Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011"

Transkript

1 Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

2 Frokostordninger i daginstitutionerne hvad ønsker forældrene Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Studentermedarbejder: Lennart Anthony Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN: FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

3 Forord Tager man over sundet til Sverige og besøger en børnehave dér i middagsstunden, vil man finde børnene siddende omkring bordet med dagens varme ret. Varm frokost og mellemmåltider i børnehaven er en selvfølge i Sverige som i de fleste europæiske lande. Maden er inkluderet i forældrebetalingen, som for svenske forældre normalt højest kan udgøre 1260 kr. månedligt svenske kroner, altså. Det sidste års debat om madordninger i daginstitutionerne har skabt en myte om, at danske forældre generelt har nogle helt andre holdninger til mad. Det må vække undren, og derfor har FOA iværksat denne undersøgelse for at kortlægge, dels hvor mange institutioner, der vil være med i de nye madordninger men nok så meget, hvad der har bestemt forældrenes valg. Undersøgelsens hovedresultater er klare: Forældrene siger ikke generelt nej til frokostordninger. For det første ønsker den helt overvejende del af forældrene fortsat mad til vuggestuebørnene, hvis denne gruppe har haft mad i forvejen. Når det gælder børnehavebørnene kan man konstatere, at hvis maden produceres i institutionens eget køkken, er der helt overvejende opbakning til ordningen. Det gælder især, hvis forældrene har haft lejlighed til at lære madordningen at kende, og hvis personalet bakker op om ordningen. Hvis der omvendt er tale om mad udefra, og hvis personalets indstilling er negativ, fx fordi de frygter et merarbejde, der går ud over andre pædagogiske aktiviteter, så vælger den overvejende del af forældrene madordningen fra. Det gælder især, hvis man ikke kender ordningen i forvejen. Undersøgelsen viser også, at de hårdt pressede institutionsbudgetter betyder, at det efterhånden mange steder kniber med at kunne sørge for, at børnene kan få en mellemmad først eller sidst på dagen. Mange forældre må derfor supplere madpakken eller den betalte frokostordning med frugt, boller eller kontanter til dagens forplejning. Det viser, at det fra starten var en fejl kun at fokusere på det sunde frokostmåltid. Af hensyn til vores børns sundhed og trivsel, bør de mange gode madordninger blive til endnu flere, og i FOA har vi den målsætning, at der skal indføres gratis kost til alle børn i landets daginstitutioner. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

4 Regeringens zig-zag kurs og den klodsede håndteringen af sagen, har gjort det urimeligt vanskeligt for kommuner og institutioner at få etableret en velfungerende madordning. Der er derfor ikke brug for nye snuptagsløsninger. Et andet og bedre lovgrundlag for institutionernes madordninger må derfor gennemtænkes nøje. Der må findes økonomi til at sikre en ordentlig kvalitet, og der skal gives den nødvendige tid, så området får ro til at finde den rigtige model for madordninger, der omfatter alle børn. Alle kommunale pladsanvisninger og 1/3 af alle landets institutioner har medvirket til undersøgelsen. Vi vil gerne takke de mange, der har deltaget. Jakob Sølvhøj Formand FOA-Fag og arbejde - Pædagogisk sektor 4 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

5 Indhold Forord Hovedresultater Formål og metode Kommunernes beslutning omkring madordninger Forældrenes valg Kost ud over frokost Baggrunden for undersøgelsen Kommunernes beslutninger vedr. madordninger Finansiering Tilberedning og ikrafttræden Afstemninger i kommunerne Rundspørge til institutionerne Rammerne for madlavning Forældrenes beslutning Hvad har forældrene stemt om Forældrenes beslutning og kvaliteten Forældrenes beslutning og personalets holdning Sammenfatning Kost ud over frokost Kommentarer Metode FOA-Fag og Arbejde. Bureau

6 6 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

7 1. Hovedresultater 1.1. Formål og metode Lovgivningen omkring et sundt frokostmåltid i daginstitutioner blev i juni 2010 ændret. Ændringen betød, at forældrene/forældrebestyrelsen i den enkelte institution kunne fravælge den kommunale frokostordning. Samtidig blev fristen for indførelse af madordninger udskudt til 1. august Langt de fleste kommuner har på den baggrund gennemført rundspørger til institutionerne i slutningen af Typisk er disse rundspørger først afsluttet ved årets udgang. Formålet med undersøgelsen er dels at kortlægge, hvor mange institutioner, der har valgt madordningen fra, dels at undersøge baggrunden for den beslutning, forældrene har truffet. Undersøgelsen består derfor af to dele: 1) Som led i den årlige kommunerundspørge har Bureau 2000 stillet spørgsmål til kommunerne omkring madordningen 2) Der er gennemført en landsdækkende elektronisk spørgeskemaundersøgelse til lederne af alle daginstitutioner for børn under skolealderen. Kommunerundspørgen har svar fra alle kommuner, mens rundspørgen til lederne har givet svar fra 1189 institutioner eller 1/3 af de adspurgte. Der er svar fra institutioner i 96 af landets 98 kommuner, og ved vægtning af besvarelserne er det muligt at sikre et repræsentativt billede, jf. afsnit 7. Mange institutionsledere har suppleret institutionsspørgeskemaet med personlige kommentarer. Et udvalg er gengivet i afsnit Kommunernes beslutning omkring madordninger Den lovændring, som blev vedtaget juni 2010, betød, at forældrene som hovedregel betaler den fulde udgift til det sunde frokostmåltid, men kun 25 pct. af de øvrige driftsudgifter. En kommune har dog mulighed for at beslutte, at maden skal være en del af kerneydelsen. I så fald er forældrenes andel kun 25 pct., som med de øvrige driftsudgifter. En kommune kan desuden beslutte at give tilskud til maden. Der er fire kommuner, som har besluttet, at lade frokostmåltidet være en del af kerneydelsen for alle børn. Yderligere 24 kommuner har besluttet at lade kosten være en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene. 8 kommuner dækker ikke den fulde udgift til frokostordningen, men yder et tilskud til nedbringelse af forældrenes pris. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

8 33 kommuner vil først iværksætte madordningen i løbet af hvis den overhovedet bliver en realitet. For i en del af disse kommuner har forældrene på forhånd sagt nej. Figur 1 viser kommunernes svar på spørgsmålet om, hvordan frokostmåltidet ventes tilberedt. Figur 1 Kommuner fordelt efter måden, frokosten tilberedes på 27% 29% 11% 26% 7% Tilberedes i institutionen Fælles kommunal leverandør Uopklaret/uoplyst Privat leverandør Forskelligt I begyndelsen af 2011 forelå der afstemningsresultater fra 82 kommuner ud af de 94, hvor en afstemning kan komme på tale (hvis frokosten er en del af kerneydelsen skal der ikke stemmes). En del af de resterende kommuner gennemfører afstemninger i løbet af I de 82 kommuner er der 33 pct. af institutionerne, der har sagt ja til frokostordningen. Den samlede deltagelse i madordningerne bliver dog væsentligt højere. Heri er dog ikke indregnet Københavns kommune, hvor der er helt overvejende tilslutning til ordningen. København rummer 11 pct. af institutionerne. Desuden er de fire kommuner ikke medregnet, hvor maden er en del af kerneydelsen. Rundspørgen til kommunerne viser store forskelle i afstemningsresultater kommunerne imellem. Disse forskelle kan kun forklares ved, at forældrene i den enkelte kommune har haft vidt forskellige tilbud at skulle tage stilling til. Dette er nærmere belyst i institutionsrundspørgen. 8 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

9 1.3. Forældrenes valg Den rundspørge, der er gennemført i institutionerne, viser ganske vist, at madordningerne er blevet stemt ned i et (lille) flertal af institutioner. Samtidig viser det sig imidlertid, at det overvejende flertal af forældre faktisk ønsker madordninger, hvis ordningerne bakkes op af personalet og navnlig, hvis kvaliteten er i orden - hvorved forstås mad produceret i institutionen selv. Desuden ønsker man stort set alle steder at beholde maden til vuggestuebørnene, hvis man har mad for denne gruppe i forvejen. Men hvis der omvendt er tale om mad udefra, og hvis personalets indstilling er negativ, fx fordi de frygter et merarbejde, der går ud over andre pædagogiske aktiviteter, så vælger den overvejende del af forældrene madordningen fra. Det gælder især, hvis man ikke kender ordningen i forvejen. Derimod synes prisen ikke at spille en afgørende rolle. Rundspørgen til institutionerne viser, at - Ca. 4 pct. har maden som en del af kerneydelsen - Ca. 1/3 har stemt og sagt ja til, at alle børn skal have mad - I 6 pct. af institutionerne gives der mad, men kun til vuggestuebørnene, enten fordi maden er en del af kerneydelsen, eller fordi vuggestueforældrene har valgt at have madordning pct. har sagt nej ved afstemning Figur 2 Forældrenes beslutning Maden er en del af kerneydelsen Afstemning: mad til alle Afstemning: Ja for vuggestuebørn, nej for børnehavebørn Kerneydelse for vuggestuebørn. Nej afstemningsnej for børnehavebørn Alle har sagt nej ved afstemning Uafklaret 5% 4% 33% 52% 3% 3% FOA-Fag og Arbejde. Bureau

10 Det bemærkes, at afstemningen de fleste steder gælder for en to-årig periode. Flere institutionslederen skriver i kommentarer, at de regner med, at institutionen vil overveje sin stillingtagen igen. Når det gælder betydningen af kvalitet og kendskab viser Figur 3 nogle sammenhænge. Figur 3 Hvad karakteriserer de institutioner, der siger ja? Pct. af institutioner, hvor forældrene siger ja til mad til a børn Frokost for et år siden Ikke frokost for et år siden 17,7 89,6 Maden er tilberedt i eget køkken Kold mad med lunt fra ekstern Kold mad fra ekstern leverandør 12 17,4 73,7 1Som det fremgår af Figur 4, er der desuden en nær sammenhæng mellem personalets (ledernes) holdning til madordningen og forældrenes beslutning. I institutioner, hvor forældrene har stemt ja til en madordning for alle børn, er der fx langt flere ledere, der ser pædagogiske muligheder i madordninger, og langt færre, der frygter, at madordningen blot bliver endnu en tidsrøver, end i institutioner, hvor der er sagt nej til ordningen. 10 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

11 Figur 4 Personalets holdning - og forældrenes beslutning MADORDNINGEN GIVER GODE PÆDAGOGISKE MULIGHEDER Ja fra alle ved afstemning Pct af ledere 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nej fra alle MADORDNINGEN BLIVER ENDNU EN TIDSRØVER Ja fra alle ved afstemning Nej fra alle Helt enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke 1.4. Kost ud over frokost Institutionsrundspørgen belyser også, om institutionerne tilbyder en eller anden form for mellemmåltider. Dette er tilfældet i de fleste institutioner. Tilbuddet kan variere fra solide måltider med boller og pålæg til lette måltider i form af frugt. Figur 5 viser, hvor mange institutioner, der tilbyder de forskellige mellemmåltider i en eller anden form. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

12 Figur 5 Hvor mange institutioner tilbyder en form for mellemmåltid Pct. af institutioner Morgen Formiddag Eftermiddag Sent hentede børn Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Ser man fx på børnehaver, er det bemærkelsesværdigt, at ca. ¼ af institutionerne ikke tilbyder mad om morgenen, og 1/3 ikke tilbyder et eftermiddagsmåltid. I børnehaver og aldersintegrerede institutioner ser man på den baggrund, at forældrene de fleste steder supplerer institutionens kost i et eller andet omfang. Derimod sørger vuggestuerne som hovedregel for alle måltider. 12 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

13 2. Baggrunden for undersøgelsen Lovgivningen omkring madordninger i daginstitutioner har været præget af en helt usædvanlig slingrekurs. Regeringen gennemførte i slutningen af 2008 en ændring af dagtilbudsloven, som betød, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skulle have et sundt frokostmåltid. Det var i første omgang tanken at begynde de nye ordninger i 2009, men fristen blev snart ændret til, at madordningerne skulle indføres senest fra 1. januar Regeringen og KL havde i første omgang aftalt, at ordningen fuldt ud skulle finansieres ved, at kommunerne fik mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutioner op fra 25 pct. af driftsudgifterne til 30 pct. Det blev imidlertid i flere analyser bl.a. i FOAs prisrapport for påvist, at der simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. Som følge heraf fik kommunerne i kommuneaftalen for 2010 yderligere 400 mill. kr. til finansiering af madordningerne. I det oprindelige lovforslag var ordningens formål således: Formålet med lovforslaget er at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen vil medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Herudover vil et fælles måltid mad i daginstitutionen bidrage til at aflaste børnefamiliernes travle hverdag, idet forældre fremover ikke skal afsætte tid til at smøre madpakker til deres børn i daginstitutionen. Det skal dog bemærkes, at det fortsat er forældrene, der har det overordnede ansvar for at sikre, at deres børn får en sund kost. Dette understreges af, at det med forslaget er forældrene, der finansierer udgifterne til et frokostmåltid. Selv om der blev tilført 400 mill. kr. til dækning af fripladser, var der flere steder i landet en betydelig utilfredshed med ordningens kvalitet. Som påvist i FOAs prisrapport fra 2010 var der meget stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange penge, der blev afsat til frokostordningen. På den baggrund ønskede forældre flere steder at slippe for ordningen. Også internt i regeringspartierne var der kræfter, der ønskede at gøre ordningen frivillig. 1 På den baggrund foretog regeringen endnu en kovending, og juni 2010 blev lovgivningen om forældrebetalingen i daginstitutioner ændret endnu engang. Ændringen betød: - at betaling for et sundt frokostmåltid fremover finansieres fuldt ud af forældrenes betaling, med mindre kommunen beslutter at give tilskud til madordningen eller beslutter, at maden skal være en del af kerne- 1 Bl.a. tidligere finansminister Thor Petersen, der kaldte ordningen rendyrket socialisme. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

14 ydelsen. Kommunen skal dog under alle omstændigheder betale friplads og søskenderabat i forhold til madordningen. - at forældreandelen i daginstitutioner på ny fastsættes til maksimalt 25 pct. af driftsudgifterne. Ved beregning af driftsudgifterne indgår frokostordningen ikke, med mindre kommunen har besluttet, at frokost skal være en del af kerneydelsen. - at den enkelte institution kan beslutte, at den ikke vil være med i frokostordningen. Beslutningen træffes enten af forældrebestyrelsen eller ved afstemning blandt forældrene. Beslutningen kan enten gælde for alle børn eller hvis det er en aldersintegreret institution for børn fra en bestemt aldersgruppe. - at kommunerne har fået frist til 1. august 2011 til at få frokostordningerne på plads. 14 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

15 3. Kommunernes beslutninger vedr. madordninger Bureau 2000 har kortlagt de kommunale beslutninger omkring madordninger i forbindelse med kommunerundspørgen Finansiering Der er fire kommuner, som har besluttet, at lade frokostmåltidet være en del af kerneydelsen for alle børn. De fire kommuner er: Gladsaxe Albertslund Herlev Læsø Yderligere 24 kommuner har besluttet at lade kosten være en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene. De 24 kommuner er: Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Frederikssund Greve Halsnæs Lejre Sønderborg Tønder Esbjerg Varde Horsens Kolding Randers Ikast-Brande Skive Brønderslev Frederikshavn Mariagerfjord Jammerbugt De kommuner, hvor maden er en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene, omfatter 20,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

16 Endelig er der 8 kommuner (med 23,4 pct. af de indskrevne vuggestuebørn), hvor kommunen yder tilskud til madordningen Tilberedning og ikrafttræden Tabel 3.1. viser, hvordan tilberedningen ventes at ske, hvis ellers madordningen bliver til noget i den pågældende kommune. Tabel 3.1. Kommuner og børn fordelt efter valg af tilberedningsmetode. Antal kommuner Pct. af 0-5 årige i pasning i disse kommuner Tilberedes i institutionen Privat leverandør 11 8 Fælles kommunal leverandør 7 5 Forskelligt Uopklaret/uoplyst I alt kommuner oplyser, at de har en målsætning om økologi. 44 svarer nej hertil, mens 41 er uoplyste/ved ikke. Kun 8 kommuner har en egentlig kontrolfunktion i forhold til smag og kvalitet. Tabel 3.2. viser, hvornår madordningen træder i kraft. Tabel 3.2. Kommuner og børn fordelt efter tidspunkt for madordningens ikrafttræden Antal kommuner Pct. af 0-5 årige i pasning i disse kommuner Er indført januar Foråret august Uoplyst 5 4 I alt Det skal understreges, at tabellen også medtager kommuner, hvor madordningen aldrig bliver til noget, fordi alle institutioner har fravalgt ordningen. I disse tilfælde viser tabellen, hvornår madordningen ville være trådt i kraft, hvis ikke institutionerne havde sagt nej. Tilsvarende viser kolonnen med andel af børn, der bor i kommunerne, hvor stor en andel af alle børn i institutionspasning, der bor i kommunen, ikke hvor mange af dem, der faktisk nyder glæde af madordningen. 16 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

17 3.3. Afstemninger i kommunerne I begyndelsen af 2011 forelå der afstemningsresultater fra 82 kommuner ud af de 94, hvor en afstemning kan komme på tale (hvis frokosten er en del af kerneydelsen skal der ikke stemmes). En del af de resterende kommuner gennemfører afstemninger i løbet af I de 82 kommuner er der 33 pct. af institutionerne, der har sagt ja til frokostordningen. Den samlede deltagelse i madordningerne bliver dog væsentligt højere. Ved afslutningen af nærværende rapport var der således ikke noget resultat fra Københavns kommune, som huser 498 institutioner for småbørn eller 11 pct. af institutionerne i hele landet. Her er der i den institutionsrundspørge, som omtales nærmere i det følgende 85 pct., der ønsker fortsat madordning (2 pct. ønsker mad til vuggestuebørn) 2. Hertil kommer de fire kommuner, hvor frokosten er en del af kerneydelsen. Endelig skal det understreges, at forældrene som hovedregel kun har taget stilling for en 2-årig periode (enkelte steder kun ét år). Deltagelsen i madordninger vil kunne ændre sig, efterhånden som ordningerne bliver bedre kendt. Tabel 3.3. Deltagelse i madordningerne pr. nytår 2011 i de 16 største kommuner 3 Kommune Pct. af institutionerne, der deltager i madordningerne København 85 Århus 64 Aalborg 29 Odense 3 Vejle 89 Esbjerg 2 Silkeborg 83 Viborg 20 Randers 4 Kolding 4 Horsens 63 Herning 22 Roskilde 86 Frederiksberg 80 Næstved 2 Slagelse 0 2 Der er svar fra 149 institutioner i København 3 Tallene kan opgøre lidt forskelligt. I ovenstående opgørelse er nogle institutioner, hvor afstemningen er sket særskilt i vuggestue- og børnehaveafdelingen, talt som to institutioner. I nogle kommuner har kun en del af institutionerne deltaget i afstemningen. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

18 Det er påfaldende, at forældrene har valgt meget forskelligt fra kommune til kommune. Tabel 3.3. viser tilslutningen til madordningerne pr. nytår 2011 i de 16 største kommuner (målt efter antal børnehavebørn). De store forskelle kommunerne imellem, som tabellen viser, kan kun forklares ved, at forældrene i den enkelte kommune har haft vidt forskellige tilbud at skulle tage stilling til. Dette er nærmere belyst i institutionsrundspørgen. 18 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

19 4. Rundspørge til institutionerne I de fleste daginstitutioner for småbørn har der i slutningen af 2010 været truffet beslutning om, hvorvidt man vil være med i frokostordningen eller ej. For at vurdere grundlaget for de beslutninger, der er truffet, har Bureau 2000 gennemført en rundspørge til alle institutioner for børn under skolealderen Rammerne for madlavning Vi synes vi har den bedste madordning, man kan forestille sig. Super lækker, varieret og næsten økologisk mad. Så her dufter af nybagt brød og lækker mad. Det er skønt Kommentar fra institutionsleder Tabel 4.1. viser, hvilke køkkenfaciliteter, der i dag er i de forskellige institutionstyper. Tabel 3.1. Køkkenfaciliteter i dag i forskellige institutionstyper Et anretterkøkken Intet køkken I Et produktionskøkken alt Pct. af institutioner Vuggestuer 83,8 13,6 2,6 100 Børnehaver 26 61,4 12,5 100 Int. Inst. 60,2 36,5 3,3 100 I alt Det ses, at vuggestuer og i nogen grad integrerede institutioner sædvanligvis har produktionskøkkener. Børnehaverne har derimod som regel kun anretterkøkkener. 9 pct. af institutionerne har i forbindelse med de nye madordninger fået indrettet produktionskøkken. 6 pct. har fået anretterkøkken. 13 pct. har fået en væsentlig renovering af køkkenfaciliteter. De sidste 72 pct. har ikke fået renoveret køkkenet. Tabel 4.2. viser, hvor meget køkkenpersonale, der er ansat. 4 Eller rettere institutioner, som Bureau 2000 har adresse på, jf. metodefasnittet. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

20 Tabel 4.2. Køkkenpersonale i dag i forskellige institutionstyper Gennemsnitligt ugentligt timetal Pct. af institutioner, pr. institution, der har køkkenpersonale der har køkkenpersonale Vuggestuer 85,1 31,3 Børnehaver Int. Inst. 61,9 34 I alt 44,5 32,6 Det kan skønnes, at det samlede køkkenpersonale i daginstitutionerne udgør fuldtidspersoner. Heri er indregnet ekstraordinært ansatte. 68 pct. af de institutioner, der i dag giver frokost (til alle børn eller til vuggestuebørnene) har en målsætning om økologi. Typisk er der en målsætning om 75 pct. økologiske råvarer, men nogle steder er den højere, andre steder lavere Forældrenes beslutning Vi har i 12 år leveret mad til både vuggestue og børnehavebørn, og det er en integreret del at vores handleplaner og årsplaner. Sund kost og gode kropslige aktiviteter, gør at børnene bliver inspireret til en sund livsstil, rent sprog, socialisering, og venskabsmæssigt er det rigtig godt. De store børn sidder som regel 1 time og spiser snakker og hygger. Der er utrolig mange pædagogiske tiltag, man kan lave med børn omkring mad, både når det skal laves og når der skal sanses. Kommentar fra institutionsleder For 49,2 pct. af institutionerne er beslutningen truffet ved en afstemning i forældrebestyrelsen. I 33,7 pct. af institutionerne har alle forældre deltaget i en afstemning I 7,5 pct. har der været afstemning men kun blandt forældre til børnehavebørn I 9,5 pct. af institutionerne har der ikke været stemt, hverken i bestyrelsen eller i forældregruppen, fx fordi maden er en del af kerneydelsen. Det mest almindelige er således, at forældrebestyrelsen har påtaget sig ansvaret for beslutningen. Det gælder navnlig i integrerede institutioner, hvor forældre til vuggestuebørn og forældre til børnehavebørn kan tænkes at have forskellig holdning. 20 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

21 Tabel 4.3. viser, hvilken beslutning forældrene har truffet omkring madordningen. I tabellen er anvendt følgende inddeling, som går igen i rapporten: 1) Institutioner, hvor maden er en del af kerneydelsen og indgår i det normale driftsbudget. Her har forældrene ikke skullet tage stilling 2) Institutioner, hvor der er foretaget en afstemning i forældrebestyrelsen og/eller blandt alle forældre, og hvor man har vedtaget, at alle børn skal have mad fremover 3) Integrerede institutioner, hvor der er foretaget en afstemning, og hvor man har besluttet at kun vuggestuebørnene skal have mad fremover 4) Integrerede institutioner, hvor der er foretaget en afstemning for at vidt angår børnehavebørnene, men kommunen har besluttet, at maden til vuggestuebørnene fortsat skal være en del af kerneydelsen 5) Institutioner, hvor en afstemning har meldt fra i forhold til madordningen fremover for alle børn. Tabel 4.3. Institutioner og børn fordelt efter beslutning om madordning Pct. af institutioner Pct. af børn Maden er en del af kerneydelsen 4 3 Ved afstemning er det besluttet, at alle børn skal have mad Ved afstemning i en integreret institution 3 4 har vuggestueforældrene valgt mad, mens børnehaveforældrene har sagt nej I en integreret institution er kosten en del 3 3 af kerneydelsen, men børnehaveforældrene har sagt nej Alle har sagt nej ved afstemning Uafklaret 5 4 I alt Tabel 3.4 viser resultaterne fordelt på aldersgrupper. Det ses, at 52 pct. af institutionerne fremover vil være uden madordning. 43 pct. vil have madordning i et eller andet omfang, mens de sidste 5 pct. er uafklaret. Tabel 4.4. viser resultaterne, hvis vi ser på aldersgrupper. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

22 Tabel 4.4. Vuggestue- og børnehavebørn fordelt efter beslutning om madordning Pct. af vuggestuebørn Pct. af børnehavebørn Maden er en del af kerneydelsen 11 2 Ved afstemning er det besluttet, at børnene skal have mad Ingen kost fremover Uafklaret 4 4 I alt Det ses, at næsten ¾ af vuggestuebørnene kan ventes at få kost fremover. Derimod vil det kun gælde for godt 1/3 af børnehavebørnene. Ser vi nu på, hvorvidt beslutningen blandt forældrene har ændret kostforplejningen i institutionerne, kan vi for vuggestuerne se, at madordningen fastholdes i 98 pct. af de vuggestuer, der havde mad for et år siden (de sidste 2 pct. er uafklaret). I de vuggestuer, der ikke havde mad for et år siden, vil ca. 23 pct. indføre en madordning. Ser vi på børnehaverne fastholder knap halvdelen af de institutioner, der havde mad for et år siden, at børnene fortsat skal have mad. Derimod er der kun 13 pct. af de institutioner, der ikke havde mad for et år siden, som nu vælger en madordning. Endelig viser Figur 6, hvordan kostforplejningen i integrerede institutioner var sidste år, og hvordan institutionerne venter den vil være i FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

23 Figur 1 Forkost for et år siden - og til næste år. Integrerede institutioner Hvilken frokost ventes i % 20% 40% 60% 80% 100% Blev der givet frokost sidste år? Til alle børn 89,6 0,4 0,8 Kun til vuggestuebørn 48,4 34,7 15,3 Ingen frokost 17,7 2,1 73,4 Ja til alle børn Kun til vuggestuebørn Nej Uafklaret Figuren viser følgende billede: - I integrerede institutioner, som tilbød kost til alle børn sidste år, har man langt de fleste steder fastholdt kosten. - I integrerede institutioner, hvor man kun gav mad til vuggestuebørn for et år siden, fastholder man denne praksis eller har valgt kost til alle børn. - I integrerede institutioner, hvor der ikke var mad til nogen grupper for et år siden, fortsætter denne linje i 5/6 af institutionerne. Ca. 1/6 har dog besluttet at der skal indføres mad for vuggestuebørnene. Det samlede billede er således: - Blandt børn i vuggestuealderen fastholdes madordninger, hvor man har den i forvejen og nogle få er kommet til - Hvis børnehavebørnene i forvejen får mad, ønsker forældre i aldersintegrerede institutioner typisk at bevare maden, mens ca. havdelen af børnene i de egentlige børnehaver gerne vil stoppe. - Hvis børnehavebørnene ikke har fået mad tidligere, er der forholdsvis få, der vælger den til. Blandt de institutioner, der ikke venter en kommunal madordning i 2011, er der knap 2 pct., hvor lederen forventer at man vil forsøge at anvende den nye lovs muligheder for, at indføre en forældrearrangeret madordning. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

24 Endelig skal det bemærkes, at institutionerne har mulighed for at vælge om i forhold til deltagelse i madordningen. De fleste steder dog først ved udgangen af Men som en institutionsleder skriver: Randers kommune står overfor en omstrukturering på daginstitutionsområdet, derfor er der fra forældrebestyrelsens side foreløbig takket nej til en madordning. Vi er dog indstillet på at tage den op til ny overvejelse når den endelige struktur og konsekvenserne af denne er kendt Hvad har forældrene stemt om Frokostordningen vil kræve store ombygninger. Da der ikke er lagt op til dækning af ekstra personale og kurser, ser jeg det som en alt for stor ekstraopgave. De madpakker forældrene giver børnene med er overvejende bedre, end frokosttilbuddet vil kunne være. En ordentlig frokostordning, især for vuggestuebørnene ville være rigtig godt, hvis bare faciliteter og økonomien fulgte med. Kommentar fra institutionsleder Det er nærliggende at antage, at mange forhold har indgået i overvejelserne hos forældrene/forældrebestyrelserne, før de har taget stilling til madordningen. Pris, kvalitet og personalets holdning er nogle vigtige parametre. Ser vi på den merpris, forældrene har skullet betale, fremgår nogle gennemsnitstal af Tabel Tabel 4.5. Gennemsnitlig merpris for frokost i institutioner, hvor forældrene har valgt maden til eller fra. Årlig gennemsnitspris for vuggestuebørn Institutioner, hvor maden er fravalgt Institutioner der har sagt ja til mad Alle institutioner Årlis gennemsnitspris for børnehavebørn Kr. pr. år Det ses, at prisen kun er en anelse højere i institutioner, hvor forældrene har sagt nej, end i institutioner, hvor de har sagt ja. Prisen synes således kun at spille en forholdsvis lille rolle. Prisen må naturligvis anskues i sammenhæng med, hvad man får for pengene. Dette afhænger igen af, om kommunen yder tilskud til frokostordningen, eller om forældrebetalingen skal dække hele udgiften. I institutioner, hvor der har været stemt, og hvor der er sagt ja til mad til alle børn, er der 37 pct. der får 5 Tabellen omfatter ikke institutioner, hvor maden er en del af kerneydelsen for den pågældende aldersgruppe. Her har der jo ikke skullet stemmes. 24 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

Fravalg af kommunal frokostordning

Fravalg af kommunal frokostordning Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune April 2016 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag.

Læs mere

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING

TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING 2013 1 Det obligatoriske frokostmåltid Lov nr.631 af 11.juni 2010 om fleksible frokostordninger i daginstitutioner m.v. blev vedtaget i Folketinget den 4.juni

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner I dette materiale gennemgås baggrunden for indførelse af den fleksible frokostordning i daginstitutioner

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution Det kommunale frokostmåltid i Skive Kommune Siden august 2011 har Skive Kommune

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er kommunen forpligtet

Læs mere

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år Pkt.nr. 8 Fleksibel frokostordning for kommunale og selvejende dagtilbud Sagsnr.: Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget

Læs mere

Maj 2012. Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Maj 2012. Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Maj 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Det

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016

Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 Evaluering af frokostordningen i Egedal Kommune i 2016 I dag har jeg fået broccoli til frokost, og det kan jeg faktisk godt li. Vi fik rugbrød igen i dag. Supperne smager godt, og så er der ærter i. Vi

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17.

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Frokostordninger. Retningslinjer for valg af frokostordninger

Frokostordninger. Retningslinjer for valg af frokostordninger Retningslinjer for valg af frokostordninger 2017-2019 1. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivningen... 3 2. Kommunalt arrangeret frokostordning... 4 2.1. Kommunalt arrangeret frokostordning (2.10-6

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Fakta om frokostordningen ifølge dagtilbudsloven

Fakta om frokostordningen ifølge dagtilbudsloven Fakta om frokostordningen ifølge dagtilbudsloven Alle børn i kommunale, selvejende og private dagtilbud skal have et sundt frokostmåltid hver dag. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion Maj 2010 Af dagtilbudsloven 16 fremgår, at alle børn i dagtilbud

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den 01.01.2010

Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den 01.01.2010 Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den 01.01.2010 Hvorledes FMK kan implementere et sundt frokostmåltid, der sikrer børnene et næringsmæssige optimalt måltid i henhold til de gældende anbefalinger! Lovgrundlag:

Læs mere

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 - færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 og seniorkonsulent

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik 1 Mad- og måltidspolitik 2 Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem forældrebestyrelsen og personalet i foråret 2011. Ansvarlig leder: Søren Fynbo Daginstitution Højvang Tyrstedvej 2 8700 Horsens

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn.

sund, afvekslende og overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger til priser, der ligger fra 12 kr. om dagen pr. barn. November 2009 Nyheder Nr. 4 Madordning der virker Roskilde og Kolding Kommune, har testet Fru Hansens madordninger, og resultaterne taler for sig selv: Man kan servere mad, som er smør-selv-mad. 12-14

Læs mere

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009 Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune Institutionsforum 18. Maj 2009 Program: Temadrøftelse om det sunde frokostmåltid 1. Rammer for det sunde frokostmåltid v/ Kjeld Kristensen 2. Børneudvalgets

Læs mere

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Januar 2017 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Frokost i børnehuse. Valg om frokostordning September 2016

Frokost i børnehuse. Valg om frokostordning September 2016 Frokost i børnehuse Valg om frokostordning 2017-2018 September 2016 Svendborg Kommune - frokost i børnehaver og vuggestuer Cirka 2.700 børn og 5.400 forældre 6 kommunale og 1 selvejende dagtilbud I alt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Information om frokostordning i daginstitutioner

Information om frokostordning i daginstitutioner Oktober 2016 Center for Dagtilbud & Skoler Information om frokostordning i daginstitutioner Læs om: Greve Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid Forældrenes mulighed for at fravælge tilbuddet Forældrearrangerede

Læs mere

Indhold. Evaluering af testforløb

Indhold. Evaluering af testforløb 16. november 2010 Center for Dagtilbud Evaluering af frokost testforløb Læs om: Forældrenes oplevelse af testforløbet Personalets erfaringer fra testforløbet Evalueringen findes også på www.greve.dk Indhold

Læs mere

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011 Vejledende materiale 1 Introduktion Materialet beskriver rammerne for frokost- og madordninger i dagtilbuddene i Århus Kommune efter 1. januar

Læs mere

Sundt frokostmåltid til børn

Sundt frokostmåltid til børn Varde Kommunes information til forældrebestyrelser Sundt frokostmåltid til børn I kommunale, selvejende og private dagtilbud i Varde Kommune Gældende fra 1. januar 2013 til december 2014 Fravalgsdato:

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Appetit på et sundt frokostmåltid

Appetit på et sundt frokostmåltid Appetit på et sundt frokostmåltid Kære Forælder Vi vil gerne vække din appetit på et sundt frokostmåltid i dit barns dagtilbud. Vi ved, at du hver dag lægger gode tanker og kærlighed med i madkassen, når

Læs mere

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældrenes Landsforening FOLA FOA Fag og Arbejde Juni 2013

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010 Bilag 25.10.2010 Notat Evaluering af madordning 2010 1. Evalueringsmetode Evalueringen er kvalitativ. Der er dels afholdt en række interview med pædagoger og køkkenmedarbejdere. Dels har alle medlemmer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Status på madordninger september 2010

Status på madordninger september 2010 Status på madordninger september 2010 2010 Status på madordninger september 2010 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Statusnotatet indeholder samtidig

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013

Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Center for Dagtilbud og Skoler November 2013 Høringssvar vedrørende Mad- og Måltidspolitik. Der er indkommet 13 høringssvar, som er indsat nedenstående: Børnehuset Søstjernen: Høringssvar på politik for

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Fleksibel frokostordning

Læs mere

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Retningslinjer for fravalg af Holbæk Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner

Retningslinjer for fravalg af Holbæk Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner Børn og Unge sekretariatet November 2010 Retningslinjer for fravalg af Holbæk Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner Børn fra Slotsparkens vuggestue 2008 samt regler for forældrearrangerede

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Orientering til bestyrelser og ledere

Orientering til bestyrelser og ledere Orientering til bestyrelser og ledere Frokostmåltid i dagtilbud 2017-2019 HOLBÆK KOMMUNE Oktober 2016 Fagcenter for Læring og Trivsel Frokostmåltid i daginstitutioner 2017-2019 Indledning Kommunen skal

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Madmod og madglæde. - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Madmod og madglæde - i daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 217 Offentligt ANALYSENOTAT Maj 2016 Tre ud af fire pædagoger er alene med den samlede børnegruppe BUPL har i april 2016 gennemført en alenetidsundersøgelse

Læs mere

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere