forhold til hvad prognosen havde forudsat pr. 1. januar 2014 og Totalt set blev der 113 flere borgere pr. 1. januar 2014 og 272 flere pr. 1. januar 2014 end prognose havde forudsat. Prognosen fra 2015 ramte for lavt for de unge mellem og for de ige. Afvigelsen var totalt set i 2014 på 0,5 procent og i 2015 på 1,2 procent. Afvigelsen kan forklares i det der er sket et markant skifte i form af tilflytning frem for fraflytning til kommunen i 2014, samt at indvandringen har været stigende og er højere end i de foregående. Tabel 17 Opfølgning Prognose 2015 Pr. 1. jan. His 2014 His 2015 Prog 2014 Prog 2015 Forskel 2014 Forskel 2015 Procentuel afvigelse 2014 Procentuel afvigelse ,0% -2,1% ,0% 0,7% ,0% 0,9% ,3% 2,3% ,5% 4,2% ,5% 2,5% ,2% 0,8% ,8% 1,3% ,4% 0,6% ,1% 0,3% Total ,5% 1,2% Opfølgning Boligbyggeri Tabel 18 viser det historiske boligbyggeri i Stevns Kommune i ene 2010 til Det fremg at boligbyggeriet er faldet siden Der kan være usikkerheder omkring datadisciplinen mht. at få indberettet og få oplysninger om hvorn et byggeri er færdigt. Som det fremg af ovenstående tabel blev der fuldført et boligbyggeri på 55 boliger i 2013 og 50 i I prognosen fra 2012 var der indarbejdet hhv. 38 og 46 nye boliger i 2013 og Tabel 18 Opfølgning boligbyggeri Historik Prognose 2015 Gennemsnit Program 2013 Program gns 5 s gns 10 s gns Etage Tæt/lav Uoplyst Åben I alt

33 Tabeller Tabel Hele Kommune status pr. 1. jan. Hele kommunen Status 1. Januar Prognoseperiode Alder

34 Tabel 0-16 ige fordelt på skoledistrikter Status Store Heddinge skole 1. Januar Prognoseperiode ÅR

35 Status Hotherskolen 1. Januar Prognoseperiode ÅR

36 Status Strøbyskolen 1. Januar Prognoseperiode ÅR