Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne

Transkript

1 NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne bygninger ser ud til at fortsætte, og derfor bør opgaven prioriteres og analyseres, så puljen kan bremse den værste udvikling i landdistrikterne. I april 2013 indgik regeringen (SRSF) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om at afsætte 400 mio. kr. over en to-årig periode til nedrivning af faldefærdige boliger i byer med under indbyggere. Som led i udmøntningen af Vækstpakken fra juni 2014 er der afsat en pulje på yderligere 55 mio. kr. årligt i perioden til kommunerne med henblik på en styrket nedrivningsindsats i de danske yderområder. For at få adgang til denne støttepulje skal kommunerne medfinansiere 40 pct. af nedrivningsomkostningerne. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har tidligere vurderet i Boligmarkedet udenfor de store byer (2014), at ca boliger er nedrivningsmodne. Skønsmæssigt koster det kr. pr. nedrivning. Inklusive den kommunale medfinansiering vil det betyde, at cirka boliger årligt kan blive nedrevet i årene frem til De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. De afsatte midler fra nedrivningspuljen er ikke et vidundermiddel, men de trækker klart i den rigtige retning. Nedrivning af de mest faldefærdige boliger giver arbejde til lokale håndværkere, og lidt mere tro på fremtiden for beboerne i en landsby, da det er med til at forskønne byen, at de værste rønner bliver jævnet med jorden, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

2 2 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2015 Der er behov for, at der udarbejdes en flerårig plan, da man med det nuværende niveau for nedrivning kun får bugt med den årlige tilvækst af nedrivningsmodne bygninger. Hvis vi skal have løst problemet bør man også afsøge, hvad man gør med de cirka faldefærdige boliger, som SBI har opgjort problemet til, konkluderer Karsten Beltoft. I figur 1 kan man se en oversigt over, hvor mange penge der har været afsat på Finansloven de enkelte år. 250 Figur 1 Mio. kr. Statslige midler til nedrivning i landdistrikter Anm.: Den kommunale medfinansiering er ikke med i figuren. Der er ikke noget, der er gratis Det koster at omlægge realkreditlån. Det særligt danske balanceprincip betyder, at der skal handles obligationer, når et realkreditlån skal optages eller indfries. Transaktionerne og dermed

3 3 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2015 omkostningerne er de samme - uanset om boligejeren vælger at omlægge lån inden for samme institut eller at flytte til et andet institut. Dansk realkredit tilbyder de billigste realkreditlån i Europa. Derfor er vi som regel meget glade for det særlige danske system, hvis grundlæggende princip er balanceprincippet. Balanceprincippet sikrer en høj grad af gennemsigtighed og meget lave priser på boliglånene. Det indebærer, at der udstedes obligationer for nøjagtigt det samme beløb, som der gives lån for. Og når et lån skal indfries, bliver der fjernet en tilsvarende mængde obligationer fra markedet, forklarer Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, om balanceprincippet, som er særligt dansk. Balanceprincippet indebærer, at der skal handles obligationer, hver gang et realkreditlån skal optages eller indfries. Renteniveau og markedskurs har derfor en stor betydning for, hvad det koster boligejeren at optage og indfri et realkreditlån. Der er naturligvis omkostninger forbundet med at handle obligationer både i form af et eventuelt kurstab og kurtage - og i de tilfælde, hvor det er blevet dyrt at skifte institut, er det typisk disse finansielle omkostninger, der udgør den største del, fortæller Karsten Beltoft og fortsætter: Generelt kan man sige, at det koster det samme at omlægge lån inden for samme institut som at flytte/omlægge til et nyt lån i et andet institut. Der skal nemlig gennemføres de samme obligationshandler uanset om man skifter institut eller ej. Forbrugerrådet har foreslået, at det skal gøres helt gratis at skifte realkreditinstitut. Det vil betyde, at man skal sætte markedskursprincippet ud af kraft. Handel med realkreditobligationer sker til markedskurs, og er således afhængig af renteudviklingen. Det er ikke nogen farbar vej, og man kan da også stille spørgsmålet, hvorfor obligationsinvestorerne hvoraf en stor del er private pensionsopsparere skal betale for, at låntager gratis eller meget billigt kan handle obligationer? siger Karsten Beltoft.

4 4 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2015 Når et realkreditinstitut udbetaler lån eller modtager penge i forbindelse med indfrielse af et lån, så er der en række arbejdsgange i instituttet, som genererer omkostninger. Så når man ønsker, at noget skal være gratis, siger man reelt, at andre låntagere skal betale for de låntagere, som ønsker at skifte realkreditinstitut, påpeger Karsten Beltoft. Hvis man ønsker at skifte et lån ud med et andet, så er der omkostninger forbundet med det. Det kan ikke være anderledes. Der er fordele og ulemper forbundet med alle boligfinansieringssystemer. Det danske system, realkreditsystemet, med en direkte sammenhæng mellem lån og obligationer har også sine fordele og ulemper. Mon ikke de fleste er enige om, at fordelene langt overstiger ulemperne.

5 5 NYT FRA REALKREDITFORENINGEN NR. 9 NOVEMBER 2015 Udgiver: Realkreditforeningen Redaktion: Flemming Dengsø Nielsen Tina Oreskov Ansvarshavende redaktør: Karsten Beltoft kab@realkreditforeningen.dk tlf