KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET
|
|
- Mia Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT
2
3 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER REBEKKA BILLE HELLE HOLT KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
4 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og integration ISSN: e-isbn: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Colourbox Netpublikation 2014 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
5 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 SAMMENFATNING OG DISKUSSION 11 Baggrund og metode 11 Resultater 12 Diskussion 19 2 BAGGRUND OG METODE 25 Baggrund 25 Fakta om arbejdsskader 26 Viden om fastholdelse af sygemeldte og arbejdsskadelidte 29 Masser af fastholdelse begrebsafklaring 33 Metode 34 Læsevejledning 37
6 3 ARBEJDSSKADESAGER I JOBCENTRENE TILGANG OG HÅNDTERING 39 Skelnen mellem en arbejdsskadesag og øvrige sygedagpengesager 39 Organisering og overordnet tilgang på sygedagpengeområdet 41 Arbejdsskadesagernes forløb 49 Sammenfatning 54 4 SAMARBEJDET MED ANDRE INTERESSENTER 57 ASK og Fastholdelsescentret 58 Arbejdsgiverne 66 Sundhedsprofessionelle 72 Fagforeningerne 76 Sammenfatning 79 CENTRALE UDFORDRINGER FRA JOBCENTRENES PERSPEKTIV 83 Motivation af borgere 83 Sagsbehandlernes (manglende) kendskab til arbejdsskadesystemet 88 Udfordringer i forhold til lovgivningen 90 Sammenfatning 92 LITTERATUR 95 SFI-RAPPORTER SIDEN
7 FORORD Regeringen nedsatte i efteråret 2013 et ekspertudvalg, som har haft til opgave at se på, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres, og særligt, hvordan man i højere grad kan sikre fokus på arbejdsfastholdelse af skadelidte borgere. I forbindelse med ekspertudvalgets arbejde er SFI blevet bedt om at foretage en undersøgelse af, hvordan man i udvalgte jobcentre håndterer arbejdsskadesager. Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater. Vi vil gerne takke de mellemledere og sagsbehandlere i de udvalgte jobcentre, der har deltaget i undersøgelsen som interviewpersoner og gæstfrit taget imod os. Derudover vil vi gerne takke Steen Østergård Jensen fra Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, som har delt sin store erfaring på området med os. Endelig vil vi gerne takke professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet, der som lektør har bidraget med værdifulde kommentarer til rapporten. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Rebekka Bille og seniorforsker Helle Holt, der ligeledes har været projektleder på undersøgelsen. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, december 2014 AGI CSONKA 5
8 6
9 RESUMÉ Ca danskere kommer årligt til skade på jobbet. En del af disse skader resulterer i oprettelsen af en sygedagpengesag i jobcenteret. Spørgsmålet er, hvordan jobcentrene behandler disse ofte komplicerede sager og hvilken betydning behandlingen har for borgerens mulighed for arbejdsfastholdelse. Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af, hvordan man i fire jobcentre håndterer sygedagpengesager der indeholder en arbejdsskadeproblematik, og hvilke udfordringer jobcentrene oplever i denne type sager. Rapporten er udarbejdet med henblik på at tjene som inspiration for arbejdet i det ekspertudvalg på arbejdsskadeområdet, der blev nedsat af Beskæftigelsesministeriet i efteråret Udover at inspirere ekspertudvalgets arbejde, kan rapporten med fordel læses af praktikere, der er interesserede i, hvordan man kan organisere sygedagpengeområdet og håndtere de komplicerede arbejdsskadesager. 7
10 RESULTATER FORDEL MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ARBEJDSSKADER I JOBCENTRE Det kan være en stor fordel for både kommuner og borgere, at sagsbehandlerne i jobcentrene fra starten er opmærksomme på, om en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik. En af fordelene er, at sagsbehandlerne dermed kan medvirke til, at arbejdsskadesagen anmeldes og registreres hos Arbejdsskadestyrelsen (ASK), så sagsbehandlingen her kan gå i gang. Derudover kan jobcentret etablere et samarbejde med ASK. Jobcentrenes samarbejde med ASK er, ifølge vores interviewpersoner, et meget væsentligt element i god håndtering af arbejdsskadesager. Samarbejdet består overvejende i gensidig udveksling af blandt andet lægefaglige oplysninger om konkrete sager. Derudover er samarbejdet med Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter centralt. Fastholdelsescenteret tilbyder jobcenterets sagsbehandlere sparring om komplicerede arbejdsskadesager. Derudover har Fastholdelsescentrets medarbejdere mulighed for at deltage i rundbordssamtaler i jobcentrene og evt. på baggrund heraf træffe midlertidige afgørelser om erstatning i arbejdsskadesagen. Hvis ikke sagsbehandlerne er opmærksomme på, om en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik, risikerer sagerne at blive forlænget unødigt, fordi de ikke bliver opdaget eller anmeldt i tide. Derved forsinkes sagsbehandlingen hos ASK, ligesom muligheden for samarbejde mellem jobcentret, ASK og Fastholdelsescentret ikke udnyttes optimalt. En unødig forlængelse af en sygedagpengesag gavner hverken kommunens økonomi eller borgernes muligheder for at vende tilbage til arbejde. FORDEL MED SAMARBEJDE MELLEM JOBCENTRE OG VIRKSOMHEDER Et godt samarbejde mellem jobcentret og de lokale virksomheder kan være med til at sikre, at jobcentrene tidligt opdager, om en sygemelding er baseret på en arbejdsskade. Hvis et sådant samarbejde etableres tidligt, kan det endvidere være med til at forhindre, at den sygemeldte mister sit job som følge af sin arbejdsskade. I forhold til samarbejdet med virksomhederne har de undersøgte jobcentre gode erfaringer med at have interne fastholdelseskonsulenter i kommunen, som står for kontakten til arbejdsgiverne i relevante sager 8
11 særligt hvis fastholdelseskonsulenterne samtidig har myndighedsansvar i forhold til sygedagpengeopfølgningen. FORDEL MED SAMARBEJDE MELLEM JOBCENTRE OG SUNDHEDS-SYSTEMET Et samarbejde mellem jobcentre, ASK og sundhedssystemet kan gavne udvekslingen af oplysninger om arbejdsskadesagens fremdrift og borgerens helbredstilstand samt reducere antallet af lægebesøg for de arbejdsskadelidte. Derudover lader der til at være et potentiale i jobcentrenes samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker, som har specialviden om arbejdsrelaterede sygdomme, men som benyttes i meget varierende omfang i de undersøgte jobcentre. CENTRALE UDFORDRINGER I JOBCENTRENES SAGSBEHANDLING En central udfordring for jobcentrene er at motivere arbejdsskadelidte borgere til at deltage i fx opkvalificerende forløb i kommunerne. Sagsbehandlerne kan opleve, at arbejdsskadelidte borgere er tilbageholdende, blandt andet fordi de er i tvivl om, hvilken betydning deltagelsen kan have for deres erstatning. En anden central udfordring er, at mange sagsbehandlere oplever arbejdsskadesystemet som kompliceret og har svært ved at forklare arbejdsskadelidte borgere, hvordan sygedagpengesagen og arbejdsskadesagen spiller sammen hvilket igen gør det svært at motivere borgerne. En mulig løsning på dette problem er at have én eller to sagsbehandlere, der behandler alle arbejdsskadesager, og som dermed har bred indsigt og erfaring på området. Det mindsker samtidig jobcentrenes afhængighed af samarbejdet med ASK, fordi sagsbehandlerne i højere grad selv kan vurdere, hvornår og i hvilke sager Fastholdelsescentret skal inddrages. PERSPEKTIVER Rapportens konklusioner understøtter i vidt omfang den eksisterende viden om, hvad der er god praksis i sygedagpengeopfølgning i forhold til at optimere sygemeldte borgeres muligheder for at vende tilbage til arbejde. Det drejer sig blandt andet om, at jobcentret sætter tidligt ind og sikrer fremdrift i sagen, om at skabe god koordinering mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedssystemet og om at inddrage arbejdsgiverne mest muligt og hurtigst muligt. Undersøgelsen understøtter dermed ligeledes Carsten Koch-udvalgets anbefalinger fra foråret 2014 om at styrke 9
12 samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre. 1 Disse konklusioner gælder også i arbejdsskadesager men her er det væsentligt ligeledes at have fokus på de parallelle sagsforløb hos jobcenteret og ASK. ASK er en helt central samarbejdspartner for jobcentrene i forbindelse med arbejdsskadesager. Derudover bidrager undersøgelsen med følgende indsigter til inspiration for jobcentres almindelige sygedagpengeforløb: Kommunale fastholdelseskonsulenter kan bidrage til en tidlig inddragelse af virksomhederne En specialiseringsstrategi kan være en fordel på lovgivningsmæssigt komplicerede områder De arbejdsmedicinske klinikkers specialiserede viden om arbejdsrelaterede helbredsproblemer kan med fordel inddrages i sygedagpengesager Borgernes usikkerhed omkring en fremtidig forsørgelse kan skabe mindre motiverede borgere i forhold til jobcenterets tilbud om fx arbejdsprøvning og aktivering. GRUNDLAG Rapporten er baseret på en mindre kvalitativ undersøgelse, som består af semistrukturerede interview i fire udvalgte jobcentre udført i perioden januar-februar I alt er der til undersøgelsen foretaget: 4 individuelle interview med 3 ledere af kommunernes sygedagpengeafdelinger og 1 koordinerende sagsbehandler. 3 gruppeinterview med i alt 11 sagsbehandlere. 1. Regeringen nedsatte i februar 2013 et ekspertudvalg med Carsten Koch som formand, der skulle gennemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark det såkaldte Carsten Kochudvalg. Udvalget har blandt andet fokus på, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan hjælpe ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, hvordan man sikrer en meningsfuld beskæftigelsesindsats for den enkelte, samt hvordan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre kan styrkes. Den første rapport med ekspertudvalgets anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats for dagpengemodtagere blev offentliggjort d.25.februar Udvalgets arbejde forventes afsluttet i efteråret
13 KAPITEL 1 SAMMENFATNING OG DISKUSSION BAGGRUND OG METODE I efteråret 2013 nedsatte Beskæftigelsesministeriet et ekspertudvalg på arbejdsskadeområdet. Udvalgets opgave har været at komme med forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres med særligt fokus på, hvordan man i højere grad end hidtil kan tænke arbejdsfastholdelse af skadelidte borgere ind i arbejdsskadesystemet. I den forbindelse har SFI foretaget en mindre kvalitativ undersøgelse af, hvordan man håndterer arbejdsskadesager i fire af landets jobcentre. Denne rapport præsenterer og diskuterer undersøgelsens fund. De fire jobcentre (i Assens, Greve, Ikast-Brande og Aarhus Kommune) er udvalgt dels i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter, som har et godt kendskab til praksis i mange af landets jobcentre, dels på baggrund af vores kendskab til ét af jobcentrene fra en tidligere undersøgelse (Bille m.fl., 2013). De er udvalgt på baggrund af Fastholdelsescentrets, vores og jobcentrenes egne vurderinger af deres praksis som god blandt andet på baggrund af, at deres praksis i vidt omfang stemmer overens med den eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til arbejdsfastholdelse af sygemeldte borgere. De udvalgte jobcentre fungerer dermed som eksemplariske cases. Vi kan dog ikke inden for denne undersøgelses rammer belyse, om deres praksis faktisk 11
14 øger sandsynligheden for, at de sygemeldte borgere vender tilbage til arbejde igen. Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interview med mellemledere og sagsbehandlere i de fire jobcentre: 4 individuelle og 3 gruppeinterview med i alt 15 personer. Fokus for undersøgelsen har været følgende tre overordnede spørgsmål: 1. Hvordan forløber arbejdsskadesagerne i praksis, og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige sygedagpengeforløb? 2. På hvilke måder inddrager og samarbejder jobcentret med arbejdsgivere, sundhedsprofessionelle og fagforeninger i arbejdsskadesagerne? 3. Hvilke udfordringer oplever man i jobcentrene er de primære på arbejdsskadeområdet, og hvordan håndteres de? Dataindsamling, analyse og udarbejdelse af rapporten har fundet sted i januar-marts RESULTATER ARBEJDSSKADESAGER VS. SYGEDAGPENGESAGER Fra de undersøgte jobcentres perspektiv er en arbejdsskadesag generelt set en sygedagpengesag som alle andre. Når sagsbehandlerne i jobcentrene finder ud af, at en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik, svarer opfølgningsforløbet således overvejende til forløbet i øvrige sygedagpengesager. Derfor omhandler en væsentlig del af rapporten jobcentrenes praksis i sygedagpengesager generelt. Der er dog to steder, hvor arbejdsskadesagerne særligt adskiller sig: Ved muligheden for at forlænge sygedagpenge på baggrund af en verserende arbejdsskadesag og ved muligheden for samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen (ASK) og deres Fastholdelsescenter. ORGANISERING OG TILGANG PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET De undersøgte kommuner har organiseret sig forskelligt på sygedagpengeområdet, men har alle en form for opdeling i modtagelse og opfølgning af sygedagpengesager. I et af jobcentrene har én sagsbehandler det primære ansvar for alle sager, hvori der indgår en arbejdsskadeproblema- 12
15 tik. I de andre tre jobcentre fordeles arbejdsskadesagerne blandt alle sagsbehandlere. Alle jobcentre har endvidere fastholdelseskonsulenter, som står for kontakten til arbejdsgiveren, i alle sygedagpengesager, hvor den sygemeldte fortsat er ansat, og det skønnes relevant at etablere en kontakt. 2 De udvalgte jobcentres tilgang til sygedagpengeområdet er præget af en tidlig, aktiv og helhedsorienteret indsats, hvilket kommer til udtryk på forskellige måder: I alle de fire jobcentre lægger man vægt på at se borgeren tilbage i enhver form for beskæftigelse og dermed på borgerens udviklingsmuligheder. Den tidlige indsats udmøntes forskelligt. Ét jobcenter afholder fx som udgangspunkt første opfølgningssamtale i sjette uge, frem for ottende uge, som lovgivningen kræver. Et andet jobcenter sikrer blandt andet en tidlig indsats ved, at sagsbehandlerne selv fordeler sagerne imellem sig, så snart de modtager dem fra Ydelsesafdelingen, hvorved der hurtigst muligt er en sagsbehandler, der har fokus på hver enkelt sag. To jobcentre lægger endvidere stor vægt på, at opfølgningssamtalerne med borgerne i flest mulige tilfælde er personlige, fordi sagsbehandlerne herved får et godt kendskab til borgerens situation og udvikling og en personlig relation til borgeren, hvilket øger borgerens motivation i forhold til afklaring og evt. tilbagevenden til arbejde. 3 ARBEJDSSKADESAGERNES FORLØB Sagsbehandlerne opdager som regel, at en sygemelding omhandler en arbejdsskadesag ved, at det er angivet i oplysningsskemaet fra den sygemeldte borger. Der er dog en del sager, hvor det ikke er angivet, og hvor arbejdsskaden først opdages, anmeldes eller registreres hos ASK længe efter sygemeldingen. Det kan fx skyldes, at man først et stykke henne i forløbet finder ud af, at der kan være tale om en arbejdsskade (hvilket især er tilfældet med erhvervssygdomme), eller at borgeren tror, at sagen er blevet anmeldt af deres arbejdsgiver eller læge, men at dette ikke er tilfældet. I forhold til hvornår sagen registreres hos ASK, er det i forbin- 2. Det gør det fx ikke i sager, hvor borgeren og arbejdspladsen selv har lavet en plan for gradvis tilbagevenden, hvilket ifølge interviewpersonerne ofte er tilfældet, eller sager, hvor borgeren ikke ønsker at vende tilbage til arbejdspladsen fx hvis sygemeldingen skyldes arbejdsrelateret stress eller anden form for mistrivsel. 3. Ifølge sygedagpengeloven skal opfølgningssamtalerne altid være personlige, medmindre borgeren fx er deltidssygemeldt eller deltager i et aktivt tilbud. I de to jobcentre bestræber man sig dog alligevel på at holde personlige samtaler i disse tilfælde. 13
16 delse med arbejdsulykker ofte et problem, at sagen ligger længe hos forsikringsselskaberne. I flere sager har kommunerne således haft en sygemeldt borger, længe før sagen registreres hos ASK, hvilket kan være hæmmende for koordineringen af de to sagsforløb. Sagsbehandlerne i alle de undersøgte jobcentre har derfor fokus på at finde ud af, om der kan være tale om en arbejdsskade og i så fald, om den er anmeldt, primært gennem samtale med borgeren og evt. med hjælp fra ASK eller sundhedsprofessionelle. Når en arbejdsskadesag er blevet identificeret, er det videre forløb i høj grad defineret ved samarbejdet med forskellige interesserenter. JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ANDRE INTERESSENTER ASK OG FASTHOLDELSECENTRET I alle de fire jobcentre fremhæves samarbejdet med ASK og deres Fastholdelsescenter som helt afgørende for deres håndtering af arbejdsskadesager. 4 Jobcentrenes samarbejde med selve ASK består primært i, at de kan følge en konkret sag via det digitale system til aktindsigt Se sag, samt i en løbende udveksling af oplysninger fx kan kommunen få en speciallægeerklæring, som ASK har indhentet, eller ASK kan få resultatet af et afklaringsforløb foretaget af kommunen. Denne udveksling har mange fordele, fx idet man undgår meget dobbeltarbejde i forhold til at få belyst en sag grundigt. Nogle af sagsbehandlerne er dog frustrerede over ikke altid at kunne tyde oplysningerne i Se sag, eller at systemet ikke altid virker. I de undersøgte jobcentre sætter de derfor stor pris på deres faste kontaktperson hos ASK, som i høj grad gavner samarbejdet. I ét jobcenter har man således følt sig hæmmet i forhold til håndtering af arbejdsskadesagerne, fordi man i en længere periode ikke har haft en fast kontaktperson. Hvor brugen af Se sag og udvekslingen med ASK er relevant i alle arbejdsskadesager, går Fastholdelsescentret som udgangspunkt kun ind i sager, hvor arbejdsevnen er truet, og der er et fastholdelsesperspektiv. En væsentlig del af jobcentrenes samarbejde med Fastholdelsescentret består i hurtigst muligt at identificere disse sager. Derudover har interviewpersonerne særdeles gode erfaringer med Fastholdelsescentrets mulighed for at 4. At jobcentrene har et veletableret samarbejde med ASK, skyldes selvfølgelig til dels, at Fastholdelsescentret har været involveret i udvælgelsen af tre af de fire jobcentre. Det er dog ikke nogen garanti for, at jobcentrene oplever samarbejdet som altafgørende eller nødvendigvis positivt. 14
17 deltage i rundbordssamtaler og evt. på baggrund heraf træffe en midlertidig afgørelse om anerkendelse og evt. løbende erstatning. Endvidere oplever flere interviewpersoner, at medarbejderne fra Fastholdelsescentret spiller en vigtig rolle i forhold til at informere både sagsbehandlere og borgere om arbejdsskadesystemet og sagsgangene hos ASK, som mange af sagsbehandlerne oplever som særdeles kompliceret. ARBEJDSGIVERNE De interviewede sagsbehandlere fremhæver, at borgeren og arbejdsgiveren i langt de fleste sygedagpengesager selv får etableret et samarbejde om gradvis tilbagevenden, fx på baggrund af en foreliggende mulighedserklæring. Andre gange er det dog meningsfuldt, at jobcentret tager kontakt til arbejdsgiveren, og her adskiller de undersøgte jobcentres håndtering af arbejdsskadesager sig ikke fra håndteringen af øvrige sygedagpengesager. Efter første opfølgningssamtale med en borger sender tre af jobcentrene et brev til arbejdsgiveren om, at de har startet en sygedagpengesag og gerne vil samarbejde. I alle de undersøgte jobcentre kobler man derudover som udgangspunkt en fastholdelseskonsulent på alle sager, hvor der stadig er en arbejdsgiver. Dette omtales særlig positivt i et af jobcentrene, hvor fastholdelseskonsulenterne samtidig har myndighedsansvar i sygedagpengeopfølgningen og dermed kan træffe afgørelser i en sygedagpengesag på stedet, fx i forbindelse med en samtale med både medarbejder og arbejdsgiver ude i virksomheden. Der er umiddelbart nogle fordele i forhold til arbejdsgiverkontakten, som jobcentrene kan drage nytte af, hvis de tidligt finder ud af, at der er tale om en arbejdsskade. En af disse fordele er, at arbejdsgiverne, ifølge interviewpersonerne, ofte er villige til at strække sig lidt længere i arbejdsskadesager. En anden fordel kan være, at nogle medarbejdere overenskomstmæssigt er sikret imod opsigelse i længere tid, når der er tale om en arbejdsskade. Når de undersøgte jobcentre i en række arbejdsskadesager alligevel ikke inddrager arbejdsgiverne i endnu højere grad end i øvrige sygedagpengesager, skyldes det ifølge nogle interviewpersoner, at arbejdsskaden ofte opdages eller anmeldes for sent, så der alligevel ikke længere er en arbejdsgiver at kontakte. I forhold til den tidlige kontakt til arbejdsgiveren er det endvidere en væsentlig fordel, hvis jobcentrene har et godt kendskab og en god kontakt til de lokale virksomheder. Flere interviewpersoner mener, at 15
18 den bedste måde at lære virksomhederne at kende på er i samarbejdet om en konkret sag, fx med en sygemeldt medarbejder her kan fastholdelseskonsulenterne tage ud i virksomheden, som derigennem får et konkret kendskab til, hvad de kan gøre i samarbejde med jobcentret. Derefter vil de måske være mere tilbøjelige til selv at tage kontakt, evt. inden en medarbejder sygemeldes. Dette samarbejde fungerer således godt i én af kommunerne, hvor man har mange store industrivirksomheder, og mindre godt i en anden kommune med mange små virksomheder, som derfor relativt sjældent er i kontakt med jobcentret i forbindelse med en sygemelding. SUNDHEDSPROFESSIONELLE Jobcentrene er i deres sygedagpengeopfølgning generelt afhængige af blandt andre praktiserende læger og speciallæger. Hvad angår samarbejdet med de praktiserende læger, har lægerne i nogle af kommunerne været frustrerede over at skulle udfylde forskellige attester uden at være klar over hvorfor eller i forbindelse med arbejdsskadesager at blive bedt om at sende de samme oplysninger til både jobcentret og ASK. I flere af jobcentrene har man derfor iværksat forskellige initiativer, som skal styrke samarbejdet mellem de kommunale sagsbehandlere og de praktiserende læger. Udvekslingen af lægefaglige oplysninger imellem ASK og jobcentrene lader til at være en væsentlig fordel for begge parter, såvel som for lægerne, som derved undgår meget dobbeltarbejde. I forhold til udvekslingen af lægefaglige oplysninger imellem ASK og jobcentret skal det dog påpeges, at den ene part ikke altid kan bruge de oplysninger, den anden part indhenter. Oplysningerne er således ofte for brede til at gavne ASK s vurdering nævneværdigt, hvis det er jobcentret, der har indhentet dem, og omvendt for specifikke for jobcentret, når ASK har indhentet dem. Specifikt i forhold til arbejdsskader kan de arbejdsmedicinske klinikker (AMK erne) endvidere spille en vigtig rolle. Klinikkerne er umiddelbart et oplagt bindeled mellem sundhedssektor, arbejdsplads og jobcenter fx hvis jobcentrets fastholdelses- eller virksomhedskonsulent inddrager dem i forhold til at undersøge en skadelidt borgers muligheder på en given arbejdsplads. Der lader dog til at være et uudnyttet potentiale i samarbejdet mellem AMK erne og de undersøgte jobcentre, hvor klinikkerne bruges meget forskelligt. Den forskellige brug lader dels til at afhænge af, hvorvidt jobcentrene har henvisningsret til AMK erne eller ej hvilket det kun er ét af de undersøgte jobcentre, der har. 16
19 FAGFORENINGERNE I forhold til arbejdsskadesager såvel som sygedagpengesager generelt fungerer fagforeningerne som sparringspartner og bisidder for sygemeldte borgere. I alle de undersøgte jobcentre oplever man overvejende at have et godt samarbejde med de lokale fagforeningsrepræsentanter i forhold til sygedagpengesager. Flere af jobcentrene har stor gavn af dette, blandt andet takket være fagforeningernes fagspecifikke kompetencer, netværk og forståelse for den enkelte borger. Der kan dog også opstå situationer, hvor man fra jobcentrets side oplever, at en fagforeningsrepræsentant er mest optaget af at sikre borgeren den størst mulige økonomiske forsørgelse, imens jobcentret er mere optaget af borgerens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. UDFORDRINGER SPECIFIKT PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET BORGERES MANGLENDE MOTIVATION Fra de undersøgte jobcentres perspektiv er en af de væsentligste udfordringer i forhold til arbejdsskadesager, at det kan være svært at motivere nogle borgere i forhold til at indgå i et afklarende eller opkvalificerende forløb. Den manglende motivation hos borgerne lader særligt til at relatere sig til, at de har svært ved at gennemskue samspillet mellem arbejdsskadesagen og sygedagpengesagen, herunder at de er i tvivl om, hvilken betydning deres deltagelse i afklarende forløb i kommunen kan have for udmålingen af deres erstatning. Der er sandsynligvis tilfælde, hvor borgere strategisk forsøger at undgå at deltage i afklaringsforløb. Men som de interviewede sagsbehandlere oplever det, skyldes borgernes tilbageholdenhed som oftest en grundlæggende frustration, tvivl og forvirring om, hvordan deres arbejdsskadesag forløber, og hvad udfaldet vil blive snarere end et bevidst forsøg på at maksimere deres erstatning. I de undersøgte jobcentre søger man på forskellig vis at motivere skadelidte borgere til alligevel at deltage i den udviklings- og afklaringsproces, der er sagsbehandlingens formål. Det gør man fx ved at gøre borgeren opmærksom på, at når ASK først træffer afgørelse, er det ikke sikkert, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge, og at det derfor er afgørende på det tidspunkt at have en plan for tilbagevenden til arbejde, baseret på et velunderbygget billede af borgerens evner. Derudover kan de midlertidige afgørelser fra ASK være et afgørende redskab til at 17
20 sikre borgerne en økonomisk afklaring og den anerkendelse af deres skade, som mange tilsyneladende har brug for for at kunne tænke fremad. EN KOMPLEKS LOVGIVNING En anden central udfordring er, at flere af de interviewede sagsbehandlere ikke er fortrolige med sagsforløbet og grundlaget for afgørelserne hos ASK, og hvordan deres egen praksis har betydning herfor. Det medfører, at sagsbehandlerne kan have svært ved at forklare borgeren, hvordan arbejdsskadesagen og sygedagpengesagen spiller sammen, hvilket som sagt kan være problematisk i forhold til at motivere arbejdsskadelidte borgere til at deltage i afklarende forløb. Nogle sagsbehandlere efterlyser, at ASK bliver bedre til at informere alle borgere om, hvilken betydning deres afgørelser har for sygedagpengeforløbet hos kommunen og omvendt, sådan som medarbejderne fra Fastholdelsescentret af og til gør det ved rundbordssamtaler. En anden løsning kan være at lade få sagsbehandlere have ansvaret for arbejdsskadesagerne, som det er tilfældet i ét af jobcentrene, hvorved de hurtigere kan opbygge den fornødne viden og erfaring. En sådan organisering er dog selvfølgelig sårbar i forhold til evt. sygdom eller opsigelse. ARBEJDSSKADEANMELDELSEN SOM FORSØRGELSESSTRATEGI Endelig oplever nogle af vores interviewpersoner det som en udfordring i forhold til den eksisterende lovgivning, at der i stigende grad anmeldes arbejdsskadesager, kort tid inden en borgers sygedagpenge evt. skal forlænges. I flere jobcentre oplever man, at denne mulighed anvendes strategisk af borgere, ofte støttet af deres fagforening, for at få forlænget sygedagpengene på baggrund af en verserende arbejdsskadesag, selvom den konkrete sag højst sandsynligt aldrig vil blive anerkendt. I andre af jobcentrene oplever man dog ikke dette som et væsentligt problem. Her påpeges det, at hvis man i jobcentret har gjort tilstrækkeligt for at afdække borgerens muligheder og kompetencer, vil forlængelsen alligevel bortfalde på baggrund af, at borgeren ikke kan erklæres uarbejdsdygtig. Ingen af interviewpersonerne oplever, at de ændrede regler i forhold til førtidspension og fleksjob har haft betydning for deres håndtering af arbejdsskadesager. 18
21 DISKUSSION På baggrund af undersøgelsens resultater vil vi her fremhæve en række punkter angående jobcentrenes praksis, som man med fordel kan tage højde for i en vurdering af, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres herunder, hvordan man i højere grad kan indarbejde et fokus på arbejdsfastholdelse. En mindre undersøgelse som denne kan bidrage med værdifulde indsigter, men rejser samtidig mange spørgsmål, som ikke kan besvares inden for undersøgelsens rammer. Vi vil derfor ligeledes fremhæve nogle spørgsmål, som kan danne grundlag for videre undersøgelser. SPOT PÅ ARBEJDSSKADER I forhold til jobcentrenes praksis adskiller arbejdsskaderne sig kun fra de øvrige sygedagpengesager, hvis man i det enkelte jobcenter beslutter sig for, at de skal det ellers kan en arbejdsskadesag blive behandlet som enhver anden sygedagpengesag, med muligheden for at forlænge på baggrund af en verserende arbejdsskadesag som den eneste undtagelse. Vores undersøgelse tyder på, at det kan være en væsentlig fordel for borgeren, såvel som for kommunen selv, at man i jobcentret er opmærksomme på, hvornår en sygedagpengesag indeholder en arbejdsskadeproblematik: Sagsbehandlernes opmærksomhed kan være med til at sikre, at en arbejdsskade hurtigst muligt opdages, anmeldes og registreres hos ASK, så man her kan træffe afgørelse hurtigst muligt. En borger, der venter på afgørelse fra ASK, kan være svær at motivere til deltagelse i et afklaringsforløb, men en hurtig (evt. midlertidig) afgørelse kan gavne de skadelidte borgeres motivation og dermed deres mulighed for at vende tilbage til arbejde. Jo tidligere sagsbehandlerne opdager, at der er tale om en arbejdsskade, jo tidligere kan de indgå et samarbejde med ASK og evt. Fastholdelsescentret om at udveksle oplysninger om en sag, identificere risikosager og undersøge mulighederne for evt. at træffe en midlertidig afgørelse. Det tætte samarbejde med ASK kan i mange tilfælde medvirke til at skabe fremdrift i både kommunens sygedagpengesag og arbejdsskadesagen hos ASK hvilket på sigt både gavner borgerens mulighed for tilbagevenden til arbejde og mindsker kommunens udgifter til sygedagpenge. 19
KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET
KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV ANALYSE AF FIRE JOBCENTRES HÅNDTERING AF ARBEJDSSKADESAGER 14:12 REBEKKA BILLE HELLE HOLT 14:12 KOMMUNAL PRAKSIS PÅ ARBEJDSSKADEOMRÅDET EN KVALITATIV
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereVIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereNetværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015
Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet
Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet
Læs mereNår virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mereSygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF
Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs mereVigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version
Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle
Læs mereBeskæftigelse for sygemeldte - matchning
Beskæftigelse for sygemeldte - matchning Ved 0-5 uger varighed Alle nye sygemeldte gennemgås ud fra oplysningsskema og/eller allerede kendte oplysninger på borgeren. Sagerne fordeles på de tre Match grupper
Læs mereJOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb
JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereEN VURDERING AF ARBEJDSSKADESTYRELSENS
EN VURDERING AF ARBEJDSSKADESTYRELSENS FASTHOLDELSESCENTER KOMMUNERS, FAGFORENINGERS, ARBEJDSGIVERES OG FORSIKRINGS SELSKABERS ERFARINGER MED FASTHOLDELSESCENTRET 12:17 Klara Nilsson Helle Holt 12:17
Læs mereSygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune
Læs mereTemadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse
Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereBest Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse
Læs mereInitiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009
Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereUdvikling i bruttoledighedsprocenten. Udvikling i ydelser
1. Udviklingen i bruttoledigheden Udvikling i bruttoledighedsprocenten 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 5,7 5,1 4,6 5,2 5,2 5,2 4,6 4,2 4,3 4,4 4,3 5,1 4,9 4,9 4,9 5,0 4,7 4,7 4,7 4,8 4,6 4,5 4,1 4,2
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereVirksomhedernes rolle i den nye reform
Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereLægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest
NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen
Læs mereSygedagpengereformen 2014
Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mere6.6 Opfølgning på sygdom
HR Jura Forlaget Andersen 6.6 Opfølgning på sygdom Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående opfølgning på sygdom - har følgende indhold: 1.
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereDirektion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering
Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol
Læs mereSamarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer
Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om
Læs mereJobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet
Læs mereProjekt Sammen om fastholdelse
Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereOplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21
Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereNy sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereArbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
Læs mereAnders Andersen Andebyvej Andeby Id: 010. Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Anders Andersen Andebyvej 5 5500 Andeby Id: 010 Velkommen til denne undersøgelse og tak fordi du tager dig tid til den. Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt,
Læs mereArbejdsskader vi hjælper dig!
Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får
Læs mereDet offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.
Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereSygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR
Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice
Læs mereSYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING
Sammenfatning af regeringens handlingsplan SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING Oversigt over forslag, udfordringer og handlinger - udarbejdet af Beskæftigelsesforvaltningen Kapitel 2: Sygefravær skal forebygges
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereNye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge
Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere
Læs mereOplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere
HOLBÆK KOMMUNE Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere Dato: Januar 2017 Sagsb.: Martin Koch Pedersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72363636 E-mail:
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereMuligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k
når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?
Læs merePrioriteringer af beskæftigelsesindsatsen
NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne
Læs mereInformation for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter
Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere
Læs mereVejledning. ved. sygefravær.
Vejledning ved sygefravær. Fjordkredsens rådgivning og bistand til medlemmer i forbindelse med sygedagpengeopfølgning, revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår, offentlig social pension m.v. samt
Læs mereSygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø
Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det
Læs mereReformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen
Læs mereFTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet
07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår
Læs mereOrientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden"
Punkt 7. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om "Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden" 2015-027880 Beskæftigelsesudvalget fremsender Ankestyrelsens anbefalinger til byrådets
Læs mereSygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen
Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar
Læs mereApril 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.
April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes
Læs mereArbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen
Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom
Læs mere