bulletin FUGLSØ-møderne Et overblik 1 Konservatorer med p.hd. 2 abstracts NKF- dk arrangement Interview 83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark

Transkript

1 bulletin # 83 /2010 Nordisk Konservator Forbund Danmark ThorvaLdsens Museum NKF- dk arrangement Konservatorer med p.hd. 2 abstracts Mogens S. Koch Interview FUGLSØ-møderne Et overblik 1

2 Indholdsfortegnelse Leder - Ordinær plus?... 3 Referat af NKF s generalforsamling... 4 Formandens beretning 2009/ Fagligt arrangement: Palace Hotel... 8 Om restaurering af mosaikkerne... 9 Om det vi gør for hinanden FUGLSØ konserveringsfagligt orienteringsmøde Interview med Mogens S. Koch Eventyrlige Amalienborg E.C.C.O. s generalforsamling Förbundsrådsmöte 2010 i Finland NKF-dk: Emnegrupper NKF-dk: Medlemskab Konservatorer med ph.d Abstracts fra Konservatorskolen NKF-dk bestyrelse Karen Borchersen Formand Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K Tlf kab@kons.dk Maj Rygaard Næstformand Toftebakkevej 15A, 2500 Valby Tlf majrygaard@hotmail.com Maj Ringgaard Kasserer Nationalmuseet IC Modewegsvej, 2800 Kgs Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk Information Bulletin udkommer to gange om året. Næste deadline er 1. februar Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Husgavl i Igaliko Fotograf Mogens S. Koch Ansvarshavende redaktør: Karen Borchersen Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K kab@kons.dk ISSN nr Oplag: Tryk: Garn Grafisk Produktion ApS Katja Storkholm Arrangementansvarlig Engelstedsgade 32, 2100 Kbh. Ø Tlf katja@storkholm.eu Elisabetta Bosetti Bestyrelsesmedlem Værebrovej 48, 7, Bagsværd elbosetti@gmail.com Korrektur: Signe Skriver Hedegaard Annoncer: Katja Storkholm katja@storkholm.eu Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Indlæg til Bulletin sendes uformateret på CD eller via til den ansvarshavende redaktør. Suppleanter: Eva Therkildsen Karen Elise Henningsen Repræsentant i E.C.C.O.: Helle Strehle Redaktør af Meddelelser om Konservering: Maj Stief Aistrup maj.stief@get2net.dk Revisorer: Filiz Kuvvetli Susan Ritterband Berigtigelse: Forsidebilledet på nummer 82 forestiller mosaikken Morgen på Palace Hotel s tårn og ikke mosaikken Aften. Hjemmesider: Fællesnordisk hjemmeside: E.C.C.O. Reports kan læses på nkf-dk s hjemmeside: Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen eller optag@nkf-dk.dk 2xx BULLETIN

3 Konservatorskolen Leder Ordinær-plus? Af Karen Borchersen Dette er den første leder, jeg skriver som formand for NKF-dk. Jeg er ny på posten, men ikke ny i bestyrelsen, hvor jeg har siddet i ca 15 år. Mit daglige arbejde er på Konservatorskolen, hvor jeg først og fremmest tager mig af efteruddannelse af konservatorer samt af studie- og erhvervsvejledning. Privat er jeg på 26. år gift med Flemming og bor på Amager. Formandsskiftet er sket som en del af udskiftningen af den gamle garde med nye kræfter. Vi har valgt at lade udskiftningen ske gradvist over de seneste par år for at kunne holde fast i de mange gode initiativer, som er iværksat under Michaels formandstid. F.eks. har Michael på foreningens vegne indledt et givende samarbejde med Organisationen Danske Museer (ODM). Det samarbejde ser heldigvis ud til at fortsætte, da det giver os større mulighed for at profilere os og vores fag, konservering. På sidste generalforsamling ændrede vi vedtægterne og fik endnu en medlemskategori. Ordinær-plus hvad er det nu for noget? Og hvad betyder det for ordinære medlemskaber? Jeg vil starte med at slå fast at der ikke er flere fordele for ordinær-plus-medlemmer end for ordinære medlemmer. Bestyrelsens begrundelse for at foreslå denne nye medlemskategori på baggrund af fem års uddannelse - er en tilnærmelse til E.C.C.O. s regler. Da vi blev medlemmer af E.C.C.O. krævede E.C.C.O. tre års uddannelse. For en del år siden ændrede E.C.C.O. sine retningslinjer således, at man nu kræver mindst fem års uddannelse for at være ordinært medlem af E.C.C.O. Vi har med vores krav om tre år derfor ikke fuldt levet op til E.C.C.O. s retningslinjer med vores nye kategori lever vi igen op til E.C.C.O. s retningslinjer. For at stille alle vores gamle ordinære medlemmer lige valgte vi - i lighed med f.eks. det hollandske konservatorforbund - at anvende en bedstefar -klausul, som går ud på, at alle ordinære medlemmer pr. 1. januar 2011 får status af ordinær-plus-medlemmer uafhængigt af, hvilken ordning man er blevet ordinært medlem på. Vores medlemmer skal ikke mærke forskel på, om de er ordinære eller ordinær-plusmedlemmer. Den eneste forskel vil i fremtiden være når foreningen opgiver medlemstal til E.C.C.O. hvor vi fremover vil skulle opgive antallet af ordinær-plus-medlemmer. Herved opnår vi fortsat at kunne organisere bachelorer/konserveringsteknikere, der vælger at stoppe efter tre års konserveringsuddannelse. Samtidigt lever vi op til E.C.C.O. s retningslinjer om at være en forening der organiserer konservatorer med fem års konserveringsuddannelse. Dette nye tiltag i foreningen falder godt i tråd med, at flere og flere af konservatorskolens studerende vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen i forlængelse af bachelorstudiet. I år har mere end halvdelen af årets bachelorer valgt at fortsætte direkte på kandidatstudiet. Uddannelsen er stadig åben for folk med en 3-årig uddannelse fra andre uddannelsessteder eller fra tidligere årgange. BULLETIN 3

4 Referat af NKF-dk s generalforsamling Lørdag d. 8. maj 2010 på Palace Hotel, København Winnie Odder blev efter bestyrelsens forslag valgt som ordstyrer. Winnie gennemgik dagsordenen og tilføjede et punkt under punkt 9. Eventuelt: Tak til afgående bestyrelsesmedlemmer. Derefter var der en introduktionsrunde, hvor de enkelte deltagere kort præsenterede sig selv. Punkt 1. Formandens beretning Formanden nævnte i sin beretning den afsluttede kongres om industriel kulturarv, Mie Westergaards rapport om medlemmernes opfattelse af NKF-dk, Winnie Odders faghistoriske projekt om konservatorernes deltagelse i Fuglsømøderne, den nye museumslov, Bulletin, forbundsrådsmødet, NKF s emnegrupper, E.C.C.O., NKF s arrangementer og de rejsetilskud, som NKF får. Formandens beretning blev godkendt. Punkt 2. Regnskabsaflæggelse og Budget Kasserer Karen Borchersen fremlagde regnskabet for 2009 og uddybede detaljer omkring overdragelse af kassererposten, returnering af penge til fonde, prisen på Bulletin og hjemmeside samt kontingent. Regnskabet blev godkendt. Punkt 3. Optagelse af ordinære medlemmer Der var seks ansøgere. Proceduren for optag blev beskrevet og alle seks optaget. De nye ordinære medlemmer er: Maj Trier Rygaard Jesper Frederiksen Carl Brädde Ditte Duus Svendsen Robert Larsen Sille Bræmer Enke Det blev foreslået, at vi til næste forår via mailinglisten sender en påmindelse ud om, at man skal huske at ansøge om optagelse før generalforsamlingen. Punkt. 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer a) Ændring af Stadgar 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ledaren av var och den av de nordiska sektionerna. Dessutom kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: 4: Förbundets styrelse, förbundsrådet, utgöres av förbundsordföranden samt ordföranden från de nordiska sektionernas samtliga styrelser. Styrelseordföranden från respektive sektion kan ersättas av annan styrelsesmedlem. I tillägg kan varje sektion utse ytterligare två mötesdeltagare. Redaktören för förbundets tidskrift har rätt att deltaga i förbundsrådets möten, men saknar rösträtt. Forslaget blev vedtaget. b) Ændringer af vedtægterne for NKF-dk I 2 stk. 1. Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har Der tages referat af generalforsamlingen en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: I 2 stk. 1. Ordinære medlemmer. Som ordinære medlemmer optages konserverings- og restaureringsuddannet personale ved danske museer, arkiver, biblioteker eller lignende værksteder, der som minimum har en 3-årig uddannelse fra Konservatorskolen ved Det Kgl. Danske Kunstakademi eller tilsvarende anerkendt uddannelsesinstitution (jf. E.C.C.O. Guidelines (III): Basic Requirements 4 BULLETIN

5 for Education in Conservation/Restoration). Dertil fordres mindst et års konserveringsrelevant erhvervserfaring ved et eller flere anerkendte konserveringsværksteder. Personer med yderligere to års konserverings uddannelse (kandidater) kan optages som ordinær-plus-medlemmer. Alle foreningens ordinære medlemmer pr. 1. januar 2011 overgår til ordinær-plus-medlemskab. Forslaget blev vedtaget. I 2 stk. 1. Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af bestyrelsens indstilling. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: I 2 stk. 1. Generalforsamlingen godkender optagelsen på baggrund af optagelsesudvalgets indstilling. Forslaget blev vedtaget. I 2 stk. 2. Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer og til generalforsamlingen med taleret, men ikke med stemmeret. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: I 2 stk. 2. Associeret medlemskab giver ret til deltagelse i NKF s arrangementer og til deltagelse i generalforsamlingen med taleret, men ikke med stemmeret. Forslaget blev vedtaget. To ændringsforslag blev trukket af bestyrelsen efter en diskussion om de forskellige slags medlemskabs rettigheder og kontingentsatser.: I 2 stk. 5. (I 2 tilføjes et nyt stk. 5: Medlemmer, der p.g.a. alder er uden for aktiv tjeneste, kan overgå til pensionistmedlemskab. For at opnå pensionistmedlemskab skal man kunne dokumentere, at man er gået på efterløn eller er fyldt 65) og i 2 stk. 6. (Stk. 5 ændres til stk. 6.) Området kan med fordel afklares inden næste generalforsamling. Det blev forslået, at alle vedtægterne trykkes i Bulletin så samtlige medlemmer får mulighed for at forholde sig til dem. I 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: I 4. Bestyrelsen kan kun vælges blandt ordinære og ordinær-plus-medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forslaget blev vedtaget. I 6 foreslog bestyrelsen ændringerne for pkt. 3 og pkt. 5 i dagsordenen til: 3. Optagelse af ordinære og ordinær-plusmedlemmer. 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus en eller flere suppleanter (jf. 4). Forslaget blev vedtaget. I 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Blev af bestyrelsen foreslået ændret til: I 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan stemmes ved fuldmagt hver person kan kun medbringe en fuldmagt. Forslaget blev vedtaget. a) Kontingentet fastholdes Grundet foreningens gode likviditet fastholdes kontingenterne på deres nuværende beløb. Punkt 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse Formanden forklarede proceduren for valg af ny formand. Formanden begrundede sin afgang. Bestyrelsen indstillede Karen Borchersen til ny formand. Karen Borchersen blev valgt som ny formand. Karen Borchersen og Susan Ritterband trådte ud af bestyrelsen. Maj Ringgaard og Elisabetta Bosetti blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer. Eva Therkildsen og Karen Elise Henningsen blev valgt som suppleanter til bestyrelsen. Punkt 6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant Filiz Kuvvetli og Susan Ritterband blev valgt som revisorer. Maj Stief blev valgt som revisorsuppleant. Medlemskategorier Punkt 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside Maj Stief havde forberedt en årsberetning, der blev delt ud, og hun nævnte, at hun gerne modtager forslag til nye temanumre. Johanne Mogensen fremlagde bladets økonomiske forhold, hvor alt ser fint ud. Maj Rygaard fortalte om motivationen for nyt layout til Bulletin og hjemmeside. Det blev foreslået, at kalenderen på NKF s hjemmeside også kunne indeholde datoer for konferencer etc., der bliver afholdt uden for NKF-regi. Punkt 8. Orientering om E.C.C.O. Da Helle Strehle var i Syrien, blev der henvist til den del af formandens beretning som omhandlede E.C.C.O. Punkt 9. Eventuelt Anders Abildgaard fra Konservatorernes Efteruddannelses Pulje fortalte om KEPbestyrelsens ængstelse i forbindelse med KEP s fusion med ODM, som dog lykkeligvis i stedet havde ført til en fin synergieffekt på flere punkter. Anders Abildgaard er i øvrigt den nye kontaktperson i NKF-emnegruppen Møbler i stedet for Poul Rasmussen. Per Hadsund ønskede at stoppe som repræsentant for NKF i Konservatorskolens efteruddannelsesudvalg. NKF s bestyrelse skal sammen med Per Hadsund finde en ny repræsentant. Bestyrelsen takkede Susan Ritterband og Michael Højlund for deres store arbejde i foreningen. Bestyrelsen består af: Formand: Karen Borchersen Næstformand: Maj Rygaard Kasserer: Maj Ringgaard Bestyrelsesmedlemmer: Katja Storkholm og Elisabetta Bosetti Suppleanter: Eva Therkildsen og Karen Elise Henningsen Ordinært medlemsskab Ordinært-Plus medlemsskab Associeret medlemsskab Institutionsmedlemsskab 400 kr. pr. år 400 kr. pr. år 350 kr. pr. år 550 kr. pr. år Pensionistpris Studenterpris 200 kr. pr. år 200 kr. pr. år BULLETIN 5

6 Formandens beretning 2009/2010 af Michael Højlund Rasmussen Bestyrelsens arbejde: Bestyrelsen brugte en del af sommeren på at afslutte regnskab og andre løse ender efter konferencen i maj. Der skulle afrapporteres til fondene samtidig med regnskabsaflæggelse. Desuden besluttede bestyrelsen at give en middag for alle, der hjalp til under selve konferencen. Den fandt sted i efteråret på restaurant Zeleste i København. Evalueringen af kongressen faldt godt ud, idet der var enighed om, at det alt i alt havde været en god og veltilrettelagt kongres. Vi sporede en generel tilfredshed blandt de deltagende. Indlæggene og de efterfølgende postprints var generelt af god kvalitet. Det var godt at vi havde været tidligt ude med planlægningen og fondssøgningen og vi havde formidabel pressedækning. Det var til gengæld en fejl at entrere med Nationalmuseets café, hvor planlægningen ikke fungerede. Vi kom ud med et finansielt overskud som efter tilbud om tilbagebetaling til fondene gav os ca kr, hvoraf vi skal afgive 30% (efter fradrag af vores egen finansiering på kr.) til Forbundsrådet jf. gammel aftale. Da vi i løbet af 2008 ikke havde haft tid til at drøfte resultatet af Mie Westergaards spørgeundersøgelse, satte vi et møde af til det. Evalueringen heraf gav det resultat, at flere af bestyrelsens medlemmer ønskede at blive afløst og lade nye kræfter komme til. Bestyrelsen har dog aftalt, at dette bør ske over 2-3 år således, at der ikke opstår total mangel på kontinuitet i arbejdet. Denne proces er i fuld gang. Derudover udløste evalueringen en visionsdebat, der førte til at NKF-dk i højere grad også må fokusere på det rent faglige - altså konservering - og i mindre grad fremstå som en rent politisk organisation. De fleste medlemmer forventes at interessere sig mere for deres fag end for de politiske omstændigheder, der legitimerer faget og det må foreningen tage bestik af. Men det bliver op til en kommende bestyrelse at implementere den holdning. Et udslag af visionsdebatten blev også, at vi skal have en ny hjemmeside samt nyt layout på Bulletin. Vi har pengene til det, og det er hårdt tiltrængt. Især hjemmesiden trænger til et løft. Dette arbejde er allerede i fuld gang. NKF-dk har i perioden bevilget Winnie Odder kr. til et projekt om Fuglsø-mødernes betydning for dansk konservering gennem de seneste år. Konservatorer har gennem alle årene deltaget i disse museumsmøder, som har været forum for en løbende diskussion af faglige problemstillinger. Undersøgelsen kommer til at ligge på vores nye hjemmeside. I forbindelse hermed bliver der også udarbejdet en fortegnelse over de publikationer, NKF-dk har udgivet gennem tiderne. Alle disse tiltag finansieres af foreningens efterhånden store formue, der efter endnu et positivt år nu skal komme medlemmerne til gode på forskellig vis KUAS har lagt op til, at der skal laves en ny museumslov, og derfor er alle interesserede indkaldt til at diskutere visioner for alle aspekter af museumsvirksomheden inklusive tilskudsstrukturen. Det omfatter også konserveringscentrene. Der var først lagt op til at man skulle diskutere bredt og lade en gruppe på fire embedsmænd samle op, men efter protester blev der nedsat en referencegruppe, hvor konservering er repræsenteret ved Lise Ræder Knudsen og er dermed i gode hænder. NKF-dk har af samme grund ikke bedt om særlig repræsentation. Der forventes en delrapport i august og en færdig rapport først i Bulletin: Bladet har skiftet udseende, men udkommer fortsat to gange årligt. Det redigeres nu efter en kort overgangsperiode af Karen Elise Henningsen og med Katja Storkholm som annonceansvarlig. Susan har som redaktør gjort en stor indsats gennem alle årene for at løfte bladet fra et A5 på groft papir til A4-formatet på glittet. Susan og den øvrige redaktion skal alle have tak for deres indsats. Med Karen Elise som redaktør er der allerede sket tydelige ændringer i bladets layout Nordisk Konservatorforbunds forbundsråd (FR): Forbundsrådsmødet fandt dette år sted i Göteborg, Sverige. Vi mødtes på Studio Västsvensk Konservering, hvor Carin Pettersson var vært. Mødet blev ledet af den nyudnævnte forbundsrådsordfører, Tina Lindgren fra Finland. Endnu engang var regnskabet fra Meddelelser om Konservering ikke fremlagt, og redaktøren, Maj Stief var fraværende fra mødet. Det gav mig en fornemmelse af at dette forum er ved at miste relevans, og jeg foreslog derfor at det fremover skal være op til de enkelte sektioner at sende hvem de vil men forhåbentlig en særligt udpeget person, der har interesse i at varetage det nordiske samarbejde. Begrundelsen var en forventet nedprioritering af formandens rolle i samarbejdet fremover. Forslaget kræver en ændring af Stadgar, hvorfor der blev vedtaget at arbejde på dette. Som sidste år må jeg konkludere at Engagementet i FR er ikke tilfredsstillende, og man kan med en vis rimelighed betvivle samarbejdets eksistensberettigelse. Den tidligere og den nye formand 6 BULLETIN

