Monolisa HBsAgULTRA 1 plade - 96 testes plader testes 72348

Transkript

1 Monolisa HBsAgULTRA 1 plade - 96 testes plader testes KIT TIL PÅVISNING AF HEPATITIS B-OVERFLADEANTIGENET I HUMANT SERUM ELLER PLASMA VED ENZYMIMMUNANALYSE- TEKNIK IVD Kvalitetskontrol af producenten Alle producerede og kommercialiserede reagenser er underlagt et komplet kvalitetssystem lige fra modtagelsen af råmaterialet til den endelige kommercialisering af produktet. Hvert parti sendes til kvalitetskontrol og frigives kun til markedet, hvis det opfylder de fastsatte godkendelseskriterier. Dokumentationen i forbindelse med produktion og kontrol af hvert parti opbevares i virksomheden.

2 INDHOLD 1. FORMÅL 2. KLINISK VÆRDI 3. PRINCIP FOR Monolisa HBsAgULTRA 4. INDHOLD AF Monolisa HBsAgULTRA 5. FORHOLDSREGLER 6. HELBREDS- OG SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER 7. NØDVENDIGT IKKE LEVERET MATERIALE 8. FORBEREDELSE AF REAGENSER 9. OPBEVARINGSBETINGELSER - HOLDBARHED 10. INDSAMLING OG HÅNDTERING AF PRØVEMATERIALE 11. ANALYSEPROCEDURE 12. SYSTEMTILPASNINGER 13. BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE 14. SPEKTROFOTOMETRISK KONTROL AF PRØVE- OG KONJUGAT-PIPETTERING 15. YDEEVNE 16. TESTENS BEGRÆNSNINGER 17. REFERENCER 62

3 1 - FORMÅL Monolisa HBs Ag ULTRA er en et-trins enzymimmunanalyseteknik af "sandwich"-typen til påvisning af hepatitis B virus-overfladeantigenet (HBs Ag) i humant serum eller plasma. 2 - KLINISK VÆRDI Påvisning af HBs Ag i serummet indikerer en infektion, forårsaget af hepatitis B-virus. Det er den først forekommende markørog kan observeres to til tre uger før sygdommens kliniske og biologiske symptomer. Dens tilstedeværelse kan være meget kort (få dage) eller meget lang (adskillige år). Såfremt HBs Ag vedvarende forekommer i serum ud over 6 måneder i serummet, betegnes tilstanden "kronisk hepatitis". Da der findes talrige asymptomatiske kroniske bærere udgør hepatitis B en væsentlig transfusionsrisiko, og forebyggelse af smitte er baseret påpåvisning af HBs Ag på tidspunktet for hver enkelt bloddonation. 3 - PRINCIP FOR Monolisa HBs Ag ULTRA Monolisa HBs Ag ULTRA er en et-trins enzymimmunanalyseteknik baseret på et princip af "sandwich"- typen, der anvender monoklonale og polyklonale antistoffer, der er udvalgt pga. deres evne til at binde sig til de forskellige undertyper af HBs Ag, der er anerkendte af WHO, og størstedelen af varianter af HBV-stammer. Den faste fase i Monolisa HBs Ag ULTRA er belagt med monoklonale antistoffer. Monolisa HBs Ag ULTRA konjugaterne er baseret på anvendelsen af monoklonale antistoffer fra mus og polyklonale gede-antistoffer mod HBs Ag. Disse antistoffer er bundet til peroxidasen. Prøvetagningsproceduren omfatter følgende trin i reaktionsforløbet : 1. Fordeling af kontrolsera og prøver i mikrotiterpladens brønde. Denne fordeling kan kontrolleres visuelt : Der er en tydelig farveforskel på en tom brønd og en brønd, der indeholder prøvemateriale. Fordelingen kan også kontrolleres automatisk ved læsning ved 490/ nm (valgfri). 2. Fordeling af konjugatet med rød farve i brøndene. Denne fordeling kan også kontrolleres visuelt: Efter konjugatopløsningen er tilsat, skifter brønden farve til rød. Det er muligt at kontrollere fordelingen automatisk ved spektrofotometrisk læsning ved 490/ nm (valgfri). Prøvefordelingen kan også kontrolleres på dette stadie af manipulationen ved automatisk læsning ved 490/ nm. 3. Efter inkubation ved 37 C i 90 minutter fjernes det ubundne konjugat ved vask. 4. Fordeling af farvet substratopløsning. Denne fordeling kan kontrolleres visuelt : Der er en tydelig farveforskel på en tom brønd og en brønd, der indeholder pink substratopløsning. Fordelingen kan også kontrolleres automatisk ved læsning ved 490 nm (valgfri). 5. Efter 30 minutters inkubation sammen med substratet i mørke og ved stuetemperatur (18-30 C) viser tilstedeværelsen af det bundne konjugat sig ved en farveændring. 6. Fordeling af stopopløsningen. Denne fordeling kan kontrolleres visuelt: Substratopløsningen, som startede med at være pink, bliver ufarvet i brøndene med de ikke-reaktive prøver og bliver blå til gule for brøndene med de positive prøver. 7. Aflæsning af de optiske densiteter ved 450/ nm og fortolkning af resultaterne. 63

4 4 - INDHOLD AF Monolisa HBsAgULTRA-KITTET Alle reagenser anvendes udelukkende til in vitro-diagnosticering. ETIKET REAGENSETS KARAKTER PRÆSENTATION R1 MIKROTITERPLADE : 12 teststrimler à 8 brønde, 1 plade 5 plader belagt med monoklonale HBs antistoffer (mus) R2 KONCENTRERET VASKEREAGENS (20 X) : 1 flaske 1 flaske Tris NaCl-buffer ph 7,4 70 ml 235 ml Konserveringsmiddel : ProClin TM 300 (0,04 %) R3 NEGATIV KONTROL 2 flasker 2 flasker Tris HCl-buffer med BSA 2 x 2.5 ml 2 x 2.5 ml Konserveringsmiddel : ProClin TM 300 (0,1 %) R4 POSITIV KONTROL (HUMAN) 1 flaske 1 flaske Tris HCl-buffer med BSA med tilsætning af en 2.5 ml 2,5 ml blanding afoprenset HBs Ag fra ad, ay undertyper Konserveringsmiddel : ProClin TM 300 (0,1 %) R6 KONJUGATFORTYNDER 1 flaske 2 flasker Tris HCl-buffer ph 7,4 med BSA, Tween 20, 8 ml 2 x 18 ml bovinimmunglobulin og museimmunoglobulin med prøvetilsætnings-kontrolreagens Konserveringsmidler : ProClin TM 300 (0,1%), Ciprofloxacine (10 μg/ml) R7 KONJUGAT 1 flaske 2 flasker Monoklonale HBs museantistoffer og polyklonale og firkantet og firkantet HBs gedeantistoffer bundet til peroxidasen. 8 ml 2 x 18 ml Frysetørret. R8 SUBSTRATBUFFER 1 flaske 2 flasker Citronsyre- og natriumacetatopløsning ph 4,0 med 60 ml 2 x 60 ml H 2 O 2 (0,015%) og DMSO (4%) R9 KROMOGEN PINK FARVE 1 flaske 2 flasker Opløsning, der indeholder tetrametylbenzidin (TMB) 5 ml 2 x 5 ml R10 STOPOPLØSNING 1 flaske 3 flasker 1N-svovlsyreopløsning 28 ml 3 x 28 ml 5 - FORHOLDSREGLER Resultaternes pålidelighed afhænger af en korrekt implementering af følgende regler for god laboratoriepraksis : Testnavnet samt et specifikt identifikationsnummer for testen er skrevet på rammen på hver mikrotiterplade. Dette specifikke identifikationsnummer er desuden angivet på hver teststrimmel. Monolisa HBs Ag ULTRA : Specifikt id-nummer = 51. Kontroller det specifikke identifikationsnummer før enhver brug. Hvis identifikationsnummeret mangler eller er forskelligt fra det angivne nummer ovenfor, må teststrimlen ikke bruges. Undgå at anvende forældede reagenser. Bland ikke reagenser fra forskellige lot i samme testkørsel. BEMÆRK! Det gælder for vaskereagens (R2 identificeret 20X med grøn skrift på etiketten), peroxidasesubstratbuffer (R8, etiketidentifikation : TMB buf. farvet blå), kromogen (R9, etiketidentifikation : TMB 11X, farvet lilla) og stopopløsning (R10, etiketidentifikation : 1N farvet rød). Man kan anvende andre lotnumre end dem i kittet under forudsætning af, at det samme lotnummer bruges i hele testforløbet. Disse reagenser kan anvendes sammen med en række andre produkter fra vores virksomhed. Desuden kan vaskeopløsningen (R2 identificeret 20X med grøn skrift på etiketten) blandes med en af de to andre vaskeopløsninger indeholdt i de forskellige Bio-Rad reagenskit (R2 identificeret 10X med blå skrift eller 10X med orange skrift på etiketten), når de rekonstitueres korrekt og på betingelse af at der kun bruges én blanding til et bestemt testforløb. Kontakt vores tekniske serviceafdeling for detaljerede oplysninger. Det er nødvendigt at vente 30 minutter før brug, så reagenserne kan stabilisere sig til stuetemperatur og en time for fortyndet vaskebuffer R2. Rekonstituer reagenserne forsigtigt for at undgå kontaminering. Undgå at udføre testen i nærheden af reaktive dampe (syre, alkaliske dampe og aldehyddampe) eller støv, der kan ændre konjugaternes enzymaktivitet. 64

5 Benyt engangsmateriale, eller hvis dette ikke er muligt, udstyr af glas, som er rengjort grundigt og skyllet med deioniseret vand. Undgå, at mikrotiterpladen tørrer mellem vaskeproceduren og fordelingen af reagenser. Enzymreaktionen er meget følsom over for metalioner. Undgå derfor, at metalelementer kommer i berøring med de forskellige konjugat- eller substratopløsninger. Udviklingsopløsningen (substratbuffer + kromogen) skal være pink. Ændres den pink farve inden for få minutters opløsning, kan reagenset ikke anvendes og skal udskiftes. Forberedelsen af udviklingsopløsningen kan foretages i en ny engangsplastikbakke eller en glasbeholder, der først er rengjort med 1N HCI og derefter skyllet grundigt med destilleret vand og tørret. Dette reagens skal opbevares i mørke. Brug en nypipettespids for hver prøve. Vask af brønde er et afgørende punkt i denne procedure : Overhold det anbefalede antal vaskecyklusser og kontroller, at alle brønde bliver helt fyldt og derefter helt tømt. Forkert vask kan medføre unøjagtige resultater. Brug aldrig den samme beholder til at fordele konjugat- og udviklingsopløsning. Kontroller, at pipetterne og andet udstyr er i orden og fungerer korrekt. Analyseproceduren må ikke ændres. 6 - HELBREDS- OG SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER Alle reagenser i kittet er beregnet til "in vitro diagnosticering". Benyt engangshandsker, når du håndterer reagenserne og prøverne, og vask hænderne grundigt efter håndteringen. Undgå at pipettere med munden. Den positive kontrol R4 indeholder oprenset HBs Ag fra undertyperne ad og ay fremstillet med varmeinaktiveret humant plasma, der er negativ for antistoffer mod HCV, HIV-1 og HIV-2. Eftersom ingen kendt testmetode kan garantere fuld sikkerhed for tilstedeværelse af smittefarligt kildemateriale, bør alle materialer af human oprindelse betragtes som potentiel smittekilde og håndteres efter samme forholdsregler som patientprøver. Ethvert materiale, herunder vaskereagenser, der har været i direkte kontakt med prøver og reagenser af human oprindelse, skal betragtes som potentielt smittefarligt. Undgå at spilde prøver eller opløsninger, der indeholder prøvemateriale. Spildt prøvemateriale aftørres med natriumhypoklorit fortyndet i forholdet 1:10. Hvis den kontaminerende væske indeholder syre, skal syren først neutraliseres med natriumbikarbonat, derefter rengøres med 10% natriumhypoklorit og aftørres med sugende papir. Det materiale, der anvendes til rengøringen, skal kasseres som smittefarligt affald. Såvel prøver og reagens af menneskelig oprindelse som kontamineret materiale og produkter skal kasseres efter desinficeringen : - enten ved nedsænkning i blegemiddel med en slutkoncentration på 5% natriumhypochlorit (1 del blegemiddel til 10 dele kontamineret væske eller vand) i 30 minutter. - eller ved autoklavering ved 121 C i mindst 2 timer. Autoklavering er den bedste metode til at inaktivere HIV- og HBV-viraene. - PLACER IKKE OPLØSNINGER, DER INDEHOLDER NATRIUMHYPOCHLORIT, I AUTOKLAVEN. Husk at neutralisere og/eller autoklavere opløsningerne, brugt vaskeopløsning og enhver væske, der indeholder biologiske prøver, før de hældes i afløbet. Sikkerhedsdataarket udleveres ved henvendelse. Kemikalier skal håndteres og kasseres ifølge god laboratoriepraksis. Undgå, at hud og slimhinder kommer i kontakt med substratbufferen, kromogenet og stopopløsningen (fare for forgiftning, irritation eller forbrændinger). Nogle reagenser indeholder ProClin 300 (0,04%, 0,1% og/eller 0,5%) Xi Lokalirriterende R43 : Mulighed for irritation ved hudkontakt S28-37 : Kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder vand. Brug egnede beskyttelseshandsker. 65

6 7 - NØDVENDIGT, IKKE LEVERET MATERIALE Destilleret vand. Natriumhypochlorit (husholdningsklor/blegemiddel) og natriumbikarbonat. Automatiske eller halvautomatiske, justerbare eller forindstillede pipetter eller multipipetter til måling og fordeling af 50 μl, 100 μl, 1000 μl og 10 ml. Graduerede cylindere med en kapacitet på 100 ml og ml. Beholder til farligt biologisk affald. Vandbad eller tilsvarende varmeskab til mikrotiterplader med termostatindstilling til 37 C ± 1 C (*). Manuel, halvautomatisk eller automatisk mikrotiterpladevasker (*). Mikrotiterpladelæser med filtre på 450, 490 nm og nm (*). Sugende papir. (*) Kontakt os, hvis du ønsker detaljerede oplysninger om det udstyr, der anbefales af vores tekniske afdeling. 8 - FORBEREDELSE AF REAGENSER BEMÆRK! Lad reagenserne stabilisere sig ved stuetemperatur (18-30 C), før de anvendes. 1) Brugsklare reagenser Reagens 1 (R1) : Microtiterplade Hver støtteramme indeholder 12 teststrimler, der er pakket i en forseglet foliepose. Åbn posen med en saks eller skalpel 0,5-1 cm over forseglingen. Åbn posen, og tag rammen ud. Læg de ubrugte strimler tilbage i posen. Luk posen omhyggeligt, og opbevar den ved +2-8 C. Reagens 3 (R3) : Negativ kontrol Reagens 4 (R4) : Positiv kontrol Reagens 10 (R10) : Stopopløsning 2) Reagenser til rekonstituering Vaskeopløsning (20X koncentreret) : Reagens 2 (R2) Opløs reagensen 1:20 i destilleret vand for at få en brugsklar vaskeopløsning. Forbered 800 ml til én plade med 12 teststrimler. Konjugatopløsning (R6 + R7) Bank forsigtigt flasken med frysetørret konjugat (R7) på arbejdsbordet for at fjerne eventuel substans fra gummihætten. Fjern forsigtigt hætten, og hæld indholdet af flasken med konjugatfortyndelsesmidlet (R6) ned i flasken med frysetørret konjugat (R7). Sæt hætten på igen, og lad flasken stå i 10 minutter, mens den rystes og vendes regelmæssigt for at fremme opløsningen af substansen. Enzymudviklingsopløsning : Reagens 8 (R8) + Reagens 9 (R9) Opløs kromogenet 1:11 i buffersubstratet (R8) (f.eks.: 1 ml reagens R ml reagens R8). Når opløsningen er forberedt, er den holdbar i seks timer i mørke. 9 - OPBEVARINGSBETINGELSER - HOLDBARHED Kittet skal opbevares ved 2-8 C. Når det opbevares ved denne temperatur, kan alle reagenser i kittet anvendes indtil den anførte udløbsdato på pakken (undtagen hvor der er givet særlige instruktioner). R1 : Når du har åbnet den vakuum-forseglede pose, kan teststrimlerne med mikropladebrønde bruges i en måned, når de opbevares ved +2-8 C i den omhyggeligt forseglede pose. R2 : Den fortyndede vaskeopløsning kan opbevares ved stuetemperatur (2-30 C) i 2 uger. Den koncentrerede vaskeopløsning (R2) kan opbevares ved C. R6 + R7 : Efter rekonstitution kan reagenset bruges i 1 måned, hvis det opbevares ved +2-8 C og i 8 timer, hvis det opbevares ved stuetemperatur (18-30 C). R8 + R9 : Efter rekonstitution kan reagenset, når det opbevares i mørke, bruges i 6 timer ved stuetemperatur (18-30 C) INDSAMLING OG HÅNDTERING AF PRØVEMATERIALE Tag en blodprøve i overensstemmelse med gældende praksis. Testen skal udføres på ufortyndet serum eller plasma (EDTA, heparin, citrat, ACD-baserede antikoagulerende stoffer). Adskil serummet eller plasmaet fra koagelet eller erythrocyterne hurtigst muligt, for at undgå eventuel hæmolyse. Udbredt hæmolyse kan påvirke testresultatet. Prøvemateriale med observerbare partikler skal centrifugeres forud for testen. Opslæmmede fibrinpartikler eller -aggregater kan forårsage falske positive resultater. Prøvematerialet kan opbevares ved 2-8 C, hvis screeningen udføres inden for syv dage, eller det kan dybfryses ved -20 C i flere måneder. Undgå gentagen nedfrysning/optøning. Prøver, der har været nedfrosset og optøet mere end tre gange, må ikke anvendes. Hvis prøvematerialet skal sendes, skal det pakkes ifølge de gældende regulativer angående transport af ætiologiske agenser. ANVEND IKKE KONTAMINERET, HYPERLIPÆMISK ELLER HYPERHÆMOLYSERET SERUM ELLER PLASMA. 66

7 BEMÆRK! Prøver, der indeholder op til 90 g/l albumin, 100 mg/l bilirubin, lipæmiske prøver, der indeholder mængder op til det, der svarer til 36 g/l triglycerid, og hæmolyserede prøver, der indeholder op til 1 g/l hæmoglobin, påvirker ikke resultaterne ANALYSEPROCEDURE Følg den angivne procedure nøje. Anvend negative (R3) og positive (R4) kontroller for hver serie af bestemmelser til at validere testresultaterne. Følg nedenstående gode laboratoriepraksis 1. Fastlæg prøvefordelings- og identifikationsoversigten omhyggeligt. 2. Klargør den fortyndede vaskeopløsning (se afsnit 8). 3. Klargør konjugat R6+R7 arbejdsopløsningen (se afsnit 8). 4. Tag støtterammen og det nødvendige antal teststrimler (R1) ud af beskyttelsespakken. Læg de ubrugte teststrimler tilbage i beskyttelsespakken, og luk den igen. 5. Fordel følgende i brøndene i rækkefølge (anbefalet pladefordeling) : Brøndene A1, B1, C1 og D1 : 100 μl negativ kontrol (R3). Brønd E1: 100 μl positiv kontrol (R4). Brønd F1: 100 μl af det første ukendte prøvemateriale, hvis denne brønd ikke bruges som kontrolbrønd til validering af prøve- og konjugatfordelingen (valgfri). Brøndene G1, H1,...etc : 100 μl ukendt prøvemateriale. Afhængig af det anvendte system er det muligt at ændre placering af kontrollerne eller distribueringsrækkefølgen. NB : Fordelingen af prøvematerialet kan kontrolleres visuelt på dette stadium af manipulationen : Der er en farveforskel mellem tomme brønde og brønde med prøvemateriale (Se afsnit 14 om automatisk kontrol). 6. Fordel hurtigt 50 μl konjugatopløsning (R6 + R7) i alle brønde. Konjugatetopløsningen skal rystes før brug. Homogeniser reagensblandingen. NB : Fordelingen af såvel prøvematerialet og konjugatet kan også kontrolleres visuelt på dette stadie af manipulationen : Fordelingen af konjugatopløsning (R6 + R7), der er farvet rød, kan kontrolleres visuelt på dette stadie i manipulationen (se afsnit 14 om automatisk kontrol). 7. Afdæk pladen med selvklæbende film, når det er muligt, og inkuber den i 1 time og 30 minutter ved 37±1 C. 8. Fjern den selvklæbende film, tøm alle brønde ved opsugning, og vask mindst fem gange. Restmængden skal være mindre end 10 μl (hvis det er nødvendigt, kan teststrimlerne tørres ved at lægge dem omvendt på sugende papir). 9. Fordel hurtigt 100 μl nyforberedt udviklingsopløsning (R8+R9) i hver brønd. Lad reaktionen foregå i mørke i 30 ± 5 minutter ved stuetemperatur (18-30 C). Anvend ikke selvklæbende film under inkubationen. NB : Fordelingen af udviklingsopløsningen, der er farvet pink, kan kontrolleres visuelt på dette stadie i manipulationen. Der er en tydelig farveforskel på en tom brønd og en brønd med den pink-farvede substratopløsning (se afsnit 14 om automatisk kontrol : SPEKTROFOTOMETRISK KONTROL AF PRØVE- OG REAGENSPIPETTERING). 10. Tilsæt 100 μl stopopløsning (R10) i samme rækkefølge og med samme distributionsfrekvens som for substratopløsningen. Homogeniser reagensblandingen. NB : Fordelingen af stopopløsningen, der er ufarvet, kan kontrolleres visuelt på dette stadie i manipulationen. Efter tilsætningen af stopopløsningen forsvinder den pink farve i substratet (for de negative prøver) eller bliver blå til gul (for de positive prøver). 11. Tør undersiden af pladen forsigtigt af. Vent mindst fire minutter efter tilsætning af stopopløsningen før aflæsningen, og aflæs ved hjælp af en mikrotiterpladeæser den optiske densitet ved 450/ nm, senest 30 minutter efter at reaktionen er stoppet. 12. Kontroller, at de spektrofotometriske og visuelle aflæsninger stemmer overens, og sammenlign dem med pladen, prøvefordelingen og identifikationsoversigterne SYSTEMTILPASNINGER VASK : Følg de foreskrevne vaskeprocedurer nøje for at opnå de bedst mulige testresultater. Ved anvendelse af nogle apparater kan det være nødvendigt at optimere vaskeproceduren (øge antallet af vaskecyklusser og/eller mængde af vaskebuffer i hver cyklus) for at få et acceptabelt niveau for OD-baggrund for de negative prøver. Kontakt osangående tilpasninger og særlige procedurer. 67

8 13 - BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE 1) Beregning af den gennemsnitlige optiske densitet for den negative kontrol : OD R3 Eksempel Negativ kontrol R3 OD 1 0, , , ,027 Total R3 OD = 0,120 Total R3 OD / 4 = 0,030 = middelværdi for OD R3 2) Beregning af cut-off-værdien For hver enkelt metode er cut-off-værdien lig med : OD R3 + 0,050 Eksempel OD R3 = 0,030 Cut-off-værdi = 0, ,050 = 0,080 3) Betingelser for testens gyldighed Samtlige værdier for den negative kontrol skal være mindre end eller lig med 0,080 enheder optisk densitet. Den positive kontrolværdi (OD R4) skal være over eller lig med 1,000. Hvis én negativ kontrolværdi ikke overholder dette eller er mere end 40% større end gennemsnitsværdien for de negative kontroller (OD R3), skal der ses bort fra den og foretages en ny beregning af gennemsnitsværdien med de tre tilbageblevne værdier. Der kan kun udelukkes én værdi på denne måde. I tilfælde af meget lav baggrund for den negative kontrol R3 (gennemsnitsværdi af negativ kontrol under 0,010 OD) må disse afvisningskriterier for R3 negativ kontrol ikke anvendes Testen skal foretages igen, hvis samtlige kontrolværdier ligger uden for disse normer. 4) Beregning af prøveforholdet For hver prøve udregnes forholdet : OD prøve Forhold = Cut-off-værdi 5) Fortolkning af resultaterne Prøver med forholdsværdier under 1 betragtes som negative af Monolisa HBs Ag ULTRA. Resultater, der ligger lige under cut-off-værdien (prøveforhold mellem 0,9 og 1) bør imidlertid fortolkes med forsigtighed. Det tilrådes at gentage prøverne i dobbeltbestemmelse, når systemerne og laboratorie procedurerne tillader dette. Prøver med forholdsværdier lig med eller højere end 1 betragtes i udgangspunktet som positive af Monolisa HBs Ag ULTRA. De skal derefter gentages i dobbeltbestemmelse, før den endelige fortolkning kan foretages. Når en prøve er blevet gentaget, og forholdsværdien for de 2 duplikater er mindre end 1, er det oprindelige resultat ikke bekræftet og prøven erklæres negativ med Monolisa HBs Ag ULTRA-testen. Indledende reaktive eller tvivlsomme (0,9<forhold<1) prøver, der efter gentestning af forholdsværdierne af mindst én af de 2 duplikater er lig med eller større end 1, er det oprindelige resultat bekræftet, og prøven erklæres positiv med Monolisa HBs Ag ULTRA-testen, dog med de procedurebegrænsninger beskrevet nedenfor. De prøver, som er gentaget to gange og fundet negative med Monolisa HBs Ag ULTRA testen, men som har en værdi nær cut-off-værdien (forhold mellem 0,9 og 1) bør overvejes nøje. Det anbefales at re-analysere patienten med en anden metode eller en anden prøve. I tilfælde af meget lav optisk densitet for testede prøver (negativ OD), og når forekomst af prøver samt reagens er kontrolleret, kan resultaterne fortolkes som negative. For at verificere specificiteten af reaktionen bør alle positive resultater i overensstemmelse med fortolkningskriterierne for Monolisa HBs Ag ULTRA bekræftes med en metode til neutralisering af HBs Ag. Reaktioner, der ikke bekræftes ved gentagelse, skyldes ofte : utilstrækkelig vaskning af mikrotiterplader kontaminering af negative prøver med serum eller plasma med høj koncentration af HBs Ag. kontaminering af substratopløsningen med iltningsmiddel (blegemiddel, metalioner osv), kontaminering af stopopløsningen. 68

9 14 - SPEKTROFOTOMETRISK KONTROL AF PRØVE- OG KONJUGATPIPETTERING Pipetteringskontrol af prøve og konjugat 1)Pipetteringskontrol af prøve Det er muligt at kontrollere, at prøven findes i brønden før fordelingen af konjugatet ved hjælp af en automatisk læsning ved 490/ nm : En brønd med prøvemateriale skal have en optisk densitet på mellem 0,050 and 0,900. Der er en tydelig farveforskel på en tom brønd og en brønd med svagt gult prøvemateriale. 2)Pipetteringskontrol af konjugat Når tilstedeværelsen af prøver er kontrolleret ved automatisk læsning som beskrevet ovenfor, kan konjugattilsætningen kontrolleres ved automatisk læsning ved 490/ nm : En brønd indeholdende konjugat og prøvemateriale har en optisk densitet, der er større end 1,100. Farven på brønde med prøver er svagt gule og bliver røde efter tilsætning af konujgatet. 3) Samtidig kontrol af tilstedeværelsen af prøve og konjugat i brøndene. (Kun spektrofotometrisk kontrol). Når tilstedeværelsen af prøver ikke er kontrolleret ved automatisk læsning som beskrevet ovenfor, kan samtidig tilstedeværelse af prøve og konjugat i brøndene kontrolleres ved automatisk læsning ved 490/ nm, hvis man har en brønd, som kun indeholder konjugat. Deltaværdien for deres optiske densitet skal være større end 0,35 ved 490/ nm. [DO (prøve + konjugat) DO konjugat alene] 0,35 Pipetteringskontrol af udviklingsopløsning Det kan kontrolleres, om der er pink udviklingsopløsning i brøndene ved automatisk læsning ved 490 nm. Den optiske densitet for en brønd med udviklingsopløsning skal være større end 0,100 (lavere OD angiver utilstrækkelig tilsætning af udviklingsopløsningen) YDEEVNE Monolisa HBs Ag ULTRAs ydeevne er fastlagt ved at teste prøver fra tilfældigt udvalgte bloddonorer, kliniske patienter med akut og kronisk hepatitis B infektion eller med sygdomme, som ikke har forbindelse til hepatitis B-infektion, og fra kommercielle prøver og serokonverteringspaneler. Sensitivitetsgrænserne er ydermere testet ved hjælp af franske SFTS-paneler og WHO-standarderne. Specificitet Specificiteten på i alt 9894 tilfældigt udvalgte bloddonorer fra tre forskellige steder blev målt til at være 99,94% (9887/9893). En gentagen reaktiv prøve blev bekræftet som positiv for Hepatitis B-overfladeantigen. Der er udført specificitetsforsøg i et klinisk laboratorium (Hepatologicenter). Af de 200 kliniske prøver, der blev testet, blev to prøver fundet gentaget reaktive (en blev fundet tvivlsom første gang (forhold = 0,97) og positiv med 1,87 ved gentagen test. Den anden med et forhold på 2,29 og 1, patienter viste forskellige patologier eller statusser, der ikke var forbundet med hepatitis B (gravide kvinder, rheumatoid faktor, antinukleare antistoffer, anti-ig fra mus eller andre virale eller bakterielle infektioner), blev testet med Monolisa HBs Ag ULTRA. 11 prøver, der blev fundet gentagne reaktive, blev kontrolleret med en tilgængelig kommerciel EIA-test og med en neutraliseringsanalyse. 10 ud af 11 gentagne positive prøver med Monolisa HBs Ag ULTRA-analysen blev opnået med den kommercielle HBs Ag-analyse. En prøve havde et resultat, der ikke kunne fortolkes med neutraliseringsanalysen og blev trukket ud af den endelige beregning; 2 prøver blev ikke neutraliseret; en kom fra en HSV IgG-prøve og en fra en myelomprøve; prøven, der blev konstateret positiv med enten den kommercielle EIA-analysen, viste en endelig specificitet på 99,28% (276/278). De øvrige ni positive fra HSV IgG- og myelom-prøverne blev konstateret negative med Monolisa HBs Ag ULTRA. Analytisk sensitivitet Testens sensitivitetsgrænse er bedømt som værende under 0,060 ng /ml ved evalueringen med det franske SFTS 2001-panel af HBs antigen og under 0,050 IU/ml for WHO-standarden. Følgende undertyper fra SFTS 2001-panel : adw2, adw4, adr, ayw1, ayw2, ayw3, ayw4, ayw5 og ayr blev alle fundet positive med et forhold over 5 med Monolisa HBs Ag ULTRA. Sensitivitet Der er udført sensitivitetsstudier på 428 positive prøver fra opfølgning af kroniske eller akutte HBV-smittede patienter med en sensitivitet på 100%. Et panel med 15 rekombinante proteiner, som efterligner større mutationer af aminosyresekvenser af HBs antigen, er blevet testet og er alle påvist med Monolisa HBs Ag ULTRA. I alt 60 veldokumenterede, kommercielle HBV serokonverteringspaneler (293 prøver) blev også undersøgt og sammenlignet med kommercielt tilgængelig EIA-analyse. Bio-Rad HBs Ag ULTRA gav resultater, der svarede til dem med Monolisa HBs Ag Plus til 29 paneler. Bio-Rad HBs Ag ULTRA er mere sensitiv med en prøve tidligere til 28 paneler, med 2 prøver tidligere til to 2 paneler og med fem prøver tidligere til et panel. 69

10 Analysens reproducerbarhed Monolisa HBs Ag ULTRA-testens reproducerbarhed er fastlagt ved analysering af fire prøver: En negativ prøve, to HBs Ag-positive prøver (prøverne 2 og 3) og en høj HBs Ag-positiv prøve. Reproducerbarheden for samme analyseserie er blevet evalueret ved at teste disse fire prøver 30 gange i den samme kørsel. Reproducerbarheden mellem analyseserier er blevet evalueret ved at teste disse fire prøver i dobbeltbestemmelser i 20 dage med to uafhængige kørsler om dagen. Resultaterne vises i følgende tabeller: Tabel 1 : Reproducerbarhed i samme analyseserie n = 30 amostra 1 amostra 2 amostra 3 amostra 4 gennemsnitsforhold standardafvigelse (SD) CV (%)-forhold % 3.83 % 3.77 % 6.19 % Tabel 2 : Reproducerbarhed mellem analyseserier n = 40 amostra 1 amostra 2 amostra 3 amostra 4 gennemsnitsforhold standardafvigelse (SD) CV (%)-forhold 18.1 % 8.2 % 9.36 % % 16 - TESTENS BEGRÆNSNINGER Et negativt resultat angiver, at den analyserede prøve ikke indeholder HBs Ag, der kan påvises med Monolisa HBs Ag ULTRA-testen. Dog forudsiger eller udelukker et sådant resultat imidlertid ikke risikoen for en hepatitis B-virusinfektion i det tilfælde, at en lav HBsAg titer ikke kunne påvises. Flere forfattere har desuden rapporteret i faglitteraturen, at tilfældene af viral hepatitis B (akut eller kronisk), hvori viral DNA kan detekteres ved fraværet af overfladeantigenet (HBs Ag negative patienter). Disse unormale profiler er selvom sjældne konsekvensen for en mulig genmutation, enten ved S og præ-s genniveauet (forhindrende genkendelse af Ag med visse immunologiske reagenser) eller, som regel ved X og pol genniveuaet, inklusive svag viral replikation. Testning af yderligere markører (HBs Ag-specifikt antistof eller om muligt forstærket viralt DNA) anbefales for den endelige diagnose af infektionen, i disse yderst specielle tilfælde. Hvis specificiteten af reaktionen skal bekræftes, skal alle positive resultater (ifølge fortolkningskriterierne for Monolisa HB's Ag ULTRA-testen) bekræftes med en neutraliseringsmetode af HBs Ag (for eksempel Monolisa HBs Ag confirmation-test, kodenummer 72208). Den kolorimetriske metode til kontrol af prøve-, konjugat- og udviklingsopløsningsfordelingen kontrollerer ikke nøjagtigheden af de tilsatte mængder. Denne metode viser kun forekomsten af prøvemateriale, konjugat og udviklingsopløsning i brønde. Fejlprocenten ved denne metode er tæt forbundet med nøjagtigheden af det anvendte system (en kumuleret variationskoefficient på mere end 10% for fordelingen og aflæsningen nedsætter kvaliteten af kontrollen markant). I tilfælde af meget dårlig vaskeeffektivitet efter inkubationen af konjugatet kan den automatiske kontrol af pipettering af udviklingsopløsning (ved aflæsning af brøndenes OD ved 490 nm) give forkerte resultater med OD over 0,100 uden udviklingsopløsning. Ikke observeret under evalueringen af 939 testede prøver REFERENCER 1. COUROUCE A.M., LEE H., DROUET J., CANAVAGGIO M. and SOULIER J.P. (1983) Monoclonal antibodies to HBs Ag : a study of their specificities for eight different HBs subtypes. Developments in Biological Standardization, 54, COUROUCE A.M., PLANCON A. and SOULIER J.P. (1983) Distribution of HBs Ag subtypes in the world. Vox Sang. 44, DAVID G.S., PRESENT W., MARTINIS J., WANG R., BATHOLOMEW R., DESMOND W. and SEVIER E.D., (1981) Monoclonal antibodies in the detection of hepatitis infection. Medical Laboratory Sciences, 38, DROUET J., COUROUCE A.M., KALIL J., LEE H., and FELLOUS M. (1981) Monoclonal antibodies to HBs Ag produced by murine hybridomas. In viral hepatitis, edited by Szmuness W. Alter H.J., Maynard J.E. The Franklin Institute Press,

11 5. FIELDS H.A., DAVID C.L., BRADLEY D.W. and MAYNARD J.E. (1983) Experimental conditions affecting the sensitivity of enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) for detection of hepatitis B surface antigen (HBs Ag) - Bulletin of the World Health Organization, 61, 1, LEE H.H., COUROUCE A.M., PERE M., CANAVAGGIO M., DROUET J. and SOULIER J.P. (1983) Monoclonal antibodies to HBs Ag; a study of their specificities against HBs Ag subtypes and their utilization in ELISA. International Association of Biological Standardization. International Symposium on Monoclonal Antibodies : Paris, France. 7. SOULIER J.P., COUROUCE A.M., LEE H. DROUET J., MULLER A. and CANAVAGGIO M. (1983) Monoclonal antibodies against HBs antigen. Bulletin Biotest (vol. 4, ). 8. WANDS J.P., CARLSON R.L., SCHOEMAKER H., ISSELBACHER K.J. and ZURAWSKI V.R. (1981) Immunodiagnosis of hepatitis B with high-affinity IgM monoclonal antibodies. Proc. Nat. Acad. Sci., 78, 2, M. CANAVAGGIO, A.M. COUROUCE, M. PERE, H. LEE Spécificité d'anticorps monoclonaux dirigés contre le déterminant a de l'ag HBs (1985). Nouvelle Revue Française d'immunohématologie (Springer International), 27, 2, J. DROUET, G. CHARRIER, A.M. COUROUCE, M. PERE, J.F. DELAGNEAU, J. ROISIN (1985) Nouveaux réactifs de dépistage de l'ag HBs et de dosage de l'anticorps anti-hbs. Nouvelle Revue Française d'immunohématologie (Springer International), 27, 2,

12 IVD (GB) - CE marking (European directive 98/79/CE on in vitro diagnostic medical devices) (FR) - Marquage CE (Directive européenne 98/79/CE relative aux dispositifs médicaux de diagnostic in vitro) (ES) - Marcado CE (Directiva europea 98/79/CE sobre productos sanitarios para diagnóstico in vitro) (IT) - Marchiatura CE (Direttiva europea 98/79/CE relativa ai dispositivi medico-diagnostici in vitro) (DE) - CE Konformitätskennzeichnung (Europäische Richtlinie 98/79/EG über In-vitro-Diagnostika) (PT) - Marcação CE (Directiva europeia 98/79/CE relativa aos dispositivos médicos de diagnóstico in vitro) (SE) - CE-märkning (Europeiskt direktiv 98/79/EG om medicintekniska produkter för in vitro-diagnostik) (DK) - CE-mærkningen (Europa direktiv 98/79/EF om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik) (GR) - CE ( 98/79/CE in vitro ) (PL) - CE oznaczenie (Dyrektywa unijna 98/79/CE dotycząca produktów medycznych do badań in vitro) (LT) - CE ženklas (Europos sąjungos direktyva 98/79/CE dėl in vitro diagnostikos medicinos prietaisų) (HU) - CE jelzés (98/79/CE Európai Irányelv az in vitro orvosi diagnosztikai eszközökről) (EE) - CE märgistus (Euroopa direktiiv 98/79/CE in vitro diagnostikameditsiiniseadmete kohta) (SK) - CE označenie o zhode (Európska direktíva 98/79/CE pre in vitro diagnostické zdravotnícke postupy) (CZ) - CE značka (Evropská direktiva 98/79/CE o diagnostických zdravotnických prostředcích in vitro) (NO) - CE-merking (EU-direktiv 98/79/CE om medisinsk utstyr til in vitro-diagnostikk) (RO) - Marca CE (Directiva europeana 98/79/CE pentru dispozitive medicale de diagnostic in vitro) (BG) - СЕ маркировка (Европейска директива 98/79/CE за ин витро диагностичните медицински изделия) (GB) - For in vitro diagnostic use (GB) - Catalogue number (FR) - Pour diagnostic in vitro (FR) - Référence catalogue (ES) - Para diagnóstico in vitro (ES) - Número de catálogo (IT) - Per uso diagnostico in vitro (IT) - Numero di catalogo (DE) - In-vitro-Diagnostikum (DE) - Bestellnummer (PT) - Para uso em diagnóstico in vitro (PT) - Número de catálogo (SE) - In vitro-diagnostik (SE) - Katalognummer (DK) - In vitro diagnose (DK) - Katalognummer (GR) - in vitro (GR) - (PL) - Do stosowania in vitro (PL) - Numer katalogu (LT) - in vitro diagnostikai (LT) - Katalogo numeris (HU) - Csak in vitro diagnosztikai alkalmazásra (HU) - Cikkszám (EE) - In vitro diagnostiliseks kasutamiseks (EE) - Katalooginumber (SK) - Na diagnostiku in vitro (SK) - Katalógové číslo (CZ) - Pro diagnostiku in vitro (CZ) - Katalogové číslo (NO) - Til in vitro-diagnostikk (NO) - Katalognummer (RO) - Pentru diagnostic in vitro (RO) - Număr de catalog (BG) - За ин витро диагностика (BG) - Каталожен номер (GB) - Manufacturer (GB) - Authorised Representative (FR) - Fabricant (FR) - Représentant agréé (ES) - Fabricante (ES) - Representante autorizado (IT) - Produttore (IT) - Distributore autorizzato (DE) - Hersteller (DE) - Bevollmächtigter (PT) - Fabricante (PT) - Representante Autorizado (SE) - Tillverkad av (SE) - Auktoriserad representant (DK) - Fremstillet af (DK) - Autoriseret repræsentant (GR) - (GR) - (PL) - Producent (PL) - Upoważniony Przedstawiciel (LT) - Gamintojas (LT) - Įgaliotasis atstovas (HU) - Gyártó (HU) - Meghatalmazott Képviselő (EE) - Tootja (EE) - Volitatud esindaja (SK) - Výrobca (SK) - Autorizovaný zástupca (CZ) - Výrobce (CZ) - Zplnomocněný zástupce (NO) - Produsent (NO) - Autorisert representant (RO) - Producător (RO) - Reprezentant autorizat (BG) - Производител (BG) - Упълномощен представител (GB) - Batch code (GB) - Expiry date YYYY/MM/DD (FR) - Code du lot (FR) - Date de peremption AAAA/MM/JJ (ES) - Código de lote (ES) - Estable hasta AAAA/MM/DD (IT) - Codice del lotto (IT) - Da utilizzare prima del AAAA/MM/GG (DE) - Chargen-Bezeichnung (DE) - Verwendbar bis JJJJ/MM/TT (PT) - Código do lote (PT) - Data de expiração AAAA/MM/DD (SE) - Batchnr (SE) - Utgångsdatum ÅÅÅÅ/MM/DD (DK) - Batchkoden (DK) - Anvendes før ÅÅÅÅ/MM/DD (GR) - (GR) - YYYY/MM/DD (PL) - Numer serii (PL) - Data ważności YYYY/MM/DD (LT) - Serijos numeris (LT) - Galioja iki YYYY/MM/DD (HU) - Gyártási szám (HU) - Szavatossági idő ÉÉÉÉ/HH/NN (EE) - Partii kood (EE) - Aegumistähtaeg AAAA/KK/PP (SK) - Číslo šarže (SK) - Použiteľné do RRRR/MM/DD (CZ) - Číslo šarže (CZ) - Datum exspirace RRRR/MM/DD (NO) - Partikode (NO) - Utløpsdato ÅÅÅÅ/MM/DD (RO) - Număr de lot (RO) - Data expirarii AAAA/LL/ZZ (BG) - Партиден номер (BG) - Срок на годност година/месец/ден

13 (GB) - Storage temperature limitation (FR) - Limites de températures de stockage (ES) - Temperatura límite (IT) - Limiti di temperatura di conservazione (DE) - Lagertemperatur (PT) - Limites de temperatura de armazenamento (SE) - Temperaturbegränsning (DK) - Temperaturbegrænsning (GR) - (PL) - Temperatura przechowywania (LT) - Saugojimo temperatūriniai apribojimai (HU) - Tárolási hőmérsékleti határok (EE) - Piirangud säilitustemperatuurile (SK) - Skladovacia teplota od do (CZ) - Teplotní rozmezí od do (NO) - Oppbevaringstemperatur (RO) - Limitele de temperatură la stocare (BG) - Температурни граници на съхранение (GB) - Consult Instruction for use (FR) - Consulter le mode d'emploi (ES) - Consulte las instrucciones de uso (IT) - Consultare le istruzioni per uso (DE) - Siehe Gebrauchsanweisung (PT) - Consulte o folheto informativo (SE) - Se bruksanvisningen (DK) - Se instruktion før brug (GR) - (PL) - Sprawdź instrukcję (LT) - Ieškokite informacijos vartojimo instrukcijoje (HU) - Olvassa el a használati utasítást (EE) - Kasutamisel vaata instruktsiooni (SK) - Katalógové číslo (CZ) - Viz návod k použití (NO) - Se bruksanvisninger (RO) - Consultati prospectul de utilizare (BG) - Виж инструкцията за употреба

14 Bio-Rad 3, bd Raymond Poincaré Marnes-la-Coquette - France Tél.: /2009 Fax.: Code: