Befolkningsprognose Stevns Kommune

Transkript

1 Befolkningsprognose Stevns Kommune

2 Indhold Befolkningsprognose Stevns Kommune... 1 Forord... 4 Befolkningsbevægelser... 5 Befolkningens bevægelser Tabel 1 Befolkningens bevægelser Befolkningens bevægelser Tabel 2 Befolkningens bevægelser Prognose hele kommunen... 7 Tabel 3 Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier... 7 Diagram 1 befolkningsudviklingen... 8 Tabel 4a Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier antal... 9 Tabel 4b Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Indeks... 9 Prognose distrikter Tabel 5a Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Tabel 5b Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Indeks. År 2014 = indeks Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 6 Udviklingsbyer Diagram 2 Udviklingsbyer Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 7 Land / Byområder Diagram 3 By og Landområder Befolkningssammensætning Diagram 4 Befolkningssammensætning Befolkningsgrupper - Erhvervsaktive / ikke-erhvervsaktive Diagram 5 Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper Tabel 9a Befolkning fordelt på aldersgrupper Diagram 5b Befolkningssammensætning fordelt på erhvervsaktive/ikke-erhvervsaktive aldersgrupper Tabel 9b Erhvervsaktive / ikke erhvervsaktive Børn og unge Overblik børn og unge Tabel 10a Overblik børn og unge - antal Tabel 10b Overblik børn og unge - Indeks Spædbørn Diagram 6 Spædbørn Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Diagram 7 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Fordeling på skoledistrikter dagpleje- institutions- og børnehavebørn Tabel 11 Dagpleje, institutions- og børnehavebørn fordelt på distrikter antal og indeks Skolebørn

3 Diagram 8 Skolebørn Fordeling på skoledistrikter skolebørn Tabel 12 Skolebørn fordelt på distrikter antal og indeks Ældre Diagram 9 ældre Tabel 13 ældre fordelt på aldersgrupper Forudsætninger Datagrundlag Arbejdskraftsopland Prognoseområder Tabel 14 Fremskrivningsområder fordelt på skoledistrikter Flyttemønster Fødsler Diagram 10 Aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune og øvrige region Boligbyggeri Tabel 15 Forventet boligbyggeri Forudsætninger til boligprogrammet: Opfølgning Udviklingen fra 2013 til Tabel 16 Udviklingen fra 1. jan til 1. jan Opfølgning på Prognose Tabel 17 Opfølgning Prognose Opfølgning Boligbyggeri Tabel 18 Opfølgning boligbyggeri Tabeller Tabel Hele Kommune status pr. 1. jan Tabel 16 årige fordelt på skoledistrikter Tabel Hele Kommune (ét-år intervaller)

4 Forord Befolkningsprognosen for Stevns Kommune er udarbejdet ved hjælp af KMDs befolkningsprognosemodel OPUS Befolkning Simulering. Den foreliggende befolkningsprognose er baseret på en række antagelser og forudsætninger om forskellige forhold i fremtiden. Disse antagelser kan ændre sig over tid, men på det tidspunkt prognosen er udarbejdet er det de bedst mulige. Denne befolkningsprognose bygger bl.a. på, at der i prognoseårene opføres ca. 50 boliger om året i Stevns Kommune. Ændringer i denne forudsætning og ændringer i den geografiske fordeling af disse boliger vil betyde, at distriktsopdelte resultater over prognoseårene ændres. Pga. den finansielle krise er boligmarkedet fortsat præget af rekordstort udbud og relativt få handler, og det har sat sit tydelige præg på nybyggeriet, der er sat voldsomt tilbage. Hvor længe den finansielle krise varer er svært at spå. Derfor har det igen i år været utroligt vanskeligt, at udarbejde et skøn på det fremtidige boligbyggeri der skulle anvendes i befolkningsprognosen. Det bør derfor bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med boligprogrammet. Fødselstallet i Stevns Kommune har siden 2012 været kraftigt faldene. Af den årsag er det fremtidige fødselstal nedjusteret i forhold til tidligere prognoser, hvilket medfører at børnetallet vil falde yderligere i fremtiden i forhold til tidligere forventninger. Prognosen er opdelt i fremskrivningsområder, som gør det muligt at se befolkningsudviklingen på distriktsniveau. Fremskrivningsområderne er opdelt i skoledistrikter og der skelnes mellem land og byområder, samt mellem landsbyer og udviklingsbyer. Ønsker man aktivt at anvende befolkningsprognosen, som et redskab til f.eks. udarbejdelsen af kommunens budget er det vigtigt, at der jævnligt udarbejdes en ny prognose, idet der udover ændringer i boligmassen også vil være ændringer i en række af de øvrige grundlæggende forudsætninger, der ligger til grund for befolkningsprognosens udarbejdelse. Det drejer sig om fødselshyppighed, dødelighed, flyttemønster m.v. Med hensyn til prognosetallenes troværdighed bør man være opmærksom på, at usikkerheden generelt set vokser med antallet af prognoseår. Ved læsning af tabellerne skal man være opmærksom på, at alle årstal refererer til den 1. januar. Et befolkningstal under året 2014 angiver således statusbefolkningen pr. 1. januar Første prognoseår skal derfor aflæses under De viste tabeller og grafer udgør kun et lille udsnit af det talmateriale, der gemmer sig bag de gennemførte beregninger. Ud over de i prognosen viste tabeller kan prognosens resultater udskrives i tabeller for både mænd og kvinder i udvalgte aldre, ligesom tabellerne kan udskrives som absolutte tal, indekstal og procenttal, som kan fås ved henvendelse til Økonomi & Udvikling. 4

5 Befolkningsbevægelser Befolkningens bevægelser 2013 I dette afsnit præsenteres befolkningens bevægelser i 2013, dvs. fra 1. januar 2013 til 1. januar Det endelige befolkningsantal pr. 1. januar 2014 afhænger af udviklingen i antallet af fødsler og antallet af døde i perioden, samt antallet af tilflytninger og fraflytninger. Tabel 1 viser bevægelserne i Tabel 1 Befolkningens bevægelser 2013 Befolkning pr. 1. januar Bevægelser Fødte 153 Tilflyttere Døde 221 Fraflyttere Korrektioner -14 Befolkning pr. 1. januar Nettotilgang 7 Tabel 1 viser, at der fra 1. januar 2013 til 1. januar 2014 har været en stigning i befolkningstallet, idet der i Stevns Kommune 1. januar 2013 og 1. januar 2014 er et befolkningstal på borgere. Stigningen i befolkningstallet kan primært tilskrives nettoindvandring (97 personer), mens der har været et fødselsunderskud (-68 personer) og en mindre indenlandsk nettofraflytning (-8 personer) fra kommunen. Igennem en årrække har der generelt været færre fødsler end dødsfald. I 2013 endte det med et fødselsunderskud på 68 personer. Antallet af fødsler ligger i 2013 lavere end i 2012, idet der blev født 14 færre børn i 2013 end i I forhold til 2011 er udviklingen i antallet er fødsler endnu mere markant, idet antallet er faldet med 67 nyfødte. På landsplan så vi i 2013 det laveste antal børnefødsler siden Tallene afspejler blandt andet at antallet af kvinder i den alder, hvor det er mest almindeligt at få børn, er lav. I perioden fra 1981 til 1985 blev der født meget få børn, og det er netop kvinder i den alder, som har den højeste fertilitet. Så færre kvinder i den alder hvor man typisk får børn giver selvfølgelig færre fødsler. Til det skal yderligere tilføjes, at fertilitetsraten også er faldet, hvilket betyder at kvinder i den fødedygtige alder får færre børn pr. kvinde. 30 år er det alderstrin, som der på landsplan har den højeste aldersbetingede fertilitet, mens det gælder for de 29 årige kvinder i Stevns. De nuværende kvinder i alderen 29 og 30 år er født i 1983/1984. I Stevns Kommune tilflyttede der i og fraflyttede personer (inkl. ind- og udvandringer). Dette giver en nettotilflytning på 89 personer, hvilket kan opdeles i indenlandsk nettofraflytning på -8 personer og nettoindvandring på 97 personer. 5

6 Befolkningens bevægelser Tabel 2 viser befolkningens bevægelser de foregående år. I hele perioden har der, med undtagelse af 2008, været et fødselsunderskud, dvs. flere døde end fødte. Der har siden 2008 været en nettofraflytning. Nettofraflytningen var højest i 2010 og 2011, men har været aftagende i 2012 og Der har i alle årene fra 2006 til 2013 været en nettoindvandring til kommunen. Tabel 2 Befolkningens bevægelser Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Befolkningstilvækst Korrektioner Befolkningen ultimo Tilvækst

