Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene. En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011"

Transkript

1 Frokostordninger i daginstitutionerne - hvad ønsker forældrene En landsdækkende undersøgelse i kommuner og institutioner 2011

2 Frokostordninger i daginstitutionerne hvad ønsker forældrene Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Studentermedarbejder: Lennart Anthony Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN: FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

3 Forord Tager man over sundet til Sverige og besøger en børnehave dér i middagsstunden, vil man finde børnene siddende omkring bordet med dagens varme ret. Varm frokost og mellemmåltider i børnehaven er en selvfølge i Sverige som i de fleste europæiske lande. Maden er inkluderet i forældrebetalingen, som for svenske forældre normalt højest kan udgøre 1260 kr. månedligt svenske kroner, altså. Det sidste års debat om madordninger i daginstitutionerne har skabt en myte om, at danske forældre generelt har nogle helt andre holdninger til mad. Det må vække undren, og derfor har FOA iværksat denne undersøgelse for at kortlægge, dels hvor mange institutioner, der vil være med i de nye madordninger men nok så meget, hvad der har bestemt forældrenes valg. Undersøgelsens hovedresultater er klare: Forældrene siger ikke generelt nej til frokostordninger. For det første ønsker den helt overvejende del af forældrene fortsat mad til vuggestuebørnene, hvis denne gruppe har haft mad i forvejen. Når det gælder børnehavebørnene kan man konstatere, at hvis maden produceres i institutionens eget køkken, er der helt overvejende opbakning til ordningen. Det gælder især, hvis forældrene har haft lejlighed til at lære madordningen at kende, og hvis personalet bakker op om ordningen. Hvis der omvendt er tale om mad udefra, og hvis personalets indstilling er negativ, fx fordi de frygter et merarbejde, der går ud over andre pædagogiske aktiviteter, så vælger den overvejende del af forældrene madordningen fra. Det gælder især, hvis man ikke kender ordningen i forvejen. Undersøgelsen viser også, at de hårdt pressede institutionsbudgetter betyder, at det efterhånden mange steder kniber med at kunne sørge for, at børnene kan få en mellemmad først eller sidst på dagen. Mange forældre må derfor supplere madpakken eller den betalte frokostordning med frugt, boller eller kontanter til dagens forplejning. Det viser, at det fra starten var en fejl kun at fokusere på det sunde frokostmåltid. Af hensyn til vores børns sundhed og trivsel, bør de mange gode madordninger blive til endnu flere, og i FOA har vi den målsætning, at der skal indføres gratis kost til alle børn i landets daginstitutioner. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

4 Regeringens zig-zag kurs og den klodsede håndteringen af sagen, har gjort det urimeligt vanskeligt for kommuner og institutioner at få etableret en velfungerende madordning. Der er derfor ikke brug for nye snuptagsløsninger. Et andet og bedre lovgrundlag for institutionernes madordninger må derfor gennemtænkes nøje. Der må findes økonomi til at sikre en ordentlig kvalitet, og der skal gives den nødvendige tid, så området får ro til at finde den rigtige model for madordninger, der omfatter alle børn. Alle kommunale pladsanvisninger og 1/3 af alle landets institutioner har medvirket til undersøgelsen. Vi vil gerne takke de mange, der har deltaget. Jakob Sølvhøj Formand FOA-Fag og arbejde - Pædagogisk sektor 4 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

5 Indhold Forord Hovedresultater Formål og metode Kommunernes beslutning omkring madordninger Forældrenes valg Kost ud over frokost Baggrunden for undersøgelsen Kommunernes beslutninger vedr. madordninger Finansiering Tilberedning og ikrafttræden Afstemninger i kommunerne Rundspørge til institutionerne Rammerne for madlavning Forældrenes beslutning Hvad har forældrene stemt om Forældrenes beslutning og kvaliteten Forældrenes beslutning og personalets holdning Sammenfatning Kost ud over frokost Kommentarer Metode FOA-Fag og Arbejde. Bureau

6 6 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

7 1. Hovedresultater 1.1. Formål og metode Lovgivningen omkring et sundt frokostmåltid i daginstitutioner blev i juni 2010 ændret. Ændringen betød, at forældrene/forældrebestyrelsen i den enkelte institution kunne fravælge den kommunale frokostordning. Samtidig blev fristen for indførelse af madordninger udskudt til 1. august Langt de fleste kommuner har på den baggrund gennemført rundspørger til institutionerne i slutningen af Typisk er disse rundspørger først afsluttet ved årets udgang. Formålet med undersøgelsen er dels at kortlægge, hvor mange institutioner, der har valgt madordningen fra, dels at undersøge baggrunden for den beslutning, forældrene har truffet. Undersøgelsen består derfor af to dele: 1) Som led i den årlige kommunerundspørge har Bureau 2000 stillet spørgsmål til kommunerne omkring madordningen 2) Der er gennemført en landsdækkende elektronisk spørgeskemaundersøgelse til lederne af alle daginstitutioner for børn under skolealderen. Kommunerundspørgen har svar fra alle kommuner, mens rundspørgen til lederne har givet svar fra 1189 institutioner eller 1/3 af de adspurgte. Der er svar fra institutioner i 96 af landets 98 kommuner, og ved vægtning af besvarelserne er det muligt at sikre et repræsentativt billede, jf. afsnit 7. Mange institutionsledere har suppleret institutionsspørgeskemaet med personlige kommentarer. Et udvalg er gengivet i afsnit Kommunernes beslutning omkring madordninger Den lovændring, som blev vedtaget juni 2010, betød, at forældrene som hovedregel betaler den fulde udgift til det sunde frokostmåltid, men kun 25 pct. af de øvrige driftsudgifter. En kommune har dog mulighed for at beslutte, at maden skal være en del af kerneydelsen. I så fald er forældrenes andel kun 25 pct., som med de øvrige driftsudgifter. En kommune kan desuden beslutte at give tilskud til maden. Der er fire kommuner, som har besluttet, at lade frokostmåltidet være en del af kerneydelsen for alle børn. Yderligere 24 kommuner har besluttet at lade kosten være en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene. 8 kommuner dækker ikke den fulde udgift til frokostordningen, men yder et tilskud til nedbringelse af forældrenes pris. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

8 33 kommuner vil først iværksætte madordningen i løbet af hvis den overhovedet bliver en realitet. For i en del af disse kommuner har forældrene på forhånd sagt nej. Figur 1 viser kommunernes svar på spørgsmålet om, hvordan frokostmåltidet ventes tilberedt. Figur 1 Kommuner fordelt efter måden, frokosten tilberedes på 27% 29% 11% 26% 7% Tilberedes i institutionen Fælles kommunal leverandør Uopklaret/uoplyst Privat leverandør Forskelligt I begyndelsen af 2011 forelå der afstemningsresultater fra 82 kommuner ud af de 94, hvor en afstemning kan komme på tale (hvis frokosten er en del af kerneydelsen skal der ikke stemmes). En del af de resterende kommuner gennemfører afstemninger i løbet af I de 82 kommuner er der 33 pct. af institutionerne, der har sagt ja til frokostordningen. Den samlede deltagelse i madordningerne bliver dog væsentligt højere. Heri er dog ikke indregnet Københavns kommune, hvor der er helt overvejende tilslutning til ordningen. København rummer 11 pct. af institutionerne. Desuden er de fire kommuner ikke medregnet, hvor maden er en del af kerneydelsen. Rundspørgen til kommunerne viser store forskelle i afstemningsresultater kommunerne imellem. Disse forskelle kan kun forklares ved, at forældrene i den enkelte kommune har haft vidt forskellige tilbud at skulle tage stilling til. Dette er nærmere belyst i institutionsrundspørgen. 8 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

9 1.3. Forældrenes valg Den rundspørge, der er gennemført i institutionerne, viser ganske vist, at madordningerne er blevet stemt ned i et (lille) flertal af institutioner. Samtidig viser det sig imidlertid, at det overvejende flertal af forældre faktisk ønsker madordninger, hvis ordningerne bakkes op af personalet og navnlig, hvis kvaliteten er i orden - hvorved forstås mad produceret i institutionen selv. Desuden ønsker man stort set alle steder at beholde maden til vuggestuebørnene, hvis man har mad for denne gruppe i forvejen. Men hvis der omvendt er tale om mad udefra, og hvis personalets indstilling er negativ, fx fordi de frygter et merarbejde, der går ud over andre pædagogiske aktiviteter, så vælger den overvejende del af forældrene madordningen fra. Det gælder især, hvis man ikke kender ordningen i forvejen. Derimod synes prisen ikke at spille en afgørende rolle. Rundspørgen til institutionerne viser, at - Ca. 4 pct. har maden som en del af kerneydelsen - Ca. 1/3 har stemt og sagt ja til, at alle børn skal have mad - I 6 pct. af institutionerne gives der mad, men kun til vuggestuebørnene, enten fordi maden er en del af kerneydelsen, eller fordi vuggestueforældrene har valgt at have madordning pct. har sagt nej ved afstemning Figur 2 Forældrenes beslutning Maden er en del af kerneydelsen Afstemning: mad til alle Afstemning: Ja for vuggestuebørn, nej for børnehavebørn Kerneydelse for vuggestuebørn. Nej afstemningsnej for børnehavebørn Alle har sagt nej ved afstemning Uafklaret 5% 4% 33% 52% 3% 3% FOA-Fag og Arbejde. Bureau

10 Det bemærkes, at afstemningen de fleste steder gælder for en to-årig periode. Flere institutionslederen skriver i kommentarer, at de regner med, at institutionen vil overveje sin stillingtagen igen. Når det gælder betydningen af kvalitet og kendskab viser Figur 3 nogle sammenhænge. Figur 3 Hvad karakteriserer de institutioner, der siger ja? Pct. af institutioner, hvor forældrene siger ja til mad til a børn Frokost for et år siden Ikke frokost for et år siden 17,7 89,6 Maden er tilberedt i eget køkken Kold mad med lunt fra ekstern Kold mad fra ekstern leverandør 12 17,4 73,7 1Som det fremgår af Figur 4, er der desuden en nær sammenhæng mellem personalets (ledernes) holdning til madordningen og forældrenes beslutning. I institutioner, hvor forældrene har stemt ja til en madordning for alle børn, er der fx langt flere ledere, der ser pædagogiske muligheder i madordninger, og langt færre, der frygter, at madordningen blot bliver endnu en tidsrøver, end i institutioner, hvor der er sagt nej til ordningen. 10 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

11 Figur 4 Personalets holdning - og forældrenes beslutning MADORDNINGEN GIVER GODE PÆDAGOGISKE MULIGHEDER Ja fra alle ved afstemning Pct af ledere 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nej fra alle MADORDNINGEN BLIVER ENDNU EN TIDSRØVER Ja fra alle ved afstemning Nej fra alle Helt enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke 1.4. Kost ud over frokost Institutionsrundspørgen belyser også, om institutionerne tilbyder en eller anden form for mellemmåltider. Dette er tilfældet i de fleste institutioner. Tilbuddet kan variere fra solide måltider med boller og pålæg til lette måltider i form af frugt. Figur 5 viser, hvor mange institutioner, der tilbyder de forskellige mellemmåltider i en eller anden form. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

12 Figur 5 Hvor mange institutioner tilbyder en form for mellemmåltid Pct. af institutioner Morgen Formiddag Eftermiddag Sent hentede børn Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Ser man fx på børnehaver, er det bemærkelsesværdigt, at ca. ¼ af institutionerne ikke tilbyder mad om morgenen, og 1/3 ikke tilbyder et eftermiddagsmåltid. I børnehaver og aldersintegrerede institutioner ser man på den baggrund, at forældrene de fleste steder supplerer institutionens kost i et eller andet omfang. Derimod sørger vuggestuerne som hovedregel for alle måltider. 12 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

13 2. Baggrunden for undersøgelsen Lovgivningen omkring madordninger i daginstitutioner har været præget af en helt usædvanlig slingrekurs. Regeringen gennemførte i slutningen af 2008 en ændring af dagtilbudsloven, som betød, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skulle have et sundt frokostmåltid. Det var i første omgang tanken at begynde de nye ordninger i 2009, men fristen blev snart ændret til, at madordningerne skulle indføres senest fra 1. januar Regeringen og KL havde i første omgang aftalt, at ordningen fuldt ud skulle finansieres ved, at kommunerne fik mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutioner op fra 25 pct. af driftsudgifterne til 30 pct. Det blev imidlertid i flere analyser bl.a. i FOAs prisrapport for påvist, at der simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. Som følge heraf fik kommunerne i kommuneaftalen for 2010 yderligere 400 mill. kr. til finansiering af madordningerne. I det oprindelige lovforslag var ordningens formål således: Formålet med lovforslaget er at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen vil medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Herudover vil et fælles måltid mad i daginstitutionen bidrage til at aflaste børnefamiliernes travle hverdag, idet forældre fremover ikke skal afsætte tid til at smøre madpakker til deres børn i daginstitutionen. Det skal dog bemærkes, at det fortsat er forældrene, der har det overordnede ansvar for at sikre, at deres børn får en sund kost. Dette understreges af, at det med forslaget er forældrene, der finansierer udgifterne til et frokostmåltid. Selv om der blev tilført 400 mill. kr. til dækning af fripladser, var der flere steder i landet en betydelig utilfredshed med ordningens kvalitet. Som påvist i FOAs prisrapport fra 2010 var der meget stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange penge, der blev afsat til frokostordningen. På den baggrund ønskede forældre flere steder at slippe for ordningen. Også internt i regeringspartierne var der kræfter, der ønskede at gøre ordningen frivillig. 1 På den baggrund foretog regeringen endnu en kovending, og juni 2010 blev lovgivningen om forældrebetalingen i daginstitutioner ændret endnu engang. Ændringen betød: - at betaling for et sundt frokostmåltid fremover finansieres fuldt ud af forældrenes betaling, med mindre kommunen beslutter at give tilskud til madordningen eller beslutter, at maden skal være en del af kerne- 1 Bl.a. tidligere finansminister Thor Petersen, der kaldte ordningen rendyrket socialisme. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

14 ydelsen. Kommunen skal dog under alle omstændigheder betale friplads og søskenderabat i forhold til madordningen. - at forældreandelen i daginstitutioner på ny fastsættes til maksimalt 25 pct. af driftsudgifterne. Ved beregning af driftsudgifterne indgår frokostordningen ikke, med mindre kommunen har besluttet, at frokost skal være en del af kerneydelsen. - at den enkelte institution kan beslutte, at den ikke vil være med i frokostordningen. Beslutningen træffes enten af forældrebestyrelsen eller ved afstemning blandt forældrene. Beslutningen kan enten gælde for alle børn eller hvis det er en aldersintegreret institution for børn fra en bestemt aldersgruppe. - at kommunerne har fået frist til 1. august 2011 til at få frokostordningerne på plads. 14 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

15 3. Kommunernes beslutninger vedr. madordninger Bureau 2000 har kortlagt de kommunale beslutninger omkring madordninger i forbindelse med kommunerundspørgen Finansiering Der er fire kommuner, som har besluttet, at lade frokostmåltidet være en del af kerneydelsen for alle børn. De fire kommuner er: Gladsaxe Albertslund Herlev Læsø Yderligere 24 kommuner har besluttet at lade kosten være en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene. De 24 kommuner er: Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Frederikssund Greve Halsnæs Lejre Sønderborg Tønder Esbjerg Varde Horsens Kolding Randers Ikast-Brande Skive Brønderslev Frederikshavn Mariagerfjord Jammerbugt De kommuner, hvor maden er en del af kerneydelsen for vuggestuebørnene, omfatter 20,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

16 Endelig er der 8 kommuner (med 23,4 pct. af de indskrevne vuggestuebørn), hvor kommunen yder tilskud til madordningen Tilberedning og ikrafttræden Tabel 3.1. viser, hvordan tilberedningen ventes at ske, hvis ellers madordningen bliver til noget i den pågældende kommune. Tabel 3.1. Kommuner og børn fordelt efter valg af tilberedningsmetode. Antal kommuner Pct. af 0-5 årige i pasning i disse kommuner Tilberedes i institutionen Privat leverandør 11 8 Fælles kommunal leverandør 7 5 Forskelligt Uopklaret/uoplyst I alt kommuner oplyser, at de har en målsætning om økologi. 44 svarer nej hertil, mens 41 er uoplyste/ved ikke. Kun 8 kommuner har en egentlig kontrolfunktion i forhold til smag og kvalitet. Tabel 3.2. viser, hvornår madordningen træder i kraft. Tabel 3.2. Kommuner og børn fordelt efter tidspunkt for madordningens ikrafttræden Antal kommuner Pct. af 0-5 årige i pasning i disse kommuner Er indført januar Foråret august Uoplyst 5 4 I alt Det skal understreges, at tabellen også medtager kommuner, hvor madordningen aldrig bliver til noget, fordi alle institutioner har fravalgt ordningen. I disse tilfælde viser tabellen, hvornår madordningen ville være trådt i kraft, hvis ikke institutionerne havde sagt nej. Tilsvarende viser kolonnen med andel af børn, der bor i kommunerne, hvor stor en andel af alle børn i institutionspasning, der bor i kommunen, ikke hvor mange af dem, der faktisk nyder glæde af madordningen. 16 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

17 3.3. Afstemninger i kommunerne I begyndelsen af 2011 forelå der afstemningsresultater fra 82 kommuner ud af de 94, hvor en afstemning kan komme på tale (hvis frokosten er en del af kerneydelsen skal der ikke stemmes). En del af de resterende kommuner gennemfører afstemninger i løbet af I de 82 kommuner er der 33 pct. af institutionerne, der har sagt ja til frokostordningen. Den samlede deltagelse i madordningerne bliver dog væsentligt højere. Ved afslutningen af nærværende rapport var der således ikke noget resultat fra Københavns kommune, som huser 498 institutioner for småbørn eller 11 pct. af institutionerne i hele landet. Her er der i den institutionsrundspørge, som omtales nærmere i det følgende 85 pct., der ønsker fortsat madordning (2 pct. ønsker mad til vuggestuebørn) 2. Hertil kommer de fire kommuner, hvor frokosten er en del af kerneydelsen. Endelig skal det understreges, at forældrene som hovedregel kun har taget stilling for en 2-årig periode (enkelte steder kun ét år). Deltagelsen i madordninger vil kunne ændre sig, efterhånden som ordningerne bliver bedre kendt. Tabel 3.3. Deltagelse i madordningerne pr. nytår 2011 i de 16 største kommuner 3 Kommune Pct. af institutionerne, der deltager i madordningerne København 85 Århus 64 Aalborg 29 Odense 3 Vejle 89 Esbjerg 2 Silkeborg 83 Viborg 20 Randers 4 Kolding 4 Horsens 63 Herning 22 Roskilde 86 Frederiksberg 80 Næstved 2 Slagelse 0 2 Der er svar fra 149 institutioner i København 3 Tallene kan opgøre lidt forskelligt. I ovenstående opgørelse er nogle institutioner, hvor afstemningen er sket særskilt i vuggestue- og børnehaveafdelingen, talt som to institutioner. I nogle kommuner har kun en del af institutionerne deltaget i afstemningen. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

18 Det er påfaldende, at forældrene har valgt meget forskelligt fra kommune til kommune. Tabel 3.3. viser tilslutningen til madordningerne pr. nytår 2011 i de 16 største kommuner (målt efter antal børnehavebørn). De store forskelle kommunerne imellem, som tabellen viser, kan kun forklares ved, at forældrene i den enkelte kommune har haft vidt forskellige tilbud at skulle tage stilling til. Dette er nærmere belyst i institutionsrundspørgen. 18 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

19 4. Rundspørge til institutionerne I de fleste daginstitutioner for småbørn har der i slutningen af 2010 været truffet beslutning om, hvorvidt man vil være med i frokostordningen eller ej. For at vurdere grundlaget for de beslutninger, der er truffet, har Bureau 2000 gennemført en rundspørge til alle institutioner for børn under skolealderen Rammerne for madlavning Vi synes vi har den bedste madordning, man kan forestille sig. Super lækker, varieret og næsten økologisk mad. Så her dufter af nybagt brød og lækker mad. Det er skønt Kommentar fra institutionsleder Tabel 4.1. viser, hvilke køkkenfaciliteter, der i dag er i de forskellige institutionstyper. Tabel 3.1. Køkkenfaciliteter i dag i forskellige institutionstyper Et anretterkøkken Intet køkken I Et produktionskøkken alt Pct. af institutioner Vuggestuer 83,8 13,6 2,6 100 Børnehaver 26 61,4 12,5 100 Int. Inst. 60,2 36,5 3,3 100 I alt Det ses, at vuggestuer og i nogen grad integrerede institutioner sædvanligvis har produktionskøkkener. Børnehaverne har derimod som regel kun anretterkøkkener. 9 pct. af institutionerne har i forbindelse med de nye madordninger fået indrettet produktionskøkken. 6 pct. har fået anretterkøkken. 13 pct. har fået en væsentlig renovering af køkkenfaciliteter. De sidste 72 pct. har ikke fået renoveret køkkenet. Tabel 4.2. viser, hvor meget køkkenpersonale, der er ansat. 4 Eller rettere institutioner, som Bureau 2000 har adresse på, jf. metodefasnittet. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

20 Tabel 4.2. Køkkenpersonale i dag i forskellige institutionstyper Gennemsnitligt ugentligt timetal Pct. af institutioner, pr. institution, der har køkkenpersonale der har køkkenpersonale Vuggestuer 85,1 31,3 Børnehaver Int. Inst. 61,9 34 I alt 44,5 32,6 Det kan skønnes, at det samlede køkkenpersonale i daginstitutionerne udgør fuldtidspersoner. Heri er indregnet ekstraordinært ansatte. 68 pct. af de institutioner, der i dag giver frokost (til alle børn eller til vuggestuebørnene) har en målsætning om økologi. Typisk er der en målsætning om 75 pct. økologiske råvarer, men nogle steder er den højere, andre steder lavere Forældrenes beslutning Vi har i 12 år leveret mad til både vuggestue og børnehavebørn, og det er en integreret del at vores handleplaner og årsplaner. Sund kost og gode kropslige aktiviteter, gør at børnene bliver inspireret til en sund livsstil, rent sprog, socialisering, og venskabsmæssigt er det rigtig godt. De store børn sidder som regel 1 time og spiser snakker og hygger. Der er utrolig mange pædagogiske tiltag, man kan lave med børn omkring mad, både når det skal laves og når der skal sanses. Kommentar fra institutionsleder For 49,2 pct. af institutionerne er beslutningen truffet ved en afstemning i forældrebestyrelsen. I 33,7 pct. af institutionerne har alle forældre deltaget i en afstemning I 7,5 pct. har der været afstemning men kun blandt forældre til børnehavebørn I 9,5 pct. af institutionerne har der ikke været stemt, hverken i bestyrelsen eller i forældregruppen, fx fordi maden er en del af kerneydelsen. Det mest almindelige er således, at forældrebestyrelsen har påtaget sig ansvaret for beslutningen. Det gælder navnlig i integrerede institutioner, hvor forældre til vuggestuebørn og forældre til børnehavebørn kan tænkes at have forskellig holdning. 20 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

21 Tabel 4.3. viser, hvilken beslutning forældrene har truffet omkring madordningen. I tabellen er anvendt følgende inddeling, som går igen i rapporten: 1) Institutioner, hvor maden er en del af kerneydelsen og indgår i det normale driftsbudget. Her har forældrene ikke skullet tage stilling 2) Institutioner, hvor der er foretaget en afstemning i forældrebestyrelsen og/eller blandt alle forældre, og hvor man har vedtaget, at alle børn skal have mad fremover 3) Integrerede institutioner, hvor der er foretaget en afstemning, og hvor man har besluttet at kun vuggestuebørnene skal have mad fremover 4) Integrerede institutioner, hvor der er foretaget en afstemning for at vidt angår børnehavebørnene, men kommunen har besluttet, at maden til vuggestuebørnene fortsat skal være en del af kerneydelsen 5) Institutioner, hvor en afstemning har meldt fra i forhold til madordningen fremover for alle børn. Tabel 4.3. Institutioner og børn fordelt efter beslutning om madordning Pct. af institutioner Pct. af børn Maden er en del af kerneydelsen 4 3 Ved afstemning er det besluttet, at alle børn skal have mad Ved afstemning i en integreret institution 3 4 har vuggestueforældrene valgt mad, mens børnehaveforældrene har sagt nej I en integreret institution er kosten en del 3 3 af kerneydelsen, men børnehaveforældrene har sagt nej Alle har sagt nej ved afstemning Uafklaret 5 4 I alt Tabel 3.4 viser resultaterne fordelt på aldersgrupper. Det ses, at 52 pct. af institutionerne fremover vil være uden madordning. 43 pct. vil have madordning i et eller andet omfang, mens de sidste 5 pct. er uafklaret. Tabel 4.4. viser resultaterne, hvis vi ser på aldersgrupper. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

22 Tabel 4.4. Vuggestue- og børnehavebørn fordelt efter beslutning om madordning Pct. af vuggestuebørn Pct. af børnehavebørn Maden er en del af kerneydelsen 11 2 Ved afstemning er det besluttet, at børnene skal have mad Ingen kost fremover Uafklaret 4 4 I alt Det ses, at næsten ¾ af vuggestuebørnene kan ventes at få kost fremover. Derimod vil det kun gælde for godt 1/3 af børnehavebørnene. Ser vi nu på, hvorvidt beslutningen blandt forældrene har ændret kostforplejningen i institutionerne, kan vi for vuggestuerne se, at madordningen fastholdes i 98 pct. af de vuggestuer, der havde mad for et år siden (de sidste 2 pct. er uafklaret). I de vuggestuer, der ikke havde mad for et år siden, vil ca. 23 pct. indføre en madordning. Ser vi på børnehaverne fastholder knap halvdelen af de institutioner, der havde mad for et år siden, at børnene fortsat skal have mad. Derimod er der kun 13 pct. af de institutioner, der ikke havde mad for et år siden, som nu vælger en madordning. Endelig viser Figur 6, hvordan kostforplejningen i integrerede institutioner var sidste år, og hvordan institutionerne venter den vil være i FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

23 Figur 1 Forkost for et år siden - og til næste år. Integrerede institutioner Hvilken frokost ventes i % 20% 40% 60% 80% 100% Blev der givet frokost sidste år? Til alle børn 89,6 0,4 0,8 Kun til vuggestuebørn 48,4 34,7 15,3 Ingen frokost 17,7 2,1 73,4 Ja til alle børn Kun til vuggestuebørn Nej Uafklaret Figuren viser følgende billede: - I integrerede institutioner, som tilbød kost til alle børn sidste år, har man langt de fleste steder fastholdt kosten. - I integrerede institutioner, hvor man kun gav mad til vuggestuebørn for et år siden, fastholder man denne praksis eller har valgt kost til alle børn. - I integrerede institutioner, hvor der ikke var mad til nogen grupper for et år siden, fortsætter denne linje i 5/6 af institutionerne. Ca. 1/6 har dog besluttet at der skal indføres mad for vuggestuebørnene. Det samlede billede er således: - Blandt børn i vuggestuealderen fastholdes madordninger, hvor man har den i forvejen og nogle få er kommet til - Hvis børnehavebørnene i forvejen får mad, ønsker forældre i aldersintegrerede institutioner typisk at bevare maden, mens ca. havdelen af børnene i de egentlige børnehaver gerne vil stoppe. - Hvis børnehavebørnene ikke har fået mad tidligere, er der forholdsvis få, der vælger den til. Blandt de institutioner, der ikke venter en kommunal madordning i 2011, er der knap 2 pct., hvor lederen forventer at man vil forsøge at anvende den nye lovs muligheder for, at indføre en forældrearrangeret madordning. FOA-Fag og Arbejde. Bureau

24 Endelig skal det bemærkes, at institutionerne har mulighed for at vælge om i forhold til deltagelse i madordningen. De fleste steder dog først ved udgangen af Men som en institutionsleder skriver: Randers kommune står overfor en omstrukturering på daginstitutionsområdet, derfor er der fra forældrebestyrelsens side foreløbig takket nej til en madordning. Vi er dog indstillet på at tage den op til ny overvejelse når den endelige struktur og konsekvenserne af denne er kendt Hvad har forældrene stemt om Frokostordningen vil kræve store ombygninger. Da der ikke er lagt op til dækning af ekstra personale og kurser, ser jeg det som en alt for stor ekstraopgave. De madpakker forældrene giver børnene med er overvejende bedre, end frokosttilbuddet vil kunne være. En ordentlig frokostordning, især for vuggestuebørnene ville være rigtig godt, hvis bare faciliteter og økonomien fulgte med. Kommentar fra institutionsleder Det er nærliggende at antage, at mange forhold har indgået i overvejelserne hos forældrene/forældrebestyrelserne, før de har taget stilling til madordningen. Pris, kvalitet og personalets holdning er nogle vigtige parametre. Ser vi på den merpris, forældrene har skullet betale, fremgår nogle gennemsnitstal af Tabel Tabel 4.5. Gennemsnitlig merpris for frokost i institutioner, hvor forældrene har valgt maden til eller fra. Årlig gennemsnitspris for vuggestuebørn Institutioner, hvor maden er fravalgt Institutioner der har sagt ja til mad Alle institutioner Årlis gennemsnitspris for børnehavebørn Kr. pr. år Det ses, at prisen kun er en anelse højere i institutioner, hvor forældrene har sagt nej, end i institutioner, hvor de har sagt ja. Prisen synes således kun at spille en forholdsvis lille rolle. Prisen må naturligvis anskues i sammenhæng med, hvad man får for pengene. Dette afhænger igen af, om kommunen yder tilskud til frokostordningen, eller om forældrebetalingen skal dække hele udgiften. I institutioner, hvor der har været stemt, og hvor der er sagt ja til mad til alle børn, er der 37 pct. der får 5 Tabellen omfatter ikke institutioner, hvor maden er en del af kerneydelsen for den pågældende aldersgruppe. Her har der jo ikke skullet stemmes. 24 FOA-Fag og Arbejde. Bureau 2000

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældrenes Landsforening FOLA FOA Fag og Arbejde Juni 2013

Læs mere

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011. Vejledende materiale Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar 2011 Vejledende materiale 1 Introduktion Materialet beskriver rammerne for frokost- og madordninger i dagtilbuddene i Århus Kommune efter 1. januar

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Fleksibel frokostordning

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sundt frokostmåltid til børn

Sundt frokostmåltid til børn Varde Kommunes information til forældrebestyrelser Sundt frokostmåltid til børn I kommunale, selvejende og private dagtilbud i Varde Kommune Gældende fra 1. januar 2013 til december 2014 Fravalgsdato:

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere til mad i daginstitutioner i Region Sjælland 1 Modeller

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Høringssvar til forslag til ændring af dagtilbudsloven vedr. fleksible frokostordninger i daginstitutioner

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer

Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013. - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud: Pris og kvalitet 2013 - Hvad er der blevet af kvalitetsmidlerne - Hvordan går det med forældrebetaling - Nye strukturer Dagtilbud pris og kvalitet 2013 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune

Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune Marts 2010 Forventninger til Børnemad i Københavns Kommune UdviklingsForum marts 2010 UdviklingsForum I/S, Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf. 70 26 03 19

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

NYHEDSBREV 11. juni 2010. Til forældrenævn, forældrebestyrelser og forældreråd

NYHEDSBREV 11. juni 2010. Til forældrenævn, forældrebestyrelser og forældreråd NYT FRA NYHEDSBREV 11. juni 2010 Til forældrenævn, forældrebestyrelser og forældreråd Økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi er endelig kommet i

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Nye rammer og regler for. madvalget

Nye rammer og regler for. madvalget Nye rammer og regler for madvalget v/vibeke Jørgensen, Sundhed og Indkøb FÆLLES FROKOST MERE END BARE MAD Hvornår skal valget træffes? Forældrene høres hvert 2. år i Københavns Kommune. Denne gang i november/december

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Stribonitten. Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014

Stribonitten. Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014 Stribonitten Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014 Dagsorden. 1. Velkommen V/Helle. 19.30-19.40 2. Madordning V/Birthe.19.45-20.00. Spørgsmål og svar. 20.00-20.30. (kaffe pause.) Eftermiddags

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad PRISEN FOR PASNING 2008. SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne?

Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne? Hvilken fleksibilitet er der brug for i daginstitutionerne? - åbningstider - børn der hentes sent - kostforplejning - fysiske rammer for en lang dag - modulordninger FOA Bureau 2000 - november 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Velkommen til Nøddeskallen

Velkommen til Nøddeskallen Velkommen til Nøddeskallen Vi håber at I og Jeres barn, bliver glade for at have Jeres daglige gang her i Nøddeskallen. Med denne folder vil vi fortælle, hvad der er vigtigt her i vores vuggestue, og dermed

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere