KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET"

Transkript

1 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT

2

3 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER REBEKKA BILLE HELLE HOLT KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Colourbox Netpublikation 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 SAMMENFATNING OG DISKUSSION 11 Baggrund og metode 11 Resultater 12 Diskussion 19 2 BAGGRUND OG METODE 25 Baggrund 25 Fakta om arbejdsskader 26 Viden om fastholdelse af sygemeldte og arbejdsskadelidte 29 Masser af fastholdelse begrebsafklaring 33 Metode 34 Læsevejledning 37

6 3 ARBEJDSSKADESAGER I JOBCENTRENE TILGANG OG HÅNDTERING 39 Skelnen mellem en arbejdsskadesag og øvrige sygedagpengesager 39 Organisering og overordnet tilgang på sygedagpengeområdet 41 Arbejdsskadesagernes forløb 49 Sammenfatning 54 4 SAMARBEJDET MED ANDRE INTERESSENTER 57 ASK og Fastholdelsescentret 58 Arbejdsgiverne 66 Sundhedsprofessionelle 72 Fagforeningerne 76 Sammenfatning 79 CENTRALE UDFORDRINGER FRA JOBCENTRENES PERSPEKTIV 83 Motivation af borgere 83 Sagsbehandlernes (manglende) kendskab til arbejdsskadesystemet 88 Udfordringer i forhold til lovgivningen 90 Sammenfatning 92 LITTERATUR 95 SFI-RAPPORTER SIDEN

7 FORORD Regeringen nedsatte i efteråret 2013 et ekspertudvalg, som har haft til opgave at se på, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres, og særligt, hvordan man i højere grad kan sikre fokus på arbejdsfastholdelse af skadelidte borgere. I forbindelse med ekspertudvalgets arbejde er SFI blevet bedt om at foretage en undersøgelse af, hvordan man i udvalgte jobcentre håndterer arbejdsskadesager. Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi vil gerne takke de mellemledere og sagsbehandlere i de udvalgte jobcentre, der har deltaget i undersøgelsen som interviewpersoner og gæstfrit taget imod os. Derudover vil vi gerne takke Steen Østergård Jensen fra Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, som har delt sin store erfaring på området med os. Endelig vil vi gerne takke professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet, der som lektør har bidraget med værdifulde kommentarer til rapporten. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Rebekka Bille og seniorforsker Helle Holt, der ligeledes har været projektleder på undersøgelsen. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, december 2014 AGI CSONKA 5

8 6

9 RESUMÉ Ca danskere kommer årligt til skade på jobbet. En del af disse skader resulterer i oprettelsen af en sygedagpengesag i jobcenteret. Spørgsmålet er, hvordan jobcentrene behandler disse ofte komplicerede sager og hvilken betydning behandlingen har for borgerens mulighed for arbejdsfastholdelse. Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af, hvordan man i fire jobcentre håndterer sygedagpengesager der indeholder en arbejdsskadeproblematik, og hvilke udfordringer jobcentrene oplever i denne type sager. Rapporten er udarbejdet med henblik på at tjene som inspiration for arbejdet i det ekspertudvalg på arbejdsskadeområdet, der blev nedsat af Beskæftigelsesministeriet i efteråret Udover at inspirere ekspertudvalgets arbejde, kan rapporten med fordel læses af praktikere, der er interesserede i, hvordan man kan organisere sygedagpengeområdet og håndtere de komplicerede arbejdsskadesager. 7

10 RESULTATER FORDEL MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ARBEJDSSKADER I JOBCENTRE Det kan være en stor fordel for både kommuner og borgere, at sagsbehandlerne i jobcentrene fra starten er opmærksomme på, om en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik. En af fordelene er, at sagsbehandlerne dermed kan medvirke til, at arbejdsskadesagen anmeldes og registreres hos Arbejdsskadestyrelsen (ASK), så sagsbehandlingen her kan gå i gang. Derudover kan jobcentret etablere et samarbejde med ASK. Jobcentrenes samarbejde med ASK er, ifølge vores interviewpersoner, et meget væsentligt element i god håndtering af arbejdsskadesager. Samarbejdet består overvejende i gensidig udveksling af blandt andet lægefaglige oplysninger om konkrete sager. Derudover er samarbejdet med Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter centralt. Fastholdelsescenteret tilbyder jobcenterets sagsbehandlere sparring om komplicerede arbejdsskadesager. Derudover har Fastholdelsescentrets medarbejdere mulighed for at deltage i rundbordssamtaler i jobcentrene og evt. på baggrund heraf træffe midlertidige afgørelser om erstatning i arbejdsskadesagen. Hvis ikke sagsbehandlerne er opmærksomme på, om en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik, risikerer sagerne at blive forlænget unødigt, fordi de ikke bliver opdaget eller anmeldt i tide. Derved forsinkes sagsbehandlingen hos ASK, ligesom muligheden for samarbejde mellem jobcentret, ASK og Fastholdelsescentret ikke udnyttes optimalt. En unødig forlængelse af en sygedagpengesag gavner hverken kommunens økonomi eller borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejde. FORDEL MED SAMARBEJDE MELLEM JOBCENTRE OG VIRKSOMHEDER Et godt samarbejde mellem jobcentret og de lokale virksomheder kan være med til at sikre, at jobcentrene tidligt opdager, om en sygemelding er baseret på en arbejdsskade. Hvis et sådant samarbejde etableres tidligt, kan det endvidere være med til at forhindre, at den sygemeldte mister sit job som følge af sin arbejdsskade. I forhold til samarbejdet med virksomhederne har de undersøgte jobcentre gode erfaringer med at have interne fastholdelseskonsulenter i kommunen, som står for kontakten til arbejdsgiverne i relevante sager 8

11 særligt hvis fastholdelseskonsulenterne samtidig har myndighedsansvar i forhold til sygedagpengeopfølgningen. FORDEL MED SAMARBEJDE MELLEM JOBCENTRE OG SUNDHEDS-SYSTEMET Et samarbejde mellem jobcentre, ASK og sundhedssystemet kan gavne udvekslingen af oplysninger om arbejdsskadesagens fremdrift og borgerens helbredstilstand samt reducere antallet af lægebesøg for de arbejdsskadelidte. Derudover lader der til at være et potentiale i jobcentrenes samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker, som har specialviden om arbejdsrelaterede sygdomme, men som benyttes i meget varierende omfang i de undersøgte jobcentre. CENTRALE UDFORDRINGER I JOBCENTRENES SAGSBEHANDLING En central udfordring for jobcentrene er at motivere arbejdsskadelidte borgere til at deltage i fx opkvalificerende forløb i kommunerne. Sagsbehandlerne kan opleve, at arbejdsskadelidte borgere er tilbageholdende, blandt andet fordi de er i tvivl om, hvilken betydning deltagelsen kan have for deres erstatning. En anden central udfordring er, at mange sagsbehandlere oplever arbejdsskadesystemet som kompliceret og har svært ved at forklare arbejdsskadelidte borgere, hvordan sygedagpengesagen og arbejdsskadesagen spiller sammen hvilket igen gør det svært at motivere borgerne. En mulig løsning på dette problem er at have én eller to sagsbehandlere, der behandler alle arbejdsskadesager, og som dermed har bred indsigt og erfaring på området. Det mindsker samtidig jobcentrenes afhængighed af samarbejdet med ASK, fordi sagsbehandlerne i højere grad selv kan vurdere, hvornår og i hvilke sager Fastholdelsescentret skal inddrages. PERSPEKTIVER Rapportens konklusioner understøtter i vidt omfang den eksisterende viden om, hvad der er god praksis i sygedagpengeopfølgning i forhold til at optimere sygemeldte borgeres muligheder for at vende tilbage til arbejde. Det drejer sig blandt andet om, at jobcentret sætter tidligt ind og sikrer fremdrift i sagen, om at skabe god koordinering mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedssystemet og om at inddrage arbejdsgiverne mest muligt og hurtigst muligt. Undersøgelsen understøtter dermed ligeledes Carsten Koch-udvalgets anbefalinger fra foråret 2014 om at styrke 9

12 samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre. 1 Disse konklusioner gælder også i arbejdsskadesager men her er det væsentligt ligeledes at have fokus på de parallelle sagsforløb hos jobcenteret og ASK. ASK er en helt central samarbejdspartner for jobcentrene i forbindelse med arbejdsskadesager. Derudover bidrager undersøgelsen med følgende indsigter til inspiration for jobcentres almindelige sygedagpengeforløb: Kommunale fastholdelseskonsulenter kan bidrage til en tidlig inddragelse af virksomhederne En specialiseringsstrategi kan være en fordel på lovgivningsmæssigt komplicerede områder De arbejdsmedicinske klinikkers specialiserede viden om arbejdsrelaterede helbredsproblemer kan med fordel inddrages i sygedagpengesager Borgernes usikkerhed omkring en fremtidig forsørgelse kan skabe mindre motiverede borgere i forhold til jobcenterets tilbud om fx arbejdsprøvning og aktivering. GRUNDLAG Rapporten er baseret på en mindre kvalitativ undersøgelse, som består af semistrukturerede interview i fire udvalgte jobcentre udført i perioden januar-februar I alt er der til undersøgelsen foretaget: 4 individuelle interview med 3 ledere af kommunernes sygedagpengeafdelinger og 1 koordinerende sagsbehandler. 3 gruppeinterview med i alt 11 sagsbehandlere. 1. Regeringen nedsatte i februar 2013 et ekspertudvalg med Carsten Koch som formand, der skulle gennemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark det såkaldte Carsten Kochudvalg. Udvalget har blandt andet fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan hjælpe ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, hvordan man sikrer en meningsfuld beskæftigelsesindsats for den enkelte, samt hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre kan styrkes. Den første rapport med ekspertudvalgets anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for dagpengemodtagere blev offentliggjort d.25.februar Udvalgets arbejde forventes afsluttet i efteråret

13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING OG DISKUSSION BAGGRUND OG METODE I efteråret 2013 nedsatte Beskæftigelsesministeriet et ekspertudvalg på arbejdsskadeområdet. Udvalgets opgave har været at komme med forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres med særligt fokus på, hvordan man i højere grad end hidtil kan tænke arbejdsfastholdelse af skadelidte borgere ind i arbejdsskadesystemet. I den forbindelse har SFI foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse af, hvordan man håndterer arbejdsskadesager i fire af landets jobcentre. Denne rapport præsenterer og diskuterer undersøgelsens fund. De fire jobcentre (i Assens, Greve, Ikast-Brande og Aarhus Kommune) er udvalgt dels i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, som har et godt kendskab til praksis i mange af landets jobcentre, dels på baggrund af vores kendskab til ét af jobcentrene fra en tidligere undersøgelse (Bille m.fl., 2013). De er udvalgt på baggrund af Fastholdelsescentrets, vores og jobcentrenes egne vurderinger af deres praksis som god blandt andet på baggrund af, at deres praksis i vidt omfang stemmer overens med den eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til arbejdsfastholdelse af sygemeldte borgere. De udvalgte jobcentre fungerer dermed som eksemplariske cases. Vi kan dog ikke inden for denne undersøgelses rammer belyse, om deres praksis faktisk 11

14 øger sandsynligheden for, at de sygemeldte borgere vender tilbage til arbejde igen. Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interview med mellemledere og sagsbehandlere i de fire jobcentre: 4 individuelle og 3 gruppeinterview med i alt 15 personer. Fokus for undersøgelsen har været følgende tre overordnede spørgsmål: 1. Hvordan forløber arbejdsskadesagerne i praksis, og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige sygedagpengeforløb? 2. På hvilke måder inddrager og samarbejder jobcentret med arbejdsgivere, sundhedsprofessionelle og fagforeninger i arbejdsskadesagerne? 3. Hvilke udfordringer oplever man i jobcentrene er de primære på arbejdsskadeområdet, og hvordan håndteres de? Dataindsamling, analyse og udarbejdelse af rapporten har fundet sted i januar-marts RESULTATER ARBEJDSSKADESAGER VS. SYGEDAGPENGESAGER Fra de undersøgte jobcentres perspektiv er en arbejdsskadesag generelt set en sygedagpengesag som alle andre. Når sagsbehandlerne i jobcentrene finder ud af, at en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik, svarer opfølgningsforløbet således overvejende til forløbet i øvrige sygedagpengesager. Derfor omhandler en væsentlig del af rapporten jobcentrenes praksis i sygedagpengesager generelt. Der er dog to steder, hvor arbejdsskadesagerne særligt adskiller sig: Ved muligheden for at forlænge sygedagpenge på baggrund af en verserende arbejdsskadesag og ved muligheden for samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen (ASK) og deres Fastholdelsescenter. ORGANISERING OG TILGANG PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET De undersøgte kommuner har organiseret sig forskelligt på sygedagpengeområdet, men har alle en form for opdeling i modtagelse og opfølgning af sygedagpengesager. I et af jobcentrene har én sagsbehandler det primære ansvar for alle sager, hvori der indgår en arbejdsskadeproblema- 12

15 tik. I de andre tre jobcentre fordeles arbejdsskadesagerne blandt alle sagsbehandlere. Alle jobcentre har endvidere fastholdelseskonsulenter, som står for kontakten til arbejdsgiveren, i alle sygedagpengesager, hvor den sygemeldte fortsat er ansat, og det skønnes relevant at etablere en kontakt. 2 De udvalgte jobcentres tilgang til sygedagpengeområdet er præget af en tidlig, aktiv og helhedsorienteret indsats, hvilket kommer til udtryk på forskellige måder: I alle de fire jobcentre lægger man vægt på at se borgeren tilbage i enhver form for beskæftigelse og dermed på borgerens udviklingsmuligheder. Den tidlige indsats udmøntes forskelligt. Ét jobcenter afholder fx som udgangspunkt første opfølgningssamtale i sjette uge, frem for ottende uge, som lovgivningen kræver. Et andet jobcenter sikrer blandt andet en tidlig indsats ved, at sagsbehandlerne selv fordeler sagerne imellem sig, så snart de modtager dem fra Ydelsesafdelingen, hvorved der hurtigst muligt er en sagsbehandler, der har fokus på hver enkelt sag. To jobcentre lægger endvidere stor vægt på, at opfølgningssamtalerne med borgerne i flest mulige tilfælde er personlige, fordi sagsbehandlerne herved får et godt kendskab til borgerens situation og udvikling og en personlig relation til borgeren, hvilket øger borgerens motivation i forhold til afklaring og evt. tilbagevenden til arbejde. 3 ARBEJDSSKADESAGERNES FORLØB Sagsbehandlerne opdager som regel, at en sygemelding omhandler en arbejdsskadesag ved, at det er angivet i oplysningsskemaet fra den sygemeldte borger. Der er dog en del sager, hvor det ikke er angivet, og hvor arbejdsskaden først opdages, anmeldes eller registreres hos ASK længe efter sygemeldingen. Det kan fx skyldes, at man først et stykke henne i forløbet finder ud af, at der kan være tale om en arbejdsskade (hvilket især er tilfældet med erhvervssygdomme), eller at borgeren tror, at sagen er blevet anmeldt af deres arbejdsgiver eller læge, men at dette ikke er tilfældet. I forhold til hvornår sagen registreres hos ASK, er det i forbin- 2. Det gør det fx ikke i sager, hvor borgeren og arbejdspladsen selv har lavet en plan for gradvis tilbagevenden, hvilket ifølge interviewpersonerne ofte er tilfældet, eller sager, hvor borgeren ikke ønsker at vende tilbage til arbejdspladsen fx hvis sygemeldingen skyldes arbejdsrelateret stress eller anden form for mistrivsel. 3. Ifølge sygedagpengeloven skal opfølgningssamtalerne altid være personlige, medmindre borgeren fx er deltidssygemeldt eller deltager i et aktivt tilbud. I de to jobcentre bestræber man sig dog alligevel på at holde personlige samtaler i disse tilfælde. 13

16 delse med arbejdsulykker ofte et problem, at sagen ligger længe hos forsikringsselskaberne. I flere sager har kommunerne således haft en sygemeldt borger, længe før sagen registreres hos ASK, hvilket kan være hæmmende for koordineringen af de to sagsforløb. Sagsbehandlerne i alle de undersøgte jobcentre har derfor fokus på at finde ud af, om der kan være tale om en arbejdsskade og i så fald, om den er anmeldt, primært gennem samtale med borgeren og evt. med hjælp fra ASK eller sundhedsprofessionelle. Når en arbejdsskadesag er blevet identificeret, er det videre forløb i høj grad defineret ved samarbejdet med forskellige interesserenter. JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ANDRE INTERESSENTER ASK OG FASTHOLDELSECENTRET I alle de fire jobcentre fremhæves samarbejdet med ASK og deres Fastholdelsescenter som helt afgørende for deres håndtering af arbejdsskadesager. 4 Jobcentrenes samarbejde med selve ASK består primært i, at de kan følge en konkret sag via det digitale system til aktindsigt Se sag, samt i en løbende udveksling af oplysninger fx kan kommunen få en speciallægeerklæring, som ASK har indhentet, eller ASK kan få resultatet af et afklaringsforløb foretaget af kommunen. Denne udveksling har mange fordele, fx idet man undgår meget dobbeltarbejde i forhold til at få belyst en sag grundigt. Nogle af sagsbehandlerne er dog frustrerede over ikke altid at kunne tyde oplysningerne i Se sag, eller at systemet ikke altid virker. I de undersøgte jobcentre sætter de derfor stor pris på deres faste kontaktperson hos ASK, som i høj grad gavner samarbejdet. I ét jobcenter har man således følt sig hæmmet i forhold til håndtering af arbejdsskadesagerne, fordi man i en længere periode ikke har haft en fast kontaktperson. Hvor brugen af Se sag og udvekslingen med ASK er relevant i alle arbejdsskadesager, går Fastholdelsescentret som udgangspunkt kun ind i sager, hvor arbejdsevnen er truet, og der er et fastholdelsesperspektiv. En væsentlig del af jobcentrenes samarbejde med Fastholdelsescentret består i hurtigst muligt at identificere disse sager. Derudover har interviewpersonerne særdeles gode erfaringer med Fastholdelsescentrets mulighed for at 4. At jobcentrene har et veletableret samarbejde med ASK, skyldes selvfølgelig til dels, at Fastholdelsescentret har været involveret i udvælgelsen af tre af de fire jobcentre. Det er dog ikke nogen garanti for, at jobcentrene oplever samarbejdet som altafgørende eller nødvendigvis positivt. 14

17 deltage i rundbordssamtaler og evt. på baggrund heraf træffe en midlertidig afgørelse om anerkendelse og evt. løbende erstatning. Endvidere oplever flere interviewpersoner, at medarbejderne fra Fastholdelsescentret spiller en vigtig rolle i forhold til at informere både sagsbehandlere og borgere om arbejdsskadesystemet og sagsgangene hos ASK, som mange af sagsbehandlerne oplever som særdeles kompliceret. ARBEJDSGIVERNE De interviewede sagsbehandlere fremhæver, at borgeren og arbejdsgiveren i langt de fleste sygedagpengesager selv får etableret et samarbejde om gradvis tilbagevenden, fx på baggrund af en foreliggende mulighedserklæring. Andre gange er det dog meningsfuldt, at jobcentret tager kontakt til arbejdsgiveren, og her adskiller de undersøgte jobcentres håndtering af arbejdsskadesager sig ikke fra håndteringen af øvrige sygedagpengesager. Efter første opfølgningssamtale med en borger sender tre af jobcentrene et brev til arbejdsgiveren om, at de har startet en sygedagpengesag og gerne vil samarbejde. I alle de undersøgte jobcentre kobler man derudover som udgangspunkt en fastholdelseskonsulent på alle sager, hvor der stadig er en arbejdsgiver. Dette omtales særlig positivt i et af jobcentrene, hvor fastholdelseskonsulenterne samtidig har myndighedsansvar i sygedagpengeopfølgningen og dermed kan træffe afgørelser i en sygedagpengesag på stedet, fx i forbindelse med en samtale med både medarbejder og arbejdsgiver ude i virksomheden. Der er umiddelbart nogle fordele i forhold til arbejdsgiverkontakten, som jobcentrene kan drage nytte af, hvis de tidligt finder ud af, at der er tale om en arbejdsskade. En af disse fordele er, at arbejdsgiverne, ifølge interviewpersonerne, ofte er villige til at strække sig lidt længere i arbejdsskadesager. En anden fordel kan være, at nogle medarbejdere overenskomstmæssigt er sikret imod opsigelse i længere tid, når der er tale om en arbejdsskade. Når de undersøgte jobcentre i en række arbejdsskadesager alligevel ikke inddrager arbejdsgiverne i endnu højere grad end i øvrige sygedagpengesager, skyldes det ifølge nogle interviewpersoner, at arbejdsskaden ofte opdages eller anmeldes for sent, så der alligevel ikke længere er en arbejdsgiver at kontakte. I forhold til den tidlige kontakt til arbejdsgiveren er det endvidere en væsentlig fordel, hvis jobcentrene har et godt kendskab og en god kontakt til de lokale virksomheder. Flere interviewpersoner mener, at 15

18 den bedste måde at lære virksomhederne at kende på er i samarbejdet om en konkret sag, fx med en sygemeldt medarbejder her kan fastholdelseskonsulenterne tage ud i virksomheden, som derigennem får et konkret kendskab til, hvad de kan gøre i samarbejde med jobcentret. Derefter vil de måske være mere tilbøjelige til selv at tage kontakt, evt. inden en medarbejder sygemeldes. Dette samarbejde fungerer således godt i én af kommunerne, hvor man har mange store industrivirksomheder, og mindre godt i en anden kommune med mange små virksomheder, som derfor relativt sjældent er i kontakt med jobcentret i forbindelse med en sygemelding. SUNDHEDSPROFESSIONELLE Jobcentrene er i deres sygedagpengeopfølgning generelt afhængige af blandt andre praktiserende læger og speciallæger. Hvad angår samarbejdet med de praktiserende læger, har lægerne i nogle af kommunerne været frustrerede over at skulle udfylde forskellige attester uden at være klar over hvorfor eller i forbindelse med arbejdsskadesager at blive bedt om at sende de samme oplysninger til både jobcentret og ASK. I flere af jobcentrene har man derfor iværksat forskellige initiativer, som skal styrke samarbejdet mellem de kommunale sagsbehandlere og de praktiserende læger. Udvekslingen af lægefaglige oplysninger imellem ASK og jobcentrene lader til at være en væsentlig fordel for begge parter, såvel som for lægerne, som derved undgår meget dobbeltarbejde. I forhold til udvekslingen af lægefaglige oplysninger imellem ASK og jobcentret skal det dog påpeges, at den ene part ikke altid kan bruge de oplysninger, den anden part indhenter. Oplysningerne er således ofte for brede til at gavne ASK s vurdering nævneværdigt, hvis det er jobcentret, der har indhentet dem, og omvendt for specifikke for jobcentret, når ASK har indhentet dem. Specifikt i forhold til arbejdsskader kan de arbejdsmedicinske klinikker (AMK erne) endvidere spille en vigtig rolle. Klinikkerne er umiddelbart et oplagt bindeled mellem sundhedssektor, arbejdsplads og jobcenter fx hvis jobcentrets fastholdelses- eller virksomhedskonsulent inddrager dem i forhold til at undersøge en skadelidt borgers muligheder på en given arbejdsplads. Der lader dog til at være et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem AMK erne og de undersøgte jobcentre, hvor klinikkerne bruges meget forskelligt. Den forskellige brug lader dels til at afhænge af, hvorvidt jobcentrene har henvisningsret til AMK erne eller ej hvilket det kun er ét af de undersøgte jobcentre, der har. 16

19 FAGFORENINGERNE I forhold til arbejdsskadesager såvel som sygedagpengesager generelt fungerer fagforeningerne som sparringspartner og bisidder for sygemeldte borgere. I alle de undersøgte jobcentre oplever man overvejende at have et godt samarbejde med de lokale fagforeningsrepræsentanter i forhold til sygedagpengesager. Flere af jobcentrene har stor gavn af dette, blandt andet takket være fagforeningernes fagspecifikke kompetencer, netværk og forståelse for den enkelte borger. Der kan dog også opstå situationer, hvor man fra jobcentrets side oplever, at en fagforeningsrepræsentant er mest optaget af at sikre borgeren den størst mulige økonomiske forsørgelse, imens jobcentret er mere optaget af borgerens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. UDFORDRINGER SPECIFIKT PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET BORGERES MANGLENDE MOTIVATION Fra de undersøgte jobcentres perspektiv er en af de væsentligste udfordringer i forhold til arbejdsskadesager, at det kan være svært at motivere nogle borgere i forhold til at indgå i et afklarende eller opkvalificerende forløb. Den manglende motivation hos borgerne lader særligt til at relatere sig til, at de har svært ved at gennemskue samspillet mellem arbejdsskadesagen og sygedagpengesagen, herunder at de er i tvivl om, hvilken betydning deres deltagelse i afklarende forløb i kommunen kan have for udmålingen af deres erstatning. Der er sandsynligvis tilfælde, hvor borgere strategisk forsøger at undgå at deltage i afklaringsforløb. Men som de interviewede sagsbehandlere oplever det, skyldes borgernes tilbageholdenhed som oftest en grundlæggende frustration, tvivl og forvirring om, hvordan deres arbejdsskadesag forløber, og hvad udfaldet vil blive snarere end et bevidst forsøg på at maksimere deres erstatning. I de undersøgte jobcentre søger man på forskellig vis at motivere skadelidte borgere til alligevel at deltage i den udviklings- og afklaringsproces, der er sagsbehandlingens formål. Det gør man fx ved at gøre borgeren opmærksom på, at når ASK først træffer afgørelse, er det ikke sikkert, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge, og at det derfor er afgørende på det tidspunkt at have en plan for tilbagevenden til arbejde, baseret på et velunderbygget billede af borgerens evner. Derudover kan de midlertidige afgørelser fra ASK være et afgørende redskab til at 17

20 sikre borgerne en økonomisk afklaring og den anerkendelse af deres skade, som mange tilsyneladende har brug for for at kunne tænke fremad. EN KOMPLEKS LOVGIVNING En anden central udfordring er, at flere af de interviewede sagsbehandlere ikke er fortrolige med sagsforløbet og grundlaget for afgørelserne hos ASK, og hvordan deres egen praksis har betydning herfor. Det medfører, at sagsbehandlerne kan have svært ved at forklare borgeren, hvordan arbejdsskadesagen og sygedagpengesagen spiller sammen, hvilket som sagt kan være problematisk i forhold til at motivere arbejdsskadelidte borgere til at deltage i afklarende forløb. Nogle sagsbehandlere efterlyser, at ASK bliver bedre til at informere alle borgere om, hvilken betydning deres afgørelser har for sygedagpengeforløbet hos kommunen og omvendt, sådan som medarbejderne fra Fastholdelsescentret af og til gør det ved rundbordssamtaler. En anden løsning kan være at lade få sagsbehandlere have ansvaret for arbejdsskadesagerne, som det er tilfældet i ét af jobcentrene, hvorved de hurtigere kan opbygge den fornødne viden og erfaring. En sådan organisering er dog selvfølgelig sårbar i forhold til evt. sygdom eller opsigelse. ARBEJDSSKADEANMELDELSEN SOM FORSØRGELSESSTRATEGI Endelig oplever nogle af vores interviewpersoner det som en udfordring i forhold til den eksisterende lovgivning, at der i stigende grad anmeldes arbejdsskadesager, kort tid inden en borgers sygedagpenge evt. skal forlænges. I flere jobcentre oplever man, at denne mulighed anvendes strategisk af borgere, ofte støttet af deres fagforening, for at få forlænget sygedagpengene på baggrund af en verserende arbejdsskadesag, selvom den konkrete sag højst sandsynligt aldrig vil blive anerkendt. I andre af jobcentrene oplever man dog ikke dette som et væsentligt problem. Her påpeges det, at hvis man i jobcentret har gjort tilstrækkeligt for at afdække borgerens muligheder og kompetencer, vil forlængelsen alligevel bortfalde på baggrund af, at borgeren ikke kan erklæres uarbejdsdygtig. Ingen af interviewpersonerne oplever, at de ændrede regler i forhold til førtidspension og fleksjob har haft betydning for deres håndtering af arbejdsskadesager. 18

21 DISKUSSION På baggrund af undersøgelsens resultater vil vi her fremhæve en række punkter angående jobcentrenes praksis, som man med fordel kan tage højde for i en vurdering af, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres herunder, hvordan man i højere grad kan indarbejde et fokus på arbejdsfastholdelse. En mindre undersøgelse som denne kan bidrage med værdifulde indsigter, men rejser samtidig mange spørgsmål, som ikke kan besvares inden for undersøgelsens rammer. Vi vil derfor ligeledes fremhæve nogle spørgsmål, som kan danne grundlag for videre undersøgelser. SPOT PÅ ARBEJDSSKADER I forhold til jobcentrenes praksis adskiller arbejdsskaderne sig kun fra de øvrige sygedagpengesager, hvis man i det enkelte jobcenter beslutter sig for, at de skal det ellers kan en arbejdsskadesag blive behandlet som enhver anden sygedagpengesag, med muligheden for at forlænge på baggrund af en verserende arbejdsskadesag som den eneste undtagelse. Vores undersøgelse tyder på, at det kan være en væsentlig fordel for borgeren, såvel som for kommunen selv, at man i jobcentret er opmærksomme på, hvornår en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik: Sagsbehandlernes opmærksomhed kan være med til at sikre, at en arbejdsskade hurtigst muligt opdages, anmeldes og registreres hos ASK, så man her kan træffe afgørelse hurtigst muligt. En borger, der venter på afgørelse fra ASK, kan være svær at motivere til deltagelse i et afklaringsforløb, men en hurtig (evt. midlertidig) afgørelse kan gavne de skadelidte borgeres motivation og dermed deres mulighed for at vende tilbage til arbejde. Jo tidligere sagsbehandlerne opdager, at der er tale om en arbejdsskade, jo tidligere kan de indgå et samarbejde med ASK og evt. Fastholdelsescentret om at udveksle oplysninger om en sag, identificere risikosager og undersøge mulighederne for evt. at træffe en midlertidig afgørelse. Det tætte samarbejde med ASK kan i mange tilfælde medvirke til at skabe fremdrift i både kommunens sygedagpengesag og arbejdsskadesagen hos ASK hvilket på sigt både gavner borgerens mulighed for tilbagevenden til arbejde og mindsker kommunens udgifter til sygedagpenge. 19

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Februar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Februar 2014 BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen. Sygedagpengereform - Forsikring & Pensions høringssvar Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Att.: Flemming Frandsen Sygedagpengereform - s høringssvar 24.03.2014 takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslag om sygedagpengereform.

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

indsats for sygemeldte

indsats for sygemeldte Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte En litteraturoversigt 12:06 Jan Høgelund 12:06 EFFEKTER AF DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS FOR SYGEMELDTE EN LITTERATUROVERSIGT JAN HØGELUND

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere

NÅR EN BORGER BLIVER SYG Stærkere samarbejde mellem jobcenter og læge om sygemeldte borgere Træder delvist i kraft den 1. juli 2014 NY SYGEDAGPENGEMODEL NYE REGLER Resterende ændringer træder i kraft den 5. januar CK FAST-TR A T ER IS R F S ID NYE T ARINGSJOBAFKL LØB FOR NÅR EN BORGER BLIVER

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Til Skadelidte Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så? Forsikring Stevns & Faxe kommuner Samarbejde Hvad gør du som skadelidt? Det første du skal gøre, når du har været ude for en arbejdsulykke, er

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE

SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE SAMARBEJDSAFTALE OM SYGEMELDTE Information om samarbejdsaftale mellem Jobcenter Aarhus og LO a-kasser Senest revideret november - 2014 Formål og indhold Samarbejdsaftalen har til formål at fremme en fælles

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb...

Forord... 3. At være aktiv sygemeldt... 4. Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5. Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... Når du bliver syg Indholdsfortegnelse Forord... 3 At være aktiv sygemeldt... 4 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge?... 5 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb... 6 Ved alvorlig livstruende sygdom...

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR

LANGVARIGT SYGEFRAVÆR LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN 03:20 LANGVARIGT SYGEFRAVÆR Hvad sker der og hvordan går det? JAN HØGELUND / TRINE FILGES / SØREN JENSEN

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder

SYGEDAGPENGE. Samarbejde med virksomheder SYGEDAGPENGE Samarbejde med virksomheder ORGANISERING I SOCIAL OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNIN GEN SYGEDAGPENGE ODENSE HVAD ER VI FOR EN STØRRELSE OG HVAD ER VORES MISSION. Vores mission: at bringe sygemeldte

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Tirsdag den 26-06-2007 Mødested: Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Jan Christensen Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

SYGEDAGPENGEMODTAGERE

SYGEDAGPENGEMODTAGERE GUIDE TIL JOBCENTER- MEDARBEJDERE VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FOR SYGEDAGPENGEMODTAGERE 1 MARTS 2015 Indholdsfortegnelse Guidens indhold og formål 3 Virksomheden som samarbejdspartner 3 Samarbejdet med den

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel

B I L A G 1. Den nye sygedagpengemodel B I L A G 1 December 2013 Den nye sygedagpengemodel Problemstilling Omkring 400.000 personer modtager årligt sygedagpenge. Heraf mister flere tusinde berørte personer retten til sygedagpenge som følge

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere