Det er helt uden for diskussion, at det
|
|
- Else Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Genrer betyder de noget i praksis? Mette Vedsgaard Christensen, lektor, ph.d., Læreruddannelsen i ilkeborg og Videncenter for prog, Læsning og Læring, VIA University College. Det er helt uden for diskussion, at det teoretiske grundlag for centrale begreber i undervisning i fysik, biologi og andre naturvidenskabelige fag er helt centrale for, hvordan læreren griber undervisningen i dem an. Men det gælder også danskfagets fagområder. Teori om læsning er central for læseundervisningen, forskellige teoretiske forståelse af læsning vil resultere i ganske afgørende forskelle i praksis, når det kommer til valg af metoder, materialer og fokus. åledes må man også antage, at forskellige teorier om genrer må manifestere sig i forskellig anvendelse af - og undervisning i genrer i danskfaget. I denne artikel vil jeg nærmere redegøre for det genrebegreb, som er en af de teoretiske grundsten i den australske genrepædagogik, og jeg vil diskutere begrebet i forhold til det traditionelle danskfaglige begreb om genrer, som det fremtræder i faghæfte 1. Artiklen tager udgangspunkt i erfaringer med genrearbejde i skolen i en genrepædagogisk ramme fra undervisningen på ølystskolen i ilkeborg. Genreteori i praksis På ølystskolen i ilkeborg har lærerne flere år arbejdet systematisk med at udvikle undervisningen i dansk og andre fag med udgangspunkt i genrepædagogikkens teorier om sprog og tekster. Fra starten har ambitionsniveauet være højt: Lærerne skulle ikke blot afprøve og implementere en ny praksis, som fx de forskellige genrepædagogiske undervisningsmodeller, lærerne skulle have en både dyb og bred teoretisk indsigt i sprog og tekster, som gør dem i stand til at undervise og udvikle undervisning på et reflekteret teoretisk grundlag. Målet er naturligvis, at eleverne skal lære mere, blive bedre og mere kompetente i omgangen med tekster på tværs af fag og klassetrin. Det er interessant at se, om et tekstarbejde, som inddrager ydneyskolens genreteori, kan højne elevernes tekst- og sprogbevidsthed. Vi har nu de første kvalitative resultater fra lærernes arbejde med tekster og skrivning i en socialsemiotisk ramme. Nedenfor gengiver jeg to teksteksempler fra en tosproget elev i 7. klasse, indsamlet før klassen mødte den australske genreteori. Den første tekst Reportage er som overskriften siger en reportage udarbejdet på baggrund af et virksomhedsbesøg på en lokal avisredaktion i forbindelse med et længere forløb om aviser og nyhedsgenrer. Teksten har imidlertid et tydeligt referatpræg; eleven har valgt at gengive dagens oplevelser i mere eller mindre kronologisk form. elvom jeg ikke kan vide, hvordan eleven er blevet introduceret til genren reportage og dennes sociale formål, så er det tydeligt, at der ikke er ret mange spor i teksten af, at eleven er blevet bibragt en bevidsthed om, hvorfor journalister skriver reportager. I det hele taget kan forholdet mellem indhold og genrevalg også diskuteres. Hvorfor skal en klasseudflugt overhovedet have formen reportage? Helt anderledes er den tekst, som eleven skriver ca. et år senere efter et forløb om nyhedsartikler, som dels trækker på genrepædagogikkens teori om sprog og genrer, dels involverer systematisk brug af modeltekster i undervisningen. Nu skriver eleven en betydeligt længere tekst med en klar journalistisk vinkel, og det særligt skolestil-agtige i referatet af skoleudflugten er væk. Det ses især af overskriften og tekstlayoutet. Den første tekst bærer præg af, at eleven stadig er tæt på begivenhederne og først og fremmest ordner dem for sin egen skyld. Den anden tekst har flere stemmer (journalistens og butikschefen), og i det hele taget viser teksten, at eleven kan give indholdet en relevant og passende sproglig form i forhold til tekstens formål. Hvorfor skriver eleven en bedre tekst efter en genrepædagogisk skriveundervisning? Kan elevens tekst måske forklares med, at genrepædagogikken introducerer et nyt og anderledes syn på sprog og tekster i danskfaget? pørgsmålet tages op igen til slut i denne artikel efter en fremstilling og en sammenligning af genrebegrebet i genrepædagogikken og genrebegrebet, som det fremstår i en traditionel danskfaglig forståelse. 40 Nummer 13 marts 2013
2 Reportage Midtjyllands Avis. Nnnn Nnnnnn Xxxx Xxxxxx Turen til Midtjyllands Avis Turen til Midtjylland Avisen, var en meget sjov og lærerig tur. Klassen blev godt modtaget af journalisten Peter Hansen, som også er skole konsonant. Midtjyllands avisens økonomi krise. Midtjyllands avisen har mistet mange abonnementer fra til omkring , derfor går det rigtig dårligt for denne avis. Hvis deres økonomi bliver dårligt og ikke har så mange abonnementer lukker avisen måske og det er dårligt for ilkeborg, fordi så kan de ikke følge med i økonomien i byen eller landet og masser andre ting. Vi så også nogle gamle film der henne om hvornår avisen blev grundlagt, det gjorde den i 1857 og masser andre ting lærte vi også. Vi fandt også ud af hvordan radio 1 blev sendt. G-TAR åbner i Borgergade i morgen I morgen G-TAR deres 3. danske butik, og det er i ilkeborg. Af 007@hotmail.com I morgen den lørdag den 6. oktober åbner en ny butik i Borgergade. og det er nemlig G-TAR som åbner sin 3 butik i Danmark, butikschefen (navn anonymiseret) har det modetøj som unge mellem år går rundt i og køber -vi er her for at gøre de unge glade og vi her her for vi ved at ilkeborg mangler en moderne butik som dette, for unge vil rigtig gerne have tøj som det vi har. Vi har det bedste tøj du kan finde i ilkeborg og måske i Danmark, iger Butikschefen (navn anonymiseret). Butikschefen glæder sig rigtig meget til at åbne butikken og være butikschef. - Jeg er rigtig glad for at være butikschef for denne butik, fordi mærket er så populært og butik er der ikke så mange af her i Danmark, så mange unge vil selvfølgelig gerne komme her og købe noget fedt og lækkert tøj. Jeg er også rigtig glad for at jeg også styrer personalet, jeg ansætter jo også folk. iden lørdags har butikken haft travl med at sætte alt op i butikken og gøre det så pænt som muligt når butikken åbner i morgen. -Når butikken åbner i morgen vil der komme masser af tilbud på alle varer der vil komme mellem % rabat i 4 dage på alle varer vi har. Vi regner med at der vil blive proppet med flere unge når vi i morgen åbner den bedste tøj butik nogensinde i ilkeborg og det skal nok gå godt med at få solgt tøj. Hører vi fra (anonymiseret navn) med et stort smil. - Vi har alt slags tøj. Underbukser, jeans, skjorter, trøjer og alt slags tøj. Det de unge vil have kan de finde her inde, vi har alt slags tøj inden for mærket G-TAR Nummer 13 9 marts februar
3 Genrer i genrepædagogikken - baggrunden Det teoretiske grundlag for genrepædagogikkens teori om tekster er den såkaldte ydneyskoles genrebegreb. Genrebegrebet er især beskrevet af James R. Martin og er et resultat af en række større undersøgelser af skrivepædagogiske praksisser i den australske skole i 1980 erne. Martins undersøgelser viste, hvordan mange lærere ikke lagde et bevidst og teoretisk reflekteret begreb om genrer til grund for deres undervisning (de opererede først og fremmest med tekster, som de kaldte stories eller recounts, og faktisk er før-teksten ovenfor et interessant eksempel på, hvad Martin kalder en recount ), og at undervisningen i skrivning af disse genrer oftest var en indforstået og underforstået ting for australske lærere; eleverne måtte belave sig på personlige og tilfældige teksterfaringer, når de selv skulle skrive. Martins undersøgelse lagde grunden til det arbejde, som han og andre tekstteoretikere og didaktikere, inden for, hvad vi nu kalder, australsk genrepædagogik, senere udviklede, og som består dels af en teori om og beskrivelse af, hvad man kalder curriculum genrer altså de faktiske, tekstmæssige krav, der er til skolebørn i undervisningen og dels en metodik til undervisning i dem (Martin og Rose 2008; Christie og Derewianka 2008). Det er dette arbejde, vi nu kan trække på i en dansk kontekst, når genreteorier og genrepædagogik introduceres og implementeres. Genrebegrebet i genrepædagogikken er på mange punkter grundlæggende forskelligt fra det begreb om genre, som bruges i tekstundervisningen i den danske grundskole. Det vil jeg vende tilbage til først en tentativ afdækning af genrebegrebet, som vi kender det i en danskfaglig kontekst. Genrebegrebet i danskfaget Overordnet vil jeg karakterisere genrebegrebet i undervisningens teori og praksis som spændt ud mellem en form- og produktorienteret forståelse på den ene side og en kommunikationsorienteret forståelse på den anden side. Dette ses tydeligt i Faghæfte 1. Eleverne skal både lære, at genrer er produkter med regler for opbygning og sprogbrug, som følger nogle konventioner, men eleverne skal også lære, at genrer rummer kommunikativ værdi i sig selv at de betyder noget. Faghæfte 1 lægger også vægt på, at forholdet mellem form (genre) og udtryk (sprog) er et gensidigt afhængighedsforhold (Undervisningsministeriet 2009). At genrer både er konventioner og praksis er grundlæggende i overensstemmelse med de fleste genreteorier, og denne fremstilling af genreteori kan genfindes i mange fremstillinger af skrivedidaktikkens teori og praksis i en dansk kontekst (fx Fibiger m.fl. 2009). Faghæfte 1 lægger altså op til en forholdsvis bred definition af genrebegrebet, hvor genrer defineres som en enhed af form, indhold og funktion. Det interessante er imidlertid, hvordan noget tyder på allerede ved en nærlæsning af faghæftet - at genrer i dansk primært er enten det ene eller det andet. Enten er tekster produkter med en bestemt (litterær) form, eller også er de sociale relationer. Fiktive tekster synes overvejende at skulle behandles som produkter, der kan placeres i det klassifikationssystem, som genretræer fx er et didaktiseret grafisk udtryk for, mens faktatekster også ses som udtryk for kommunikationshensigter (Undervisningsministeriet 2009). elvom jeg ovenfor har karakteriseret danskfagets genrebegreb som dækkende både form og funktion, så er det min hypotese, at form-perspektivet er det mest fremherskende i praksis, andre forfattere er af samme opfattelse (Carlsen 2010: 38). At forstå, hvordan et sprog- og tekstfællesskab opdeler og klassificerer tekster både i et diakront og et synkront perspektiv, er naturligvis vigtigt, ja måske ligefrem helt grundlæggende for overhovedet at opnå medlemsskab til fællesskabet. Viden om og forforståelse af genrer er et centralt element i læseforståelsen. Men et for ensidigt fokus på klassifikationer og taksonomier er også problematisk af flere grunde: For det første udfordres de selvsamme klassifikationer af, at nye produkter konstant dukker op og udfordrer de eksisterende grænsedragninger (Fibiger 2007), og som derfor må placeres som hybrider eller blandinger, en stedmoderlig behandling. For det andet indebærer produktperspektivet et overvejende statisk begreb om genrer. Men genrer opfører sig ikke som stabile, afgrænsede enheder, og det bør være en pædagogisk pointe i tekstarbejdet i sig selv. Men i forhold til denne artikels ærinde pædagogiske rekontekstualiseringer af genreteoretiske positioner er den største udfordring til produktsynet på genrer dog nok, at et sådant fokus betyder, at andre perspektiver på tekster underbelyses, særligt de funktionelle og handlingsorienterede perspektiver på genrebegrebet, det vil jeg vende tilbage til. Begreberne om field, tenor og mode skal ikke ses som absolutte værdier. Vi kan bruge begreberne lidt lige som sømænd brugte stjernerne. 42 Nummer 13 marts 2013
4 Nummer 13 9 marts februar
5 Genrebegrebet i ydneyskolen Genrebegrebet er helt centralt i den australske genrepædagogik, som i disse år introduceres og implementeres i en dansk skolekontekst. Derfor er en sammenligning og diskussion af det australske genrebegreb nødvendig for præcis at forstå, hvad der er nyt, og hvad der kendt stof i dette paradigme. Genrepædagogikkens genreteori er en teori, som vægter beskrivelsen af konteksten højt. Alle tekster ses som værende sproglige realiseringer af ikke-sproglige forhold af kontekst. Det kan illustreres med følgende model: ituationskontekst Tekst Figur 1 Tekst i situationskontekst Teksten 1 er en konkret realisering af ikke-sproglige størrelser: Hvad teksten handler om, tekstens field, hvordan forholdet er mellem de, der er involverede i kommunikationen, det kaldes for tekstens tenor, og hvilken rolle sproget spiller i kommunikationen, tekstens mode. I disse tre begreber kan vi ane en klassisk kommunikationsmodel, som afbilleder, at kommunikationens konkrete manifestation er afhængig af, hvem der er involveret, hvad det skal handle om, og om kommunikationen er skriftlig eller mundtlig. Men med begrebet situationskontekst introduceres altså tre begreber, field, tenor og mode, som kan bruges til mere præcist at placere en tekst i et socialt rum. En forelæsning om klimaforandringer afleveret af en professor til et hold universitetsstuderende tager sig sprogligt ganske anderledes ud end to naboers snak om sommervejret hen over hækken. Det gør den, dels fordi professoren vil behandle emnet field som en ekspert, mens naboernes snak vil bære præg af deres lægmandsviden, men også fordi selve forelæsningen vil være præget af en monologisk form, hvor den sproglige kodning, den mode, som professoren vælger at give sin viden, delvist skal kunne stå alene (han vil sikkert supplere sin monolog med figurer, grafer og andre repræsentationsformer), og endvidere vil forelæsningen være præget af, at en professor taler til en flok studerende, et publikum for hvem han skal positionere sig som en faglig autoritet. Naboerne kan trække på fælles viden og referencer, måske oplever de netop den varmeste dag på året, de kan altså samarbejde om at konstruere den sproglige situation. Begreberne om field, tenor og mode skal ikke ses som absolutte værdier, i stedet er de pejlemærker, som skal hjælpe med at beskrive, hvordan mulighederne er for at positionere tekster i et konkret, socialt rum. Vi kan bruge begreberne, lidt lige som sømænd brugte stjernerne: Vi behøver ikke vide præcis, hvor de er i verdensrummet, men vi har brug for dem som pejlemærker 44 Nummer 13 marts 2013
6 i forhold til os selv. Tænk fx på følgende teksteksempler: En lærer-elev-dialog i et klasseværelse i 1913 og i Hvilken rolle kan 10-årige børn indtage i en sådan kommunikationskontekst i hhv og 2013? Hvilken rolle indtager den voksne, hvad kan der tales om, og hvilken karakter vil talesproget have? Om end der er tale om samme genre, vil den konkrete sproglige udformning af de to samtaler være meget forskellig, fordi vores opfattelser af den sociale kontekst er helt anderledes i 2013 end i Det kan begreberne om de tre kontekstvariable hjælpe os med at beskrive helt konkret. Men det er imidlertid klart, at situationskontekster ikke er et udtømmende begreb om kontekst. For ikke alle kombinationer af emne, afsender-modtagerforhold og sproglig modus er mulige, der er med andre ord nogle kulturelle restriktioner på, hvad vi gør med sprog, og hvordan vi kan gøre det. Forholdet mellem professor og studerende har ændret sig over tid, og forholdet mellem professor og studerende er ganske sikkert ikke det samme i Danmark og Kina. Tænk også på følgende 2 : Et parkeringsskilt på en parkeringsplads i en større dansk by, som fortæller, at to pladser er reserverede til biler med tilladelse til handicapparkering. Vi kender alle skiltet, vi ved præcis, hvad det betyder, fordi vi er så vant til at se det i bybilledet. Vi ved, hvad det store P betyder, og vi ved, at billedet af kørestolen ikke betyder, at her kan man parkere en person i kørestol. Vi kan med andre ord godt analysere situationskontekstens variable i kommunikationssituationen, men det vil ikke være udtømmende. For det første kræver opstilling af et sådant skilt en kulturel kontekst, hvor handicappede kører bil, og hvor handicappedes rettigheder og ligestilling anses for vigtige størrelser. Endvidere forudsætter det, at parkering kan være et problem, ellers var der ingen grund til at reservere pladser. En kulturel kontekst, hvor handicappedes rettigheder synes mindre vigtige, og hvor parkering er et større problem end i danske byer, kan også betyde, at man som billist opfører sig anderledes, når man ser skiltet. Hvis vi skal kunne beskrive de bindinger og forudsætninger, der er på konkrete sproglige produkter, så har vi brug for en ekstra kontekst, som kan beskrive det, der ligger uden for den umiddelbare situationelle kontekst, og som sætter os i stand til at beskrive, hvorfor vi har genren invalide p-skilt, og hvorfor der er forskel på, om hvad og hvordan en lærer og en elev taler sammen i 1913 og Den kontekst kalder Martin for genre: Kulturkontekst: Genre ituationskontekst Tekst Figur 2 Tekst i situationskontekst og kulturkontekst Nummer 13 9 marts februar
7 Med Martins tilføjelse til den funktionelle sprogmodel bliver det nu klart, hvordan field, tenor og mode kan ses og behandles som kulturprodukter. Med fokus på kulturel kontekst bliver der også fokus på handling: tekster er symbolske repræsentationer, der skal opfylde sociale behov i konkrete sociale kontekster. As children, we learn to recognize and distinguish the typical genres of our culture, by attending to consistent patterns of meaning as we interact with others in various situations. ince patterns of meaning are relatively consistent for each genre, we can learn to predict how each situation is likely to unfold, and learn how to interact in it. (Martin og Rose 2007: 8) Martin og Rose definerer genre som: staged, goal-oriented, social process. ocial because we participate in genres with other people; goal-oriented because we use genres to get things done; staged because it usually takes us a few steps to reach our goals. (Ibid.). Det, der forudsætter genrer, er, at vi bruger sprog og tekster til at gøre ting i vores sprog- og tekstfællesskab. Genrer defineres altså af Martin og Rose først og fremmest som sociale aktiviteter, og vi har dem, fordi de har vist sig effektive, når vi skal gøre noget med hinanden med sproget. Hvad vi skal bruge sproget til, hvilke genrer vi har brug for, er forskelligt fra tekstkultur til tekstkultur, de er altså produkter of konkrete, situerede kommunikative behov og er som sådan dynamiske og plastiske. Deres struktur er forudsigelig, men strukturen er underlagt formålet. Martin og andre (Christie og Derewianka 2008) har tillige vist, hvilke konkrete, sociale formål vi har med tekster i en skolekontekst, herudaf er begreberne om tekstaktiviteter vokset: I skolen skal børn fortælle, berette, forklare, beskrive, argumentere og instruere (for en dansk fremstilling af disse se Mulvad 2009), og derfor synes teksterne i curriculum at klumpe sig sammen i en række genrefamilier, som har det tilfælles, at de opfylder samme sociale formål, men kan tage vidt forskellig form rent konkret. Det er disse genrefamilier, disse overordnede formål med tekster, som genrepædagogikken kalder for genrer. De benævnes fx forklarende tekster og det er en vigtig pointe. Brugen af den lange tillægsform skal understrege, at genrer skal ses som processer, ikke som produkter. I den socialsemiotiske forståelse af genrer er deltagerne i kommunikationen placeret i konkrete sociale rum, som tolkes og får sproglig form gennem tekster. Det inderste, skraverede felt indikerer tekstniveauet, det er alene her, at teksten realiseres som et sprogligt produkt. Det er først i den inderste cirkel, at en egentlig sproglig tolkning af situationskonteksten sker, derfor den tykkere streg om den inderste cirkel. Den tværgående linje indikerer, at teksten skal ses som realiserende ikke-sproglige forhold, som er til stede enten i den nære konktekst situationskonteksten og i kulturkonteksten. En række fundamentale forskelle mellem det traditionelle danskfaglige genrebegreb og genrepædagogikkens træder frem forskelle, som man må antage betyder noget for pædagogisk praksis. Det vil jeg se nærmere på nedenfor. 46 Nummer 13 marts 2013
8 Elever vil simpelthen lære noget forskelligt om fx, hvorfor en fysikrapport ser ud som den gør alt efter, hvilket begreb om tekster, læreren praktiserer. Potato - potato? Med fremstilingen og definitionen ovenfor træder vigtige og fundamentale forskelle i genredefinitionerne frem, forskelle som må antages at have implikationer for pædagogisk praksis. Genrebegrebet er hos Martin et abstrakt begreb langt væk fra den konkrete sproglige form, som en given tekst har. Den konkrete sproglige form er ifølge Martin et resultat af både valg og restriktioner, men dog resultat af en lang række valg. I et produktorientreret perspektiv på genrer opfatter man i stedet genre som lig med den konkrete sproglige form, som en given tekst har, en form, som ses som et resultat af genrekrav eller regler. Det sociale formål som styrende for en teksts udformning tabes let af syne i en sådan kontekstualisering. Nedenfor forsøger jeg at opsummere de vigtigste forskelle og deres pædagogiske implikationer: Genrebegrebet i en socialsemiotisk forståelse Tekster opfylder funktioner i vores sprogfællesskab tekster har et formål, derfor findes de. Pædagogisk implikation: Tekster forstås og behandles først og fremmest som sociale processer teksterne gør noget. Tekster kan placeres i sociale rum og er udtryk for en tolkning af dette sociale rums muligheder for positionering. Pædagogisk implikation: Teksters konkrete sproglige udformning ses som en tolkning af et socialt rum. En konkret positionering af afsender og modtager, valg af sproglig modus og emnebehandling får sproglig form. Teksters formål er kulturgivne og derfor dynamiske og plastiske. Pædagogisk implikation: Genrer er foranderlige og dynamiske størrelser der vil variere i tid og rum. Tabel 1 Genrebegreberne sammenlignet Genrebegrebet i en produktorienteret forståelse Tekster er former, der har en værdi i sig selv og deres egen logik. Pædagogisk implikation: Tekster forstås og behandles som produkter og former. Teksters udformning kan være udløst af indre krav fra teksten selv genrekrav og tekster (især litterære tekster) kan eksistere i et tidløst rum. Pædagogisk implikation: Tekster behandles som produkter og udformningen er et resultat af tolkning af regler og indre krav og uden forbindelse til et socialt rum. Tekster kan klassificeres og ordnes taksonomisk. Genrer kan ordnes og hierarkiseres. om det fremgår af fremstillingen ovenfor, så findes en række grundlæggende modsætninger mellem et produkt- og formorienteret genrebegreb og et socialsemiotisk genrebegreb; modsætninger som betyder, at tekstarbejdet på flere punkter må blive behandlet grundlæggende forskelligt i praksis: elever vil simpelthen lære noget forskelligt om fx, hvorfor en fysikrapport ser ud, som den gør, eller hvorfor et essay ser ud, som det gør alt efter, hvilket begreb om tekster læreren praktiserer. Det vil være min påstand, at et socialsemiotisk genrebegreb omsat til undervisning i højere grad bibringer elever bevidsthed om sprog og tekster. Om det holder i virkeligheden, giver de første erfaringer fra ølystskolen et praj om; dem vender jeg tilbage til nedenfor. Egentlig står den australske genrepædagogik på tre teoretiske ben: en didaktisk teori, en sprogteori og en genreteori. Det forholdsvis omfattende teoretiske grundlag bag den didaktiske praksis betyder i sagens natur, at genrepædagogik i praksis kan tage mange former (Mulvad 2012). Tidlige fremstillinger har en tendens til at gøre undervisningsmodeller lig med genrepædagogik, disse må karakteriseres som værende teoretisk underbelyste. Faren er, at hvad der i virkeligheden er ny praksis, akkommoderes i en allerede eksisterende praksis, uden at de relevante teoretiske diskussioner er gået forud. Det sker fx, når man oversætter genrebegrebet fra australsk til dansk uden de nødvendige, teoretiske mellemregninger. I en sådan oversættelse bliver genreskrivning lig med skrivning i på forhånd givne skemaer og genreskemaer, produktsynet er flyttet med. Det er, jævnfør skemaet ovenfor, ikke lige meget, hvordan vi forklarer teksters form og funktion for eleverne. Det vil være min påstand, at et socialsemiotisk genrebegreb omsat til undervisning i højere grad bibringer elever bevidsthed om sprog og tekster. Genreteori og elevers læring om nævnt i begyndelsen af denne artikel i forbindelse med teksterne fra den tosprogede elev fra ølystskolen ville det være for let at konkludere, at en ny genreteori i tekstarbejdet alene har kvalificeret hans skrivning. Måske er det den bevidste brug af modeltekster, som genrepædagogikken også indeholder, der har kvalificeret skrivningen, eller måske er det lærermodelleringen af selve skriveprocessen, der har kvalificeret elevens tekster. Og måske er det en tredje ting eller alle tingene Nummer 13 9 marts februar
9 tilsammen. Det må forblive hypoteser. Men hvis vi inddrager resultater fra andre fags arbejde med tekstteorien, kan vi se, at arbejdet på ølystskolen også bærer frugt her. De naturvidenskabelige lærere har arbejdet med at forstå og anvende det australske genrebegreb på deres fags tekster. Først og fremmest har de øvet sig på at genkende genrerne i deres egne materialer og derefter i at undervise i deres former og formål. De har arbejdet med at bibringe eleverne en forståelse af naturvidenskabelige teksters formål: at beskrive og forklare abstrakte fænomener. Resultaterne viser indtil videre, at især nogle af de svagt præsterende elever har profiteret af denne kontekstualisering af tekstarbejdet. Det har fået os til at formulere endnu en hypotese: Bliver elever ikke bare bedre til at skrive, men i det hele taget til at ordne og organisere viden sprogligt, når de undervises i vores tekstfællesskabsgenrer? Vores videre arbejde med eleverne på ølystskolen vil forhåbentlig gøre både dem og os klogere. Referencer Carlsen, Benny Bang (2010): Genredidaktik som en flerfaglig resource i dansk. Klim. Christie, Frances og Derewianka, Beverly (2008): chool Discourse. Learning to write across the years of schooling. Continuum. Fibiger, Johannes (2007): Gadekryds crossover mellem genrer, tekster og læsere. I: Fællesskrift Dansklærerforeningen. Fibiger, Johannes m.fl. (2009): kriftens veje. Academica 2009 Martin, James R. og Rose, David (2007): Working with discourse meaning beyond the clause. Continuum. Martin, James R. og Rose, David (2008): Genre relations. Mapping Culture. Equinox. Mulvad, Ruth (2009): prog i skole. Alinea. Mulvad, Ruth (2012): FL-baseret pædagogik. Varianter og udviklinger, I: Andersen, Thomas. Hestbæk & Morten Boeriis (red.): Nordisk ocialsemiotik. yddansk Universitetsforlag, Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål 2009 Dansk. Faghæfte 1. 1 Tekstbegrebet er, som det vil fremgå af eksemplerne nedenfor, bredt. 2 Eksemplet er min bearbejdning af lignende eksempel fra et foredrag med Dr. Annebelle Lukin, ydney Nummer 13 marts 2013
10 En gang, og midt i livet, for en tekst vild i en skov, og nu kom den i tvivl: var den en roman eller en novelle? Ingen af delene, sagde det kloge træ. For lang til en novelle, for kort til en roman, og heller ikke det midt imellem. Men den lille fugl på træets gren sang: Vær ikke bedrøvet, jeg læste dine ord, og så smukke var de, at jeg glemte alt andet. Louis Jensen Nummer 13 9 marts februar
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDet er et ønskescenarie for dansklærere med
Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereB-prøven - En lærerhåndbog
B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereDidaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereDansk A - toårigt hf, juni 2010
Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af
Læs mereGenredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.
Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb
Læs mereHVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereÅrsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
Læs mereLæreren som vejviser lærerroller inden for humaniora
Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereDagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning
Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereFRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI
1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereGenre er kommet på dagsordenen i den
Hvad er genre i genrepædagogikken? Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Genre er kommet på dagsordenen i den pædagogiske verden, og det skyldes ikke mindst den interesse
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereGF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.
GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereLæsevejlederkonference 2014
Læsevejlederkonference 2014 Kære læsevejledere Tak for jeres opbakning til læsevejlederkonferencen. Hermed de slides, der præsenterede faglitterære materialer. Mange hilsner Lena Bülow Nye og nyere faglitterære
Læs mereManga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør
Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mere