7 Emnegrupperne: Der har været flg. møder i emnegrupperne: Klima-, Transport- og Udstillingsgruppen mødtes d. 24. maj 2009 på Det Kgl. Biblioteks magasiner på Københavns Universitet på Amager. Desuden mødtes gruppen d. 30. oktober i Brede og igen d. 26. marts Arkæologigruppen mødtes d. 23. oktober 2009 på Konserveringscentret i Vejle. En ny gruppe om digital røntgen er kommet til. E.C.C.O.: E.C.C.O. arbejder videre med at fremme konservatorernes kompetencer i en anbefaling til Det Europæiske Råds konvention om kultur. Her fik man et års udsættelse før oplægget fra E.C.C.O. igen kan fremlægges for den komité under Det Europæiske Råd, som har kulturarv som sit arbejdsområde. Komiteen hedder Steering Committee for Cultural Heritage and Landscape (CDPATEP), og den danske delegerede er Michael Lauenborg fra KUAS. Formanden har orienteret ham om formålet med E.C.C.O. s anbefaling, og han havde ingen indvendinger mod vores interesse i at fremme konservatorfagets position gennem en mulig tilføjelse til konventionsteksten. Efterfølgende har der dog været enkelte indvendinger fra andre lande om at den foreslåede procedure med at fremme en profession på et givet område er utraditionel. Derfor afventes en fornyet fremstilling af anbefalingen som E.C.C.O. s jurist Vincent Negri i mellemtiden har foretaget. E.C.C.O. s generalforsamling er i øvrigt blevet udsat p.g.a. den islandske askesky og vil først finde sted i begyndelsen af juni Arrangementer: Første arrangement fandt sted i forbindelse med forrige års generalforsamling d. 25. april på Statens Museum for Kunst, hvor Troels Filtenborg fortalte om konserveringen af det store maleri af Jordaens, og Pernille Højmark og Niels Borring fortalte om konserveringen af Gottorfer Codexet. D. 21. januar Davids Samling med omvisning v/ Anne-Marie Bernsted. D. 20. april 2010 var der rundvisning i det nyligt restaurerede Frederik VIII s Palæ på Amalienborg. Kulturarvsstyrelsen takkes for rejsetilskud (i år på godt kr.), der udgør de eneste offentlige tilskud, som foreningen får. Fakta: Efter generalforsamlingen 2009 konstituerede bestyrelsen sig således: Michael Højlund Rasmussen, formand Susan Ritterband, næstformand Karen Borchersen, kasserer Katja Storkholm Plinius, arrangement ansvarlig Maj Rygaard, bestyrelsesmedlem Elisabetta Bosetti, suppleant Karen Elise Henningsen, suppleant og redaktør af Bulletin Til revisorer valgtes Filiz Kuvetli og Pernille Højmark. Helle Strehle genvalgtes som foreningens repræsentant i E.C.C.O. NKF-dk har 333 medlemmer heraf : ordinære 201 associerede 61 institutioner 22 æresmedlemmer 5 pensionister 18 studenter 26 HUSK Bliv Ordinært eller Ordinær-Plusmedlem Ansøgninger behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen. dvs før 1. februar Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret. RABAT Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionistkontingent stiles til bestyrelsen. Studentermedlemsskab Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. Ny i bestyrelsen Elisabetta Bosetti Jeg startede i NKF-dk s bestyrelse som suppleant i 2009, men mit første møde med forbundet fandt sted i 1993, hvor jeg som nyankommet i Skandinavien var med som deltager til en NKFkongres i Oslo. Siden har jeg, takket være NKF-dk, kunnet følge med i, hvad der rør sig i den danske konserveringsverden, samtidig med at jeg er kommet i kontakt med mange nye kolleger. Mit hovedarbejdsområde er konservering af malerier på lærred og muralmalerier, hvilket jeg har beskæftiget mig med både i Italien og Danmark i over 20 år. Jeg brænder for konserveringsfaget og for en konstant højnelse af det faglige niveau. Det er primært herigennem, jeg håber at kunne bidrage som et nu fuldgyldigt bestyrelsesmedlem. BULLETIN 7

8 Jette Rafn fortæller om dyrefrisen i panelet Fagligt arrangement Palace Hotel Af Maj Rygaard Jette Rafn fra Palace Hotel fortalte, at Palace Hotel i år fejrede 100 års jubilæum, og at man i de sidste fire år har gennemført en større indendørs istandsættelse, hvor man bl.a. havde fokuseret på at tilbageføre så meget som muligt til hotellets oprindelige indretningsstil - på trods af, at meget af dette er gået tabt i tidligere renoveringer i erne. Hotellet samt dele af interiøret f.eks. hotellets oprindelige sølvbestik er tegnet af Professor Anton Rosen, som bl.a. også har tegnet Løvenborg ved Vesterbro Torv, Metropolbygningen ved Kattesundet og Tuborgs hovedbygning. Jette Rafn tog os med rundt i bygningen og fremviste bl.a. en smuk lille dyrefrise i panelet, dobbeltdøre, der både beskytter gæsternes privatliv og de smukke fredede håndtag, den moderne indretning af rummene, hvor man har inddraget elementer af Anton Rosens design, samt kassetteloftet i baren og de smukke gamle gneissøjler i spisesalen, der nu er blevet hentet frem fra deres skjul. Hun svarede beredvilligt på alle vores mange spørgsmål, og det kom bl.a. frem, at man har bevaret mange af de gamle mosaikker, der oprindeligt dekorerede bl.a. badeværelserne inde bag de moderne vægge. En af Gnejssøjlerne i spisesalen 8 BULLETIN

9 Om restaurering af mosaikkerne af Susanne Trudsø Generalforsamlingen blev i år afholdt i København på Palace Hotel, som netop er fyldt 100 år. Da hotellet for et par årtier siden fyldte 80 år, blev det renoveret udvendigt, og i denne renovering indgik restaureringen af de fire glasstiftsmosaikker. Benni Berg og Susanne Trudsø kastede blikket tilbage på denne opgave. De fire mosaikker, hvis forlæg er malerier af Johannes Krag, er omsat til mosaik af familien Odorico. Motiverne er dagens gang. Morgen er en spejdende kvinde, Dag er en mand, der drager sit sværd, Aften er en siddende, blundende mand, mens Nat er en sovende kvinde, der sidder sammenkrøbet. Baggrunden på alle fire mosaikker var solens spredte stråler samt et indrammende bølgende bånd med motivtitlen nederst. Problemstillingen i opgaven var først og fremmest, at mange stifter havde løsnet sig, dels p.g.a. nogle korroderede konstruktionsjern, der var indmuret, og dels pga. stifternes egenfarve, hvor mørke stifter havde løsnet sig grundet varmeudvidelse. De løsnende partier måtte nedtages, konstruktionsjernene blev udskiftet med en ny og anderledes konstruktion, hvorefter det bagvedliggende murværk kunne retableres. Efterfølgende kunne mosaikstifterne atter komme på plads. Udfordringen lå først og fremmest i at holde styr på placeringen af samtlige stifter, hvor gnideaftryk af alle fire mosaikker viste sig at være til stor nytte. Ligeledes blev der fundet frem til en type fiberdug, der ikke ændrede dimension, når det blev påvirket af fugtig mørtel. Ved at overføre det spejlvendte gnideaftryk til fiberdug kunne der opsættes felter af en størrelse svarende til ca. et A4-ark ad gangen. For solstrålernes vedkommende var der en yderlig udfordring i, at disse var kippet i et zigzag-forløb i forhold til de ellers plane motiver. Da nogle stifter var gået tabt forud for restaureringen, var der også områder, der måtte rekonstrueres. Udfordringen bestod i at fjerne den silikonegummi,der sikrede Detalje af Morgen langs revner og tabte områder, at skaffe nye stifter og at få motiverne til at blive helstøbte. Nye stifter blev på heldig vis fremskaffet dels fra Italien og dels herhjemmefra, og kvindens venstre armhule på Morgen blev genskabt mht. farveholdning og anatomi. Afslutningsvis blev mosaikkerne vådafrenset for smuds med vand under lavt tryk, hvorefter fladerne blev fuget på ny. Langs kanterne blev der mod de nye kobberindramninger lagt en fleksslange og fuget med silikone. Desuden gik tankerne tilbage til - alt efter vindretning - duften fra hotelkøkkenets udsugningsanlæg, osen fra Burger King og duften af Rådhuspandekager, trafikstøj og hurraråb fra et utal af bryllupper hos naboen, København Rådhus samt oplevelsen af vejret i ca. 40 meters højde gennem et halvt års tid. Knud Holm, som var ansvarlig for opgaven i sin tid, afrundede indlægget med en række anekdoter og betragtninger om, hvor heldig man havde været med opgaven; nemlig med hensyn til det trods alt milde vintervejr, de nye specialfremstillede guldstifter som netop var blevet i overskud fra en stor restaureringsopgave i udlandet, bygherren som ikke havde økonomi som et issue og så konservatorernes humør og gå-på-mod med den nødvendige metodeudvikling. Benni Berg i gang med restaurering af Morgen BULLETIN 9

10 Fagligt orienteringsmøde Konservatorer Alle deltagere Det samlede deltagerantal på Fuglsø-møder er vokset betragteligt gennem årene mens antallet af deltagende konservatorer er meget stabilt. Om det vi gør for hinanden FUGLSØ konserveringsfagligt orienteringsmøde af Winnie Odder Året 1976 var noget af et jubelår for kulturdanmark: Vi fik en meget fagligt gennemarbejdet ny Museumslov, Statens Museumsnævn oprettedes, og Konservatorskolen fandt sig selv i de velindrettede lokaler på Esplanaden. Dette blev også året, hvor konservatorerne dukkede frem fra deres laboratorier og værksteder og begyndte at samtale tværfagligt med museumsdanmark på de årligt tilbagevendende efterårsmøder i regi af daværende DKM, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening. I 2005 fusionerede de tre museumsforeninger (Kunst, Kultur og Natur) til Organisationen Danske Museer, ODM, som i dag står for videreføringen af denne fine tradition med alt, hvad det indebærer af forventninger omkring det sagnomspundne årlige møde i foreningen under overskriften: Fagligt, Festligt og Fornøjeligt. Vi kalder i daglig tale disse møder for Fuglsø-møderne, fordi denne skønne plads ved Mols Bjerge gennem nu 29 år har dannet rammen om disse sammenkomster. Men skal vi starte med begyndelsen af alt dette, må vi længere tilbage i tiden og en del længere vestpå i Danmark. Fra styrelsesreferat af 11. oktober 1968 (DKM) ser vi at: Seeberg forelagde forslag om fagligt arbejdsmøde den november på Hotel Lakolk, Rømø. Man vedtog at søge dette gennemført. Kirsten Rex, den mangeårige sekretær, husker, at det blev besluttet, at mindst 50 skulle melde sig for at man ville gennemføre. Der kom kun ca. 45, men alligevel gennemførtes mødet. Vil du vide mere om Ånden fra 68, der fejede gennem museumsdanmark ledet af den karismatiske Peter Seeberg, kan du fortsætte fra læsetips nederst. Det var selvfølgelig de kulturhistoriske museers personale, som disse møder primært var rettet imod, og de første 8 år (68-75) afholdtes disse på Hotel Lakolk på Rømø. Så indtrådte en vis nomadisk tilværelse for det årlige møde, hvor det gennem tre år (76-78) blev afholdt på Vingsted Centeret i Vejle Ådal og i to år (79-80) på Hotel Hanstholm, inden Fuglsø Centeret i 1981 kom flyvende gennem museumsluften og alting faldt på de pladser, som mange af læserne sikkert kender så godt. Frem til det for os konservatorer så skelsættende år 1976 mødtes arkæologer, historikere og formidlere for faglig menings- og kundskabsudveksling på dette efterårsmøde i regi af DKM. Men snart blev formidling et så stort og centralt felt for museerne, at de skabte sig et eget forum: Forårsmøderne. Og ind på banen kom så vort fag, som en naturlig forlængelse af den professionalisering og tydeliggørelse, der fandt sted dels omkring Konservatorskolens professionelle uddannelsestilbud og dels Nationalmuseets vokseværk i disse år, som i 1985 ledte til dannelse af Bevaringsafdelingen. Jørgen Nordqvist, Knud Holm og Helge Brinch Madsen står i de første år som de visionære igangsættere af vor tilstedeværelse i dette tværfaglige forum. En struktur formes, hvor en gruppe på 2-3 demokratisk valgte koordinatorer udvælges blandt vor midte til at forestå det praktiske i forbindelse med programlægningen og dennes gennemførelse. Foreløbigt er vi totalt BULLETIN

11 konservatorer som har påtaget os dette (frivillige) arbejde med en gennemsnitlig virkeperiode på 3-4 år hver. I konservatorgruppen arrangeres de enkelte indlæg visse år med undertemaer, andre år har det mere karakter af blandede bolsjer. Gennem de 34 år har der naturligt været en del diskussion omkring selve mødets indhold og forløb. Når jeg nu ser hen over hele perioden, kan jeg godt afsløre, at det mest konstante er: Ændring! Efter en vis periode med en vis slags struktur så tager vi en anden gennem næste periode osv. Dette styres helt af de deltagende samt de valgte koordinatorer. Der har fra starten være en stor overvægt af foredrag mod det kulturhistoriske. Dette er i perioder mindre udtalt. Som det eneste store danske forum for faglig udveksling mellem konservatorer har koordinatorgruppen et udtalt ønske om at blande alle kortene, at få alle faglige aspekter af faget repræsenteret. Det faglige indhold ved mødet på Fuglsø afvikles med en række faste komponenter. Dels et plenum, hvor fælles temaer tages op. I de 34 år, hvor vi har deltaget, har der 15 gange været temaer, som relaterer sig til bevaring specifikt. Efter plenum afvikles et rent maraton af foredrag i fem parallelspor, relateret til de specifikke faggrupper: Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi, Nyere tid, Konservering og gennem de senere år igen en gruppe med fokus på 100 Formidling. Desuden forsøger de enkelte fem grupper at koordinere deres indlæg enten i direkte fælles sessioner eller med en tidsmæssig detaljeplanlægning, som gør det muligt for delgrupper af deltagere at få tid til at gå på besøg hos de andre. Man kan godt sige, at der i hele det fysiske oplæg, hvor større dele af museumsdanmark mødes under samme tag i 2½ døgn, går ud på netop dette: At mingle, knytte nye kontakter, vedligeholde gamle forbindelser, få nye idéer, afprøve sine egne i et større forum. Nogle grupper er bedre til dette end andre. F.eks. er der en lang tradition for, at de to arkæologiske grupper har en eller flere fælles sessioner. Vi konservatorer havde i 76, 79 og 80 fælles sessioner med middelalderarkæologerne og 84 arrangeredes tre tværfaglige spor hele torsdag aften og i årene var der stor fokus på det tværfaglige synliggjort ved poster-sessions i fællesområderne. Ellers er der ikke så meget af denne vare at få øje på: I årene 95, 02 og 08 har vi haft fælles sessioner med Udstillingsgruppen. Alle har tydeligvis mere end rigeligt i deres eget. Den tværvidenskabelige tankegang har endnu ikke fundet særligt stort indpas i vores opfattelser af hinanden. Her er et betragteligt forbedringspotentiale! Selvfølgelig er det alt for firkantet at udlæse vort fags gennemtrængningskraft fra denne mødehistorik, men det tegner alligevel et mønster, Konserveringsfagligt orienteringsmøde som vi må forholde os til. For heldigvis ser vores arbejdshverdag lidt anderledes ud. Her trives og vokser vort fags indflydelse i både de overordnede og de mere specifikke bevaringsspørgsmål. Så hvorfor ser vi ikke dette afspejlet på Fuglsø-mødet? Jeg kan som aktuelt medlem af koordinatorgruppen for konservatorer afsløre, at det ikke skorter på ønsker og forslag fra vor side til samarbejde med de andre faggrupper. Den overordnede styrelse fra ODM ønsker det også så mon ikke vi skal klare det snart? Alle gode tanker og kræfter til at få dette til at lykkes ønskes herved hjerteligt velkomne. LÆSETIPS! Holger Rasmussen: Dansk Museumshistorie, udgivet i anledning af DKM s 50 års jubilæum 1979 Beate Knuth Federspiel: En ny skole på Kunstakademiet i Kunstakademiet Museernes Kirsten. Midtpunkt, enmandshær, nøgleperson gennem 38 år. ODM 2007 Antal deltagere Konservatorer Årstal Fra den første spæde start på 19 deltagere voksede deltagerantallet allerede året efter til noget som nærmer sig gennemsnittet på 54 personer. BULLETIN 11

12 Mogens S. Koch. Foto: Jesper Stub Johnsen Interview Mogens S. Koch Af Lene Grinde Du siger altid, at du bare er fotograf. Men stort set alle, der arbejder med bevaring af fotografi i Danmark er blevet undervist af dig. Hvad føler du dig mest som: Fotograf eller fotokonservator? Det, synes jeg, er svært at svare på. Når jeg er på skolen, er jeg selvfølgelig mere konservator end fotograf. Som fotograf tænker jeg på fotografi som kunstfotografi, og som konservator er det mere dokumentationsfotografi, som jeg ser som mit hovedområde. Du har været med til at starte fotokonserveringsdelen op på Konservatorskolen. Hvordan begyndte det hele? Ja, fotokonserveringen startede ved, at H. P. Pedersen, afdelingsleder på Grafisk i 1976, fik en henvendelse fra stadsarkivaren i København om, at de med det materiale, der var indsamlet fra Billedstormen, havde kunnet konstatere, at det var ved at blive nedbrudt. Under en frokost spurgte H.P. mig, om jeg kunne tænke mig at beskæftige mig med den slags arbejde. Det afviste jeg egentlig, fordi jeg ikke har nogen uddannelsesmæssig baggrund i kemi, og jeg syntes det ville være for meget at sætte mig ind i. Samtidig havde vi en 2.del studerende på skolen der hed Birte Rottensten, som var uddannet kemiker fra Århus Universitet. Hun synes, at det absolut var noget vi skulle beskæftige os med, da det var et stort område inden for biblioteks- og arkivvæsnet. Birte foreslog, at jeg skulle tage mig af den praktiske del, fordi jeg havde materialekendskabet, og at hun ville tage sige af den kemiske del. Som følge heraf blev jeg sendt til Stockholm for dels at arrangere et kursus og dels for at sætte mig ind i området hos Runo Kohlbeck. Kohlbeck blev kendt i NKF, da han i 1975 havde holdt et kursus i Lahti i Finland omkring den kemiske side og holdbarheden af fotografisk materialer, og som senere resulterede i en blå bog (Fotografisk kemi, Nordisk utredningsserie 1975:17). Allerede i foråret 1977 havde vi et kursus, hvor Kohlbeck underviste på skolen i kemi og kopiering af gamle positiver og negativer, og hvor Birte og jeg var medhjælpere og samtidig i oplæring. For 7 år siden fik du tildelt Kulturpreis 2003 der Deutsche Gesellschaft für Photographie. Hvad er det for en pris, 12 BULLETIN

13 jo ikke bruger i dag, 30 år efter det startede rigtigt. Mit arbejde som formand i IADA førte også til, at jeg var den første formand for E.C.C.O. BULLETIN Mogens Koch og Sebastian Dobrusskin (Schweitz) studerer materiale fra oversvømmelsen i Dresden. Foto Lene Grinde. og vil du fortælle lidt om dit tyske arbejde? Det er en pris som gives som en anerkendelse for et eller andet inden for det fotografiske område. I 2003 blev prisen givet dels til filmfotografen Wim Wenders og dels til mig for det arbejde, jeg har lavet med konservering i Tyskland. Jeg har siden 1980 jævnligt afholdt kurser i Tyskland. I regi af Internationale Arbeitsgemeinschaft der Archiv-, Bibliotheks- und Graphikrestauratoren (IADA) har jeg afholdt rigtig mange kurser i Tyskland både som bestyrelsesmedlem og senere som formand. Jeg har prøvet at tælle dem, og der er omkring 35. I mange år havde vi 2-3 kurser om året. Det var sådan set starten på fotokonserveringen i Tyskland. Man kan sige, at det første skub var efter en IADA kongres i Göttingen, hvor H.P. havde fortalt til Günter Brannahl, der dengang var leder af restaureringsværkstedet i Universitetsbiblioteket i Göttingen, at vi var begyndt at lave undervisning i fotokonservering i København. Brannahl syntes, at vi skulle lave noget i IADA og indkaldte til et møde, hvori der deltog Edith Weyde (Agfa), Martin Hansch, Dr. Klemish (Bildarchiv Preussischer Kulturbesitz, Berlin), Karin K. Troschke (Wien, senere Institut für Papierrestaurierung, Schloss Schönbrunn), Judith H. Hofenk de Graaff (ICN tidligere Central lab., Amsterdam), Günter Brannahl og mig. Her planlage vi, hvordan vi kunne lave efteruddannelseskurser i IADA-regi. Vi blev enige om, at Martin Hansch, som var praktisk fotorestaurator skulle stå for det. Efter at have deltaget som kursist i to af kurserne blev jeg smidt ud i det ved derpå at skulle køre det alene. Udviklingen har været ret stor, da der dengang var meget grove håndværksmæssige metoder i brug, hvilke vi Du har tæt kontakt til den amerikanske del af faget. Er der stor forskel på den måde de griber faget an på i forhold til den europæiske? Mine amerikanske kontakter startede vel egentlig, da jeg i 1980 ville deltage i et møde i Rochester, NY om konservering og bevaring af fotografier. Dagen før jeg skulle rejse, indløb der, hvad der dengang hed en telex, fra Kodak Amerika til Kodak Danmark med besked om, at mødet var aflyst. Jeg svarede, at dette var kedeligt for mig, da alt var planlagt, og da jeg gerne ville møde bl.a. Vivian Reeds og George Eaton (Kodak), som kunne være interessante for mig at tale med i forbindelse med fotokonservering. Det blev accepteret, og jeg tog til Kodak i Rochester. Her mødte jeg George Eaton, Walther Clark (direktør på Eastman House), Grant Romer (fotokonservator på Eastman House) og senere med James Reilly (Rochester Institute of Technology, senere leder af Image Permanence Institute). På det tidspunkt havde James Reilly et lille mørkekammer, hvor han sammen med sin assistent, Connie McCabe, lavede sine metoder til identifikation af positiver samt sit albuminprojekt. Siden har jeg haft et tæt forhold til Grant Romer og i sær til James Reilly, hvilket bragte mig ind i mange ting senere. Det har været rigtig morsomt at komme ind i den amerikanske konserveringsverden og forstå forskellen på den amerikanske og den danske. Den er jeg ikke sikker på, at jeg ville havde forstået, hvis jeg ikke havde haft den kontakt til både Grant Romer og James Reilly. Den amerikanske fotokonservering går ud på at bevare det kunstneriske udtryk, røre så lidt som muligt og få så stor en pris for positivet som muligt. De bevarer the final touch af kunstneren, mens vi i Europa hovedsagelig har beskæftiget os med bevaring og fremskaffelse af flest mulige informationer ud af det fotografiske materiale til brug for arkivarer og bibliotekarer. Så den store forskel er, at vi i Europa har beskæftiget os med negativarkiverne og for at få flest mulige informationer frem har vi startet i en tradition, hvor vi var betydelig mere brutale end vi er i dag. I Amerika ser vi, at de altid har rørt så lidt som muligt, men alligevel har fortaget indgreb på postiver, så de fik et kosmetisk smukkere udtryk, uden at de egentligt har villet tale om det. Vi har nok stadig en mere åben debat i Europa om konservering, og det vi gør, end de har i Amerika. 13

14 Fotokonservatoren i arbejde. Foto Lene Grinde Du har også deltaget i arbejdet med udviklingen af standarder inden for fotobevaring. Hvad bestod det i? Qua mit arbejde med IPI og det amerikanske marked blev jeg på et tidligt tidspunkt involveret lidt i standardarbejdet. Det startede med, at jeg så nogle holdere til PAT (Photographic Activity Test), som var lavet grimt og var svære og tidskrævende at rense og vedligeholde efter hver test. IPI havde på det tidspunkt et metalværksted i kælderen. Her havde de alt værktøjet til at bukke, sandblæse og punktsvejse rustfrit stål, så jeg foreslog, at jeg i en periode kunne lave nogle holdere. Så jeg har altså været med til at udvikle holderen, som i dag bliver brugt til PAT. Senere er den blevet re-designet, fordi man ikke har så meget sølvfilm tilbage (materiale til brug ved måling af udblegning af billedsølv) og dermed har halveret størrelsen på holderen og materialeforbruget. En anden ting, jeg har været lidt med til, er at rationalisere fremstillingen af AD-strips, så det kunne blive lønsomt at producere i form af sprøjtemetoden af det blå farvestof på filterpapiret og i form af udskæringen af papiret til de små AD-strips. Senere er det blevet udliciteret til et privat firma, som selvfølgelig kan lave det meget billigere. Så et personligt netværk kan føre til utroligt meget, og jeg har deltaget i en del standardmøder, uden at skolen har været decideret medlem. Tidligere elev på skolen, Jesper Stub Johnsen fra National Museet, har i mange år været medlem af standardorganisationerne, så derfor kan man sige, at Danmark stadigvæk har en indflydelse på ISO-standarderne i fotografisk konservering. Og en anden tidligere elev, Jonas Palm (arkivråd på Rigsarkivet i Stockholm) er også med i standardarbejdet. Så jeg føler, at vi ved vores arrangement har en vis indflydelse på, at der bliver lavet nogle fornuftige standarder - så fornuftige som det nu er muligt med industriens godkendelse. Standarderne har været med til at give nogle guidelines, som har været positive over for konserveringsfaget. Og ligegyldigt om vi er i Europa, Amerika, Indien eller hvor, vi er, så har vi trods alt en vis fælles retning og forståelse for mange ting. I juni 2005 erklærede en lokal avis i Rochester det analoge fotografi for dødt. Hvad har det betydet for dit arbejde i og din forståelse af fotokonserveringsfaget? Ja, det er morsomt, at du spørger om det! Fordi jeg husker det tydeligt. Det var en onsdag midt i et Mellon-kursus afholdt på George Eastman House i Rochester i fremstilling og konservering af gamle negativteknikker. Mens vi stod der, blev det meddelt i radioen, at Kodak få kilometer derfra nu havde besluttet at stoppe fremstillingen af s/h-papir. Vi jokede med, at det, vi i vores fag kaldte et moderne materiale, nu også var blevet en gammel udgået teknik, og derfor måtte det næste seminar være i fremstillingen af gelatinepapir. Det medfører selvfølgelig, at man i kon- Fra åbning af udstillingen Analog Dialog. Foto: Susanne Havning 14 BULLETIN

15 serveringen får en helt anden holdning til de ting, som man beskæftiger sig med, og at man vil tage meget mere hånd om det analoge materiale, når det nu lige pludselig er unikt. Vi begyndte at spekulere på det næste store bevaringsområde, og det er så det digitale fotografi. Det startede interessen for og udviklingen af det fag, vi i dag på Konservatorskolen kalder for bevaring af maskinlæsbare medier. Det betyder, at vi i konserveringsfaget skal til at have en holdning til usynlige medier, altså hvor vi står med et materiale, som vi ikke kan aflæse med vores øjne. Det betyder en helt ny tankegang for det konserveringsfaglige. Helt konkret har det i fotokonserveringsundervisningen betydet to ting. Dels at de studerende, der kommer ind på skolen i dag, ikke ved spor om analog fotografi. Det vil sige, at vi starter helt forfra og skal fortælle dem, hvad en film er, og hvad det vil sige at fremkalde og fiksere. Dels betyder det, at vi skal forklare terminologien. Fordi blænde og tid er en by i Rusland, som de studerende slet ikke forstår noget af. Problemet er, at i dag er det ligegyldigt, om det er en studerende eller om det er en konservator, da mange ikke tager hensyn til kvaliteten af det, der bliver fotograferet. De er vant til at bruge mobiltelefonen eller det lille kamera, fordi det er så nemt at have i lommen, og det giver jo egentlig et godt udtryk, men der er ingen, der tænker på bevaringen af billederne. De tages alle i et format og en filstørrelse som ikke kan accepteres i bevaringsmæssig sammenhænge. Det bliver lidt en kamp at skulle lære folk at bruge ordentlige formater, som TIFF, fuldstændig som i gamle dage, da skolen startede, hvor vi prækede, at vi skulle blive ved at bruge barytpapir i stedet for det nye plastik papir (RC-papir). Så den fornemste opgave for en, der underviser i konservering, er i virkeligheden at være præst og præke og præke og håbe på, at der falder et par frø af engang i mellem. Hvordan, tror du, fremtiden ser ud for en fotokonservator i den digitale verden? Ja, fremtiden for en fotokonservator er vel i virkeligheden meget anderledes, end da vi startede. Jeg mener, at jeg har prøvet på at føre lidt af traditionen videre fra tidligere. Vi har på Konservatorskolen for tre år siden skiftet dokumentationsdelen fra at være 100 % analog til at være 95 % digital. Det har ikke været nemt, og det har kostet mange penge, fordi vi på en eller anden måde skulle prøve på at holde fanen højt i den digitale verden, såvel som vi havde BULLETIN gjort i den analoge verden. Vi skulle ikke gå for meget på kompromis, men på den anden siden havde vi heller ikke økonomi til at bruge 100 % faglige metoder. Vi mener, at vi har fundet en gylden middelvej ved at bruge et såkaldt småbilledformatkamera med full-frame CCD eller CMOS-celle og derved kan få nogle RAW-filer, som kan sammenlignes med de gamle negativer. Vi kan ikke gengive alle informationerne i dag, men vi ved at gengivelsesmetoderne bliver forbedret, og derfor kan vi med god grund sige, at vi er nødt til at gemme det bedste, vi kan gøre i øjeblikket. Vi har også gjort det på skolen, at vi har lavet en sele-livrem - løsning, så vi ikke kun laver back-up, back-up, og back-up af de digitale filer på et sikkert serversystem. Men vi kræver også, at al dokumentation af behandlinger før og efter skal fremligge dels i farvedigitalprint, som vi ved ikke er holdbart, og dels som analog s/h-billeder, som vi ved kan holde i minimum 150 år selv under dårlige opbevaringsforhold. Derfor har vi prøvet på at lave en struktur og en holdning til det digitale materiale på samme måde, som vi tidligere har gjort med det analoge materiale. Det, mener jeg, er et skridt i den rigtige retning i en digital tid, hvor det er svært at forudsige, hvad der sker om fem år. Grønlandske robåde. Foto: Mogens S. Koch Hvilke af dine projekter, synes du, har haft størst betydning for bevaringen af fotografiet? Det er svært! Men jeg synes nok at den største ting, det er at kunne udvikle et fag og kunne uddanne nogle studerende, som er kapable, og som har den rigtige holdning til faget. En anden ting er, at jeg for mange år siden i samarbejde med Bo Nilsson (daværende kulturråd i det svenske Statens Kulturråd), Jonas Palm, Jesper Stub Johnsen og Birte Rottensten lavede et projekt, hvori vi ville finde det rigtige papir til at lave en fornuftig opbevaring af fotografiske materialer, så det dels ikke blev indeklemt, men kunne ånde, og at det skulle kunne skabe en vis bufferzone. Det blev for det første til firflapkuverten, som vi fik udviklet og sat i produktion af et svensk firma. Og for det andet fik Bo Nielson bevilliget penge til udvikling og syning af kuverter til 24/36- og 6x6-formater. Disse produkter forhandles nu af Museiservice i Sundsvall. Firflappen, som var svær at få indført i Museumstjenesten og i danske arkiver og museer, synes jeg er vigtig, da den på en eller anden måde skabte en holdningsændring til materialet. Negativet kunne ikke længere håndteres som en håndmad, hvor man placerede fingrene langt ind over emulsionen, når 15

16 Hunde på skæret. Foto: Mogens S. Koch man tog negativet ind og ud af kuverten, da man er nødt til at lægge en firflap kuvert på et bord og åbne flapperne. Herpå er det kun kanterne af negativet, man kan gribe i, og derved får man altså ikke så meget fingeraftryk på emulsionen. Altså en bevarende holdning med et design, som ligger op til det, uden at man behøver at give en pædagogisk forklaring. I den anden boldgade synes jeg, at projektet i Dresden efter oversvømmelsen i 2002 er et godt eksempel. Vi var nogle lærer og studerende fra Konservatorskolen og fra skolerne i Bern og i Stuttgart i en uge, hvor der virkelig skulle tænkes kreativt, og ved at brainstorme sammen fik vi mange ideer til hurtig behandling af fotografisk materiale efter en katastrofe. Her fandt vi ud af at optø materialet i ren alkohol, som under redningsaktionen var blevet nedfrosset i våd tilstand. Dette var interessant, da de andre deltagere ikke var vant til at bruge alkohol i konserveringen, som vi har været med f.eks. iod/alkohol-metoden til fjernelse af sølvspejl på emulsionen. Men ideen med at optø stabler af fotografisk materiale på langsom og kontrolleret vis i alkoholen gjorde, at vi kunne redde rigtig meget af materialet. Du er stadig aktiv fotograf og har for nylig haft en udstilling på Brands Klædefabrik med dine s/h-grønlandsbilleder. Hvad bruger du selv i dag, digitalt eller analogt kamera? Jeg synes, at det var skønt at kunne vise en smuk udstilling med analog fotografi, selv efter at have været lærer i så mange år. Jeg bruger selvfølgelig i dag som så mange andre et digitalt kamera. Men det er ikke mere en 14 dage siden, at jeg var ude og tage nogle billeder med mit analoge Hasselblad kamera, fordi jeg ikke kan slippe kemifotografiet. Jeg synes, at det er skønt at opleve det, at se noget komme frem i mørkekammeret, og jeg håber da også, at når jeg trækker mig tilbage fra skolen kan gå i naturen, gå i byer og opleve detaljer og fotografere dem. Men jeg skal selvfølgelig ikke være mere hellig end at sige, at jeg forleden dag købte et digitalt bagstykke til mit Hasselblad, så jeg kan gøre begge dele. Men min drøm er mest at beskæftige mig med det kemiske fotografi. Det ligger trods alt mit hjerte nærmest. 16 BULLETIN

17 Thorvaldsens Museum Loftet i rum 20 Foto: Ole Woldbye Thorvaldsens Museum Arrangement for medlemmer af NKF-dk Introduktion til igangværende restaurering af Thorvaldsens lofter. Særfremvisning af lofterne på Thorvaldsens Museum mandag d. 25. oktober 2010 (den første hverdag efter efterårsferien). I samarbejde med Bo Kierkegaard er NKF-dk glade for at kunne invitere sine medlemmer til en introduktion til den igangværende restaurering af lofternes freskomaleri på nærmeste hold. Det sker umiddelbart under lofterne på to stilladser. Besøgsgruppen deles i to, der skifter stillads efter ca. en halv time. Af sikkerhedsmæssige hensyn kan der maks. være 15 deltagere. Færdsel på stilladserne for at se lofterne sker på eget ansvar. Vi mødes senest kl ved billetlugen på Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K. På hvert stillads vil der være en konservator, der vil fortælle om lofternes teknik og deres restaurering: Cand. Scient. Cons. Katrine Eltang på det ene og chefkonservator M.Sc. Bo Kierkegaard på det andet. Arrangementet er gratis og tilmelding skal ske til Katja Storkholm ved katja@storkholm.eu. Arrangementet er afholdt ved redaktionens slutning. BULLETIN 17 13

18 NKF-dk arrangement Eventyrlige Amalienborg Frederik d. VIII s palæ af Susan Ritterband NKF-dk s arrangement blev hurtigt overtegnet. Vi var mange, der gerne ville se istandsættelsen af Frederik d. VIII s palæ, de nye kunstværker bestilt til palæet og stedet, hvor kronprinseparret kommer til at bo. Nu var muligheden for at kommer inden for murene, da flere af vores kollegaer har været involveret i projektet. Under kyndig guidning af omviser og konservator Maj Rygaard sekunderet af to af hands-on konservatorerne Berit Møller og Lin Spaabæk fik vi på kort tid indsigt i palæets historie, flere af de problematikker, konservatorerne og andre stod over for ved istandsættelsen, samt detaljer om samtidskunstværkerne. Alle vægge og lofter er blevet istandsat og nymalet. Farverne er rekonstrueret på allersmukkeste vis. Lofterne er blevet opmalet med limfarve, væggene med en emulsion og træværket med linolie. Forgyldningerne på panelerne, pilastrene, i lofterne og på spejle står strålende enten grundet nyforgyldning En stor flok glade konservatorer efter besøget på Amalienborg eller retouchering. Lin har brugt akryl og guldakvarel til retouchering af spejlrammerne og beklagede refleksionerne, da det ikke var lykkedes hende at ramme nøjagtig den samme guldfarve. Det er bare ikke muligt, kan jeg fortælle! Rokokopalæet er tegnet af arkitekt Eigtved i 1754 og blev afsluttet af arkitekt de Thurah I forestod arkitekt Hansen- Koch en gennemgribende ombygning. Efterfølgende er der i tidens løb foretaget mange, mange ændringer både af rum og lofter, eftersom palæet f.eks. har fungeret som skole og endnu senere som Dronning Ingrids gemakker. Ønsket fra de nuværende opdragsgiveres side har været så vidt muligt at føre palæet tilbage til Hansen-Kochs udgave. Dvs. at hovedlinjerne har været at finde rokokoen, senempiren, og få det passet ind til en moderne familie. Det har bl.a. krævet en hel del farvearkæologiske undersøgelser, som nogle af vores kollegaer har foretaget. Afdækning af farvelag. Foto: Roberto Fortuna 18 BULLETIN

19 For mig var det specielt interessant at se malerierne af J. L. Jensen in situ, da jeg har skrevet speciale om ham. Jeg har også studeret netop disse malerier, da de var blevet nedtaget fra væggen og opmagasineret andetsteds i forbindelse med istandsættelsen af palæet. De er sidenhen blevet restaureret, og da opgaven dengang blev udbudt, følte jeg mig forbigået, men må indrømme, at resultatet af restaureringen ser smuk ud. Der er en fin silkeagtig glans på overfladen som ikke virker overrestaureret. Farvelaget trængte bl.a. til en imprægnering, og malerikonservatorerne har brugt Plexisol som bindemiddel. Samtidskunstværkerne var for de flestes vedkommende gennemtænkte, tilpasset omgivelserne og veludførte. Det er svært at fremhæve nogle værker frem for andre, men de værker, der imponerede mig mest, er udført af Erik A. Frandsen. Han har bl.a. lavet et ualmindeligt smukt blomstermaleri i kronprinsessens arbejdsværelse. Værket er udført i marmorimitationsteknikken stucco-lustro og står derfor helt glittet, så jeg i første omgang troede, der var glas for. Samme kunstner har endvidere udsmykket taffelsalen med spejlpolerede stålplader, hvori han har graveret blomster. Fantastisk effekt. Også Jesper Christensens Verdens-rummet i Vestibulen er spændende og morsom. Han har malet et forvrænget verdenskort med fokus på de lande, der har relation til Danmark og kongehuset. I dette kæmpestore maleri har han antydet forsættelsen af rummets arkitektur således, at man får følelsen af udvidelse og storhed. Oveni dette har han anbragt forskellige ledetråde til den kongelige familie. Helheden med malerierne, guldet, stukken og farverne er helstøbt. Tak for en storinteressant gennemgang i et historisk slot, hvor det er de færreste af os forundt at komme igen. E.C.C.O. Bruxelles E.C.C.O. s generalforsamling 2010 Af Karen Borchersen, Formand NKF-dk Generalforsamlingen var oprindelig planlagt til at finde sted d. 26. april, og vores E.C.C.O.-delegat, Helle, var forberedt på at tage af sted. Eyafjallajökull ville det dog anderledes. Mødet blev udsat til d. 13. juni, hvor Helle på grund af arbejde ude i verden ikke var i stand til at deltage. Det blev derfor mig som ny formand, der deltog i mødet. Bl.a. qua mit arbejde med ENCoRE (Konservatoruddannelsernes netværk) kendte jeg en del til E.C.C.O. s arbejde i forvejen. Hovedtemaet for årets generalforsamling var igen arbejdet med de europæiske kvalifikationsrammer (EQF på europæisk plan, NQF på nationalt plan) for uddannelser af konservatorer. Arbejdsgruppen var siden sidste generalforsamling nået frem til, at det ikke er faglige organisationers område at beskrive, hvad uddannelserne skal indeholde, men snarere hvordan man i faget skal beskrive hvilke kompetencer, der er nødvendige for at blive anerkendt som konservator. E.C.C.O. har for mange år siden defineret, at der skal fem års uddannelse inden for konservering til at opnå de nødvendige kompetencer. Dette fremgår både af E.C.C.O. Guidelines (III) fra 2004 og af the Clarification Document udgivet af ENCoRE i Uddannelsernes niveauer (Altså EQF) skal beskrives af uddannelserne selv, dvs. ENCoRE. Arbejdsgruppen fik mandat til at arbejde videre med beskrivelsen af kompetencerne. Udspillet var, at man ikke skal beskrive bachelor-niveauet, da dette ikke er anerkendt af E.C.C.O., og da ph.d-niveauet ikke kan beskrives bredt, blev disse to niveauer trukket ud af arbejdsgruppens fremtidige arbejde. Et andet udspil, som Suvi Leukumaavaara (delegat for NKF-Fi og i E.C.C.O.s commitee) også havde præsenteret på Forbundsrådsmødet, var et nyt forum via hjemmesiden ECROP (European Conservator-Restorers Open Platform), som skal være åbent for alle. Dog kan man kun skrive indlæg i forum, hvis man er medlem af en af de organisationer, som er medlemmer af dette forum (E.C.C.O. er for medlemmer af EU og EFTA), mens ECROP også skal være for medlemmer af det øvrige europaråd. Der var i år ikke nogen ansøgninger om medlemskab Jaap van der Burg fra Holland blev genindvalgt i Committee, mens Agnès Gall Ortlik fra Spanien blev nyvalgt. Under nationale rapporter fortalte jeg om vores nye medlemskategori Ordinært-plus, som er for konservatorer med fem års uddannelse. Det blev meget positivt modtaget ;-). I løbet af eftermiddagen snakkede Michael van Gompen, (belgisk delegat og i Commitee) om, at der arbejdes på at opdatere de etiske retningslinjer, og at det blandt andet skal være pligtigt med ansvarsforsikring, når man tager opgaver ind. Jeg gjorde opmærksom på, at i Danmark er staten selvforsikrende, og at det derfor kan være problematisk med pligtig forsiking. Det viste sig også at gælde f.eks. i Norge. Vi må se, hvad der sker på denne front. Tak til Kulturarvsstyrelsen, som endnu en gang har bevilget støtte til deltagelsen i mødet BULLETIN 19

20 NKF Forbundsrådet Förbundsrådsmöte 2010 i Finland Fredag 4. juni 2010 på Kiasma, Mannerheimplatsen 2, Helsingfors Af Liisa Valkeapää NKF-Fi Deltagare: Rannver H. Hannesson Ordförande NKF-Is, Tina Lindgren, Förbundsordförande, Ingrid Louise Flatval Ordförande NKF-No, Suvi Leukumaavaara E.C.C.O. delegat NKF-Fi, Karen Borchersen Ordförande NKF-dk, Liisa Valkeapää, referent NKF-Fi, Maj Stief Huvudredaktör MoK 1 Dagsordningen godkändes med en ändring, punkt 6 lades till; ändring av NKF-stadgar. 2 Tina Lindgren valdes till ordförande. 3 Liisa Valkeapää valdes till referent. 4 Protokollet från FR-mötet i Göteborg 2009 godkändes. 5 FR-byte från Danmark till Finland. Övergången från Danmark till Finland är äntligen slutförd. Danmarks FR-konto är uppsagd och Finland har nytt konto dit FO-medlen är överförda. NKF-fakturorna är skickade. Danmark och Finland har betalat. Danmark har betalat för kongressen Alla Tiders Industri Finland kommer att betala för Analyze This! 2008 vidareutbildningskursen 100 DKK/deltagare x 82 personer, i euro 1 101,09 och 30 % av vinsten = 363,04 euro. Finlands styrelse har beslutat överföra till Islands förfogande för användande till vidareutbildningskurs i Island som blev vinst från Analyze This!, allt som allt 847,09 euro. Det blev vinst, kursen hade inga sponsor- eller biståndspengar, som skulle betalas tillbaka. 6 Ändring av stadgarna Alla medlemsländer hade som avsikt att föra stadgeändringen till sina årsmöten. Norge och Sverige hade inte gjort detta och därför kunde man inte göra ändringen slutgiltig, och punkten flyttas till 2011-års FR-möte. Beslutet ger möjlighet för vem som helst av sektionsmedlemmarna att vara närvarande vid FR-mötena, då ordförande inte är med på mötet. 7 Framförande av årsrapporter från respektive sektioner Danmark, Karen År 2009 hölls Incredible Industry - kongressen i Danmark med 100 deltagare. Kongressen var lyckad också ekonomiskt. Danska sektionens styrelse möttes 4 ggr år Styrelsemedlemmar byttes ut. NKFdk s hemsidor och Bulletin-tidningens layout förnyas under tiden. Bulletin utkommer två ggr om året. NKF-dk har följt E.C.C.O. s anvisningar och tillagt en ny medlemskategori ordinär-plus; man är det med mastersutbildning, ordinär-medlemskapet är för dem med bachelor-utbildning. Island, Rannver NKF-Is har 19 medlemmar, årsmötet hölls i mars. Museerna stöder NKF-Is verksamhet. Det har diskuterats om konservatorns roll i museerna och konservatorernas arbete, hur det skall göras mera känt för omvärlden. Det söks mera ekonomiskt stöd för föreningen. Museum Handbook översätts till isländska och det skall bli speciella tillägg, som hör Island till är museidag på Island, föreningen är aktivt med då och MoK:s Island-temanummer, som har fått bra respons, delas ut på museidagen. NKF-Is stadgar är från år 1983, och de ska ses över nästa år. Universitetets museologistudier skall få en kurs i konservering. Museerna nära den askspyende vulkanen har blivit inspekterade av tre konservatorer, askan, och dess inverkan på museiföremålen var på agendan. NKF-Is problem är dess ringa medlemsskara. Sverige, som Tina läste upp. Ingen från Sverige var med på mötet. FOläste högt från et, som Ulf Brunne hade skickat. Från stiftelsen Bothens medel har delats stipendier och annat stöd för SEK. Föreningens ekonomi är dålig. Förenings tidning utkommer elektroniskt. NOTITS Husk at tilmelde dig! Er du tilmeldt NKF-dk s malingliste bliver du løbende informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden Vedr. mailinglisten: En del af de mailadresser, der er i mailinglisten, virker ikke. Der returneres derfor en del s med besked om, at de ikke kan leveres. Hvis du ikke har modtaget s fra mailinglisten i lang tid, kan det være fordi, den mailadresse, vi har, er forkert. Kontakt postmaster@nkf-dk.dk, hvis din adresse skal ændres. Fremover slettes medlemmer fra listen, når der er modtaget fem s retur i træk. 20 BULLETIN