Indholdsfortegnelse. 1. Indledning Formål Målgruppe og datagrundlag Læsevejledning Baggrund...

Transkript

1

2 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Målgruppe og datagrundlag Læsevejledning Baggrund Konklusion...6. Trivselsundersøgelse Baggrundsforhold og privatliv Arbejdsliv Sygefravær og stress Arbejdsglæde Årsager til oplevet stress og arbejdsglæde Bilag 1: Spørgeskema...35 Den 7. januar 2010 Analysechef Piet Juul Birch pjb@marselisborg.org Dir Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørumsgade 11, bygn. 1A 8000 Århus C

3 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 3 1. Indledning Dette er et notat, der beskriver de indledende resultater fra trivselsundersøgelsen blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune. D el af indsatskataloget Analysens resultater vil endvidere blive inddraget i det indsatskatalog, der leveres til Guldborgsund Kommune i januar Kataloget vil indeholde anbefalinger til, hvordan kommunen fremadrettet kan styrke og målrette arbejdet med at forebygge sygemeldinger, fastholde sygemeldingstruede medarbejdere og behandle sygemeldte inden for ældreområdet. Suppleres af to kvalitative analyser Indsatskataloget er et produkt af nærværende trivselsundersøgelse (spørgeskemaundersøgelse) og to kvalitative analyser af hhv. god praksis ved håndtering af sygem eldinger og snitflader og tværfagligt sam arbejde ved håndtering af sygem eldinger. Tre formål U ndersøgelsesspørgsmål 1.1 Formål Formålet med denne undersøgelse er at få viden om, 1) hvad der skaber arbejdsglæde for den enkelte medarbejder i dagligdagen, 2) hvad der påvirker oplevelsen af stress, samt 3) hvad der typisk påvirker antallet af sygefraværsdage. Trivselsundersøgelsen sætter fokus på følgende forhold: Hvilke faktorer i medarbejdernes arbejds- og privatliv, der har indflydelse på medarbejdernes trivsel? Hvad medarbejderne mener, der skal til for i højere grad at skabe trivsel? Hvilke forhold i arbejds- og privatlivet, der påvirker medarbejdernes oplevelse af stress? Hvilke forhold, der er udslagsgivende for antallet af sygefraværsdage? 1.2 Målgruppe og datagrundlag 756 besvarelser Det udarbejdede spørgeskema til trivselsundersøgelsen er sendt til 101 pleje- og omsorgsmedarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune. I alt 756 medarbejdere har besvaret spørgeskemaet enten postalt eller elektronisk. Det giver en svarprocent på 75%.

4 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune A nonyme besvarelser U ndersøgelsen er gennemført med anonyme besvarelser af hensyn til de personfølsomme oplysninger, der spørges ind til. Det er således ikke muligt at kortlægge hvad den enkelte medarbejder har svaret i undersøgelsen. Der bliver i undersøgelsen derfor kun spurgt ind til, hvilket aldersinterval medarbejderen befinder sig i. U ndersøgelsesperiode og målgruppe U ndersøgelsen er gennemført i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 3. november 2009, og spørgeskemaet er udsendt til alle pleje- og omsorgsmedarbejdere med minimum tre måneders ansættelse. N edenfor præsenteres svarfordelingen for de fire distrikter i ældreplejen i Guldborgsund Kommune. Figur 1 Svarfordeling fordelt på de fire distrikter N =66 Jævn svarfordeling i de fire distrikter Af figur 1 fremgår det, at de fire distrikter i ældreplejen i Guldborgssund Kommune er ligeligt repræsenteret i undersøgelsen. 28% af respondenterne kommer fra Distrikt Midt, 26% fra Distrikt V est, 23% af respondenterne repræsenterer Distrikt N ord, og endelig arbejder 22% af respondenterne i Distrikt Syd. Der er dog 92 medarbejdere, som ikke har angivet hvilken gruppe eller distrikt, de tilhører. R epræsentativ undersøgelse Samlet set vurderes undersøgelsens resultater som repræsentative, fordi svarprocenten er høj (75%), og derudover er svarfordelingen på de fire distrikter jævnt fordelt.

5 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune Læsevejledning 5 afsnit Afsnit 2 beskriver kort baggrunden for undersøgelsen. Afsnit 3 indeholder et resumé over undersøgelsens resultater, mens afsnit indeholder en afrapportering af besvarelserne på de enkelte spørgsmål herunder relevante årsagssammenhænge i relation til stress og arbejdsglæde. Selve spørgeskemaet er vedlagt som bilagsmateriale i afsnit Baggrund B egrænset viden om årsager til arbejdsglæde Baggrunden for denne trivselsundersøgelse er, at der mangler viden om hvad der konkret skaber øget arbejdsglæde blandt pleje og omsorgspersonalet i ældreplejen i Guldborgsund Kommune. og sygefravær V iden, der kan bidrage til et lavere sygefravær og dermed øget BTP-tid i kraft af besparelser på brugen af vikartimer.

6 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 6 3. Konklusion Formål Formålet med trivselsundersøgelsen er at give et samlet billede af arbejdsmiljøet herunder hvad der konkret skaber arbejdsglæde, hvad der påvirker oplevelsen af stress, samt hvad der typisk påvirker antallet af sygefraværsdage. hovedkonklusioner Trivselsundersøgelsen fremstiller fire hovedkonklusioner: Ældreplejen er karakteriseret ved høj arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø Oplevelsen af stress er begrænset og i høj grad betinget af både private og arbejdsrelaterede forhold Historisk set er branchen kendetegnet ved nedslidende arbejde, hvilket giver sig udslag i, at hver femte har været sygemeldt i mere end otte uger i løbet af deres ansættelse ved ældreplejen i Guldborgsund Kommune Længere tids sygdom påvirker medarbejdernes prioriteringer i arbejdslivet: Gode kollegaer, en god nærmeste leder og fleksibilitet i arbejdslivet kommer til at betyde mere H vad skaber arbejdsglæde? Høj arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø Pleje- og omsorgsmedarbejderne i ældreplejen i Guldborgsund Kommune udtrykker generelt stor glæde ved deres arbejde. Arbejdsglæden stiger særligt, når: Arbejdet opfattes som betydnings- og meningsfuldt Oplevelsen af stress er begrænset Gruppen er velfungerende Det er i stor udstrækning lykkedes at fastholde de erfarne medarbejdere. Over halvdelen af medarbejderne har således været ansat i mere end 10 år. 88% har det godt i deres gruppe, mens 70% er tilfredse med den hjælp, de får fra deres nærmeste leder. Medarbejderne oplever dog typisk, at nærmeste leder har for høje forventninger til deres indsats. Samtidig mener medarbejderne generelt, at tidsforbruget på administrative opgaver som dokumentation og IT-registrering er i et sådant omfang, at det er vanskeligt at levere den fornødne faglighed. Som en medarbejder udtrykker det: M ere tid til borgerne og m indre tid til dokum entation og registrering

7 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 7 Oplevelsen af stress er begrænset og betinget af forhold i privat- og arbejdslivet Størstedelen af medarbejderne oplever ikke stress i hverdagen. Der, hvor stress spiller en rolle, relaterer det sig til forhold i både arbejds- og privatlivet. I 1% af tilfældene er stress årsagen til sygefraværet. H vad reducerer oplevelsen af stress? Oplevelsen af stress falder, når medarbejderne oplever, at: Der er tid til at udføre arbejdet fagligt ordentligt Arbejdsmængden opleves som tilfredsstillende Gruppen fungerer godt N ærmeste leder ikke har for høje forventninger til indsatsen Der er overskud til at tage ekstra vagter Der ikke sker mobning på arbejdspladsen Ægtefælle/samlever er i arbejde H vad påvirker antallet af sygefraværsdage? I de første ti måneder af 2009 havde 77% af medarbejderne under 11 sygefraværsdag. Det er hovedsageligt medarbejdere, der tidligere har været langtidssygemeldte, som har flest sygefraværsdage. Der er samtidig en tendens til, at jo ældre medarbejderne er, desto færre sygefraværsdage har de. Selv når man ser bort fra medarbejdere med hjemmeboende børn, er der en tendens til, at de yngre medarbejdere har flere sygefraværsdage. 20% har i løbet af deres ansættelse været sygemeldt i mere end 8 uger Udsat branche Hver femte har i løbet af deres ansættelse ved ældreplejen i Guldborgsund Kommune været sygemeldt i mere end otte uger. I 2009 har 30 medarbejdere, ud af de i alt 756 besvarelser, været langtidssygemeldte. I hvert tredje tilfælde tilskrives sygemeldingen en psykisk lidelse. I modsætning til fysiske lidelser er der ved psykiske lidelser en overhængende risiko for, at sygemelding får en varighed på over et år. Dette fremgår af sygedagpengeanalysen, der er gennemført i 2008 for Jobcenter Guldborgsund. Sygdom ændrer prioriteterne Sygdom påvirker medarbejdernes prioriteringer i arbejdslivet Længere tids sygdom påvirker medarbejdernes prioriteringer i arbejdslivet. Gode kollegaer, god nærmeste leder og fleksibilitet i arbejdet tillægges større betydning for tidligere sygemeldte i forhold til medarbejdere, der ikke tidligere har været langtidssygemeldte.

8 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 8 K endetegn for en god gruppe Respekt, hjælpsomhed, forståelse, ærlighed, fravær af mobning og sladder samt plads til humor og socialt samvær udenfor arbejdstiden er typisk det, som medarbejderne ser som karakteristika for en velfungerende gruppe. G od ledelse God ledelse er iflg. medarbejderne selv: At der kommunikeres i en ordentlig og respektfuld tone At lederen kan sætte sig i respekt og handler, når der er konflikt At lederen værdsætter og anerkender medarbejdernes indsats At lederen holder medarbejderne løbende informeret At lederen er synlig At lederen skaber tryghed Fleksibilitet Endelig betegner medarbejderne fleksibilitet som forhold, der vedrører både arbejdstider og arbejdsopgaver. Indsatskatalog I tilknytning til denne trivselsundersøgelse er der udarbejdet et indsatskatalog, der indeholder ideer til, hvordan arbejdsglæden kan styrkes yderligere, og sygefraværet reduceres.

9 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 9. Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelsen kortlægger medarbejdernes baggrundsforhold, privatliv, arbejdsliv, sygefravær, oplevet stress samt arbejdsglæde. Hvor det er relevant, vil der blive inddraget resultater fra sygedagpengeanalysen, der blev gennemført for Jobcenter Guldborgsund i perioden 3. kvartal 2008 til 1. kvartal Afslutningsvis analyseres årsagerne til hhv. arbejdsglæde og oplevet stress..1 Baggrundsforhold og privatliv 98% kvinder Blandt medarbejderne i ældreplejen i Guldborgsund Kommune er 98% kvinder og 2% mænd. 10 medarbejdere har ikke angivet deres køn. Figur 2 Sp. 2: Hvor gammel er du? N = 76 72% af medarbejderne er over 0 år Som det fremgår af figur 2, er den største gruppe af medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune over 50 år (3%). Dernæst befinder 29% af medarbejderne sig i aldersgruppen 1 til 50 år. Tilsammen betyder dette, at 72% af medarbejderne er over 0 år, mens 18% af medarbejderne er mellem 30 og 0, og 9% af medarbejderne er under 30 år. 10 medarbejdere har ikke angivet deres alder og indgår derfor ikke ovenstående figur.

10 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 10 Figur 3 Sp. 3: Hvad er din baggrund?!"#$"% &'&!"#$"% &()&&'&!"#$"% )&*#( N = 71 9% af medarbejderne er født og opvokset i D anmark Af figur 3 fremgår det, at størstedelen af medarbejderne (9%) er født og opvokset i Danmark. 3% er født og opvokset i et andet EU land end Danmark, og endelig er % født og opvokset i et land uden for EU. 15 medarbejdere har ikke angivet deres baggrund og indgår derfor ikke i ovenstående figur. 32% har hjemmeboende børn 32% af medarbejderne har hjemmeboende børn under 15 år, mens 68% ikke har forpligtigelser i form af aflevering og afhentning i institution og/eller skole. 12 medarbejdere har ikke angivet, om de har hjemmeboende børn. 10% af de medarbejdere, der har hjemmeboende børn under 15 år, er samtidig eneforsørgere. 5% oplever problemer med misbrug eller alkohol 0 medarbejdere (5%) svarer bekræftende på, at de oplever problemer med alkohol eller andre former for misbrug hos dem selv eller deres nærmeste familie (ægtefælle/samlever, børn, forældre, svigerforældre eller børnebørn). 700 medarbejdere (95%) svarer, at de ikke oplever sådanne problemer. 16 medarbejdere har ikke besvaret spørgsmålet. 12% har livstruende sygdom i nærmeste familie 85 medarbejdere (12%) svarer bekræftende på, at der er personer i deres nærmeste familie (ægtefælle/samlever, børn, forældre, svigerforældre eller børnebørn), der lider af en livstruende sygdom. 68 (88%) har ikke personer i nærmeste familie, der lider af en livstruende sygdom. 23 medarbejdere

11 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 11 har ikke besvaret spørgsmålet. Figur Sp. 21: Står din kæreste/ægtefælle uden arbejde?!& +!",&" -.-"#-) N = % er enlige, mens 10% oplever, at ægtefælle står uden job Som det fremgår af figur, svarer 10% af medarbejderne, at deres kæreste eller ægtefælle står uden arbejde. 73% svarer, at deres kæreste eller ægtefælle ikke står uden arbejde, mens 17% svarer, at de ikke har nogen kæreste eller ægtefælle. 20 medarbejdere har ikke besvaret dette spørgsmål og indgår derfor ikke i ovenstående figur. A ntal arbejdstimer om ugen.2 Arbejdsliv Medarbejderne i ældreplejen har i gennemsnit 31 arbejdstimer om ugen. 29% af medarbejderne arbejder 28 timer om ugen eller derunder, mens 71% arbejder mere end 28 timer om ugen. 22 medarbejdere har ikke angivet, hvor mange arbejdstimer de har om ugen. Timetallet falder med alderen Der er en entydig tendens til, at det ugentlige timetal falder i takt med, at medarbejdernes alder stiger. 7% af medarbejderne under 30 år arbejder mere end 29 timer om ugen, mens dette gør sig gældende for 63% af medarbejderne over 50 år. Det er dog fortrinsvis medarbejdere i alderen 30-0 år, der arbejder mere end 29 timer om ugen (85%). 1 1 P <,05. Gammakorrelation på -,276.

12 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 12 Figur 5 Sp. 6: Har du bijob eller ekstra vagter udover dit faste arbejde?!",&&/+ &#!"&"& &",!",&, /+/) +//-)%)+ ' & &" N =732 23% har bijob eller tager ekstra vagter Som det fremgår af figur 5, har 6% af medarbejderne arbejde ved siden af deres job i ældreplejen, mens 17% tager ekstra vagter udover deres faste arbejde hver måned. 76% af medarbejderne har hverken et bijob eller tager ekstra vagter hver måned. 2 medarbejdere har ikke besvaret dette spørgsmål. Figur 6 Sp. 7: Hvor mange ekstra vagter har du typisk om måneden? & &" & &" & &" N = medarbejdere har 1-3 ekstra vagter pr. måned Som nævnt har 17% af medarbejderne svaret, at de tager ekstra vagter hver måned. Af figur 6 fremgår det, hvor mange vagter disse medarbejdere typisk tager hver måned. Heraf svarer 98 medarbejdere (78%), at de tager 1-3 ekstra vagter hver måned, 25 medarbejdere (20%) svarer, at de tager -6

13 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 13 ekstra vagter hver måned, og endelig svarer 3 medarbejdere (2%), at de tager mere end seks ekstra vagter hver måned. Figur 7 Sp. 8: Hvornår på døgnet ligger dine vagter typisk?!",&%'-&" &"!",&%'-&#.& &"!",&/&""&#.& &" N =686 75% har dagvagter Størstedelen af medarbejderne (75%) har jf. figur 7 primært dagvagter. 19% af medarbejderne har derimod primært aften-/nattevagter, mens 6% af medarbejderne svarer, at de både arbejder på dag- og aften-/nattevagter. 70 medarbejdere har ikke angivet, hvornår på døgnet de primært arbejder. Figur 8 Sp. 9: Hvor mange år har du været ansat i ældreplejen? N =753 5% har været ansat i ældreplejen i mere end 10 år Som det fremgår af figur 8, har over halvdelen (5%) af medarbejderne været ansat i ældreplejen i mere end ti år. 16% har været ansat i mellem seks og ti år, 20% har været ansat i to til fem år, og endelig har 10% været ansat

14 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 1 i mindre end to år. Tre medarbejdere har ikke angivet, hvor lang tid de har været ansat i ældreplejen generelt. Ikke overraskende er der en entydig sammenhæng mellem alder og anciennitet. 38 medarbejdere over 50 år (12%) har dog været tilknyttet ældreplejen i m indre end seks år. Indikator for godt arbejdsmiljø Resultatet indikerer dermed, at ældreplejen i Guldborgsund Kommune i høj grad lykkes med at fastholde medarbejderne. Ledelsen har således været dygtige til at holde på de erfarne medarbejdere. 20% har været sygemeldte i over 8 uger Lang anciennitet K vindearbejdsplads.3 Sygefravær og stress!" # $! % &' ( ') * +!, + ( (+ (& ( ' $-' ((& (''. '&'((' Hvorvidt antallet af langvarige sygemeldinger er højt eller lavt for branchen og på tværs af brancher er ikke muligt at afgøre, da der ikke findes direkte sammenlignelige målinger på dette spørgsmål. Baggrunden for sygemeldingen er præsenteret i figur 9 side 1.

15 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 15 Figur 9 Sp. 13: Baggrund for sygemeldingen 0,)/%/)' 1,)/%/)' 2%"#,)/%/)' N =756 29% har været sygemeldt som følge af psykiske helbredsproblemer Psykiske problemstillinger er særligt risikobetonede Jf. figur 9 har størstedelen (71%) af de personer, der har været sygemeldt i mere end 8 uger, været sygemeldt på grund af fysiske helbredsproblemer, mens 29% har været sygemeldt som følge af psykiske helbredsproblemer. I 12% af tilfældene skyldtes det alene psykiske helbredsproblemer, mens det i 17% af tilfældene var forårsaget af en kombination af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Jobcenter Guldborgsund gennemførte i efteråret 2008 en sygedagpengeanalyse, der påviste, at i 28% af de sager, der strækker sig over 52 uger, er psykisk lidelse baggrunden for borgerens sygemelding. Analysen viste samtidig, at der er en signifikant øget risiko for en langvarig sygemelding for borgere, der er sygemeldt som følge af psykiske lidelser i forhold til borgere, der ikke er sygemeldte som følge af en psykisk lidelse. 2 Omvendt har de borgere, der har haft kontakt til deres arbejdsgiver under sygedagpengeforløbet en lavere risiko for at blive langtidssygemeldt (+ 52 uger) i relation til borgere, der ikke har haft kontakt til deres arbejdsgiver. 95% har haft kontakt med arbejdsgiver 95% af de medarbejdere i ældreplejen, der har været sygemeldt i over 8 uger, har haft kontakt med deres arbejdsgiver i løbet af sygemeldingsforløbet. Som beskrevet ovenfor har dette afgørende betydning for en hurtigere raskmelding og fastholdelse i job. 71% af de sygemeldte borgere, der er 2 P <,05. Resultatet baserer sig på en logistisk regression.

16 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 16 blevet fastholdt på samme arbejdsplads, har jf. sygedagpengeanalysen været i kontakt med deres arbejdsgiver. Medarbejdere, der ikke har haft kontakt til arbejdsgiver under sygemeldingen, har ydermere øget risiko for tilbagefald til sygedagpenge. K ontakten kan reducere tilbagefald til sygedagpenge Kontakten til arbejdsgiver kan være med til at sikre, at borgeren ikke falder ud af kollegaernes og arbejdspladsens generelle bevidsthed, hvilket er afgørende for at kunne blive fastholdt på samme arbejdsplads. Hvad kendetegner medarbejdere, der tidligere har været sygemeldte i mere end 8 uger? I det følgende undersøges, hvorvidt tidligere langtidssygemeldte medarbejdere adskiller sig fra øvrige medarbejdere i forhold til køn, alder og etnicitet, samt hvorvidt længere tids sygemelding ændrer prioriteringerne i arbejdslivet. Tesen er, at ens prioriteter på arbejdspladsen rykker sig, når man har oplevet længere tids sygdom og fravær fra arbejdspladsen. Medarbejderen bliver så at sige mere bevidstgjort om, hvad der skal være til stede på arbejdspladsen for at reducere risikoen for tilbagefald. G ode kollegaer, nærmeste leder og fleksibilitet vægtes højere Medarbejdere, der tidligere har været sygemeldte i mere end otte uger, adskiller sig fra medarbejdere, der ikke har været sygemeldte i mere end otte uger ved følgende forhold: 3 De har generelt længere tids ansættelse i ældreplejen i Guldborgsund Kommune Gode kollegaer tillægges generelt en større betydning En god nærmeste leder tillægges generelt en større betydning Fleksibilitet i arbejdslivet vægtes generelt højere A nciennitet Alt andet lige vil der være en sammenhæng mellem anciennitet og risikoen for en langvarig sygemelding. At medarbejdere, der har været sygemeldte i mere end otte uger, typisk har længere tids ansættelse end medarbejdere, der ikke har været sygemeldte er således forventeligt. Ovenstående fund skal ikke forstås sådan, at medarbejdere, der ikke har været sygemeldte i mere end otte uger, ikke prioriterer gode kollegaer, en god leder og fleksibilitet. De gør det blot ikke i lige så høj grad som de 3 For alle fire forhold er der en signifikant forskel i den gennemsnitlige score. P-værdi,05.

17 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 17 medarbejdere, der tidligere har været sygemeldte. Sygdom påvirker prioriteringerne i arbejdslivet Resultatet indikerer, at længere tids sygemelding påvirker medarbejdernes prioritering af hvilke forhold, der skal gøre sig gældende, for at risikoen for tilbagefald kan reduceres. Det er først og fremmest gode kollegaer, der vægtes, derefter følger en god leder og fleksibilitet. Samtalepunkter Information, der kan anvendes i det forebyggende arbejde som opmærksomhedspunkter i samtalen: Er der noget, den enkelte leder skal justere i sit samarbejde med medarbejderen? Hvad er det for en fleksibilitet, medarbejderen efterspørger (arbejdstid, arbejdsopgaver mv.)? Der er dermed både individuelle (samarbejde) og organisatoriske forhold (fleksibilitet), der er væsentlige at komme omkring i de forebyggende samtaler med særligt medarbejdere, der tidligere har været langtidssygemeldte. Figur 10 Sp. 15: Antal sygedage i januar til oktober " "&" "&" "&" "&" "&" N =71 77% af medarbejderne har haft mindre end 11 sygedage i jan.-okt Af figur 10 fremgår det, at 2% af de adspurgte ikke har haft nogen sygedage i 2009, mens 53% har haft 1-10 sygedage. Dermed har 77% af medarbejderne efter eget udsagn haft mindre end 11 sygedage i perioden januaroktober % har haft sygedage, 3% har haft sygedage, 3% har haft 31-0 sygedage, mens % har haft mere end 0 sygedage i personer har ikke svaret på spørgsmålet, hvilket svarer til 2% af respondenterne.

18 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 18 1% tilskrives stress Af dem, som har haft sygedage i 2009, svarede 1% af de adspurgte ja til, at årsagen til fraværet i et eller flere tilfælde har været stress. 86% svarede nej. Årsager til sygefravær Der er særligt to forhold, som har afgørende betydning for antallet af sygefraværsdage: Hvorvidt medarbejderen tidligere har været sygemeldt i mere end otte uger Alder Tidligere sygemelding har fire gange så stor betydning for antallet af sygefraværsdage som medarbejderens alder. Tidligere sygemeldte har flere sygefraværsdage En tidligere langvarig sygemelding har en negativ effekt på antallet af sygefraværsdage. Medarbejdere, der ikke tidligere har været sygemeldte i mere end otte uger, har således færre sygefraværsdage end medarbejdere, der tidligere har været sygemeldte i mere end otte uger. Dette er ikke overraskende set i lyset af erfaringerne fra sygedagpengeanalysen (omtalt indledningsvis), der dokumenterede, at 0% af sygemeldte vender tilbage til sygedagpengesystemet indenfor et år efter deres raskmelding. Yngre medarbejdere har flest sygefraværsdage Jo ældre medarbejderen er, desto færre sygedage har denne. Der er således en tendens til, at yngre medarbejdere generelt har flere sygefraværsdage. En forklaring på dette forhold kunne være, at det typisk er de yngre medarbejdere, der har hjemmeboende børn under 15 år, hvilket giver mulighed for barnets første sygedag. Medarbejdere med hjemmeboende børn har flere sygefraværsdage end medarbejdere uden hjemmeboende børn, men selv hvis man sorterer medarbejdere med hjemmeboende børn fra, så er der fortsat en sammenhæng mellem antal sygefraværsdage og alder. Alder har dermed en effekt på antallet af sygefraværsdage, desuagtet om de har hjemmeboende børn eller ej. Analysen viser ydermere, at medarbejdere, der tager ekstra vagter eller har bijob generelt, ikke har flere sygefraværsdag i forhold til medarbejdere, der ikke tager ekstra vagter eller har bijob. Dette indikerer, at medarbejderne er Der er gennemført en lineær regression med en justeret forklaringskraft på 18,%. Modeller med en forklaringskraft på over 5% accepteres som tommelfingerregel. Der er ikke konstateret forudsætningsbrud. Kun signifikante forhold er beskrevet. P-værdi <,05.

19 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 19 gode til at vurdere, hvorvidt de kan håndtere den ekstra belastning, det er at tage ekstra vagter eller have bijob. Samtidig er det interessant, at udfordringer i privatlivet i form af vold, misbrugsproblemer og arbejdsløshed for ægtefælle/samlever ikke har nogen afgørende betydning for antallet af sygefraværsdage. Medarbejdere, der har oplevet mobning på arbejdspladsen, har generelt heller ikke flere sygefraværsdage end medarbejdere, der ikke har oplevet mobning. 20% oplever ingen stress i hverdagen 18% oplever moderat eller meget stress Oplevet stress Som det fremgår af figur 11, oplever 20% af medarbejderne ingen former for stress i hverdagen (score = 1). Omvendt oplever 3% så meget stress i hverdagen, at de har søvnproblemer, hovedpine og lignende (score = 10). Generelt viser figuren, at størstedelen af medarbejderne (61%) har et stressniveau under fem på en skala fra et til ti, mens 18% oplever moderat eller meget stress i hverdagen (score = 7-10). Figur 11 Sp. 17: Stressniveau i dagligdagen på en skala fra 1-10, hvor 10 er meget stresset (har søvnproblemer, hovedpine o.lign.) N =79 39% mener ikke, at det er arbejdet der stresser dem 50% svarer, at det i nogen grad er arbejdet, der stresser dem, mens 11% svarer, at det i høj grad er arbejdet, der stresser dem. 39% af medarbejderne mener ikke, at det er deres arbejde, der er årsagen til den stress, de oplever.

20 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 20 Yngre medarbejdere er mere stressede - men forskellen er begrænset Der er en tendens til, at jo yngre medarbejderne er, desto højere er stressniveauet. Mens 26% af medarbejderne under 30 år oplever et stressniveau fra 6-10, hvor 10 svarer til meget stresset, er det tilsvarende tal for medarbejdere over 50 år 21%. 5 Med en forskel på 5% point er tendensen dog begrænset. Som det fremgår af afsnit.5, bortfalder denne sammenhæng mellem baggrundsforhold og stress således også, når man tager andre forhold, der vedrører arbejdslivet og privatlivet, til indtægt. Fordi størstedelen af de ansatte er over 50 år, er der dog numerisk set flere ældre medarbejdere med et højt stressniveau. 61% af dem, der har et stressniveau på 10 (kan ikke sove, har hovedpine o.lign.), er således over 50 år. Skyldes ikke manglende/begrænset erfaring Der er ingen systematisk sammenhæng mellem anciennitet og oplevelsen af stress. At yngre medarbejdere oplever sig lidt mere stressede end ældre medarbejdere kan dermed ikke umiddelbart forklares ved begrænset eller manglende erhvervserfaring. 5 Gammaværdi = -,079. P-værdi <,05

21 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 21 dimensioner for arbejdsglæde. Arbejdsglæde Figur 12 viser den gennemsnitlige enighed blandt medarbejderne i relation til 11 udsagn, der typisk er afgørende for arbejdsglæde. Overordnet set vedrører spørgsmålene fire dimensioner: Arbejdets betydning Forventningsafstemning med nærmeste leder Social kontakt og velbefindende i gruppen Arbejdets indhold og mængde (IT-registrering, dokumentation, tid til faglighed og udvikling herunder mulighed for sparring) Figur 12 Sp. 22: I hvilken grad er du enig eller uenig i nedenstående forhold, hvor 1 = meget uenig og 5 = meget enig? &/+/'"#'"!",&"'"*%% &/+%"& " '"# '" &/+%"& &# )!")#',+-)%' -'))/'"' &")"&/+!",&"'*)",#* )" %'&/+%)&!")#'&/+'-"!"/*")%&%*'&!",&)&*#$'&/+ #&")")"!"/*")%&%35"" -'),&#,$+ # ")'& N =739

22 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 22 Enighed om at arbejdet betyder meget, samt at man har det godt socialt. Som det fremgår af figur 12, er medarbejderne primært kendetegnet ved at være enten enige eller meget enige i, at arbejdet betyder meget for dem, samt at de har det godt i gruppen. Således svarer hhv. 93% og 88%. På en skala fra et til fem, hvor fem indikerer meget vigtigt, er den gennemsnitlige score for hhv. arbejdets betydning og den sociale kontakt,3. Dernæst følger, at arbejdsopgaverne giver mening med,1, og at arbejdsopgaverne er afvekslende med,0. Tilfredshed med hjælp fra leder men leder har for høje forventninger 70% er enten enige eller meget enige i, at de er tilfredse med den hjælp, deres nærmeste leder tilbyder dem i det daglige arbejde. Det svarer til en gennemsnitsscore på 3,8. Omvendt er 3% af medarbejdere enige eller meget enige i, at deres nærmeste leder har for høje forventninger til deres indsats. 60% er enten enige eller meget enige i, at de har gode muligheder for udvikling på arbejdspladsen, samt at arbejdsmængden er tilfredsstillende. Det svarer til en gennemsnitsscore på hhv. 3,6 og 3,5. Det er fortrinsvis de yngre medarbejdere, der er tilfredse med arbejdsmængden. 66% af medarbejderne under 30 år er enten enige eller meget enige i, at arbejdsmængden er tilfredsstillende mod 58% for de ansatte over 50 år. 6 M indre tilfredshed med tidsforbruget på administrative opgaver M edarbejderne skal kunne se værdien af opgaverne Derimod er medarbejderne generelt mindre enige i den form for arbejdsbelastning, der er i det daglige. Det går på tidsforbruget i forhold til dokumentation, IT registrering samt tiden til at udføre arbejdet fagligt ordentligt. Det gør sig gældende på tværs af medarbejdernes alder. Dette kan muligvis forklare, hvorfor 3% af medarbejderne som før nævnt er enten enige eller meget enige i, at deres nærmeste leder har for høje forventninger til deres indsats. Dette indikerer, at der brug for en afstemning mellem leder og medarbejder i forhold til, hvad der skal leveres inden for den givne ramme. Som vist i figur 12 lægger medarbejderne generelt stor vægt på, at arbejdet er menings- og betydningsfuldt. En af udfordringerne for ledelsen er dermed at sikre, at den enkelte medarbejder kan se værdien af de administrative opgaver. 6 P-værdi <,06. Gammaværdi = -,093

23 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 23 Figur 13 Tilfredshed med tidsforbruget på administrative opgaver 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% % 36% 30% 20% 10% 0% 22% 20% 22% 20% 20% 2% 8% 7% 8% 8% 7% 5% 3% 3% % Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig Ved ikke Jeg har tid til at udføre mit arbejde fagligt ordentligt Jeg bruger tilpas tid på dokumentation Jeg bruger tilpas tid på IT registrering N =79 Som det fremgår af figur 13, er 52% enten enige eller meget enige i, at de bruger tilpas tid på dokumentation, mens 50% er tilsvarende enige i, at de kan udføre deres arbejde fagligt ordentligt. 3% er enten enige eller meget enige i, at de bruger tilpas tid på IT registrering. Det svarer til en gennemsnitsscore på hhv. 3,3, 3,2 og 3,1. H vad vægter medarbejderne? N edenfor er fremhævet de gennemgående fritekstsvar/udsagn, som medarbejderne selv har anført som værende af størst betydning for deres trivsel på arbejdspladsen: Gode kollegaer Respekt blandt kollegaer/accept af forskelligheder Godt samarbejde (herunder mellem dag-, aften- og nattevagter samt tværfagligt) Hjælpsomhed og forståelse At der ikke bagtales/sladres/mobbes Ærlighed Plads til humor At der også er et socialt samvær uden for arbejdstiden

24 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 2 God ledelse God planlægning (blandt andet af arbejdstider) Hensyn til den enkeltes behov og ønsker Respekt for medarbejderne herunder at der kommunikeres i en ordentlig tone At lederen kan sætte sig i respekt og handler, når der er en konflikt Synlig leder Mere information - særligt fra nærmeste leder At blive værdsat/anerkendt og få ros Tryghed ved lederen Godt arbejdsmiljø En god stemning/atmosfære Fleksibilitet i arbejdet og arbejdstiderne Tryghed (ikke for mange omrokeringer) Støttende foranstaltninger til seniormedarbejdere Tid til at udføre arbejdsopgaverne fagligt ordentligt Mere tid til borgerne og mindre tid til dokumentation og registrering At man kan gøre en forskel og hjælpe borgerne Det betyder meget, at man oplever, at borgerne er glade og tilfredse, når man går hjem fra arbejde Medindflydelse Medindflydelse kan eksempelvis ske ved tilrettelæggelsen af egen ferie og egne arbejdsopgaver Medarbejderne fremhæver dermed først og fremmest gode kollegaer som afgørende for deres arbejdsglæde. Som det fremgår af nedenstående figur, har 13% dog personligt været udsat for mobning på arbejdspladsen.

25 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 25 Figur 1 Sp. 23: Har du nogensinde oplevet, at du eller andre har været udsat for mobning på din arbejdsplads? ++",&&)" %) '/"!&)"& /) *&# '/"!&+"/) *&#'/" N =756 31% har oplevet, at en kollega er blevet udsat for mobning. Jf. figur 1, har % af de adspurgte medarbejdere aldrig oplevet mobning på arbejdspladsen. Derimod har 13% som nævnt selv oplevet mobning, og 31 % har oplevet, at en kollega har været udsat for mobning. 17% har svaret, at de ikke ved, om de har oplevet mobning på arbejdspladsen. Figur 15 Sp. 2: Har du nogensinde oplevet, at du eller andre har været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? ++",&&)" %) )%' &/+%)&!&+",&%) &)"&,& -*&# )!&+",&) -*&# ) N =756 22% har selv været udsat for vold på arbejdspladsen Figur 15 viser, at 5% af medarbejderne aldrig har oplevet vold på arbejdspladsen. Derimod har 22% selv været udsat for vold, mens 33% har oplevet, at en kollega har været udsat for vold. 10% har svaret, at de ikke ved, om de har oplevet vold på arbejdspladsen.

26 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 26 Figur 16 Sp. 25: Hvor glad er du for dit arbejde på en skala fra 1-10, hvor 10 = meget glad? N =756 U dbredt tilfredshed med arbejdet Som det fremgår af figur 16, er 1% af medarbejderne meget glade (score = 10) for deres arbejde. Modsat vurderer 1%, at de slet ikke (score = 1) er glade for deres arbejde. Generelt er størstedelen af medarbejderne glade for deres arbejde. Således scorer 8% af medarbejderne mellem 7-10, mens 12% forholder sig neutralt (score = 5-6), og de resterende % har en negativ arbejdsglæde (score = 1-).

27 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 27 Figur 17 Sp. 26: Hvilken betydning har nedenstående forhold for din arbejdsglæde, hvor 5 = meget vigtigt. 6*,&")"& 6*,&") 7-')8 6", &-) 6&/+ '"#*) 6#)/) &-) 6*"$#) 6*,&'*)",# #&")""%)" * )" N = 756 G ode kollegaer har størst betydning for arbejdsglæden Som det fremgår af figur 17, så vurderer medarbejderne selv, at gode kollegaer har størst betydning for deres arbejdsglæde. 99% vurderer, at det enten er vigtigt eller meget vigtigt for deres arbejdsglæde. Det svarer til en gennemsnitsscore på,8. Faglig og personlig udvikling betyder mindst Af de syv forhold, der spørges ind til, er det muligheden for faglig og personlig udvikling, der scorer lavest med en værdi på, i relation til betydning for arbejdsglæde. Samlet set er der dog begrænset variation i svarafgivelserne. Medarbejderne vurderer selv, at gode kollegaer, tryghed i ansættelsen, meningsfuldt arbejde, fleksibilitet i ansættelsen, muligheden for at gøre en forskel og adgangen til personlig og faglig udvikling har betydning for deres arbejdsglæde.

28 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 28 I det følgende præsenteres analysen af udslagsgivende årsager til oplevet stress og arbejdsglæde..5 Årsager til oplevet stress og arbejdsglæde N edenstående figur illustrerer de forventede årsagssammenhænge mellem faktorer, der vedrører medarbejdernes privatliv, arbejdsliv og deres oplevelse af stress og arbejdsglæde. Forventningerne bygger i særlig grad på Det N a- tionale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (N FA) arbejdsmiljøundersøgelse fra 2007 blandt ca medarbejdere i ældreplejen og ca nyuddannede SOSU er. A dskiller sig fra N FA s undersøgelse ved at inddrage private forhold Til forskel fra N FA s undersøgelse er der i nærværende trivselsundersøgelse lagt vægt på at inddrage private forhold så som misbrug og ægtefælles/samlevers tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for at inddrage private forhold i denne sammenhæng skyldes erfaringer og viden fra projektets styregruppe. Figur 18 Forventet kausalmodel Privatliv Arbejdsliv Oplevet stress Arbejdsglæde Stimodel Som det fremgår af figur 18, forventes det, at oplevelsen af stress og arbejdsglæde er forårsaget af forhold i både privat- og arbejdslivet.

29 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 29 Privatliv Privatliv udgøres af følgende spørgsmål: Hjemmeboende børn under 15 år Alkohol eller misbrug i nærmeste familie Livstruende sygdom i nærmeste familie Ægtefælles/kærestes tilknytning til arbejdsmarkedet A rbejdsliv Arbejdsliv udgøres af følgende spørgsmål: Antal ugentlige arbejdstimer Ekstra vagter hver måned Primære arbejdstidspunkt (dagvagt eller nattevagt) Arbejdets betydning for medarbejderen Forventningsafstemning med nærmeste leder Social kontakt og velbefindende i gruppen Arbejdets indhold og mængde (IT-registrering, dokumentation, tid til faglighed og udvikling herunder mulighed for sparring) Oplevet vold og mobning mod en selv på arbejdspladsen Lineær regression Analysen af årsagerne til stress og arbejdsglæde baserer sig på en lineær regressionsmodel. 7 7 udslagsgivende forhold for stress Oplevet stress I relation til medarbejdernes vurdering af eget stressniveau på en skala fra 1 til 10, hvor 10 svarer til meget stresset, er følgende syv forhold udslagsgivende: I hvilken grad, der er tid til at udføre arbejdet fagligt ordentligt I hvilken grad, der er tilfredshed med arbejdsmængden I hvilken grad, medarbejderen har det godt i gruppen I hvilken grad, nærmeste leder har for høje forventninger til medarbejderen Omfanget af ekstra vagter pr. måned Oplevelsen af mobning på arbejdspladsen Ægtefælles/kærestes tilknytning til arbejdsmarkedet 7 Der er gennemført blokregression i begge analyser. Det er kun signifikante sammenhænge (p<,05), der afrapporteres. Insignifikante led er ikke fjernet, da de alle er teoretisk begrundede jf. figur 20. Det betyder samtidig, at modellernes forklaringskraft risikerer at blive kunstigt høje. V ed at afrapportere den justerede forklaringskraft tages der højde for dette forhold. I begge analyser er der dog maksimalt 3% points forskel mellem r 2 og justeret r 2.

30 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 30 Figur 19 Hvad forklarer oplevet stress? 8 Stress Figurforklaring Figur 19 indeholder en grafisk illustration af de syv betydende forhold for medarbejdernes oplevelse af stress. Den blå kasse indeholder spørgsmål, der vedrører privatlivet, mens de grønne kasser indeholder arbejdsrelaterede spørgsmål. Jo tættere en kasse er på den grå kasse benævnt Stress, desto større betydning har spørgsmålet for medarbejderens oplevelse af stress. Fortegnet ud for hver pil indikerer, hvorvidt der er tale om en positiv (mere af det ene fører til mere af det andet) eller en negativ sammenhæng. Tid til faglighed sænker stressniveauet Jo mere tid medarbejderne har til at levere en fagligt ordentlig præstation, desto lavere er oplevelsen af stress for medarbejderne. Tid til at bringe sin faglighed i spil er det forhold, der har størst betydning for oplevelsen af stress. Og omvendt hvis der bruges for meget tid på administrative opgaver så som dokumentation og IT registrering, så stiger oplevelsen af stress. Forklaring på dette er ikke nødvendigvis modstand mod IT registrering og dokumentation men i højere grad det forhold, at det er opgaver, der risikerer at skulle gennemføres på bekostning af tid til faglighed. 8 Modellen har en justeret forklaringskraft på 36,8%, hvilket er relativt højt for en kompleks kausalmodel. Det er almindeligt accepteret at anvende modeller med en forklaringskraft på + 5%. Forudsætningstesten afslører ingen alvorlige forudsætningsbrud.

31 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 31 Som tidligere beskrevet er det mellem 27% og 32%, der mener, at der bliver brugt for meget tid på IT registrering og dokumentation. Godt halvdelen mener, det er tilpas. Tilfredshed med arbejdsmængden Medarbejdere, der er tilfredse med arbejdsmængden, er i mindre grad stressede end medarbejdere, der ikke er tilfredse med arbejdsmængden. Resultatet er en naturlig følge af ovenstående sammenhæng: Hvis medarbejderne oplever, at den tid, der er til rådighed, ikke modsvarer de opgaver, de forventes at skulle løse, så stiger stressniveauet for den enkelte. G ode kollegaer Hvis medarbejderen fungerer godt i gruppen, falder stressniveauet. Jo bedre medarbejderens oplevelse af gruppens sociale sammenhængskraft er, desto lavere er oplevelsen af stress. Gode kollegaer kan således modvirke oplevelsen af stress. Forventninger fra nærmeste leder Som berørt ovenfor er forventningsafstemning mellem nærmeste leder og medarbejder afgørende for medarbejderens oplevelse af stress. Medarbejdere, der vurderer, at nærmeste leders forventninger er for høje, har et højere stressniveau end medarbejdere, der er meget enige i nærmeste leders forventninger. Det stresser mao., hvis medarbejderen ikke kan honorere nærmeste leders forventninger. Ekstra vagter Jo flere ekstra vagter medarbejderen har per måned, desto lavere er stressniveauet. Resultatet indikerer, at medarbejdere, der kan overskue ekstra arbejde, ligeledes er mentalt bedre forberedt på at håndtere de krav, der stilles i det daglige. M obning Har en medarbejder oplevet mobning på egen krop på arbejdspladsen, så stiger oplevelsen af stress. A rbejdsløshed for ægtefælle/samlever Medarbejdere, hvis ægtefælle eller samlever står uden arbejde, er mere stressede end medarbejdere, hvis ægtefælle eller samlever er i job. Det, at husstanden mangler en ekstra indtægt, risikerer således at give medarbejderen stress. Ægtefælle eller samlevers tilknytning til arbejdsmarkedet er dermed det eneste forhold fra privatlivet, der har en betydning for oplevelsen af stress. Hverken hjemmeboende børn under 15 år, alkohol eller misbrug i nærmeste familie eller livstruende sygdom i nærmeste familie har en generelt afgørende betydning for medarbejdernes oplevelse af stress.

32 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 32 Privatlivet har ingen direkte effekt på arbejdsglæden Arbejdsglæde I modsætning til stress har forhold i privatlivet (hjemmeboende børn, sygdom, arbejdsløshed, misbrug og vold) ingen direkte effekt på medarbejdernes arbejdsglæde. Samlet set har følgende fire forhold en udslagsgivende effekt på medarbejdernes vurdering af egen arbejdsglæde: I hvilken grad arbejdet betyder noget for den enkelte I hvilken grad medarbejderen oplever stress I hvilken grad arbejdsopgaverne er meningsfulde I hvilken grad medarbejderen har det godt i gruppen Det betyder samlet set, at den forventede forklaringsmodel figur 18 præsenteret på side 2 skal justeres, således at pilen fra privatliv til arbejdsglæde går gennem oplevelsen af stress og ikke direkte til arbejdsglæde. Figur 20 Justeret forklaringsmodel Privatliv Arbejdsliv Oplevet stress Arbejdsglæde Figurforklaring Figur 21 indeholder de fire udslagsgivende forhold for medarbejdernes oplevelse af arbejdsglæde. De grønnes kasser indeholder spørgsmål vedrørende arbejdslivet, mens den røde kasse udgør medarbejdernes oplevelse af stress. Desto tætte en kasse er på den grå kasse markeret med Arbejdsglæde, desto større indflydelse har spørgsmålet på medarbejderens arbejdsglæde. Fortegnet ud for pilene viser, om der er tale om en positiv eller negativ sammenhæng mellem spørgsmålene.

33 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 33 Figur 21 Hvad forklarer arbejdsglæde? 9 Arbejdsglæde 9 9! 9! A t arbejdet vurderes som betydningsfuldt Jo mere betydningsfuldt medarbejderne vurderer deres arbejde, desto større er arbejdsglæden. Som også fremhævet tidligere, så lægger medarbejderne selv stor vægt på, at man via sit arbejde kan gøre en forskel og hjælpe borgerne. En medarbejder skriver, at: D et betyder m eget, at m an oplever, at borgerne er glade og tilfredse, når m an går hjem fra arbejde Fravær af stress Jo lavere stressniveau desto større arbejdsglæde. Oplevelsen af stress er det forhold, der har den næststørste betydning for medarbejdernes arbejdsglæde. M eningsfulde arbejdsopgaver Arbejdsglæden er samtidig direkte påvirket af, i hvilken grad arbejdsopgaverne opfattes som meningsfulde i forhold til at kunne gøre en forskel for borgeren. Jo mere meningsfulde opgaverne er, desto større er arbejdsglæden. Medarbejderen skal mao. kunne se værdi i det arbejde, der skal udføres. 9 Modellen har en justeret forklaringskraft på 39,5%. Forudsætningstesten afslører ingen alvorlige forudsætningsbrud.

34 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 3 G ode kollegaer går igen Jo bedre gruppen fungerer, desto større arbejdsglæde for den enkelte medarbejder. Som det også var tilfældet for stress, er det sociale afgørende for arbejdsglæden. Gruppens sociale sammenhængskraft er dermed det eneste forhold, der både har betydning for stress og arbejdsglæde.

35 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune Bilag 1: Spørgeskema & ( & ( & '+ ( ' ( (' '! "& (. #+! / & ' & ( ( ( (!/ '!/ ( (! /( +' & (+!/& ('&( ++) 0(( ( & ( ( ('& ) 1 ((( ( (( '( + (( '2(!!"! / + &!/ '' ' (&! 1(' 3, /(& 5 & '& ', 6( 2 7' & ('+ ) % 2'68291)-$*$#$9:);!9<<<!! #$% &

36 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 36, '$% & 5#+ #.*+ *.+ =+ ($% & 8'&( /( 8'&( :5/( 8'&( ':5 )$% "#*& 8 > *$% "& "()??????? +$%!& 8 ' 8( + >,$% "- &.# *.@ 0@

37 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 37.$% - & /$% "& + #0$1" & "( +)????????????????????????????? ##$% & 6( ( 6 " #'$%!-.& 8 > #($%!-& 0 ( 6 (( +' ( (( #)$%!-!& 8 >

38 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 38 #*$% -""!!'00/& A...# #.*, * #+$%!!!& 8 > #,$%!!##0& )8'& # B - $ )8'& &!! #.$2& 8& 8 > #/$2 "!!"!3!!! & 8 >

39 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 39 '0$5!3!!!!-& 8 > '#$! & 8 > 8( 9' ''$6! "!"! ", '. ( 8 +A1, : C( 5, 8 +(. 8'. 8'& ' 8, ' &' 8' 8' (+, ', '

40 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 0 '($% "! & >+ 8( ' 8 ' D(( ')$% "!!- & >+ 8( ' 8 ' D(( '*$%!!##0& )8 ((' # B - $ )8'

41 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere i ældreplejen i Guldborgsund Kommune 1 '+$6! -!!"! " %. A((,. C(.. E, % ' %&' ( % '' ( %( % %'( ',$% "-!& Skriv her