7 Prognose hele kommunen I dette afsnit er befolkningsprognosens hovedresultater for Stevns Kommune sammenfattet. Afsnittet beskæftiger sig med kommunen set under ét, mens det efterfølgende afsnit viser prognosen fordelt på distrikter, som i prognosesammenhæng betegnes fremskrivningsområderne. Tabel 3 Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Historisk periode Prognoseår Ændring Relativ aldersfordeling Pr. 1. jan Antal % år 0-6 år 7-16 år år år ,0% 0,7% 0,8% ,0% 6,8% 6,1% -48-1,8% 11,9% 11,8% ,5% 3,7% 3,3% -14-1,4% 4,5% 4,5% år ,2% 17,2% 15,7% år år år år ,2% 26,0% 26,1% ,0% 10,7% 10,0% ,1% 14,7% 17,2% ,2% 4,6% 5,4% Total ,7% 100,0% 100,0% Kilde: Befolkningsprognose 2015 I tabel 3 fremgår det, at der i den kommende budgetperiode forventes et fald fra 2014 til 2018 for de 0-19 årige. Der forventes fald i antallet af de erhvervsaktive, men stigning i antallet af de 67+årige. 7

8 Diagram 1 viser, at der i kommunen forventes et fald i befolkningstallet igennem hele prognoseperioden. Bemærk at y-aksen viser intervallet fra enogtyvetusinde borgere, hvilket får udviklingen til at mere markant ud, end hvis aksen startede ved 0. Diagram 1 befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen Stevns Kommune Historik Prognose Historik Prognose 8

9 Der forventes et fald i antallet af børn og de erhvervsaktive og stor stigning i antallet af de over 67-årige og særligt de 80+ årige. Indenfor de forskellige aldersgrupper, fordeler det sig som vist i tabel 4a. I tabel 4b er udviklingen for de respektive aldersgrupper vist som indeks. Tabel 4a Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier antal Pr. 1. jan Forskel antal år år år år år år år år år år Total Tabel 4b Befolkningsudviklingen i udvalgte alderskategorier Indeks Pr. 1. jan Ændring Procent år ,3% 0-6 år ,0% 7-16 år ,7% år ,7% år ,5% år ,2% år ,3% år ,3% år ,7% år ,3% Total ,2% Indeks 100 = år

10 Prognose distrikter Af tabel 5a og 5b ses vækst eller fald i antal borgere i de forskellige fremskrivningsområder, set i forhold til befolkningstallet for De områder, hvor den største befolkningsvækst fra forventes er i Strøby Egede by, Store Heddinge by, Rødvig by. Fremskrivningsområdernes befolkningstal er påvirket af det boligprogram der er indarbejdet i prognosen. Tyngden af forventede boliger ligger i disse fremskrivningsområder hvor det også ses, at den største vækst forventes. Derudover har den eksisterende alderssammensætning af befolkningen i de enkelte områder også en betydning. Den aldersmæssige sammensætning i fremskrivningsområderne igennem prognoseårene fremgår af tabellerne bagerst i materialet. 10

11 Tabel 5a Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Antal borgere Historik Prognose Område Hårlev By Hårlev Land Rødvig By Rødvig Land Store Heddinge By Store Heddinge Land Strøby Egede By Strøby Egede Land Ammerup By Arnøje By Arnøje Land Barup By Barup Land Bjælkerup By Endeslev Endeslev By Frøslev By Frøslev Land Havnelev-Boestofte By Havnelev-Boestofte Land Hellested By Hellested Land Himlingeøje By Himlingeøje Land Holtug by Holtug Land Højerup By Højerup Land Klippinge By Klippinge Land Lille Heddinge By Lille Heddinge Land Lille Tårnby By Lille Tårnby Land Ll. Linde By Lund By Lund Land Lyderslev/Gevnø By Lyderslev/Gevnø Land Lystrup By Magleby By Magleby Land Renge By Renge Land Råby By Råby Land Sigerslev By Sigerslev Land Skrodsbjerg By Skrodsbjerg Land Skørpinge By Skørpinge Land Store Tårnby By Store Tårnby Land Strøby By Strøby Ladeplads Strøby Land Tommestrup By Tommestrup Land Tåstrup By Tåstrup Land Valløby By Valløby Land Varpelev By Varpelev Land Vråby By Vråby Land

12 Tabel 5b Befolkningsudviklingen i de 67 fremskrivningsområder Indeks. År 2014 = indeks 100 Indeks 2014 = 100 Historik Prognose Område Hårlev By Hårlev Land Rødvig By Rødvig Land Store Heddinge By Store Heddinge Land Strøby Egede By Strøby Egede Land Ammerup By Arnøje By Arnøje Land Barup By Barup Land Bjælkerup By Endeslev Endeslev By Frøslev By Frøslev Land Havnelev-Boestofte By Havnelev-Boestofte Land Hellested By Hellested Land Himlingeøje By Himlingeøje Land Holtug by Holtug Land Højerup By Højerup Land Klippinge By Klippinge Land Lille Heddinge By Lille Heddinge Land Lille Tårnby By Lille Tårnby Land Ll. Linde By Lund By Lund Land Lyderslev/Gevnø By Lyderslev/Gevnø Land Lystrup By Magleby By Magleby Land Renge By Renge Land Råby By Råby Land Sigerslev By Sigerslev Land Skrodsbjerg By Skrodsbjerg Land Skørpinge By Skørpinge Land Store Tårnby By Store Tårnby Land Strøby By Strøby Ladeplads Strøby Land Tommestrup By Tommestrup Land Tåstrup By Tåstrup Land Valløby By Valløby Land Varpelev By Varpelev Land Vråby By Vråby Land

13 Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 6 og diagram 2 viser udviklingen i antallet af indbyggere der er bosat i byerne eller nærliggende landområder af hhv. de såkaldte udviklingsbyer på Stevns og øvrige landsbyer på Stevns. Udviklingsbyer som dækker over Store Heddinge, Hårlev, Rødvig og Strøby Egede. Det fremgår at flere vil bo i eller i nærheden af udviklingsbyerne i prognoseperioden, mens der samlet set bliver færre indbyggere i Stevns Kommunes øvrige byer. Tabel 6 Udviklingsbyer Udviklingsbyer Øvrige byer I alt Diagram 2 Udviklingsbyer Udvikling i antal indbyggere fordelt på udviklingsbyer og øvrige byer Udviklingsbyer Øvrige byer Udviklingsbyer Øvrige byer 13

14 Udviklingsbyer og øvrige byer Tabel 7 og diagram 3 viser udviklingen i antallet af indbyggere der er bosat i byer eller i landområder i Stevns Kommune. Hovedparten af indbyggerne i Stevns Kommune bor i byer. I de kommende år forventes en tilbagegang i antallet af borgere, der er bosat i landdistrikter. Tabel 7 Land / Byområder Byområder Landområder I alt Diagram 3 By og Landområder Udvikling i antal indbyggere fordelt på Byområder og Landområder Byområder Landområder Byområder Landområder 14

15 Befolkningssammensætning Diagram 4 viser at der vil komme forskydninger mellem aldersklasserne i Stevns Kommune. De sorte markeringer er år 2025 og de lyseblå er år Hvor der er overlap mellem årene er markeringen mørkeblå. Der vil i 2025 værre færre borgere i aldersgruppen år og børn under 10 år, mens der forventes en markant stigning i antallet af personer over 65 år. Diagram 4 Befolkningssammensætning Befolkningssammensætning i Stevns Kommune fordelt på 1-års intervaller År 2014 og År 2025 År år 3 år 6 år 9 år 12 år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år 15

16 Befolkningsgrupper - Erhvervsaktive / ikke-erhvervsaktive Diagram 5 Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper Befolkningssammensætning fordelt på aldersgrupper 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% årige år år år år 65+ årige Diagram 5 og tabel 9a viser aldersgruppernes andel af den samlede befolkning på i Stevns Kommune. Det fremgår, at der andelen af ældre over 65+ år udgør en større andel af befolkningen i prognoseperioden. Ligeledes falder antallet af voksne i den arbejdsdygtige alder, mens andelen af unge også falder i mindre grad. Tabel 9a Befolkning fordelt på aldersgrupper Aldersgruppe år år årige

17 Tabel 9 b viser, at antallet af erhvervsaktive falder i antal i gennem hele perioden. Antallet af de ikke erhvervsaktive stiger gennem hele perioden fra borgere i 2014 til borgere i en vækst på 10 procent. Antallet af de erhvervsaktive og de ikke erhvervsaktive nærmer sig hinanden, hvilket betyder at kommunen får færre skatteydere og flere borgere der typisk gør brug af den kommunale service unge og ældre, hvilket medfører en større forsørgerbyrde. Diagram 5b Befolkningssammensætning fordelt på erhvervsaktive/ikke-erhvervsaktive aldersgrupper Befolkningsudviklingen Stevns Kommune Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Tabel 9b Erhvervsaktive / ikke erhvervsaktive Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Indeks (2014 = 100) Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive

18 Børn og unge Overblik børn og unge Tabellerne 10 viser udviklingen i antallet af børn i Stevns Kommune fordelt på forskellige aldersgrupperinger. Tabel 10b viser den indekserede udvikling. Det fremgår, at der vil være en tilbagegang i antallet af børn i de kommende år. Tabel 10a Overblik børn og unge - antal Historik Udgangsår Prognose Antal årige år år år år år Tabel 10b Overblik børn og unge - Indeks Historik Udgangsår Prognose Indeks årige år år år år år = indeks

19 Spædbørn Beregningen af de 0-årige er i prognosesammenhæng en vanskelig opgave, fordi der i modsætning til alle andre aldersgrupper er tale om personer, der endnu ikke eksisterer på beregningstidspunktet. Der er kun det historiske fødselsmønster at forholde sig til, hvilke kan vise sig at være et tvivlsomt grundlag, hvis der sker markante ændringer i fødselsmønstret. Der er ved prognoseudarbejdelsen og vurdering af antal 0-årige set på det historiske antal fødsler, antallet af kvinder i den fertile alder sammen med det indarbejdede boligprogram. I prognosen forventes det at der vil blive født 165 børn i I forhold til prognosen fra 2012 er der tale om markant nedjustering af fødselstallet, hvilket skyldes markante fald i antallet af nyfødte i 2012 og Diagram 6 Spædbørn Udvikling i antallet spædbørn årige årige

20 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn I antallet af 0-2 årige har der fra 2013 til 2014 været et fald på 34 børn. Fra 2014 og frem til 2015 forventes der et fald i antallet af 0-2 årige på 52 børn. Fra 2015 og i resten af prognoseperioden forventes antallet af 0-2 årige at stige svagt. Der har været et fald fra 2013 til 2014 på 35 børn i antallet af 3-5 årige. Der forventes fald i antallet af de 3-5 årige frem til 2019, hvorefter der forventes en svag stigning i aldersgruppen. Diagram 7 Dagpleje- institutions- og børnehavebørn Udvikling i antallet af dagpleje og institutionsbørn år 3-5 år år år

21 Fordeling på skoledistrikter dagpleje- institutions- og børnehavebørn Tabel 11 Dagpleje, institutions- og børnehavebørn fordelt på distrikter antal og indeks 0-2 år Udgangsår Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen år Udgangsår Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen år Udgangsår Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen år Udgangsår Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen År 2014 = indeks

22 Skolebørn Af nedenstående diagram ses at der i aldersgruppen 6-16 år forventes et fald i gennem hele prognoseperioden. Diagram 8 Skolebørn Udvikling i antallet af skolebørn år år

23 Fordeling på skoledistrikter skolebørn Tabellen viser antallet børn fordelt på de 3 kommunale skoledistrikter. Tallene siger ikke noget om hvor mange elever der er på de enkelte folkeskoler og tager heller ikke højde for evt. søgning til friskoler. Tabel 12 Skolebørn fordelt på distrikter antal og indeks 6-16 år Udgangsår Prognose Antal Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen år Udgangsår Prognose Indeks Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen År 2014 = indeks

24 Ældre Totalt set forventes der i prognosen en stigning på antallet af 60+ årige på 23 % fra 2014 til en stigning på personer. Denne stigning fordeler sig forskelligt indenfor de forskellige aldersgrupper. I aldersintervallet år forventes der en mindre stigning fra år 2014 til 2025 på 15 personer, svarende til et fald på 2 %. I aldersgruppen år forventes der en stigning på 797 personer fra 2014 til 2025 svarende til en stigning på 17 %. De 80+årige har en stigning fra 2014 til 2025 på 830 personer svarende til 80 %. Diagram 9 ældre Udvikling i antallet af ældre år år år år år 80 + år 24

25 Tabel 13 ældre fordelt på aldersgrupper Historik Udgangsår Prognose år år år I alt Historik Udgangsår Prognose Indeks år år år I alt År 2014 = indeks

26 Forudsætninger Datagrundlag Som datagrundlag for denne befolkningsprognose der er anvendt statistik for perioden 1/ til 31/ Statistikken er trukket ved en samkørsel mellem CPR (folkeregistret) og BBR (bygnings- og boligregistret). Herudover er benyttet Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Denne er samtidig anvendt som overordnet ramme for udviklingen i Stevns Kommune og arbejdskraftoplandet. Endvidere er der i størst muligt omfang benyttet standardparametre herunder Kommunedatas standardparametre for gennemsnitlige husstandsstørrelser i nye boliger og forblivelsesrater i eksisterende boliger. Arbejdskraftsopland Befolkningsprognosemodellen ser Stevns Kommune som en del af et arbejdskraftopland, hvor befolkningen som helhed fremskrives udelukkende ved hjælp af fødsels- og dødshyppigheder. Fordelingen mellem Stevns Kommune og den øvrige del af arbejdskraftoplandet sker ved hjælp af forudsætninger om flytning mellem eksisterende og nye boliger i Stevns Kommune og den øvrige del af arbejdskraftoplandet. Efterfølgende fordeles befolkningen i Stevns Kommune mellem delområder på tilsvarende vis. De ideer om sammenhæng mellem arbejdskraftopland, boliger og flytninger, der ligger til grund for prognose-modellen er følgende: Et arbejdskraftopland har som helhed en stabil befolkning, fordi de få flytninger over arbejdskraftoplandets grænser skyldes beskæftigelsesforhold. Inden for arbejdskraftoplandet er flytningerne knyttet til den eksisterende boligmasse og til boligbyggeriet. Anvendt på Stevns Kommune betyder det, at flytninger til og fra Stevns ikke alene afhænger af boligmassen og boligbyggeriet i Stevns, men også af boligmassen og boligbyggeriet i det arbejdskraftopland Stevns Kommune ligger i. Stevns Kommune konkurrerer således med de øvrige kommuner i arbejdskraftoplandet med hensyn til at tiltrække og fastholde husstande, der vil flytte. Arbejdskraftoplandet er i denne prognose udvalgt på baggrund af pendlerlister fra Danmarks Statistik og i samråd med KMD til følgende kommuner: Køge, Brøndby, Solrød, Albertslund, Hvidovre, Faxe, Høje-Tåstrup, Ishøj, Næstved, Greve, Roskilde. 26

27 Prognoseområder Tabel 14 viser hvorledes de i prognosen anvendte fremskrivningsområder fordeler sig på skoledistrikterne. Fremskrivningsområderne er afgrænset til bymæssigbebyggelse og landområder i tilknytning til de bymæssige bebyggelser. Tabel 14 Fremskrivningsområder fordelt på skoledistrikter Skoledistrikt Skoledistrikt Skoledistrikt Hotherskolen Store Heddinge Skole Strøbyskolen Fremskrivningsområde Nr. Fremskrivningsområde Nr. Fremskrivningsområde Nr. Ammerup By 1001 Bjælkerup By 1006 Klippinge By 1023 Arnøje By 1002 Frøslev By 1009 Klippinge Land 1024 Arnøje Land 1003 Frøslev Land 1010 Magleby By 1035 Barup By 1004 Havnelev-Boestofte By 1011 Magleby Land 1036 Barup Land 1005 Havnelev-Boestofte Land 1012 Strøby By 1053 Endeslev 1008 Holtug by 1017 Strøby Egede By 1055 Endeslev By 1007 Holtug Land 1018 Strøby Egede Land 1056 Hellested By 1013 Højerup By 1019 Strøby Ladeplads 1057 Hellested Land 1014 Højerup Land 1020 Strøby Land 1054 Himlingeøje By 1015 Lille Heddinge By 1025 Valløby By 1062 Himlingeøje Land 1016 Lille Heddinge Land 1026 Valløby Land 1063 Hårlev By 1021 Lund By 1030 Hårlev Land 1022 Lund Land 1031 Lille Tårnby By 1027 Lyderslev/Gevnø By 1032 Lille Tårnby Land 1028 Lyderslev/Gevnø Land 1033 Ll. Linde By 1029 Renge By 1037 Lystrup By 1034 Renge Land 1038 Skrodsbjerg By 1045 Rødvig By 1039 Skrodsbjerg Land 1046 Rødvig Land 1040 Store Tårnby By 1051 Råby By 1041 Store Tårnby Land 1052 Råby Land 1042 Tåstrup By 1060 Sigerslev By 1043 Tåstrup Land 1061 Sigerslev Land 1044 Varpelev By 1064 Skørpinge By 1047 Varpelev Land 1065 Skørpinge Land 1048 Vråby By 1066 Store Heddinge By 1049 Vråby Land 1067 Store Heddinge Land 1050 Tommestrup By 1058 Tommestrup Land

28 Flyttemønster Forblivelsesraten udtrykker hvor stor en andel af en given befolkning, der i løbet af et år forbliver boende i den eksisterende boligmasse. En forblivelsesrate der er over 100 betyder, at der sker en ophobning af personer i de eksisterende boliger. En forblivelsesrate der er mindre end 100 betyder, at befolkningen i de eksisterende boliger udtyndes. Der er mange årsager til udtynding i de eksisterende boliger f.eks. Ønsket om et stigende boligforbrug pr. indbygger Virkningen af en skæv aldersfordeling med overvægt af gamle, hvor den ene ægtefælle dør eller flytter på plejehjem Saneringsprogrammer der evt. medfører sammenlægning af mindre lejligheder Flere skilsmisser Tendens til senere etablering i parforhold Den del af befolkningen, der ikke flytter til nye boliger, undergår også forandringer. I prognosemodellen samles to af forandringsmulighederne i én nettobevægelse kaldet forblivelsesraten, nemlig dødsfald og flytninger. Fødsler indgår altså ikke i forblivelsesraten. Dødshyppigheden for en befolkning beregnes ud fra, hvor stor sandsynligheden er for dødsfald i den enkelte aldersklasse, fordelt på hhv. mænd og kvinder. Antallet af døde i prognoseperioden findes som antal personer i hver aldersklasse (kønsopdelt) multipliceret med den pågældende aldersklasses dødshyppighed. De fremtidige forblivelsesrater bestemmes i prognosemodellen på baggrund af den historiske udvikling. For at danne troværdige forblivelsesrater og fødselsniveauer er fremskrivningsområder slået sammen til 6 parameterområder således, at forblivelsesraterne og fødselsniveauerne er beregnet for grupper af (ensartede) fremskrivningsområder. De 6 parameterområder består af flg. fremskrivningsområder: 1) Landområder : De områder der efter bynavn hedder land 2) Store Heddinge/ Hårlev: Store Heddinge by og Hårlev by 3) Landsbyer : De områder der hedder by efter bynavn 5) Rødvig og Strøby Egede : Rødvig by og Strøby Egede by 6) Sommerhusomr. Strøby : Strøby Ladeplads 28

29 Fødsler Diagram 10 Aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune og øvrige region 160 Fødselshyppighed pr kvinder i den fertile alder Stevns Stevns Opland Alder Beregningen af de 0-årige er i prognosesammenhæng en vanskelig opgave, fordi der i modsætning til alle andre aldersgrupper er tale om personer, som endnu ikke eksisterer på beregningstidspunktet. Man har derfor kun et historisk fødselsmønster at forholde sig til hvilket kan vise sig at være et tvivlsomt grundlag, når der sker markante ændringer i fødselsmønstret. Sandsynligheden for at en kvinde i en bestemt alder vil føde et barn i løbet af et år, udtrykkes statistisk ved fertilitet (frugtbarhed) eller fødselshyppighed. Iflg. diagram 10 ses et aldersfordelt fødselsmønster for Stevns Kommune. Her ses det, at kvinder i Stevns Kommune sammenholdt med den øvrige region er lidt yngre når de føder deres børn. Kommunens samlede fødselshyppighed (den aldersbetingede fertilitetskvotient for kvinder i alderen 15 til 49 år) var i Stevns Kommune i pr kvinder, mens kvotienten for den øvrige region var pr kvinde. Dvs. at kvinder i Stevns Kommune i den fødedygtige alder vil føde børn, såfremt fødselskvotienten og fødselshyppigheden forblev uændrede i hele forløbet. 29

30 Boligbyggeri Forventningerne til den fremtidige boligudbygning og evt. nedrivning af boliger i både Stevns Kommune og den øvrige region er forudsætninger, der påvirker prognosens resultat. Som grundlag indgår kommunens lokalplaner. Tabel 15 Forventet boligbyggeri Fremskrivningsområde Nr. Boligtype Bjælkerup By 1006 Parcel tæt/lav Havnelev-Boestofte By 1011 tæt/lav Hellested By 1013 Parcel Hårlev By 1021 Parcel tæt/lav Klippinge By 1023 Parcel Lille Heddinge By 1025 Parcel tæt/lav Lyderslev/Gevnø By 1032 Parcel tæt/lav Rødvig By 1039 Parcel tæt/lav Store Heddinge By 1049 Parcel Strøby Egede By 1055 tæt/lav Etage øvrig region Parcel tæt/lav Strøby Egede Land 1056 Parcel tæt/lav Valløby By 1062 Parcel tæt/lav I alt Forudsætninger til boligprogrammet: Boligprognosen er baseret på antallet af udbudte grunde til salg med en forventet omsætningshastighed spredt over flere år; Antallet af udbudte grunde til salg er udtryk for developer-drevne forventninger til boligmarkedet; Antallet af udbudte grunde til salg vil ikke nødvendigvis medføre at disse rent faktisk bliver bebyggede i den forventede byggeperiode eller forventede udbygningstakt. Antallet af byggesager i forhold til hvornår boligen er beboet har været data der har indgået i forbindelse med udarbejdelse af boligprogrammet. Det bør bemærkes at der pga. den finansielle krise er der stor usikkerhed forbundet med boligprogrammet. Boligmarkedet er fortsat præget af rekordstort udbud og relativt få handler, der har sat sit tydelige præg på nybyggeriet, der er sat voldsomt tilbage. Det er vanskeligt at forudse hvor længe den finansielle krise vil vare. Befolkningsprognosen bygger bl.a. på, at der i prognoseårene 2014 til 2025 opføres i alt 661 boliger. I denne prognose er der anvendt Kommunedatas standardparametre med følgende husstandsstørrelser ved indflytning i nye boliger: Husstandsstr. Parcelhuse (standardtype Åbne boliger i småbykommuner) 2,90 Tæt/lav (standardtype 202, 230) 1,78 Plejeboliger (standardtype 807 plejehjemsboliger) 1,01 30

31 Opfølgning Udviklingen fra 2013 til 2014 Af tabel 16 fremgår det, at der totalt set er sket en stigning i antallet af borgere fra 1. januar 2013 til 1. januar For de 0-5 årige er der netto en nedgang på -71 børn. Der er en nettoflytning af børn, men da fødselstallet har været lavt i både 2012 og 2013 falder antallet af børn samlet set. For skolebørnene i aldersgruppe 6-16 årige er der ialt et fald på -29 børn. For de årige er der en tilgang på 30 personer. Der er netto fraflyttet -107 flere end der er tilflyttet, hvilket typisk hænger sammen med de årgange der fortsætter på de videregående uddannelser og derfor fraflytter kommunen og flytter til uddannelsesbyerne. Der er ændringer mellem aldersgrupperingerne på 137 personer, så alt i alt giver det en tilgang på 30 i aldersgruppen år. For de erhvervsaktive årige er der nedgang i antallet på i alt -92 personer. Pga. forskydningerne mellem aldersgrupperne påvirkes denne aldersgruppe med en nedgang på -221 borgere. Der er en nettotilflytning på 159 personer og 30 døde. For de årige er der en stigning på 160 borgere. De 345 personer skyldes aldersforskydningen mellem aldersgrupperne. Der er 190 døde og en nettotilflytning på 5 personer. Tabel 16 Udviklingen fra 1. jan til 1. jan Alder Personer Primo Personer ultimo Befolkningsfald/vækst Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Korrektion et år ældre 0 år år år år år år år år år år år år

32 Opfølgning på Prognose 2012 I tabel 26 ses det faktiske antal borgere i forhold til hvad prognosen havde forudsat pr. 1. januar 2013 og Totalt set blev der 33 flere borgere pr. 1. januar 2013 og 113 flere pr. 1. januar 2014 end prognose havde forudsat. Prognosen fra 2012 ramte for særligt for højt for de 0 årige og for lavt på de unge mellem år. Afvigelsen var totalt set i 2013 på 0,1 procent og i 2014 på 0,5 procent. Tabel 17 Opfølgning Prognose 2012 Pr. 1. jan. His 2013 His 2014 Prog 2013 Prog 2014 Forskel 2013 Forskel 2014 Procentuel afvigelse 2013 Procentuel afvigelse år ,8% -21,0% 0-6 år ,0% -4,0% 7-16 år ,3% -1,0% år ,1% 2,3% år ,7% 5,5% år ,3% 0,5% år ,6% 1,2% år ,9% 1,8% år ,6% 0,1% år ,0% -1,1% Total ,1% 0,5% I tabel 17 ses det faktiske antal borgere i forhold til hvad prognosen havde forudsat pr. 1. januar 2013 og Totalt set blev der 33 flere borgere pr. 1. januar 2013 og 113 flere pr. 1. januar 2014 end prognose havde forudsat. Prognosen fra 2012 ramte særligt for højt for de 0 årige og for lavt på de unge mellem år. Afvigelsen var totalt set i 2013 på -0,1 procent og i 2014 på -0,5 procent. Opfølgning Boligbyggeri Tabel 18 viser det historiske boligbyggeri i Stevns Kommune i årene 2009 til Det fremgår at boligbyggeriet er faldet siden Der kan være usikkerheder omkring datadisciplinen mht. at få indberettet og få oplysninger om hvornår et byggeri er færdigt. Som det fremgår af ovenstående tabel blev der fuldført et boligbyggeri på 55 boliger i 2012 og 50 i I prognosen fra 2012 var der indarbejdet hhv. 38 og 46 nye boliger i 2012 og 2013 Tabel 18 Opfølgning boligbyggeri Historik Prognose 2012 Gennemsnit Program 2012 Program år gns 5 års gns 10 års gns Etage Tæt/lav Uoplyst Åben I alt

33 33

34 Tabeller Tabel Hele Kommune status pr. 1. jan. Hele kommunen Status 1. Januar Prognoseperiode Alder

35 Tabel 16 årige fordelt på skoledistrikter Status Store Heddinge skole 1. Januar Prognoseperiode ÅR år år år år år år år år år år år år år år år år år

36 Status Hotherskolen 1. Januar Prognoseperiode ÅR år år år år år år år år år år år år år år år år år